Irene Nørgaard, Caroline Adolphsen og Eva Naur. Familie ret. Økonomforbundets Forlag

Irene Nørgaard, Caroline Adolphsen og Eva Naur Familie ret 3. U D G AV E Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Familieret

Irene Nørgaard, Caroline Adolphsen og Eva Naur Familieret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017

Irene Nørgaard, Caroline Adolphsen og Eva Naur Familieret 3. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Marianne Tingkov Tryk: Ecograf, Højbjerg Printed in Denmark 2017 ISBN 978-87-574-3909-0 ebog ISBN 978-87-7198-136-0 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 137 1123 København K Telefon: 39 13 55 00 e-mail: forlag@djoef.dk www.djoef-forlag.dk

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 16 Fortegnelse over anvendte forkortelser... 17 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn... 23 Af Caroline Adolphsen 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling... 23 2. Forældreskab... 24 2.1. Registrering af faderskab og medmoderskab... 25 2.1.1. Ægtemanden registreres som fader... 25 2.1.2. Samleveren/partneren registreres som fader... 26 2.2. Anerkendelse af faderskabet ved statsforvaltningen... 27 2.3. Nærmere om faderskabssagens behandling ved statsforvaltningen... 28 2.3.1. Grundprincipper... 28 2.3.2. Faderskabssagens parter. Søgsmålsret... 28 2.3.3. Moderens oplysningspligt... 29 2.3.4. Bevismidler under en faderskabssag i statsforvaltningen... 30 2.3.5. Statsforvaltningen videresender sagen til retten... 30 2.4. Faderskabssagernes behandling ved retten... 31 2.5. Indsigelse mod en foretagen registrering eller anerkendelse af faderskab... 32 2.6. Genoptagelse... 32 3. Adoption... 33 3.1. Betingelser for adoption... 33 3.2. Retsvirkninger af adoption... 35 3.3. Ophævelse af adoption... 35 4. Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær... 35 4.1. Indledning... 35 4.2. Forældreansvarslovens grundprincipper... 36 4.3. Forældremyndighed... 37 4.3.1. Hvem tilkommer forældremyndigheden?... 38 5

Indholdsfortegnelse 4.3.3. Overførsel af forældremyndighed... 45 4.3.4. Den ene eller begge forældremyndighedsindehaveres død... 46 4.4. Barnets bopæl og varsling... 48 4.5. Samvær, anden kontakt mv.... 49 5. Børns forsørgelse... 53 5.1. Børnebidrag... 54 5.1.1. Om retten til at kræve bidrag fastsat og om de kompetente myndigheder... 54 5.1.2. Hvem tilkommer bidraget?... 54 5.1.3. Nærmere om bidragspligten... 54 5.1.4. Bidragets størrelse... 55 5.2. Om ændring af bidrag... 56 5.2.1. Fastsatte bidrag... 56 5.2.2. Aftalte bidrag... 56 5.3. Forskudsvis udbetaling af bidrag... 57 Kapitel 2. Ægteskabs indgåelse og registrering af partnerskab... 59 Af Caroline Adolphsen 1. Forlovelse... 59 2. Ægteskabsbetingelser... 59 3. Prøvelse... 61 4. Vielse... 62 5. Omstødelse... 63 6. Nærmere om ægteskab mellem to personer af samme køn og registrering af partnerskab... 64 Kapitel 3. Separations- og skilsmissegrundene... 67 Af Caroline Adolphsen 1. Indledning... 67 2. Separation... 68 2.1. Ægteskabslovens 30, stk. 1. Ensidig ret til separation... 68 2.2. Bortfald af separation... 68 2.3. Retsvirkninger af separationens bortfald... 71 3. Skilsmissegrundene... 72 3.1. Skilsmisse ved enighed... 72 3.2. Skilsmisse på grundlag af 6 måneders separation... 73 3.3. Utroskab... 73 3.4. Skilsmissegrundene i øvrigt... 75 3.4.1. 2 års adskillelse... 75 6

