FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

Transkript

1 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er uenige i udsagnet, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige. Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra. Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Før øvelsen starter informerer læreren om: Eleven kan reflektere over hvordan forskellige medier påvirker børn og unges tanker om deres krop og udseende og indgå i en dialog omkring dette Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Udsagnene som læreren læser højt er beskrevet i arbejdsarket på næste side. Færdigheds og vidensområde Efter alle udsagn er læst højt, faciliterer underviseren en dialog, hvor eleverne sammen reflekterer over synspunkter og handlemuligheder i forhold til spørgsmål og dilemmaer om idealer for krop og køn. Normer og Idealer, medier, sociale medier, krop og udseende De spørgsmål som kan tages udgangspunkt i er beskrevet på arbejdsarket på næste side. Tid Gode råd til underviseren Materialer I nogle klasser giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette ved at tilføje udsagnet: "Det kan være svært at mene noget andet end andre". Arbejdsark og stole At det ikke handler om at være enige med de andre, men at vis hvad man selv mener. At eleverne ikke må kommentere på de andres holdninger. 45 min

2 Arbejdsark, øvelse 1 Udsagn: Alle mennesker ser forskellige ud. Alle mennesker kan lide de samme ting. Det er fedt at se reklamer. Man kan lære meget af reklamer. Mennesker i reklamer ser forskellige ud. Mange billeder på Instagram handler om udseende. Mange billeder på Instagram handler om kroppen. Man skal have en bestemt type krop for at være med i reklamer. Mange børn og unge vil gerne se ud som de personer, der optræder i reklamerne. Mange børn og unge ser op til idoler fra musik og sport. Mange idoler har et udseende, der ligner det udseende, man tit ser i reklamer. Mange børn og unge vil gerne se ud som deres idoler. Mange børn og unge vil gerne være tyndere. Mange børn og unge vil gerne være tykkere. Fortsættes på næste side ->

3 Mange piger optræder på en bestemt måde i reklamer. Mange drenge optræder på en bestemt måde i reklamer. Mange piger ser ud på en bestemt måde i reklamer. Mange drenge ser ud på en bestemt måde i reklamer. Mange tænker, at drenge skal være på en bestemt måde. Mange tænker, at piger skal være på en bestemt måde Spørgsmål til klassedialog: Var der spørgsmål, hvor I var i tvivl om, I var enige eller uenige? Hvorfor tror I, at I var i tvivl her? Hvem eller hvad, tror I, påvirker børn og unges tanker og holdninger om den ideelle krop? Hvem eller hvad, tror I, påvirker børn og unges tanker og holdninger om, hvordan man skal være som dreng og pige? Hvordan tror I, det påvirker børn og unge som jer, at mange opslag på sociale medier handler om udse- ende? Hvad kan man selv gøre for at lave opslag om noget andet end udseende? Kan I give eksempler på, hvordan reklamerne fremstiller drenge og piger? Hvordan tror I, at børn og unge på jeres alder bliver påvirket af den måde, drenge og piger fremstilles på i reklamer og medier? Hvordan tror I, at børn og unge på jeres alder bliver påvirket af de billeder af idealkroppe, de møder i reklamer og på sociale medier? Hvem kan man tale med om usikkerheder i forhold til kroppen? (For eksempel forældre, venner, sundhedsplejersken, lærer, anonym rådgivning som Privatsnak.dk osv.)

