Statens personaleforbrug 1998

Transkript

1 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Økonomistyrelsen

2 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, august 1999 Pris kr. 160,00 inkl. moms Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf Fax eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade København K Statistik om løn og personale i staten på Internet Statens personaleforbrug - udvikling og status 1997 (juli 1998). Statens personaleforbrug - udvikling og status 1998 (august 1999). Kvartalsstatistik vedr. nye lønsystemer i staten. Lønstatistik for større personalegrupper i staten. Forhandlingsdatabasen, offentlig adgang til lønoplysninger. Disse statistikker kan alle ses på Økonomistyrelsens internetadresse under Udgivelser, Løn og personalestatistik. Omslag:BYSTED DESIGN A/S Tryk: Nordsjællands Trykcenter ISBN: Økonomistyrelsen 1999

3 Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse Side Indledning Statens personaleforbrug Udviklingen i personaleforbruget Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Kønsfordeling i de øverste lønrammer Udvikling i over- og merarbejde Fordeling på køn og alder Fravær i staten Udvikling og status Fravær fordelt på ministerier Særskilte oversigter Fokus på arbejdsskade Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau Bilag Bilag 1. Udeladte personalegrupper Bilag 2. Hovedstaden stedtillæg VI Bilag 3. Datakilder... 59

4 4 Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises.... angiver, at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.

5 Indledning 5 Indledning Siden 1997 har Finansministeriet udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. Før 1996 var det oplysninger, som fremgik af Finanslovens personaleoversigter. Sigtet med publikationen er at sikre fortsat åbenhed om udviklingen i det statslige personaleforbrug og at give ministerier og styrelser mulighed for selv at foretage sammenligninger med andre områder i staten. Især er der en vedvarende interesse for at kunne sammenligne oplysninger om sygefravær og personaleomsætning. Hvert år belyses et eller flere særlige temaer. I fraværskapitlet er i år medtaget et afsnit om fravær på grund af arbejdsskade. I 3. afsnit vises en detaljeret opgørelse af status på hver af finanslovens hovedkonti med mere end 10 årsværk. Der er således oplysninger om antal årsværk, andel af ansatte på nye lønsystemer og andelen af chefer. Desuden vises områdets gennemsnitsløn, overarbejdsbetalingens andel af områdets samlede lønsum, gennemsnitsalder og personaleomsætning. Endelig vises en række oplysninger om sygefravær, herunder hvor stor en del af de ansatte som ikke har fravær. Yderligere oplysninger Spørgsmål om publikationen kan rettes til fuldmægtig Rikke Christoffersen, Økonomistyrelsen, på telefon ( [email protected]). I publikationens 1. afsnit præsenteres tabeller med de seneste 5 års udvikling på centrale områder. De indeholder oplysninger om udviklingen i ministeriernes årsværkforbrug opgjort som regnskabstal, men korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Desuden vises udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer og over- og merarbejdsbetalingens andel af ministeriernes samlede lønsum. Endelig vises personalets aldersfordeling fordelt på ministerier og køn. Afsnit 2 belyser den generelle udvikling i det statslige fravær. Afsnittet indeholder, foruden oplysninger om sygefravær, oversigter om fravær som følge af barns første sygedag, barsel samt adoption. Sygefravær er i tabeller og figurer fordelt på køn, hovedstad/provins, alder, hovedgruppe samt personalekategori. Endvidere er fraværet fordelt efter varigheden af fraværsperioden. Endelig indeholder afsnittet en fordeling af fraværet på ministerområde.

6 6

7 Statens personaleforbrug 7 1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget De senere års selskabsdannelser og omlægninger mellem ministerier gør det vanskeligt at vurdere udviklingen i statens personaleforbrug over tid. Opgørelserne korrigeres derfor for henholdsvis ressortomlægninger mellem ministerier og for selskabsdannelser. Ved korrektioner for ressortomlægninger afspejler opgørelsen for hele perioden den aktuelle arbejdsdeling mellem ministerierne. Formålet med korrektioner for selskabsdannelser er at sikre, at afgrænsningen af statens område er den samme gennem hele perioden. Et eksempel på en korrektion for ressortomlægninger er flytningen af universiteterne fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet i En sådan flytning betyder, at den ressortkorrigerede opgørelse vil placere personaleforbruget, som om universiteterne i hele perioden har hørt under Forskningsministeriet. Dog giver sådanne tal et dårligt billede af Forskningsministeriets faktiske størrelse før ressortomlægningen. Statens samlede personaleforbrug afspejler dog den korrekte historiske situation, da årsværksforbruget kun er flyttet internt mellem ministerierne. Det samlede statslige personaleforbrug korrigeret for selskabsdannelser har været relativt stabilt fra 1994 til Der har hvert år i perioden været en beskeden vækst i statens personaleforbrug. Over hele perioden er personaleforbruget steget med knap årsværk, hvilket svarer til en stigning på 1,9 pct. i perioden jf. tabel Figur 1.1 Samlet statsligt personaleforbrug Den stabile udvikling dækker dog over betydelige variationer mellem ministerierne. Således er Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet vokset med cirka og årsværk fra 1994 til Hovedparten af faldet er sket inden for Indenrigsministeriet, Trafikministeriet og Forsvarsministeriet. Indenrigsministeriets forbrug er aftaget med cirka årsværk, hvilket alene skal ses i lyset af integrationsindsatsens udvikling. For Trafikministeriets vedkommende svarer nedgangen på cirka årsværk til reduktionen af personaleforbruget i DSB. Endelig er forsvaret i perioden reduceret med knap årsværk. Oplysningerne stammer fra løninformationssystemet. Et årsværk svarer til 1924 timers beskæftigelse pr. år, dvs. 37 timer ugentligt.

8 8 Statens personaleforbrug Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet Staten i alt

9 Statens personaleforbrug 9 Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet Staten i alt

10 10 Statens personaleforbrug 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Opgørelsen i tabel 1.2 er foretaget på grundlag af oplysninger fra statens løninformationssystem. Her beskrives for hvert ministerium og for staten under ét udviklingen i antal årsværk i de øverste lønrammer, hvor lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme svarer til afdelingschefog direktørniveau, og lønrammerne er departementschefniveauet. Stillingerne på disse niveauer er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor ikke oprettes uden Finansministeriets godkendelse. Fra 1994 til 1998 er antallet af årsværk i de øverste lønrammer vokset med 26 pct. Stigningen fra 1997 til 1998 udgør knap 6 pct. Denne stigning er ikke ensbetydende med en tilsvarende vækst i antallet af stillinger på de øverste niveauer i staten. Væksten stammer overvejende fra omklassificeringer aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlinger og finansieret af puljemidler, der alternativt kunne være blevet anvendt til andre former for lønforbedringer. Eksempelvis skete der fra 1994 til 1998 en markant stigning i Forsvarsministeriets antal ansatte i lønramme 37, fordi oberstløjtnanter i løbet af perioden er blevet omklassificeret fra lønramme 36 til lønramme 37. Desuden er der sket en vækst i antallet af professorstillinger efterhånden som den ved overenskomstfornyelsen i 1993 bevilgede forøgelse på 200 professorater tages i brug. Ses der bort fra Forsvars- og Forskningsministeriet har væksten i antal årsværk fra 1994 til 1998 i lønramme været på 13 pct., mens væksten fra 1997 til 1998 var på 3 pct. Væksten halveres dermed, når der ses bort fra antal årsværk i i Forsknings- og Forsvarsministeriet.

11 Statens personaleforbrug 11 Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme med aktivitetskorrektion Lønramme Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. Boligministeriet 15. Socialministeriet 37 8,3 9,4 9,1 8,6 9,2 38 6,7 6,0 4,4 1,7 2,0 39 5,3 6,9 5,6 5,1 4, ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt 21,3 23,3 20,1 16,4 16, ,1 118,9 119,4 113,4 114, ,3 41,4 42,5 40,9 43,8 39 1,5 1,9 1,2 1,2 1, ,9 9,1 9,1 10,6 11,0 I alt 166,8 171,3 172,3 166,0 170, ,2 30,5 30,4 32,4 34,6 38 7,4 6,8 6,2 6,2 5,5 39 4,4 4,9 8,3 8,5 9, ,2 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt 48,1 43,1 45,9 48,1 50, ,1 40,7 42,9 43,5 42, ,7 10,5 10,9 11,5 11,0 39 1,8 2,0 2,0 2,7 2, ,1 2,0 2,1 2,1 2,0 I alt 53,7 55,2 57,8 59,7 57, ,8 59,6 59,6 62,9 72, ,7 47,3 46,9 45,8 45,3 39 2,0 1,5 2,7 3,7 4, ,0 4,0 3,9 3,9 4,0 I alt 114,5 112,3 113,1 116,5 125, ,4 198,0 216,7 226,3 227, ,1 245,6 242,6 226,3 237, ,9 82,7 89,1 120,4 108, ,0 24,8 26,3 27,2 27,9 I alt 553,4 551,1 574,8 600,2 601, ,5 220,4 282,8 313,4 395, ,3 124,1 125,3 122,5 122, ,7 23,0 22,2 22,0 21, ,0 4,0 4,1 4,2 5,0 I alt 213,4 371,5 434,4 462,2 545, ,1 68,8 70,0 75,8 87, ,3 13,8 12,6 14,7 16, ,7 18,7 19,3 19,3 16, ,7 2,6 3,1 2,0 3,7 I alt 95,9 103,8 105,0 111,7 124, ,4 28,0 29,3 27,1 27,5 38 9,0 9,7 10,0 9,8 8,3 39 4,0 4,1 4,0 4,1 4, ,2 1,2 2,1 2,0 2,0 I alt 42,5 43,0 45,4 43,0 41, ,0 44,7 46,6 48,9 53, ,1 18,1 17,5 17,3 16,9 39 2,7 2,2 2,0 2,0 2, ,0 0,9 1,2 1,0 1,0 I alt 61,8 66,0 67,3 69,2 73,4