Indholdsfortegnelse 3.4.2. Vold... 76 3.4.3. Bigami... 77 3.4.4. Børnebortførelse... 77 Kapitel 4. Fremgangsmåden ved separation og skilsmisse, vilkår mv. 79 Af Caroline Adolphsen 1. Fremgangsmåden ved separation og skilsmisse... 79 1.1. Sagens anlæg... 79 1.2. Betingelser for at få separation eller skilsmisse ved bevilling 80 1.3. Ægteskabslovens 45... 80 1.4. Vilkårsforhandling... 81 1.5. Afslutning af en separations- eller skilsmissesag ved statsforvaltningen og indbringelse af sagen for retten... 81 2. Ægtefællebidrag... 82 2.1. Bidragspligt og varighed... 83 2.1.1. Bidragspligt... 83 2.1.2. Ingen bidragspligt... 85 2.1.3. Bidragspligtens varighed... 86 2.2. Bidragets størrelse... 86 2.3. Bortfald af bidrag... 89 2.4. Ændring af afgørelser om bidrag... 89 2.5. Ændring af aftalte bidrag... 90 3. Retten til lejligheden efter separation og skilsmisse... 91 3.1. Retten til en lejet lejlighed i en privat udlejningsejendom... 92 3.1.1. Fortsættelse af lejemålet ved separation eller skilsmisse, ÆL 55, stk. 1, jf. LL 77... 92 3.1.2. Retten til lejligheden ved samlivsophævelse... 94 Kapitel 5. Ændring af aftaler om vilkår mv.... 95 Af Caroline Adolphsen 1. Indledning... 95 2. Ændring af aftaler iht. ÆL 58... 96 Kapitel 6. Familieformueretten og den legale formueordning... 103 Af Eva Naur 1. Familieformueretten og ægtefælleloven... 103 1.1. Indledning... 103 1.1.1. Familieformueretten er en del af formueretten... 103 1.1.2. Introduktion til ægtefællelovens indhold... 104 1.1.3. Baggrunden for ægtefælleloven... 105 7

Indholdsfortegnelse 1.1.4. Konkrete fortolkningsbidrag til ægtefælleloven... 105 2. Den legale formueordning... 106 2.1. Indledning... 106 2.2. Formuefællesskab og delingsformue... 107 3. Særrådighedsprincippet og særhæftelsesprincippet... 110 4. Modifikationer i særrådighedsprincippet... 112 4.1. De kvalitative beskyttelsesregler... 113 4.2. De kvantitative beskyttelsesregler... 114 4.3. Beskyttelsesregler ved særeje... 114 5. Modifikationer i særhæftelsesprincippet... 115 6. Afgrænsning mellem ægtefællernes formuer... 116 6.1. Indledning... 116 6.2. Hvilke faktorer er bestemmende for, om et aktiv anses for at tilhøre manden eller hustruen?... 117 6.2.1. Der er ikke nogen formel registrering af ejerforholdet 119 6.2.2. Der er en formel registrering af ejerforholdet... 120 6.2.3. Hvornår kan udgangspunktet om, at den registrerede ejer er den reelle ejer, tilsidesættes?... 121 6.3. Særligt om sameje mellem ægtefæller... 128 6.4. Retsvirkninger af sameje... 130 Kapitel 7. Særeje og ægtepagter... 133 Af Irene Nørgaard 1. Hovedprincipperne om særeje... 133 2. Kort om særejereformen og lov om ægtefællers økonomiske forhold (ÆFL)... 135 3. Udgangspunktet for fortolkningen af aftalefriheden... 136 4. Særeje ved ægtepagt. ÆFL 12 s opbygning aftalefrihedens grænser... 137 4.1. Fuldstændigt særeje... 137 4.2. Særejet skal kun gælde på separations- og skilsmisseskifte: Skilsmissesæreje... 138 4.3. Særeje alene med henblik på en af ægtefællernes død 12, stk. 1, nr. 3, kombinationssæreje... 139 4.4. Særejet skal kun gælde en del af formuen genstandsbestemt særeje, erhvervelsessæreje og brøkdelssæreje. Sumsæreje og sumdeling. Fremtidige erhvervelser... 141 4.4.1. Genstandsbestemt særeje... 141 4.4.2. Erhvervelsessæreje... 141 8

