M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E O G G R Ø N T R E G N S K A B 2 0 0 1

MILJØREDEGØRELSE OG G R Ø N T R E G N S K A B 2 0 0 1

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND INDHOLDSFORTEGNELSE Omslag Generelle oplysninger Hoved- og nøgletal for koncernen / miljøindikatorer 1 Synlig udvikling i takt med tidens krav 2 Miljøarbejde en kontinuerlig proces 4 Miljøvision, politik og bæredygtighed 6 Overordnet handlingsplan 8 Miljøledelsessystemet 10 De væsentligste miljøpåvirkninger 12 Stofstrømmen, status 2001 cementfabrikken i Aalborg 16 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken 20 Alternative brændsler 22 Miljøvenlig distribution 24 Tidligere råstofgrave 26 Fremstilling af cement 27 MiljøInfoSystemet 28 Revisorerklæring / EMAS-registrering 29 Ordforklaring

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND GENERELLE OPLYSNINGER Navn og beliggenhed: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Tlf. 98 16 77 77 Fax 98 10 11 86 E-mail: cement@aalborg-portland.dk Internet: www.aalborg-portland.dk Miljøtilsynsmyndighed: Nordjyllands Amtsråd. Branche: Forarbejdning af visse råstoffer mv. Hovedaktivitet: Fremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet. Listepunkt: B01, cementværker, kalkværker mv. NACE-kode: 26.51 fremstilling af cement. Matrikelnumre: 1a, 1k, 1l, 1m, 1p, 1n, 1o Rørdal under Aalborg Jorder. Væsentlige biaktiviteter: Ingen. Ejerforhold: Aalborg Portland A/S ejes af FLS Industries A/S og er således en del af FLS Koncernen, der består af fire forretningsområder. Aalborg Portland indgår i forretningsområdet FLS Building Materials. Væsentligste miljøgodkendelser: 17. oktober 2001 Accept af afbrænding af kød- og benmel (inkl. SRM-mel) på Aalborg Portland. 13. oktober 1999 Samlet miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Se nærmere herom i tekstafsnittet om de væsentligste miljøpåvirkninger. 28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads. 29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse. 31. august 1983 Godkendelse af eksisterende fyldplads. Aalborg Portland er ikke omfattet af miljøministeriets risikobekendtgørelse, der omhandler krav til opbevaring og transport af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivelserne i tilfælde af uheld. Revisorerklæring/EMAS-registrering: Den af ledelsen aflagte Miljøredegørelse 2001 for Aalborg Portland A/S er gennemgået og kontrolleret talmæssigt af revisionsfirmaet KPMG C.Jespersen og verificeret af Dansk Standard i henhold til EMASregistreringen. Kortfattet kvalitativ beskrivelse: Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder. Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 344 ha, heraf udgør kridtgraven 170 ha. Ud over cementproduktionen er der to interne fyldpladser og en genbrugsplads. Der produceres følgende cementtyper: BASIS, RAPID, LAVALKALI SULFATBESTANDIG, MESTER, ABC samt HVID. I 2001 blev der produceret 2,5 mio. tons cement. Ca. 53% af den samlede produktion blev eksporteret. I forbindelse med produktionen udledtes røggasser, affald, spildevand, overflade- og kølevand, som påvirker miljøet. Læs mere herom i afsnittene: De væsentligste miljøpåvirkninger og Stofstrømmen. Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar 2001-31. december 2001. Næste Miljøredegørelse og Grønt Regnskab vil senest blive udsendt i april 2003. Se revisorerklæring og EMAS-registrering på side 28. Værditilvækst / DKK mio. Det offentlige Kapitalindskydere Medarbejdere Moms 196,7 Udbytte til aktionærer 221,7 Løn og pension mv. Kildeskat og efter kildeskat 169,0 arbejdsmarkedsbidrag 91,8 Renter af fremmedkapital 19,9 Selskabsskat og udbytteskatter 98,5 Grønne afgifter 28,6 Øvrige afgifter 11,4 Det offentlige i alt 427,0 Kapitalindskydere i alt 241,6 Medarbejdere i alt 169,0 Oversigt over værditilvækst og Aalborg Portlands samfundsnytte fordelt på interessegrupper Nettomsætning inkl. moms 1.795,5 Anvendt materialeforbrug, tjenesteydelser, afskrivninger mv. 957,9 Værditilvækst i alt til fordeling 837,6 Fordeling Det offentlige 427,0 Kapitalindskydere 241,6 Medarbejdere 169,0 Total 837,6

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN / MILJØINDIKATORER Hoved og nøgletal / DKK mio. Miljøindikatorer Aalborg Portlands ledelse har fastlagt følgende miljøindikatorer: DKK mio. 1999 2000 2001 RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning 1.538 1.676 1.612 Produktionsomkostninger 739 785 775 Bruttoresultat 799 891 837 Dækningsgrad 52,0% 53,1% 52,0% Salgs-, adm.-, og dist. omk. samt andre driftsposter 366 455 400 Resultat før afskriv., fin. poster og skat (EBITDA) 433 436 437 EBITDA ratio 28,2% 26,0% 27,1% Afskrivninger 137 139 127 Amortisering 0 0 3 Resultat før fin. poster og skat (EBIT) 296 297 307 EBIT ratio 19,2% 17,7% 19,1% Andel af associerede virksomheders resultat før skat 23 23 23 Finansielle poster, netto -15-19 -10 Resultat før skat (EBT) 304 301 320 EBT ratio 19,8% 18,0% 19,9% Skat af årets resultat -98-83 -98 Årets resultat 206 218 222 Minoritetsaktionærers andel af årets resultat 0 0 0 Aalborg Portland A/S' andel af årets resultat 206 218 222 PENGESTRØMME Pengestrømme fra driftsaktivitet 335 279 425 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -67-155 -105 Pengestrømme fra drift og investeringer 268 124 320 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -263-329 -80 Ændring i likvider 5-205 240 Forrentet nettogæld/-tilgodehavender (-) 24 68-144 BALANCE Immaterielle anlægsaktiver 3 3 12 Materielle anlægsaktiver 1.273 1.247 1.212 Finansielle anlægsaktiver 71 128 134 Omsætningsaktiver 629 489 734 Aktiver i alt 1.976 1.867 2.092 Koncernens egenkapital 1.047 1.066 1.428 Aalborg Portland A/S' andel af egenkapitalen 1.047 1.066 1.428 Hensættelser 300 264 9 Gæld 629 537 655 Passiver i alt 1.976 1.867 2.092 Afkast af den investerede kapital Reguleret nettoresultat efter skat (NOPAT) 219 209 229 Gennemsnitlig investeret kapital 1.248 1.247 1.311 Afkast af den investerede kapital (ROCE) 17,5% 16,8% 17,5% NØGLETAL Inklusive minoritetsaktionærers andel Egenkapitalens forrentning 20% 21% 18% Egenkapitalandel 53% 57% 68% Mål Miljøindikator Enhed 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Grå produktion Energiforbrug GJ/tTCE 4,63 4,54 4,61 4,78 4,76 4,76 Udledning af CO 2 Kg/tTCE 895 854 861 866 862 849 Udledning af NO X Kg/tTCE 3,62 3,60 3,16 3,72 3,22 3,16 Hvid produktion Energiforbrug* GJ/tTCE 7,55 7,53 7,61 6,80 6,91 6,91 Udledning af CO 2 * Kg/tTCE 1287 1302 1345 1304 1314 1290 Udledning af NO X * Kg/tTCE 3,27 3,53 4,33 3,82 5,07 5,02 Grå og hvid produktion Deponerede affaldsmængder Kg/tTCE 10,75 13,85 10,35 15,54 12,44 8,33 Vand fra vandværker m 3 /ttce 0,72 0,76 0,82 0,89 0,89 0,85 Ulykkesfrekvens** Antal ulykker/mio arb.timer 35,13 30,72 36,39 25,78 37,40 25,01 Ulykkesfravær** Antal fraværstimer/ tusinde arb.timer 2,57 2,65 4,61 2,64 3,74 2,52 * Energiforbrug, CO 2 - og NO X -udledning er korrigeret for genvinding af varme fra røggasserne ved fremstilling af hvid cement. Varmen leveres til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. ** Omfatter timelønnede, funktionærer og søfolk. ttce: Der henvises til ordforklaringen af ttce. Formålet med at opstille miljøindikatorer har været at opnå et hurtigt overblik over udviklingen i udvalgte miljødata. Der sker en løbende opfølgning på miljøindikatorerne, og de bliver brugt som styringsredskab til brug for planlægning af miljøindsatsen. Opfølgning på mål vedrørende miljøindikatorer sker ved hjælp af den overordnede miljøhandlingsplan, jf. side 6-7. Antal ansatte, ultimo 734 729 689 2001-1998 er opgjort efter gældende regnskabspraksis (IAS). Regnskabstal fra tidligere år er ikke tilpasset. Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 1 SYNLIG UDVIKLING I TAKT MED TIDENS KRAV Miljørapportering hvordan er udviklingen gået? Når man ser tilbage på de seks år Aalborg Portland har rapporteret om miljøledelse, miljøtiltag og miljødata ses det tydeligt at erfaringerne, år for år, har forbedret rapporteringsniveauet, således at vi kan informere vore interessenter fyldestgørende. Miljørapporteringen er bl.a. medvirkende til, at vi lever op til kravene i vore certificeringer. Vi lægger vægt på at indholdet præsenteres i en form, der er let forståelig for den brede målgruppe, og som sammenligner udviklingen fra år til år. Bæredygtig udvikling Vi vil arbejde med det globale perspektiv og sikre den mest effektive udnyttelse af den indsats, der bruges på at reducere energiforbrug og dermed grænseoverskridende udledninger. I denne forbindelse går vi ind for at vurdere de muligheder, der nu lægges op til både nationalt og internationalt med at begrænse den globale forurening ved hjælpe af: Handel med kvoter, Joint Implementation og Clean Development Mechanism. Efter vores opfattelse giver disse politiske bestræbelser mulighed for at opnå "mest miljø for pengene". Behovstyret tilsyn Aalborg Portland støtter de bestræbelser der arbejdes med blandt politikere og myndigheder for at indføre behovstyret miljøtilsyn. Vi finder klart, at fordelene ved at arbejde med certificeret og systematiseret miljøledelse bør medføre, at myndighederne ikke bruger ressourcer på at kontrollere forhold, som i forvejen er kontrolleret af de uvildige certificerende firmaer. Preben Andreasen Miljøchef