4 2. SPLIT OG SAMLE Beskrivelse Underviseren og eventuelt også eleverne medbringer blade, magasiner og/eller aviser til undervisningen. Klassen inddeles i grupper á ca. 3 personer. Hver gruppe får udleveret en stor planche, en limstift og sakse. Eleverne skal nu finde så mange forskellige billeder af kroppen, som de klipper ud og klister på deres planche. Når eleverne er færdige med deres plancher, hænges de op ved siden af hinanden. Grupperne får hver 5-10 minutter til at fortælle om deres planche og hvorfor de har valgt netop de billeder, de har. Efterfølgende kan underviseren spørge klassen om følgende: I forhold til de plancher I nu har præsenteret, hvordan fremstilles det perfekte menneske så? Med udgangspunkt i jeres plancher, er der så elementer, der beskriver det uperfekte menneske? Er I enige med den måde kroppen bliver fremstillet på i medierne? Mener I selv at kroppen ser sådan ud? Hvordan adskiller I jer selv fra de kroppe, som fremgår af jeres plancher? Er det okay at skille sig ud? Variation Lad eleverne surfe på nettet og print ud herfra. Inddel grupperne i kategorier på forhånd, ex. den perfekte krop, den normale krop og den unormale krop, den trænede krop og den overvægtige krop, mandekroppen og kvindekroppen, voksenkroppen og børnekroppen etc. Med udgangspunkt i nogle udsagn om kroppen, skal eleverne udtrykke om de er enige eller uenige vha. kroppen. Eksempelvis hvis underviseren viser et billede af en model og siger til eleverne Denne model har en normal krop. Hvis eleverne er enige, skal de trampe hårdt i gulvet. Hvis eleverne er uenige i påstanden, skal de hoppe så højt, de kan. Underviseren samler herefter op ved spørge eleverne hvorfor er i enige i, at dette er en normal krop? Hvorfor er I andre uenige? Etc. Læringsmål Eleven kan give eksempler på medier, der fremstiller kroppen forskelligt. Eleven kan indgå i en samtale om, hvorledes mediernes fremstilling af kroppen har indflydelse på, hvordan kroppen opfattes. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, billedkunst, samfundsfag Færdigheds og vidensområde Normer og idealer, kroppen Tid 45 min 1 t. og 30 min Materialer Blade/magasiner/aviser Sakse Lim Plancher

5 Gode råd til underviseren Vær ikke fordømmende. Ikke alle ser ens på tingene, og det er distinktionen mellem måden eleverne ser på, der er væsentlig og kan bringes til diskussion. Sørg derfor, at alle komme til orde og at alles mening om den perfekte/normale/uperfekte krop kommer frem.

6 3. HVORNÅR ER NOGET PERFEKT OG UPERFEKT? Læringsmål Beskrivelse Eleven kan give eksempler på medier, der fremstiller kroppen forskelligt. Underviseren sætter filmen Det perfekte menneske på. Eleverne ser først denne film uden nærmere introduktion. Når filmen er set bedes eleverne nu se filmen endnu en gang, men hvor de er opmærksomme på og gerne tager noter til, hvorledes det perfekte menneske bliver fremstillet. Eleven kan indgå i en samtale om, hvorledes mediernes fremstilling af kroppen har indflydelse på, hvordan kroppen opfattes. Når filmen er blevet set, inddeles klassen i grupper á ca. 3 personer. I hver gruppe anvendes arbejdsarket til at tale ud fra og gruppens iagttagelser noteres. Fag og emner Med udgangspunkt i gruppens noter, skal gruppen nu vælge imellem, at: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk 1. Lave egen film og fortolkning af det uperfekte menneske 2. Lave egen film og fortolkning af det perfekte menneske i dag Grupperne får resten af dagen til at arbejde med filmen og denne vises for resten af klassen den efterfølgende dag. Færdigheds og vidensområde Normer og idealer, kroppen Variation I stedet for en film, kan grupperne vælge at fremlægge sin fortolkning som et skuespil. Mellem første og anden visning af film foretages en brainstorm på, hvad eleverne har lagt mærke til i forhold til den perfekte krop. På den baggrund skal eleverne ved anden visning af film lægge mærke til yderligere måder at se den perfekte krop på. Gode råd til underviseren: Forsøg at få fremhævet alle elevernes tanker for klassen. Inddel evt. eleverne i grupper med elever, der kan have forskellige forestillinger af mennesket og menneskekroppen. Tid 3-4 lektioner Materialer Filmen Det perfekte menneske (Jørgen Leth, 1967) Arbejdsark