Indholdsfortegnelse 4.4.3. Brøkdelssæreje... 142 4.4.4. Sumsæreje og sumdeling... 143 4.4.5. Lån mellem en ægtefælles særeje og samme ægtefælles fælleseje/uskiftet bo, værdistigninger på et aktiv... 146 4.5. Særejet skal kun gælde tidsbegrænset eller aftrappes... 147 4.6. Kun den ene ægtefælles formue... 148 4.7. Aftaler om deling af gæld... 149 4.8. Surrogationsprincippet i ÆFL 24, stk. 2, og 25, stk. 1 herunder sammenblanding af midler fra forskellige formuearter i samme ægtefælles aktiv, jf. ÆFL 24, stk. 1. Pensionsrettigheder ÆFL 13... 151 4.8.1. Surrogationsprincippet... 151 4.8.2. Sammenblanding af midler fra forskellige formuearter i samme aktiv, ÆFL 24... 152 4.9. Fremtidige erhvervelser indtægter, arv og gave mv.... 153 4.9.1. Indtægter... 154 4.9.2. Arv, gave, forsikringssummer mv.... 154 5. Tredjemandsbestemt særeje og delingsformue... 155 5.1. Særeje ved gave... 156 5.2. Særeje ved arv... 156 5.3. Særeje ved begunstigelsesbestemmelser i forsikringsog opsparingsordninger... 157 5.4. Særeje ved båndlagt arv og gave... 158 5.5. Begrænsninger i ægtefællernes adgang til at fastlægge formueordningen i deres ægteskab som følge af tredjemands bestemmelse... 158 5.6. Gavesalg... 160 6.»Særeje«ved separation... 162 7. Ophør af særeje... 163 8. Fortolknings- og overgangsregler... 164 9. Formueordningernes præceptivitet... 167 10. Virkningen af helt eller delvist ulovlige aftaler om formueordningen... 169 10.1. Ægtefæller har i en ægtepagt aftalt noget, der ikke er tilladt.. 169 10.2. Ægtepagten er suppleret med en formløs tillægsaftale... 173 10.3. Ugyldige aftaler der vedstås... 175 11. Hvilke aftaler kræver ægtepagt? Formkrav... 176 11.1. Skriftlighed og underskrift... 177 11.2. Tinglysning... 178 9

Indholdsfortegnelse Kapitel 8. Begrænsninger i rådigheden... 181 Af Irene Nørgaard 1. Indledning... 181 1.1. ÆFL 1, stk. 2... 181 1.2. Misbrugskrav, ÆFL 40... 183 1.3. Reguleringskrav, ÆFL 38 og 39... 187 1.4. Misbrugs- og reguleringskrav på dødsboskifte og ved skifte af uskiftet bo... 191 1.5. Tilbagegivelse af gaver givet til tredjemand, ÆFL 10... 193 2. Samtykkereglerne i ÆFL 6 om familiens bolig... 194 2.1. Generelt om reglernes begrundelse og afgrænsning... 194 2.2. Hvilke ejendomme er omfattet af ÆFL 6?... 195 2.3. Hvilke dispositioner omfattes af ÆFL 6?... 197 2.4. Den tidsmæssige udstrækning af samtykkekravet... 198 2.5. Nærmere om samtykket... 199 2.6. Omstødelse af dispositioner foretaget uden samtykke... 200 2.6.1. Almindelige betingelser for omstødelse. Bevisspørgsmål... 200 2.6.2. Fristerne for sagsanlæg... 201 2.7. Tilladelse til salg mv. trods ægtefællens nægtelse, ÆFL 7.. 202 3. Ægtefællesamtykke til dispositioner over lejemål... 203 Kapitel 9. Hæftelse for den anden ægtefælles dispositioner mv.... 205 Af Irene Nørgaard 1. Dispositioner der pådrager den anden ægtefælle et gældsansvar den indbyrdes fordeling af gæld... 205 1.1. Fælleshæftelse som følge af formueretlige regler... 206 1.2. Fordeling af gæld i ægtefællers indbyrdes forhold... 206 2. Råden over den anden ægtefælles aktiver... 208 2.1. Almindelige fuldmagtstilfælde... 208 2.2. Den legale fuldmagt i ÆFL 1, stk. 3... 209 2.3. Ægtefællen er under værgemål... 209 2.4. Legitimationsreglen i ÆFL 11... 209 Kapitel 10. Gaver og aftaler mellem ægtefæller... 211 Af Eva Naur 1. Indledning... 211 2. Aftaler mellem ægtefæller... 212 2.1. Indledning... 212 10