2 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND MILJØARBEJDE EN KONTINUERLIG PROCES I Aalborg Portlands ledelse er vi meget opmærksomme på, at miljøpolitikken og styringssystemet skal være værktøjer i det daglige arbejde, som sikrer den mest effektive udnyttelse af de ressourcer, afdelingerne bruger på miljøarbejdet. Miljø- og energigruppen, der har undertegnede, den tekniske direktør, forsyningsdirektøren, økonomi- og finansdirektøren, underdirektøren for udvikling og forskning samt miljøchefen som medlemmer, følger på 10 årlige møder op på, hvordan udviklingen går i forhold til virksomhedens strategi og den overordnede handlingsplan. Møderne giver mulighed for at korrigere handlinger eller mål i løbet af året, hvis udviklingen ikke går som planlagt. Systemet er dermed ledelsens værktøj til at sikre virksomhedens ønskede miljømæssige udvikling. Som det ses af den overordnede handlingsplan på side 6, har vi i 2001 nået 15 af de 24 fastsatte mål. Et enkelt mål er droppet, og der arbejdes videre i 2002 med de mål, som ikke blev nået, hvoraf enkelte er omformuleret. Samtidig er der opstillet to nye mål for 2002. I 2001 har vi ajourført miljøpolitikken på basis af udviklingen i samfundet og den fælles miljøpolitik, som ledelsen i FLS Building Materials har vedtaget. De væsentligste ændringer er, at vi forholder os til begrebet at have en bæredygtig virksomhed, og at vi ønsker indsatsen for at opnå et bedre arbejdsmiljø certificeret efter den britiske kravspecifikation OHSAS 18001 (Occupational Health and Safety Assessment Series). I maj 2001 gennemførte Dansk Standard med godt resultat recertificering af virksomhedens ISO 14001 system inklusive systemet, der håndterer arbejdsmiljøet. Certifikatet er herefter gældende de næste tre år. Med baggrund i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for at opnå tilskud til dækning af CO 2-afgifter gennemgik Dansk Standard i august 2001 ledelsessystemet for energi, som er en integreret del af det samlede system, der håndterer eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. Dansk Standards konklusion er, at systemet er en integreret del af det daglige arbejde og bruges til at effektivisere energiforbruget. Miljøredegørelse 2001 målgruppe Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt Regnskab er tænkt som en forholdsvis let adgang for interessegrupper til at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer. Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig. Interessegrupperne er: Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations). I forbindelse med ledelsens evaluering i december 2001 blev der holdt et målsætningsseminar, hvor miljømålene for 2002 blev fastlagt. Det blev besluttet fortsat at have overordnede mål for bl.a. reduktion eller substitution af: Energiforbrug, CO 2-emission, NO X-emission, forbrug af vand, deponering af affald og målsatte aktiviteter for at forbedre arbejdsmiljøet. Søren Vinther Adm. direktør Marts 2002 Miljø- og energigruppen Fra venstre ses miljøchef Preben Andreasen, forsyningsdirektør Frands I. Grex, administrerende direktør Søren Vinther, økonomi- og finansdirektør Henning Bæk, teknisk direktør Flemming Oest og underdirektør Research and Development Centre Jesper Sand Damtoft.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 3

4 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND MILJØVISION, POLITIK OG BÆREDYGTIGHED Miljøvision Aalborg Portland vil være en ansvarlig virksomhed med aktiviteter, der fremmer en bæredygtig udvikling. Miljøpolitik Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg, siloanlæg og transport i Danmark samt rederi og skibe, der tillige er underlagt IMOs (International Maritime Organisation) og Søfartsstyrelsens krav. Aalborg Portland definerer miljø som: Eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. Aalborg Portlands miljøpolitik er: at overholde gældende lovkrav og relevante myndighedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning. at fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyn til det økonomisk forsvarlige. at sætte offensive mål for den fremtidige indsats, og revurdere vores mål én gang om året på ledelsens målsætningsseminar. at sikre, at vores produkter bidrager til, at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus. at beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffektivisering og - styring. at stille miljøkrav til vores leverandører og underleverandører. at vores arbejdsmiljø er det bedst mulige for at fremme sundhed på arbejdspladsen. gennem personalepolitikken at bidrage til det rummelige arbejdsmarked. at indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere. at uddanne og motivere medarbejdere for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner. at undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk. For at sikre, at vi lever op til miljøpolitikken, forpligter vi os til: at opretholde og udvikle et miljø- og energiledelsessystem, der indeholder arbejdsmiljø. Systemet er certificeret efter ISO 14001 og verificeret efter Energistyrelsens kravspecifikation for energiledelse samt registreret efter EMASforordningen. Rederi og skibe er certificeret i henhold til krav i ISM-koden (International Safety Management). I 2002 skal arbejdsmiljøet certificeres efter OHSAS 18001. at synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre Miljøredegørelse og Grønt Regnskab. at udarbejde og bruge miljøindikatorer som styringsredskab til at nå fastsatte mål. at vurdere nye produkter, anlæg og større ombygninger i relation til miljøpolitikkens område. Bæredygtig udvikling Brundtlandrapporten definerer bæredygtighed som bl.a. at sikre fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ud fra følgende: at være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler. at forebygge arbejdsulykker og helbredsskader gennem arbejdspladsvurderinger (APV), inkl. kortlægning af arbejdsmiljøet og handlingsplaner. Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksomhedens aktiviteter. Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle medarbejdere og dialog med omverdenen. Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald, transport og øvrigt ressourceforbrug. Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig udvikling. Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af ikke-fornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier. Det globale perspektiv skal inddrages bl.a. ved Handel med kvoter for emission, Joint Implementation og Clean Development Mechanism. Værktøjerne vil give en langt mere effektiv miljøbeskyttelse samtidig med, at der fortsat kan udvikles og forskes i renere teknologi.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 5

6 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND OVERORDNET HANDLINGSPLAN MÅL 2001 STATUS 2001 MILJØ- OG ENERGILEDELSE Miljøcertificeringen og EMAS-registreringen opretholdes. Gennemføre de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere underleverandører. Recertificering for 2001 ved Dansk Standard er gennemført. Certifikaterne er forlænget. Energiaudit ved Dansk Standard er gennemført. Energistyrelsen har givet tilsagn om tilskud til syv særlige undersøgelser. Der arbejdes med udbygning af nøgletal for kalorieforbrug i ovn 73 samt elforbrug på slemmetromle 3. Miljøvurdering af underleverandører foregår løbende. ENERGI I 2001 skal 10% af kulenergien erstattes med alternative brændsler. Energibesparelse på 86.000 GJ ved udeklinkeranlæg svarende til 36.000 ton udeklinker. Erstatning af 62.500 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af tørret spildevandsslam svarende til 6.000 ton spildevandsslam. Erstatning af 550.000 GJ ved brug af CemMiljø brændsel svarende til 36.500 ton. Målet er ikke nået pga. problemer med højt chlorindhold i brændslet. Erstattet 7,0%. Målet er nået.107.764 GJ svarende til 43.639 ton udeklinker. Målet er ikke nået. Der er dog erstattet 54.033 GJ med tørret spildevandsslam. Målet er ikke nået pga. chlorproblematikken. Der er dog erstattet 452.544 GJ ved brug af CemMiljø brændsel. CemMiljø-anlæggets næste etape færdigbygges til permanent drift. Projektet er afsluttet. EKSTERNT MILJØ Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 2% ved produktion af grå cement i forhold til 2000 emissionen på 866 kg CO 2/tTCE ved fuld mineraliseret drift og øget anvendelse af CemMiljø brændsel. Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 1% i løbet af 2001/2002 ved produktion af hvid cement i forhold til 2000 emissionen på 1.304 kg CO 2 /ttce inkl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme, ved forbedret Pfisterdosering og omlægning af ovn 84 til hvid produktion. Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NO X -reduktion. Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for 2001. Projekt for flytning af papirindfyring skal gennemføres for at nedbringe CO-emissionen fra ovn 87 med 60% ved udgangen af 2001 i forhold til en koncentration på 800 mg/nm 3 i 1999. Reduktion af støvemissionen fra ovn 87 s Folaxkøler med mindst 75% under gipstørring i forhold til 1999. Der skal opnås reduktion i vandforbruget ved etablering af vandbesparende foranstaltninger. Deponerede affaldsmængder reduceres med 2% i forhold til udgangspunktet i 2000 (40.601 ton) ved gennemførelse af projekter for genbrug i beton, skrubbervæske til varmegenvinding samt anlægsformål. Fald på 0,5% til 862 kg CO 2 /ttce pga. mindre brug af alternativt brændsel end forventet. Stigning på 0,8% til 1.314 kg CO 2 /ttce pga. ændret brændselssammensætning og mindre varmeleverance. Foregår løbende. Projekter gennemført. Status for handlingsplan gennemgået og accepteret af amtet. Projekt for etablering af chlor- og alkalidræn er bevilget i 2001. Målet nås ikke inden for den fastsatte tidsfrist. Papirindfyringen flyttes i løbet af januar og februar 2002. Målet er nået. Nyt filter er etableret. Støvemissionen er reduceret med 75% under gipstørring. Projekt for opsamling af overfladevand og kølevand med henblik på rensning og recirkulering som teknisk vand er under projektering. Målet er nået. Deponeringen er reduceret med 18% som følge af, at der ikke længere deponeres råmel. ARBEJDSMILJØ Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Ingen kemikaliekort eller sikkerhedsinstrukser må være ældre end 5 år uden at være revurderet. Reducere antallet af kemikalier med 2% i forhold til udgangspunktet i 2000: 689 kemikalier. Antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 3% i forhold til udgangspunktet i 2000: 36 anmeldte. Alle APV er er udarbejdet. Alle kemikaliekort og sikkerhedsinstrukser er udarbejdet. Målet er ikke nået. Stigning på 1,2% til 697 kemikalier. Målet er ikke nået. 46 ulykker er anmeldt. Afholdelse af kursus i adfærdssikkerhed for medarbejderne. Tilpasse metode til forebyggelse af arbejdsulykker. I 2001 gennemføres 4 ud af 10 aktiviteter i støvhandlingsplanen for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden 2001-2004. Kurserne er gennemført. Arbejdet er gennemført. Målet er ikke nået. To af aktiviteterne er gennemført. To aktiviteter er 30% færdige. Derudover forventes et stort projekt færdigt i 2. kvartal 2002.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 7 MÅL 2002 Miljøcertificeringen og EMAS-registreringen opretholdes. Arbejdsmiljøet certificeres i henhold til OHSAS 18001. Hensigtsmål Forbedringsmål Fortsætte gennemførelse af de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Fortsat udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere underleverandører. På sigt skal 40% af brændselsenergien til den grå produktion erstattes med alternative brændsler. Energibesparelse på 100.000 GJ ved genanvendelse af 42.000 ton udeklinker. Kontrol af mål 2002 sker med basis i udgangen af 2001, hvis ikke andet er nævnt. Afdelingshandlingsplaner Foruden den overordnede handlingsplan arbejder alle afdelinger med handlingsplaner. I 2001 med 15 handlingsplaner og 35 igangværende projekter. Målet er opfyldt Målet er ikke opfyldt Erstatning af 600.000 GJ fossilt brændsel ved brug af CemMiljø brændsel svarende til 40.000 ton. Erstatning af 540.000 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af 30.000 ton kød- og benmel. Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 2% ved produktion af grå cement i forhold til 2000 emissionen på 866 kg CO 2/tTCE ved øget anvendelse af alternativt brændsel. Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 1% i løbet af 2002 ved produktion af hvid cement i forhold til 2000 emissionen på 1.304 kg CO 2 /ttce inkl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme, ved forbedret Pfister dosering og omlægning af ovn 84 til hvid produktion. Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NO X -reduktion. Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for 2002. Etablering af chlor- og alkalidræn for at nå langsigtede mål vedrørende anvendelse af alternative brændsler og CO 2 -emission. Projekt for flytning af papirindfyring skal gennemføres for at nedbringe CO-emissionen fra ovn 87 med 60% i 2002 i forhold til en koncentration på 800 mg/nm 3 i 1999. Ved genvinding af brugt køle- og overfladevand til teknisk vand kan der på sigt opnås en vandbesparelse på 480.000 m 3 /år. I 2002 spares 150.000 m 3. Deponerede affaldsmængder reduceres med 20% i forhold til udgangspunktet i 2001 (33.097 ton) ved gennemførelse af projekter for genbrug i beton, skrubbervæske til varmegenvinding samt anlægsformål. Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Ingen kemikaliekort eller sikkerhedsinstrukser må være ældre end 5 år uden at være revurderet. Substituere mindst 5 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige. Antal primo 2002: 697 kemikalier. Antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 3% i forhold til udgangspunktet 36 anmeldte i 2000 ved at fortsætte igangværende aktiviteter, jf. side 13 og 14. Der skal i 2002 gennemføres 6 miljø- og sikkerhedsinspektioner. I 2002 gennemføres 2 ud af 10 aktiviteter i støvhandlingsplanen for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden 2001-2004.

