BAT renere teknologi og ressourcebesparende tiltag på svinebruget på adressen Munklindevej 3, 7441 Bording.

Transkript

1 Bilag 4. BAT renere teknologi og ressourcebesparende tiltag på svinebruget på adressen Munklindevej 3, 7441 Bording. Hensigstmæssig drift og renere teknologi Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der er udarbejdet beredskabsplan. Der er udarbejdet APV. Staldafsnittene er tilkoblet alarmanlæg. Vandforbrug Til aktiviteter, hvor der bruges vand, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende: rengøring af dyrestalde og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hvert batch. Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. detektering og reparation af lækager. Farestierne, klimastier og poltestier rengøres efter hvert hold grise, der har været igennem. Drægtighedsstalden rengøres 1 gang årligt. Gangarealerne rengøres hver uge. Stierne iblødsættes via computerstyret iblødsætningsanlæg, og den efterfølgende rengøring bliver derved med et lavere vandforbrug. Der køres med effektive højtryksrensere, og derved får man igen lavere vandforbrug. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt.

2 Energiforbrug Lyset i staldene tændes og slukkes manuelt. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der anvendes lavenergipærer i varmelamperne (100 Watt pærer i stedet forn 200 W). Al opvarmning af stalde foregår med halm (halmfyr) og med overskudsvarmen fra gyllekølingsanlægget, hvilket betragtes som CO 2 neutral energi. Opbevaring af gødning Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er tale om en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger Beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring Der er tankoverdækning på gylletanken fra 2007 (3068 m3) og der bliver teltoverdækning på den nye gylletank. Derved reduceres ammoniakfordampningen fra lageret med 50% i forhold til uoverdækket tank med tæt flydelag. Der føres logbog over flydelaget på gyllen i de uoverdækkede tanke, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Tanken er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandsskab (BAT), hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gyllen nedfældes på sort jord og græs. Gyllen udbringes med slæbeslanger til vintersæd. Fodring Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor svinefodring Foderet blandes på ejendommen. Der anvendes fasefodring ved fodring af grisene, hvilket lever op til BAT-kravene. Det betyder, at grisenes behov på det enkelte vækststadie tilgodeses, og at der samtidig ikke sker en overdosering med enkelte næringsstoffer. Dette er med til at sikre, at der ikke sker en unødig stor udledning af næringsstoffer i gødningen, som derefter ender i naturen.

3 Staldteknologier Med henblik på at reducere NH3-emmisionen fra staldanlægget er det i henhold til BREF (2003) generelt BAT i svinestalde at reducere overfladearealet, hvorfra der kan ske NH3- fordampning, at fjerne gyllen hyppigt fra gyllekanaler, at afkøle gødningsoverfladen samt at bruge overflader, der er nemme at rengøre. I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT: Et fuld- eller delspaltegulv med et vakuumsystem nedenunder til hyppig fjernelse af gylle et delspaltegulv og en reduceret gødningskanal et fuldspaltet gulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse, eller et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler, med hældende vægge og et vakuumsystem, eller et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder. Beskrivelse af stalde: Klimastald (12) er renoveret i forbindelse med byggeriet, så den lever op til BAT jf. BATbyggebladet to-klimastald med delvist spaltegulv ( ). Poltestalden (17) er opført i 2007 med miljøspalter og fuldspalter (50/50). Søerne er løsgående i drægtighedsstaldene, og her lever gulvene op til BAT-kravene om delvist spaltegulv. Der er 78 farestier + de nye fra 2017 med delvist spaltegulv jf. BAT-byggebladet faresti med delvist spaltegulv ( ) og 64 farestier med fuldspaltegulv. De 48 farestier med fuldspalter er fra De fremstår som nye. De 16 farestier med fuldspalter er opført i De nye 32 farestier opføres med delvis spaltegulv jf. teknologibeskrivelsen. Toklimastaldene (11 og 16) lever op til BAT jf. BAT-byggebladet to-klimastald med delvist spaltegulv ( ). Poltestaldene (3 og 13) lever op til BAT jf. jf. BAT-byggebladet delvist spaltegulv med 1/3 spaltegulvsareal ( ). Der er etableret delvis spaltegulv jf. BAT-byggebladet delvist spaltegulv med 1/3 spaltegulvsareal ( ) i den nye polte-/slagtesvinestald (18). Valg af teknologier til opfyldelse af BAT-krav for ammoniak samt det generelle reduktionskrav