Indholdsfortegnelse 2.2. ÆFL 2 og begrænsninger i ægtefællers formueretlige aftalefrihed... 213 2.3. Adgangen til at indgå aftaler om formueordningen... 214 3. Gaver mellem ægtefæller... 214 3.1. Definition af gaver... 214 3.2. Regulering af gaver mellem ægtefæller... 217 3.3. RVL og overgangen til ÆFL... 218 4. Omstødelse af gaver, KL 64... 221 4.1. Indledning... 221 4.2. Undtaget fra omstødelse... 221 4.3. Virkningen af omstødelse... 221 4.4. Fuldbyrdelse af gaver i KL s forstand... 222 4.5. Gaver fuldbyrdet maksimalt 6 måneder før fristdagen... 222 4.6. Gaver fuldbyrdet mere end 6 måneder før, men højst 1 eller 2 år før fristdagen... 222 4.7. Gaver til nærtstående, der stod i åbenbart misforhold til giverens økonomiske forhold... 223 4.8. Løbende overførsler... 223 4.9. Generelt om gaveoverdragelser... 223 Kapitel 11. Formueoverførsler mellem ægtefæller... 225 Af Eva Naur 1. Generelt om formueoverførsler mellem ægtefæller... 225 2. Den gensidige forsørgelsesforpligtelse i ÆFL 4... 228 2.1. Forsørgelseskrav mellem ægtefæller under samlivet... 228 2.2. Afgrænsningen af ydelser, der kan rummes i ÆFL 4... 230 2.3. Overførsler, der ikke kan rummes i forsørgelsesforpligtelsen 237 2.3.1. Formueretlige godtgørelseskrav ud fra berigelsesbetragtninger... 237 2.3.2. Kompensationskrav efter ÆFL 41... 239 2.4. Forsørgelseskrav efter samlivsophævelse, ÆFL 56... 240 Kapitel 12. Indledning om skifte... 243 Af Irene Nørgaard 1. Indledende bemærkninger... 243 2. Offentligt skifte sammenlignet med privat skifte... 244 2.1. Skifteafgift, fri proces og retshjælp... 246 2.2. Partielt skifte og retsafgørelse af enkeltspørgsmål... 246 3. Offentligt skifte i henhold til reglerne i ÆSKL... 247 3.1. Rådigheden under skiftet... 247 11

Indholdsfortegnelse 3.2. Hovedprincipperne for et offentligt skifte... 249 Kapitel 13. Skiftets aktiver og passiver... 251 Af Irene Nørgaard 1. Indledning... 251 2. Ophørstidspunkt... 252 3. Ophørstidspunkt og boopgørelsestidspunkt... 254 4. Værdien, indtægter og udgifter... 257 5. Passiver ÆFL 29... 260 6. Krav, som begge ægtefæller hæfter for ÆSKL 56... 263 7. Krav mellem ægtefællerne indbyrdes... 264 8. Kreditorerne indkaldes ikke under skiftet... 267 Kapitel 14. Den kvantitative deling... 269 Af Irene Nørgaard 1. Hovedreglen om ligedeling af nettodelingsformuerne... 269 2. Udtagelse af genstande, som udelukkende tjener til personlig brug ÆFL 31... 271 3. Regulerings- og misbrugskrav efter ÆFL 38-40... 273 4. ÆFL 30. Ægtefællen skal beholde tilstrækkelige midler til at kunne dække sine forpligtelser... 276 5. Skævdeling, fordi ligedeling ville være åbenbart urimelig ÆFL 33... 277 Kapitel 15. Den kvalitative fordeling af aktiver... 283 Af Irene Nørgaard 1. Indledning... 283 2. Forlods udtagelse af genstande, som udelukkende tjener til personlig brug ÆFL 31... 283 3. Hovedreglen i ÆFL 48, stk. 1 og 2... 284 4. Krydsende udtagelsesret ÆFL 48, stk. 3, 2. pkt., nr. 1-7... 286 4.1. Helårsbolig, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig samt tofamilieejendomme... 287 4.2. Fast ejendom familiens fritidsbolig... 289 4.3. Indbo og andet løsøre. Transportmidler... 290 4.4. Erhvervsvirksomhed... 291 4.5. Erhvervsløsøre... 291 5. Udløsningsret og mulighed for henstand ÆFL 49... 292 6. Afhændelse af fællesboets aktiver... 293 12

Indholdsfortegnelse Kapitel 16. Rettigheder, som er uoverdragelige... 295 Af Irene Nørgaard 1. Generelt om ÆFL 37... 295 2. Pensionsrettigheder... 297 2.1. De nærmere regler i ÆFL 34, 35, 44-47 og 50... 299 2.1.1. Rimelige ordninger... 300 2.1.2. Kortvarige ægteskaber... 301 2.1.3. Fællesskabskompensation og rimelighedskompensation... 301 2.2. Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension... 303 2.2.1. Kollektivt beregnede ægtefællepensioner omfattet af ÆPL... 304 2.2.2. Individuelle overlevelsesrenter... 307 3. Livsforsikringer uden fradragsret... 308 4. Personskadeerstatninger... 309 5. Surrogater for/indtægter af 37-rettigheder... 312 Kapitel 17. Beløb i henhold til ægtefællelovens 41 og 42... 313 Af Caroline Adolphsen 1. Indledning... 313 2. Praksis om kompensationskrav... 314 2.1. Krav efter ÆSKL 67/ÆFL 42... 315 2.2. Krav efter ÆSKL 67/ÆFL 41... 316 3. Ændring af aftaler eller afgørelser om kompensation efter ÆFL 41 eller 42/ÆSKL 67... 319 3. Særligt om kompensationskrav ved dødsboskifter... 320 Kapitel 18. Ugifte parforhold... 321 Af Eva Naur 1. Indledning... 321 2. Begrebsdefinitioner... 323 3. Udviklingen i den retlige regulering af ugifte pars formueforhold... 324 3.1. Lovregulering af ugiftes forhold... 324 3.2. Regulering af ugiftes forhold gennem retspraksis... 325 4. Ugifte pars retsstilling på ægteskabslovgivningens område... 326 4.1. Forsørgelse under parforholdet... 327 4.2. Forsørgelse efter samlivsophævelse... 328 4.3. Kompensationskrav ved samlivsophævelse... 328 4.3.1. Forskellen på kompensationskrav og berigelseskrav.. 328 13