8 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND MILJØLEDELSESSYSTEMET Aalborg Portlands miljøledelsessystem omfatter alle aktiviteter vedrørende produktion, distribution og udvikling af grå og hvid cement. Alle aktiviteter er miljøcertificeret efter ISO 14001, og systemet er verificeret efter Energistyrelsens kravspecifikation for energiledelse. Endvidere er fremstilling af cement på fabrikken i Aalborg EMAS-registreret. De bærende elementer i systemet er miljøpolitikken, mål og handlingsplaner. Ledelsens evaluering Der sker en løbende ledelsesopfølgning på miljøledelsessystemet ved møder i miljø- og energigruppen. I december 2001 afholdt ledelsen den årlige evaluering af systemet. Under evalueringen blev alle væsentlige hændelser i 2001 gennemgået, og efterfølgende blev der afholdt målsætningsseminar for 2002, hvor miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner blev revideret. Af væsentlige emner fra evalueringen kan følgende nævnes: Miljøpolitikken blev ændret for at foretage en tilpasning til den kommende certificering af arbejdsmiljøet samt en tilpasning til FLS Building Materials miljøpolitik. I maj/juni 2001 blev miljøledelsessystemet recertificeret med et godt resultat. Certifikatet er dermed gyldigt i yderligere tre år. Siloanlæggene i Korsør og Køge er medtaget, mens M/S Dania Portland er udgået, idet drift og vedligehold ikke længere varetages af Aalborg Portland. Skibet er dog fortsat ISM-certificeret. Fornyet EMAS-registrering blev foretaget i marts, og i august 2001 gennemførte Dansk Standard kontrol af aftalegrundlaget for energieffektiviseringsaftalen med et godt resultat. Der er som led i opfølgningen på miljøledelsessystemet afholdt 10 møder i miljøog energigruppen inkl. 3 opfølgninger på status for miljømålene. Aalborg Portland har 14 interne revisorer, der har afholdt 25 interne revisioner, hvoraf nogle er afholdt som kombinerede miljø- og kvalitetsrevisioner. Ledelsen gennemgik de overskridelser og afvigelser fra det forløbne år, som er indberettet til Nordjyllands Amt, herunder klager over støvnedfald. Energiledelse Den 3-årige aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, som virksomheden indgik i 2000, er forløbet planmæssigt gennem 2001. En vigtig milepæl i forbindelse med aftalen er en verifikation af energiledelsessystemet ved en akkrediteret verifikator. Dvs. at et firma, som er godkendt af Energistyrelsen (i dette tilfælde Dansk Standard), undersøger, hvorvidt virksomheden har implementeret systemet og efterlever retningslinierne i det. Denne verifikation blev gennemført i august 2001, og resultatet var meget opløftende: Dansk Standard fandt, at virksomheden fuldt ud opfylder kravene uden anmærkninger. Blandt opgaverne, som løbende udføres med henblik på at overholde aftalen, kan nævnes: Den årlige rapportering af opdaterede energidata blev indsendt til Energistyrelsen ultimo marts 2001. Der arbejdes med gennemførelsen af syv særlige undersøgelser, dvs. undersøgelser som har til formål at afdække mulighederne for etablering af energibesparende anlæg. Opfølgning på energimålsætninger og mål. Energihandlingsplan. Energibevidst projektering. Energibevidst indkøb. Vedligeholdelse af energiforbrugende anlæg. Energistyring, herunder fokus på energinøgletal. Dokumentation af energiledelsessystemet. Med udgangspunkt i de hidtidige resultater ved arbejdet med energiledelsessystemet forventes der ikke problemer med at gennemføre den resterende periode af aftalen, som løber frem til udgangen af 2002. Evaluering af Miljø/BST Aalborg Portland Miljø/BST blev i efteråret 1998 godkendt af DANAK til at udføre BSTarbejde for en femårig periode. I sommeren 2001 gennemførte DANAK en kontrol af Miljø/BST s kvalitetsstyringssystem. Ved kontrolbesøget blev der fulgt op på, om de leverede opgaver havde et forebyggende, tværfagligt og helhedsorienteret sigte, og endvidere deltog DANAK i et virksomhedsbesøg ved Korsnäs Packaging, der er tilsluttet Aalborg Portlands Miljø/BST. DANAK kunne på baggrund af kontrolbesøget konstatere, at Aalborg Portlands Miljø/BST kunne opretholde godkendelsen med tre mindre afvigelser, der efterfølgende er rettet. I november 2001 er den årlige evaluering af kvalitetsstyringssystemet for Miljø/BST afholdt. I evalueringen indgik en gennemgang og diskussion af kvalitetspolitikken, målsætning, evaluering af mål for 2001 og nye mål for 2002 samt gennemførte og mulige forbedringer. Politikken blev ændret for at fremhæve det forebyggende arbejde, endvidere blev der

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 9 tilføjet et punkt om at yde rådgivning og støtte vedrørende områderne sundhedsfremme, rummeligt arbejdsmarked og nedbringelse af sygefravær. Der blev sat mål for uddannelse, evaluering af opgaver, forebyggelse af ulykker, rådgivning om substitution af kemikalier, gennemførelse af arbejdsmiljøcertificeringen på Aalborg Portland samt rådgivning om ergonomi. Information roller i miljøsystemet I år 2001 blev de såkaldte Motivationsindlæg fortsat afholdt i afdelingerne. Siden starten i 2000 er der afholdt 21 indlæg om miljøledelse ved afdelings-, produktionsgruppe-, operatørmøder og lignende. Formålet er at holde dampen oppe hos alle medarbejdere, få tilbagemeldinger og diskutere den måde, som systemet skal bruges og bliver brugt på. Som supplement til indlæggene og for at synliggøre de roller og ansvarsområder, som findes i Aalborg Portlands miljø- og kvalitetssystem, er en artikelserie startet i medarbejderbladet InfoNyt med titlen: Månedens profil. Det er forskellige medarbejdere, der i interviewform fortæller om deres dagligdag med miljø, energi, arbejdsmiljø og kvalitet. I 2001 er følgende blevet interviewet: Intern miljø- og kvalitetsrevisor Kvalitetschef Ledelse I år 2002 er Månedens profil planlagt med: Portvagten, der bl.a. alarmerer ved ulykker og brand. Driftsmand, der håndterer olie- og kemikalieaffald. Produktionskoordinator med ansvar for bl.a. at registrere afvigelser. Miljømedarbejder, der bl.a. kommunikerer med miljømyndigheder. Operatør i kontrolrum, der bl.a. skal sikre, at vilkår for udledning af SO 2, NO X og støv fra skorstene overholdes. Energiansvarlig med ansvar for at energieffektivisering gennemføres. Afdelingsleder, der bl.a. følger op på afdelingens handlingsplaner. Miljødialog For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interessenterne har Aalborg Portland i øjeblikket følgende, væsentlige aktiviteter i gang: Stadig kontakt med decentrale og centrale miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden. Inddragelse af miljøoplysninger fra underleverandører via spørgeskemaer og personlige kontakter. I løbet af 2001/2002 vil de 14 registreringshold gennemgå deres respektive afdelinger endnu engang for at afdække nye muligheder for miljø- og energioptimering. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2001 udsendes ultimo marts 2002. Aalborg Portland havde i 2001 besøg af 221 grupper svarende til 4.900 gæster, som bl.a. fik orientering om og havde lejlighed til at stille spørgsmål om miljø. Det planlægges at afholde åbent hus for vore naboer, hvor vi vil orientere om miljøarbejdet og give dem mulighed for at se fabrikken. Vi giver indlæg på eksterne kurser, møder og arrangementer. I 2001 bl.a. besøg fra de egyptiske miljømyndigheder, besøg af en delegation af kinesiske borgmestre samt udarbejdelse af arrangement vedrørende forebyggelse af ulykker i forbindelse med den europæiske arbejdsmiljøuge, jf. afsnittet Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2000 er downloaded 1.802 gange fra vores hjemmeside i løbet af 2001. Miljøredegørelsen sendes til en lang række interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myndigheder, politikere i kommune, amt og Folketing, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandører. Herudover ligger miljøredegørelsen fremme på 16 info-centre rundt om på Aalborg Portland, hvor alle medarbejdere har adgang til at se den. For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer.

10 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND DE VÆSENTLIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER Cementproduktionen er præget af et stort forbrug af råstoffer og energi, og dermed vil der også være direkte miljøpåvirkninger i form af røggasser, affald, støj, spildevand mv. Udvælgelseskriterier Miljøpåvirkningerne er på baggrund af miljøkortlægninger udvalgt efter følgende kriterier: Stort forbrug/udgift, vilkår i miljøgodkendelser og hensyn til naboerne. Denne vurdering ligger til grund for nedenstående afsnit samt stofstrømmen side 12-15. Et pointsystem har understøttet udvælgelsen og omfatter en vurdering af mængde, spredning og effekt, således at de forskellige miljøpåvirkninger kan sammenlignes. Miljøgodkendelse Miljøpåvirkningerne er reguleret i den samlede miljøgodkendelse samt en række senere meddelte mindre delgodkendelser, der stiller vilkår til driften, herunder: Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cementog kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral. Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsforstyrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv. Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at der ikke er væsentlige gener forbundet med at være nabo til fabrikken. Af nedenstående tabel fremgår de 5 væsentligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuværende emissionsniveau. Støvemissionen opgøres ved gennemsnit af stikprøvemålinger. NO X og SO 2 opgøres ved gennemsnit af kontinuerte registreringer. Røggasser CO 2 -emissionen CO 2 -emissionen er faldet i forhold til 2000. Vi begynder dermed at se en positiv effekt ved brug af de CO 2 -neutrale alternative brændsler. Problemer med for højt indhold af chlor i CemMiljø brændslet har betydet, at vi af hensyn til cementkvaliteten ikke har kunnet udnytte CemMiljø-anlæggets kapacitet fuldt ud i store dele af året. Med etablering af et chlor by-pass i 2002 vil de anvendte mængder CemMiljø brændsel kunne forøges væsentligt, og CO 2 - emissionen kan dermed forventes at falde i det kommende år, hvor en øget anvendelse af kød- og benmel også vil vise en effekt. NO X -emission Der er sket et svagt fald i NO X -emissionen i forhold til 2000. Dette skyldes flere forhold: Der har siden februar 2001 været kørt fuld mineraliseret drift på den grå produktion. Etablering af Pfisterkulmelsdoseringsanlæg ved ovn 73 og 79 har betydet en NO X -reduktion på skønsmæssigt 50 mg/nm 3. Optimering af det computerbaserede ekspertsystem på ovn 85 har også haft en vis effekt. Anvendelsen af kød- og benmel har også en effekt. Følgende tiltag fra NO X -handlingsplanen for 2000-2003 forventes at give en yderligere effekt i det kommende år: Øget anvendelse af CemMiljø brændsel. Flytning af støvtilsætning ved ovn 85 til brænderzonen. Opgradering af Pfisterdosering ved ovn 85. Øget anvendelse af kød- og benmel giver NO X-reduktion. Ny Pfisterdosering ved ovn 78 i lighed med anlægget ved ovn 73 og 79. SO 2 -emission Der har været en mindre stigning i emissionen af to årsager: Det har pga. manglende afsætning af varme til Aalborg Kommune i nogle perioder været nødvendigt at lede røggassen uden om kedlerne i varmegenvindingsanlægget, derved hæves emissionerne. Der har endvidere i en periode været problemer med styringen af brændselsmixet til ovnene tilsluttet varmegenvindingsanlægget, således at der er blevet tilført for meget svovl til systemet, hvorved rensningseffekten er faldet. CO-emission Emissionen er faldet, da der i en periode sidst på året ikke har været tilført papirmasse til ovn 87. Emissionen forventes at falde yderligere i 2002, selvom tilsætningen af papirmasse genoptages, da tilsætningen vil være flyttet til et andet sted i procesforløbet. Luftemissioner kg pr. ton TCE 1.025 1.000 Emissioner/krav. Alle værdier er angivet som mg/nm3 tør røggas ved 10% iltindhold Støv NOx SO2 Krav Niveau 2001 Krav Niveau 2001 Krav Niveau 2001 975 950 4 Varmegenvinding (73/79) 50 2 1.250 933 500 379 2 Varmegenvinding (74/78) 50 4 1.250 1.089 500 338 0 1997 2001 Ovn 84 50 11 3.000/2.750 1.640 500 209 CO 2 NO X SO 2 CO Ovn 85 Ovn 87 50 28 * 3.000/2.750 1.497 500 165 50 22 1.250 830 10 6 * Der er på ovn 85 foretaget to målinger, der overskred støvgrænseværdien. Begge overskridelser har været en følge af ophobning af støv ved indløbet og inde i elfiltret. Efter rensning af filterkammeret er emissionen nået ned på et normalt niveau. 1997 990 3,6 1,1 1,0 1998 957 3,6 1,0 1,9 1999 992 3,5 0,6 1,3 2000 982 3,8 0,4 1,5 2001 973 3,7 0,6 1,1

