Traditionelle pladematerialer

Traditionelle pladematerialer Af: Baggrund: Bygningskonstruktør studerende Forløb: 5. semester valgdel (undersøgelse Af materialers anvendelse i byggeriet) Dato: 22. maj 2015 Byggesag: Upcycle House, opført for Realdania Byg, af Lendager Arkitekter

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 2 Afgrænsning I denne manual ønsker jeg at belyse traditionelle pladematerialer såsom gipsplader el.lign. og holde dem op imod hinanden i forhold til de steder vi har valgt at anvende dem ifm. renoveringssag J.M. Mørks Gade 9, 8000 Aarhus C. Som bi- formål har manualen at bedømme materialerne med et bæredygtigt syn gennem livscyklus, økonomi og en mere overordnet social dimension. Billede 1: Illustration af de bæredygtige hovedprincipper

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 3 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om træ Træfugtighed Varmeledningsevne Styrke og stivhed Brandbarhed 2. Pladematerialer Krydsfinerplader OSB plader MDF- & HDF plader Træfiberplader Spånplader Cementspånplader Gipskartonplader Fibercementplader Halmplader 3. Byggesag J.M. Mørks Gade 9 Gulvunderlag Kildeliste 4 5 5 6 7 8 9 11 13 14 16 17 18 19 21

Bygningskonstruktør stud. Simon Enevoldsen 22. Maj 2015 4 1. Generelt om træ Træfugtighed1: Hvad angår fugtighed i træ kan dette bestemmes gennem følgende udtryk: 𝑢= 𝑓𝑢𝑔𝑡𝑖𝑔𝑡 𝑡𝑟æ𝑠 𝑣æ𝑔𝑡 𝑡ø𝑟𝑡 𝑡𝑟æ𝑠 𝑣æ𝑔𝑡 𝑥 100 % 𝑡ø𝑟𝑡 𝑡𝑟æ𝑠 𝑣æ𝑔𝑡 Formlen er et udtryk den vandmængde der er i træets celler eller et udtryk i % om hvorvidt fibermætningspunktet er nået. Yderligere kan det den relative luftfugtighed sammen med den givne temperatur udtrykke hvorvidt træets fugtindhold er over eller under ligevægtsfugtigheden (se TRÆ 70, Figur 72). Figur 75 giver også et indblik i ligevægts- fugtigheden ved 20 C med eksempler på anvendelsesområder. Værdier for grænser af Fugtindhold Figur 75 1 Træ 70 Træmaterialer (side 44-48)

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 5 Varmeledningsevne 2 : Varmefylden for træ med en træfugtighed på 0% er ca. 1250 J/kg C hvorimod den er 3,5 gange så stor for vand, dermed vil varmefylden stige desto højere træfugtighed. Generelt om varmeledning er at jo lavere, jo bedre isolerer det samt at hver gang træfugten ændrer sig 1% ændres varmledningen med 1% ligeledes. For træ med en densitet på 500 kg/m 3 og med et vandindhold på 10% har det en varmledningsevne på 0,24 W/m C i fiberretningen og det halve på tværs af fiberretningen. Til sammenligning kan mineraluld samt bløde træfiberplader benyttes, disse har en varmeledningsevne på 0,03-0,04 W/m C. Omregnet til et mere gængs udtryk W/m 2 K har træ altså et u- værdi på 0,24 W/m 2 K. Styrke og stivhed 3 : Denne tabel giver et indblik i styrke og stivhed for nogle af de undersøgte træplader. 2 Træ 70 Træmaterialer (side 72-73) 3 Træ 70 Træmaterialer (side 82-85)

