Oktober 2013 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (16) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag, som vi arbejder med. Folketingets åbning Folketinget åbnede tirsdag den 1. oktober. Christiansborg var blomsterudsmykket, den røde løber ude og Dronningen ankom kl. 12.00. Enhedslisten, et par SF ere og en enkelt Radikal luskede sig ind i salen kl. 12.05, så de undgik den forfærdelige ydmygelse at skulle rejse sig for Majestæten. Vor statsminister holdt på flot og sober vis sin åbningstale og så var folketingsåret begyndt.
Fotografering En moderne valgkamp har mange virkemidler. Reklamebureauer og konsulentfirmaer har kronede dage. Der skal trykkes plakater og brochurer og ikke mindst tages billeder til diverse materiale. Venstre har sans for økonomi og rettidig omhu. I den forgangne måned var samtlige Venstres byråds-, EU- og folketingskandidater (her i lidt god tid) derfor samlet til fotografering hos hotshot-fotografen Jens i København. For mit vedkommende blev der af en eller anden grund lagt rigelig meget sminke. Jens tog 50 billeder, kasserede de 49 og udvalgte et, hvorpå jeg ligner en kloning mellem Nikolaj Hübbe og Mogens Lykketoft. Der kan heldigvis gøres meget i fotoshoppen, men lygtepæl-ferniseringen er af flere grunde udsat et par år. Samråd En væsentlig del af oppositionens arbejde er at kontrollere regeringsførelsen, dvs. holde den til enhver tid siddende regering i ørerne. Samtidig skal vi skabe fokus og debat på de politiske emner, der efter vor opfattelse er relevante. Vi har ikke flertal i Folketinget, så det tjener ikke noget formål at fremsætte mistillidsdagsordener i et væk. Et af de virkemidler, vi har til rådighed, er at indkalde ministeren til samråd vedrørende et bestemt emne. Forud for samrådet har ministeren fået emnet/spørgsmålet, og på samrådet læser ministeren indledningsvis sin besvarelse op, hvorefter der er lejlighed til at stille supplerende spørgsmål/diskutere. Begge parter (såvel regering som opposition) har imidlertid i væsentligt omfang medvirket til, at flere samråd desværre har udviklet sig i en betænkelig retning. Ministeren oplæser en tale skrevet af embedsmændene og besvarer herefter de supplerende spørgsmål ved endnu en gang at oplæse et mere eller mindre tilfæl-
digt afsnit af talen samtidig med, at en af hans medfølgende fem embedsmænd febrilsk forsøger at skubbe en håndskrevet seddel til ministeren med et par ulæselige guldkorn til det nu stillede spørgsmål. Vor justitsminister indtager suverænt førstepladsen i denne disciplin, men hårdt efterfulgt af forhenværende erhvervsminister Annette Vilhelmsen. Heller ikke oppositionen har altid helt rent mel i posen. Man kunne således have mistanke om, at enkelte samråd indkaldes med den reelle begrundelse, at spørgeren gerne vil profilere sig i TV (Folketingskanalen). Forholdet er i hvert fald det, at både antallet af samråd og længden heraf er fordoblet siden 2009, hvor TV fra samråd blev introduceret. Tydeligst kom fænomenet til udtryk ved et møde i Landdistriktsudvalget, hvor TVteknikeren meddelte, at transmissionen desværre var gået i uorden. Umiddelbart herefter var der ikke flere, der havde noget at spørge om! 20-spørgsmål En anden måde at kontrollere regeringsførelsen på, er ved at stille såkaldte 20- spørgsmål. Ethvert folketingsmedlem kan stille spørgsmål til en minister om vedkommendes holdning til et bestemt emne. Det fremgår af Folketingets forretningsordens 20. Spørgelysten er stor, men det er der desværre flere grunde til. Lad os tage den positive først: Man får debat om et emne, som man ønsker at drøfte med ministeren, og man får over for offentligheden påpeget den pågældende problemstilling. Og så den negative: Et mundtligt spørgsmål TV-transmitteres fra folketingssalen, hvilket afstedkommer en til tider voldsom spørgeaktivitet inden for emner, der ikke altid synes åbenbart relevante.