Indholdsfortegnelse 4.3.2. Afvisning af sameje og udvikling af kompensationskrav (U 1980.480 H)... 329 4.3.3. Videreudvikling af kompensationskrav i retspraksis... 330 4.3.4. Situationer, der ikke berettiger til (større) kompensationskrav... 332 4.3.5. Sager om kompensationskrav kan også rejses af myndighederne... 333 4.4. Indbyrdes krav... 334 4.4.1. Lån og berigelseskrav... 334 4.4.2. Sameje... 337 4.4.3. Honorar for udført arbejde... 337 5. Retten til lejeboligen ved samlivsophævelse... 338 5.1. De første to års samliv... 338 5.2. Efter to års samliv... 339 6. Ugiftes aftaler om forsørgelse, deling og andre formueforhold... 340 6.1. Betydning af aftaler for forholdet til omverdenen... 341 6.2. Betydningen af aftaler i»det indre forhold«... 341 6.2.1. Kan ugifte aftale mere end ægtefæller?... 342 6.2.2. Aftaler om underholdsbidrag mellem ugifte... 343 6.2.3. Bristende forudsætninger parforholdets ophør... 344 6.2.4. Sameje... 344 Domsregister... 347 Lovregister... 355 Stikordsregister... 361 14

Forord til 3. udgave Forord Forord Meget er sket siden 2.-udgaven af denne bog. Den nye ægtefællelov er blevet vedtaget og træder i kraft den 1. januar 2018, og bogen er udarbejdet efter de nye regler. Der er desuden sket en række ændringer på forældreansvarslovens område, der har medført ændringer i bogens første kapitler. Mens sidstnævnte ændringer er sket løbende, blev ægtefælleloven først vedtaget 24. maj og offentliggjort 3. juni, hvilket betyder, at bogen er blevet til under et vist tidspres. Det har dog været en prioritet for os at kunne give vores nye studerende en bog, der ikke blev retshistorie, før eksamensopgaverne overhovedet er indleveret, og vi har med hjælp fra vores dygtige sekretærer Helle, Lorna, Jytte og Bente gjort vores allerbedste for, at bogen ikke bærer præg af at være skrevet på kort tid. Med den ganske korte frist for aflevering af manuskriptet, så Ingrid Lund- Andersen sig ikke i stand til at medvirke. 3.-udgaven er skrevet af Irene Nørgaard, Caroline Adolphsen og Eva Naur, der skylder en stor tak til Ingrid for at have overladt os sit manuskript fra 2.-udgaven. Ligesom i de tidligere udgaver fremgår det af indholdsoversigten og kapiteloverskrifterne, hvilke kapitler hver forfatter er ansvarlig for. Manuskriptet til bogen er afleveret i begyndelsen af juli 2017. Saltum og Aarhus, juli 2017 Irene Nørgaard Caroline Adolphsen Eva Naur 15

Forord Forord til 2. udgave 2. udgave af Familieret er en ajourføring af 1.-udgaven af bogen. Der er navnlig indarbejdet den nye ægtefælleskiftelov, nye regler i forældreansvarsloven samt regler om ægteskab mellem to personer af samme køn. Endvidere er bogen ajourført med ny retspraksis, litteratur mv. Manuskriptet er afleveret i slutningen af maj 2012. Aarhus, maj 2012 Ingrid Lund-Andersen Irene Nørgaard Forord til 1. udgave Med bogen Familieret har det været hensigten at tilvejebringe et ajourført undervisningsgrundlag i faget familieret på universitetsniveau. Som følge af en omlægning af jurastudiet på Århus Universitet i efteråret 2008 skal der nu på bacheloruddannelsen alene undervises i familieret på 1. semester. Skriftlig eksamen i fagene familie- og arveret finder således sted efter blot et semesters studium. Det familieretlige pensum er reduceret meget betydeligt i de senere år, herunder i forbindelse med den seneste omlægning af studiet. Endvidere undervises der ikke mere sideløbende i formueretlige fag, som hidtil har understøttet forståelsen af familieformueretten, men alene i statsforfatningsret. Denne bog tager højde for de ændringer, der er sket med faget familieret. Bogen har Familieret 2003, hvor vi begge var medforfattere, som sit forlæg, men er nu omarbejdet til en væsentlig slankere udgave. Der er primært tale om en lærebog, der i sit emnevalg er afpasset efter det gældende pensum i familieret på 1. år ved Århus Universitet. Bogen vil dog også være anvendelig for praktikere. Dels foretages en grundig gennemgang og ajourføring af de centrale familieretlige regler, dels henvises løbende til relevant litteratur og domspraksis. Bogen kan derfor bruges som et supplement til Familieret 2003. Det fremgår af indholdsoversigten og kapiteloverskrifterne, hvilke kapitler hver forfatter er ansvarlig for. Manuskriptet til bogen er afleveret i begyndelsen af juni 2009. Århus, maj 2009 Ingrid Lund-Andersen Irene Nørgaard 16