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 6 Brandbarhed: Ved brug af træ i konstruktioner samt som indvendig- eller udvendig beklædning stilles der krav til træets evne til at brande. Dette kan være i form af krav til en vægkonstruktion eller et etagedæk og deraf kan der komme til krav til den benyttede beklædning. Først generelt om træ gælder at træsorter har lidt forskellige indbrændingshastigheder som illustreret til højre. Yderligere kan det nævnes at der ved opvarmning af træ er en slags trappe i form af den temperatur træet skal opnå før der sker en fuldstændig forbrænding. Ved opvarmning til ca. 200 C vil der udvikles gas hovedsagligt bestående af vanddampe. Ved 280 C vil der udvikles carbondioxid samt kulilte og diverse syrer. Over 280 C vil træet begynde at udvikle farlige gasser såsom metanol og formaldehyd. Disse gasser vil sammen med luftens ilt danne en synlig flamme. Ved 850 C antændes kulilten. En fuldstændig forbrænding vil ske ved 900 C. Mht. krav til overflader 4 er det ofte at der benyttes min. et klasse b- materiale for at opnå en klasse 1- beklædning, dog kan det tillades at 20% opføres med lempede krav, såfremt denne beklædning er jævnt fordelt i rummet. [Klasse A materiale] Kræver gennembrandimprægnering af træproduktet [Klasse B materiale] For at et træprodukt kan blive klassificeret som et klasse b materiale uden forudgående brandprøvning skal den opfylde kravene i tabel 4. 4 Træ 66 Brandkrav (side 13-19)

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 7 2. Pladematerialer Krydsfiner 5 Fremstilling: Dette produkt fremstilles oftest ved skrælning af stammen i form af en proces med kogning, skrælning af stammen på en drejebænk, tørring og til sidst sammenlimning af de lag finér der er påkrævet til den ønskede tykkelse. Mærkning eller godkendelse: Krydsfiner produceres efter EN 636 mht. kvalitet og holdbarhed og EN 635 vedrørende overflade De forefindes ISO- regler for krydsfiner som USA og Canada dog ikke benytter, disse angiver kvalitet for forside og bagside af pladen. Diverse krav til limning alt efter anvendelse. Krav til for træplader til konstruktionsbrug jf. DS/EN 13986 med et dansk tillæg at træpladerne skal være CE- mærket. Tykkelse 6 : Pladerne kan fås i tykkelser fra 4-50 mm i byggeform anvendes normalt 9, 12, 15, 18 og 21 mm. Mål: 2400x1200 mm og 2440x1220 mm oftest, dog ved tagarbejde max 3100x650 mm jf. unavngivet brancheaftale jf. Byggeriets materialer. Vægt: Alt efter træart; Birkefinér 7 kg/m 2 og fyrretræsfinér 5 kg/m 2 ved 10 mm tykkelse. Densitet for nåletræ 450-600 kg/m 3. Ved tagarbejde max. vægt 18 kg iht. unavngivet brancheaftale jf. Byggeriets materialer. Anvendelse: Krydsfiner er et materiale der kan anvendes rigtig mange steder, nogle af stederne alt efter træart, overflade og størrelse kunne være som facadebeklædning, indvendig beklædning, undertag, bærende undergulve m.v. Ved brug af krydsfiner i anvendelsesklasse 2 kan poppel og bøg ikke anvendes, her bruges oftest plader af nåletræ. 5 Byggeriets materialer af Lasse Bengtsson & Preben Selck (side 56-57) 6 Træ 70 Træmaterialer (side 122-124)

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 8 Man skal være særlig opmærksom ved brug af krydsfiner som undertag i forhold til DUKO s anvendelsesklasser 7. Andet: Hvad angår dampdiffusiontæthed også omtalt som z- værdi 8 er den typisk på 3-12 ved krydsfiner. Bæredygtig vurdering: Krydsfiner har en omstændig fremstillingsproces og indeholder en del lim dog tænkes der i miljø i form af mindst mulig brug af ædle træarter. OSB 9,10 Fremstilling: Fremstillet af sammenpressede, limede, store, aflange, flade træspåner limet i 3-5 krydsende lag. Mærkning eller godkendelse: Produceres efter EN 300 mht. kvalitet samt holdbarhed og for udseendet eller overfladen er der ikke fastlagt en bestemt metode til klassificering. Krav til for træplader til konstruktionsbrug jf. DS/EN 13986 med et dansk tillæg at træpladerne skal være CE- mærket. Tykkelse: I tykkelser fra 12 til 40 mm, i byggerier anvendes normalt 12, 15, 18 og 22 mm. Mål: 2400x1200 mm og 2440x1220 mm oftest samt 2440x610 mm, dog ved tagarbejde max 3100x650 mm iht. unavngivet brancheaftale jf. Byggeriets materialer. Vægt: Typisk en middeldensitet på 600-650 kg/m 3 Anvendelse: Fungerer godt som undergulv, undertag(tjek anvendelsesområder), vindafstivning i vægge(opnå skrive funktion) samt i nogle tilfælde også som indvendig beklædning hvis et råt udtryk ønskes. 7 http://www.duko.dk/undertagsmaterialer 8 http://veb.teknologisk.dk/vaerktoejer/dampspaerreguide/saadan- opnaas- korrekt- materialevalg/z- vaerdier- for- materialer.aspx 9 Byggeriets materialer af Lasse Bengtsson & Preben Selck (side 61-62) 10 Træ 70 Træmaterialer (side 124-125)