12 12 Statens personaleforbrug Lønramme Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsministeriet 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energiministeriet 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt ,2 117,0 123,4 111,3 113,5 38 7,4 7,7 8,4 11,2 8,5 39 2,0 1,2 3,3 3,6 3, ,0 1,5 1,0 0,9 1,0 I alt 124,6 127,5 136,1 127,1 126, ,2 74,3 79,0 80,5 88, ,1 24,4 24,4 29,8 30,1 39 4,0 4,7 5,7 4,0 3, ,9 1,0 0,9 1,0 1,1 I alt 94,2 104,3 110,1 115,2 123, ,5 686,7 672,3 711,1 735, ,5 120,7 204,6 225,0 245, ,6 12,3 11,8 11,1 11, ,7 3,1 3,1 3,0 2,1 I alt 777,3 822,9 891,8 950,1 994, ,5 215,6 237,4 229,6 238, ,7 42,7 49,1 49,5 54,8 39 3,8 4,1 2,9 2,9 3, ,9 0,9 0,9 0,9 0,9 I alt 263,9 263,2 290,3 282,8 297, ,6 74,4 74,5 75,1 77, ,3 9,8 12,2 11,8 12,0 39 4,0 1,0 4,0 4,0 3, ,5 1,6 2,0 2,0 2,0 I alt 90,4 86,9 92,7 92,9 94,2 37 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 38 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,0 12,0 11,6 12,0 12, ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 I alt 16,0 16,0 15,6 16,0 16, ,2 85,3 113,4 117,7 153, ,6 18,5 18,1 18,6 18,7 39 6,0 6,2 4,9 5,9 6, ,1 1,6 1,0 1,0 1,0 I alt 113,8 111,6 137,5 143,2 179, ,2 104,6 122,4 142,6 135, ,9 18,7 18,9 18,7 18,8 39 8,8 9,5 9,0 7,0 6, ,0 1,9 1,9 2,0 2,0 I alt 128,9 134,7 152,2 170,4 161, ,6 61,0 65,4 63,3 66, ,3 17,6 17,2 17,9 18,2 39 6,4 6,6 6,9 6,9 7, ,1 0,9 0,9 0,9 1,0 I alt 84,4 86,2 90,4 89,1 92, ,2 95,6 93,8 99,1 95, ,6 28,7 29,3 31,2 31, ,5 17,5 18,0 18,4 18, ,8 2,0 1,9 2,0 2,0 I alt 138,1 143,8 143,1 150,7 146, ,1 2336,5 2491,4 2585,6 2770, ,0 812,1 901,1 910,4 948, ,1 223,0 234,5 264,8 247, ,1 66,1 68,5 69,7 72,7 I alt 3.203, , , , ,3

13 Statens personaleforbrug Kønsfordeling i de øverste lønrammer Figur Kønsfordeling i lønramme I dette afsnit belyses kønsfordelingen i de øverste lønrammer. Nedenstående figurer viser både kønsfordelingen blandt stillingerne i de øverste lønrammer, og kønsfordelingen for nyrekrutteringer til disse stillinger. Figur viser kønsfordelingen i lønramme 37 svarende til kontorchefniveau, mens figur viser kønsfordelingen i lønramme 38-42, hvilket svarer til de øverste ledelseslag i staten. I 1998 besatte kvinderne 16 pct. af stillingerne i lønramme 37. Blandt de nyansatte i lønramme 37 var 24 pct. kvinder. Kvindernes andel blandt de nyansatte er dermed også i 1998 svagt større end kvindernes andel af det samlede antal stillinger i lønramme 37. Sammenlignet med 1997 er der sket en svag stigning på ca. 5 procentpoint i kvindernes andel af de nyrekrutterede. Betragtes kvindernes relative andel af nyansatte i de øverste lønrammer ses, at kvindernes andel af de nyansatte i lønramme 37 har været svagt stigende siden Billedet er mindre klart, når kvindernes andel af nyansatte i lønramme betragtes jf. figur Figur Kvindernes relative andel af nyansatte Figur Kønsfordeling i lønramme 37 Blandt topcheferne besatte kvinderne i pct. af stillingerne. Blandt de nyrekrutterede udgjorde kvindernes andel 9 pct. i Oplysningerne i afsnit 1.3 stammer fra statens personaleomsætningsstatistik.

14 14 Statens personaleforbrug 1.4 Udvikling i over- og merarbejde I 1998 blev der i staten udbetalt 650,5 mio. kr. i forbindelse med over- og merarbejde svarende til 1,4 pct. af lønsummen. I forbindelse med finansloven for 1997 blev de statslige myndigheder pålagt en afgift på over- og merarbejde. Dette har været medvirkende til, at udbetalingerne til over- og merarbejde er faldet fra 788 mio. kr. i 1996 til 650 mio. kr. i Det svarer til et fald på knap 18 pct. Af figur 1.4 fremgår det, at der er variationer i overarbejdsbetalingens omfang i de enkelte ministerier. En del af variationen kan tilskrives forskellig praksis mht. afspadsering af overarbejde, ligesom der lokalt indgås aftaler om konvertering af betaling for permanent over- og merarbejde til faste tillæg. De fleste ministerier har haft fald i udbetalingen af over- og merarbejde fra 1997 til De fire procentvis største fald ses i Kirkeministeriet, Arbejdsministeriet, Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet, hvor udbetalingen til over- og merarbejde i procent af lønsummen er faldet mellem 32 pct. og 67 pct. fra 1997 til Over hele perioden er der kun tre ministerier, hvor andelen af udbetalinger til over- og merarbejde er steget. Det drejer sig om Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Trafikministeriet. Forsvarsministeriets overarbejde har dog i hele perioden ligget på et lavt niveau, idet udbetalingerne til mer- og overarbejde udgjorde mellem 0,3 og 0,5 pct. af lønsummen i alle årene. Opgørelsen i tabel 1.4 hidrører fra statens løninformationssystem.

15 Statens personaleforbrug 15 Tabel 1.4 Over- og merarbejde i procent af lønsummen Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. 5. Statsministeriet 7,8 7,6 6,3 3,9 4,0 6. Udenrigsministeriet 3,2 3,3 3,1 2,2 1,8 7. Finansministeriet 2,8 2,9 3,0 2,7 2,6 8. Økonomiministeriet 2,1 2,0 1,8 0,5 0,4 9. Skatteministeriet 0,6 0,7 0,6 0,7 0,6 11. Justitsministeriet 0,9 1,1 0,9 1,6 1,6 12. Forsvarsministeriet 0,3 0,3 0,3 0,4 0,5 13. Indenrigsministeriet 1,3 1,9 1,8 0,4 0,5 14. Boligministeriet 1,6 1,3 1,6 1,2 1,6 15. Socialministeriet 1,5 1,6 1,4 0,6 0,6 16. Sundhedsministeriet 1,7 0,7 0,6 0,5 0,5 17. Arbejdsministeriet 1,2 1,6 1,9 1,6 0,8 19. Forskningsministeriet 0,4 0,4 0,4 0,3 0,2 20. Undervisningsministeriet 5,5 5,2 5,0 4,2 3,2 21. Kulturministeriet 0,7 0,7 0,9 0,5 0,4 22. Kirkeministeriet 1,6 2,6 2,5 1,5 0,5 23. Miljø- og Energiministeriet 1,5 1,5 2,1 1,1 1,1 24. Fødevareministeriet 2,2 2,0 1,8 1,1 1,3 26. Erhvervsministeriet 5,4 4,4 4,4 1,9 1,3 28. Trafikministeriet 2,2 3,0 2,9 2,3 2,6 Staten i alt 1,8 1,9 1,8 1,6 1,4