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 11 Driftsforstyrrelser Der er desværre sket en stigning i antallet af henvendelser om støvudslip. Vi ved af erfaring, at selv kortvarige problemer med drift af vore filtre (mindre end et halvt minut) ved ugunstige vind- og vejrforhold kan medføre gener for vore naboer. Derfor har driften af disse en høj bevågenhed hos os. En anden del af forklaringen er, at vi oplever, at vore naboer er blevet mere bevidste omkring fabrikken og eventuelle udslip. Vi registrerer alle filterudfald og rapporterer dem til tilsynsmyndigheden. Vi oplevede en meget speciel situation i efteråret, hvor der pludselig kom et unormalt stort antal klager over støvudslip. Vindretningen passede med, at der kunne være tale om støvudslip fra Aalborg Portland, selv om vi ikke umiddelbart kunne finde en årsag til støvudslippet. Vi vaskede i den forbindelse 77 biler, men det kom senere frem, at det drejede sig om nedfald af sand fra Sahara, der pga. specielle vejrforhold var endt over Danmark, hvor det mange steder gav anledning til tilsvinede biler og ruder. Hændelsen er holdt uden for statistikken. Antallet af udslip til Limfjorden er steget. Der har været et udslip af kisaske på ca. 90 m 3 i forbindelse med en sprængt ledning fra kisaskebygningen. Fejlsøgningen blev besværliggjort af, at lækagen lå op mod et kloakrør, hvorfor der ikke skete udsivning til jorden, men derimod direkte i kloakken. Udslippet har resulteret i, at den resterende rørstrækning bliver udskiftet i løbet af foråret, så en lignende situation undgås. De øvrige udslip har alle drejet sig om minimale mængder, hvor en hurtig indsats har hindret et større udslip. Et fremmed skib ved vores kaj havde et olieudslip, der blev afgrænset og indsamlet ved brug af Aalborg Portlands flydespærre. Dette udslip indgår ikke i statistikken. Affald Affaldsmængden er faldet. Årsagen er, at det i år ikke har været nødvendigt at deponere råmel. Der har været arbejdet med projekter for at nedbringe mængderne af filterstøv. Vi forventer at se resultaterne heraf i løbet af 2002. Vandforsyning Vandforbruget har holdt sig på samme niveau som i fjor. Projekterne vedrørende genbrug af vand har vist sig at være vanskelige at gennemføre pga. kvalitetskrav til vandet. I 2002 gennemføres et projekt vedrørende opsamling og genbrug af kølevand. Dette projekt forventes at give anledning til et fald i fabrikkens samlede vandforbrug. Spildevand Aalborg Portlands væsentligste spildevandsmængde er filtratvand. Mængderne er faldet i forhold til 2000, da der har været mindre drifttid på de hvide ovne, og dermed også mindre filtratvandsdannelse. Støj Ifølge Aalborg Portlands støjhandlingsplan skulle den ene af vore skovlhjulsgravemaskiner støjdæmpes i 2001. Det har imidlertid af driftsårsager vist sig nødvendigt at udskifte gravemaskinen. Kravspecifikationen til den nye maskine indeholder krav om støjdæmpning til 80 db(a). Gravemaskinen er bevilget og forventes sat i drift i starten af 2003. Tilsynsmyndigheden Nordjyllands Amt er underrettet om den nye løsning. Støjbidraget i 2001 fra fabrikken i målepunktet ved Sølyst er dermed på samme niveau som i fjor. Grænseværdi Dagtimer Aftentimer Nattimer 53 51 51 Beregning 52,1 49,4 49,4 Værdier i db(a) Underleverandører Underleverandørers aktiviteter indgår som en indirekte miljøpåvirkning i en livscyklusanalyse af cement. Hovedparten af energiforbruget og emissionerne foregår på fabrikken i Aalborg, og derfor er leverandørernes bidrag til den samlede miljøpåvirkning for cement ikke så væsentlig. Som en del af vores miljøstyringssystem indgår vurdering af underleverandører. Dette er en proces, der foregår løbende. Vi besluttede i efteråret 2000 at øge denne indsats som led i vort arbejde med at udarbejde miljøvaredeklarationer. Vi har derfor rettet henvendelse til fem væsentlige underleverandører om deres miljøforhold vedrørende energiforbrug og emissioner samt generelle informationer om miljøgodkendelser, miljøstyringssystemer mv. Der stilles krav til underleverandører, der arbejder på fabrikken, om at de skal overholde de samme arbejdsmiljøregler som de ansatte på Aalborg Portland. Antallet af henvendelser om udslip mv. Støv Støj Limfjorden Andet 1997 30 2 0 1 1998 22 1 5 1 1999 25 0 5 1 2000 39 1 5 1 2001 56 0 8 0

12 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND STOFSTRØMMEN, STATUS 2001 cementfabrikken i Aalborg Aalborg Portland har udgivet grønt regnskab siden 1996. Stofstrømmen er opstillet for årene 1997 til 2001, hvorved det er muligt at følge udviklingen over en femårig periode. Den basale produktionsaktivitet hos Aalborg Portland er, at virksomheden ved hjælp af råstofferne kridt, vand, sand og alternative råstoffer og brændsler fremstiller cement. Materialerne bearbejdes, blandes og opvarmes til høje temperaturer. En kompliceret proces, som ud over cement også resulterer i forskellige reststoffer. En del af reststofferne, bl.a. vand, støv og afsvovlingsgips, genbruges og indgår dermed i en intern cirkulation. Den øvrige del af reststofferne udledes som røggas, vanddamp, kølevand, spildevand eller affald. Massebalancen I princippet tilføres produktionsprocessen den samme stofmængde, som efterfølgende afgives som cement eller reststoffer. Der er en balance i regnskabet kaldet massebalancen. Massebalancen er reelt en beskrivelse af hvilke ressourcer, Aalborg Portland skal anvende i produktionen af cement, hvor meget der produceres samt hvilke udledninger, produktionen medfører. Målemetoder og beregningsgrundlag Oplysninger til brug for massebalancen er fremkommet fra vort MiljøInfoSystem, jf. side 27. Nedenfor er redegjort for målemetoder i forbindelse med datafangst. Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i fremstillingsprocessen i form af flowmålere og vægte. Vandforbrug er målt med vandure. El-forbrug er målt med kwh-målere. Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser. CO 2, vanddamp og støv er beregnet ud fra almindeligt anerkendte metoder. Øvrige luftemissioner ved kontinuerlig måling i skorstenene. Produkter er opgjort ved vejning og beregning. Produktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler. Affald er opgjort ved vejning på brovægt. Forbrug af smøreolie, kemikalier og malinger figurerer ikke på massebalancens indside, men skønnes uvæsentlige for det samlede resultat. Indkøbte maskindele indgår ikke på indsiden i massebalancen. Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance dvs. vand ind = vand ud. Mængden af forbrændingsluft er opgjort indirekte og afstemmer stofstrømmens ind- og udside. Arbejdsulykker opgøres ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen. Etablering af MiljøInfoSystemet i 1999 har forbedret opgørelsen af stofstrømmen datamæssigt. Af hensyn til sammenligningen er det valgt at opgøre 1997 og 1998 efter den gældende metode fra 1999 og frem. I forhold til Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2000 er der foretaget følgende tilføjelser og ændringer i massebalancen: Energistyrelsen har efter nye undersøgelser ændret faktoren for emission af CO 2 for petcoke fra 102 kg CO 2/GJ til 92 kg CO 2/GJ. Energistyrelsen har samtidigt anbefalet, at tidligere beregnede emissioner også korrigeres tilbage i tiden, og alle emissioner er derfor ændret i forhold til i fjor. Ændringen påvirker også dataene for forbrændingsluft. Der er medtaget intern recirkulation af genvundet energi fra varmegenvindingen, der dækker fabrikkens behov for rumopvarmning. Vanddampmåling er forbedret ved kontinuerlig måling på alle ovne. Den beregnede vanddamp er derfor lavere end tidligere år. Det er ikke muligt at ændre opgørelserne fra tidligere år. Kølevand inklusive ovn 85-grundvand. Endnu en kompressorstations vandforbrug til køleformål er medtaget i opgørelsen.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 13 Relative og absolutte tal På side 14 og 15 er cementfabrikkens stofstrømme angivet, både med absolutte tal og relative værdier. De absolutte mængder er opgjort som ton i våd tilstand. Ved de relative værdier er der taget udgangspunkt i materialer i kg våd til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent forkortet ttce. ttce er en standardenhed for produktion, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement. De relative værdier giver således mulighed for at sammenligne massebalancen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens størrelse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker. Væsentlige ændringer i cementfabrikkens stofstrøm for årene 1997-2001 Varmegenvinding til fjernvarme er steget efter optimering af varmegenvindingsanlægget i august 1998. Faldet i 2001 skyldes færre driftstimer på kedlerne. SO 2-udledningen er faldet efter optimering af svovlrensningen af røggas fra den hvide produktion i august 1998, hvorved mængden af afsvovlingsgips er steget. Større udledning af spildevand som filtratvand fra 1999 og frem pga. øget varmegenvinding til fjernvarme og dermed større kondensering af vanddamp fra røggassen. Recirkulering af vand er faldet fra 1999 og frem, da det har vist sig, at filtratvand ikke umiddelbart kan bruges til bratkølingen i de hvide ovne. I stedet anvendes rent vand, som har bidraget til et øget vandforbrug. Mængden af brændsel i ton er steget pga. stigende anvendelse af alternative brændsler, hvor brændværdien er lavere end kul, petcoke og olie. Der kræves med andre ord flere ton alternative brændsler til at substituere fossilt brændsel, når ovnenes energibehov skal dækkes. Elforbruget har været stigende. Det skyldes, at der efter optimeringen af varmegenvindingsanlæggets svovlrensning i 1998 bruges 6.000 MWh mere på drift af anlægget end før ombygningen. Det er en velkendt problemstilling, at etablering af rensningstiltag giver sig udslag i øget elforbrug. Investeringer i miljøforbedringer Aalborg Portland foretager hvert år store investeringer i miljøforbedringer og energioptimeringer. I perioden 1997-2001 er der i alt investeret DKK 125,5 mio. i mange forskellige miljøtiltag. I 2001 er der investeret i alt DKK 46,8 mio. i miljø- og energibesparende projekter. Investeringerne er foretaget i Aalborg Portland A/S samt via Aalborg Portlands 42,5% ejerskab i CemMiljø A/S. Blandt de mange projekter er: Lyddæmpede kompressorer på tankbiler Pfisterkulmelsdosering ovn 73 Pfisterkulmelsdosering ovn 79 Stålkerner i hvide skorstene Flytning af tilsætning af papirslam Renovering af filterkammer B ovn 87 Anlæg for dosering af kød- og benmel Miljøforbedringer ved cementmølle 6-5 Dosering og indfyring til ovn 87 Grønne afgifter De grønne afgifter er faldet med DKK 4,2 mio. til DKK 28,6 mio. Den væsentligste årsag til faldet er mindre affaldsafgift samt et fald i CO 2-afgiften på grund af øget anvendelse af alternative brændsler. Miljø/BST Ud over investeringer i miljøforbedringer, driftsomkostninger og ressourcer hertil, grønne afgifter og omkostninger/ressourcer til drift af sikkerhedsorganisationen afholder Aalborg Portland udgifter til drift af Miljø/BST. I Miljø/BST var der i 2001 ansat: Miljøchef, sekretær, to miljøingeniører, arbejdsmiljøkoordinator, bedriftslæge og en miljøtekniker. Driftsudgifter hertil var på i alt DKK 3,4 mio.