7 Arbejdsark, øvelse 3 Analyse af kortfilmen Det perfekte menneske. Skriv stikord til følgende hovedpunkter. Genre - hvad er filmens genre? _ Handling hvad handler filmen om? Tid og sted i hvilken tid foregår filmen? I hvilket miljø? Hvordan kommer tid og sted til udtryk? _

8 Personkarakteristik hvem er filmens centrale personer? Konflikt - hvad er filmens omdrejningspunkt? Filmens stil og virkemidler:

9 Temaer: Budskab: Perspektivering hvilken periode er filmen fra?

10 4. FORSKELLIGE FORUDSÆTNINGER Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer dagens emne forskellige forudsætninger. Eleverne får udleveret et arbejdsark, hvor de skal skrive eksempler på, hvad de mener, det vil sige at være anderledes. Eleven kan diskutere, forstå og samtale om problemstillinger, der er knyttet til det at være anderledes. Eleverne lægger sedlen i brevkassen (kan være en skoæske, hvor der skæres en revne i låget). Fag og emner Alle eleverne samler sig i en rundkreds - enten stående eller siddende på stole. Underviseren trækker nu en seddel fra brevkassen og læser eksemplet højt. Er eleverne enige i eksemplet/udsagnet, rejser de sig op og bytter plads med en af de andre som også er enig. Er eleverne uenige, bliver de siddende/stående på samme plads. Hvis der kun er én, der er enig, rejser eleven sig og bytter plads med underviseren. Færdigheds og vidensområde Når alle eksempler/udsagn er læst højt, skal underviseren skabe en dialog med udgangspunkt i nogle af eksemplerne om, hvorledes man kan handle ift. at være anderledes. Kan man ændre synet på dette? Hvordan? Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Normer og idealer, kroppen Tid Variation 1 time og 30 min I stedet for at eleverne bytter plads, kan der indføres en øvelse som eleverne gør på stedet (ex. englehop, bokse 5 gange i luften) eller måden hvorpå eleverne bevæger sig fra sin plads til en anden kan varieres (ex. gadedrengehop, hinke, hælspark, baglæns gang m.m.). Materialer Gode råd til underviseren Brug evt. brevkassen som vidensbank. Det vil sige, at eleverne i løbet af en projektuge kan skrive eksempel/udsagn ned og lægge i brevkassen og når ugen er ved at være slut, har klassen mange forskellige bud på, hvad det vil sige at være anderledes. Disse bud kan med fordel bruges til at skrive et essay i dansk eller at arbejde videre med forslag til, hvorledes der kan laves en politik på skole, så det bliver acceptabelt at være anderledes med udgangspunkt i enkelte relevante udsagn. Arbejdsark

11 Arbejdsark, øvelse 4 Skriv et eksempel eller udsagn på, hvad det vil sige, at være anderledes. Klip/eller riv herefter eksemplet/udsagnet ud og læg det i brevkassen. Eksempel 1: Eksempel 2: Eksempel 3 :

12 5. BREVKASSEN FRA SEX OG SAMFUND, NORMER OG IDEALER 4-6 KLASSE, S Beskrivelse Underviseren præsenterer deltagerne for ét af brevkassespørgsmålene på arbejdsarket. Underviseren for- tæller eleverne, at det er et ægte spørgsmål stillet i en brevkasse for børn på internettet ( hvor man kan skrive ind anonymt. Spørgsmålet læses op eventuelt af en elev. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper à to-tre personer, hvor det er deres opgave at være rådgivere og give gode råd og svar på spørgsmålet. Grupperne får et par minutter til at tale sammen. Eleverne gøres opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar. Underviseren interviewer nu grupperne (eksempelvis: Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke forskellige råd har I? Hvorfor ville det være en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I fore- slår? Hvordan handler dette spørgsmål om normer for køn/krop?). Gennemgangen af spørgsmålet sluttes med en opsummering. Herefter kan der arbejdes videre med de andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket. Som afslutning på arbejdet med øvelsen kan underviseren indlede en dialog i klassen med følgende spørgsmål: Tror I, at der er mange børn og unge, der oplever at føle sig anderledes end deres klassekammerater, venner, søskende eller familie? Hvordan kan det være godt at føle sig anderledes? Hvordan kan det være svært? Hvilke eksempler på normer for krop og køn kom til udtryk i brevkassespørgsmålene? Hvad fortæller brevkassespørgsmålene om, hvad normer for krop og køn kan betyde for ens trivsel? Hvem kan man snakke med, hvis man synes, det er svært at føle sig anderledes, eller hvis man føler sig presset af normer for krop og køn? (venner, forældre, lærere, andre, anonyme rådgivninger til børn og unge?). Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at snakke med de forskellige? Læringsmål Eleverne kan diskutere de konkrete problemstillinger, der handler om normer for krop og køn. Eleverne kan formulere handlemuligheder i forhold til konkrete problemstillinger om normer for krop og køn. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds og vidensområde Normer og idealer, kroppen Tid 1 t. 1 t. og 30 min Materialer Arbejdsark

