OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
|
|
|
- Emma Ipsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende, når man møder den. Mangelfulde sociale relationer Ensomhed er den følelse, der opstår, når ens relationer ikke lever op til ens sociale behov. Nogle har et par venner, men ser dem ikke så meget, som de gerne ville - eller føler ikke, at de kan tale med dem om alvorlige ting. Nogle har en masse kammerater, men ingen nære relationer de føler sig fortrolige med. Endelig er der også nogle, der slet ikke har nogen på deres egen alder, de kan være sammen med. En helt almindelig følelse Mennesker er sociale væsener, og vi har behov for at føle os forbundet til andre mennesker. Ensomhed er kroppens og hjernens signal om, at vi skal opsøge kontakt med andre mennesker. Ligesom vi skal sørge for at få mad, når vi er sultne, skal vi tage ensomheden alvorligt og tage kontakt til andre, når den melder sig. Alle føler sig ensomme en gang imellem. Her er ensomheden en følelse, der kommer, men også forsvinder igen. Men der er også en stor gruppe unge, der føler sig ensomme hele tiden. Og de bliver præget af det. Mellem 5 og 10 procent er alvorligt ensomme De nyere danske undersøgelser af ensomhed blandt unge viser, at mellem 5 og 10 procent af alle unge ofte eller altid føler sig ensomme. De føler, at det skader deres livskvalitet og mange ved ikke, hvad de kan gøre for at ændre deres situation. Undersøgelser om unges trivsel viser blandt andet, at der er en markant sammenhæng mellem ensomhed og mobning, depression og selvmord.
2 Ensomhed har mange ansigter Ensomhed kan være svær at genkende, når man ser den. Det er en følelse, der ikke altid kan ses udefra. Måske er det pigen i klassen, der hellere vil lave lektier i frikvartererne end at snakke med de andre. Måske er det ham, der altid siger nej til at komme til festerne, og som de andre nu har opgivet at invitere. Eller måske er det ham med den aggressive og afvisende attitude overfor andre. Hvis du er bekymret for en ung er det vigtigt at tage din bekymring alvorligt og tage kontakt - og hvis du selv føler dig ensom, er første skridt at finde en, du har tillid til og tale om det.
3 DE ENSOMME UNGE I hver klasse sidder der 1-2 unge og føler sig ensomme og isolerede fra fællesskabet. Alle typer af unge kan blive ensomme - og man kan langt fra altid se udefra, hvem der oplever følelsen. Mange ensomme unge er stille. De gør ikke meget væsen af sig, undgår øjenkontakt og trækker sig fra det sociale. Men også mange udadvendte unge oplever ensomhed. Det kan være klassens populære elev, der savner nogen at tale med om noget alvorligt, og ikke tror vennerne vil forstå det. Eller det kan være den larmende unge, hvis mobil ringer og bipper konstant, men som ikke har nogen at komme til, når det brænder på. Nogle ensomme unge ved selv, at de føler sig ensomme, mens andre tænker på sig selv som triste, skoletrætte eller noget tredje - og først langt senere ved, at de har følt sig ensomme i årevis. 5 til 10 procent føler sig ensomme Ensomhed er en følelse de fleste unge oplever kortvarigt på et tidspunkt. Det er ikke behageligt, men heller ikke farligt. Men når ensomheden bliver permanent, kan den overskygge dagligdagen, ødelægge livskvaliteten og få de ensomme unge til at føle sig forkerte og ved siden af procent af danske unge føler sig ofte eller altid ensomme, men mange af dem tror, de er de eneste unge, som har det sådan. Ensomhed er svær at tale om Ensomhed blandt unge er ofte overset og et stort tabu, til trods for at det kan få alvorlige konsekvenser både psykisk og fysisk. De unge bebrejder ofte sig selv, forsøger at skjule det, er flove og taler ikke om det, og de søger sjældent hjælp. Det gør problemet endnu større. De unge føler sig ikke bare ensomme, men føler sig i stigende grad forkerte, fordi de er ensomme. At være ung og ensom kan nemt føles forkert, når man tror, at alle de andre i klassen har 400 venner på facebook og er til fest hver weekend.
4 Dårligt selvværd og selvtillid Ensomhed blandt unge er ikke et isolereret problem, men hænger ofte sammen med følelser af dårligt selvværd og manglende selvtillid. Ensomheden kan få afgørende betydning for de unges udvikling, da de ikke får udviklet deres sociale kompetencer uden kontakt med jævnaldrende. De unge mister også tillid til omgivelserne. De tror ikke længere på, at andre er oprigtigt interesseret med dem. Det kan igen få de ensomme unge til at trække sig længere ind i sig selv, virke afvisende eller ligeglade. Denne facade kan igen yderligere forstærke ensomheden og isolationen.
5 HVAD KAN ANDRE GØRE? At bryde ensomhedens onde cirkel handler om at tale sammen. At bryde tabuet, turde tage det første skridt og invitere den ensomme unge til at have kontakt. Bryd tabuet Det vigtigste ved ensomhed er at få brudt tabuet omkring det. Vejen ud af ensomhed starter med at turde tale om det, og det kræver ofte, at andre tager initiativet. Samtalen kan kræve meget tålmodighed, og det er ofte svært at finde ud af, om den unge er ensom. Det er ofte pinligt for den unge at indrømme, og måske er det først anden eller tredje gang, du nænsomt tager kontakt, at den unge er klar til at tale med dig. Tag problemet alvorligt Alle har brug for at være en del af et fællesskab. Det er vigtigt, at omgivelserne tager problemet alvorligt, når unge føler sig ensomme. Både de unge selv, forældre, klassekammerater, lærere og andre omkring de unge har et ansvar. Ofte er det nødvendigt for unge, der føler sig ensomme, at andre tager initiativ til at tale om ensomheden og gøre noget ved den. De ensomme unge føler ofte, at ensomheden er deres egen skyld og har måske negative forventninger til, hvad andre synes om dem, og er derfor ikke selv opsøgende. Unge, der føler sig ensomme, vil ofte have en afvisende eller endda aggressiv attitude, fordi de har paraderne oppe. Det kræver tålmodighed og omsorg at finde ind bag den afvisende facade.
6 Skab og støt stærke fællesskaber Hvis du har med grupper af unge at gøre, kan du gøre meget for at hjælpe dem med at skabe rummelige fællesskaber, hvor alle kan være med, bliver set og inviteret til at bidrage med det, de kan. Et trygt fællesskab er den bedste ramme for unge, der føler sig usikre og trænger til at opbygge gode relationer til jævnaldrende. I værktøjskassen kan du finde nogle generelle råd til samvær og få inspiration til, hvordan man kan modtage nye unge i gruppen på en god måde. Hjælp dem ind i fællesskabet Du kan hjælpe ved at forsøge at få øje på dem, der føler sig udenfor, og hjælpe dem ind i fællesskabet. Start med at snakke om det. Vis, at det er ok at snakke sammen om, at man måske er lidt udenfor og gerne vil være mere med. Hav modet til at tage kontakt og inviter til dialog - giv en stående invitation til den unge om at tale sammen, også hvis den unge i første omgang er afvisende. Hvis du vil vide mere om, hvad du kan gøre, kan du skrive [email protected] eller læse mere i vores online værktøjskasse, der er rettet mod både professionelle og frivillige, der arbejder med unge og gerne vil forebygge og afhjælpe ensomhed.
7 KONSEKVENSER AF ENSOMHED Ensomhed er aldrig selvvalgt. Langvarig ensomhed har store konsekvenser for de unge, der er ramt. Isolationen kan for eksempel medføre, at de unge dropper ud af deres uddannelse, bliver deprimerede, føler skam over deres ensomhed og ikke får udviklet deres sociale kompetencer. Den ensomme hjerne Ensomhed påvirker hjernen, så den går i forsvarsposition. Man sover dårligere, bliver mere opmærksom på trusler og farer og mindre empatisk og imødekommende overfor andre mennesker. Så hvis en person, der føler sig ensom, virker afvisende, er det ikke fordi vedkommende er sådan som person, men fordi ensomheden påvirker hjernen i den retning. Savnet af fortrolighed Følelsen af ensomhed hænger tæt sammen med mangel på tætte relationer. Man kan godt have en stor gruppe, man omgås med socialt, og alligevel føle sig socialt isoleret. Det er således kvaliteten af de nære relationer, der spiller en rolle for, om man er ensom. Det er lidelsesfuldt ikke at føle sig fortrolig med og tæt på nogen. Mangelfulde sociale kompetencer Mange af de unge, der kommer i Ventilens tilbud, har det til fælles, at de mangler sociale kompetencer. De har svært ved at slappe af sammen med andre og har vanskeligt ved at have øjenkontakt. Samtidig er de ofte meget generte og indadvendte. De kan opleve social angst og vil ofte helst undgå sociale sammenhænge. Unge, der føler sig ensomme, har ofte oplevet mobning, og mange har derfor trukket sig fra sociale aktiviteter i årevis. Derfor savner mange erfaringer med aktiviteter, som man normalt forbinder med at være ung: At gå til fester, have kærester og være en del af en vennegruppe.