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 9 Andet: Hvad angår dampdiffusiontæthed også omtalt som z- værdi 11 er den typisk på 2-4 ved OSB. Bæredygtig vurdering: Ved produktion af OSB- plader udnyttes affaldstræ 12 fra træindustrien i form af træspåner og rundtræ grundet udtynding i skovarealer. Gennem denne materiale sammensætning opnås der et ganske bæredygtigt produkt med en god pris. OSB nogle OSB- plader fremstilles med lim indeholdt formaldehyd, dette skal indtænkes hvis de er placeret indvendigt i byggeriet grundet gasafvigelserne heraf. MDF 13 & HDF Fremstilling: Medium Density Fibreboards består af fine træfibre, dog indeholder MDF- plader lim i modsætning til almindelige træfiberplader. Fremstillingen sker ved sammenligning under pres og varme, dette produkt indeholder også voks. Mærkning eller godkendelse: Produceret efter EN 622 del 1 & 5 mht. kvalitet og holdbarhed. Krav til for træplader til konstruktionsbrug jf. DS/EN 13986 med et dansk tillæg at træpladerne skal være CE- mærket. Tykkelse 14 : Fra 2-40 mm Mål: Fås i forskellige størrelser op til 3600x2400 mm såsom 2440x1220 mm, 3050x1220 mm, 2440x1830 mm og 2800x2070 mm. Vægt: Densiteterne er forskellig alt efter anvendelsesklasse og svinger fra 600-800 kg/m 3 11 http://veb.teknologisk.dk/vaerktoejer/dampspaerreguide/saadan- opnaas- korrekt- materialevalg/z- vaerdier- for- materialer.aspx 12 http://www.trae.dk/dokumenter/ Dokument.asp?DokumentID=161 13 Byggeriets materialer af Lasse Bengtsson & Preben Selck (side 61-62) 14 Træ 70 Træmaterialer (side 130-131)

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 10 Anvendelse: MDF- plader har en meget lille tolerance grundet fremstillingsmetoden og dette er en af grundene til at de er gode til special opgaver i form af fx inventar eller paneler ved en restaurering. Overfladen er normalt pudset og er velegnet til beklædning af finer, maling eller lakering. Yderligere er det et materiale der er super let at arbejde med og af samme grund er pladen god til møbelfremstilling. Der er flere typer af plader alt efter vægt og limtyper. Bæredygtig vurdering 15 : OBS denne plade er ofte limet med ureaformaldehydlime og derigennem afgive formaldehyd til indeklimaet dette skal indtænkes mht. udtørring af byggeriet i og med at det er sundhedsskadeligt at bo i formaldehyd. Det skal nævnes at MDF- plader ligeledes er fremstillet af rester fra træindustrien og udnytter dermed materialer /affald som andre ikke kan bruge, dog er pladen fremstillet under pres og varme hvilket dermed kræver en del ressourcer. 15 http://www.trae.dk/dokumenter/ Dokument.asp?DokumentID=162

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 11 Træfiberplader(Masonit) 16 Fremstilling: Træfiberplader er fremstillet af rene træfibre, der bindes sammen med naturlige bindemidler fra træer som lignin og harpiks. Mærkning eller godkendelse: Produceret efter EN 622 mht. kvalitet og holdbarhed. Krav til for træplader til konstruktionsbrug jf. DS/EN 13986 med et dansk tillæg at træpladerne skal være CE- mærket. Tykkelse: Hårde plader 3-9 mm, halvhårde 6-12 mm og bløde plader op til 25 mm. Mål: 2440x1220 mm og de hårde plader kan fås i andre mål grundet anvendelse som undertag. Vægt: (HB) Hårde har en densitet over 900 kg/m 3, (MBH) halvhårde tunge 560-900 kg/m 3, (MBL) halvhårde lette 400-560 kg/m 3 og (SB) bløder plader 230-400 kg/m 3. Anvendelse: (MBH, MBL) Halvhårde plader bruges oftest til møbler og beklædninger i og med at den fine overfladefinish kan udnyttes. Yderligere kan de konstruktionsmæssigt bruges som afrettende gulvunderlag under den helt tynde gulvbelægning. 16 Træ 70 Træmaterialer (side 128-129)

