Regeringens finanslovsforslag 2002

Regeringens finanslovsforslag 2002 - en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser med særlig fokus på medlemmer af HK/Stat-København Februar 2002 Finn Kenneth Hansen og Karl Vogt-Nielsen

CASA Regeringens finanslovsforslag 2002 - en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser med særlig fokus på medlemmer af HK/Stat-København Februar 2002 Finn Kenneth Hansen og Karl Vogt-Nielsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Regeringens finanslovsforslag 2002 - en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser med særlig fokus på medlemmer af HK/Stat-København CASA, Februar 2002 ISBN 87-90751-78-7 Elektronisk udgave: ISBN 87-90751-79-5

Forord Den nye VK-regering fremlagde tirsdag d. 29. januar forslag til Finanslov 2002. Forslaget bygger i høj grad på den tidligere SR-regerings fremlagte Finanslovsforslag for 2002, dog med en række justeringer og omprioriteringer. Herunder bl.a. en plan for nedbringelse af den statslige sektor frem til 2005. På den baggrund har HK/Stat-København ønsket en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens finanslovsforslag 2002, herunder en vurdering af hvad det betyder for afdelingens ansatte HKere i staten. Der er tale om en minutiøs gennemgang af finanslovsforslaget med særlig fokus på en opgørelse over samtlige personaleændringer i statens institutioner for 2005 i forhold til 2001. Derudover er der foretaget en beskæftigelsesmæssig vurdering af hovedelementerne i VK-regeringens justeringer og omprioriteringer. Set i lyset af disse er der på baggrund af regeringens fremlagte økonomiske redegørelse foretaget en vurdering af den samlede udvikling i beskæftigelse og arbejdsløshed. HK/Stat-København har til brug for undersøgelsen leveret statistisk materiale over afdelingens HK-ansattes fordeling på statslige arbejdspladser. Undersøgelsen er foretaget af Finn Kenneth Hansen og Karl Vogt-Nielsen, CASA. CASA Februar 2002

Indholdsfortegnelse 1 Resumé...3 2 Konsekvenser af regeringens fremsatte forslag til finanslov...4 2.1 Virkningerne af hovedelementerne i finansloven...5 2.2 Konklusion omkring konsekvenser af omprioriteringerne i finansloven...7 3 Udsigterne for den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed...8 4 Færre statsansatte inden år 2005...10 5 Færre HK-ansatte i statsligt regi...12 Bilag 1: Oversigt over personaleændringer i 2005 i forhold til år 2001 (detaljeret under hvert ministerium) (8 sider) Bilag 2: Oversigt over personalesituationen i 2001 samt personaleændringerne i 2003 og 2005 i forhold til 2001 (på ministerielt niveau med udvalgte underliggende instanser) (3 sider) Bilag 3: Oversigt over de samlede personaletal og herunder HK-personale (dækkende HK/Stat-Københavns område) fordelt på ministerier, samt årlig udvikling heri 2000-2005 og med beregning af den årlige ændring i forhold til år 2001 (1 side) Bilag 4: Detaljeret gennemgang af HK-personale (dækkende HK/Stat-Københavns område) på de enkelte institutioner og beregnede ændringer heri udfra en forholdsmæssig beregning af personalereduktionerne på de enkelte institutioner (10 sider)

1 Resumé I den seneste økonomiske oversigt fremlagt sammen med finanslovsforslaget anslår regeringen en stigning i beskæftigelsen på 4.000 personer i 2002, dækkende over et fald i den private sektor på 2.000 og en stigning i den offentlige beskæftigelse på 6.000. Med en stigning i arbejdsstyrken regnes der i 2002 med en stigning i arbejdsløsheden på 5.000. Regeringens skøn hviler på en meget positiv bedømmelse både med hensyn til væksten i beskæftigelsen og til væksten i arbejdsstyrken. Undersøgelsen konkluderer, at indrages finanslovskonsekvenserne i vurderingen af bl.a. den offentlige beskæftigelse, og indlægges en mere neutral bedømmelse af virkningerne af de internationale konjunkturer, vil arbejdsløsheden for første gang i mange år være stigende igennem året og komme til at slutte på et niveau på over 150.000 arbejdsløse i 2002 og med en fortsat stigning i arbejdsløsheden i 2003. På det statslige område konkluderes, at finanslovsforslaget over en 4-årig periode betyder en nedgang på mindst 8.000 fuldtidsstillinger (ex. uddannelsesinstitutioner) svarende til ca. 11.000 ansatte i forhold til i 2001. Godt halvdelen heraf skal ifølge finanslovsforslaget være opnået i 2003. I det oprindelige finanslovsforslag fra SR-regeringen (august 2002) var indarbejdet en nedgang i den statslige beskæftigelse frem til 2005 på 4-5.000 fuldtidsstillinger, og med VK-regeringens finanslovsforslag (januar 2002) er lagt et tilsvarende antal nedskæringer oveni. Undersøgelsen viser endvidere, at der hvad angår HK/Stat-Københavns område skal påregnes mindst 598 færre HK-fuldtidsstillinger i 2003 på statsområdet og mindst 1.121 færre i 2005. 3

2 Konsekvenser af regeringens fremsatte forslag til finanslov Finansloven som den nuværende regering har fremlagt og nu har fået flertal for er som udgangspunkt baseret på den finanslov den forrige SR-regering fremlagde inden udskrivelsen af valget. Ændringerne i forhold til denne er en opprioritering af forskellige basale serviceydelser inden for sygehus- og socialsektoren, der fortrinsvis kommer syge, ældre og børnefamilier til gode og reduktion af skatter og afgifter. Omprioriteringerne i forhold til tidligere finanslov løber op i ca. 7 mia. kr. Med regeringens målsætning om balanceret budget er der samtidig tale om besparelser (nedbringelse af udgifter), som svarer til de øgede udgifter og mindre indtægter. Det drejer sig primært om sanering af statslige tilskud og puljer, nedskæringer i statens institutioner, nedbringelse af udgifter til u- lands- og miljøbistand samt nedlæggelse af råd, nævn og centre samt anvendelse af reserver dvs. ubrugte midler. Finansieringen skulle løbe op i 7 mia. kr. for finansåret 2002. Ud over finansloven for 2002 har regeringen i forbindelse med fremlæggelsen af denne fremlagt planer for den statslige administration frem til 2005, hvor der i perioden 2003-2005 påregnes budgetforbedringer på 3, 5 og 7 pct. i forhold til tidligere forudsatte niveau. Effektiviseringskravet for 2002 er på ekstra 1 mia. kr. fordelt på forskellige ministerområder. Selv om der i forhold til det totale finanslovsbudget er tale om en mindre omprioritering, er der med regeringens vedtagne finanslov tale om mange og forskellige vidtrækkende konsekvenser for enkeltpersoner, grupper af personer, organisationer, institutioner, erhvervsliv, virksomheder og samfundet. Det er ikke formålet med dette notat at se på samtlige konsekvenser af finansloven. Primært vil vi se på de beskæftigelsesmæssige konsekvenser og primært betydningen for den statslige beskæftigelse herunder beskæftigelsen for HKere (undersøgelsen dækker alene den del af HKere, som er dækket af HK/Stat-København). Notatet vil først gennemgå de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af hovedelementerne i omprioriteringen. Der er tale om kortsigtede konsekvenser dvs. som påvirker året 2002 og mere langsigtede konsekvenser dvs. beskæftigelsen på længere sigt. Dernæst vil vi se på beskæftigelsesudviklingen i forhold til den samfundsøkonomiske udvikling dvs. også inkluderet bedømmelserne for den nationale omfattende både den offentlige og private sektor og internationale konjunktur. 4

2.1 Virkningerne af hovedelementerne i finansloven Serviceforbedringer I følge regeringen gives 1½ mia. kr. ekstra til sygehusene og lidt mere end ½ mia. kr. til ældreområdet. Formålet med midlerne til sygehusene er, at antallet af behandlinger øges, og at der sker en nedbringelse af ventetider til sygehusene. Formålet med midlerne til ældreområdet er at forbedre omsorg og pleje for ældre, som har behov for hjælp og øge valgfriheden på ældreområdet. Udgifter til sygehuse og ældreområdet er amtskommunernes og kommunernes område. I forhold til de budgetter som foreligger for 2002 er der allerede en forøgelse af udgifterne på sygehusene på næsten 4½% fra 2001 til 2002 og til ældrepleje på 3%. Med regeringens ekstra udgifter er der tale om en stigning i sygehusudgifterne på næsten 8½% fra 2001 til 2002 i faste priser og på ældreområdet en stigning på 4% i faste priser. De forøgede midler til områderne vil give mulighed for en forøgelse af beskæftigelsen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor den vil være på kort sigt. Hvad angår sygehusene vil den øgede produktion først og fremmest komme gennem en udvidelsen af kapaciteten og produktivitetsforøgelse bl.a. gennem indkøb af nyt udstyr og betaling af overarbejde. Der vil kun ske en beskeden stigning i beskæftigelsen af læger og sygeplejersker, også på grund af mangel på arbejdskraft. På længere sigt kan det tænkes, at en forbedring af forholdene på sygehusene vil kunne fastholde og forøge antallet af specielt sygeplejersker på sygehusene På ældreområdet vil der ske en forøgelse af beskæftigelsen, idet der er tale om et generelt løft af omsorg og pleje som er arbejdsintensiv. Intentionen med merbevillingen er bl.a. at sikre de ældre øget valgfrihed i hjemmehjælpen. Det vil bl.a. ske ved at kommunerne køber hjemmehjælp af private virksomheder. Beskæftigelsen vil på kort sigt være påvirket af hvor hurtigt ny arbejdskraft er til rådighed, og vil derfor nok ikke blive større end 500-800 personer, men på længere sigt vil der være tale om en større stigning. Begrænsningerne på beskæftigelsen ligger i regeringens overordnede målsætning om, at det offentlige forbrug kun må stige med 1% årligt frem til 2005. Den store stigning i midlerne til disse områder vil have en indkomsteffekt, som generelt vil øge forbrugsmulighederne og dermed have en indirekte beskæftigelseseffekt. Med virkning fra 1. januar 2002 gennemføres en ét års fleksibel barselsorlov. Barselsorloven med fuld dagpengeret forlænges med 20 uger til i alt 52 uger og erstatter samtidig børnepasningsorloven. De økonomiske konsekvenser er en merudgift på ½ mia. kr. i 2002. Den forbedrede barselsorlov 5

vil give forældre en højere ydelse i en længere periode, hvilket formentlig vil betyde en højere udnyttelsesgrad end i dag, og dermed give en påvirkning af arbejdskraftudbudet. I lovforslaget skønnes det, at arbejdsstyrken vil blive reduceret med ca. 2000 fuldtidsansatte. Beskæftigelsesvirkningen vil afhænge af, om vikardækningen vil blive forøget af den nye orlov. Da der vil være mulighed for en mere samlet lang barselsperiode kunne der tænkes en forøgelse. Der vil således være en positiv beskæftigelsesvirkning af den ændrede barselsorlov. Omprioriteringer omfatter endelig en lang række forslag til forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne. Der er afsat en ½ mia. kr. En meget stor del (ca. 400 mill. kr.) af denne pakke er hvad man kunne kalde skattelettelser til erhvervslivet, og 100 mill. kr. er statslige udgifter og tilskud. Det sidste omfatter fx 20 mill. kr. mere til regional erhvervspolitik og 10 mill. kr. til initiativer til forbedring af produktiviteten i byggesektoren. Det er meget vanskeligt at sige, i hvilket omfang denne forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne vil give grundlag for en forøgelse af beskæftigelsen, da den store del er generelle tilskud og kun en mindre del er mere målrettet. Nedskæringerne og besparelserne Finansieringen af ovenstående serviceforbedringer sker fortrinsvis via en begrænsning af statslige tilskud og puljer og en effektivisering i staten samt en nedskæring i udviklings- og miljøbistanden. Begrænsningen af statslige tilskud og puljer er ganske omfattende og udgør samlet 2.2 mia. kr. i 2002. Der er tale om en meget lang række af forskellige aktiviteter, som dækker administration, forskning, forsøgsvirksomhed, oplysningsvirksomhed, formidling, kulturelle, sociale og miljømæssige initiativer og aktiviteter. Der er ikke overblik over hvor mange job der egentligt er afhængige af disse tilskud og puljer. Det gør det vanskeligt at sige noget om beskæftigelseseffekterne. Det man ved er, at nogle aktiviteter vil ophøre når tilskud fjernes, andre vil blive beskåret og andre igen vil kunne skaffe alternative finansieringskilder. Det er også på den baggrund vanskeligt at opgøre den beskæftigelsesmæssige effekt. Men på kort sigt må det skønnes at løbe op i mindst 1.000 fuldtidsbeskæftigede og på længere sigt noget mere. Effektiviseringen i staten vil som det fremgår af næste kapitel og Bilag 1 i perioden frem til 2005 løbe op i en reduktion på 8-9.000 fuldtidsansatte. På kort sigt dvs. i 2002 vil der være tale om en reduktion på 2-3.000 personer. 6

Beskæringen af udviklings- og miljøbistanden med 1½ mia. kr. vil først og fremmest ramme de fattige udviklingslande, men vil også ramme den hjemlige beskæftigelse og indtjening, da en del af bistanden direkte eller indirekte går tilbage til Danmark og påvirker dansk beskæftigelse. 2.2 Konklusion omkring konsekvenser af omprioriteringerne i finansloven Sammenfattende vil de forskellige hovedelementer på kort sigt bidrage til en forøgelse af arbejdsløsheden. Der vil i 2002 blive nedlagt flere job, end der vil blive oprettet job. De nedlagte job gælder specielt antallet af statslige job samt job knyttet til statslige tilskuds- og puljemidler. Den forøgelse af job, som vil komme i sygehus- og ældresektoren og i den private sektor (som følge af finansloven), kan slet ikke opveje de mange nedlagte job i staten og afledte job af beskæringerne i tilskuds- og puljemidlerne. Også i de kommende år 2003, 2004 og 2005 må der med de elementer som foreligger skønnes, at der bliver nedlagt flere job, end der bliver oprettet. Det kommer imidlertid an på, hvor meget træk der vil komme på sygehusog ældresektoren og virkningerne af konkurrenceevnetiltagene. Der til kan komme ændringer i de kommende enkelte årlige finanslove. Men regeringens bebudede skattestop i absolutte kroner og målsætning om en 1% stigning i det offentlige forbrug sætter nogle begrænsninger, og betyder at der bliver meget lidt plads til serviceforbedringer og tiltag der bedre jobsituationen. 7

3 Udsigterne for den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed Dansk økonomi befinder sig for øjeblikket i bunden af et mindre konjunkturtilbageslag. Væksten er påvirket negativt af omsvinget i udlandet, og tidspunktet for hvornår den internationale vending vil komme er usikker, ligesom det er usikkert, hvornår det vil slå igennem på danske økonomi. Det private forbrug har været faldende, og erhvervsinvesteringerne har været faldende i det seneste år set i lyset af den aftagende økonomiske vækst og internationale tilbageslag. Det internationale tilbageslag har imidlertid ikke påvirket dansk økonomi så kraftigt som andre lande. Arbejdsløsheden har været fortsat faldende, og beskæftigelsen er samlet set steget mere end forventet i 2001. De seneste opgørelse fra 2. og 3 kvartal 2001 viser, at stigningen i beskæftigelsen dækker over et fald i den private beskæftigelse og stigning i den offentlige beskæftigelse. Udsigterne på kort sigt 2002 Udsigterne for beskæftigelsen er således ikke positive ved indgangen til 2002. Der må forventes en fortsat faldende beskæftigelse i den private sektor, hvilket bekræftes af daglige meldinger om lukninger af virksomheder. Spørgsmålet er om denne situation vil vende i løbet af 2002. Regeringens vurderinger er et beskedent fald i den private sektor i 2002, men en stigning i beskæftigelsen i den offentlige sektor. Regeringen regner således både med en stigning i beskæftigelsen og arbejdsløsheden i 2002. I den seneste økonomiske oversigt fremlagt sammen med finanslovsforslaget anslås en stigning i beskæftigelsen på 4.000, hvor der regnes med et fald i den private sektor på 2.000 og en stigning i den offentlige beskæftigelse på 6.000. Med en stigning i arbejdsstyrken regnes med en stigning i arbejdsløsheden på 5.000. Regeringens skøn hviler på en noget positiv bedømmelse. Dels en optimistisk vurdering af udviklingen i arbejdsstyrken af den private sektors beskæftigelsesudvikling, og en manglende inddragelse af finanslovskonsekvenserne i vurderingen af den offentlige beskæftigelse. For 2002 vil beskæftigelsen falde i den private sektor både pga. de internationale konjunkturer og en forventet afmatning i den private efterspørgsel (herunder det private forbrug). Spørgsmålet er, hvor stort faldet vil være specielt hvad angår industribeskæftigelsen og beskæftigelsen i den private service. Beskæftigelsen i den offentlige sektor vil være kendetegnet ved et fald i beskæftigelsen i den statslige sektor (som følge af regeringens fremlagte finanslovforslag) og en stigning i den kommunale beskæftigelse. 8

Konklusionen er, at arbejdsløsheden for første gang i mange år vil være stigende igennem året og komme til at slutte på et niveau på over 150.000 arbejdsløse. Udsigterne på længere sigt 2003-2004 Beskæftigelsen på lidt længere sigt (2003 og 2004) vil være helt afhængig af påvirkningen af de internationale konjunkturer og væksten i den danske økonomi, som må formodes at blive lavere end regeringens skøn. Beskæftigelsen i den offentlige sektor vil være beskeden pga. det fortsatte fald i den statslige beskæftigelse og målsætning om 1% stigning i det offentlige forbrug. Hvis arbejdsløsheden skal blive mindre end i 2002 kræver det, at der sker en vending i den private sektors beskæftigelse. Det vil sige en vending fra det fald i beskæftigelsen, som vi vil opleve i 2002 til en kraftig stigning i 2003 og 2004. Udviklingen i arbejdsløsheden vil imidlertid også være påvirket af udviklingen i arbejdsstyrken. Den ændrede barselsorlov vil trække denne i nedadgående retning. Hvis arbejdsstyrken udviser en beskeden stigning, vil der på trods af en beskeden stigning i den samlede beskæftigelse være en uændret registreret arbejdsløshedssituation. Stiger arbejdsstyrken derimod, vil der være tale om en fortsat stigning i den registrerede arbejdsløshed i 2003. Meget tyder på, at nedgangen i den statslige beskæftigelse i de kommende år vil præge arbejdsløshedssituationen, da det næppe vil være muligt for andre sektorer at opveje denne nedgang. Holder dette stik, vil størrelsen af arbejdsløsheden derfor i stor udstækning være påvirket af udviklingen i arbejdsstyrken. Stiger denne jævnt med i gennemsnit ca. 8.000 personer om året tyder meget på, at der også vil være tale om en stigning i arbejdsløsheden i 2003. 9

4 Færre statsansatte inden år 2005 En minutiøs gennemgang af finanslovsforslagets opgørelse over samtlige personaleændringer i statens institutioner for 2005 i forhold til 2001 viser, at der samlet nedlægges stillinger svarende til mindst 8.570 årsværk og oprettes nye stillinger svarende til 793 årsværk. Netto nedlægges således mindst 7.921 fuldtidsstillinger, svarende til ca. 11.000 ansatte. Hertil kommer privatiseringsprojekter som betyder 655 færre statslige stillinger. I denne opgørelse er ikke medtaget nedskæringer i universitets- og andre uddannelsesinstitutioner, idet disse ikke kan aflæses direkte af finanslovsforslaget. Der er således tale om en noget større reduktion i antal stillinger end finansminister Thor Petersen oplyste ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget. Her oplyste finansministeren, at der over en 4-årig periode var tale om ca. 5.000 færre stillinger. Dette skal formentlig forklares ved, at finansministerens tal var udtryk for ændringen i forhold til den tidligere regerings finanslovsforslag fra august 2001. En stikprøvekontrol af personaleoversigternes udvikling i denne viser da også, at SR-regeringen i deres finanslovsforslag har indarbejdet en nedgang i antal statslige fuldtidsstillinger, som for 2005 kan opgøres til 4-5.000 fuldtidsstillinger, hvorved den samlede forskel i forhold til 2001 netop er af den størrelsesorden, som vores undersøgelse når frem til. Af opgørelsen fremgår, at der allerede med virkning fra 2003 skal være 4.447 færre årsværk i forhold til år 2001 i de statslige institutioner/instanser. Det svarer til ca. 6.200 ansatte, da der gennemsnitligt er 1,4 ansat pr. årsværk. Såfremt institutionerne ikke i år når at effektuere de lønbesparelser, som allerede har virkning fra i år (svarende til 2.263 årsværk), kan det betyde relativt flere nedskæringer i 2003. Nogle nedskæringer har dog været planlagt i længere tid, mens de andre steder kan blive vanskelige at indfri i indeværende år og derfor skal effektueres med renters rente næste år. Opgørelsen omfatter alene den statslige sektor og indregner således ikke, i hvilket omfang de øgede midler til fx ældre- og sundhedsområdet samt sygehusområdet skaber nye jobs i kommuner og amter. Opgørelsen medtager omvendt heller ikke den negative jobeffekt som følge af nedlæggelse eller reduktion af puljer og tilskudsordninger, som også kommuner har kunnet søge f.eks. den grønne jobpulje. 10

Opgørelsen viser, at der mindst skal spares følgende årsværk i forhold til år 2001 (akkumuleret): Årstal Brutto nedlagte i forhold til 2001 Nye stillinger i forhold til 2001 Netto nedlagte i forhold til 2001 2002 3.135 872 2.263 Privatiseres 2003 5.436 870 4.566 536 2004 7.314 835 6.479 655 2005 8.714 793 7.921 655 Nedenfor er en Top-14 liste over de instanser, som skal reducere mere end 100 årsværk frem til 2005 i forhold til 2001: Forsvarskommandoen... Told og Skat... Dansk Røde Kors... Arbejdsformidlingen... Udenrigstjenesten... Kriminalforsorgen i anstalter... Retterne... Fødevaredirektoratet... Skov- og Naturstyrelsen... Miljøstyrelsen... RISØ... Danmarks Jordbrugsforskning... Kort- og Matrikelstyrelsen... Vejdirektoratet... 1.374 årsværk 1.130 årsværk 1.070 årsværk 400 årsværk 396 årsværk 328 årsværk 248 årsværk 252 årsværk 176 årsværk 145 årsværk 140 årsværk 141 årsværk 132 årsværk 121 årsværk Den gennemsnitlige nedskæring i personale er på 8,4% (2005 i forhold til 2001), men nogle rammes relativt hårdere. Nedenfor bringes en Top-17 liste over større institutioner/instanser (dvs. over ca. 40 årsværk i 2001), hvor nedskæringen udgør mere end 20% af institutionens årsværk i 2001, og som derved bærer en relativt noget større andel end den gennemsnitlige nedskæring: Dansk Røde Kors... 76,6% Drift/vedl. af motorveje (kontrakt, Vejdirektoratet)... 74,7% Danmarks Transportforskning... 40,0% Arbejdsmarkedsstyrelsen... 38,5% Miljøstyrelsen... 32,8% Energistyrelsen... 32,7% Arbejdsmiljøinstituttet... 32,5% Kort- og Matrikelstyrelsen... 26,9% Vejdirektoratet... 26,5% SU-styrelsen... 26,2% Udenrigstjenesten... 24,2% Den Danske Filmskole... 23,6% Patientskadeankenævnet... 23,1% Biblioteksstyrelsen... 22,6% Rigsarkivet... 22,0% Økonomistyrelsen... 21,7% Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)... 21,0% 11

5 Færre HK-ansatte i statsligt regi Der er som led i undersøgelsen gennemført en beregning af den relative nedgang i antal HK-ansatte på den enkelte statsinstitution anført i finansloven. Undersøgelsen omfatter alene den andel af HKere, som er dækket af HK/Stat-Københavns område. En række statslige institutioner er placeret eller har afdelinger udenfor Københavns-området. De HKere som er ansat der er IKKE omfattet af undersøgelsen. Nedskæringer i HK-personale på disse institutioner og afdelinger skal således tillægges de tal, som præsenteres her i undersøgelsen. Med relativ skal forstås, at det først er beregnet, hvor meget den samlede arbejdsstyrke på den enkelte institution skal reduceres jf. finanslovens personaleoversigter. Herefter er med baggrund i HK/Stat-Københavns tal for antal HK-ansatte ved den enkelte institution beregnet hvor stor en andel af disse, der statistisk vil udgøres af HKere. Eksempel: Arbejdstilsynet har i 2001 675 fuldtidsstillinger jf. finansloven. Dette skal nedsættes med 20 i 2003, 40 i 2004 og 94 i 2005. Ifølge HK/Stat-København er der 96 HKere ansat under Arbejdstilsynet (i Københavnsområdet). Det betyder, at relativt set vil der blive reduceret med 96/675x20 = 3 fuldtidsansatte i 2003, 6 i 2004 og 13 i 2005 i forhold til 2001. Denne relativitetsmetode vil selvfølgelig dække over store variationer på de enkelte institutioner, hvor lokale forhold og aktuelle forhandlinger vil betyde, at hver faggruppe ikke nødvendigvis må tage sin andel af nedskæringen. Det anslås dog, at på et vist aggregeret niveau vil tallene afspejle det faktiske billede, som vil vise sig hen over årene og under alle omstændigheder, vil opgørelsen på institutionsniveau kunne bruges som fingerpeg på, hvor store nedskæringerne vil blive på HK-området, såfremt der bliver tale om en relativt fordelt nedskæring mellem HK og øvrige faggrupper i forhold til aktuelt antal ansatte og dermed i sig selv have værdi som led i forhandlinger. Undersøgelsen konkluderer, at der skal påregnes en samlet reduktion i fuldtidsstillinger som følger, idet der er tale om en akkumuleret opgørelse, hvor alle tal er sat i forhold til antal fuldtidsstillinger i 2001: 2002... 246 fuldtidsstillinger 2003... 598 fuldtidsstillinger 2004... 851 fuldtidsstillinger 2005... 1.121 fuldtidsstillinger 12

Bilag 3 og 4 viser oversigter over HK-effekter. Bilag 3 viser: Nedlagte stillinger på statslige institutioner i alt og heraf anslåede HK-stillinger (under HK/Stat-København) beregnet ud fra en relativ nedskæring efter antallet af HKere på den enkelte institution. Ud for hvert ministerium (samt Folketinget) er angivet en årlig sum af personaleoversigterne (i årsværk eller fuldtidsstillinger) i finanslovsforslaget inden for det pågældende ministerium dækkende årene 2000-2005. Endvidere er anført antallet af HKere under HK/Stat-Københavns område (organiserede og ikke-organiserede), der ved udgangen af 2001 var ansat under hvert ministerieområde. Højre halvdel af søjlerne viser reduktionen i årsværk (fuldtidsstillinger) i forhold til 2001 både totalt og for den andel af HKere der hører til HK/Stat-Københavns område. Det skal bemærkes, at nedskæringer i HK-personale udenfor HK/Stat-Københavns område IKKE indgår i beregningerne. Bilag 4 viser: Som ovenfor, men hvor beregningerne på de enkelte institutioner er medtaget. For hvert ministerium er først angivet de totale personaletal i årsværk (fuldtidsstillinger), og herunder er gentaget de institutioner, hvor der foreligger HK-personaletal, og hvor der er anført hhv. antallet af organiserede HKere og derefter antallet af uorganiserede HKere under HK/Stat-Københavns område. Til højre herfor er angivet den beregnede ændring i det samlede HK-personaletal opgjort i antal personer i hvert af årene 2002-2005 i forhold til 2001. Det skal bemærkes, at der inden for den foreliggende tid til undersøgelsen ikke har været muligt at udrede alle uklarheder i tilknytning til de mange omrokeringer, der har fundet sted som følge af nedlagte ministerier og omflytninger i øvrigt. Undersøgelsen har således afsløret visse fejl i personaleoversigterne i finanslovsforslaget, og hvor disse er bekræftet af ministeriet er de rettet til (det gælder således departement i Sundheds- og Indenrigsministeriet). 13

Bilag 1: Oversigt over personaleændringer i 2005 i forhold til år 2001 opgjort på basis af finanslovforslaget 2002 (januar 2002) I oversigten vises fordelt på institutioner/instanser under hvert ministerium og summeret på ministerieområdeniveau forskellen i finanslovsforslagets angivne personaletal for 2005 og 2001. I søjle 1 vises forskellen mellem 2005 og 2001 opgjort i årsværk. I søjle 2 er ændringen udregnet i procent. 1. Ændring i antal årsværk i forhold til 2001 2. Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Folketinget -2-0,3 Folketinget 8 2,1 Ombudsmanden 0 0,0 Statsrevisoratet 0 0,0 Rigsrevisionen -10-3,8 Statsministeriet -4-3,4 Departementet -3-3,5 Rigsombudsmanden i Grønland -1-5,9 Rigsombudsmanden på Færørerne 0 0,0 Udenrigsministeriet -424-24,9 Udenrigstjenesten i alt, heraf -396-24,2 - udenrigstjenesten (generelt) -258-43,9 - adm. af udviklingsbistand -100-18,2 - eksportfremme -20-6,0 - konsulære opgaver -23-15,9 - sprogskolen 5 33,3 Center for Menneskerettigheder (anslået) -18-38,3 Center for freds- og konfliktforskning (anslået) -10-50,0 Finansministeriet -64-5,4 Departementet 11 5,1 Økonomistyrelsen -54-20,8 Finansstyrelsen -9-3,4 Personalestyrelsen -1-0,9 Center for kompetence mm 4 21,1 Slots og ejendomsstyrelsen kontorejendomme 0 0,0 Slots og ejendomsstyrelsen slotte/haver -15-6,3 14

1. Ændring i antal årsværk i forhold til 2001 2. Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Økonomi- og Erhvervsministeriet -398-14,4 Departementet -18-7,6 Det økonomiske råd -3-16,7 Konkurrencestyrelsen -28-19,9 Erhvervs- og selskabsstyrelsen -38-21,7 Patent- og varemærkestyrelsen 9 3,2 Forbrugerstyrelsen -19-15,8 Elektricitetsrådet -3-6,0 Danmarks gasmateriel prøvning -2-8,7 Finanstilsynet -1-0,6 Erhvervs- og boligstyrelsen -52-18,3 Statens Byggeforsknings Institut (SBI) -9-7,5 Danmarks Statistik -92-15,3 Energistyrelsen -89-32,7 Elsparefonden 0 0,0 Søfartsstyrelsen -53-19,6 Forbrugerrådet (tilskud reduceres fra 14 til 11 mio. kr. i 2005) Danmarks Turistråd (tilskud falder fra 130 til 119 mio. kr. i 2002 og ender på 115 mio. kr. i 2005) Dansk Arkitekturcenter (tilskud falder fra 20 til 2 mio. kr. i 2002) Rådvadcentret (hele tilskuddet på 3 mio. kr. bortfalder i 2002) Skatteministeriet -1.157-19,1 Departementet -12-7,8 Landsskatteretten -15-17,6 Told og skat -1.130-19,5 Justitsministeriet -215-1,0 Departementet 6 3,5 Civilretsdirektoratet -6-7,5 Sekr. for erstatningsnævnet 0 0,0 Retslægerådet 0 0,0 Sekr. for retsinformation 0 0,0 Datatilsynet -2-6,5 Politi og anklagemyndighed 333 2,4 Kriminalforsorgens direktorat 14 8,8 Kriminalforsorgen i anstalter mm -328-8,0 Domstolsstyrelsen 19 26,0 Retterne -248-9,8 Procesbevillingsnævnet -3-20,0 Rådet for Større Færdselssikkerhed (tilskuddet falder fra 18 til 10 mio. kr. i 2002) 15