Eksempelvis kan nævnes: Vil ministeren oplyse, om der er sket nyt i sagen om bortførelsen af hunden Skipper fra en marina i Bogense, samt oplyse, hvad politiet har foretaget sig i denne sag, der ydermere er blevet en pengeafpresnings-sag? (DF). Hvad er kulturministerens holdning til DR s genudsendelse af Nissebanden på Grønland? (DF). Pressen som overdommer Hvert år er der et meningsmålingsinstitut, der udarbejder en opgørelse over de enkelte folketingsmedlemmers omtale i de landsdækkende medier. Listen giver traditionelt anledning til megen presseomtale i alle aviser med undertonen af, at den med færrest stillede spørgsmål nok er doven. Undersøgelsen der alene dokumenterer den omtale, som politikeren har fået i de landsdækkende medier er imidlertid slet ikke retvisende. Den dybdeborende presse konstaterer således (uden at lette sig fra skrivebordet), at et sønderjysk folketingsmedlem der uopholdeligt har kæmpet solidt for lokale interesser og med godt lokalt udkomme ikke er citeret i de landsdækkende medier (og derfor pr. definition er doven og uden indflydelse), mens Lars Barfoed, der efter en særdeles pinlig skilsmisse, der har givet masser af medieomtale (og tømt staklen for normale politiske tanker), kommer til at fremstå som meget omtalt i de landsdækkende medier og dermed pr. definition et seriøst arbejdende, flittigt folketingsmedlem med tankerne på rette sted.
Løftebrud Som nævnt flere gange i disse spalter har regeringens økonomiske politik på mange områder været overraskende positiv. Det er derfor Venstre har været med i så mange forlig, som tilfældet er. En af årsagerne til regeringens mere realistiske tilgang har været, at man i væsentligt omfang har gennemført den politik, som vi i Venstre gik til valg på, og heldigvis har ladet hånt om egne politiske valgløfter for slet ikke at tale om egne vælgeres forventninger. Fænomenet har på det seneste afkastet et nyt begreb: ægte løftebrud (Margrethe Vestager vedrørende løftet om tvungen barselsorlov til mænd). Nu taler vi altså om såvel almindelige løftebrud og om ægte løftebrud. Pyh, det er ikke nemt det her. Prøv selv at kvalificere følgende emner: 1) Tilbageføre efterlønsreformen 2) Hjælpepakke til boligejerne 3) Betalingsringen 4) Gratis skolemad til alle børn 5) Alle indkomstoverførsler hæves med 2.000 kr. 6) Pensionstillægget til pensionister hæves med 5.000 kr. 7) 200 nye ghettobetjente 8) 2 lærere i dansk og matematik 9) Bærbar PC til alle elever 10) Dagpengereformen rulles tilbage 11) Stop for brugerbetaling i sundhed 12) Højst 24 elever i klasserne 13) Prisen for abonnementskort uden for hovedstaden ned med 20% og med 40% i hovedstaden 14) Gratis sundhedstjek til alle, der fylder 40, 50 og 60 år 15) Højst 30 minutters ventetid på skadestuerne 16) Kørselsafgift på lastbiler 17) Tilskud på 15.000 kr. til lejere og andelshavere
18) Landsdækkende forsyning af hurtige bredbåndsforbindelser 19) Øremærket barselsorlov til fædre 20) Spare 1 mia. kr. på konsulenter i staten 21) Millionærskat Det bemærkes, at ovennævnte blot er et mindre udpluk. Fakta er, at man efter min opfattelse tager gas på demokratiet og på egne vælgere, når man i håb om at få nøglerne til ministerbilerne stiller vælgerne en hel masse løfter i udsigt, løfter, som man på forhånd ved, aldrig nogen sinde kan indfries. Om det så er almindeligt løftebrud eller ægte løftebrud det overlader jeg trygt til læseren. Offentlige besparelser Det diskuteres i denne tid vildt og voldsomt, om Venstre i den offentlige sektor ønsker en 0-vækst, et udgiftsstop eller hvad man nu engang kalder det. Venstre har indtaget et realistisk og upopulært standpunkt. Vi siger rent ud, at der ikke er plads til realvækst (kun til stigninger i lønninger og priser). Taget i betragtning, at der kommer flere ældre år for år, så skal der selvfølgelig findes penge hertil. Vi kan udtrykke det som, det offentlige skal gå lidt længere på literen, eller vi kan finde andre prosaiske udtryk, men realiteterne er nok de samme: En vis besparelse skal der findes. Det har regeringen da heller ikke selv været blind for, idet regeringen forventer besparelser på 12 mia. frem til 2020. At det skulle være fuldstændig umuligt at finde besparelser på de offentlige budgetter er ikke, hvad jeg oplever i dagligdagen. Jeg tror, vi alle kender sider af det offentlige, hvor vi fortsat må ryste på hovedet, over den måde pengene bliver brugt på. På tilsvarende vis kender vi sikkert også alle til offentligt ansatte, der med dygtighed og samvittighed udfører deres arbejde.