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 12 (HB) Hårde træfiberplader anvendes som gulvunderlag og bagbeklædning i møbler. Oliehærdede eller overfladebehandlede plader bruges som undertag af banevare. Andet: Hvad angår dampdiffusiontæthed også omtalt som z- værdi 17 er den typisk på 1-3 ved træfiberplader på 3 mm. Bæredygtig vurdering: Fremstilling sker ved defibrering af flis og spåner af restproduktioner, yderligere gennemgår pladerne en lidt omfattende produkt hvad angår pres ved 200 grader samt hærdning ved 165 grader i 5 timer. Dog skal det nævnes at pladerne bindes sammen ved naturlige bindingsmidler. 17 http://veb.teknologisk.dk/vaerktoejer/dampspaerreguide/saadan- opnaas- korrekt- materialevalg/z- vaerdier- for- materialer.aspx

Bygningskonstruktør stud. Simon Enevoldsen 22. Maj 2015 13 Spånplade18 Fremstilling: Spånplader er fremstillet af forholdsvis fine træspåner, der sammenlimes under pres og varme samt tilsættes voks for at reducere fugtoptagelsen. Opbygget i 3 lag hvor de ydre lag er af finere karakter og midterkernen af mere grove spåner. Mærkning eller godkendelse: Produceret efter EN 312 mht. kvalitet og holdbarhed. Krav til for træplader til konstruktionsbrug jf. DS/EN 13986 med et dansk tillæg at træpladerne skal være CE- mærket. Tykkelse: Fra 9-40 mm afhængig af anvendelse, de mest gængse er 9, 12, 15, 18 og 22 mm. Mål: Grundet kontinuerlig produktion er der mulighed for mange forskellige størrelser dog fås standardstørrelser som 2500x1220 mm og 2400/1800x600 mm. Vægt: Middel densitet omkring de 700 kg/m3 og større for tyndeplader samt mindre for tykkere plader. Anvendelse: Produktet har gode egenskaber mht. dens homogene struktur, dette medfører at der ved fugtindhold sker plane og stabile ændringer i overfladen. Yderligere er pladen god til at fordele forskydningskrafter, dermed er spånplader gode til punktlaster, hvilket gør den idéelle som bærende undergulv samt til beklædning af afstivende vægge. Andet: Hvad angår dampdiffusiontæthed også omtalt som z- værdi19 er den typisk på 3 ved Spånplader af 12 mm. 18 Træ 70 Træmaterialer (side 126-127) 19 http://veb.teknologisk.dk/vaerktoejer/dampspaerreguide/saadan- opnaas- korrekt- materialevalg/z- vaerdier- for- materialer.aspx

Bygningskonstruktør stud. Simon Enevoldsen 22. Maj 2015 14 Bæredygtig vurdering: Rent bæredygtighedsmæssigt er pladerne fremstillet af udtyndingstræ, spåner samt brugte fibre fra restprodukter. I Danmark er spånpladerne i en bred udstrækning restprodukter og dermed kan produkterne endnu engang indgå i det naturlige CO2 kredsløb. Dog afgiver spånplader små mængder af formaldehyd20 (urealim) som ligger langt under grænseværdierne, men dette kan i sjældne tilfælde have indflydelse på allergikere. Cementspånplader21 Fremstilling: Pladerne er fremstillet på samme måde som spånplader dog med cement som bindemiddel, tilsat tilslagsstoffer og vand. Spånerne er af lidt grovere karakter i og med at de fungerer som en slags fiberarmering. Fremstilling sker under høj tryk. Mærkning eller godkendelse: Produceret efter EN 634-2 mht. kvalitet og holdbarhed. Krav til for træplader til konstruktionsbrug jf. DS/EN 13986 med et dansk tillæg at træpladerne skal være CE- mærket. Tykkelse: Fra 6-40 mm og anvendes ofte i byggeriet i tykkelser fra 8-20 mm. Mål: Bredde 1200-1250 mm med længder op til 3200 mm. Vægt: Omkring 1250-1300 kg/m3 jf. diverse producenter22 med en fordeling af vægten på 60 % cement, 20 % træspåner og 20% vand. Anvendelse: Pladerne anvendes primært til beklædning indvendigt og udvendigt. Udvendigt kan pladen som produkt både bruges som vindspærre og facadebeklædning, selvfølgelig ikke kun med 1 pladen der skal både være en vindspærre og en beklædning tilstede. Yderligere kan pladerne leveres med forskellige overfladebehandlinger, samt anvendes som akustik regulering og som gulvplader. OBS disse plader er store fugtbevægelser og dette skal indtænkes ved projektering. 20 Byggeriets materialer af Lasse Bengtsson & Preben Selck (side 61) 21 Træ 70 Træmaterialer (side 136-137) 22 http://x.etadanmark.dk/etaweb/mk/showimg.asp?type=mk&id=0023