16 16 Statens personaleforbrug Figur 1.4 Udvikling i over- og merarbejdets procentvise andel pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt

17 Statens personaleforbrug Fordeling på køn og alder Figur 1.5 viser statsansattes fordeling på køn og alder for hvert ministerium og for staten i alt. Gennemsnitsalderen for staten i alt er cirka 42 år. Der er dog betydelig forskel i aldersfordelingen mellem de forskellige ministerier. Statsministeriet, Økonomiministeriet og Forsvarsministeriet er kendetegnet ved at have relativt mange unge medarbejdere. I Skatteministeriet, Boligministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet er der forholdsvis mange ældre medarbejdere. Der er ligeledes store forskelle i aldersfordelingen internt i ministerierne. Dette fremgår af afsnit 4, hvor bl.a. gennemsnitsalderen på hovedkontoniveau vises. Det fremgår, at gennemsnitsalderen i departementerne ofte er lavere end i styrelserne. I staten som helhed udgør kvinderne lidt mere end en tredjedel af arbejdsstyrken. Dette tal dækker dog over store forskelle mellem de enkelte ministerier. I Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet og Trafikministeriet er arbejdsstyrken domineret af mænd, mens Statsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Socialministeriet og Sundhedsministeriet er kendetegnet ved, at kvinderne udgør hovedparten af arbejdsstyrken. Opgørelsen i figur 1.5 er baseret på statens personaleomsætningsstatistik. Opgørelsen er baseret på antal ansatte modsat de forrige tabeller, der er baseret på antal årsværk.

18 18 Statens personaleforbrug Figur 1.5 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt

19 19 2. Fravær i staten Om metode og afgrænsning Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for det område, som får anvist løn via statens centrale lønsystemer (Økonomistyrelsen, Rigspolitichefen, DSB og Forsvarsministeriet), heri indbefattet både heltids- og deltidsansatte personer. Det samlede datagrundlag for 1998-statistikken udgør personer i årligt gennemsnit. Post Danmark og privatiserede områder indgår ikke i statistikken. Udeladt af statistikken er herudover en række personalegrupper, som har en særlig aflønningsform, f.eks. vederlagslønnede og særligt aflønnede, fremmede tjenesteydelser, værnepligtige og andre personalegrupper uden et egentligt traditionelt ansættelsesforhold jævnfør bilag 1. Endelig er der udtaget et antal institutionsområder på grund af fejl og mangler i datagrundlaget. For alle områder gælder, at mangelfuld eller fejlagtig oplysning i et enkelt kvartal har medført, at området helt er udeladt. Fravær er opgjort som antal fraværsdage på generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er endvidere defineret som ugens fem første dage, hvorfor fravær på "skæve arbejdsdage" som lørdage og søn- og helligdage ikke medtages. opgørelsen af periodelængden henføres til det kvartal, hvori fraværet afsluttes. Antal ansatte er opgjort som det antal personer, der er i ansættelse den sidste dag i kvartalet. Hermed er der skift i opgørelsesmetode i forhold til 1996 og tidligere, hvor antal ansatte svarede til summen af personer, som havde haft ansættelse på et eller andet tidspunkt i pågældende kvartal, men ikke nødvendigvis hele kvartalet. Skift i metode er primært iværksat for at harmonisere den måde, hvorpå antal ansatte opgøres i denne og andre statistikker. Hvis den tidligere opgørelsesmetode anvendes for sygefraværstallene i 1997, udgør sygefraværet 7,1 dage. Med den nye opgørelsesmetode udgør sygefraværet 7.3 dage pr. ansat, dvs. en forskel på 0,2 dage pr. ansat. Et tilsvarende forhold til gøre sig gældende for samtlige andre fraværstal baseret på antal ansatte. Årsstatistikken omfatter en femårig periode. En række tabeller i afsnit 2.1 er kun opgjort for årene , idet datamateriale ikke er tilgængelig længere tilbage. Sygefravær er i samtlige tabeller, herunder fordelinger på perioder, køn, alder, hovedgruppe/personalekategori samt ministerium, angivet inkl. arbejdsskade. Oplysningerne i afsnit 2 stammer alle fra Finansministeriets sygefraværsstatistik. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der f.eks. ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Sådanne planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage. Såfremt en fraværsperiode overlapper to eller flere kvartaler, henføres antal fraværsdage til de kvartaler, hvori fraværet ligger, mens optælling af perioden samt

20 20 Fravær i staten 2.1 Udvikling og status I 1998 udgjorde det gennemsnitlige antal sygedage 7,0 dage pr. ansat jf. tabel og figur Sammenlignet med 1997 er der sket et fald på 0,3 sygedage pr. beskæftiget, svarende til et fald på cirka 4 pct. i forhold til tidligere. Figur Fraværsdage pr. ansat som følge af barns 1. sygedag Figur Statens sygefravær incl. arbejdsskade Betragtes sygefravær fordelt på køn og hovedstad/provins fremgår det af tabel og figur 2.1.3, at sygefraværet i perioden 1994 til 1998 konsekvent har været lidt højere i hovedstaden end i provinsen for både kvinder og mænd. 1 Kvindernes gennemsnitlige sygefravær i 1998 udgjorde 8,0 dage pr. ansat, mens mænd gennemsnitlig havde 6,4 sygedage pr. ansat jf. tabel Sammenlignet med 1997 er der dermed sket et fald i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. ansat for både kvinder og mænd på 0,3 dage. I procent udgør faldet for såvel kvinder som mænd cirka 4 pct. Sygefraværet er dermed faldet jævnt uanset køn. I gennemsnit er kvinderne dog stadig mere syge end mænd. Fravær som følge af barnets 1. sygedag er i gennemsnit steget med 0,03 dage eller 12 pct. fra 1997 til 1998 for mænd, mens fraværet i samme periode er faldet med 0,08 dage eller 13 pct. for kvinder (tabel og figur 2.1.2). Samlet set er fravær som følge af barns 1. sygedag faldet med 0,02 dage fra 1997 til 1998 svarende til 5 pct. Figur Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt efter køn og hovedstad/provins Hovedparten af sygdomsperioderne har en varighed på mellem 1 og 10 dage jf. tabel og figur Der er ikke nogen entydig forskel mellem hovedstaden og provinsen på sygefraværsperiodernes fordeling efter varighed. Der er ikke stor forskel mellem kønnene i længden af sygefraværet, dog har kvinder forholdsvis flere sygeperioder af en dags varighed, hvorimod mændene har for- 1 Hovedstadsområdet er afgrænset til stedtillægsområde VI jf. bilag 2.

21 Fravær i staten 21 holdsvis flere sygeperioder af 2-10 dages varighed. Figur Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt efter hovedgruppe og år Figur Fordeling af sygeperioder efter antal dage Fordeles sygefraværet på alder har det gennemsnitlige sygefravær fra 1997 til 1998 været faldende for alle aldersgrupper jævnfør tabel Der er store variationer i det gennemsnitlige sygefravær mellem de forskellige aldersgrupper. Det gennemsnitlige sygefravær varierer også meget mellem forskellige hovedgrupper, hvor tjenestemænd i perioden 1995 til 1998 har haft et væsentlig højere sygefravær end andre grupper (tabel og figur 2.1.5). Overenskomstansatte har haft det næsthøjeste sygefravær i perioden 1995 til 1998, men i 1998 ligger sygefraværet for overenskomstansatte stadig 2,5 dage under det gennemsnitlige sygefravær for tjenestemænd. Der synes også at være en sammenhæng mellem personalekategori og gennemsnitlig antal sygefraværsdage, jf. tabel og figur Rengørings- og køkkenpersonale ligger i top med et gennemsnitlig sygefravær på 10,8 dage i 1998, mens akademisk personale i 1998 gennemsnitligt har haft et fravær på 3,8 dage. Andre personalekategorier har haft et gennemsnitlig sygefravær i niveauet omkring 7,0 til 7,9 dage. Set over perioden 1995 til 1998 synes tendensen at være cirka den samme. Figur Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt efter personalekategori og år Ud fra tabel og er billedet, at kvinderne generelt har højere sygefravær end mænd uanset hovedgruppe eller personalekategori. Den eneste undtagelse fra dette billede i 1998 er ikke-faglærte arbejdere, hvor mændene gennemsnitlig havde et sygefravær på 7,6 dage mod et gennemsnitlig fravær for kvinderne på 5,3 dage.