1. Ændring i antal årsværk i forhold til 2001 2. Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Forsvarsministeriet -1.467-5,3 Departementet 7 4,2 Regnskabssekretariatet -1-2,6 Forsvarets interne revision 0 0,0 Forsvarskommandoen -1.374-5,3 Hjemmeværnet -74-8,1 Forsvarets bygningstjeneste -9-5,0 Forsvarets oplysnings- og velfærdstjeneste -2-4,5 Farvandsvæsenet -14-3,3 Lodsreguleringsfonden 0 0,0 Forsvarsministeriets særstatusområder 0 0,0 Socialministeriet -149-13,7 Departementet -33-15,9 Psykolognævnet 0 0,0 Center mod Incest -1-25,0 Børnerådet -2-25,0 Narkotikarådet -6-100,0 Ældreforum -5-100,0 Rådet for socialt udsatte 5 Den sociale ankestyrelse -18-15,4 Den sociale ankestyrelse arbejdsskader 13 14,3 Den sociale sikringsstyrelse -7-4,4 Institut for Pensions- og ældrepolitik 6 85,7 Socialforskningsinstituttet -11-6,5 Center for selvmordsforskning 0 0,0 Formidlingscentre -46-74,2 Center for frivilligt socialt arbejde -4-30,8 Videnscenter for socialpsykiatri 0 0,0 Center for forebyggende/socialt arbejde prostituerede -8-100,0 Dansk Ungdomsklubseminarium -5-100,0 Statens Øjenklinik -1-5,0 Center for Ligebehandling af handicappede -1-7,7 Center for små handicapgrupper -1-8,3 Døvefilm Video -1-5,9 John F. Kennedy Instituttet -8-13,6 Kofoeds Skole -15-16,1 16

1. Ændring i antal årsværk i forhold til 2001 2. Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet -84-2,3 Departementet -26-9,6 CPR-administrationen -4-15,4 Militærnægteradministrationen -1-6,3 Sundhedsstyrelsen 24 10,5 Lægemiddelstyrelsen 13 5,4 Sundhedsvæsenets patientklagenævn -9-23,1 Patientskadeankenævnet 0 0,0 Lægemiddelskadeankenævnet 0 0,0 Embedslægerne 7 7,4 Det Etiske Råd -6-100,0 Statsamterne -96-12,6 Statens Institut for Folkesundhed -5-8,8 Statens Seruminstitut 68 5,8 Redningsberedskabet -30-4,3 Beredskabsforbundet -19-100,0 Videns- og forskningscenter for alternativ behandling (tilskud på 3 mio. kr. bortfalder fra 2002) Beskæftigelsesministeriet -673-17,3 Departementet -6-3,4 Forligsinstitutionen (Arbejdsretten) -1-12,5 Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet -3-9,7 Arbejdstilsynet -94-13,9 Arbejdsmiljøinstituttet -49-32,5 Arbejdsmiljørådets Service Center 0 0,0 Arbejdsdirektoratet -21-11,5 Arbejdsmarkedsstyrelsen -97-38,5 Arbejdsformidlingen -400-16,8 The Copenhagen Centre -6-100,0 Formidlingscenter Århus 4 Arbejdsskadestyrelsen (statsvirksomhed) -6-2,2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration -1.024-53,9 Departementet 50 37,6 Udlændingestyrelsen 9 2,5 Dansk Røde Kors indkvartering af asylansøgere -76,6-1.070 Sekretariat for kvarterløft -5-100,0 Udrykningsholdet -8-100,0 17

1. Ændring i antal årsværk i forhold til 2001 2. Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling -112-7,0 Departementet 62 25,9 IT- og Telestyrelsen -4-1,7 Statens forsknings- og uddannelsesbygninger 0 0,0 Myndigheds- og forvaltningsopgaver -1-10,0 Studenterrådgivningen -6-18,8 Rektorkollegiets sekretariat -3-23,1 Risø -140-16,3 Dansk Rumforskning -3-5,8 Dansk Polarcenter -3-11,1 Center for Sprogteknologi -1-4,8 Center for IT-forskning -10-100,0 Analyseinstitut for forskning -2-10,0 Telebrugernævnet/teleklagenævnet -1-9,1 Det administrative Bibliotek 0 0,0 Universiteter (personaletal ses ikke i FL) Undervisningsministeriet -96-6,9 Departementet -48-7,8 SU-styrelsen -45-26,2 Rådet for uddannelse- og erhvervsvejledning 0 0,0 Aflønning af tjenestemænd (drift) 0 0,0 Statens pædagogiske forsøgscenter -2-5,9 Skovskolen -4-4,9 Sorø Akademi 5 6,8 Danmarks Evalueringsinstitut 1 2,1 UNI-C 1 0,4 Europaskolerne -3-9,7 CIRIUS (Center for Information og Rådgivning om Int. Udd.) -1-2,0 Uddannelsesinstitutioner (personaletal ses ikke i FL) 18

1. Ændring i antal årsværk i forhold til 2001 2. Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Kulturministeriet -355-10,1 Departementet -8-7,0 Internationalt kultursekretariat 4 Medie- og Tilskudssekretariatet -1-5,0 Kulturministeriets Kunstsekretariat -12-22,6 Statens Kunstfond -2-22,2 Akademiet for de Skønne Kunster 0 0,0 Charlottenborg 0 0,0 Statens Værksteder for Kunst og Håndværk 0 0,0 Informationscenter for dansk kunsthåndværk 1 25,0 Det danske filminstitut 0 0,0 Medierådet for børn og unge 0 0,0 Biblioteksstyrelsen -12-22,6 Det Kongelige Bibliotek -38-10,6 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek -5-5,0 Statsbiblioteket i Århus -19-7,6 Danmarks Blindebibliotek -10-11,8 Kunstakademiets bibliotek -1-4,8 Statens arkiver -65-22,0 Dansk Folkemindesamling -5-35,7 Dansk Sprognævn -1-8,3 Rigsantikvarembedet -12-100,0 Kulturarvsstyrelsen 81 Nationalmuseet -56-10,5 Tøjhusmuseet 1 5,3 Dansk Landbrugsmuseum -4-13,8 Jagt- og Skovbrugsmuseet -5-38,5 Den Hirschsprungske Samling -3-21,4 Ordrupgårdsamlingen -1-5,6 Statens Museumsnævn -6-100,0 Arkitektskolen i Århus -13-7,5 Kunstakademiets Arkitektskole -40-17,8 Kunstakademiets Billedkunstskoler 3 6,7 Kunstakademiets Konservatorskole -6-15,4 Danmarks Designskole -21-17,2 Glas- og Keramikskolen på Bornholm -1-8,3 Musikkonservatoriet -18-17,6 Det Jyske Musikkonservatorium -11-10,6 Vestjysk Musikkonservatorium -7-20,0 Det Fynske Musikkonservatorium -7-18,4 Nordjysk Musikkonservatorium -1-3,1 Rytmisk Musikkonservatorium -12-19,0 Statens Teaterskole -11-15,1 Den danske Filmskole -13-23,6 Danmarks Biblioteksskole -14-9,7 Designskolen i Kolding -4-7,0 19