Bygningskonstruktør stud. Simon Enevoldsen 22. Maj 2015 Bæredygtig vurdering: Med et bæredygtigt syn er fremstillingen23 af cement en omfattende proces i og med at cement skal gennem en 150 m lang roterovn ved 1400-1500 C. Yderligere sker produktion af cementspånplader under høj tryk. 23 http://www.aalborgportland.dk/default.aspx?m=4&i=48&pi=21&pr=5 15

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 16 Gips 24 Fremstilling 25 : Gips udvindes enten ved brud, eller ved kemisk biproces på kræftværker. Efter udvinding blandes gips med vand og andre tilsætningsstoffer hvorfra massen løber ud på transportbånd og formes med genbrugskarton. Mærkning eller godkendelse: Det er jf. Dansk Standards vejledning 26 vedr. byggevarer med udgangspunkt i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF, obligatorisk at at CE- mærke byggevarer. Tykkelse: De mest gængse tykkelser for gipskartonplader er 6,5, 9,5, 12,5, 15,4 mm. Mål: Denne pladeform fås i mange forskellige dimensioner, med længder fra 1200-4200 mm og bredder 600, 900 eller 1200 mm. Vægt: 750 kg/m 3. Anvendelse: Er beregnet til indvendig væg- og loftbeklædning, men kan dog i forskellige variationer forekomme udendørs som bl.a. vindspærre i form af en vindgips. Andet: Hvad angår dampdiffusiontæthed også omtalt som z- værdi 27 er den typisk på 0,3-0,5 ved gipsplader og hvad angår vindgips 0,1-1. Bæredygtig vurdering: Gipsproduktion kan bl.a. ske som en kemisk biproces på kræftværker der anvender fossile brændstoffer, hvilket både kan være godt og skidt. Godt at de får det maksimale ud af de fossile brændstoffer og skidt at det er nødvendigt at bruge fossile brændstoffer. Dog sker alt udvinding af gips ikke unaturligt og de ødelagte plader indgår i stor stil i reproduktion. 24 Byggeriets materialer af Lasse Bengtsson & Preben Selck (side 216-217) 25 http://gyproc.dk/produktion 26 http://www.ds.dk/da/standardisering/ce- maerkning/produktgrupper/byggevareforordning 27 http://veb.teknologisk.dk/vaerktoejer/dampspaerreguide/saadan- opnaas- korrekt- materialevalg/z- vaerdier- for- materialer.aspx

