Læreren kan også blive flov Når Sex & Samfund underviser lærere i seksualundervisning handler det bl.a. om at lære dem at sætte grænser i undervisningen. Kræver lærer fyret for at vise porno. Sådan lød overskrifterne i maj 2005, efter at en 35-årig kvindelig lærer fra Marbækskolen i Skibby havde vist en stump pornofilm for sin 8 klasse som led i seksualundervisningen. En gruppe forældre følte, at deres børn var blevet krænket. Læreren blev meldt til politiet, og sagen endte på byrådets bord. Skoleledelsen bakkede dog op om den kvindelige lærer, men alligevel førte sagen til, at der en periode var totalforbud mod seksualundervisning på skolen samt at al seksualundervisning skulle godkendes af rektor. Sagen er også årsagen til, at fem af lærerens kolleger på valgdagen den 13. november 2007 har trodset det triste efterårsvejr og er draget til Hillerød. Her deltager de sammen med andre folkeskolelærere i et kursus i seksualundervisning arrangeret af Sex & Samfund. Kurset indledes med en omgang Tip en 13 er om unge og sex herunder hvor stor en procentdel af de 14-18 årige drenge og piger, der har set pornografi. Lærerne gætter fuldstændig korrekt på henholdsvis 99 pct. og 89 pct., og spørgsmålet sætter straks en diskussion i gang om sagen fra 2005. Mere udsat som lærer end før - Det er uhyggeligt, at forældre reagerer på den måde over, at der vises pornografi i undervisningen, mens de er ligeglade med alle de sexfixerede videoer, deres børn ser hjemme på computeren, mener en, og en anden supplerer: - Ja de sidder og ser en reklame for støvler med Christina Aguilera uden at kunne forstå alle de seksuelle tegn og sexificeringen i reklamen. Det er skræmmende. En tredje refererer til en undersøgelse fra USA, der viser, at mange unge pigers indlæring i skolen forstyrres af, at de konstant også i klassen sidder og tænker på deres udseende og de idealer, som bl.a. leveres via musikvideoer og reklamer. Ifølge lærerne er sagen fra Skibby et skoleeksempel på, at det er blevet sværere at være lærer ikke mindst når der står ømfindtlige emner som seksualundervisning på skemaet.
- I dag kan eleverne jo lynhurtigt optage en på deres mobil, og så sende et klip videre, der viser en sætning eller en situation helt taget ud af sammenhængen. Derfor skal man virkelig passe på, hvad man siger, forklarer en af kursisterne, og de andre nikke samtykkende. Hvordan onanerer kvinder? Det er dog ikke kun eleverne, der kan blive krænkede det samme gælder lærerne. En af de kvindelige lærer fortæller således, hvordan hun engang i faget kristendomsundervisning pludselig uden varsel blev spurgt af en elev, hvordan kvinder onanerer. - Hjælpelæreren mente ikke, det faldt ind under faget, og selv blev jeg fuldstændig overrumplet og gik i stå. Det var meget pinligt, husker læreren. - En måde at løse det på, er at tage udgangspunkt i denne pinlighed. Sige til eleven, at det er et vigtigt spørgsmål, men også meget personligt, forklarer den ene af de to undervisere fra Sex & Samfund, Maria Andersen, og fortsætter. - Når vi underviser elever hos Sex & Samfun,d beder vi dem aldrig snakke om deres egne erfaringer, lige som vi ikke fortæller om vores. Derfor er det vigtigt at gøre det helt klart både over for eleverne og sig selv, hvad man vil svare på og så i øvrigt kende sine henvisningsmuligheder. - Ja, de kan f.eks. gå ind på Sexlinien for Unge supplerer Marias co-underviser Magnus Spangsberg Boesen.
