Gribvand Spildevand A/S Tunnel i Helsinge Jordhåndteringsplan COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Beskrivelse af projektet 2 3 Dokumentation og jordbortskaffelse 3 3.1 Miler og prøvetagning 4 3.2 Bortskaffelse af jord 5 4 Genanvendelse 6 5 Uforudset forurening 6 6 Tilsyn og dokumentation 7 Bilag: 1 Oversigtkort 2 Forklassificering af jord ved bygværk B3 på renseanlæg 3 Forklassificering af jord ved bygværk B1 og undersøgelse af regnvandsbassin 4 Oversigt kortlagte grunde 1 Indledning Gribvand Spildevand A/S planlægger at etablere en underjordisk spildevandsledning fra VP-torvet direkte til Helsinge Renseanlæg. Tunnelledningen skal dels fungere som transportledning for spildevandet, dels som forsinkelsesbassin for spildevandet når der er behov for dette. Med denne løsning bliver det muligt at nedlægge det åbne regnvandsbassin ved VP-torvet, som har været anledning til en del gener. Forløbet af ledningen og placering af bygværker mv. er vist på oversigtskort i bilag 1. COWI fungerer som rådgiver for Gribvand Spildevand. Der skal håndteres ca. 20.000 t jord i projektet, hvoraf størstedelen må bortskaffes. En mindre jordmængde kan genanvendes i ledningsgrave, og en større mængde jord ønskes anvendt til at opfylde regnvandsbassinet ved VP-torvet. Det forventes ikke, at der findes forurenet jord i større mængde, primært fordi størstedelen af jorden stammer fra intakte aflejringer i relativt stor dybde. Projektnr. P-73349 Dokumentnr. Version 1.0 Udgivelsesdato 11. oktober 2011 C:\Documents and Settings\khn\My Documents\P-73349-a-7\Jordhåndteringsplan Tunnel i Helsinge.DOCX Udarbejdet Kontrolleret Godkendt khn avh macn
Tunnel i Helsinge, jordhåndteringsplan 2 / 7 Arbejdet starter 1. november 2011 og er planlagt at slutte i 2013. Nærværende jordhåndteringsplan fastlægger rammerne for al håndtering og bortskaffelse af jord ved projektet. Formålet er bl.a. at jordhåndteringen kan foregå så smidigt, økonomisk rentabelt og miljømæssigt fornuftigt som muligt. Der er en række hovedelementer i planen: Fastlæggelse af omfanget dokumentation af jordens forureningsgrad ved analyser. Aftale en smidig og hurtig procedure for bortskaffelse af jord. Muliggøre genanvendelse af opgravet jord. Aftale en procedure, der begrænser omfanget af stop i arbejdet af miljømæssige årsager. De overordnede regler for jordhåndtering er fastlagt da størstedelen af projektet skal udføres i områdeklassificeret område eller på/under kortlagt grund. Selve tunnelledningen forløber under/gennem flere grunde, der er kortlagt efter jordforureningslovens bestemmelser som forurenede grunde. Der er både grunde kortlagt som mistænkt forurenede (V1) og grunde kortlagt som erkendt forurenede (V2). Det er kun selve tunnelledningen, der kommer i berøring med kortlagte grunde. Bygværkerne B3 og B4 på selve renseanlægget udføres udenfor de kortlagte dele af renseanlægget. Det områdeklassificerede område afgrænses mod syd af Kildevej (omfartsvejen). En væsentlig del af projektet med arbejderne på renseanlægget inkl. bygværk B3 og B4 udføres således udenfor områdeklassificeret eller kortlagt areal. Jordhåndteringsplanen berører ikke spørgsmålet om 8 tilladelse til arbejderne på/under kortlagte grunde. Dette spørgsmål er afgjort efter behandling i Gribskov Kommune med høring i Region Hovedstaden. Grundlaget for behandlingen er en ansøgning om 8 tilladelse fremsendt af COWI til kommunen 12. maj 2011. Kommunen har ved mail den 25. august 2011 svaret, at tilladelse ikke er fornøden. 2 Beskrivelse af projektet Ledningen udføres i en boret tunnel i hele sin længde på ca. 1.100 m. Det projekterede anlæg består af følgende hovedkomponenter: Tilslutningsbygværk ved VP-Torvet med overløbsfunktion og skyllesystem for tunnelledningen. Bygværket er benævnt B1 i projektet. Tunnelledning fra tilslutningsbygværket ved VP-Torvet til bygværk ved Helsinge Renseanlæg. C:\Documents and Settings\khn\My Documents\P-73349-a-7\Jordhåndteringsplan Tunnel i Helsinge.DOCX.
