REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003

Transkript

1 September 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Regeringens finanslovforslag for 2003 viser, at der er afsat væsentligt færre statslige midler til boligområdet i 2003 både set i forhold til 2002 og set i forhold til regeringens finanslov for I 2003 sparer regeringen omkring 300 mio. kroner på finanslovforslaget i forhold til finansloven for Også anlægsudgifterne (brutto) falder fra 2002 til 2003, og finanslovforslaget for 2003 viser også her en mærkbar stramning i forhold til finansloven for Faldet i finanslovforslagets anlægsudgifter for 2003 er på omkring 230 mio. kroner målt i forhold til niveauet på finansloven for Af finanslovforslaget fremgår, at boligbyggeriet skal øges, og rammerne for byfornyelsesindsatsen er holdt stort set uændrede. Den statslige andel af finansieringen af byfornyelsen falder imidlertid med 250 mio. hvert af årene , og det afhænger dermed af kommunernes, private investorers og private fondes lyst til at investere i byfornyelse, om rammen vil blive udfyldt, eller om byfornyelsesomfanget atter vil blive skåret kraftigt. Det øgede boligbyggeri skal ikke finansieres af staten, men af private investorer, og det er derfor op til disse hvor stort, omfanget af nybyggeriet vil blive. Størrelsen af det private nybyggeri vil givet afhænge af hvor fordelagtigt, det bliver at bygge for investorerne. I alt henter regeringen finansiering udefra for knapt 400 mio. kroner i 2003, stigende til knapt 500 mio. kroner i Regeringen skriver i Vækst, velfærd og fornyelse, at der de kommende fem år skal bygges ca ekstra ungdomsboliger. Konkret er der afsat ca. 2 mio. kroner ekstra om året til ungdomsboliger. Resten af ungdomsboligindsatsen må formodes at skulle finansieres via nedgang i andet alment boligbyggeri og evt. øget privat nybyggeri. I 2003 afsætter regeringen ca. 50 mio. kr. ekstra (i forhold til finansloven for 2002) til ydelsesstøtte til alment boligbyggeri. Rammerne for byfornyelsen holdes fast på samme nominelle niveau som i 2002, hvilket målt i 2003-priser betyder et fald på omkring 33 mio. kroner i forhold til finansloven. Regeringen har afsat 50 mio. kroner i 2003 til blandt andet at fremme det private nybyggeri. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\finans-bolig-ln.doc

2 2 REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Tabel 1 og 2 viser udviklingen i udgifterne til boligområdet og til anlægsformål på FFL03 og sammenligner med udgifterne, som de fremgår af finansloven. Det fremgår af tabel 1, at finanslovforslaget indebærer besparelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets boligområde på omkring 300 mio. kroner hvert af årene set i forhold til finansloven for I forhold til 2002 betyder finanslovforslaget et fald i udgifterne på knapt 280 mio. kroner, når udgiften i 2002 omregnes til 2003-prisniveau (jf. note til tabel 1). Tabel 1. Nettoudgifter til boligområdet (Økonomi- og Erhvervsministeriet) på finanslovforslaget for 2003 og på finansloven for Finanslovforslag * Finanslov for * Forskel FFL03 ift. FL Anm.: En mere detaljeret tabel findes i bilaget. For er finanslovens indtægter og udgifter omregnet til 2003-prisniveau. Prisindeks 2,4 pct. Udgifterne i 2001 og 2 er i det pågældende års prisniveau. Noter: * Faldet i finanslovforslagets udgifter fra 2002 til 2003 er større, end tabellen umiddelbart antyder. Omregnet til 2003-prisniveau er udgifterne i 2002 på 2139 mio. kroner og faldet fra 2002 til 2003 således på 279 mio. kroner. Ifølge tabel 2 rummer finanslovforslaget besparelser vedrørende anlægsudgifterne på henholdsvis 230 og 200 mio. kroner i årene 2003 og 2004, set i forhold til finansloven for Omregnet til samme prisniveau (2003) er der et fald i anlægsudgifterne på finansloven på 87 mio. kroner fra 2002 til 2003 (jf. note til tabel 2).

3 3 Tabel 2. Anlægsudgifter (brutto) på finanslovforslaget for 2003 og på finansloven for Finanslovforslag * Finanslov for * Forskel FFL03 ift. FL Anm.: En mere detaljeret tabel findes i bilaget. For er finanslovens indtægter og udgifter omregnet til 2003-prisniveau. Stigning i prisindeks fra : 2,4 pct. Udgifterne i 2001 og 2 er i det pågældende års prisniveau. Noter: *En omregning af 2002 anlægsudgifterne til 2003-prisniveau giver anlægsudgifter på 5870 mio. kroner og et fald i anlægsudgifterne fra 2002 til 2003 på 87 mio. kroner. Boligbyggeri, byfornyelse og bypolitiske initiativer Tabel 1 viste, at finanslovforslaget indebærer væsentlige statslige besparelser på den del af boligpolitikken, som Økonomi- og Erhvervsministeriet administrer. Tabel 3 og 4 viser, at den statslige besparelse fremkommer ved, at kommunerne og private investorer forudsættes at skulle finansiere en væsentlig højere andel af byfornyelsesindsatsen og af nybyggeriet. Aktivitetsniveauet på det samlede nybyggeri- og byfornyelsesområde vil, hvis finanslovforslagets forudsætninger holder, stige en smule. I Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration finansierer videreført opsparing ekstra bypolitiske initiativer for 7 mio. kroner på FFL. Tabel 3 viser forskellen mellem regeringens finanslovforslag for 2003 og finansloven for 2002 for udvalgte paragraffer på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Det ses, at ydelsesstøtten til de almene boliger stiger med omkring 50 mio. kroner i 2003, og at rammerne for byfornyelsen falder med godt 30 mio. kroner. Til regeringens initiativer til fremme af privat nybyggeri mv. er afsat 50 mio. kroner i 2003 stigende til 207 mio. kroner om året i 2005 og Regeringen skriver i Vækst, Velfærd og Fornyelse, at der de kommende fem år skal bygges ca ekstra ungdomsboliger. Konkret er der afsat ca. 2 mio. kroner ekstra om året til ungdomsboliger. Resten af ungdomsboligindsatsen må formodes at skulle finansieres via nedgang i andet alment boligbyggeri og evt. øget privat nybyggeri.

4 4 Tabel 3. Udvalgte paragraffer på Økonomi- og Erhvervsministeriets område: Regeringens finanslovforslag for 2003 i forhold til Finanslov 2002 (2003-prisniveau) Forskel i mill. Kroner Alment boligbyggeri ydelsesstøtte Alment boligbyggeri ungdomsboligbidrag Alment boligbyggeri og ældre boliger indretning af servicearealer 8.42 Andelsboliger Byfornyelse forventet rammeforbrug Ny konto: Reserver vedr. fremme af privat udlejningsbyggeri mv. Anm.: For er finanslovens indtægter og udgifter omregnet til 2003-prisniveau. Stigning i prisindekset fra 2002 til 2003 er 2,4 pct. Tabel 4 viser, at regeringen regner med de kommende år at hente ekstra finansiering til blandt andet byfornyelse og nybyggeri for mellem 400 og 500 mio. kroner om året udenfor staten. Fra Landsbyggefonden hentes ekstra 80 mio. kroner i 2003, og forventede kommunale besparelser i forbindelse med nye regler, der søger at effektivisere bygherrerollen ved at kræve udbud, inddrages. Ifølge finanslovforslaget og Vækst, Velfærd og Fornyelse planlægger regeringen reformer, der tilstræber, at kommunerne, private investorer og fonde finansierer en større andel af byfornyelsesindsatsen, og at der bliver mere privat boligbyggeri (pensionskasserne og andre private investorer tilskyndes til at investere; ejerlejligheder i nyopført pensionskassebyggeri tillades; der gives mulighed for markedsleje i nyindrettede taglejligheder i uudnyttede tagetager). Lykkes det ikke regeringen at få en aftale om en ny fiansieringsmodel for byfornyelsen, som indebærer, at andre end staten bidrager med ekstra 250 mio. kroner eller hvis det bliver for dyrt at få igangsat mere privat boligbyggeri så er der en meget reel fare for, at byfornyelsesrammen (endnu engang) vil falde drastisk, og at det private nybyggeriet ikke øges.