1. Ændring i antal årsværk i forhold til 2001 2. Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Kirkeministeriet 0 0,0 Departementet 0 0,0 Biskopper 0 0,0 Miljøministeriet -656-19,4 Departementet -29-19,3 Inst. For Miljøvurdering 10 Naturklagenævn -8-16,0 Miljøklagenævn 0 0,0 Naturrådet -6-100,0 Miljøstyrelsen -145-32,8 DMU -90-21,0 Forskningscentret for Skov og Landskab -9-7,4 Skov- og Naturstyrelsen -176-13,4 Naturforvaltning -23-74,2 GEUS -48-13,7 Kort- og Martrikelstyrelsen -132-26,9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri -583-10,5 Departementet 2 1,2 Direktoratet for Fødevareerhverv -73-14,9 Plantedirektoratet -45-8,9 Fødevaredirektoratet -252-11,2 Danmarks Veterinærinstitut -75-16,4 Danmarks Jordbrugsforskning -141-13,8 Fødevareøkonomisk Institut 4 6,8 Statens Skadedyrslaboratorium -1-2,9 Fiskeridirektoratet -24-8,1 Danmarks Fiskeriundersøgelser 22 8,1 20

1. Ændring i antal årsværk i forhold til 2001 2. Procentændring i antal årsværk i forhold til 2001 Trafikministeriet -1.107-16,8 Departementet -22-14,6 Danmarks Transportforskning -16-40,0 Jernbanetilsynet 4 22,2 Haverikommissionen luftfart 3 33,3 Kommissarius ekspropriationer på Øerne 0 0,0 Auditøren under Trafikministeriet 0 0,0 Haverikommissionen vejtrafik 4 Kommissarius ekspropriationer i Jylland 0 0,0 Vejdirektoratet -121-26,5 - alm. virksomhed -23-28,8 - vejsektoropgaver -53-47,3 - eksport 0 - planlægning/styring af anlægsarbejde -4-2,8 - indtægtsdækket virksomhed -38-33,9 - tilskudsfinansieret forskning -3-33,3 Drift/vedl. af motorveje -65-74,7 Trafikantservice/trafikledelse 7 28,0 Færdselsstyrelsen -12-13,8 Statens Bilinspektion -46-6,6 Tilsyn med civil luftfart (SLV) 0 0,0 Lufthavnsdrift (SLV) 0 0,0 DMI -41-10,1 Flyvesikringstjenesten Danmark 0 0,0 Flyvesikringstjenesten Grønland 0 0,0 Statshavnsadministrationen, Frederikshavn og Esbjerg (privatiseres) -197-100,0 Kystdirektoratet -20-12,7 Statshavnene Helsingør og Thorsminde 0 Bornholmstrafikken (privatiseres) -458-100,0 Banestyrelsen -57-5,9 Servicedivisionen -70-3,9 Reduktion i alt i årsværk og % i 2005 i forhold til 2001-8.576-9,1 Fratræk af privatiseringerne i Trafikministeriet -655 Nettoreduktion i alt i årsværk og % i 2005 i forhold til 2001-7.921-8,4 Denne nettoændring dækker over at der gennemføres såvel op- som nednormeringer. Således tilføres en række institutioner samlet 793 årsværk, mens den samlede bruttoreduktion er på 8.714 årsværk. 21

Bilag 2: Oversigt over personaleændringer i 2003 og 2005 i forhold til 2001 I oversigten vises fordelt på ministerier og med udvalgte grupperinger herunder forskellen i finanlovsforslagets angivne personaletal for år 2001 og ændringen heri i henholdsvis år 2003 og 2005. I søjle 1 vises personaletallet i årsværk (fuldtidsstillinger) forår 2001, jf. finanslovsforslaget. I søjle 2 er vist ændringen i år 2003 i forhold til søjle 1. I søjle 3 er vist ændringen i år 2005 i forhold til søjle 1. 1. årsværk 2. og 3. ændring i forhold til 2001 2001 2003 2005 Folketinget 704-2 -2 Statsministeriet 116-4 -4 Udenrigsministeriet 1.700-263 -424 heraf Udenrigstjenesten 1.633-252 -396 Finansministeriet 1.186-25 -64 heraf Økonomistyrelsen 259-34 -54 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2.764-206 -398 heraf Danmarks Statistik 602-57 -92 Energistyrelsen 272-65 -89 Søfartsstyrelsen 271-36 -53 Erhvervs- og boligstyrelsen 284-13 -52 Konkurrencestyrelsen 141-17 -28 Erhvervs- og selskabsstyrelsen 175-13 -38 Forbrugerstyrelsen 120-3 -19 Skatteministeriet 6.044-695 -1.157 heraf Told og skat 5.805-680 -1.130 Justitsministeriet 20.937 145-215 heraf Kriminalforsorgen i anstalter mm 4.100-127 -328 Retterne (byret mm.) 2.536-107 -248 Politi og anklagemyndighed 13.744 333 333 Forsvarsministeriet 27.806-1.253-1.467 heraf Forsvarskommandoen 25.759-1.160-1.374 Hjemmeværnet 910-74 -74 22

1. årsværk 2. og 3. ændring i forhold til 2001 2001 2003 2005 Socialministeriet 1.091-87 -149 heraf Formidlingscentre 62-45 -46 Kofoeds Skole 93-10 -15 Socialforskningsinstituttet 170-11 -11 Center for forebyg./socialt arbejde for prostituerede 8 0-8 Center for frivilligt socialt arbejde 13-4 -4 Dansk Ungdomsklubseminarium 5-5 -5 Handicap-institutioner 101-7 -11 - Center for Ligebehandling af handicappede - Center for små handicapgrupper - Døvefilm Video - John F. Kennedy Instituttet Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3.639 25-84 heraf Statsamterne 761-41 -96 Statens Seruminstitut 1.170 32 68 Redningsberedskabet 696 17-30 Beredskabsforbundet 19-19 -19 Det Etiske Råd 6-6 -6 Sundhedsvæsenets patientklagenævn 39-7 -9 Statens Institut for Folkesundhed 57-2 -5 Beskæftigelsesministeriet 4.173-397 -679 heraf Arbejdsformidlingen 2.386-245 -400 Arbejdsmarkedsstyrelsen 252-84 -97 Arbejdstilsynet 675-20 -94 Arbejdsmiljøinstituttet 151-43 -49 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1.901-679 -1024 heraf Dansk Røde Kors - indkvartering af asylansøgere 1.396-774 -1070 Sekretariat for kvarterløft 5-5 -5 Udrykningsholdet 8 3-8 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 1.597-45 -112 heraf RISØ 859-110 -140 Studenterrådgivningen 32-5 -6 Undervisningsministeriet 1.396-33 -96 heraf SU-styrelsen 172-33 -45 23

1. årsværk 2. og 3. ændring i forhold til 2001 2001 2003 2005 Kulturministeriet 3.528-151 -355 heraf Statens arkiver (Rigsarkivet) 296-11 -65 Biblioteksstyrelsen 53-10 -12 Det Kongelige Bibliotek 357-26 -38 Danmarks Blindebibliotek 85-4 -10 Kunstakademier 330-32 -44 Danmarks Designskole 122-17 -21 Musikkonservatorier i Danmark 374-38 -56 Teaterskolen og Filmskolen 128-17 -24 Miljøministeriet 3.387-415 -656 heraf Miljøstyrelsen 442-126 -145 Naturforvaltning 31-23 -23 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 429-23 -90 Geologiske undersøgelser (GEUS) 350-19 -48 Kort- og Martrikelstyrelsen 490-69 -132 Naturrådet 6-6 -6 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 5.553-247 -583 heraf Fødevaredirektoratet 2.243-145 -252 Danmarks Jordbrugsforskning 1.024-45 -141 Danmarks Veterinærinstitut 457-3 -75 Direktoratet for Fødevareerhverv 491-51 -73 Plantedirektoratet 504-20 -45 Trafikministeriet 6.584-234 -452 Vejdirektoratet 457-104 -121 Drift/vedl. af motorveje 87-18 -65 Danmarks Transportforskning 40-16 -16 Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 407-18 -41 (samt privatiseringer svarende til 655 årsværk i 2005) I alt 94.165-4.566-7.921 Kirkeministeriet har ingen ændringer (59 ansatte). 24