8 Sammenhæng med depression og andre sygdomme Det kan være ødelæggende for ens livsglæde og selvværd at føle sig ensom gennem længere tid. Vi ved, at der er en stærk sammenhæng mellem ensomhed og depression, og faktisk kan ensomhed udløse depression. Ensomhed øger også risikoen for andre problemer: Selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser, ligesom det også nedbryder ens fysiske modstandskraft. Ensomhed slider på kroppen, og personer, der har ensomheden inde på livet, har ofte et svagere helbred. Skam og isolation Selvom ensomhed er en følelse, vi alle kender, er ensomhed forbundet med skam og skyldfølelse. Man føler sig flov, tænker, at det er ens egen skyld og har svært ved at tale med andre om ensomheden. Det kan medføre, at man isolerer sig mere og mere. Det kan gøre det meget svært at komme ud af ensomheden igen. Og man kan have brug for at andre rækker ud og hjælper en videre.
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Fokusgruppe om ensomhed
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens
Et stykke vanskeligt arbejde
Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: [email protected] Tlf. 2478 1157 Adr.:
Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Risikospilleren Problemspilleren
1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Bryd ud af ensomheden
Bryd ud af ensomheden - Hvordan gør man? PsykInfo Kolding AFTENENS ORDEN Rummelige rammer Ensomhed som tabu (dialog) Ensomhedens forskellige sværhedsgrader Hvad er ensomhed? (dialog) Hvorfor kan det være
UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT
UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i
Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
VESTERBRO UNGDOMSGÅRD TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK. Ingen kan hjælpe alle men alle kan hjælpe nogen!
VESTERBRO UNGDOMSGÅRD TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK Ingen kan hjælpe alle men alle kan hjælpe nogen! Trivsel Vores kerneydelse er at skabe trivsel, læring og udvikling hos børn og unge. Uden trivsel er der
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel
Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.
Antimobbestrategi På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning Indhold: Mål..Side 2 Definition Side 2 Forebyggelse af mobning......side 2 Opmærksomhedspunkter ved mobning..side
Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
1 S i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København. Se også
Som en del af Netwerk diskuterer eleverne emner som fællesskaber og social trivsel i klasserne og bruger Netwerks metoder til at styrke deres klassefællesskab. Med denne samfundsfagsopgave gøres det muligt,
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Selvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om angst. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som findes
Mental sundhed i skolen
TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige
Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
BØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Sorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
FOKUS PÅ FØLELSER LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
F3 FOKUS PÅ FØLELSER LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 20 basale følelser. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog. - 4 ens sæt ordkort
Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Børn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015
Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30
Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Projekt god start Allerød gymnasium
Projekt god start Allerød gymnasium 2017-18 Struktur for forløbet 1. Introugen: Introprogram, makkerordning (se nedenfor) og Projekt god start introduceres i teamets første time med klassen. 2. I grundforløbet
KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre
Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,
Psykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Støtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk
NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk
DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn
Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Social færdigheds test.
Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =
Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Odsherreds Efterskole. Elevreglement!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Revideret august Odsherreds Efterskole BEDRE FREM
Odsherreds Efterskole Elevreglement!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Revideret august 2018 BEDRE FREM Odsherreds Efterskole 1 Elev reglement Kære elever og forældre Vi er 200 mennesker på Odsherreds Efterskole.
Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Thomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