Tunnel i Helsinge, jordhåndteringsplan 3 / 7 Bygværk nord for Nørretoftevej med tilslutning af overløb fra Bymosevej/Nørretoftevej. Bygværket er benævnt B2 i projektet. Bygværk ved Helsinge Renseanlæg med bl.a. automatisk renholdelsessystem for tunnel og bygværk. Bygværket er benævnt B3 i projektet. Overløbsbygværk i sydøstligt hjørne af Helsinge Renseanlæg med tilhørende ledningsanlæg fra B3 og overløbsledning til Ammendrup Å. Bygværket er benævnt B4 i projektet. Tunnelledningen udføres som rørtunnelering uden opgravning på hele strækningen mellem B1 og B3, bortset fra punktvis opgravning til B2, som er nødvendig af hensyn til tilslutning af overløbsledningen fra Bymosevej/Nørretoftevej. Tunnelen, som har en udvendig diameter på 3,0 m, falder med 2 o/oo fra B1 mod B3 og ligger i varierende dybde under terræn fra 10 til 18 m. Tunneleringsarbejdet udføres fra en ca. 11 m dyb startgrube, også kaldet pressegrube placeret, hvor B3 skal ligge - dvs. på renseanlægget. Startgruben udføres med stålspuns og stræk som en cirkulær grube med indvendig diameter på 11m, der efterfølgende bruges til byggegrube for B3. Jord fra tunnelen vil komme op i pressegruben. Modtagegruben ved bassinet er placeret, hvor bygværk B1 skal ligge. Dybden er ca. 10 m. Den opborede jord vil have karakter af relativt våd jord. Den vil være skovlbar. Der er nærmere redegjort for tunnelarbejdet i ansøgningen om 8 tilladelse fra 12. maj 2011. Bygværker og tilslutningskloakker udføres ved traditionel gravning. 3 Dokumentation og jordbortskaffelse Der må i forhold til dokumentation og jordbortskaffelse skelnes mellem jord fra de forskellige dele af projektet. Jord fra tunnellen skal oplægges i miler, hvorfra der udtages jordprøver til dokumentation af jordens forureningsgrad (kartering). Dette vil ske på et areal på renseanlægget. Antallet af prøver er som udgangspunkt 1 prøve pr. 200 t svarende til 100 m 3, men et andet prøveantal kan aftales i løbet af projektet. Jorden bortskaffes på baggrund af disse prøver. Jord fra bygværkerne B1 og B3 er blevet forklassificeret inden projektopstart. Forklassificeringerne er vedlagt som bilag 2 og 3. De øverste 1,5 m er forklassificeret med 1 prøve pr. 30 t udtaget fra lag på 0,5 m. Denne jord bortskaffes på baggrund af disse prøver. Under de 1,5 m er der intaktjord, og da der ikke er konstateret forurening i de øverste prøver fra intaktjord ønskes den resterende intaktjord bortskaffet direkte fra gravning uden yderligere prøvetagning. C:\Documents and Settings\khn\My Documents\P-73349-a-7\Jordhåndteringsplan Tunnel i Helsinge.DOCX.
Tunnel i Helsinge, jordhåndteringsplan 4 / 7 Jord fra ledningsarbejder og bygværkerne B2 og B4 skal enten genindbygges i ledningsgrav og i mindre grad omkring bygværk eller bortskaffes. Hvis jorden skal genindbygges, kan dette ske direkte ved ledningsgraven, evt. med kortvarigt mellemoplag på kanten af graven. Større mængder jord til genindbygning og jord til bortskaffelse køres til oplagspladsen på renseanlægget. Fyldjord fra disse arbejder vil ved bortskaffelse blive karteret med 1 prøve pr. 30 t, mens intaktjord til bortskaffelse vil blive karteret med 1 prøve pr. 200 t som jord fra tunnellen. Jord til genanvendelse i ledningsgrav vil ikke blive karteret. 3.1 Miler og prøvetagning Som udgangspunkt skal jorden ikke sorteres før oplæg i miler eller ved gravning bortset fra den forklassificerede jord. Dog skal jord fra kortlagte grunde oplægges i miler adskilt fra anden jord. Desuden skal jord fra traditionelle ledningsarbejder og bygværkerne B2 og B4 sorteres i fyldjord og intaktjord. Særlig forurenet jord skal tilsvarende, som beskrevet nedenfor, håndteres særskilt. I bilag 4 ses en tabel over de kortlagte grunde. Der henvises til ansøgningen om 8 tilladelse fra 12. maj 2011 for en nærmere gennemgang af forureningssituationen på de kortlagte grunde. Jorden skal oplægges i miler, hvorfra der udtages jordprøver til analyse. Prøverne skal udtages samme dag, som milen er oplagt. Milerne til kartering oplægges indenfor det anviste arbejdspladsområde på