22 22 Fravær i staten Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværsdage Fravær pr. ansat , , , , ,0 Tabel Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte , , , , , , , , , , , , , , , Tabel Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption Mænd Kvinder År Barsel Adoption Antal ansatte Barsel Adoption Antal ansatte

23 Fravær i staten 23 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt på køn og hovedstad/provins År Mænd Kvinder Dage pr. ansat Antal ansatte Dage pr. ansat Antal ansatte Hovedstaden , , , , , , , , , , Provinsen , , , , , , , , , , Hele landet , , , , , , , , , ,

24 24 Fravær i staten Tabel Sygefraværsperiodernes fordeling efter varighed fordelt på hovedstad/provins År En dag pct. To dage pct. Tre dage pct dage pct dage pct dage pct. > 120 dage pct. I alt pct. Hovedstaden ,6 23,9 15,2 22,5 2,8 0,8 0, ,5 24,2 14,6 21,1 2,7 0,8 0, ,0 24,2 14,7 21,5 2,7 0,8 0, ,4 24,1 14,9 21,0 2,6 0,9 0,1 100 Provinsen ,2 24,2 14,3 20,3 3,8 1,1 0, ,7 24,9 13,6 18,5 3,3 0,9 0, ,5 24,6 13,9 19,6 3,1 1,2 0, ,6 24,8 14,2 18,9 3,2 1,2 0,2 100 Hele landet ,4 24,1 14,8 21,4 3,3 1,0 0, ,5 24,5 14,1 19,8 3,0 0,9 0, ,7 24,4 14,3 20,6 2,9 1,0 0, ,0 24,4 14,5 20,0 2,9 1,0 0,2 100

25 Fravær i staten 25 Tabel Sygefraværsperiodernes fordeling efter varighed fordelt på køn År En dag pct. To dage pct. Tre dage pct dage pct dage pct dage pct. > 120 dage pct. I alt pct. Mænd ,9 23,4 15,3 23,6 3,6 1,0 0, ,0 24,3 14,6 22,0 3,2 0,8 0, ,1 23,9 15,0 22,7 3,2 1,0 0, ,3 23,9 15,2 22,2 3,2 1,0 0,2 100 Kvinder ,2 24,7 14,2 19,0 2,9 0,9 0, ,2 24,8 13,7 17,6 2,8 0,9 0, ,5 24,9 13,5 18,4 2,6 1,0 0, ,7 25,0 13,8 17,8 2,6 1,0 0,2 100 I alt ,4 24,1 14,8 21,4 3,3 1,0 0, ,5 24,5 14,1 19,8 3,0 0,9 0, ,7 24,4 14,3 20,6 2,9 1,0 0, ,0 24,4 14,5 20,0 2,9 1,0 0,2 100

26 26 Fravær i staten Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter kvartaler og køn År Gennemsnitlig antal sygedage 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt Mænd ,9 1,3 1,4 2,0 6, ,8 1,2 1,2 1,5 5, ,1 1,5 1,3 1,9 6, ,8 1,3 1,4 1,9 6,4 Kvinder ,4 1,6 1,6 2,5 8, ,5 1,6 1,5 2,1 7, ,5 1,8 1,7 2,3 8, ,3 1,6 1,7 2,4 8,0 I alt ,1 1,5 1,5 2,2 7, ,1 1,3 1,3 1,7 6, ,2 1,6 1,5 2,0 7, ,0 1,4 1,5 2,1 7,0

27 Fravær i staten 27 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn/alder Alder Gennemsnitlig antal dage Mænd Under 20 år 3,8 2,5 3,7 3, år 4,4 3,5 4,5 4, år 6,1 5,5 6,5 6, år 6,6 6,0 7,0 6, år 8,4 7,4 8,5 8,1 Over 59 år 8,1 6,7 6,7 6,6 Kvinder Under 20 år 5,1 4,2 4,8 3, år 6,6 5,6 6,0 5, år 8,6 8,1 9,1 8, år 8,4 7,9 8,7 8, år 10,3 9,7 9,9 9,2 Over 59 år 8,1 7,9 8,0 7,9 I alt Under 20 år 4,5 3,4 4,2 3, år 5,3 4,4 5,1 4, år 7,0 6,5 7,5 7, år 7,2 6,7 7,7 7, år 9,0 8,2 9,0 8,5 Over 59 år 8,1 7,1 7,1 7,1

28 28 Fravær i staten Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn/hovedgruppe Hovedgruppe Gennemsnitlig antal dage Mænd Tjenestemænd 8,5 7,5 8,7 8,6 Tjenestemandslignende 4,5 4,6 5,4 5,1 Overenskomstansatte 5,7 5,0 5,9 5,6 Regulativlønnede m.v. 4,3 3,4 2,6 1,2 Individuelt ansatte 1,5 1,2 0,9 1,1 Andre ansættelsesforhold 0,3 0,2 0,2 0,1 Kvinder Tjenestemænd 11,1 10,8 11,5 11,3 Tjenestemandslignende 5,1 5,4 6,5 5,9 Overenskomstansatte 8,2 7,5 8,1 7,8 Regulativlønnede m.v. 2,2 2,4 2,0 1,3 Individuelt ansatte 1,7 1,9 1,5 1,9 Andre ansættelsesforhold 1,2 0,7 0,9 1,5 I alt Tjenestemænd 9,0 8,2 9,3 9,2 Tjenestemandslignende 4,7 4,8 5,7 5,3 Overenskomstansatte 6,9 6,2 7,0 6,7 Regulativlønnede m.v. 6,5 3,0 2,3 1,2 Individuelt ansatte 1,5 1,5 1,2 1,4 Andre ansættelsesforhold 0,6 0,4 0,5 0,6

29 Fravær i staten 29 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn/personalekategori Kategori Gennemsnitlig antal dage Overenskomstansatte, mænd: Akademisk personale 3,4 2,9 3,0 3,0 Kontorpersonale 4,8 4,1 4,0 3,6 Rengørings- og køkkenpersonale 3,4 6,4 6,7 6,2 Faglærte arbejdere 7,6 6,8 7,7 7,0 Ikke faglærte arbejdere 5,8 6,6 7,6 7,6 Øvrige, mænd: 7,2 6,5 7,9 7,6 I alt, mænd 6,5 5,7 6,7 6,4 Overenskomstansatte, kvinder: Akademisk personale 5,3 4,9 5,2 5,0 Kontorpersonale 8,7 7,9 8,3 8,0 Rengørings- og køkkenpersonale 10,6 11,0 12,5 11,4 Faglærte arbejdere 12,2 11,0 6,2 8,8 Ikke faglærte arbejdere 6,4 4,6 4,8 5,3 Øvrige, kvinder: 8,4 7,9 9,1 8,7 I alt, kvinder 8,3 7,6 8,3 8,0 Overenskomstansatte, i alt: Akademisk personale 4,1 3,6 3,8 3,8 Kontorpersonale 8,0 6,9 7,2 7,0 Rengørings- og køkkenpersonale 9,8 10,5 11,8 10,8 Faglærte arbejdere 7,8 6,9 7,7 7,1 Ikke faglærte arbejdere 5,8 6,4 7,2 7,3 Øvrige, i alt: 7,4 6,8 8,2 7,9 Total 7,2 6,4 7,3 7,0

30 30 Fravær i staten 2.2 Fravær fordelt på ministerier Det samlede sygefravær for staten på 7,0 dage pr. ansat dækker over store forskelle mellem de forskellige ministerområder, hvilket fremgår af tabel og figur Det største procentvise fald er sket i Forskningsministeriet og Statsministeriet, hvor sygefraværet er faldet med henholdsvis 44 pct. og 23 pct., hvilket svarer til et fald på over 2 dage pr. ansat. Det høje procentvise fald i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage i Forskningsministeriet skyldes, at de højere læreanstalter i 1998 blev flyttet til dette ministerområde. Den største procentvise stigning har fundet sted i Økonomiministeriet, hvor sygefraværet i gennemsnit er steget med lidt over 2 dage pr. ansat svarende til en stigning på knap 33 pct. Figur Antal sygedage pr. ministerium i 1997 og I 1998 havde Boligministeriet og Trafikministeriet begge et gennemsnitligt sygefravær på over 10 dage pr. ansat. Forskningsministeriet lå i bund med et sygefravær på 3,3 dage. Det meget lave sygefravær i Forskningsministeriet skal ses i lyset af, at sygefraværet på de højere læreanstalter generelt er lavt sammenlignet med andre områder.