Bilag 3: Nedlagte stillinger på statslige institutioner I alt (fuldtidsstillinger) og heraf anslåede HK-stillinger (personer) under HK/Stat-København beregnet ud fra en relativ "nedskæring" efter antallet af HK'ere på den enkelte institution Årsværk Reduktion i årsværk (i forhold til 2001) 2.000 2.001 2.002 2.003 2.004 2.005 2.002 2.003 2.004 2.005 Folketinget 690 704 702 702 702 702-2 -2-2 -2 HK 75-2 -2-2 -2 Statsministeriet 108 116 123 112 112 112 7-4 -4-4 HK 32 2-1 -1-1 Udenrigsministeriet 1.638 1.700 1.650 1.437 1.370 1.276-50 -263-330 -424 HK 441-15 -69-84 -107 Finansministeriet 1.327 1.186 1.198 1.161 1.134 1.122 12-25 -52-64 HK 325-2 -11-17 -20 Økonomi- og Erhvervsministeriet 3.059 2.764 2.651 2.558 2.471 2.366-113 -206-293 -398 HK 932-31 -60-87 -119 Skatteministeriet 5.877 6.044 5.705 5.349 5.094 4.887-339 -695-950 -1.157 HK 510-28 -58-79 -96 Justitsministeriet 20.855 20.937 21.159 21.082 20.865 20.722 222 145-72 -215 HK 907 9-16 -55-82 Forsvarsministeriet 27.575 27.806 26.853 26.553 26.338 26.339-953 -1.253-1.468-1.467 HK 943-30 -40-46 -46 Socialministeriet 1.115 1.091 1.023 1.004 974 942-68 -87-117 -149 HK 266-1 -7-13 -19 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3.582 3.639 3.736 3.664 3.623 3.555 97 25-16 -84 HK 947 19 20 23 20 Beskæftigelsesministeriet 4.085 4.173 3.926 3.776 3.659 3.494-247 -397-514 -679 HK 821-94 -141-177 -226 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte 1.586 1.901 1.634 1.222 945 877-267 -679-956 -1.024 HK 341-2 -52-82 -119 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikl 1.551 1.597 1.615 1.552 1.517 1.485 18-45 -80-112 HK 106 13 10 8 6 Hertil kommer HK'ere på universiteter og handelshøjskoler 2.011???? Undervisningsministeriet 1.402 1.396 1.404 1.363 1.328 1.300 8-33 -68-96 HK 351-4 -13-20 -26 Hertil kommer HK'ere på øvrige uddanelsessteder - erhvervsudd., seminarier, tekniske skoler mm. 799???? Kulturministeriet 3.518 3.528 3.480 3.377 3.292 3.173-48 -151-236 -355 HK 526-20 -34-46 -63 Hertil kommer HK'ere på institutioner der har ikke har personaleoversigter angivet i FL 572???? Kirkeministeriet 59 59 59 59 59 59 0 0 0 0 HK 48 0 0 0 0 Miljøministeriet 3.497 3.387 3.170 2.972 2.809 2.731-217 -415-578 -656 HK 427-35 -56-76 -85 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 5.467 5.553 5.520 5.306 5.161 4.970-33 -247-392 -583 HK 963-5 -39-63 -93 Trafikministeriet 6.551 6.584 6.294 5.814 5.578 5.477-290 -770-1.006-1.107 HK 392-20 -29-33 -41 Øvrige HK'ere på arbejdspladser under HK/Stat-København 512???? I alt 93.542 94.165 91.902 89.063 87.031 85.589-2.263-5.102-7.134-8.576 Minus privatiseringer i Trafikmin. -536-655 -655 I alt ex. privatiseringer (netto) -2.263-4.566-6.479-7.921 HK/Stat-Københavns område: Anslåede nedlagte HK-stillinger (Kbh's-området): -246-598 -851-1.121 (min. da en række ansættelsesområder ikke er med) (f.eks. alle uddannelsesinst. - og de poster ovenfor hvor tal ikke kan findes Nettoændringen i alt dækker over en tilgang Nye stillinger 872 870 835 793 på nogle institutioner og tilsvarende større reduktion andre steder: Brutto nedlagte -3.135-5.436-7.314-8.714

Bilag 4: Nedlagte stillinger på de enkelte statslige institutioner I alt (fuldtidsstillinger) og heraf anslåede HK-stillinger (personer) beregnet ud fra en relativ "nedskæring" efter antallet af HK'ere på den enkelte institution (alene HK/Stat-Københavns område) Aktuelt antal HK-ansatte (jf. HK/Stat Københavns oplysninger) er anført under år 2001 ud for institutionsnavne skrevet med stort (Eksempelvis er der 408 HK-ansatte i Udenringsmiisteriet, og dette kan forventes reduceret med 101 frem til år 2005) l Reduktion i årsværk/personer øårsværk (i forhold til 2001) 2.000 2.001 2.002 2.003 2.004 2.005 2002 2003 2004 2005 Folketinget 690 704 702 702 702 702-2 -2-2 -2 - Folketinget 372 378 386 386 386 386 8 8 8 8 - Ombudsmanden 57 59 59 59 59 59 0 0 0 0 - Statsrevisoratet 3 3 3 3 3 3 0 0 0 0 - Rigsrevisionen 258 264 254 254 254 254-10 -10-10 -10 FOLKETINGET 7 0,1 0,1 0,1 0,1 RIGSREVISIONEN 68-2,6-2,6-2,6-2,6 HK -2,4-2,4-2,4-2,4 Statsministeriet 108 116 123 112 112 112 7-4 -4-4 - Departementet 84 86 94 83 83 83 8-3 -3-3 - Rigsombudsmanden i Grønland 12 17 16 16 16 16-1 -1-1 -1 - Rigsombudsmanden på Færørerne 12 13 13 13 13 13 0 0 0 0 PRO-CENTRETU/STATSMIN. 1 STATSMINISTERIET 24 2,2-0,8-0,8-0,8 RIGSOMBUDSMANDEN 1 RIGSOMBUDSMANDEN PÅ (færøerne?) 6 HK 2,2-0,8-0,8-0,8 Udenrigsministeriet 1.638 1.700 1.650 1.437 1.370 1.276-50 -263-330 -424 Udenrigstjenesten i alt 1.565 1.633 1.590 1.381 1.323 1.237-43 -252-310 -396 - Udenrigstjenesten (generelt) 502 588 590 427 398 330 2-161 -190-258 - adm af udviklingsbistand 544 550 510 479 460 450-40 -71-90 -100 - eksportfremme 343 335 330 323 320 315-5 -12-15 -20 - konsulære opgaver 157 145 140 132 125 122-5 -13-20 -23 - sprogskolen 19 15 20 20 20 20 5 5 5 5 Center for Menneskerettigheder 55 47 41 38 34 29-6 -9-13 -18 Center for freds- og konfliktforskn. 18 20 19 18 13 10-1 -2-7 -10 UDENRIGSMINISTERIET 408-11,0-64,2-79,0-100,9 INDUSTRIALISERINGSFONDEN 8 DUPI 4 CENTER FOR UDVIKLINGSFORSKNING 10-2,5-2,5-2,5-2,5 DA.CENT.F.HOLOCAUST-& FOLKEDRABSTUD 1 DANSKE CENTER FOR MENNESKERET 9-1,1-1,7-2,5-3,4 CENTER F.FREDS & KONFLIKT- 1-0,1-0,1-0,4-0,5 HK -14,7-68,5-84,3-107,3 Finansministeriet 1.327 1.186 1.198 1.161 1.134 1.122 12-25 -52-64 - departementet 248 217 243 238 233 228 26 21 16 11 - økonomistyrelsen 278 259 255 225 210 205-4 -34-49 -54 - finanstyrelsen 282 263 260 258 256 254-3 -5-7 -9 - personalestyrelsen 108 107 107 107 107-1 -1-1 -1 - Center for kompetance mm 7 19 23 23 23 23 4 4 4 4 - Slots og ejendomsstyrelsen - kontorejendomm 512 80 80 80 80 80 0 0 0 0 - Slots og ejendomsstyrelsen - slotte/haver 240 230 230 225 225-10 -10-15 -15 FINANSMIN.DEPT. 23 2,8 2,2 1,7 1,2 ØKONOMISTYRELSEN 65-1,0-8,5-12,3-13,6 FINANSSTYRELSEN 156-1,8-3,0-4,2-5,3 ST.CENT.F.KOMPETENCE + KVALITETSUDV 2 0,4 0,4 0,4 0,4 PERSONALESTYRELSEN 20-0,2-0,2-0,2-0,2 SLOTS-& EJENDOMSSTYRELSEN 55-1,7-1,7-2,6-2,6 STATENS OG KOMMUNERNES INDKØBSSER 5 HK -1,5-10,8-17,1-20,1 Økonomi- og Erhvervsministeriet 3.059 2.764 2.651 2.558 2.471 2.366-113 -206-293 -398 - departementet 245 237 242 230 221 219 5-7 -16-18 - det økonomiske råd 18 18 18 17 15 15 0-1 -3-3 - konkurrencestyrelsen 134 141 130 124 118 113-11 -17-23 -28 - Erhvervs- og selskabsstyrelsen 162 175 169 162 149 137-6 -13-26 -38 - patent- og varemærkstyrelsen 278 278 291 288 287 287 13 10 9 9 - forbrugerstyrelsen 115 120 120 117 112 101 0-3 -8-19 - Elektricitetsrådet 50 50 50 49 48 47 0-1 -2-3 - Danmarks gasmateriel prøvning 23 23 21 21 21 21-2 -2-2 -2 - finanstilsynet 166 167 174 171 169 166 7 4 2-1 - erhvervs- og boligstyrelsen 297 284 275 271 265 232-9 -13-19 -52 - Statens Byggeforsknings Institut (SBI) 114 120 117 115 113 111-3 -5-7 -9 - Danmarks Statistik 614 602 561 545 528 510-41 -57-74 -92 - Energistyrelsen 259 272 229 207 193 183-43 -65-79 -89 - Elsparefonden 6 6 6 6 6 6 0 0 0 0 - Søfartsstyrelsen 578 271 248 235 226 218-23 -36-45 -53 Forbrugerrådet tilskud Danmarks Turistråd