4 Gyllekøling Der er etableret gyllekøling i staldene 16, 17 og 18. Køling er ikke medregnet som ammoniakreducerende tiltag. Overdækning af gylletank Der er fast overdækning på tre af de fem gylletanke. Fravalg af staldteknologi under hensyn til proportionalitetsprincippet Forsuring Forsuring af svinegylle er beskrevet i teknologibeskrivelsen (Sl.St.02:v ). Der er imidlertid rejst tvivl om en af hjørnestenene i BAT-begrebet, nemlig driftssikkerheden af systemet. Syretilsætning er fravalgt, da der er usikkerhed om betonen i gyllekanalerne er af en styrke, der kan tåle syrepåvirkningen. Syretilsætning vil endvidere kræve væsentlige ombygninger af staldene, idet kanalsystemet ikke er kontinuert, og da gyllesystemerne i de enkelte stalde ikke er koblet sammen. Gylleforsuring er ikke mulig i stalde med linespil, og er dermed ikke nogen mulighed i drægtighedsstalden. Af de anlæg vi hidtil har set i praksis er kun ca. halvdelen i drift, og de variable omkostninger overstiger langt de omkostninger beregningerne i teknologibeskrivelses baserer sig på. Ud fra dette vil man ikke kunne betegne teknologien som BAT-teknologi. Luftrensning Biologisk rensning af ventilationsluft kan reducere emissionen af lugt fra svinestalde. Effekten er dog ikke dokumenteret i forbindelse med rensning af ventilationsluft fra sostalde, og det vides ikke, om man kan forvente samme reduktionsgrad, som der er fundet i forbindelse med rensning af ventilationsluft fra slagtesvinestalde. Danske undersøgelser har vist, at tilstopning af filtret forekommer mere eller mindre hyppigt. Tilstopning er kritisk, idet det påvirker renseeffektiviteten, energiforbruget og øger risikoen for driftsproblemer i stalden i form af blandt andet dårligt indeklima og forringet dyrevelfærd. Der er ikke foretaget afprøvninger af biologiske luftvaskere i sostalde, hvorfor resultaterne fra afprøvninger i slagtesvinestalde anvendes til en vurdering af teknologiens miljøeffekt i sostalde. To afprøvninger af biologiske luftvaskere fra Skov A/S i slagtesvinestalde har vist, at luftrenserne var i stand til at reducere koncentrationen af ammoniak ned til 1,2 2,4 ppm (parts per million) i den rensede luft uafhængigt af koncentrationen i den urensede luft (Jensen & Hansen, 2006; Lyngbye & Hansen, 2008). Omregning fra en fast slutkoncentration til en aktuel reduktionsprocent under standardiserede staldforhold kan ske via programmet StaldVent (Kai et al., 2007). Andre biologiske luftvaskere er under udvikling, men kan endnu ikke betragtes som værende klar til udbredt anvendelse. Indledende tests af disse anlæg har vist, at de er i stand til at reducere ammoniakkoncentrationen i ventilationsafkastet. Anlæggene er: Dorset luftrenser, forhandlet i Danmark af Rotor A/S (Gómez, 2008), CleanTube fra Skiold A/S (Sørensen & Riis, 2008), Turbovent (Jonassen, in prep.) og VengSystem (Riis, 2010).

5 Ingen af disse anlæg er dog tilstrækkeligt dokumenterede med hensyn til reduktion af lugt, idet den foreliggende dokumentation består i få dages målinger, som er udført for at vurdere, om der var potentiale for at videreudvikle teknologien med henblik på en senere mere omfattende undersøgelse af deres miljøeffekt og mulighed for optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste. En sådan undersøgelse forudsætter, at der er udført et måleprogram, som opfylder Miljøstyrelsens krav til test af luftrensningsanlæg, herunder måleperiodens længde, anvendt måleudstyr og krav om målinger udført ved mere end ét husdyrbrug (Miljøstyrelsen, 2010). Kemisk luftvasker: Reducerer ammoniakfordampningen fra staldene. Ammoniakreduktionen fra luftvaskerne er ganske høj og et anlæg af denne type ville kunne imødekomme emissionskravet i besætningen. En rensning af luften fra staldene vil kræve at en luftrenser kan placeres centralt og luften tilføres renseren via luftkanaler fra de sektioner hvorfra der skal renses. Med mange små staldsektioner spredt ud over et stort område er kanalføring til luft vanskelig at udføre og dimensionere uden tryktab. Det er derfor umuligt at etablere i eksisterende stalde uden omkostningstunge konstruktionsændringer. En kemisk luftrenser koster kr. for et rensemodul inkl. montage, dertil lægges ukendte omkostninger til luftkanal. Delvist spaltegulv med 1/3 spaltegulvsareal (BAT-byggeblad ) Delvis spaltegulv med en andel fast gulv er fravalgt i stald 17 (opført i 2007), da det er meget svært managementmæssigt at styre svineriet på det faste gulv. Om sommeren, når temperaturen bliver over 20 grader, vil det ofte være således, at grisene søler sig for derved at afkøle sig (en del af deres adfærd). Man kan til dels styre denne adfærd med overbrusning og ventilation, men på de varme dage er det nærmest umuligt i praksis. En sti med fast gulv der sejler med gylle, vil give anledning til en større ammoniakfordampning. Dette søges undgået ved at vælge miljøspalterne med 1/3 drænet gulv og 2/3 fuldspalter. Benzoesyre Benzoesyre er fravalgt på grund af prisen på syren. Det er så uforholdsmæssigt dyrt, at det ikke kan betragtes som BAT-teknologi. Foder Der er ikke anvendt type 2 foderkorrektioner, da restriktioner på fodring er dyrt. Reduktion i råproteinindholdet til søer medfører for lav tilvækst ved smågrisene. Forsøgene viser, at hvis indholdet af råprotein sænkes til normen før 2015, medfører det at smågrisene er 0,35 kg lettere ved fravænning. Bjarne Knudsen, Svinerådgivningen, har beregnet, at det koster 10,55 kr pr kg manglende tilvækst ved smågrisene. Her er tale om en opformeringsbesætning, så det vil sandsynligvis være endnu dyrere. Beregnet på denne besætning vil det beløbe sig til knap kr årligt. Da der er tale om en opformeringsbesætning, hvor kravene til grisenes holdbarhed er stor, kan det ikke gå, at gå på kompromis med fodermængder og næringsstoffer.