31 Fravær i staten 31 Tabel Fraværstyper opgjort pr. ministerium Gennemsnitlig antal dage Antal perioder Sygefravær 1997 Sygefravær 1998 Barns 1. sygedag 1998 Barselsorlov 1998 Adoption 1998 Antal ansatte Statsministeriet 9,3 7,2 0, Udenrigsministeriet 4,8 4,7 0, Finansministeriet 8,1 8,1 0, Økonomiministeriet 7,4 6,8 1, Skatteministeriet 8,5 8,5 0, Justitsministeriet 9,2 9,4 0, Forsvarsministeriet 8,7 8,3 0, Indenrigsministeriet 8,9 7,5 0, Boligministeriet 9,7 10,7 0, Socialministeriet 7,4 6,7 0, Sundhedsministeriet 8,2 8,8 0, Arbejdsministeriet 8,1 7,4 0, Forskningsministeriet 5,9 3,3 0, Undervisningsministeriet 4,1 4,7 0, Kulturministeriet 6,2 5,6 0, Kirkeministeriet 8,1 7,4 0, Miljø- og energiministeriet 6,2 5,2 0, Fødevareministeriet 7,8 8,0 0, Erhvervsministeriet 7,5 6,5 0, Trafikministeriet 11,3 11,0 0, Staten i alt 7,3 7,0 0,

32 32 Fravær i staten 2.3 Særskilte oversigter Af tabel og figur fremgår det, at 2 pct. af de ansatte har haft 33 pct. af det samlede sygefravær. Mere end 40 pct. af de ansatte havde intet sygefravær i 1998 jf. figur Figur Fraværets fordeling på ansatte i I tabellerne til er der foretaget en nærmere analyse af de 2 pct. af de ansatte, der har højest sygefravær. I tabel til er der er foretaget en analyse af ansatte uden sygefravær i I tabel undersøges afgangsprocenten i forhold til sygeperiodens længde. Det ses, at afgangsprocenten øges i takt med, at sygeperioden øges, når sygefraværet udgør mere end 20 dage.

33 Fravær i staten 33 Tabel Fordeling af sygefravær incl. arbejdsskade efter pct. andel af antal personer og antal sygedage Pct. af antal personer Pct. af samlet fravær Mænd Kvinder I alt

34 34 Fravær i staten Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade for de 2 pct. mest syge fordelt på alder 1998 Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt < 20 år år år år år > 59 år I alt Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade for de 2 pct. mest syge fordelt på hovedgruppe 1998 Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt Tjenestemænd Tjenestemanslignende Overenskomstansatte Regulativlønnede m.v Individuelt ansatte I alt

35 Fravær i staten 35 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade for de 2 pct. mest syge fordelt på personalekategori 1998 Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt Overenskomstansatte: Akademisk personale Kontorpersonale Rengørings- og køkkenpersonale Faglærte arbejdere Ikke faglærte arbejdere Øvrige: I alt

36 36 Fravær i staten Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade for de 2 pct. mest syge fordelt på ministerium 1998 Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt 5. Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet Staten i alt

37 Fravær i staten 37 Tabel Ansatte uden fravær fordelt på alder 1998 Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat < 20 75,3 74,4 74,9 3, ,5 50,8 55,7 4, ,8 30,3 36,4 7, ,0 31,2 38,0 7, ,8 32,9 41,2 8,5 >59 58,4 49,8 55,6 7,1 I alt 47, ,1 7,0 Tabel Ansatte uden fravær fordelt på personalekategori 1998 Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat Overenskomstansatte: Akademisk personale 55,8 39,5 49,7 3,8 Kontorpersonale 66,7 36,1 43,6 6,9 Reng.- og køkken-personale 65,4 43,8 46,4 10,9 Faglærte arbejdere 41,3 33,9 41,0 7,0 Ikke faglærte arbejdere 56,0 71,0 57,7 7,4 Øvrige: 42,4 35,3 40,6 7,9 I alt 47,1 36,9 43,1 7,0

38 38 Fravær i staten Tabel Ansatte uden fravær fordelt på ministerier 1998 Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat 5. Statsministeriet 50,0 28,0 35,5 7,2 6. Udenrigsministeriet 52,6 34,4 44,2 4,7 7. Finansministeriet 48,3 24,7 34,7 8,1 8. Økonomiministeriet 33,0 21,8 28,0 6,8 9. Skatteministeriet 34,3 19,8 25,6 8,5 11. Justitsministeriet 31,8 25,3 29,6 9,4 12. Forsvarsministeriet 43,3 28,4 40,5 8,3 13. Indenrigsministeriet 48,8 29,0 37,8 7,5 14. Boligministeriet 31,4 22,2 27,4 10,7 15. Socialministeriet 45,8 38,1 40,7 6,7 16. Sundhedsministeriet 37,3 24,7 28,9 8,8 17. Arbejdsministeriet 44,1 26,7 34,7 7,4 19. Forskningsministeriet 74,6 57,5 66,6 3,3 20. Undervisningsministeriet 58,0 45,5 52,1 4,7 21. Kulturministeriet 59,7 48,7 54,4 5,6 22. Kirkeministeriet 42,3 16,1 28,1 7,4 23. Miljø- og energiministeriet 47,0 26,3 37,9 5,2 24. Fødevareministeriet 45,8 25,4 36,1 8,0 26. Erhvervsministeriet 46,7 21,5 34,5 6,5 28. Trafikministeriet 28,7 21,9 27,0 11,0 Staten i alt 47,1 36,9 43,1 7,0

39 Fravær i staten 39 Tabel Sygefravær incl. arbejdsskade samt antal perioder for kvinder Gravide kvinder Ikke-gravide kvinder Alder Antal ansatte Sygefravær pr. ansat 1 kvartal før orlov Sygefravær pr. ansat 2 kvartaler før orlov Sygeperioder pr. ansat 1 kvartal før orlov Antal ansatte Sygeperioder pr. ansat 2 kvartaler før orlov Sygefravær pr. ansat Sygeperioder pr. ansat < ,5 3,9 0,9 1, ,3 0, ,8 4,3 0,9 1, ,3 0, ,1 4,6 0,9 0, ,9 0, ,2 4,5 0,9 1, ,0 0, ,0 2,1 0,5 0, ,0 0,6 > ,4 3,8 0,9 1, ,0 0,5 I alt ,4 4,4 0,9 1, ,9 0,5 2 Tabellen kortlægger antallet af sygefraværsdage og -perioder for gravide og ikke-gravide kvinder fordelt efter alder. For kvinder med barselsorlov i perioden 3. kvartal 1997 til 4. kvartal 1998 er sygefraværet målt i de to kvartaler, der ligger før barselsorlovens begyndelse. For kvinder uden barselsorlov er sygefraværet målt over seks kvartaler (1. kvartal kvartal 1998) og omregnet til fraværet for ét kvartal. Sygefravær er defineret som sygdom, herunder tilskadekomst i tjenesten, samt fravær på grund af graviditet uden for den egentlige barselsorlov.

40 40 Fravær i staten Tabel Afgangsprocent i forhold til sygeperiodens længde kvt. efter 2. kvt. efter 3. kvt. efter 4. kvt. efter 0 dage 5,6 11,1 15,8 19, dage 4,7 8,8 12,6 16, dage 6,9 12,9 18,3 23, dage 16,3 23,4 29,9 34, dage 31,2 39,3 46,9 49,8 > 120 dage 67,0 72,0 74,3 76,6 I alt 6,2 11,1 15,5 19,5 3 Tabellen kortlægger afgangsprocenten af ansatte i forhold til en foregående sygdomsperiodes længde. Ved et kvartals afslutning (1. kvartal kvartal 1997) måles antallet af ansatte, der har afsluttet de i tabellen anførte fraværsperioder. Det måles herefter i pct., hvor mange af den oprindelige population, der fortsat er i ansættelse i kvartalerne derefter. Resultatet for hver række akkumuleres, således at tabellen viser en samlet oversigt over afgangsprocent i 1. kvartal og kvartalerne derefter i forhold til udgangskvartalet. Afgangsprocenten i hvert kvartal beregnes som antal fragåede i pct. af antal i udgangskvartalet.

41 Fravær i staten Fokus på arbejdsskade I afsnit 2.1 til 2.3 er sygefraværet som tidligere nævnt opgjort incl. arbejdsskade. Her undersøges, hvor stor en del af fraværet, der er forårsaget af arbejdsskade. Det er op til indberetterne af fraværsoplysninger at vurdere, hvornår der er tale om fravær på grund af sygdom, og hvornår fraværet skyldes arbejdsskade. Af tabel fremgår det, at størrelsen af fravær pga. arbejdsskade er meget forskellig mellem forskellige ministerier. Særligt Trafikministeriet og Justitsministeriet har et højt gennemsnitligt fravær pga. arbejdsskade sammenlignet med staten i alt. For hovedparten af ministerierne har fravær pga. arbejdsskade kun en meget lille betydning for det samlede fraværstal. Fravær pga. arbejdsskade fordelt på hovedgrupper viser, at tjenestemænd i 1998 har et fravær forårsaget af arbejdsskade væsentlig højere end andre hovedgrupper. Dette gælder for både mænd og kvinder, dog har mandlige tjenestemænd en anelse højere fravær end kvindelige tjenestemænd. Sammenlignes fravær forårsaget af arbejdsskade inden for forskellige personalekategorier ses, at øvrige personalekategorier, ikke-faglærte arbejdere og rengørings- og kontorpersonale alle er personalekategorier, hvor fravær forårsaget af arbejdsskade er højere end tallet for staten i alt (tabel 2.4.3). Betragtes mænd og kvinder særskilt ses, at der mellem kønnene er forskel i hvilke personalekategorier, der har højt fravær pga. arbejdsskade.