Dansk Arkitekturcenter Rådvadcentret l Reduktion i årsværk/personer øårsværk (i forhold til 2001) 2.000 2.001 2.002 2.003 2.004 2.005 2002 2003 2004 2005 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET 49 2,0-2,7-6,3-7,1 BOLIGMINISTERIET 44 (splittes mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Flygtningeministeriet - mest den første - er m DET ØKONOMISKE RÅD 4 0,0-0,2-0,7-0,7 KONKURRENCESTYRELSEN 44-3,4-5,3-7,2-8,7 ERHVERVS-& SELSKABSSTYRELSEN 68-2,3-5,1-10,1-14,8 PATENT-& VAREMÆRKESTYRELSEN 129 6,0 4,6 4,2 4,2 FORBRUGERSTYRELSEN 29 0,0-0,7-1,9-4,6 ELEKTRICITETSRÅDET 15 0,0-0,3-0,6-0,9 DANMARKS GASMATERIEL PRØVNING 4-0,3-0,3-0,3-0,3 FINANSTILSYNET 39 1,6 0,9 0,5-0,2 ERHVERVSFREMME STYRELSEN 58-2,6-3,8-5,5-15,0 BYGGEDIREKTORATET 24 (er medtaget under Erhvervsfremmestyrelsen) SBI? DANMARKS STATISTIK 249-17,0-23,6-30,6-38,1 ENERGISTYRELSEN 63-10,0-15,1-18,3-20,6 SØFARTSSTYRELSEN 63-5,3-8,4-10,5-12,3 DANMARKS TURISTRÅD 18 EKSPORT KREDIT FONDEN 11 (er udskilt af ministeriet) FORBRUGERRÅDET 12 HANDELSFLÅDENS VELFÆRDSRÅD 5 REJSEGARANTIFONDEN 4 HK -31,3-59,9-87,3-119,1 Skatteministeriet 5.877 6.044 5.705 5.349 5.094 4.887-339 -695-950 -1157 - departementet 150 154 149 147 145 142-5 -7-9 -12 - landsskatteretten 84 85 81 77 74 70-4 -8-11 -15 - told og skat 5.643 5.805 5.475 5.125 4.875 4.675-330 -680-930 -1130 SKATTEMINISTERIET/DEPARTMENTET 22-0,7-1,0-1,3-1,7 LANDSSKATTERETTEN 16-0,8-1,5-2,1-2,8 TOLD- OG SKATTEREGION 63 T & S i alt: 449 23-26,8-55,3-75,6-91,9 TOLD- OG SKATTEREGION FR.BERG 65 TOLD- OG SKATTEREGION HVIDOVRE 34 TOLD- OG SKATTEREGION KBH. 2 69 TOLD- OG SKATTEREGION NÆRUM 49 TOLD-& SKATTESTYRELSEN 100 TOLD-OG SKATTEREG. 52 TOLD-OG SKATTEREGION BALLERUP 40 HK -28,3-57,8-79,0-96,4 Justitsministeriet 20.855 20.937 21.159 21.082 20.865 20.722 222 145-72 -215 - departementet 200 173 190 180 179 179 17 7 6 6 - civilretsdirektoratet 78 80 79 77 75 74-1 -3-5 -6 - sekr. for erstatningsnævnet 10 11 11 11 11 11 0 0 0 0 - retslægerådet 8 7 7 7 7 7 0 0 0 0 - sekr. for retsinformation 7 8 8 8 8 8 0 0 0 0 - datatilsynet 26 31 32 31 30 29 1 0-1 -2 - politi og anklagemyndighed 13.647 13.744 13.994 14.077 14.077 14.077 250 333 333 333 - kriminalforsorgens direktorat 156 159 179 179 173 173 20 20 14 14 - kriminalforsorgen i anstalter mm 4.037 4.100 4.034 3.973 3.826 3.772-66 -127-274 -328 - domstolsstyrelsen 74 73 99 97 95 92 26 24 22 19 - retterne 2.600 2.536 2.512 2.429 2.371 2.288-24 -107-165 -248 - procesbevillingsnævnet 12 15 14 13 13 12-1 -2-2 -3 Rådet for Større Færdselssikkerhed Statstilskuddet reduceres til godt 50 % JUSTITSMINISTERIET 39 3,8 1,6 1,4 1,4 CIVILRETSDIREKTORATET 17-0,2-0,6-1,1-1,3 ERSTATN.NÆVNET/JUSTITSMIN. 4 0,0 0,0 0,0 0,0 RETSLÆGERÅDET 5 0,0 0,0 0,0 0,0 DATATILSYNET 9 0,3 0,0-0,3-0,6 Politi - i alt 736 13,4 17,8 17,8 17,8 FREDERIKSBERG POLITI 11 KØBENHAVNS POLITI 228 KØBENHAVNS POLITI STATION 6 5 LYNGBY POLITI 16 LYNGBY RET 12 POLITIKONTORET RØDOVRE 3 POLITIMESTEREN I GENTOFTE 18 POLITIMESTEREN I GLADSAXE 25 POLITIMESTEREN I GLOSTRUP 29 POLITIMESTEREN I HVIDOVRE 9 POLITIMESTEREN I TÅRNBY 8 RIGSADVOKATUREN 7 RIGSPOLITICHEFEN AFD.D DATA-AFD. 9 RIGSPOLITIET 319 STADSADV. F. KBH. FR. BERG/TÅRNBY 8 STADSADVOKATEN F. FYN-SJÆLLAND OSV 4 STADSADVOKATEN FOR SJÆLLAND 7 RIGSPOLITIET AFD. D MOTORKONTORET 18