14 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND STOFSTRØMMEN, STATUS 2001 cementfabrikken i Aalborg Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce INPUT 1997 1998 1999 2000 2001 1997 1998 1999 2000 2001 Forbrændingsluft (O 2, N mv.) 1.371.628 1.396.689 1.233.326 1.119.070 1.310.256 508,0 507,1 481,8 428,3 492,4 Råmaterialer Kridt 4.652.456 4.521.192 4.272.217 4.503.214 4.359.485 1.723,0 1.641,4 1.669,1 1.723,6 1.638,3 Vand 2.811.318 3.339.789 3.252.227 3.464.901 3.460.621 1.041,2 1.212,5 1.270,6 1.326,2 1.300,5 Sand 176.645 140.499 180.550 148.201 133.757 65,4 51,0 70,5 56,7 50,3 Gips 64.981 64.493 63.589 59.213 42.361 24,1 23,4 24,8 22,7 15,9 Andet 12.967 14.466 17.738 14.763 15.934 4,8 5,3 6,9 5,7 6,0 Emballage 3.177 3.625 3.650 3.683 3.499 1,2 1,3 1,4 1,4 1,3 Brændsler 1) 490.056 471.426 470.945 500.633 505.145 181,5 171,2 183,9 191,6 189,8 Genanvendelsesmaterialer 623.841 656.723 614.644 645.564 669.910 231,0 238,5 240,1 247,1 251,8 (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) El 310.788 307.395 314.385 317.987 322.249 115,1 111,6 122,8 121,7 121,1 1) Brændsler Kul 272.039 247.357 212.757 215.398 178.055 100,7 89,8 83,1 82,4 66,9 Petcoke 166.551 152.061 203.786 206.202 243.845 61,7 55,2 79,6 78,9 91,6 Fuelolie 45.854 40.676 21.795 21.128 12.330 17,0 14,8 8,5 8,1 4,6 Alternative 5.612 31.332 32.607 57.905 70.915 2,1 11,4 12,7 22,2 26,7 Total 490.056 471.426 470.945 500.633 505.145 181,5 171,2 183,9 191,6 189,8 2) Genanvendelsesmaterialer Flyveaske 172.761 191.516 215.150 207.792 228.060 64,0 69,5 84,1 79,5 85,7 Sand 234.400 231.119 189.601 216.501 208.936 86,8 83,9 74,1 82,9 78,5 Afsvovlingsgips 42.465 43.459 41.717 49.556 62.266 15,7 15,8 16,3 19,0 23,4 Papirmasse 57.729 65.254 62.026 57.059 50.040 21,4 23,7 24,2 21,8 18,8 Jernoxid 65.688 61.294 58.738 61.490 62.183 24,3 22,3 22,9 23,5 23,4 Andet 50.798 64.081 47.412 53.166 58.425 18,8 23,3 18,5 20,3 22,0 Total 623.841 656.723 614.644 645.564 669.910 231,0 238,5 240,1 247,1 251,8 INTERN RECIRKULATION Støv 130.399 134.041 134.400 120.047 114.895 48,3 48,7 52,5 45,9 43,2 Vand 166.309 162.054 6.444 19.984 11.837 61,6 58,8 2,5 7,6 4,4 Egen afsvovlingsgips 11.740 12.014 21.210 23.248 26.100 4,3 4,4 8,3 8,9 9,8 Genbrug af klinker/råmel 18.304 20.899 20.014 21.615 43.639 6,8 7,6 7,8 8,3 16,4 Genbrug af cement fra silorensning - 1.574 607 570 1.004-0,6 0,2 0,2 0,4 Fjernvarme fra (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) varmegenvinding 23.252 18.736 25.391 23.769 21.680 8,6 6,8 9,9 9,1 8,1

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 15 Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce OUTPUT 1997 1998 1999 2000 2001 1997 1998 1999 2000 2001 Røggasser og andet CO 2 2.672.316 2.635.750 2.538.997 2.566.101 2.589.126 989,7 956,9 992,0 982,2 973,0 Andet 3) 51.004 68.910 50.095 63.897 54.846 18,9 25,0 19,6 24,5 20,6 Emballage 3.177 3.625 3.650 3.683 3.499 1,2 1,3 1,4 1,4 1,3 Produkter Cement 2.550.658 2.527.672 2.427.819 2.505.878 2.528.976 944,6 917,7 948,5 959,1 950,4 Klinker 142.358 214.370 124.633 98.886 153.320 52,7 77,8 48,7 37,8 57,6 Filler 4.213 2.039 5.330 2.981 3.670 - - - - - Kridtslam til Nordjyllandsværket - 21.561 34.137 26.228 30.533 - - - - - Total 2.697.229 2.765.642 2.591.919 2.633.973 2.716.499 997,3 995,5 997,2 997,0 1.008,0 Korrektion - - - - - 2,7 4,5 2,8 3,0-8,0 Total Cement Equivalent 2.700.139 2.754.405 2.559.575 2.612.721 2.660.972 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 Vand Vanddamp 2.408.086 2.285.807 2.203.389 2.283.632 2.045.825 891,8 829,9 860,8 874,0 768,8 Kølevand, inkl. ovn 85-grundvand 2.330.367 2.471.443 1.980.116 2.090.583 2.312.197 863,1 897,3 773,6 800,2 868,9 Grundvandssænkning (ovn 84) - 253.158 292.965 302.143 280.976-91,9 114,5 115,6 105,6 Spildevand 44.890 124.567 447.757 515.229 498.000 16,6 45,2 174,9 197,2 187,1 Varmegenvinding (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) til fjernvarme 960.363 1.032.212 1.291.765 1.519.015 1.349.139 355,7 374,7 504,7 581,4 507,0 3) Andet NO X 9.677 9.984 8.962 9.945 9.774 3,6 3,6 3,5 3,8 3,7 SO 2 3.039 2.731 1.527 1.091 1.592 1,1 1,0 0,6 0,4 0,6 CO 2.681 5.312 3.450 4.014 2.947 1,0 1,9 1,3 1,5 1,1 Støv 4) 321 363 315 294 311 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Affald * 35.286 50.520 35.841 48.553 40.222 13,1 18,4 14,1 18,5 15,1 Total 51.004 68.910 50.095 63.897 54.846 18,9 25,0 19,6 24,3 20,6 *Affald Genbrug 5.604 11.674 8.105 6.615 6.136 2,1 4,2 3,2 2,5 2,3 Forbrænding 436 459 448 715 582 0,2 0,2 0,2 0,3 0,2 Deponering 29.018 38.157 26.496 40.601 33.097 10,7 13,9 10,4 15,5 12,4 Olie- og kemikalieaffald 228 230 792 622 407 0,1 0,1 0,3 0,2 0,2 Total 35.286 50.520 35.841 48.553 40.222 13,1 18,4 14,1 18,5 15,1 4) Ekskl. filterudfald og bypass situationer