Fortegnelse over anvendte forkortelser Fortegnelse over anvendte forkortelser Fortegnelse over anvendte forkortelser ADL: Adoptionsloven, lbkg. nr. 1821 af 23. december 2015 Adoptionsvejl.: Vejledning nr. 9314 af 11. maj 2015 om adoption Adv.: Advokaten Adv. Fag. Nyt: Advokaten, Fagligt Nyt Aftaler og mellemmænd: Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen: Aftaler og mellemmænd, 7. udg., Karnov Group, Kbh. 2017 AFTL: Aftaleloven, lbkg. nr. 193 af 2. marts 2016 AL: Arveloven, lbkg. nr. 515 af 6. juni 2007 med senere ændringer AL-1964: Arvelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 14. august 2001 med ændring jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005, 14. ANK: Ankestyrelsesafgørelse Arveret 2008: Irene Nørgaard: Arveret, 5. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2008 Arveret 2013: Irene Nørgaard: Arveret, 6. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013 At tænke juridisk: Jens Evald: At tænke juridisk, 4. udg., Nyt Juridisk Forlag, Kbh. 2011 B: Byretsdom/underretsdom BAL: Boafgiftsloven, lbkg. nr. 47 af 12. januar 2015 med senere ændringer BBL: Børnebidragsloven, lbkg. nr. 1815 af 23. december 2015 Bkg.: Bekendtgørelse Bkg. om adoption: bekendtgørelse nr. 1863 af 23. december 2015 om adoption Bkg. om børne- og ægtefællebidrag: bekendtgørelse nr. 1855 af 23. december 2015 om børne- og ægtefællebidrag Bkg. om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel: bekendtgørelse nr. 1859 af 23. december 2015 Bkg. om retsgenetiske undersøgelser i sager om faderskab og medmoderskab: bekendtgørelse nr. 1322 af 27. november 2013 Bkg. om separation og skilsmisse: bekendtgørelse nr. 1860 af 23. december 2015 Bentzon II: Viggo Bentzon: Familieretten II, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1926 Bet.: Betænkning Bet. 1552/2015: Betænkning om ægtefællers økonomiske forhold afgivet af Retsvirkningslovsudvalget. BL: Børneloven, lbkg. nr. 1817 af 23. december 2015 BL-bet.: Betænkning nr. 1350 af 1997, Børns retsstilling BL-kommentar: Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage: Børneloven med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2006 17