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 17 Fibercementplade 28 Fremstilling 29 : Fibercement er en betegnelse for cement, der inden hærdningsprocessen armeres med forskellige fibre. Mærkning eller godkendelse: Det er jf. Dansk Standards vejledning 30 vedr. byggevarer med udgangspunkt i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF, obligatorisk at at CE- mærke byggevarer. Tykkelse: 4-22 mm Mål: 2400x1200 mm og andre størrelser kan forekomme el. bestilles Vægt 31 : En densitet på 1200-2200 kg/m 3 Anvendelse 32 33 : Fibercementplader er en plade med mange gode egenskaber hvis den produceres af de korrekte stoffer (fx ikke magnesiumoxid pga. korrosion). Nogle af disse egenskaber er bl.a. ift. brand for pladen kan klassificeres som ubrandbar og mht. fugt hvor pladen har en lav Z- værdi, som gør at pladen kan ånde i og med at den er diffusionsåben. Pladen kan bruges som facadebeklædning, vindspærre og hvis ønsket også som indvendig beklædning jf. Ivarssons 34 MK- godkendelse. Materialet fibercement kan anvendes i mange former 35 såsom tag- og facadeskifer, bølgeplader, sålbænke, undertagsplader m.v. Bæredygtig vurdering: Tidligere blev der anvendt asbest som fiberarmering men dette har været forbudt siden 1. juli 1988, dermed skal man ved renoveringssager være opmærksom ved fibercementplader med en tidligere oprindelse. 28 Byggeriets materialer af Lasse Bengtsson & Preben Selck (side 211-212) 29 http://www.moland- danmark.dk/sites/userdefined/hbc/folders/produktoversigt/swisspearl%20(fibercement)/teknik%20og%20anvisninge r/a103_swisspeal_bestanddele.pdf 30 http://www.ds.dk/da/standardisering/ce- maerkning/produktgrupper/byggevareforordning 31 http://www.cembrit.dk/files/filer/de/brochurer/datasheets/datasheet_cembrit_windstopper_extreme_143_cdk.pdf 32 https://byg- erfa.dk/vindspaerrer 33 http://www.cembrit.dk/produkt_visning- 3330.aspx?ProductID=PROD840 34 http://www.tepo.no/files/cms_userfile/dokumenter/byggeplater/mk- Godkjennelser/Hydropanel_mk_godkendelse.pdf 35 http://www.cembrit.dk/produkt_visning- 3330.aspx?GroupID=GROUP2&ProductID=PROD41

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 18 Halmplader 36 Fremstilling 37 : Fremstillet af halm fra hvede og rug, og efterfølgende imprægneret mod råd. Pladerne er fremstillet med formaldehyd lim og presset sammen ved varme og tryk. Mærkning eller godkendelse: Det er jf. Dansk Standards vejledning 38 vedr. byggevarer med udgangspunkt i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF, obligatorisk at at CE- mærke byggevarer. Tykkelse: 25-50 mm Mål: 2400x1200 mm Vægt: 24-44 kg/m 2 Anvendelse 39 : Blev ofte benyttet som pladebeklædning af træskeletvægge, og kan klare en bøjningsstyrke på 120 kg Bæredygtig vurdering: Grundet prisstigning for halm og modsat prisfald på traditionelle materialer, stoppede man i 2007 produktionen af halmplader i Danmark, fordi de ikke kunne konkurrere med traditionelle materialer. Der blev brugt formaldehyd lim til fremstilling og yderligere var pladerne bearbejdet ved varme og tryk, dette medfører en ikke særlig miljøvenlig produktion og yderligere et mindre godt indeklima mht. limen i udtørringsperioden. 36 http://www.danskbyggeskik.dk/pdf/get.action?pdf.id=66 37 Byggeriets materialer af Lasse Bengtsson & Preben Selck (side 216) 38 http://www.ds.dk/da/standardisering/ce- maerkning/produktgrupper/byggevareforordning 39 http://www.dr.dk/tips- fra- dr/tips- og- raad/friland/saadan- bruges- byggeplader.htm