16 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND ARBEJDSMILJØ EN DEL AF MILJØPOLITIKKEN Indledning Aalborg Portland har gennem årerne foretaget mange forbedringer af arbejdsmiljøet, således at Aalborg Portland er en attraktiv arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er det bedst mulige med hensyn til at fremme sundhed på arbejdspladsen. Tidslinjen viser nogle af de store tiltag, der er foretaget fra 1974, hvor Arbejdsmiljøloven trådte i kraft og frem til 2002, hvor Aalborg Portland skal arbejdsmiljøcertificeres i henhold til OHSAS 18001. 1975 Oprettelse af miljøafdelingen. Opstart af støv- og støjmålinger samt miljøinspektioner. 1978 Oprettelse af Bedriftssundhedstjenesten. 1983 Udarbejdelse af kemikaliekort (arbejdshygiejniske brugsanvisninger). Etablering af en kemikaliegruppe, som havde til opgave at vurdere stoffer og materialer. 1987 Oprettelse af Miljø- og sikkerhedsgruppen med 2 arbejdsledere, 2 sikkerhedsrepræsentanter, 1 deltager fra miljøafdelingen og 1 deltager fra Bedriftssundhedstjenesten. 1988 Opstart af sikkerhedsinstrukser. 1991 Intern støjkortlægning af hele virksomheden. Optagelse af Aalborg Portlands sikkerhedsfilm til nyansatte. 1996 Udarbejdelse af ArbejdsPladsVurderinger. 1997 Oprettelse af en gruppe, hvis primære opgave er at reducere antallet af kemikalier og systematisere kemikalierne i samarbejde med Indkøbsafdelingen. 1998 Oprettelse af Miljø/BST. 1999 Opstart af kemikaliedatabasen, som er en intranetbaseret database med arbejdshygiejniske brugsanvisninger. Revision af den interne støjkortlægning. 2000 Revision af Aalborg Portlands sikkerhedsfilm. Tilpasset tilsyn. Aalborg Portland blev en Niveau 1-virksomhed. 2001 Kurser i adfærdssikkerhed for 550 medarbejdere. 2002 Mål: Arbejdsmiljøcertificering i henhold til OHSAS 18001. Arbejdspladsvurdering I slutningen af 2001 har 4 sikkerhedsudvalg gennemført et dialogspil om psykisk arbejdsmiljø. Gennem dialogspillet har medarbejderne taget stilling til en række forhold i arbejdet, som har betydning for samarbejde og trivsel på arbejdspladsen. I samspil med kollegaerne har der været dialog og mulighed for at drøfte forbedringer af bl.a. følgende emner: Mobning, klikedannelse og sladder. Kollegaer der overtræder sikkerhedsreglerne. Muligheder for at mindske stress, udbrændthed og sygefravær. Gensidig arbejdsrespekt. Muligheder for at skabe et godt og udviklende sikkerhedsarbejde. På det afsluttende plenum er det aftalt, hvorledes resultaterne fra dialogspillet videreføres til APV-handlingsplanen, således at der bliver lavet en opfølgning på beslutningerne. Arbejdsmiljø på kontorer Stadigt flere medarbejdere udfører mere og mere arbejde ved hjælp af computere. Dette har ført til, at der nu i højere grad end tidligere fokuseres dels på arbejdsmiljøet i kontorer dels på selve arbejdet med computeren. På Aalborg Portland har Miljø/BST i mange år rådgivet medarbejderne om ergonomisk indretning af computerarbejdspladser ofte når medarbejderne har henvendt sig med en eller anden form for gene, fx i bevægeapparatet.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 17 Miljø/BST har ligeledes rådgivet om indkøb af kontormøbler og udstyr til computerarbejdspladserne, ligesom der er foretaget indeklimamålinger, når der har været behov herfor. Miljø/BST vil endvidere i samarbejde med sikkerhedsudvalget for administrationen lave en informationskampagne om anvendelse af genvejstaster contra mus, om nytten af variation i arbejdet og om belysning og arbejdsstillinger m.m. Formålet med den beskrevne indsats er at medvirke til at forebygge helbredsgener forårsaget af arbejde med computere. Forebyggelse af arbejdsulykker Aalborg Portland vil fortsat arbejde på at forbedre sikkerheden og reducere antallet af arbejdsulykker via instruktion, information, risikovurdering ved miljø- og sikkerhedsinspektioner samt undersøgelse af aktuelle og potentielle arbejdsulykker. I foråret 2001 var i alt 550 medarbejdere på kursus i adfærdssikkerhed. Kurset blev gennemført i samarbejde med konsulentfirmaet Holstberg Management A/S. Formålet med kurset var: at involvere medarbejderne i arbejdet med at forhindre store og små ulykker. at motivere medarbejderne til at observere tilløb til ulykker. at skabe en holdningsændring til sikkerhed blandt medarbejderne. at få medarbejderne til at tage ansvar for egen og andres sikkerhed. at inspirere og motivere til at fortsætte med et godt sikkerhedsarbejde. I forbindelse med kurset blev der udarbejdet en blanket i lommeformat til risikovurdering. Blanketten bruges af medarbejderne, hvis de observerer sikkerhedsforhold, som ikke er tilfredsstillende, således at forhold kan blive rapporteret og rettet, før en skade indtræffer. I 2001 fortsatte kampagnen med emnerelaterede sikkerhedsplakater. Plakaterne sætter fokus på aktuelle emner og er et led i informationen om forebyggelse af arbejdsulykker. I løbet af 2001 er kampagnen med information om arbejdsulykker og sikkerhedsregler i Aalborg Portlands interne personaleblad ligeledes fortsat. Information om arbejdsulykker og sikkerhedsregler er med til at skabe større åbenhed og debat og har derved en forebyggende effekt. Fokus på enkelte arbejdsulykker og budskaber via artiklerne er med til, at lignende arbejdsulykker undgås, og uhensigtsmæssige arbejdsrutiner vurderes. Torben og andre har benyttet træstigen på denne måde flere gange før, men denne gang gik det galt. Stigen væltede bagover, og Torben falder på ryggen ned i rørinstallationen under ham. Flemmings ulykke er endnu et eksempel på en arbejdsopgave, der er udført mange gange før, hvor det ikke er gået galt. Det er altid vigtigt, inden man går i gang med en rutineopgave at stoppe op og vurdere, om den pågældende arbejdsopgave kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De fleste medarbejdere er mere forsigtige i forbindelse med nye opgaver, men når opgaverne bliver rutine, bliver man mindre agtpågivende. HUSK det kan være dig eller din kollega, der kommer til skade.

18 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND ARBEJDSMILJØ EN DEL AF MILJØPOLITIKKEN Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet / Søfartsstyrelsen Ulykkesfrekvens / ulykkesfravær Timelønnede, funktionærer og søfolk Ulykkesfrekvens / ulykkesfravær Timelønnede medarbejdere 80 1.000 120 6 120 6 60 750 100 80 5 4 100 80 5 4 40 500 60 3 60 3 Mål 2001 20 250 40 20 2 1 40 20 2 1 0 1997 1998 1999 2000 2001 0 0 1997 1998 1999 2000 2001 0 0 1997 1998 1999 2000 2001 0 Antal anmeldte arbejdsulykker Antal fraværsdage Ulykkesfrekvens ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer Ulykkesfravær fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer Ulykkesfrekvens Sten-, ler- og glasindustrien Ulykkesfrekvens ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer Ulykkesfravær fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer Arbejdsulykker Målet for arbejdsulykker i 2001 var at reducere antallet af anmeldte arbejdsulykker til max. 35. Alligevel var antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen ved udgangen af 2001 steget til 46. For arbejdsulykkerne i 2001 gælder det, at hovedparten af ulykkerne skyldes mindre uheld, 8 ulykker har givet fravær fra 5 til 11 dage, og en arbejdsulykke i februar har givet fravær i mere end 10 måneder. En ulykke fra 2000 har givet 59 fraværsdage i 2001. Ingen af arbejdsulykkerne i 2001 skyldes overtrædelse af Aalborg Portlands sikkerhedsbestemmelser eller svigt i maskinelle sikkerhedssystemer. Miljø- og sikkerhedsgruppen Miljø- og sikkerhedsgruppen har i 2001 gennemført inspektioner i produktionen i henhold til 3 års-planen for miljø- og sikkerhedsinspektioner. I samarbejde med afdelingens sikkerhedsgruppe er arbejdsmiljøforholdene i de udvalgte områder vurderet og forslag til forbedringer behandlet. Inspektionerne foretages efter et tjekskema, som danner grundlag for en tidsfastsat handlingsplan med de forebyggende tiltag. I 2001 har Miljø- og sikkerhedsgruppen udarbejdet et særlig tjekskema for kontorarbejdspladser, hvor forhold ved arbejde ved skærmterminaler vurderes med henblik på at forebygge erhvervsbetingede lidelser. Arbejdsmiljøvurdering af nyanlæg samt ombygning af eksisterende anlæg Ved nyanlæg og ombygninger er der i dag en procedure, som sikrer at Teknisk Afdeling forelægger projekterne for brugerne, for relevante sikkerhedsrepræsentanter samt for Miljø/BST. Relevante forhold bliver indarbejdet i projektet. Ved afleveringsforretningen gennemgår ovennævnte medarbejdere anlægget eller ombygningen, og uhensigtsmæssige forhold vedrørende sikkerhed og ergonomi korrigeres. Miljø- og sikkerhedsgruppen har i 2001 udarbejdet en tjekkliste til vurdering af arbejdsmiljø ved nyanlæg samt ombygning af eksisterende anlæg. Tjekklisten er udarbejdet på baggrund af maskindirektivet og erfaringer fra tidligere nyanlæg. For at sikre at alle kontorer bliver vurderet, er der udarbejdet en tidsplan for gennemgang af samtlige kontorer i administrationen og produktionen. Proceduren for inspektionerne er den samme som ved inspektioner i produktionen. Tjeklisten er en hjælp til sikkerhedsrepræsentanter og brugerne for at sikre, at alle forhold vedrørende arbejdsmiljø bliver vurderet, og uhensigtsmæssige forhold bliver korrigeret så tidligt som muligt i projektforløbet. På listen fokuseres der især på forholdene ved reparation og rengøring, og om der blandt andet er den nødvendige plads, som sikrer, at de ergonomiske forhold er optimale.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 19 Kemikalier Målet for 2001 var at reducere antallet af kemikalier med 2%. Målet blev ikke nået. Fokus ændres, da målet har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Målet for 2002 er derfor at substituere mindst 5 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige. Substitutionen foretages ud fra en vurdering af eksponering, forbrugsmængde samt tekniske og økonomiske konsekvenser. Den Europæiske Arbejdsmiljøuge I forbindelse med Den Europæiske Arbejdsmiljøuge i uge 43 satte Nordjyllands Amt fokus på NUL ARBEJDSULYKKER. Aalborg Portland var i den forbindelse vært ved et arrangement om arbejdsmiljøugens tema FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER. Temaet blev belyst ved præsentation af følgende emner: I forbindelse med arrangementet var der en konkurrence, hvor de besøgende fik mulighed for at teste deres kendskab til Aalborg Portlands sikkerhedsregler. Til arrangementet var der besøg af kredschefen og tilsynsførende fra Arbejdstilsynet i Nordjyllands Amt samt Aalborg Portlands egne medarbejdere. Kemikaliegruppen foretog i 1999 en gennemgang af alle stoffer og materialer. På baggrund heraf blev flere kemikalier fjernet, da de var klassificeret sundhedsskadelige og giftige/meget giftige. Kemikalierne blev erstattet med et ufarligt eller mindre farligt stof eller materiale. Fremvisning af Alborg Portlands nye sikkerhedsfilm. Demonstration af kemikaliedatabasen. Aalborg Portlands InfoCenter. Plancheudstilling med illustration af værktøjer, som bruges i forbindelse med ulykkesforebyggelse.

20 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND ALTERNATIVE BRÆNDSLER Brug af alternative brændsler på Aalborg Portland Indsatsen for at øge anvendelsen af alternative brændsler har i 2001 været koncentreret om to områder: Anvendelse af kød- og benmel samt øget forbrug af CemMiljø brændsler. Udviklingen ton(000) 70 60 50 40 30 20 10 0 1998 1999 2000 CemMiljø brændsel Tørret spildevandsslam Kød- og benmel Andet alternativt brændsel 2001 Kød- og benmel I forbindelse med et tilfælde af kogalskab i februar 2000 blev der indført nye slagtemetoder. Hjerne, rygrad, tarme m.m. bliver bortskåret, og det kød- og benmel, der fremstilles heraf kaldes Specificeret Risiko Materiale. Fra 1. januar 2001 indførte EU midlertidigt forbud mod anvendelse af alt kød- og benmel til foder. Da der årligt produceres 200.000 ton kød- og benmel i Danmark, var der dermed opstået et bortskaffelsesproblem. Fødevaredirektoratet anbefalede, at kød- og benmel bortskaffes ved afbrænding enten i forbindelse med cementproduktion eller i kraftværker. Da kød- og benmel har en god brændværdi, gik Aalborg Portland ind i overvejelser om at anvende kød- og benmel som erstatning for de traditionelle brændsler, kul, petcoke og olie. Kød- og benmel regnes for CO 2 -neutralt, derfor kunne der forventes faldende emissioner ved afbrænding, eftersom hvert ton kød- og benmel nedbringer fabrikkens CO 2 -udledning med 1,7 ton. Der vil ikke restere prioner, der kan give anledning til kogalskab, da temperaturen i ovnen er over 950º C i 8 sekunder, og alt organisk materiale bliver nedbrudt. NO X - emissionen vil være den samme eller falde lidt. Der blev derfor rettet henvendelse til Fødevaredirektoratet, Arbejdstilsynet og Nordjyllands Amt for at afklare mulighederne for at anvende kød- og benmel som brændsel, da vi fandt, at det var en god måde at løse et presserende samfundsproblem på. tilladelse under betingelse af skærpet overvågning af emissioner og forbrændingsforhold. I forbindelse med tilladelsen tilkendegav Arbejdstilsynet, at man ikke har bemærkninger til ansøgningen, sålænge materialet ikke håndteres manuelt og er i lukkede anlæg, og at det fremgår af arbejdspladsvurderingen, hvordan anlægget serviceres og rengøres før eventuel reparation. Embedslægeinstitutionen havde heller ingen indsigelser. Amtet tilkendegav, at man fandt, at emissionerne ville være de samme eller lavere. Indkøringsperioden blev startet op ved tilsætning af kød- og benmel via en eksisterende silo til ovn 87, og i starten af efteråret etableredes en silo med henblik på tilsætning i ovn 85. I maj 2001 fremsendtes ansøgning til Nordjyllands Amt om permanent tilladelse til anvendelse af alle former for kød- og benmel. Nordjyllands Amt valgte at udarbejde en informationsfolder om ansøgningen for at sikre fuld offentlighed om sagen, da det var den første ansøgning om afbrænding af kød- og benmel i Danmark. Der blev fremsendt ansøgning til Nordjyllands Amt om tilladelse til gennemførelse af 6 måneders indkøring med afbrænding af kødog benmel, hvor der skulle afklares en række forhold af miljø-, kvalitets-, håndterings- og lagringsmæssig art. Amtet meddelte en