Fortegnelse over anvendte forkortelser Bogudgaven: Kommentarer til danske højesteretsdomme 1950-1962, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1964 Borum II: O.A. Borum: Familieretten II, 2. udg., G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1946 C: Civilretsdirektoratets afgørelse Cirk.: Cirkulære Cirkulæreskrivelse 2011 om indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag: cirkulæreskrivelse nr. 106 af 21. december Dam: Henrik Dam: Ægtepagter, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 1997 DL: Danske Lov DSKL: Lov om skifte af dødsboer, lbkg. nr. 1335 af 26. november 2015 med senere ændringer EAL: Erstatningsansvarsloven, lbkg. nr. 266 af 21. marts 2014 med senere ændringer EMRK: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. lbkg. nr. 750 af 19. oktober 1998 (inkorporeringsloven), jf. bkg. nr. 423 af 20. maj 1996 med senere ændringer Ernst Andersen 1964: Ernst Andersen: Familieret, Juristforbundets Forlag, Kbh. 1964 Ernst Andersen 1971: Ernst Andersen: Familieret, 3. udg., Juristforbundets Forlag, Kbh. 1971 F: Familiestyrelsens afgørelse Facetter: Festskrift til Sys Rovsing, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2013 Faderskabsvejl.: Vejledning nr. 11363 af 30. december 2015 om statsforvaltningernes behandling af faderskabssager FAL: Forsikringsaftaleloven, lbkg. nr. 1237 af 9. november 2015 med senere ændringer Familieformueretten: Linda Nielsen: Familieformueretten, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1993 Familieret 1980: Jørgen Graversen m.fl.: Familieret, Juristforbundets Forlag, Kbh. 1980 Familieret 1986: Jørgen Graversen m.fl.: Familieret, 2. udg., Juristforbundets Forlag, Kbh. 1986 Familieret 1990: Ingrid Lund-Andersen m.fl.: Familieret, 3.udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 1990 Familieret 1996: Ingrid Lund-Andersen m.fl.: Familieret, 4. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 1996 Familieret 2003: Ingrid Lund-Andersen m.fl.: Familieret, 5. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2003 Familieret 2009: Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard, Familieret, 1. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2009 Familieret 2012: Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard, Familieret, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2012 Familieret og Engagement: Lennart Lynge Andersen og Dorrit Sylvest Nielsen (red.): Familieret og Engagement. Hilsener til Svend Danielsen, Thomson Reuters, Kbh. 2009 Familieøkonomien: Ingrid Lund-Andersen: Familieøkonomien samlevendes retsforhold, ægtefællers retsforhold, retspolitik, 1. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2011 Festskrift til Hans Viggo Godsk Pedersen: Nis Jul Clausen, Annette Kronbort, Nina Dietz Legind og Bent Ole Gram Mortensen (red.): Festskrift til Hans Viggo Godsk Pedersen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2017 Festskrift til Irene Nørgaard: Caroline Adolphsen, Helle Isager, Eva Naur og Anne- Dorte Bruun Nielsen (red.): Festskrift til Irene Nørgaard, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, Kbh. 2017 18

Fortegnelse over anvendte forkortelser Festskrift til Jørgen U. Grønborg: Marianne Holdgaard, Birgit Ilkær-Jordan og Kirsten Reimers-Lund (red.): Danmarks Familieadvokat. Festskrift til Jørgen U. Grønborg, Eget Forlag, Aarhus 2016 Fm: Fuldmægtigen Fogedsager: Michael Kistrup m.fl.: Fogedsager, 5. udg., Thomson Reuters, Kbh. 2009 FOL: Lov om forældreansvar, lbkg. nr. 1820 af 23. december 2015 med senere ændringer Formueordninger: Irene Nørgaard: Formueordninger mellem ægtefæller efter gennemførelsen af særejereformen i 1990 særligt om ægtefællers indbyrdes aftalemuligheder, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2001 Forsørgelse og beskæftigelse 2015: John Klausen, Trine Schultz og Nina von Hielmcrone: Socialret. Forsørgelse og beskæftigelse, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2015 Forsørgelse og beskæftigelse 2017: John Klausen, Trine Schultz og Nina von Hielmcrone: Socialret. Forsørgelse og beskæftigelse, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2017 FSKL: Fællesboskifteloven, datasammenskrivning af lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., nr. 11500 af 4. september 1990 FT: Folketingstidende Gavebegrebet: Eigil Lego Andersen: Gavebegrebet, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1988 Godsk Pedersen: Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen: Familie- og arveret, 9. udg., Karnov Group, Kbh. 2016 Gomard-Fogedret: Bernhard Gomard: Fogedret, 4. udg. under medvirken af Michael Kistrup m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 1997 Gomard I: Bernhard Gomard: Skifteloven, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1964 Gomard II: Bernhard Gomard: Tillæg til Skifteloven, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1971 H: Højesterets dom HK: Højesterets kendelse HRT: Højesteretstidende Inger Margrete Pedersen: Inger Margrete Pedersen: Papirløse samlivsforhold, Juristforbundets Forlag, Kbh. 1976 J: Juristen eller Juristen & Økonomen JD: Juristens Domssamling Jmt. sag: Justitsministeriets sag KL: Konkursloven, lbkg. nr. 11 af 6. januar 2014 med senere ændringer KSL: Kildeskatteloven, lbkg. nr. 117 af 29. januar 2016 med senere ændringer Lbkg: Lovbekendtgørelse LIL: Ligningsloven, lbkg. nr. 1162 af 1. september 2016 med senere ændringer Linda Nielsen 2009: Linda Nielsen: Familieretten, Gjellerup/Gads Forlag, Kbh. 2009 Linda Nielsen og Vorstrup Rasmussen: Linda Nielsen og Jesper Vorstrup Rasmussen: Familieretten, 3. udg., Thomson/GadJura, Kbh. 2001 LL: Lejeloven, lbkg. nr. 227 af 9. marts 2016 med senere ændringer Lovforslaget: Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold. Lovforslag 178, fremsat 29. marts 2017 Lødrup Festskrift: Kirsti Strøm Bull, Viggo Hagstrøm og S. Tjomsland (red.): Bonus Pater Familias. Festskrift til Peter Lødrup 70 år, Gyldendal Akademisk, Oslo 2002 Mogens Munch: Mogens Munch: Formueforholdet mellem ægtefæller, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1955 19