42 42 Fravær i staten Tabel Fravær forårsaget af arbejdsskade fordelt på ministerier Dage pr. ansat Antal dage 1998 Fravær pga. arbejdsskade Sygefravær i alt incl. arbejdsskade Fravær pga. arbejdsskade 5. Statsministeriet - 7,2-6. Udenrigsministeriet - 4, Finansministeriet 0,0 8, Økonomiministeriet 0,0 6, Skatteministeriet 0,1 8, Justitsministeriet 0,4 9, Forsvarsministeriet 0,1 8, Indenrigsministeriet 0,1 7, Boligministeriet 0,3 10, Socialministeriet - 6,7-16. Sundhedsministeriet 0,1 8, Arbejdsministeriet 0,0 7, Forskningsministeriet 0,0 3, Undervisningsministeriet 0,0 4, Kulturministeriet 0,1 5, Kirkeministeriet - 7,4-23. Miljø- og energiministeriet 0,1 5, Fødevareministeriet 0,2 8, Erhvervsministeriet - 6, Trafikministeriet 0,9 11, Staten i alt 0,2 7,

43 Fravær i staten 43 Tabel Fravær forårsaget af arbejdsskade fordelt på køn/hovedgruppe Gennemsnitlig antal dage pr. ansat, 1998 Hovedgruppe Fravær pga. arbejdsskade Sygefravær incl. arbejdsskade Mænd Tjenestemænd 0,5 8,6 Tjenestemandslignende 0,1 5,1 Overenskomstansatte 0,1 5,6 Regulativlønnede m.v. - 1,2 Individuelt ansatte 0,1 1,1 Andre ansættelsesforhold - 0,1 Kvinder Tjenestemænd 0,3 11,3 Tjenestemandslignende 0,0 5,9 Overenskomstansatte 0,1 7,8 Regulativlønnede m.v. 0,1 1,3 Individuelt ansatte 0,1 1,9 Andre ansættelsesforhold - 1,5 I alt Tjenestemænd 0,5 9,2 Tjenestemandslignende 0,1 5,3 Overenskomstansatte 0,1 6,7 Regulativlønnede m.v. 0,0 1,2 Individuelt ansatte 0,1 1,4 Andre ansættelsesforhold - 0,6

44 44 Fravær i staten Tabel Fravær forårsaget af arbejdsskade fordelt på køn/personalekategori Kategori Gennemsnitlig antal dage pr. ansat, 1998 Fravær pga. arbejdsskade Sygefravær incl. arbejdsskade Overenskomstansatte, mænd: Akademisk personale - 3,0 Kontorpersonale - 3,6 Rengørings- og køkkenpersonale - 6,2 Faglærte arbejdere 0,1 7,0 Ikke faglærte arbejdere 0,3 7,6 Øvrige, mænd: 0,4 7,6 I alt, mænd 0,3 6,4 Overenskomstansatte, kvinder: Akademisk personale 0,0 5,0 Kontorpersonale 0,0 8,0 Rengørings- og køkkenpersonale 0,2 11,4 Faglærte arbejdere - 8,8 Ikke faglærte arbejdere 0,1 5,3 Øvrige, kvinder: 0,2 8,7 I alt, kvinder 0,1 8,0 Overenskomstansatte, i alt: Akademisk personale 0,0 3,8 Kontorpersonale 0,0 7,0 Rengørings- og køkkenpersonale 0,2 10,8 Faglærte arbejdere 0,1 7,1 Ikke faglærte arbejdere 0,2 7,3 Øvrige, i alt: 0,3 7,9 Total 0,2 7,0

45 Udvalgte nøgletal Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau I dette afsnit rettes fokus mod en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær for 1998 for hovedkonti med mere end 10 ansatte. Nøgletal vedrørende statens personaleforbrug og løn er beregnet med udgangspunkt i antal årsværk, mens nøgletal vedrørende fravær er baseret på antal ansatte i årligt gennemsnit. Ansatte på nyt lønsystem viser, hvor stor en andel af medarbejderne, der er på nye lønsystemer. Opgørelsen er modsat resten af tabellen opgjort for 2. kvartal Andelen af chefer viser, hvor stor en del af årsværksforbruget, der anvendes til ansatte i lønramme Tidligere har dette været opgjort med lønramme 35 som nedre grænse. Gennemsnitslønnen er opgjort som en bruttoløn, dvs. inkl. pensionsbidrag og over/merarbejde. Personaleomsætningen opgøres som de afgåede medarbejderes procentvise andel af det gennemsnitlige antal ansatte i perioden 1. juni 1997 til 31. maj Kun ansatte med en fast periodeløn indgår i opgørelsen af personaleomsætningen. Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage. Andelen af ansatte uden fravær er opgjort i pct. af antal ansatte i alt. Oplysningerne i afsnit 3 stammer fra statens løninformationssystem, statens personaleomsætningsstatistik forhandlingsdatabasen samt fra statens sygefraværsstatistik.

46 46 Udvalgte nøgletal Tabel 3. Statusoplysninger for 1998 for hovedkonti med mere end 10 ansatte Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr Departementet 75 18,9 16, Ligestillingsrådet 14 53,8 6, Rigsombudsmanden i Grønland , Rigsombudsmanden på Færøerne 12 0,0 8, Udenrigstjenesten ,8 11, Departementet ,6 10, Økonomistyrelsen ,5 5, Hypotekbanken 219 9,9 5, Departementet 76 37,5 14, Det økonomiske Råd 19 38,9 15, Finanstilsynet ,5 9, Danmarks Statistik ,9 4, Departementet ,2 15, Landsskatteretten 74 18,4 15, Told og Skat ,0 1, Departementet ,6 7, Civilretsdirektoratet 77 26,0 6, Registertilsynet 23 40,9 8, Retterne ,5 13, Procesbevillingsnævnet 12 16,7 8, Politiet og anklagemyndigheden m.v ,3 1, Direktoratet ,5 6, Kriminalforsorgen i anstalter og frihed ,0 0, Departementet ,7 10, Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet 39 2,6 2, Forsvarskommandoen ,9 1, Hjemmeværnet 962 2,0 2, Forsvarets Forskningstjeneste 76 10,7 2, Forsvarets Bygningstjeneste ,1 3, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 42 9,8 2, Farvandsvæsenet 395 2,0 1, Christiansø 13 0,0 0, Departementet ,2 10, Udlændingestyrelsen ,0 5, Statsamterne ,0 6, Redningsberedskabet 717 1,2 3, Beredskabs-Forbundet 25 0,0 4, Dansk Røde Kors 778 2,0 0, Integration af personer med opholdstilladelse 497 7,4 0, Dansk Flygtningehjælps indt.dæk. virks ,

47 Udvalgte nøgletal 47 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,2 6,2 5,9 4,9 33, , ,8 15,6 12,8 6, , ,8 15,0 11,5 7,0 23, , ,4 6,1 1,9 70, , ,9 5,7 4,7 3,0 44, , ,6 4,3 5,0 2,6 53, , ,3 12,8 9,6 4,9 27, , ,3 11,6 9,5 5,8 23, , ,2 2,9 2,5 2,5 41, , ,8 5,8 3,3 3,3 33, , , ,7 9,3 7,4 6,4 26, , ,1 6,2 4,7 4,1 33, , ,4 5,8 4,6 4,1 31, , ,0 9,7 8,6 5,2 25, , ,7 10,3 8,1 5,1 26, , ,0 9,5 7,4 4,1 32, , ,8 13,6 11,5 7,5 4, , ,7 6,6 5,9 3,9 38, , ,5 2,5 1,8 1,8 58, , ,3 11,3 9,0 5,1 28, , ,5 9,0 7,7 6,4 23, , ,8 13,9 13,2 5,7 27, , ,0 10,3 9,1 3,8 33, , ,4 12,4 9,1 6,5 28, , ,4 12,0 8,2 3,9 40, , ,3 9,5 6,9 4,1 37, , ,0 23,5 12,2 3,0 36, , ,4 7,4 4,7 4,2 32, , ,7 7,2 5,1 5,1 36, , ,1 31,9 16,2 1,8 65, , , ,8 6,5 6,3 4,3 31, , ,1 12,1 11,0 6,0 17, , ,0 8,1 7,3 5,1 29, , ,4 9,9 6,8 3,9 45, , ,0 0,0 0,0 0,0 93, , ,4 8,5 7,6 4,6 44, , ,