renseanlægget. Miler skal oplægges som karteringsmiler, dvs. med en bundbredde på max. 5 m og en højde på max. 2,5 m. Længden af milerne afgøres af de praktiske forhold, men milerne skal afsluttes hver dag. Jord fra kortlagte grunde oplægges i miler adskilt fra anden jord. Milerne kan oplægges direkte på terræn. Milerne skal overdækkes med presenninger inden fyraften. Entreprenøren skal udtage jordprøver fra milerne. Prøverne skal udtages som blandeprøver, hver bestående af 5 delprøver udtaget jævnt fordelt over det pågældende prøveafsnit. Milen opdeles i prøveafsnit svarende til den krævede jordmængde pr. prøve. Udgangspunktet vil som nævnt ovenfor være 1 prøve pr. 200 t svarende til 100 m 3. Entreprenøren skal foretage en geometrisk opmåling af hver mile inden prøvetagning med henblik på at beregne jordmængden i milen og opdelingen af milen i prøvetagningsafsnit, hvorfra der udtages prøver. Der anvendes en vægtfylde på 2 t/m 3 ved omregning fra volumen til vægt. Byggeledelsen skal godkende opmåling og beregning inden prøvetagning. En anden vægtfylde kan aftales anvendt med byggeledelsen efter erfaringer fra bortskaffelsen. C:\Documents and Settings\khn\My Documents\P-73349-a-7\Jordhåndteringsplan Tunnel i Helsinge.DOCX.
Tunnel i Helsinge, jordhåndteringsplan 5 / 7 Der anvendes prøveemballage fra det analyselaboratorium, som entreprenøren har valgt. Jordprøverne skal generelt udtages og håndteres efter de gældende regler for dette og god praksis for sådant arbejde. Jordprøverne skal analyseres ved akkrediteret laboratorieanalyse for total kulbrinter, PAH'er og tungmetallerne bly, cadmium, nikkel, kobber, chrom og zink. Kulbrinterne skal opdeles i fraktioner som normalt ved kartering. Der skal anvendes reflab 1 analysemetode ved kulbrinteanalyserne og reflab 4 ved PAHanalyserne. Entreprenøren udvælger laboratorium. På baggrund af analyseresultaterne udarbejder entreprenøren en mileplan, der viser de forureningsmæssige forhold i den pågældende mile. Milerne og mileplanerne nummereres fortløbende. Analyserapporterne vedlægges mileplanen, der udleveres til bygherren. De digitale analyserapporter udleveres også til bygherren, der skal anvende dem ved jordbortskaffelsen. 3.2 Bortskaffelse af jord På baggrund af analyseresultaterne vil jorden blive bortskaffet til godkendt modtager, som bygherren udvælger. Det forventes, at størstedelen af jorden er uforurenet. Der er endnu ikke valgt modtager. Gribvand Spildevand har p.t. en udbudsrunde vedrørende bortskaffelse af den rene jord. Det forventes, at modtagere vil ligge i Gribskov Kommune. For den forurenede jord forventes det, at anvende de nærmeste modtagere, hvilket formentlig vil sige modtagere i København. Bortskaffelse af jorden vil blive anmeldt til kommunen af bygherren. Det vil være nødvendigt at bortskaffe jorden relativt hurtigt, således at jordmilerne ikke sinker projektets videre fremdrift. Problemet er i første række, at pladsforholdene på renseanlægget ikke tillader oplag jord ud over 4-5 dages produktion af jord fra tunnellen. Dette er særlig vigtigt i forhold til de forventede store mængder ren jord, idet forurenet jord jo kan bortskaffes umiddelbart efter anmeldelse til godkendt modtager, når der foreligger en godkendt jordhåndteringsplan, som bestemt i Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (nr. 1479 af 12. dec. 2007). For intaktjorden fra bygværkerne B1 og B3 ønskes der på baggrund af forklassificeringen indgået en aftale om, at jorden med baggrund i reglerne i bilag 1 i Bekendtgørelse 1479 kan bortskaffes uden yderligere prøvetagning. Denne regel kan desværre ikke direkte anvendes, når det gælder jord fra tunnellen. Det synes imidlertid rimeligt at anvende reglen på intaktjorden fra tunnellen, og derfor ønskes en generel tilladelse (en rammeanvisning) fra kommunen til at bortskaffe opboret jord fra tunnellen, idet der udtages 1 prøve pr. 200 t til kontrol af at jorden er ren. Det vigtige er, at der ikke løbende skal ske anmel- C:\Documents and Settings\khn\My Documents\P-73349-a-7\Jordhåndteringsplan Tunnel i Helsinge.DOCX.