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 19 3. Byggesag J.M. Mørks Gade 9 Gulvunderlag Fælles for alle undergulvene er at de skal være bærende og kunne fordele fladevægten ud på de understøttende c- profiler. Spånplader 40 : Med udgangspunkt i Novopans gulvspånplader har spånpladen følgende egenskaber der gør at denne plade egner sig til formålet som undergulv. Spånplader i kan indgå i anvendelsesklasser som ikke er placeres udendørs alt efter produkttype. Hvad angår gulvvarme er det med gulvspånplader muligt at få vandbaseret gulvvarme i forarbejdet gulvspånplader sådan at gulvvarmen kan trækkes i Ø16 41 mm varmeslanger og fordeles med varmefordelingsplader. Med gulvspånplader som bærende gulvunderlag opnås en forholdsvis lav indbygningshøjde i og med at gulvspånpladen er 22 mm alt inkl. dog skal etagedækket isoleres jf. bygningsreglementet 7.6 stk. 1 og have en u- værdi på 0,5 W/m 2 K, grundet at opvarmningskilde er gulvvarme. Yderligere kan spånpladerne med hensyn til det statiske system fordele fladelasten i forhold til nyttelast og danne skive i forhold til vandrette laster i form af fer- not samlinger til at fordele forskydningskræfterne. Bæredygtighedsmæssigt er spånplader et godt materiale der anvender restproduktioner og udtyndingstræ samt med formaldehyd indhold langt under grænseværdien. Gulvgips: Med udgangspunkt i Knauf Danogips typeoversigt over opbygnings muligheder af etagedæk og med syn for deres Floor Boards vil jeg herunder belyse gulvgips som undergulv. Som bærende undergulv skal der benyttes en GF Floor Board 42 43 med en tykkelse på over 25 mm, og dermed vil indbygningshøjden allerede være større end ved anvendelse af gulvspånplader. Dertil kommer det hvis der ønskes gulvvarme, dette vil kræve fx polystyren gulvvarmeplader el.lign. Disse gulvvarmeplader vil have en stor indflydelse på indbygningshøjden og yderligere vil udførselen blive tilført ekstra arbejdsgange. Med hensyn til lyd har gulvgips den egenskab at de luftlydsisolerer mere end et tilsvarende lettere plademateriale som spånplader el.lign. Gulvgips kan anvendes i samarbejde med både gulvspånplader og/eller svalehaleplader. 40 http://www.novopan.dk/udførelse- 45.aspx 41 http://www.novopan.dk/klimagulv- 183.aspx 42 http://fotos.knaufdanogips.dk/fotoweb/fwbin/fotoweb_isapi.dll 43 http://fotos.knaufdanogips.dk/fotoweb/fwbin/fotoweb_isapi.dll/archiveagent/

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 20 Svalehaleplader 44 : Denne form for gulvunderlag kan fungere som bærende undergulv og yderligere fordele forskydningskræfter og dermed have skivevirkning i forhold til vandrette last. Hvad angår indbygningshøjden for svalepladen er den på 16 mm, dog vil den skulle kombineres med fx gulvgips eller beton. Dermed vil denne konstruktion også fylde mere en hvis man anvender gulvspånplader. Dog er svalehaleplader gode at anvende hvis man ønsker at støbe et betongulv som i et vådrum. Svalehalepladerne kan nemlig i denne forbindelse fungere som revnearmering og spare en arbejdsgang med nedlægning af rionet. Yderligere kunne vægbeklædninger, facadebeklædning, undertag, vindspærre m.v. analyseres, her er i stedet brugt kræfter på at arbejde med nedbrydning. 44 http://fotos.knaufdanogips.dk/fotoweb/fwbin/fotoweb_isapi.dll/svalehaleplader

Bygningskonstruktør stud. 22. Maj 2015 21 Kildeliste (benyttet alment teknisk fælleseje) Byggeriets materialer af Lasse Bengtsson & Preben Selck, 3. Udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Træ 55 Træfacader, 1. Udgave 2008, Træinformation Træ 56 Træskelethuse, 1. Udgave 2008, Træinformation Træ 63 Trægulve, 1. Udgave 2010, Træinformation Træ 66 Brandkrav, 1. Udgave 2011, Træinformation Træ 69 Træarter, 1. Udgave 2014, Træinformation Træ 70 Træmaterialer, 1. Udgave 2014, Træinformation SBi- Anvisning 177 Facadefuger af Hans Zachariassen, Anton Brandt & Alice Kjær, februar 1993, Statens Byggeforsikringsinstitut SBi- Anvisning 224 Fugt i bygninger af Erik Brandt m.fl., 2. Udgave 2013, Statens Byggeforsikringsinstitut Gipsmontage og overfladebehandling Hvor går grænsen, 4. Udgave 2009, Dansk Byggeri FIBERGIPSPLADER Montage og overfladebehandling Hvor går grænsen, 4. Udgave 2014, Dansk Byggeri m.m. Om OSB Træleksikon trae.dk: http://www.trae.dk/dokumenter/dokument.asp?dokumentid=161 CE- mærkning af byggevare: http://www.ds.dk/da/standardisering/ce- maerkning/produktgrupper/byggevareforordning Godetage om anvendelse af undertag: http://www.godetage.dk/bygger/undertag/sider/udforelse.aspx Fugtindhold i træ Teknologisk Institut http://veb.teknologisk.dk/vaerktoejer/dampspaerreguide/saadan- opnaas- korrekt- materialevalg/z- vaerdier- for- materialer.aspx Novopan gulvspånplader http://www.novopan.dk/udførelse- 45.aspx