5 5 Tabel 4. Finansiering af boligbyggeriet. Regeringens finanslovforslag for 2003 i forhold til finanslov 2002 (2003-prisniveau) Forskel i mill. kroner Reserver og budgetregulering på overførselsrammen. Budgetregulering vedr.: 14. Øget konkurrence og effektivitet i byggeriet* 16. Initiativer på bygge- og boligområdet* 30. Reform af byfornyelsen i 2002** 60. Udbud af bygherrerollen* Landsbyggefonden*** (på finanslov 2002 pgf ) I alt øget finansiering udenfor staten Noter: * Overførsel af kommunale midler for konto 16 muligvis også overførsel fra andre kilder. ** Øget egenbetaling fra ejere og andelshavere samt øget inddragelse af fondsmidler. *** Indtægt fra Landsbyggefonden, som hører under den almene boligsektor. Anlægsudgifterne Tabel 5 viser regeringens anlægsbudget for 2003 sammenholdt med udgiften i Anlægsbudgettet er opdelt på ministerier. Anlægsbudgetterne vises brutto og kommer dermed tæt på et udtryk, der viser anlægsaktiviteten. (Nettoudgifterne viser alle udgifterne fratrukket alle indtægerne på anlægsbudgettet (lånefinansiering nedbringer nettoudgifterne) og er dermed udtryk for statens samlede udgifter til området). Det ses, at de samlede anlægsudgifter på finanslovforslaget for 2003 er godt 85 mio. kroner lavere i 2003 end i Anlægsudgifterne for Forsvarsministeriet, Kulturministeriet og især Trafikministeriet stiger, mens udgifterne for Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og især Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling falder.

6 6 Tabel 5. Regeringens anlægsbudget (brutto) på finanslovforslaget for 2003 i forhold til anlægsbudgettet for 2002 (FL02) prisniveau prisniveau mio. kroner FFL FL Forskel Udenrigsministeriet Finansministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Trafikministeriet I alt Kilder: Forslag til Finanslov for finansåret 2003, Finansministeriet, august 2002 og Finanslov

7 7 Bilag Tabel B1. Nettoudgifter til boligområdet (Økonomi- og Erhvervsministeriet) i finanslovforslaget for 2003 og på finansloven for Finanslovforslag Byggeri og boliger Støttet boligbyggeri og byfornyelse, Fra kommunerne: Udmøntede kommunale besparelser vedr. byfornyelse og andelsboliger* I alt (2003-prisniveau) Finanslov for Byggeri og boliger Støttet boligbyggeri og byfornyelse I alt (2002-prisniveau) I alt (2003-prisniveau) Forskel FFL03 ift. FL Anm.: For er finanslovens indtægter og udgifter omregnet til 2003-prisniveau. Prisindeks 2,4 pct. Udgifterne i 2001 og 2 er i det pågældende års prisniveau. Faldet i finanslovforslagets udgifter fra 2002 til 2003 er således større, end tabellen umiddelbart antyder. Noter: * På finansloven for 2002: konto nr og 12. Beløbene er opregnet til 2003-prisniveau. Udmøntningen betyder, at beløbene er modregnet i de kommunale bloktilskud. Tabel B2. Anlægsudgifter (brutto) på finanslovforslaget for 2003 og på finansloven for 2002 Finanslovforslag Finanslov for prisniveau prisniveau Forskel FFL03 ift. FL Anm.: For er finanslovens indtægter og udgifter omregnet til 2003-prisniveau. Stigning i prisindeks fra : 2,4 pct. Udgifterne i 2001 og 2 er i det pågældende års prisniveau.