Hvor meget skal man bruge sig selv Dette fører straks til en diskussion omkring grænser, og hvordan man dæmmer op for det, hvis de unge forsøger at prøve disse grænser af ved at stille stadigt mere ekstreme spørgsmål. - Jeg har en kollega, der har fortalt om sine kønssygdomme under seksualundervisningen. Det synes jeg er klamt og for tæt på. Man bryder sig jo heller ikke om at tænke på, at ens forældre har sex, begynder en, og bliver støttet af en anden af lærerne: - Da jeg havde seksualundervisning i 8. klasse, havde vi en meget fremmelig mandlig lærer, der ville tale om både sine egne og vores erfaringer. Det, syntes jeg, var meget grænseoverskridende. Ikke alle kursisterne er dog enige. En mandlig lærer fortæller, hvordan han en dag blev passet op af to drenge fra 5. klasse, der ville vide, hvordan det var at kysse, og hvordan man gør. - Jeg opfatter det som en cadeaux og en stor tillidserklæring fra eleverne, at de stoler nok på én til at komme med den slags spørgsmål. På den måde synes jeg godt, man kan bruge sig selv i undervisningen. Det handler også om, hvor autentisk man vil være, og hvor man sætter grænsen mellem sin person og sin profession, fastslår han. Maria er dog ubøjelig. I Sex og Samfunds seksualundervisning bliver der ikke snakket om personlige erfaringer. - Jeg plejer at fortælle dem mit navn og min alder og at jeg har sex. Det giver næsten sig selv, smiler hun. Meget bred vejledning Selv om der har stået seksualundervisning på skemaet i danske folkeskoler siden 1973, er det først i år blevet obligatorisk for lærerseminarierne at udbyde et kursus i faget. På samme måde er der ikke meget hjælp at hente i Undervisningsministeriets seneste officielle vejledning fra 2005, hvor der bl.a. står: Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Deltagerne trækker på smilebåndet, da Maria læser de ikke specielt sexede ord op. - Hvad tænker I? spørger hun, og får straks en spontan reaktion: - Øh, det er meget bredt.. - Meget politisk. - Og ret abstrakt. De to undervisere fortsætter med at fortælle, hvordan de tre fag sundhed, seksualitet og familieliv overlapper hinanden, og hvordan man kan snakke om de forskellige emner. Magnus og Maria anbefaler en bred og positiv tilgang, hvor der fokuseres på livskvalitet, fravær af sygdom og levevilkår. - Der er positive og negative sider ved alt. F.eks. ligger porno langt fra virkeligheden, men samtidig er der mange mennesker, der får meget ud af at se pornofilm, uddyber Magnus Mange typer spørgsmål Lærerne hører om Sex & Samfunds undervisningsprincipper og om, hvordan de kan indgå en kontrakt med eleverne inden undervisningen starter bl.a. om hvilke ord, der skal bruges for kønsorganerne, og hvilke spørgsmål, der kan stilles. Det bliver også til en snak om dialogformer og de forskellige typer spørgsmål. Nogle gange er det f.eks. bedst med et uddybende spørgsmål, mens der andre gange er brug for anonymiserede spørgsmål, fordel-
og ulempe spørgsmål, cirkulære spørgsmål, gradsspørgsmål eller drillende overdrivelsesspørgsmål, hvor tingen sættes på spidsen. - Et eksempel på de sidste kunne være: I siger nu, at drenge kun kigger efter pigers store bryster. Er det sådan, at hvis en pige ikke har kæmpestore bryster, så kan hun aldrig få en kæreste, forklarer Magnus. Knivskarp balance omkring sexsygdomme Efter frokosten handler det bl.a. om sexsygdomme og sikker sex. Efterhånden, som Maria og Magnus arbejder sig gennem de mange præventionsformer, og budskaber stiger interessen og diskussionslysten. - Eksisterer skum ikke mere? vil en vide. - Nej, lyder det kategorisk fra Magnus - Og stort set ingen bruger pessar. I virkeligheden handler det om kondomer og p-piller. Alle andre beskyttelsesformer udgør under 2 pct., tilføjer Maria. - Kan man virkelig få herpes uden at dyrke sex? spørger en anden. - Ja, man kan sågar blive smittet under fødslen, hvis moderen har et udbrud, forklarer Maria. Ifølge de to undervisere er det at snakke om sexsygdomme en knivskarp balance mellem viden og bekymring. - Hvis man snakker for meget og om alle typer af kønssygdomme, så tror eleverne, at de dør, hvis de dyrker ubeskyttet sex. Men omvendt handler det om at give dem viden nok til at vurdere, om de har en høj eller lav risikoadfærd, siger Magnus. Rundeleg og sidespring Undervejs i det seks timer lange kursus præsenteres lærerne for adskillige praktiske cases, som de skal tage stilling til. Dagen slutter også med to øvelser. I den ene skal lærerne stå i en rundkreds og bytte plads alt efter om de er enige eller ej med de udsagn, som Maria kommer med. Øvelsen benyttes også i den supplerende seksual-undervisning hos Sex & Samfund, og lærerne reagerer stort set på samme måde som folkeskoleeleverne: Fnisen i krogene og hurtige blikke til siderne, inden de bevæger sig, for at se, om de er den eneste. Den sidste øvelse er fire-hjørnerøvelsen, hvor lærerne deles i grupper, som skal forsvare hvert deres synspunkt i en aktuel case. Her drejer det sig om Anders, der på en ferie har haft ubeskyttet sex med flere. Hans ven Jesper, der var med på turen, står nu i et dilemma i forhold til Anders kæreste.
Da lærerne får lov at vælge frit, stiller halvdelen sig i det hjørne, hvor Jesper løser problemet ved at sige til Anders, at han vil fortælle det til hans kæreste, hvis han ikke selv gør det. Den anden halvdel stiller sig i det såkaldt åbne hjørne, hvor deltagerne selv må komme med løsningsforslag. Her er meningerne mere delte. - Det kommer an på, om man synes, kæresten er dum, mener en. - Jesper bør sige til Anders, at han skal gå til lægen, forsætter en anden og en tredje fra gruppen skærer igennem: - Man outer i hvert fald ikke sin vens sidespring. Kort efter slutter kurset og lærerne forsvinder ud i efterårskulden for at tage dagens sidste valg denne gang i stemmeboksen.