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 21 Der kom ingen bemærkninger eller indsigelser i offentlighedsfasen, og der blev efterfølgende i oktober 2001 meddelt permanent tilladelse til afbrænding af kød- og benmel. Aalborg Portland har under hele forløbet oplevet et godt og konstruktivt samarbejde med myndighederne om at få løst problemet bedst muligt til gavn for alle parter. I forbindelse med indførelse af kød- og benmel som alternativt brændsel har der været afholdt en række informationsmøder for alle berørte medarbejdere, hvor der også har været lejlighed til at stille spørgsmål. Der har fra starten været udarbejdet kemikaliekort og sikkerhedsinstruks, hvor alle kan læse om, hvordan man sundheds- og sikkerhedsmæssigt skal behandle kød- og benmel. Anvendelsen af kød- og benmel er nu en del af den daglige drift, og der anvendes i øjeblikket ca. 3 tons pr. time på 2 ovne. Vi forventer at øge denne mængde i 2002. CemMiljø brændsler Der anvendes stadig brændbare restprodukter og sorterede affaldsprodukter leveret fra virksomheden CemMiljø som brændsel i Aalborg Portlands ovne. I 2001 er udbygningen af faciliteterne til mellemlagring, neddeling og blanding af de behandlede affaldsprodukter ved CemMiljø afsluttet. Der er hermed skabt basis for en væsentlig øget anvendelse af alternative brændsler i de kommende år. Anvendelsen i 2001 har dog været på samme niveau som i fjor primært på grund af chlor-problemer i Aalborg Portlands ovn 87. Miljømæssige fordele Der er klare, miljømæssige fordele ved at erstatte fossile brændsler med alternative. De alternative brændsler betragtes som CO 2-neutrale, og de reducerer derfor CO 2-emissionen. Endvidere udnyttes de ikke brændbare dele som råmateriale i den producerede cement, og dermed dannes der ikke nye restprodukter. Cementovnenes høje temperatur, gode turbulens, lange materialeopholdstid og det basiske miljø sikrer tilsammen en miljømæssig, god udnyttelse af ressourcerne. Derved kan Aalborg Portland reducere energiomkostningerne og mindske indkøbet af fossile brændsler og aflaste de traditionelle affaldsforbrændingsanlæg. CemMiljø A/S udarbejder fra 2001 deres eget grønne regnskab.

22 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND MILJØVENLIG DISTRIBUTION Distribution af cement omfatter håndtering af 2,7 mio. ton cement og klinker, der udgør et stort volumen, der skal transporteres over store afstande til eksport og hjemmemarkedet. Vores indflydelse på transporten til eksportmarkederne er hovedsageligt afgrænset til valget af skibstransport, og denne del af transporten kan dermed betegnes som en indirekte miljøpåvirkning. På hjemmemarkedet har vi derimod bedre muligheder for at reducere transportpåvirkningerne på miljøet i form af emissioner af røggasser, belastning af veje mv. Vi har derfor også et ansvar for at gennemføre vores transporter miljøbevidst. Som det vil fremgå af de nedenstående eksempler, mener vi, at vi har et distributionssystem, der er tæt på at være ideelt. Udskiftning af tankvogne Aalborg Portland har i år 2001 afsluttet udskiftningsplanen for tankbiler. Det betyder, at Aalborg Portlands samlede flåde af tunge lastbiler på 32 nu har en gennemsnitsalder på 2,9 år. De sidst leverede biler er alle med EURO III motorer, hvilket indebærer en betydelig reduktion af udledning af CO og NO X, som det fremgår af nedenstående tabel, der viser udledningerne garanteret af producenterne. Udskiftningsprogrammet vil fortsætte løbende, og alle biler udskiftes til den nye EURO III motor. Der er således planlagt udskiftning af 6 stk. biler med EURO II motorer i 1. halvår af 2003 og yderligere 6 stk. i 1. halvår af 2004. Aalborg Portland har gennem flere år arbejdet med at nedbringe støjbelastningen ved losning af cement hos kunder. Der blev udarbejdet en handlingsplan med det mål at have udskiftet samtlige aflæsningskompressorer på tankbiler inden udgangen af 2003. Dette mål er nået allerede ved udgangen af 2001. Det betyder, at Aalborg Portland nu anvender støjsvage kompressorer til aflæsning og har dermed nedbragt støjniveauet fra 83,1 db(a) til under 80 db(a) målt 7 m fra støjkilden. Den producerede cement til hjemmemarkedet transporteres og leveres med egne skibe og tankvogne via 9 siloanlæg placeret rundt i landet. Vi har endvidere entreret med eksterne vognmænd til tankvognskørsel, og denne kørsel er også omfattet af miljøledelsessystemet. På hjemmemarkedet distribuerer vi cement fra Aalborg med skib til en række siloanlæg placeret i Århus, Kolding, Aabenraa, Odense, København (to anlæg), Korsør, Køge og Rønne. Vi undgår dermed meget lange vejtransporter med tunge cementtankvogne og har en gennemsnitlig transportafstand fra siloanlæggene til kunderne på 55 km. Tankbiler miljødata for Aalborg Portlands tankbiler. CO HC NO X Partikler EURO II EURO II EURO III EURO III norm Aalborg Portland norm Aalborg Portland 3 stk. 12 stk. 6 stk. 11 stk. 4,0 0,8 0,9 0,5 2,0 0,5 1,1 0,2 0,4 0,4 1,0 0,3 7,0 6,7 5,9 6,3 5,0 4,6 0,15 0,05 0,13 0,11 0,1 0,08 Alle værdier i g/kwt. Garanterede udledninger fra leverandøren.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 23 Distributionen Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og herfra udskibes den største del af produktionen til virksomhedens siloanlæg, som er strategisk placeret rundt om i landet. Fra siloanlæggene køres cementen ud til kunderne i de forskellige områder. I Nordjylland forsynes kunderne direkte fra Aalborg. Distribution af alt pakket cement foregår fra Aalborg. Stort set hele eksporten foregår med skibe. Siloanlæg i Danmark

24 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE En væsentlig årsag til Aalborg Portlands placering i Aalborg var og er blandt andet tilgængeligheden af råmaterialer. Ved planlægning af fabrikkens etablering i 1889 var tilgængeligheden af kridt og ler helt afgørende. Kridtgravningen finder stadig sted i umiddelbar tilknytning til fabrikken, men herudover har der frem til starten af halvfemserne fundet en omfattende sand- og lergravning sted på arealerne nordøst for fabrikken. Dermed er der opstået en række småsøer, som naturen selv efter endt gravning har retableret, og der er foretaget beplantning med forskellige arter træer i området. Nogle af søerne har ligget ubenyttet hen i 40-50 år og er blevet til attraktive naturoaser. På en rundtur i området vil man ofte se mindre flokke af rådyr, der fredeligt græsser langs skovbryn, hegn eller på markerne. Der er også et bemærkelsesværdigt fugleliv i området. Der yngler regelmæssigt 4 arter lappedykkere, og som et af ganske få steder i Danmark har alle 5 europæiske arter ynglet. Den på landsplan fåtallige sorthalsede lappedykker er blandt de faste ynglefugle i søerne. Fiskehejrerne er et markant indslag, når man bevæger sig rundt i området, og der er en stor fiskehejrekoloni i en nåleskovsbevoksning. De ynglende måger, ænder, blishøns og svaner hører ligeledes med til det rige fugleliv. Disse attraktive biotoper er opstået som et ekstra positivt bidrag til den nordjyske befolknings muligheder for på sigt at kunne nyde en unik natur tæt på Aalborg. Det er væsentligt at lægge mærke til, at baggrunden for at disse områder er opstået, er den industrialisering med cementfabrikker, teglværker o.l., der rigtig tog fart i Nordjylland og i særdeleshed i Aalborg-området fra ca. 1880. Man kan dermed tale om en stor sidegevinst ud over det bidrag, cementfremstillingen i øvrigt har givet til vækst og velfærd for beboerne i Nordjylland og til det danske samfund.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 25 Aalborg Portlands ejere og ledelse har i 2001 overdraget fiskeretten i en af søerne til medarbejdernes lystfiskerforening, Triangle. Foreningen, der er et godt samlingssted for såvel aktive som pensionerede medarbejdere, er oprettet i 1995 og har 85 aktive medlemmer. Udover aktiviteterne i forbindelse med den nye sø, Rørdalsøen, har foreningens aktivitetsudvalg i 2001 arrangeret fiskekonkurrencer og en havtur fra Hirtshals. Der har været god tilslutning til aktiviteterne, som har dannet hyggelige rammer for samvær med nuværende og tidligere kolleger. Også fiskeretten i den nye sø har dannet baggrund for mange gode timers samvær, både i forbindelse med naturpleje og med fiskeri. Foreningen har søgt om midler til udsætning af fisk i 2002 fra Fiskeplejemidlerne, som kommer fra de indbetalinger til staten, som alle lystfiskere foretager ved løsning af det lovbundne fisketegn. Aktiviteterne i forbindelse med lystfiskerforeningen og de tidligere lergrave falder godt i tråd med Aalborg Portlands personalepolitik om, at velfærdsgoder skal vedrøre så mange som muligt blandt de ansatte, og at der lægges vægt på at støtte fritidsaktiviteter, der kan være med til at styrke samarbejde og sammenhold på tværs i organisationen.

26 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND FREMSTILLING AF CEMENT Kridt og sand udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle cementtyper hos Aalborg Portland. De to naturligt forekommende råstoffer udvindes i henholdsvis virksomhedens kridtgrav, ved Hals Barre og Løgstør Rende, hvor sandsugningen samtidig tjener til at holde Limfjorden farbar. En kompliceret proces Aalborg Portland producerer cement efter semi-tør metoden, og i første del af processen slemmes kridtet op med vand i en slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle. Herefter blandes materialerne til færdigslam, som sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsættes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknuseren materialet til råmel, der via udskillecyklonen transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer råmelet op til 750º C. I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til 900º C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en gradvis opvarmning til 1.500º C, hvorved materialet brændes til cementklinker, der efter afkøling finmales i cementmøllen med tilsætning af nogle få procent gips. Et kvalitetsprodukt Det færdige resultat er cement, der er klar til at indgå i store og små bygningsopgaver i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt, som er let at anvende i beton, mørtel mv., og overalt tilfører bygninger og konstruktioner styrke, stabilitet og holdbarhed. 6 forskellige cementtyper Til det danske marked fremstilles følgende cementtyper: BASIS til generel betonfremstilling RAPID til generel betonfremstilling LAVALKALI SULFATBESTANDIG til konstruktioner, hvor der er risiko for sulfatangreb (havne, moler, broer mv.) HVID til generel betonfremstilling, hvor der ønskes hvide flader (facader, skulpturer mv.) MESTER til blanding af murermørtler mv. (murer- og pudseopgaver ) ABC til fremstilling af fabriksbeton (en grov BASIS cement) Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport. 1 3 4 6 Procesforløb 2 11 5 7 10 9 13 12 14 15 8 1. Kridtgravemaskine 2. Sandsuger 3. Slemmetromle 4. Kridtslam 5. Sandmølle 6. Færdigslam 7. Cyclontårnet 8. Elektrofilter 9. Rotérovn 10. Klinkerkøler 11. Elektrofilter 12. Klinkerlade 13. Gipslade 14. Cementmøller 15. Cementsiloer

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 27 MILJØINFOSYSTEMET DATAFANGST SDR X-PLAIN DATABEHANDLING Procesmålepunkter PLC'er mv. Røggasmåleudstyr Brovægte KWh-målere Vandure Flowmåler Vejning Ur Procesdata Røggasdata Affaldsdata El Vand OPSIS VÆGT-SYSTEM REGNEARK MANUEL REGISTRERING I MILJØDATABASEN Spildevand Cementgenbrug Arbejdstid / Arbejdsulykker Udtræk af procesdata til X-PLAIN Udtræk af data til datawarehouse Udtræk af data til datawarehouse Udtræk af data til miljødatabasen X-PLAIN procesdatagrundlag Udtræk af miljødata til datawarehouse Produktionsdata Lagerdata Datawarehouse Dataindlæsning Miljødatabase mv. Rapporter Regneark Diagrammer Grafik Internet Miljøredegørelse mm. SERVER HYPERION INTERESSENTER RAPPORTERING Aalborg Portland har etableret en database med henblik på at samle og rapportere miljødata fra fremstillingen af cement. Udviklingen af databasen har medført 4 væsentlige resultater: MiljøInfoSystemet udgør grundlaget for dette års stofstrømme på side 12-15. Registreringer i fabrikkens forskellige databaser er gået efter i sømmene ved opbygning af en Infobase. Datakvaliteten er blevet bedre. I forbindelse med den uvildige gennemgang af Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2001 har MiljøInfoSystemet bidraget med tydelige revisionsspor. Ordforklaring til figur Datawarehouse Netværksserver, hvorpå data er placeret og kan hentes til forskellige formål, fx indlæsning i miljødatabasen. Hyperion Betegnelse for programmoduler, som anvendes til indlæsning af data, databehandling og -opbevaring samt rapportering. Infobase Database, som indeholder information om registreringerne i MiljøInfoSystemet, bl.a. om Hvad, Hvor, Hvem, Hvornår og Hvordan data registreres samt oplysninger om dataflow, dataopbevaring mv. Interessenter Kunder, medarbejdere, naboer, nuværende og fremtidige investorer, myndigheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, politiske grupper og interesseorganisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations). MiljøInfoSystem Informationssystem, der håndterer miljørelaterede data i forbindelse med fremstilling af cement se også Hyperion. OPSIS Måleudstyr, der kontinuerligt måler røggassens sammensætning i skorstenene ved hjælp af lysbølger. SDR IT-system til styring af processer ved fremstilling af cement, herunder opsamling af procesdata og rapportering. Server Central computer i netværkssystem. X-PLAIN ERP (Enterprise Reporting Processor)-system, der bl.a. understøtter produktion, indkøb og lager. Indsamling og behandling af data er lagt i faste rammer. Den større effektivitet har frigjort mere tid til analyse af dataene. Rapportering til forskellige formål, såsom miljøvaredeklarationer, opfølgning på handlingsplaner og SO 2 -opgørelser, tager alle udgangspunkt i det samme datagrundlag.

28 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND REVISORERKLÆRING / EMAS-REGISTRERING Revisorerklæring Vi har foretaget en aftalt gennemgang af den af ledelsen aflagte Miljøredegørelse og Grønt Regnskab for 2001 for Aalborg Portland A/S aktiviteter i Aalborg. Den aftalte gennemgangs art og omfang Arten og omfanget af vort arbejde er aftalt med selskabets ledelse. Vi har tilrettelagt og udført vort arbejde i overensstemmelse med god revisorskik, herunder Foreningen af Statsautoriserede Revisorers anbefalinger til revisors arbejde i forbindelse med afgivelse af erklæring på miljørapportering. Vor gennemgang har omfattet: Stikprøvekontrol af grundlaget for de talmæssige informationer for 2001 Overordnet analyse af sammenligningstal for tidligere år Sammenholdelse af grundlaget for de talmæssige informationer med de i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab beskrevne retningslinjer Analyse af sammenhæng mellem miljøredegørelsen og det økonomiske regnskab Resultatet af den aftalte gennemgang Det er vores opfattelse, at Miljøredegørelse og Grønt Regnskab for Aalborg Portland A/S opfylder kravene i lovgivningen om grønne regnskaber, og at de talmæssige informationer er dokumenteret og opgjort i overensstemmelse med de i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab beskrevne retningslinjer. Aalborg, den 12. marts 2002 Under vor gennemgang har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab anførte talmæssige informationer. Vi har anvendt miljøfaglige specialister ved opgavens udførelse. Interview med ledelse og andre nøglepersoner Kontrol af overholdelse af informationskravene i lovgivningen om grønne regnskaber. KPMG C.Jespersen Svend Skov Statsautoriseret revisor Jens Frederiksen Statsautoriseret revisor EMAS-registrering På grundlag af en gennemgang af ovennævnte miljøredegørelse og miljøledelsessystem indbefattende miljøpolitik, miljøprogrammer og procedurer for miljørevision erklærer DANSK STANDARD hermed, at miljøpolitikken er udformet, så den opfylder kravene i artikel 3 og relevante krav i bilag I i den anførte forordning, at der er indført et miljøprogram og et miljøledelsessystem, som opfylder relevante krav i forordningens bilag I, at miljørevisionen er udført i overensstemmelse med relevante krav i forordningens bilag I og II, at data og oplysninger i miljøredegørelsen er pålidelige og fyldestgørende dækker alle væsentlige miljøspørgsmål inden for virksomhedens anlægsområder i overensstemmelse med relevante krav i forordningens bilag III, VI og VII, samt at virksomhedens industrielle aktiviteter svarer til ovenanførte NACE-kode og brancheområde.

MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2001 AALBORG PORTLAND 29 ORDFORKLARING Afsvovlingsgips Gips dannet ved afsvovling af røggasser. Alkali På Aalborg Portland drejer det sig om natrium og kaliumforbindelser. Alternative brændsler Brændbare organiske affaldsprodukter, der betragtes som CO 2 -neutrale. Cementklinker Mellemprodukt efter brænding af slam i ovnene, som formales til færdig cement. Cementmølle Formaler cementklinker til cement. Clean Development Mechanism Emissionsbegrænsning ved fælles projekter mellem industrilandene og u-landene for nedbringelse af CO 2 -emissionen. CO Kulilte. Fremkommer ved ufuldstændig forbrænding af fossilt brændsel. Omdannes i atmosfæren til CO 2. CO2 Kuldioxid. Dannes ved afbrænding af fossilt brændsel og calcinering af kridt. CO 2 beregnes efter nøgleværdier: Fossilt brændsel CO 2 -emissionsfaktorer for kul, olie og petcoke ved industriel forbrænding er henholdsvis 95 kg/gj, 78 kg/gj og 92 kg/gj. Brændværdier analyseres løbende af laboratorium. Calcinering CO 2 -emissionsfaktor for alle cementtyper er gennemsnitligt 538 kg pr. ton cement. DANAK Dansk Akkreditering, der er ansvarlig for udstedelse af godkendelser til bedriftssundhedstjenester. db(a) Støj måles i db(a), som er en logaritmisk skala. Som eksempler kan nævnes, at støjen fra blade, der rasler i vinden, er omkring 20 db(a). Støjen i en normal opholdsstue er omkring 40 db(a), på kontorer 60-65 db(a), en vej med normal trafik 80-85 db(a) og et trykluftbor udsender ca. 100 db(a). Eksponering Den grad, hvormed man udsættes for et kemikalie. EMAS Den europæiske forordning til registrering af miljøledelsessystemer. Emission Udledning af støj eller stof. Ved udledning af røggasser måles mængderne kontinuerligt med måleudstyr, bortset fra CO 2, som beregnes se herom under CO 2. Filtratvand Overskudsvand, der dannes i varmegenvindingens kedler ved udkondensering af vand fra røggasserne. Flyveaske Materiale, der fremkommer ved rensning af røggasser med et elektrofilter. Fossilt brændsel Kul, petcoke, olie og naturgas. GJ Energienhed. Giga Joule = 1.000 MJ Handel med kvoter Handel med tilladelse til udledning af CO 2 mellem industrilande, Østeuropa og u-lande. Ved at bruge pengene, hvor udgiften til emissionsbegrænsning er lav, opnås emissionsbegrænsningen for de lavest mulige omkostninger. HC Kulbrinte. ISO 9002 og ISO 14001 Den Internationale Standardiserings Organisations standard omhandlende retningslinier for opbygning og vedligeholdelse af hhv. kvalitetsstyringssystemer (9002) og miljøstyringssystemer (14001). Kyoto aftalen Aftale om bl.a. nedbringelse af emissionen af drivhusgasser ved handel med kvoter udarbejdet ved klimakonferencen i Kyoto. Jernoxid Jernholdige restprodukter fra fremstilling af svovlsyre og stål. Joint Implementation Begrænsning af CO 2 -emissionen ved fælles projekter mellem industrilandene og Østeuropa. Livscyklusanalyse (LCA) En metode til vurdering af et produkts miljømæssige og andre påvirkninger af omgivelserne i tidsrummet fra indvinding af råstoffer til og med bortskaffelse af produktet. Miljø- og energiledelsessystem Aalborg Portlands ledelsessystem, der sikrer at håndteringen af miljø-, energi- og arbejdsmiljøforhold på virksomheden foregår ensartet og i overensstemmelse med miljøpolitik, mål, givne retningslinier og regler. NO X Kvælstofilter. Dannes ved forbrænding af fossilt brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn. Petcoke En koksrest fra raffinering af råolie til benzin, der har et lavt askeindhold. Prioner Prioner er en speciel type proteiner, der kan give kogalskab, hvis køer indtager dem med foderet. Hos mennesker kan prioner forårsage en særlig form for hjernesvind, der er en variant af sygdommen Creutzfeld Jacob. Råmel Cementklinker og råmaterialer, der ikke er brændt færdig. Råmel opstår eksempelvis ved ovnstop. SO 2 Svovldioxid. Dannes ved forbrænding af fossilt brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn. Substitution Erstatning. Her brugt i forbindelse med erstatning af et råstof med et restprodukt, eksempelvis ler erstattet med flyveaske. ttce ton Total Cement Ekvivalent. En standardenhed for produktionen, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement.

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Telefon 98 16 77 77 Telefax 98 10 11 86 E-mail: cement@aalborg-portland.dk Internet: www.aalborg-portland.dk Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2001 Redigeret og udgivet af Aalborg Portland A/S Miljø/BST Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Tlf. 98 16 77 77 Fax 99 33 77 61 E-mail: mil@aalborg-portland.dk Ansvarshavende redaktør Miljøchef Preben Andreasen Tlf. 99 33 79 33 Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2001 er trykt på svanemærket trykkeri. Design og produktion: Hegnet IDD Copyright: Gengivelse af Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2001 er tilladt med kildeangivelse. Aalborg Portland A/S