Men når jeg oplever, at ansatte i københavnske børneinstitutioner kan tage en øv-dag (det vil sige at ringe ind og sige, at man ikke har lyst til at gå på arbejde, men godt nok lyst til at få sin løn), når jeg oplever, at en sund og rask skoleelev på 15 år hver dag bliver hentet i taxa for at bliver kørt 1.500 meter til en busholdeplads (og retur efter skoletid, inden han cykler til fodbold), når en indsat i Ringe Statsfængsel gennemsnitligt hvert år koster 8.000 kroner i tandbehandling, og når fængslet på Lolland indrettes som et luksushotel (vi har dog lige sparet den planlagte swimmingpool i kælderen!), så er der ingen, der skal bilde mig ind, at der ikke kan findes for 5 øre besparelser på de offentlige budgetter. Hvor der er vilje, er der vej så enkelt er det. Finansloven Finansloven for 2013/14 er fremsat af regeringen som ethvert andet lovforslag. Den forhandles og vedtages inden jul. Personligt er jeg i år involveret i forhandlingerne om den del, der vedrører domstolenes økonomi, et område der ikke ligger mig helt fjernt. Uden at skulle røbe for meget kan jeg sige, at Venstre i hvert fald på dette område vil kæmpe for bevarelse af de lokale skifteretter (modsat en centralisering ved Søog Handelsretten i København). En sådan centralisering vil i givet fald være ensbetydende med bl.a. et farvel til 30 nordjyske arbejdspladser (Hjørring og Aalborg). 3. Limfjordsforbindelse Der er nu stiftet en komite vedrørende etablering af den 3. Limfjordsforbindelse. Det er godt, for det drejer sig nemlig om konstant at holde pres på dette projekt. Som påpeget fra min side flere gange tidligere, så er problemet ikke, at vi mangler yderligere undersøgelser og redegørelser mv., men derimod ganske enkelt det forhold, at regeringen har givet SF vetoret. SF ønsker ikke forbindelsen, men me-
ner, at man kan opmale nogle striber i tunnelen, hvorved problemerne er overstået for de næste 5-6 år! Så enkel er problemstillingen, og derfor er det mit håb, at de lokale socialdemokrater tager fat i regeringen og får banet vejen for vetorettens afskaffelse. Fængsel i Hammer Bakker Som nævnt tidligere finder jeg det særdeles problematisk, at Kriminalforsorgen, der har fået i opdrag at finde en bygning til fængsel i Nordjylland, tager den første beliggenhed, som de præsenteres for (Hammer Bakker), og undlader at undersøge andre muligheder, undlader at kontakte ejendomsmæglere, undlader at annoncere eller i øvrigt foretage yderligere undersøgelser i landsdelen. Af de 1.580 sider, som jeg har gennemgået i sagsmappen, vedrører de 1.530 således udelukkende placeringen i Hammer Bakker. Det bliver endnu værre, når man kan konstatere, at netop placeringen i Hammer Bakker bliver klos op og ned ad en skole for autistiske børn og flere andre institutioner for handicappede. Endelig er Hammer Bakker et naturskønt område. Et fængsel skal ikke ligge i naturskønt område, men derimod ude på landet langt vær fra lov og ret. Jeg har kaldt justitsministeren i samråd den 10. oktober kl. 14.00, med henblik på at få ham til at omgøre Kriminalforsorgens beslutning om køb af ejendommen. Intet skal være uprøvet. Med venlig hilsen Preben Bang Henriksen