Tunnel i Helsinge, jordhåndteringsplan 6 / 7 delse af bortskaffelse af jord fra tunnellen hver gang en mile er karteret, men at dette kan ske samlet i form af denne aftale. Det skal nævnes, at der ved forundersøgelserne er udtaget en række jordprøver fra de jordlag, som tunnellen vil løbe gennem. Der er i ingen af disse prøver fundet spor af forurening. Resultaterne er beskrevet i ansøgningen om 8 tilladelse fra 12. maj 2011. For forurenet jord følges den almindelige procedure med anmeldelse osv. 4 Genanvendelse Der ønskes tilladelse til, at jord fra de almindelige ledningsarbejder og arbejderne med bygværkerne B2 og B4 kan genindbygges uden prøvetagning, hvis jorden ikke fremtræder som forurenet. Dokumenteret uforurenet jord og intaktjord fra bygværkerne B1 og B3 kan tilsvarende genindbygges. Generelt ønskes det at indbygge en større mængde ren jord i regnvandsbassinet ved B1. Umiddelbart kan dette lade sig gøre uden egentlig tilladelse fra Gribskov kommune, men spørgsmålet om mulig forurening af bassinet har været rejst af kommunen, bl.a. i forhold til muligheden for at indbygge jord (risikoen for at hindre oprensning af en kraftig forurening osv.). Der er derfor udført en forundersøgelse af jorden under bassinets belægninger, og der er i en af 10 prøver fundet forurening med benz(a)pyren på 19 mg/kg TS, de øvrige prøver var rene. Undersøgelsen ses i bilag 3. Jord til indbygning i bassinet vil dels blive mellemdeponeret ved bassinet, dels på et særligt areal på renseanlægget. På baggrund af denne undersøgelse ønskes kommunens stillingtagen til mulighederne for at indbygge ren jord i bassinet. 5 Uforudset forurening Efter reglerne skal arbejdet standses, hvis der stødes på uforudset forurenet jord ved et arbejdet. Arbejdet må først genoptages, når kommunen har givet tilladelse til dette. Stop af tunnelboremaskinen er imidlertid yderst kostbar, og der ønskes derfor aftalt en procedure som muliggør fortsat arbejde selvom, der mødes forurenet jord. Det vurderes, at man formentlig ikke vil støde på forurenet jord, men alligevel ønskes en aftale. Vurderingen er bl.a. baseret på resultaterne fra forprojektets undersøgelser af jord i tunnelniveau, som refereret til ovenfor i afsnit 3.2. Aftalen ønskes i øvrigt at være gældende for hele projektet. Proceduren er følgende: C:\Documents and Settings\khn\My Documents\P-73349-a-7\Jordhåndteringsplan Tunnel i Helsinge.DOCX.
Tunnel i Helsinge, jordhåndteringsplan 7 / 7 Hvis der stødes på (uforudset) forurenet jord, som adskiller sig markant fra den øvrige jord vil sådan jord blive håndteret adskilt fra anden jord. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der findes mindre jordpartier med kraftig olieforurening. Sådan jord vil som udgangspunkt blive opgravet og oplagt adskilt fra anden jord, og om nødvendigt i tætte containere, der overdækkes med presenning, hvis jorden ikke kan bortskaffes med det samme. Der vil inden bortskaffelse blive udtaget en prøve fra partiet, med mindre tilsynet beslutter at prøven kan udtages på modtageanlægget. Forurenet jord vil blive bortskaffet til godkendt modtager efter bygherrens valg. Kommunen vil per mail blive orienteret om, at der er fundet særlig forurening. Med denne procedure er det håbet, at det ikke er nødvendigt at standse arbejdet, hvis der findes særlig forurening. 6 Tilsyn og dokumentation Byggeledelsen fører tilsyn med jordhåndteringen og bortskaffelse og sikrer, at arbejdet foregår efter de retningslinjer, som den aftalte jordhåndteringsplan og kommunens godkendelse af denne indebærer. Entreprenøren skal medvirke til at overholde retningslinjerne. Entreprenøren skal føre en dagsjournal, hvor alle forhold af betydning i forhold til håndtering og bortskaffelse af jord indføres. Journalen opbevares på arbejdspladsen og skal udleveres til bygherren, hvis dette ønskes. Journalen fremsendes efter arbejdets afslutning sammen med andet ks-materiale til bygherren, der udarbejder en samlet oversigtlig beskrivelse af jordhåndteringen ved projektet. Dette notat sendes til kommunen. C:\Documents and Settings\khn\My Documents\P-73349-a-7\Jordhåndteringsplan Tunnel i Helsinge.DOCX.