48 48 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr Akt. og integration af bosniske krigsflygtn , Departementet ,8 9, Statens Byggeforskningsinstitut ,7 4, Elektricitetsrådet 44 26,2 2, Danmarks Gasmateriel Prøvning 23 91,3 4, Slots- og Ejendomsstyrelsen ,5 0, Kort- og Matrikelstyrelsen ,8 2, Departementet ,6 9, Den Sociale Ankestyrelse ,4 6, Den Sociale Sikringsstyrelse ,5 4, Arbejdsskadestyrelsen ,0 7, Socialforskningsinstituttet ,6 4, Formidlingscentre 50 10,2 0, Center for frivilligt socialt arbejde 14 9,1 0, Statens Øjenklinik 20 0,0 10, Konsulenter for handicappede , Center for små handicapgrupper 12 15,4 0, Døvefilm Video 19 14,3 0, John F. Kennedy Instituttet 60 6,6 5, Kofoeds Skole 80 29,2 1, Departementet ,5 9, Sundhedsstyrelsen ,0 5, Lægemiddelstyrelsen ,9 3, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 47 52,6 4, Embedslægerne m.v. 86 0,0 57, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 44 19,5 4, Statens Serum Institut ,0 3, Departementet ,5 7, Arbejdsmarkedets Ankenævn 24 18,2 9, Direktoratet for Arbejdstilsynet ,6 4, Arbejdsmiljøinstituttet ,1 5, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen ,6 7, Arbejdsmarkedsstyrelsen ,1 6, Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning 32 13,8 0, Tilskud til fællesudgifter på AMU-området ,6 0, Træningsskolen for unge 104 1,9 1, Den statslige arbejdsformidling ,7 0, Departementets afdelinger ,4 9, Byggedirektoratet 22 14,6 7, Sekretariatsbetjening af St. Forskningsråd ,

49 Udvalgte nøgletal 49 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , , ,7 8,7 7,0 5,6 27, , ,4 9,4 6,6 5,0 31, , , ,2 14,4 10,7 7,5 13, , ,4 16,4 13,5 6,2 29, , ,8 8,9 8,2 5,8 24, , ,8 7,2 6,7 5,5 25, , ,8 11,4 10,0 6,3 21, , ,7 10,3 9,0 6,2 20, , ,3 13,6 10,9 6,2 22, , ,3 3,5 2,7 1,5 77, , ,2 3,9 3,1 2,5 52, , ,0 6,8 6,1 6,1 16, , ,5 6,9 5,7 5,7 23, , , ,7 8,4 7,0 7,0 50, , ,3 5,7 4,9 4,9 20, , ,0 3,8 3,4 3,4 45, , ,2 10,5 8,5 5,6 34, , ,3 6,6 5,6 4,8 25, , ,9 10,5 9,6 3,6 36, , ,6 8,8 6,9 5,2 31, , ,2 5,5 4,9 4,2 46, , , ,1 9,4 7,5 2,8 45, , ,7 10,7 9,7 6,1 25, , ,7 6,0 4,8 4,1 32, , ,1 10,5 8,4 4,6 18, , ,0 10,0 7,6 5,7 24, , ,0 5,9 5,5 4,1 43, , ,1 8,4 8,0 6,0 21, , ,3 12,0 10,0 6,9 18, , ,6 6,9 6,5 4,8 33, , ,7 7,3 5,8 3,3 46, , ,0 6,8 5,6 5,3 28, , ,4 10,4 9,4 6,0 26, , ,1 5,8 4,5 3,8 33, , , ,2 6,7 8,1 5,2 25,8

50 50 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr Forskningscenter RISØ ,6 1, Dansk Rumforskningsinstitut 45 25,0 2, Dansk Polarcenter 29 30,4 3, Center for Sprogteknologi 18 23,5 5, Center for Menneskerettigheder 60 26,4 1, Center for Freds- og Konfliktforskning 16 23,5 6, Analyseinstitut for Forskning 12 40,0 8, Telestyrelsen ,9 6, Statens Information 51 12,5 2, Københavns Universitet ,2 5, Aarhus Universitet ,2 6, Odense Universitet ,7 6, Roskilde Universitetscenter 689 8,4 6, Aalborg Universitet ,5 5, Odense Universitetsbibliotek , Danmarks Tekniske Universitet ,0 4, Danmarks Farmaceutiske Højskole 303 8,4 4, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ,7 5, Handelshøjskolen i København ,1 6, Handelshøjskolen i Århus ,9 6, Handelshøjskole Syd , VUE-Centret 30 48,0 3, Forskerakademi- og uddannelse 22 11,7 5, Rektorkollegiets sekretariat 15 9,1 0, Undervisningsministeriets departement ,5 6, Center for Teknologistøttet Uddannelse 14 30,8 7, UNI-C. Danmarks edb-center for udd. m.m ,0 8, SUstyrelsen ,7 4, Europaskolerne 30 0,0 1, Statens pædagogiske Forsøgscenter 29 0,0 3, Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver 52 0,0 0, Sorø Akademis Skole 79 0,0 1, HF-kurser ved seminarierne 54 0,0 0, Fællesudgiftstaxametre ,9 0, Forskellige tilskud , Uddannelsestaxametre ,1 1, Evalueringscenter 26 52,4 3, Studenterrådgivningen 29 6,7 0, Ingeniørhøjskolerne ,5 1, Handelshøjskoleafdelinger 65 24,4 1,

51 Udvalgte nøgletal 51 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,5 7,9 6,2 4,6 31, , ,2 5,4 5,2 5,2 23, , ,2 3,9 1,7 1,7 70, , ,3 6,1 6,0 4,4 26, , ,2 2,0 1,7 1,7 69, , ,4 6,1 7,6 3,4 44, , ,0 0,2 0,1 0,1 92, , ,8 9,6 7,6 6,3 17, , ,5 12,6 8,7 4,1 46, , ,7 5,8 4,3 2,6 64, , ,4 3,2 2,2 1,4 74, , ,2 2,3 1,7 1,1 79, , ,1 3,5 2,8 1,5 75, , ,7 6,2 3,5 1,8 68, , , ,1 1,5 1,2 0,9 77, , ,0 5,7 4,2 3,0 54, , ,4 6,7 5,2 3,4 47, , ,0 4,7 3,4 2,6 60, , ,8 2,9 2,3 1,1 77, , ,0 4,6 3,7 2,2 63, , , ,4 0,9 0,7 0,7 85, , ,8 0,6 0,6 0,6 76, , ,2 8,1 6,8 4,5 36, , ,8 8,4 7,4 7,4 29, , ,3 5,9 4,0 3,4 37, , ,7 10,7 9,4 6,2 20, , , ,2 3,4 4,3 4,3 57, , , ,4 9,9 7,5 4,3 25, , ,2 0,8 0,4 0,4 81, , ,2 5,7 4,8 2,7 50, , , ,6 5,2 4,5 2,6 54, , ,6 3,3 2,1 2,1 54, , , ,5 6,4 3,8 2,3 60, , ,2 1,8 1,5 1,5 60,3

52 52 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr Ergo- og fysioterapeutskoler 316 3,9 0, Danmarks Jordemoderskole 36 0,0 1, De Sociale Højskoler ,1 2, Lærerseminarier ,8 1, Pædagogseminarier ,9 2, Danmarks Journalisthøjskole ,3 6, Danmarks Pædagogiske Institut 41 53,3 0, Sløjdlærerskoler m.v. 19 0,0 0, Danmarks Lærerhøjskole 601 7,7 3, Skoler for videreudd. af medicinsk personale 65 3,6 1, Departementet ,5 9, Kulturministeriets Tilskudssekretariat 16 0,0 0, Statens Musikråd 11 0,0 0, Det kongelige Teater og Kapel 855 0,1 0, Det Danske Filminstitut ,8 1, Statens Bibliotekstjeneste m.v ,4 4, Det Kongelige Bibliotek 368 7,2 1, Danmarks Natur- og Lægevidensk. Bibliotek 99 4,4 1, Statsbiblioteket og st. avissamling i Århus 248 8,0 1, Danmarks Blindebibliotek 91 7,0 0, Det kgl. Danske Kunstakademis Bibliotek 20 0,0 0, Statens Arkiver ,8 2, Dansk Folkemindesamling 11 30,0 0, Dansk Sprognævn 12 20,0 0, Nationalmuseet 546 6,2 1, Tøjhusmuseet 26 0,0 3, Dansk Landbrugsmuseum 27 0,0 0, Jagt- og Skovbrugsmuseet 15 12,5 0, Statens Museum for Kunst 92 14,4 2, Den Hirschsprungske Samling 15 8,3 0, Ordrupgaardsamlingen 23 15,0 0, Kunstakademiets Billedkunstskoler mv. 99 5,3 9, Arkitektskolen i Aarhus ,4 3, Kunstakademiets Arkitektskole ,0 3, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium ,4 13, Det Jyske Musikkonservatorium ,9 5, Vestjysk Musikkonservatorium 36 0,0 0, Det Fynske Musikkonservatorium 37 4,2 0, Nordjysk Musikkonservatorium 29 20,0 0, Rytmisk Musikkonservatorium 60 11,4 0,

53 Udvalgte nøgletal 53 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,5 3,6 2,9 2,3 61, , ,8 5,8 3,3 29, , ,0 5,6 5,1 3,9 40, , ,5 3,9 2,7 1,5 69, , ,7 6,1 5,7 2,8 42, , ,7 1,6 1,1 1,0 80, , ,2 4,1 3,3 3,3 51, , , ,1 3,6 3,8 1,7 67, , ,8 9,8 9,0 3,8 42, , ,1 5,9 5,1 4,8 33, , ,6 4,6 4,6 4,6 41, , ,7 7,1 8,8 6,1 23, , ,6 5,9 5,1 2,2 67, , ,5 3,9 2,9 2,3 63, , ,8 11,1 7,9 3,9 20, , ,9 9,2 9,1 5,7 24, , ,7 15,6 14,8 6,8 19, , ,4 6,7 6,2 4,3 41, , ,1 9,6 10,2 6,0 30, , ,8 2,6 3,1 2,1 63, , ,1 13,1 12,0 5,9 26, , ,0 2,3 3,9 1,6 42, , ,8 4,2 3,4 3,4 50, , ,0 5,3 5,6 4,2 46, , ,2 23,0 10,7 5,4 36, , ,9 4,1 4,0 4,0 42, , ,8 6,6 12,8 5,2 29, , ,2 4,9 5,0 3,5 47, , , , ,7 3,2 2,9 1,8 71, , ,8 6,3 4,0 2,2 64, , ,1 3,0 2,5 1,2 79, , ,5 3,8 3,1 2,8 58, , ,8 2,5 1,5 0,6 81, , , ,8 1,4 1,6 1,6 73, , ,8 2,5 1,7 1,7 57, , ,5 7,4 4,0 3,3 50,0

54 54 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr Statens Teaterskole 76 0,0 0, Den danske Filmskole 53 0,0 0, Danmarks Biblioteksskole ,0 1, Departementet 43 9,5 11, Biskopper 12 0,0 100, Departementet ,9 8, Naturklagenævnet 43 18,0 7, Miljøstyrelsen ,0 7, Danmarks Miljøundersøgelser ,5 2, Forskningscentret for Skov & Landskab ,3 5, Skov- og Naturstyrelsen ,9 10, Skovskolen 90 2,5 1, Danmarks og Grønlands Geolog. Unders ,1 5, Energistyrelsen ,8 8, Departementet ,3 11, Strukturdirektoratet ,6 7, Plantedirektoratet 462 8,5 1, Veterinær- og Fødevaredirektoratet ,2 4, Statens Veterinære Institut for Virusforskning 142 9,5 0, Statens Veterinære Serumlaboratorium 367 4,8 1, Danmarks JordbrugsForskning ,2 1, St. Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut 56 50,9 9, Statens Skadedyrlaboratorium 39 5,6 2, Fiskeridirektoratet 333 1,6 1, Danmarks Fiskeriundersøgelser ,3 3, EU-direktoratet ,8 3, Departementet ,3 9, Konkurrencestyrelsen ,8 11, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ,3 7, Patentdirektoratet ,0 3, Forbrugerstyrelsen ,6 7, Erhvervsfremme Styrelsen ,5 6, Søfartsstyrelsen 586 6,5 3, Departementet ,6 12, Jernbanetilsynet 15 25,0 6, Tværgående vejsektoropgaver ,1 3, Drift og vedligeholdelse af st. hovedlandeveje , Trafik , Færdselsstyrelsen 79 52,4 7, Statens Bilinspektion ,7 1,

55 Udvalgte nøgletal 55 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,3 1,6 1,4 1,4 70, , ,2 7,5 6,1 5,0 35, , ,7 10,0 7,4 3,6 45, , ,6 8,8 9,4 8,6 8, , , , ,1 7,3 5,3 3,4 42, , , ,7 8,3 6,8 5,8 20, , ,4 6,2 4,6 3,5 41, , ,9 3,3 3,1 2,8 45, , ,4 7,6 4,3 3,2 45, , ,7 7,4 3,9 2,5 59, , ,8 8,6 5,6 3,8 37, , ,5 10,5 7,6 5,6 24, , ,1 9,2 7,1 5,1 28, , ,5 10,5 9,6 5,1 27, , , ,9 11,3 10,5 4,4 32, , ,5 8,0 7,3 5,4 26, , ,6 13,4 11,2 7,0 19, , ,1 6,2 5,0 3,0 46, , , ,5 8,9 6,4 4,4 30, , ,5 11,0 8,4 3,6 49, , ,7 4,9 4,7 3,3 42, , ,5 10,2 8,8 6,3 19, , ,0 7,0 5,2 3,2 43, , ,7 7,8 5,5 4,4 33, , ,2 11,9 9,1 5,0 25, , ,2 10,8 9,1 6,3 21, , ,4 7,7 6,8 6,0 21, , ,7 6,5 5,1 4,1 33, , ,6 7,6 5,5 3,1 45, , ,9 8,6 6,6 5,0 32, , ,8 32,5 9,3 2,4 40, , ,7 8,2 6,3 4,6 29, , , , ,6 9,5 9,5 6,6 30, , ,8 8,6 6,5 4,0 37,9

56 56 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Ansatte på nyt lønsystem Gennemsnitsløn Antal Pct. Pct. Kr Rådet for Trafiksikkerhedsforskning 15 20,0 6, Flyvesikringstjeneste 794 6,2 0, Lufthavnsområdet og Fælles adm. Omk ,5 2, Flyvesikringstj. samt obligatorisk virksomhed , Danmarks Meteorologiske Institut ,0 1, Statshavnsadministrationen, Frederikshavn 108 0,0 1, Statshavnsadministrationen, Esbjerg 128 6,5 0, Kystinspektoratet 96 47,4 1, BornholmsTrafikken , Statsbanerne DSB-InterCity/International , DSB regionaltog , DSB materiel , DSB S-tog , DSB gods , DSB rejsebureau , DSB bygning , DSB data , DSB koncernadministration , DSBs Jobbørs , Banestyrelsen 857 8,2 1, Banestyrelsens jobbørs , Banestyrelsens Rådgivningsdivision ,5 0, Banestyrelsens Servicedivision ,7 0, Staten i alt ,5 2, I linien Staten i alt er medtaget samtlige hovedkonti, herunder også hovedkonti med færre end 10 årsværk.

57 Udvalgte nøgletal 57 Hovedkonto Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Pct. År Pct. Gennemsnitlig antal fraværsdage Pct , ,3 4,3 3,9 2,4 50, , ,5 13,3 9,1 5,5 19, , ,3 14,2 8,2 5,7 29, , ,0 0,0 0,0 0,0 100, , ,5 8,6 7,1 5,5 27, , ,1 4,9 6,7 3,4 47, , ,2 6,5 7,0 4,3 42, , ,7 9,4 6,0 3,2 36, , , ,6 12,3 11,9 6,4 20, , , , , ,0 14,1 13,0 5,4 26, , ,3 13,2 11,4 6,1 26, , ,6 14,1 14,5 7,9 20, , ,7 15,2 15,6 6,4 26, , ,1 9,5 8,2 5,0 30, , ,9 7,2 8,5 4,2 38, , ,1 11,4 7,1 3,9 35, , ,0 0,0 9,1 1,0 71, , ,1 12,0 6,5 4,3 31, , ,1 14,0 12,3 6,5 25,8 1, ,4 8,0 7,0 3,9 43,1

58 58

59 Bilag 59 Bilag Bilag 1. Udeladte personalegrupper Følgende personalegrupper er udeladt af fraværsstatistikken: Vederlags- og særligt aflønnede, timelønnede lærere/vikarer, fremmede tjenesteydelser, observatorer, praktiklærerlønnede, kliniske/eksterne lektorer, studenterundervisere, speciallægekonsulenter, (civile) værnepligtige, stampersonel m. særlig rådighedstjeneste, sygeplejersker m. særlig rådighedspligt, garderobedamer, statister, musikassistenter, korassistenter, personer, der modtager uddannelsesydelse, skolepraktikantelever, officerer m. særlig rådighedstjeneste, psykologiske konsulenter og socialrådgiverkonsulenter samt personer med et sporadisk ansættelsesforhold eller lignende. Bilag 2. Hovedstaden stedtillæg VI Stedtillæg VI omfatter følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje- Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse. Bilag 3. Datakilder Data hidrører fra Finansministeriets løn- og personaledatabase (FLP) herunder, Løninformationssystemet LIF (lønsums- og årsværkforbrug) Personaleomsætningsstatistik Fraværsstatistik