13 Arbejdsark, øvelse 5 Case 1 Hej. Mit spørgsmål er måske lidt mærkeligt og ikke så stort som de fleste andre herinde. Men når jeg er i skolen, er jeg stille og lidt genert og snakker ikke så meget. Når jeg så er hjemme, er det noget helt andet. Jeg fjoller, griner og har det rigtig sjovt. Også når jeg har venner på besøg, og jeg er hjemme ved dem. Det er bare, når jeg kommer hen i skolen, at min 'kedelige' side kommer frem. Og det er virkelig irriterende, for jeg vil gerne have, at mine klassekammerater ved, hvor sjov og 'frisk' jeg kan være... Jeg ved ikke lige, hvorfor det er sådan. Jeg er jo helt tryg i skolen, men åbenbart ikke tryg nok, siden jeg ikke kan være mig selv? Håber, I kan svare. Case 2 Hej :-) Jeg er en pige, som har et lille problem. Jeg er en lidt anderledes pige end alle de andre fra min klasse, og det kan godt en gang imellem være et lille problem. Jeg tror ikke, at jeg vil konfirmeres, for jeg tror ikke på Gud. Men mine bedsteforældre er meget religiøse, og jeg vil jo ikke have dem til at hade mig for evigt. Alle mine venner støtter mig, selv om de selv skal konfirmeres. Men jeg ville ønske, min familie også gjorde. Hvad synes I, at jeg skal gøre? Hilsen mig

14 Case 3 Hej, jeg er en pige, der er mulat. Min far er sort, og min mor er hvid. Jeg har det fint med at være mulat. Jeg er stolt af det. Men alligevel har jeg det nogen gange sådan hvad er jeg? Jeg føler mig nok mest sort. Sorte stop- per af og til op og hilser og snakker med mig. Men andre gange tænker jeg, om de accepterer mig? Eller syntes de, at jeg er hvid? Og hvad med hvide? Hvad syntes de? Jeg ville ønske, jeg bare kunne tage begge de smukke kul- turer til mig, og føle mig 100 % som begge dele. Men jeg kan ikke og aner ikke hvorfor. Hvad synes I, at jeg skal gøre? Hilsen M Case 3 Jeg er en dreng på tretten år, som føler mig meget ensom på grund af, at jeg er homoseksuel. Alle dem jeg kender har allerede haft deres første kæreste og første kys, og jeg har aldrig haft sådan noget. Den eneste, der ved, at jeg er bøsse er min gode veninde. Jeg har vidst det, lige siden jeg var tolv, og jeg må lyve hver eneste dag for at holde det hemmeligt. Når drengene i min klasse kalder hinanden "bøsserøv", så gør det mig altid en lille smule trist, men jeg smiler bare videre, selvom der lige er blevet talt nedværdigende om min seksualitet og derfor mig. Jeg ville gerne møde en anden ligesom mig, men på alle de hjemmesider, hvor man kan chatte med homo- seksuelle, er de alle sammen år gamle.