Arkitektonik og Husbygning 1

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Arkitektonik og Husbygning 1"

Joachim Nørgaard
9 år siden
Visninger:

1 Arkitektonik og Husbygning 1 Program lektion U-værdi, Fugt- og dampspærre Pause Bygningsmaterialer (træ). Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 1/46 Nye energikrav i bygningsreglementerne For nye bygninger stilles der krav til: Energiramme Samlet varmetab ved transmission Mindstekrav til bygningsdele (U-værdier og linjetab) Mindste krav til lufttæthed :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 2/46 1

2 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 3/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 4/46 2

Engineering Slide 5/46 14-03-2006 16:56 P.

3 Den lille lune :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 5/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 6/46 3

4 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 7/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 8/46 4

5 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 9/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 10/46 5

6 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 11/46 Findes der kuldebroer i trækonstruktioner Kuldebroer i trækonstruktioner er et vidt begreb, der skal ses i forhold til hvilke andre materialer træet kombineres med samt i hvilke konstruktioner træet anvendes. Træ:lambda = 0,13 W/mK Beton:lambda = 1,4 W/mK Rustfrit stål:lambda = 17 W/mK Mineraluld klasse 39:lambda = 0,039 W/mK :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 12/46 6

7 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 13/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 14/46 7

Mindstekrav til lufttæthed Som noget nyt stilles der krav til bygningers lufttæthed. Der er krav til en lufttæthed på 1,5 l/s pr. m² etageareal ved en trykforskel mellem inde og ude på 50 Pa.

8 Mindstekrav til lufttæthed Som noget nyt stilles der krav til bygningers lufttæthed. Der er krav til en lufttæthed på 1,5 l/s pr. m² etageareal ved en trykforskel mellem inde og ude på 50 Pa. Dette kan overslagsmæssigt omregnes til et luftskifte på ca. 0,2 gange i timen ved en normal gennemsnitlig brugstilstand :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 15/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 16/46 8

9 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 17/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 18/46 9

10 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 19/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 20/46 10

11 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 21/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 22/46 11

12 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 23/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 24/46 12

13 Facadebeklædning af træ Egetræ indeholder garvestoffer, der sammen med træets opbygning og cellestruktur bidrager til den naturlige varighed. Thuja (Western red ceder) indeholder svampehæmmende stoffer, der er så effektive, at træet bliver holdbart. Skovfyr, lærk, gran og douglas har i kernen svampehæmmende stoffer samtidig med, at kernecellerne er lukkede for indtrængning af frit vand. Træs levetid reduceres mærkbart, hvis det er fugtigt eller i jordkontakt. Modsat øges holdbarheden, jo bedre det beskyttes mod regn, fugt og sollys. Trækvalitet, tværsnitsdimensioner, konstruktionens udformning og lokale forhold har stor betydning for den faktiske levetid. Ved overfladebehandling med godkendte træbeskyttelsesmidler og gode malingsprodukter kan levetiden forøges væsentligt, afhængigt af den valgte behandling og interval for vedligeholdelse :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 25/46 Facadebeklædning af træ Valg af træart Konstruktiv træbeskyttelse Overfladebehandling Eventuel imprægnering :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 26/46 13

14 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 27/46 Konstruktiv træbeskyttelse Konstruktiv træbeskyttelse betyder udformning af konstruktionen, som skal minimere de klimatiske påvirkninger, træet udsættes for. I praksis skal facaden udformes, så træet skærmes mod sol og regn ved, at vandet kan ledes væk, og at træet holdes så tørt, at svampe og insekter ikke kan leve i det :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 28/46 14

15 Jo større tagudhæng, desto mere af facaden beskyttes mod nedbør og solens UV-stråling. Umalede facader vil med tiden opnå et uensartet udseende på de beskyttede og ubeskyttede flader, så dette skal tænkes ind i arkitekturen :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 29/46 Væggene er så høje at de ikke kunne laves af brædder i ét stykke. I samlingen er derfor monteret en drypkant af metal som leder regnvandet væk :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 30/46 15

16 Underkanten af brædderne er skråt skåret så regnvandet kan løbe af - en drypkant. Jorden er dækket af søsten, så vandet ikke sprøjter op på træet :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 31/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 32/46 16

gulve og undertage, som skal leve op til styrkekrav, og plader til beklædning, som skal være pæne at

17 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 33/46 Krydsfiner Der skelnes mellem plader til gulve og undertage, som skal leve op til styrkekrav, og plader til beklædning, som skal være pæne at se på. De stærkeste plader ( støbeplader ) bruges til in-situ forme, bunde I trailer, lastbiler etc :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 34/46 17

18 Krydsfiner Krydsfiner er det ældste af de træbaserede pladematerialer, der er i handelen i dag. Fremstillingen foregår ved, at der af træstammer (med en forholdsvis stor diameter og med et nogenlunde cirkulært tværsnit og uden krumning) afskrælles finerlag. Stammerne blødgøres forinden ved vandlagring eller kogning. Finerlagene sammenlimes dernæst således, at fiberretningen i én finer altid står vinkelret på fiberretningen i mindst én nabofiner. Krydsfiner fremstilles af både nåletræ og løvtræ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 35/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 36/46 18

19 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 37/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 38/46 19

20 Spånplade Spånplader er et af de ældre træbaserede pladematerialer. De vigtigste råvarer til fremstilling af spånplader er træ, lim og voks. Træet er oftest nåletræ, der leveres i form af høvlspåner, træflis og rundtræ. Spåner og flis kommer fra den træbearbejdende industri fx. savværks-, møbel- og vinduesproduktion. Rundtræet kommer fra udtynding i skovene. Spånerne og limen blandes og presses sammen under høj temperatur og tryk. Ved denne proces hærder limen, og efter afkøling opnår spånpladen stivhed og styrke. Ikke vandfast som standard. Kan ikke bruges som skiver. Bruges til gulve, køkkenelementer etc :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 39/46 OSB-plade (Oriented Strand Board) OSB-plader er lavet af flis. Forkortelsen OBS (Oriented Strand Board) hentyder til, at flisen orienteres så der tre lag med forskellig længderetning, for at opnå størst mulig styrke. OSB plader er vandfaste og er dermed en konkurrent til krydsfiner som konstruktionsplader, idet OSBplader er billigere. OSB-plader er dyrere end standard spånplader, der dog ikke er vandfaste :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 40/46 20

MDF plader er lavet af formalet træ, som blandes med lim.

21 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 41/46 MDF-plade (Medium Density Fiberboard) MDF plader er lavet af formalet træ, som blandes med lim. Massen presses sammen til plader af medium hårdhed og tykkelse. Formstabile og lette at forarbejde. Bruges til møbler, låger, døre etc :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 42/46 21

22 Masoniteplade Grunden til at masonite træfiberplader er gode i forhold til andre fiberplader ligger i produktionsprocessen. Den går i korthed ud på, at træflis udsættes for en kraftig damppåvirkning så flisen sprænges i stykker som lange fibre, der efterfølgende formes til plader, presses og varmehærdes til det originale Masoniteprodukt. Masonite er endvidere stærkt nok til at beskytte mod gennemstyrtning, hvis man træder forkert fra lægterne eller taber værktøj og tagsten under taglægningen. Vand- og regntætte :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 43/ :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 44/46 22

23 :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 45/46 Thank You for Your Attention :56 P.H. Kirkegaard - Department of Civil Engineering Slide 46/46 23

Relaterede dokumenter

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7 Arkitektonik og husbygning Program lektion 7 8.30-10.00 H+H Fiboment/ Lars Nøbbe 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Træ som byggelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet