Indhold. Hoved- og nøgletal for koncernen / miljøindikatorer. 1 Bæredygtighed. 2 Aalborg Portland i udvikling mod miljømålene

Transkript

1 A A L B O R G P O R T L A N D A / S M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E O G G R Ø N T R E G N S K A B

2 Indhold Omslag forrest Omslag forrest Generelle oplysninger Hoved- og nøgletal for koncernen / miljøindikatorer 1 Bæredygtighed 2 Aalborg Portland i udvikling mod miljømålene 4 Miljø- og energipolitik 6 Overordnet handlingsplan 8 Miljøledelsessystemet 10 De væsentligste miljøpåvirkninger 12 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken 16 Stofstrømmen, status 2000 cementfabrikken i Aalborg 20 Alternative brændsler fra CemMiljø 22 Miljøpåvirkninger i en bygnings livscyklus 26 Miljøvenlig distribution 28 Lergraven i Lindholm 30 Fremstilling af cement 32 Revisorerklæring / EMAS-registrering Omslag bagerst Omslag bagerst Ordforklaring MiljøInfoSystemet

3 Generelle oplysninger Navn og beliggenhed: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Aalborg Tlf Fax Internet: Miljøtilsynsmyndighed: Nordjyllands Amtsråd. Branche: Forarbejdning af visse råstoffer mv. Hovedaktivitet: Fremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet. Listepunkt: B01, cementværker, kalkværker mv. NACE-kode: fremstilling af cement. Matrikelnumre: 1a, 1k, 1l, 1m, 1p, 1n, 1o Rørdal under Aalborg Jorder. Væsentlige biaktiviteter: Ingen. Ejerforhold: Aalborg Portland A/S ejes af Aalborg Portland Holding A/S. Aalborg Portland Holding er en del af FLS Koncernen. Væsentligste miljøgodkendelser: 13. oktober 1999 Samlet miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Se nærmere herom i tekstafsnittet om de væsentligste miljøpåvirkninger. 28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads. 29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse. 31. august 1983 Godkendelse af eksisterende fyldplads. Aalborg Portland er ikke omfattet af miljøministeriets risikobekendtgørelse, der omhandler krav til opbevaring og transport af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivelserne i tilfælde af uheld. Revisorerklæring/EMAS-registrering: Den af ledelsen aflagte Miljøredegørelse 2000 for Aalborg Portland A/S er gennemgået og kontrolleret talmæssigt af revisionsfirmaet KPMG C.Jespersen og verificeret af Dansk Standard i henhold til EMAS-registreringen. Kortfattet kvalitativ beskrivelse: Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder. Fabrikken incl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 344 ha., heraf udgør kridtgraven 170 ha. Udover cementproduktionen er der to interne fyldpladser og en genbrugsplads. Produktionen er baseret på følgende cementtyper: BASIS, RAPID, LAVALKALI SULFATBESTANDIG, MESTER, ABC samt HVID. I 2000 blev der produceret 2,5 mio. tons cement. Ca. 45% af den samlede produktion blev eksporteret. I forbindelse med produktionen udledtes røggasser, affald, spildevand, overflade- og kølevand, som påvirker miljøet. Læs mere herom i afsnittene om: De væsentligste miljøpåvirkninger og Stofstrømmen. Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar december Næste Miljøredegørelse og Grønt Regnskab vil senest blive udsendt i april Se revisorerklæring og EMAS-registrering på side 32.

4 Hoved- og nøgletal for koncernen / miljøindikatorer Hovedtal DKK mio Nettoomsætning Resultat før afskrivninger, finansielle poster og skat (EBITDA) Resultat før finansielle poster og skat (EBIT) Miljøindikatorer Aalborg Portlands ledelse har fastlagt følgende miljøindikatorer: Miljø- Realiseret indikator Enhed Elforbrug KWh/tTCE 121,60 122,07 121,60 120,37 119,15 Resultat før skat (EBT) Årets resultat Deponerede affaldsmængder Kg/tTCE 10,24 15,54 15,23 7,76 5,17 Anlægsaktiver Samlede aktiver Udledning af CO 2 Kg/tTCE Egenkapital Rentebærende likvider minus rentebærende gæld Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet Ulykkesfrekvens* Ulykkesfravær* Antal ulykker/mio. arb.timer 30,22 25,78 25,01 22,75 19,34 Antal fraværstimer/ tusinde arb.timer - 2,60 2,52 2,47 2,34 Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet * Indeholder timelønnede, funktionærer og søfolk. I 2000 var der ingen miljøindikator for ulykkesfravær. Nøgletal i % EBITDA ratio 1) 26,0 28,2 25,2 EBIT ratio 2) 17,7 19,3 18,5 Afkast af den investerede kapital (afkastningsgrad) 3) 17,2 16,6 15,1 Egenkapitalens forrentning 4) 20,6 19,8 21,8 Soliditetsgrad 5) 57,1 53,0 51,1 ttce: Der henvises til ordforklaringen af ttce. Formålet med at opstille miljøindikatorer har været at opnå et hurtigt overblik over udviklingen i udvalgte miljødata. Der vil ske en løbende opfølgning på miljøindikatorerne, og de vil dermed blive brugt som styringsredskab til brug for planlægning af miljøindsatsen. Opfølgning på mål vedr. miljøindikatorer sker ved hjælp af den overordnede miljøhandlingsplan, jf. side 6-7. Generelt Antal ansatte, ultimo Investeringer, materielle anlægsaktiver Afskrivninger er opgjort efter gældende regnskabspraksis (IAS). Regnskabstal fra tidligere år er ikke tilpasset. 1) Resultat før afskrivninger, finansielle poster og skat / nettoomsætning x 100 2) Resultat før finansielle poster og skat / nettoomsætning x 100 3) Resultat af primær drift + finansielle indtægter / gns. balance x 100 4) Resultat efter skat og minoritetsinteresser / gns. egenkapital ekskl. minoritetsinteresser x 100 5) Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser, ultimo / passiver, ultimo x 100 Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal 1997.

5 Bæredygtighed Aalborg Portland har produceret cement siden fabrikken blev etableret i Rørdal i 1889 og virksomheden har siden sin start været karakteriseret ved at tage industriens teknologiske landvindinger i brug som en af de første. En udvikling, som især har taget fart siden 60 erne. Rettes fokus på miljø, energi og arbejdsmiljø ses tydeligt, at der konstant udvikles og gennemføres forbedringer for at sikre produktion og distribution med mindst mulig miljøbelastning og i det bedst mulige arbejdsmiljø. Alle Aalborg Portlands medarbejdere er aktive i denne fortsatte proces. Kun gennem deres engagerede og positive holdning til at kombinere løsninger af de daglige arbejdsopgaver med en aktiv indsats på det miljømæssige område kan der skabes en stabil og forsvarlig produktion og distribution af cement til det danske marked og til eksport. Når det drejer sig om reduktion af globale og grænseoverskridende udledninger af f.eks. kuldioxid (CO 2), svovldioxid (SO 2) eller kvælstofilte (NO X), er det et spørgsmål, hvor lavt det danske samfund ønsker at sætte grænseværdierne. Prisen for selv ganske små yderligere reduktioner i Danmark er særdeles høj. Hvis en given afgift i dansk cementindustri blev helt eller delvist brugt på reduktion af emissioner ude i verden, ville man internationalt se en langt større, reduceret påvirkning af det globale miljø og dermed en væsentligt forbedret bæredygtig udvikling. Denne problematik gælder ikke kun cementindustrien og har medført, at man på verdensplan, med baggrund i Kyotoaftalen om mål for bl.a. CO 2 reduktion, politisk diskuterer, om man kan finde løsninger og aftaler, der sikrer det bedste resultat af de forskellige landes indsats mod den globale emission. I Aalborg Portland er vi positive over for disse internationale politiske bestræbelser, der bl.a. omfatter: Handel med kvoter, Joint Implementation og Clean Develop Mechanism. For at gå aktivt ind i metoderne skal vi selvsagt kende de økonomiske konsekvenser heraf. Brug af disse værktøjer vil give en langt mere effektiv miljøbeskyttelse samtidig med, at danske virksomheder fortsat kan forske i og videreudvikle renere teknologi. Preben Andreasen Miljøchef 1

6 Aalborg Portland i udvikling mod miljømålene I henhold til vores strategi, markedsudviklingen og den politiske påvirkning må vi til stadighed effektivisere og tilpasse virksomheden. Dette gælder ikke mindst på miljøområdet. Det er væsentligt, at der hele tiden er fornuftig sammenhæng mellem kundernes ønsker til vore produkter, produktionsforholdene og kravet om den mindst mulige belastning af miljøet og økonomien. I Aalborg Portland anvender vi ordet miljø for både eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. I vort certificerede ledelsessystem er alle aktiviteterne inden for miljø samlet, idet fokus skal rettes mod løsninger, der tager hensyn til alle aspekter af området, så ressourcerne udnyttes optimalt. På miljøområdet afsluttede vi i 2000 forskellige større og mindre aktiviteter, som har indflydelse på og er med til at gøre vores cementproduktion og distribution mere miljøvenlig. De væsentligste, afsluttede aktiviteter i forhold til vort ønske om at arbejde efter et effektivt system for miljø- og energiledelse er: Med baggrund i systemet for miljøledelse og Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 1999 blev cementfabrikken i Aalborg EMAS-registreret i marts. I juni erklærede Dansk Standard, at vort ledelsessystem for energi lever op til kravene i vejledningen fra Energistyrelsen. Herefter blev der indgået aftale med Energistyrelsen om yderligere energieffektivisering. Dermed er forudsætningen for tilskud til CO 2 -afgiften aftalt indtil udgangen af I oktober afsluttede Arbejdstilsynet Tilpasset Tilsyn på Aalborg Portland. Vi blev vurderet til at være en niveau 1-virksomhed med den begrundelse, at arbejdet for et bedre arbejdsmiljø sker på baggrund af en høj egenindsats, og at niveauet for forebyggelse er middel, se side 12. I december 2000 blev styringssystemet evalueret af ledelsen, herunder status for målopfyldelse samt målsætning for det kommende år. Som det fremgår af den overordnede handlingsplan side 6, har vi ikke kunnet leve op til alle målene. Det er primært forbedringsmålene for deponering af affald og reduktion af CO 2 -udledning, som det ikke har været muligt at nå bl.a. på grund af en ændret flyveaske-, brændselssituation samt ønsket om at fastholde kvalitetskravene til cementen. Alligevel har vi valgt at fastholde mål for disse områder i På lidt længere sigt er vi overbevist om, at det vil være muligt at nå de fastsatte mål. Indhøstet erfaring i de første fem år med miljøstyring har vist, at mål for et enkelt års indsats er en kort periode på en virksomhed som Aalborg Portland set i forhold til, hvad der skal ændres teknologisk og politisk for at kunne opnå sikre resultater af miljøindsatsen på en måde, der også tager højde for udsving i produktionens mængder og sammensætning. Søren Vinther Adm. direktør Marts 2001 Miljøredegørelse 2000 målgruppe Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt Regnskab er tænkt som en forholdsvis let adgang for interessegrupper til at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer. Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig. Interessegrupperne er: Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations). 2

7 Den administrerende direktør, Søren Vinther (t.v.), her i selskab med miljøchef Preben Andreasen (i midten) og økonomi- og finansdirektør, Henning Bæk (t.h.).

8 Miljø- og energipolitik Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg, siloanlæg og transport i Danmark samt rederi, M/S Portland og M/S Kongsdal der også er underlagt IMOs (International Maritime Organisation) og Søfartsstyrelsens krav. Politikken gælder for områderne eksternt miljø, energi, arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Aalborg Portlands miljø- og energipolitik er: selvsagt at overholde gældende lovkrav og relevante myndighedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning. at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som bl.a. forbedrer betons livscyklus. For at sikre foranstående forpligter vi os til: at opretholde og udvikle et miljø- og energiledelsessystem, der omfatter arbejdsmiljø. Systemet er certificeret efter ISO og verificeret efter Energistyrelsens kravspecifikation for energiledelse samt registreret efter EMAS-forordningen. Rederi og skibe er endvidere certificeret i henhold til krav i ISM-Koden (International Safety Management). at sætte offensive mål for den fremtidige indsats på politikkens område og revurdere vore mål én gang om året på ledelsens målsætningsseminar. at synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt Regnskab. at stille krav til vore leverandører og underleverandører på politikkens område. at forebygge arbejdsulykker og helbredsskader gennem arbejdspladsvurderinger (APV), kortlægninger og handlingsplaner. at være opmærksomme på nye muligheder for at udvikle renere teknologi og benytte den bedst tilgængelige teknologi, herunder energieffektivisering og -styring, for at minimere belastningen inden for politikkens område under hensyntagen til det økonomisk forsvarlige. at beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper. at sikre, at vore produkter bidrager til, at vore kunder kan nå deres miljømål. at vort arbejdsmiljø er det bedst mulige med hensyn til at fremme sundhed og sikkerhed. at undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk. at udarbejde og bruge miljøindikatorer som styringsredskab til at nå de fastsatte mål. at vurdere nye produkter, anlæg og større ombygninger i relation til politikkens område. at uddanne og motivere medarbejdere for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner. at indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere. at være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler. 4

9

10 MÅL 2000 STATUS 2000 MILJØ- OG ENERGILEDELSE Miljøcertificeringen opretholdes. Aalborg Portlands cementfabrik skal EMAS-registreres i løbet af Miljødatabasen skal kunne levere LCA-data. Opfølgningsaudit for 2000 ved DS er gennemført. Certifikatet er forlænget. EMAS-registreringen er gennemført i marts Detaljeret miljøvaredeklaration pr. cementtype er udarbejdet. Udvalgte leverandører blev kontaktet i december 2000 vedr. LCA-data. ENERGI Der monteres 13 målere i den hvide produktion, 5 målere i slemmeriet og 2 ved ovn 87 samt 6 flowmålere på trykluftsystemet for tør luft. Energibesparelse på GJ ved udeklinkeranlæg. Erstatning af GJ fossilt brændsel ved anvendelse af tørret spildevandsslam samt GJ ved brug af Cembrændsel. Der er monteret 13 ud af 26 målere. Målet er stillet i bero. Fokus ændres til opfølgning via systemet for energistyring. Sparet GJ ~ 0,96% af ovn 87's brændselsforbrug. Anvendt spildevandsslam GJ. Mindre tilførsel end forventet, målet er overført til Cembrændsel GJ svarende til ton GJ spares i forhold til 1997 niveau ved genanvendelse af cement i cyklonanlægget GJ er sparet. Målet er ikke nået pga. færre silorensninger end forudsat. Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 3% ved produktion af grå cement i forhold til 1998 emissionen på 862 kg CO 2 /tontce (grå cement) 877 kg CO 2 /tontce (grå cement) ~ stigning på 1,7%. Vil falde, når anvendelsen af spildevandsslam og Cembrændsel stiger, dog under indflydelse af, at forbrug af petcoke og kul ikke stiger på bekostning af olie. Dette er netop tilfældet siden EKSTERNT MILJØ Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NO X -reduktion. Udarbejdelse af handlingsplan til Nordjyllands Amt for muligheder for nedbringelse af NO X - emissionen. CemMiljø-anlægget færdigbygges til permanent drift. Ved udgangen af 2000 skal 10% af kulenergien erstattes med alternative brændsler. Projekt for flytning af papirindfyring skal gennemføres for at nedbringe CO-emissionen fra ovn 87 med 60% ved udgangen af 2000 i forhold til en koncentration på 800 mg/nm 3 i Etablering af posefilter på ovn 87 s køler senest 1. marts Reduktion af støvemissionen fra ovn 87 s folaxkøler med mindst 75% i forhold til 49 ton i Etablering af vandbesparende foranstaltninger undersøges yderligere. Deponerede affaldsmængder reduceres med 1%. Handlingsplan for NO X -reduktion er fremsendt til Nordjyllands Amt. Anlæg er færdigbygget i maj Der arbejdes med næste etape vedr. indfyring og ny lagerhal. Målet blev nået. I december blev anvendt 10,4%. I 2000 blev anvendt 5,9%. Forsøg med indfyring via udeklinkeranlæg er ikke lykkedes pga. gennemfald af papir i stigrøret. Målet fastholdes pga. undersøgelse af anden mulighed for indfyring. Posefilteret er sat i drift. Støvemissionsmålinger er gennemført med tilfredsstillende resultat. Der er opnået 60% reduktion. Målet blev ikke overholdt pga. høj støvemission frem til ibrugtagning af filteret i april mio. kr. er bevilget. Der projekteres tiltag for Deponeret affald ligger 55% over Målet er ikke overholdt pga. højt indhold af alkali i flyveaske, og dermed behov for øget deponering af alkaliholdigt støv. ARBEJDSMILJØ Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning sker kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Ingen kemikaliekort eller sikkerhedsinstrukser må være ældre end 5 år uden at være revurderet. Antallet af kemikalier reduceres med 4% i forhold til udgangspunktet ultimo 1999 på 650 kemikalier. Antallet af anmeldte arbejdsulykker skal reduceres med 1% i forhold til udgangspunktet på 42 anmeldte for Alle er udarbejdet. Alle kemikaliekort og sikkerhedsinstrukser er revurderet. Ingen er ældre end 5 år. Målet er ikke overholdt pga. ekstra tilgang af kemikalier fra værkstederne. Status: 689 kemikalier. Målet er overholdt. Status: 36 arbejdsulykker anmeldt, svarende til en reduktion på 14%. 6

11 MÅL 2001 Overordnet handlingsplan Miljøcertificeringen og EMAS-registreringen opretholdes. Gennemføre særlige undersøgelser i de indgåede aftaler med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Udbygning af energistyring ved hjælp af nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere underleverandører. Energibesparelse på GJ ved udeklinkeranlæg svarende til ton udeklinker. Erstatning af GJ fossilt brændsel ved anvendelse af tørret spildevandsslam svarende til ton spildevandsslam samt GJ ved brug af Cembrændsel svarende til ton. Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 2% ved produktion af grå cement i forhold til 2000 emissionen på 877 kg CO 2 /tontce (grå cement) ved fuld mineraliseret drift og øget anvendelse af Cembrændsel. Nedbringelse af CO 2-emissionen med 1% i løbet af 2001/2002 ved produktion af hvid cement i forhold til 2000 emissionen på kg CO 2 /tontce (hvid cement) incl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme ved forbedret Pfister dosering og omlægning af ovn 84 til hvid produktion. Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NO X -reduktion. Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for CemMiljø-anlæggets næste etape færdigbygges til permanent drift. I 2001 skal 10% af kulenergien erstattes med alternative brændsler. Projekt for flytning af papirindfyring skal gennemføres for at nedbringe CO-emissionen fra ovn 87 med 60% ved udgangen af 2001 i forhold til en koncentration på 800 mg/nm 3 i Reduktion af støvemissionen fra ovn 87 s folaxkøler med mindst 75% i forhold til 49 ton i Der skal opnås reduktion i vandforbruget ved etablering af vandbesparende foranstaltninger. Deponerede affaldsmængder reduceres med 2% i forhold til udgangspunktet i 2000 på ton ved gennemførelse af projekter for genbrug i beton, skrubbervæske til varmegenvinding samt anlægsformål. Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Ingen kemikaliekort eller sikkerhedsinstrukser må være ældre end 5 år uden at være revurderet. Reducere antallet af kemikalier med 2% i forhold til udgangspunktet på 689 kemikalier i Antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 3% i forhold til udgangspunktet på 36 anmeldte i Afholdelse af kursus i adfærdssikkerhed for medarbejderne. Tilpasse metode til forebyggelse af arbejdsulykker. I 2001 gennemføres 4 ud af 10 aktiviteter i støvhandlingsplanen for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden Hensigtsmål Forbedringsmål Kontrol af mål 2001 sker med basis i udgangen af 2000, hvis ikke andet er nævnt. Afdelingshandlingsplaner Foruden den overordnede handlingsplan arbejder alle afdelinger med handlingsplaner. I 2000 med 16 handlingsplaner og 79 projekter, heraf er 28 afsluttede. 7

12 Miljøledelsessystemet Aalborg Portlands miljøledelsessystem omfatter alle aktiviteter vedrørende produktion, distribution og udvikling af grå og hvid cement. Alle aktiviteter er miljøcertificeret efter ISO 14001, og endvidere er fremstilling af cement på fabrikken i Aalborg EMAS-registreret. De bærende elementer i systemet er miljøpolitikken, mål og handlingsplaner. Ledelsens evaluering I december 2000 gennemførte Aalborg Portlands ledelse den årlige evaluering af miljøsystemet. Under evalueringen blev alle væsentlige hændelser i 2000 gennemgået, og der blev efterfølgende afholdt målsætningsseminar for Fra evalueringen kan nævnes følgende emner: Energiledelse Energistyrelsen opstillede ultimo 1999 en tidsplan for gennemførelse af en række tiltag, som skulle føre til indgåelse af en ny treårig procesaftale om energieffektivisering vedrørende tilskud til CO 2 -afgift. Aktiviteterne, som skulle gennemføres i denne forbindelse, var i korte træk følgende: Hvad får vi ud af det? Det er et spørgsmål, der af og til er godt at stille sig selv og andre. I de sidste fem år har vi udviklet, opbygget, implementeret og fået certificeret systemet for miljøledelse. Systemet håndterer alle aktiviteter for eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. Igennem systematisk miljøledelse har vi fået: Bedre overblik og mere styr på miljø, energi og arbejdsmiljøforhold. Et værktøj, som sikrer forslag til forbedringer gennem fastholdelse, udvælgelse, gennemførelse og opfølgning. Større troværdighed internt og eksternt. Det er rart at være medarbejder i eller at samarbejde med en virksomhed, som systematisk arbejder med de miljøforhold, som samfundet nationalt og internationalt har prioriteret højt. En bedre arbejdsplads med råderum. Ansvar og kompetence også i forhold til miljøspørgsmål varetages af den enkelte medarbejder i afdelingerne ved løsning af de daglige arbejdsopgaver. En parameter i konkurrencen om at blive den foretrukne leverandør af cement. Mulighed for at opretholde aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering og dermed tilskud til CO 2 - afgiften. Miljøpolitikken er i sommeren 2000 ændret til miljø- og energipolitik. Der blev bl.a. tilføjet præciseringer vedr. energipolitikken. Det blev besluttet, at politikken fortsætter uændret i Foruden den afsluttende evaluering og tre statusmøder for målopfyldelse har ledelsen i 2000 holdt seks møder til sikring af, at systemet for miljø- og energiledelse fungerer efter hensigten. EMAS-registrering blev foretaget i marts, og aftale med Energistyrelsen blev indgået i oktober 2000 som besluttet. I april, maj og juni gennemførte Dansk Standard tilfredsstillende opfølgningsaudits for cementfabrikken, siloanlæg, tankvogne og skibe. Der er aftalt en ny certificering i maj 2001, idet det så vil være tre år siden cementfabrikken blev ISO certificeret. Aalborg Portland har 17 interne revisorer, som har afholdt 24 revisioner, hvoraf nogle er holdt som kombinerede miljø- og kvalitetsrevisioner. Ledelsen gennemgik de overskridelser, der har været i året, og som er indberettet til Nordjyllands Amt, herunder klager over støvnedfald. Rapportering af opdaterede energidata til Energistyrelsen. Implementering af en række punkter omkring energiledelse i Aalborg Portlands miljø- og energiledelsessystem. Screening af Aalborg Portlands energiforbrugende processer med henblik på at finde egnede energibesparelsesprojekter. På basis af screeningen blev der opstillet et antal forslag til særlige undersøgelser om energibesparelsesprojekter samt en tidsplan for gennemførelse af disse. Der blev året igennem arbejdet hektisk på at opfylde alle kravene, og et vigtigt skridt i dette arbejde blev taget i forbindelse med, at Dansk Standard gennemførte en audit af Aalborg Portlands energiledelsessystem, som resulterede i en verifikationserklæring i juni Screeningen af de energiforbrugende processer resulterede i opstilling af en liste med syv forslag til særlige undersøgelser vedrørende energibesparelser. Ved udgangen af oktober 2000 resulterede arbejdet i, at der blev indgået en ny treårig aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, idet styrelsens tidsplan var blevet overholdt hele vejen igennem den lange arbejdsproces. I de kommende år forestår nu arbejdet om gennemførelse og rapportering af de aftalte, særlige undersøgelser. 8

13 Miljøledelsessystemet Evaluering af Miljø/BST Med baggrund i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om Godkendelse af Bedriftssundhedstjeneste og DANAK s godkendelse af Aalborg Portland Miljø/BST blev den årlige evaluering af kvalitetsstyringssystemet foretaget den 24. november I evalueringen indgik en gennemgang og diskussion af kvalitetspolitik, målsætning, evaluering af mål for 2000, fastsættelse af nye mål for 2001 samt gennemførte forbedringer og mulige forbedringer. Der blev sat mål for synliggørelse af ydelser, tværfaglig og helhedsorienteret rådgivning, efteruddannelse, forbedring af kvaliteten ved opgaveløsning samt APV-arbejde. Det blev besluttet at justere og forlænge aftalen om samarbejde med Aalborg BST-center. Fremadrettet miljøledelse For at sikre den optimale involvering af medarbejdere og forankring af aktiviteterne i systemet for miljø- og energiledelse, blev det besluttet at gennemføre en runde med såkaldte Motivationsindlæg i alle afdelinger. Ultimo 2000 er der gennemført 15 indlæg ved afdelings-, produktionsgruppe-, operatørmøder og lignende. Runden fortsætter i 2001, indtil alle afdelinger har deltaget i møderne. Indlæggene er en god lejlighed til at få tilbagemelding fra og diskussion med alle medarbejdere, om den måde systemet skal bruges og bliver brugt på. Disse input er med til at sikre fornyelse og tilpasning af system og rutiner. Det er besluttet at holde en temadag i maj 2001 for vores interne miljø- og kvalitetsrevisorer, hvor der vil blive mulighed for at drøfte og videreudvikle de interne revisioner, som er et af de interne værktøjer til sikring af, at systemet bruges og er aktivt. Miljødialog I forbindelse med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Dagbladet Børsens uddeling af den grønne regnskabspris i oktober 2000 modtog Aalborg Portland anerkendelse for Miljøredegørelse og Grønt Regnskab Det blev bl.a. fremhævet, at Der er tale om en god, overskuelig og informativ redegørelse, hvor der arbejdes seriøst og solidt med rapportering, uden rapportens tekst bliver for tung. For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interessenterne har Aalborg Portland i øjeblikket følgende, væsentlige aktiviteter i gang: Løbende kontakt med decentrale og centrale miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden. Inddragelse af miljøoplysninger fra underleverandører via spørgeskemaer og personlige kontakter. I løbet af 2001 og 2002 vil de 16 registreringshold gennemgå deres respektive afdelinger endnu engang for at afdække nye muligheder for miljø- og energioptimering. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2000 udsendes ultimo marts Aalborg Portland havde i 2000 besøg af 213 grupper svarende til ca gæster, som bl.a. fik orientering om og havde lejlighed til at stille spørgsmål om miljø. Der planlægges afholdt et orienteringsmøde for vore naboer, hvor vi vil orientere om miljøredegørelsen og vore miljøtiltag i øvrigt. Vi holder indlæg på eksterne kurser og møder. I 2000 bl.a. DIEU, Nordjyllands Erhvervsakademi og EURO Environment. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 1999 er downloaded gange fra vores hjemmeside i løbet af 2000 specielt i 4. kvartal efter at regnskabet opnåede anerkendelse i forbindelse med uddelingen af den grønne regnskabspris. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab sendes til en lang række interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myndigheder, politikere i kommune, amt og Folketing, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandører. Herudover ligger miljøredegørelsen fremme på 16 info-centre rundt om på Aalborg Portland, som alle medarbejdere har adgang til. For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer. 9

14 De væsentligste miljøpåvirkninger 10 Cementproduktion indebærer et stort energiforbrug og dermed også røggasemissioner til omgivelserne. Størrelsen af denne påvirkning er afhængig af produktionens størrelse og sammensætning. Miljøgodkendelse Vores miljøpåvirkninger er reguleret i den samlede miljøgodkendelse, der stiller en række vilkår for driften, herunder: Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement- og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral. Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsforstyrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv. Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde er med til at sikre, at der ikke er væsentlige gener forbundet med at være nabo til fabrikken. Af nedenstående tabel fremgår de 5 væsentligste kilder til luftforurening, kravene samt Aalborg Portlands nuværende emissionsniveau: * Målingen på ovn 85 foregik med en ensretter på elfilteret ude af drift. Vi havde ikke forventet at overskride kravet, og vi har derfor efterfølgende skærpet indsatsen for at reparere ensretterne hurtigt ved problemer. Efter reparationen er vi tilbage på normalt niveau, der i 1999 svarede til 11 mg/nm 3 tør røggas ved 10% O 2. ** Målingen er fra december Støvemissionen følges med kontinuert måling. Alle værdier er angivet som mg/nm3 tør røggas ved 10% iltindhold Varmegenvinding (73/79) Varmegenvinding (74/78) Ovn 84 Ovn 85 Ovn 87 Røggasser CO 2 -emissionen har stabiliseret sig på samme niveau som i fjor med en faldende tendens. Det er anvendelsen af CO 2 - neutrale, alternative brændsler, der slår igennem. NO X -emissionen stiger som følge af, at ovn 84 har haft flere driftstimer end i Aalborg Portland har i løbet af 2000 udarbejdet en NO X -handlingsplan for perioden i overensstemmelse med miljøgodkendelsens vilkår. Handlingsplanen er vurderet og godkendt af tilsynsmyndigheden Nordjyllands Amt. I 2000 indgår øget brug af alternativt brændsel og tørret spildevandsslam på ovn 87 i handlingsplanen. I 2001 skal yderligere følgende tiltag gennemføres: Fuld mineraliseret drift på ovn 87. Støvtilsætning i brænderzonen ved ovn 85. Etablering af pfisterdoseringsanlæg fra FLS virksomheden Pfister GmbH ved ovn 73 og 79 med mere stabil ovndrift til følge. Ovn 84 planlægges omlagt til hvid produktion, hvilket vil halvere NO X - emissionen fra denne ovn. Effekten af de nævnte tiltag vil blive fulgt via vort emissionsmåleudstyr. SO 2 -emissionen er faldet pga. ændret produktmix i forhold til CO-emissionen er steget. Forklaringen skal findes i en vis naturlig variation i målingen. Støv NOx SO 2 Krav Niveau 2000 Krav Niveau 2000 Krav Niveau , , / * 3.000/ ** Luftemissioner kg pr. ton TCE CO 2 NO X SO 2 Driftsforstyrrelser Antallet af henvendelser fra vore naboer om støvnedfald har desværre været stigende, jf. tabellen næste side. Årsagen har været problemer med kulmelsdoseringen på en af vores ovne, der har givet en del af de uønskede filtersvigt og ovnstop, der både medfører gener for naboer og tab af produktion. Anvendelse af kridt fra Sygehus Syd gav anledning til enkelte henvendelser om støv og støj i august, dette uddybes på næste side. CO ,9 3,6 0,9 1,1 0,9 1, ,6 1,0 1, ,5 0,6 1, ,8 0,4 1,5 Antallet af udslip til Limfjorden har været uændret. Fælles for dem alle er dog, at udslippene er opdaget hurtigt og derfor har været af minimalt omfang. Affald Affaldsmængden er steget i Den væsentligste årsag er, at alkaliindholdet i flyveasken leveret fra kraftværkerne har været stigende, og derfor har vi ikke kunnet tilbageføre så meget filterstøv som ønsket til ovn 87. Vi har derfor været nødt til at deponere dette støv. Endvidere har udeklinkeranlægget i en periode været ude af drift som følge af støvproblemer, og det har derfor også været nødvendigt at deponere udeklinker. Der arbejdes fortsat på at løse problemerne.

15 De væsentligste miljøpåvirkninger Antallet af henvendelser om støvudslip mv Støv Vandforsyning Vandforsyningen til fabrikken er nu igen i orden efter arbejdet med at etablere en to-strenget vandforsyning. I foråret 2000 blev drikkevandsnettet gennemskyllet, og der blev foretaget kontrolprøver, der kunne dokumentere, at drikkevandsforsyningen igen var i orden. Med muligheden for at anvende teknisk vand er vi begyndt at undersøge konkrete muligheder for genbrug af procesvand. Vi skulle derfor gerne kunne opnå besparelser i vandforbruget i 2001, jf. den overordnede handlingsplan. Undersøgelserne er endnu ikke så fremskredne, at vi kan sætte mængder på besparelserne. Spildevand Aalborg Portlands væsentligste spildevandsmængde er filtratvand. Mængderne heraf er steget i 2000 som følge af en øget varmegenvinding og deraf følgende øget udkondensering af vand. Mulighederne for genbrug af filtratvand er bl.a. en del af de ovennævnte undersøgelser. Støj Limfjorden Andet Udeklinkeranlægget Støj Arbejdet har i 2000 været koncentreret om udarbejdelse af en ny støjhandlingsplan for perioden som krævet i vores miljøgodkendelse. Der er fundet 27 støjkilder, der er medtaget til dæmpning på støjhandlingsplanen for de kommende år. Effekten af dæmpningerne vil variere mellem 0,7-1,1 db i målepunkterne. Der er under arbejdet med handlingsplanen fundet en række mindre justeringer til støjkortlægningen, der har betydet, at vi har fået lidt større afstand til vore grænseværdier. Støjbidraget i 2000 fra fabrikken i målepunktet ved Sølyst er dermed: Grænseværdi Dagtimer Aftentimer Nattimer Beregning 52,1 49,4 49, Værdier i db(a) Kridt fra Sygehus Syd Aalborg Portland blev i det tidlige forår kontaktet af Nordjyllands Amt for at høre, om vi kunne aftage m 3 kridt, der skulle bortgraves i forbindelse med udvidelsen af Sygehus Syd. Alternativet var en deponering, og da vi gerne vil gøre en aktiv indsats til løsning af affaldsproblemer i lokalområdet, gik vi ind på at modtage det. Kridtet blev transporteret til Aalborg Portland på lastbil, hvor det blev læsset af i kridtgraven og transporteret ind til slemmeriet via transportbåndene. Udgravning og anvendelse fandt sted i august måned og forløb problemfrit på fabrikken. Det viste sig imidlertid, at der blev slæbt en del kridt med ud på vejene, som var til gene for naboer og trafikanter. Vi modtog i de første dage nogle henvendelser om disse gener, som vi ikke havde nogen direkte indflydelse på. Vi tog kontakt med entreprenøren og fik fundet en miljømæssig acceptabel løsning på problemet. Underleverandører Underleverandørers miljøpåvirkning indgår også i en livscyklusvurdering, men da hovedparten af energiforbruget og emissionerne foregår på cementfabrikken i Aalborg, er underleverandørernes bidrag til den samlede miljøpåvirkning for cement ikke så væsentlig som ved en fabrik, hvor der foregår samleproduktion af færdige dele leveret fra underleverandører. Vurdering af underleverandører indgår som en del af vores miljøstyringssystem. Dette er en proces, der foregår løbende. Vi har i efteråret 2000 besluttet at øge denne indsats som led i vort arbejde med at udarbejde miljøvaredeklarationer. Vi har derfor rettet henvendelse til vore 5 væsentligste underleverandører om deres miljøforhold i relation til brændselsforbrug, emissioner samt generelle informationer om miljøgodkendelser, miljøstyringssystemer mv. 11

16 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken Indledning Som medarbejder på Aalborg Portland er det vigtigt at orientere sig om, hvordan de daglige arbejdsopgaver skal udføres forsvarligt. Der foretages løbende mange forbedringer af arbejdsmiljøet, således at Aalborg Portland er en sikker arbejdsplads, hvor belastningerne er reduceret mest muligt. For de enkelte arbejdsopgaver er der udarbejdet sikkerhedsinstrukser, som er et værktøj til at kunne tilrettelægge og udføre de daglige arbejdsopgaver sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ved de arbejdsopgaver, hvor der kan forekomme støv- og støjbelastning, stilles der personlige værnemidler til rådighed. Ligeledes er der udarbejdet kemikaliekort på alle stoffer og materialer, som beskriver de forholdsregler, der skal tages ved arbejdet med de pågældende materialer. Tilpasset Tilsyn Arbejdstilsynet ændrede i 1999 tilsynsmetoder. En af de nye metoder er Tilpasset Tilsyn, som indebærer en niveauplacering af virksomheden. Arbejdstilsynet har efter Tilpasset Tilsyn på Aalborg Portland vurderet, at Aalborg Portland er en niveau 1-virksomhed. Det betyder, at Arbejdstilsynet har vurderet, at virksomheden har god styring af arbejdsmiljøet og lever op til kravene i Arbejdsmiljøloven. Tilpasset Tilsyn forløb over 9 dage i efteråret. Det startede med et indledende møde mellem Arbejdstilsynet og hovedsikkerhedsudvalget samt Miljø- og Sikkerhedsgruppen, hvor Arbejdstilsynets checkskema blev besvaret. Herefter foretoges en gennemgang af fabrikken fra kridtgraven til udlevering af den færdigpakkede cement. Der var afsat 1-2 dage i hver afdeling, som indledtes med et møde mellem Arbejdstilsynet og afdelingssikkerhedsudvalget efterfulgt af en gennemgang i afdelingen sammen med en sikkerhedsgruppe samt et afsluttende møde med afdelingssikkerhedsudvalget. På baggrund af det indledende møde og den efterfølgende gennemgang på fabrikken vurderede Arbejdstilsynet, at Aalborg Portland har en høj egenindsats. Det vil sige, at der bliver arbejdet konstruktivt med arbejdsmiljøet f.eks. med APV handlingsplaner, arbejdsulykker, miljø- og sikkerhedsinspektioner, instruktion og uddannelse, sikkerhedsinstrukser, kemikaliekort og lovpligtige eftersyn. Arbejdstilsynet vurderede endvidere, hvordan de vigtigste arbejdsmiljøproblemer er forebygget, og samtlige arbejdsmiljøproblemer, der fremkom ved gennemgangen, blev indarbejdet som aktiviteter i en handlingsplan med tidsfrister og personansvarlige. Ud fra gennemgangen samt handlingsplanen vurderede Arbejdstilsynet, at Aalborg Portlands forebyggelsesniveau er middel. Langt de fleste af aktiviteterne i handlingsplanen blev udført inden udgangen af 2000, og de resterende aktiviteter i handlingsplanen var allerede inden Tilpasset Tilsyn med på en 5-årig investeringsplan. Heri indgår forbedringer til minimering af støvudviklingen i blandt andet cementmøllerierne. På baggrund heraf er der udarbejdet en støvhandlingsplan med aktiviteter for de næste 4 år. Samtidig er der nedsat en gruppe bestående af medarbejdere fra Teknisk afdeling, Miljø/BST samt arbejdsledere og driftsfolk fra cementmølleriet. Gruppen skal behandle de tiltag, der skal udføres for at reducere støvudviklingen fra produktionsanlægget i cementmølle 5-6. Disse erfaringer skal herefter danne grundlag for tiltagene i de øvrige cementmøllerier. Uddannelse Sikkerhedsfilmen Aalborg Portland har i mange år vist en intern sikkerhedsfilm, som er et supplement til instruktionen om arbejdsmiljøregler på Aalborg Portland. Instruktionen gennemføres af sikkerhedsgruppen i den pågældende afdeling, inden den nye medarbejder påbegynder arbejdet. Model for niveauplacering Egenindsats Høj Middel Lav Lavt Middel Forebyggelsesniveau Højt 12

17 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken Sikkerhedsfilmen, som blev revideret i 2000, er inddelt i følgende afsnit: Sikkerhedsorganisationen på Aalborg Portland beskriver opbygningen af sikkerhedsorganisationen samt hvem der er medarbejderens bindeled til sikkerhedsorganisationen. Personlige værnemidler beskriver de typer værnemidler og arbejdstøj, der anvendes på Aalborg Portland. InfoCentret viser hvor medarbejderne kan finde information om miljø og arbejdsmiljø bl.a. kemikaliekort, sikkerhedsinstruktioner samt miljøog kvalitetsprocedurer og instrukser. Arbejde på en maskine viser de sikkerhedsregler medarbejderne skal være bekendt med, inden der arbejdes på en maskine. Hvis uheldet er ude beskriver hvordan medarbejderen skal forholde sig, hvis der sker en arbejdsulykke. Miljø/BST beskriver Aalborg Portlands bedriftssundhedstjeneste, Miljø/BST Færdsel illustrerer hvor vigtigt det er at være agtpågivende, når man færdes på en stor virksomhed. deltog 30 arbejdsledere/sikkerhedsrepræsentanter i uddannelsen, og dermed har alle 82 medlemmer i sikkerhedsorganisationen gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen efter de nye regler. Kurser i adfærdssikkerhed I 2000 blev det besluttet, at Aalborg Portland vil gennemføre kurser i adfærdssikkerhed for medarbejderne. Det første kursus for ledere og mellemledere blev gennemført i december 2000, og de øvrige kurser gennemføres primo Hermed har 550 medarbejdere deltaget i kurset. Målsætningen for kurserne er: at involvere medarbejderne i arbejdet med at forhindre store og små ulykker. at få medarbejderne til at tage ansvar for egen og andres sikkerhed. at skabe en holdningsændring til sikkerhed blandt medarbejderne. at motivere medarbejderne til at observere tilløb til ulykker. at inspirere og motivere til at fortsætte med et godt sikkerhedsarbejde. samtale kan øge forståelsen for at bruge høreværn, når medarbejderen kender sin egen høreprøve, f.eks. ved arbejde hvor støjniveauet ligger lige under grænseværdien eller ved kraftig kortvarig støj, eller hvor medarbejderen hører dårligt. Med helbredssamtalen kan det også ofte afklares, om gener fra kroppen kan have sin årsag i eller uden for arbejdsmiljøet, og hvad medarbejderen selv kan gøre for at bedre forholdene. Undertiden kan helbredssamtalen afdække helbredsgener eller skader så tidligt, at der kan rådgives om ændringer, så der ikke udvikler sig sygdom, som i værste fald kan bevirke, at medarbejderen ikke længere kan arbejde. Sikkerhedsfilmen er vist på alle sikkerhedsmøder, og i begyndelsen af 2001 vises den for alle medarbejdere på planlagte kurser i adfærdssikkerhed. Undervisningsmateriale I foråret 2000 blev undervisningsmaterialet om arbejdsmiljø ajourført. Materialet omhandler Aalborg Portlands miljø- og arbejdsmiljøsystem herunder de retningslinier, der gælder for arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Materialet indgår i et kompendium, som udleveres på adgangskurser for nyansatte og på specifikke temakurser for medarbejdere i produktionen. Undervisningen foretages af medarbejdere fra Miljø/BST. Den nye arbejdsmiljøuddannelse 9-uddannelsen blev ændret i Derfor begyndte Aalborg Portland i 1999 at afholde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på virksomheden for medarbejdere i sikkerhedsorganisationen. I 2000 Forebyggende helbredssamtaler Som et led i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og med henvisning til 4 i Bekendtgørelsen om Bedriftssundhedstjeneste inviterer bedriftslægen Aalborg Portlands medarbejdere til en samtale om helbred og arbejdsmiljø samt måling af bl.a. hørelse, blodtryk og lungefunktion. Helbredssamtale og undersøgelse tilbydes både nyansatte og grupper af medarbejdere, som arbejder i samme afdeling og under samme arbejdsmiljøforhold. Bedriftslægens kendskab til arbejdsmiljøpåvirkningerne giver mulighed for at rådgive medarbejderne om forebyggelse af helbredsgener og om sundhedsfremme. Et af formålene er nemlig at gøre medarbejderne opmærksomme på sammenhængen mellem eget helbred og såvel sundhedsskadelige som sundhedsfremmende forhold i deres arbejdsmiljø samt på forhold, som medarbejderen selv har mulighed for at påvirke. Som eksempel kan nævnes, at den personlige helbreds- Et vigtigt formål med helbredssamtalen og undersøgelsen er forbedring af arbejdsmiljøet. Bedriftslægen har tavshedspligt om alle personlige oplysninger, men bedriftslægens generelle viden om helbredsgener hos medarbejderne kan i lighed med tekniske målinger og arbejdspladsvurderinger bruges til rådgivning af sikkerhedsorganisationen. Ved den motiverende personlige helbredssamtale er der mulighed for at tale om sundhed og livsstilsfaktorer som kost, overvægt, motion, stress og rygning, hvilket også kan være af betydning for medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Også i de kommende år vil vi i Aalborg Portland lægge vægt på sundhedsfremme på arbejdspladsen. 13

18 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet / Søfartsstyrelsen Mål Arbejdsulykker Målet for 2000 var at reducere antallet af anmeldte arbejdsulykker til max. 42. Ved udgangen af 2000 var antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen på 36, svarende til en reduktion på 14%. 2 arbejdsulykker i 1999 medførte 122 fraværsdage i I 2000 medførte 5 arbejdsulykker alene 211 fraværsdage Antal anmeldte arbejdsulykker Antal fraværsdage 0 I løbet af året er der gjort flere tiltag for at forebygge arbejdsulykker. På det halvårlige sikkerhedsmøde for hele sikkerhedsorganisationen i februar holdt en ekstern foredragsholder foredrag om arbejdsglæde og sikkerhed. Ulykkesfrekvens / ulykkesfravær Timelønnede, funktionærer og søfolk I Aalborg Portlands interne personaleblad InfoNyt er der i løbet af 2000 skrevet artikler om arbejdsulykker, der er sket på virksomheden. Fokus på aktuelle arbejdsulykker har været med til at skabe større åbenhed om ulykker, hvilket har en forebyggende effekt, så tilsvarende ulykker undgås. Artiklerne har samtidig også været med til at skabe en debat om uhensigtsmæssige arbejdsrutiner. Ulykkesfrekvens ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer Ulykkesfravær fraværstimer pr arbejdstimer Ulykkesfrekvens / ulykkesfravær Timelønnede medarbejdere Ulykkesfrekvens ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer Ulykkesfravær fraværstimer pr arbejdstimer I 2000 fortsatte Aalborg Portlands kampagne med emnerelaterede sikkerhedsplakater som led i forebyggelsen af arbejdsulykker. Plakaterne er udarbejdet af sikkerhedsorganisationen i samarbejde med Miljø/BST og sætter fokus på aktuelle emner. Emnerne på plakaterne i 2000 har været: KEMIKALIER skal være registreret brug kemikalier med omtanke. OPRYDNING er ikke altid sjovt men nødvendigt. ARBEJDSPLADSVURDERING Tænk dig om det er her tingene sker. MOBILTELEFON Hvis du bruger hovedet, behøver du ikke bruge hænderne. LYS skal være en selvfølge når du færdes på hjul. Plakaterne er udarbejdet af Niels-Jørn Fuglsang, Aalborg Portland A/S 14

19 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken På sikkerhedsmøder i afdelingerne er der vist videofilm fra Arbejdsmiljøfonden om arbejdsulykker, som har synliggjort, hvor vigtigt det er at anvende værnemidler som f.eks. beskyttelsesbriller og høreværn. Ligeledes er Arbejdstilsynets materiale og videofilm om Arbejdsulykker, Opklaring & Forebyggelse, gennemgået i alle afdelinger. På møderne i afdelingernes sikkerhedsudvalg er behandlingen af arbejdsulykker intensiveret. Årsagen til ulykker bliver analyseret, og forslag til at forhindre gentagelse er angivet med tidsplan og ansvarlig person for gennemførelsen. Behandlingen af ulykkerne bliver ført til referat, således at materialet indgår i det forebyggende sikkerhedsarbejde i afdelingen. APV ArbejdsPladsVurdering I 1999 blev alle APV er udarbejdet på de reviderede APV-skemaer for hhv. produktions- og kontorarbejdspladser. I løbet af 2000 er der foretaget en opfølgning af APV-skemaerne kvartalsvis på afdelingernes sikkerhedsmøder. Her er arbejdsmiljøforbedringerne drøftet, og nye forbedringsforslag er påført APVhandlingsplanen med ansvarlig person og dato for færdiggørelse af undersøgelser eller foranstaltninger. Handlingsplanerne beskriver derfor alle de arbejdsmiljøaktiviteter, der foretages i afdelingen og er tilgængelige for medarbejderne, således at de kan følge med i behandlingen af deres forslag til arbejdsmiljøforbedringer. De nuværende APV er løber frem til udgangen af 2001, hvorefter der udarbejdes nye APV er, idet ingen må være ældre end 3 år, før de revurderes. Kemikalier og intranet Aalborg Portlands kemikaliedatabase indgår i et pilotforsøg baseret på intranet. Pilotprojektet bliver testet af 25 brugere, som derved har lejlighed til at afprøve de faciliteter, der er i databasen. I kemikaliedatabasen er alle registrerede stoffer og materialer inddelt efter varenummer, produktnavn eller anvendelsesgruppe eksempelvis maling, smøreolie og rensevæske. Der er fri tekstsøgning, hvorved brugerne nemt kan finde det søgte stof eller materiale og klikke sig ind på det pågældende kemikaliekort. Databasen bevirker, at ajourføring af kemikaliekortene foregår hurtigt og let. Medarbejderne er derved altid sikre på, at kemikaliekortene er opdateret. Kemikaliekort er udarbejdet efter kravene i arbejdsministeriets bekendtgørelse om brugsanvisning for stoffer og materialer. I 2000 er Aalborg Portlands interne ulykkesrapport revideret og dermed forenklet. Ulykkesrapporten udfyldes af sikkerhedsgruppen i samarbejde med skadelidte, og ved fravær mere end 1 dag anvendes oplysningerne til udfyldelse af Arbejdstilsynets skema til anmeldelse af arbejdsulykker. Desuden er der udarbejdet et nyt, forenklet skema til brug for tilløb til ulykker/uønskede handlinger. Med baggrund i Arbejdstilsynets materiale om Arbejdsulykker, Opklaring & Forebyggelse, er der udarbejdet et skema til intern undersøgelse af ulykken, hvor sikkerhedsgruppen skal besvare spørgsmål om bl.a. instruktion, sikkerhedsforanstaltninger, rengøring, arbejdsstedets indretning samt løsning på at forhindre gentagelse. Skemaet skal bruges ved gennemgang af ulykken på sikkerhedsmøderne og indgår dermed i det forebyggende arbejde. De 3 skemaer er lagt ud som formatsæt til alle PC er i januar Miljø- og sikkerhedsinspektioner Miljø- og Sikkerhedsgruppen har i 2000 foretaget inspektioner i afdelingerne i henhold til 3 års-planen for gennemførelse af inspektioner. Inspektionerne er udført ved hjælp af et standardskema, der blandt andet indeholder emnerne støv- og støjforhold, kemikalier, ventilation, ergonomi, oprydning, sikkerhedsforanstaltninger og skiltning. I 2000 er der endvidere foretaget miljø- og sikkerhedsinspektioner på siloanlæggene i Danmark. Miljø- og sikkerhedsinspektionerne skal fremover også omfatte et brandsyn. I den forbindelse er inspektionsskemaet udvidet med bl.a. emnerne: Kontrol af brandmateriel, brandafmærkning, flugtveje, nødbelysning, branddøre og -porte. Med baggrund i Tilpasset Tilsyn er inspektionsskemaet gennemgået. Målet for 2000 var at reducere antallet af kemikalier med 4%. Målet blev ikke nået, hvilket skyldes, at værkstederne i 2000 foretog en grundig gennemgang af deres kemikalier, hvilket gav anledning til registrering af flere kemikalier. I samarbejde med Miljø/BST blev alle svejsematerialer blandt andet elektroder gennemgået og reduceret. De resterende materialer er blevet registreret. Herefter er der udarbejdet kemikaliekort på materialerne. 15

20 Stofstrømmen, status 2000 cementfabrikken i Aalborg Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce INPUT Forbrændingsluft (O 2, N mv.) ,0 523,0 524,9 507,8 453,8 Råmaterialer Kridt , , , , ,6 Vand , , , , ,2 Sand ,7 65,4 51,0 70,5 56,7 Gips ,4 24,1 23,4 24,8 22,7 Andet ,7 4,8 5,3 6,9 5,7 Emballage ,2 1,3 1,4 1,4 Brændsler 1) ,9 181,5 171,2 183,9 191,6 Genanvendelsesmaterialer ,8 231,0 238,5 240,1 247,0 (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) El ,2 115,1 111,6 122,8 121,7 1) Brændsler Kul ,2 100,7 89,8 83,1 82,4 Petcoke ,7 61,7 55,2 79,6 78,9 Fuelolie ,5 17,0 14,8 8,5 8,1 Alternative ,5 2,1 11,4 12,7 22,2 Total ,9 181,5 171,2 183,9 191,6 2) Genanvendelsesmaterialer Flyveaske ,6 64,0 69,5 84,1 79,5 Sand ,2 86,8 83,9 74,1 82,9 Afsvovlingsgips ,2 15,7 15,8 16,3 19,0 Papirmasse ,8 21,4 23,7 24,2 21,8 Jernoxid ,2 24,3 22,3 22,9 23,5 Andet ,8 18,8 23,3 18,5 20,3 Total ,8 231,0 238,5 240,1 247,0 INTERN RECIRKULATION Støv ,6 48,3 48,7 52,5 45,9 Vand ,8 61,6 58,8 2,5 7,6 Egen afsvovlingsgips ,9 4,3 4,4 8,3 8,9 Genbrug af klinker/råmel ,8 7,6 7,8 8,3 Genbrug af cement fra silorensning ,6 0,2 0,2 16