Fortegnelse over anvendte forkortelser Munck og Taksøe-Jensen: Noe Munck og Finn Taksøe-Jensen: Særeje, GadJura, Kbh. 1996 NRt: Norsk Retstidende (norsk domssamling) Nørgaard: Jørgen Nørgaard:»Højesteret og de ugifte samlevendes formueforhold«, s. 97-113, i Højesteret 1661-1986, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1986 PBL: Pensionsbeskatningsloven, lbkg. nr. 1088 af 3. september 2015 med senere ændringer Pensionsrettigheder: Irene Nørgaard: Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsmisse og død, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 2007 POL: Lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, lov nr. 293 af 24. april 1996 med senere ændringer RAL: Retsafgiftsloven, lbkg. nr. 1252 af 27. november 2014 med senere ændringer RPL: Retsplejeloven, lbkg. nr. 1257 af 13. oktober 2016 med senere ændringer RT: Rigsdagstidende RVL: Retsvirkningsloven, lbkg. nr. 1814 af 23. december 2015 RVL-udvalget: Retsvirkningslovsudvalget nedsat i 2009 RVL-kommentar: Svend Danielsen og Mogens Hornslet: Lov om ægteskabets retsvirkninger, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 1986 SEL: Serviceloven, lbkg. nr. 369 af 18. april 2017 med senere ændringer Separation og Skilsmisse: Irene Nørgaard: Separation og Skilsmisse, 2. udg., G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1990 Skarrildhus: Rapporter fra Indenrigsministeriets kurser for statsamtsjurister m.fl. på»skarrildhus«skilsmisseret: Linda Nielsen: Skilsmisseret de økonomiske forhold, Karnov Group, Kbh. 2017 Skilsmissesagen: Svend Danielsen: Skilsmissesagen. Skandinaviske synsvinkler, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 1989 SKL-kommentar: Per Holkmann Olsen og Niels Viltoft: Skifteloven, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 1986 TBB: Tidsskrift for Bolig- og Byggeret TFA: Tidsskrift for Familie- og Arveret TfR: Tidsskrift for Rettsvitenskap TfS: Tidsskrift for Skatteret (fra 1. januar 1994 Tidsskrift for Skatter og Afgifter) TL: Tinglysningsloven, lbkg. nr. 1075 af 30. september 2014 med senere ændringer U: Ugeskrift for Retsvæsen Ugifte samlevende: Vibeke Vindeløv, Ingrid Lund-Andersen og Linda Nielsen: Retsstillingen for ugifte samlevende, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1988 Urimeligt stillede ægtefæller: Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen: Urimeligt stillede ægtefæller samspillet mellem familieret og aftaleret, Thomson Reuters, Kbh. 2009 V: Vestre Landsrets dom Vejl.: Vejledning Vejl. om aftaler om børnebidrag: Vejledning nr. 10269 af 2. november 2007 om aftaler om børnebidrag Vejl. om børne- og ægtefællebidrag: Vejledning nr. 111346 af 30. december 2015 om børne- og ægtefællebidrag Vejl. om børnesagkyndige undersøgelser: Vejledning nr. 11348 af 30. december 2015 Vejl. om separation og skilsmisse: Vejledning nr. 11351 af 30. december 2015 20

Fortegnelse over anvendte forkortelser Vindeløv: Vibeke Vindeløv: De økonomiske forhold mellem ugifte samlevende dogmatik og retspolitik, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 1987 VK: Vestre Landsrets kendelse VLD: Vestre Landsrets dom VLT: Vestre Landsrets Tidende VML: Værgemålsloven, lbkg. nr. 1015 af 20. august 2007 med senere ændringer ÆFL: Ægtefælleloven, lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold Ægtefællers økonomiske forhold: Retsvirkningslovsudvalgets betænkning, nr. 1552/2015. Ægteskabsret II: Ernst Andersen: Ægteskabsret II, G.E.C. Gads Forlag, Kbh. 1956 Ægteskabsvejledningen: vejl. nr. 9045 af 24. januar 2017 ÆL: Ægteskabsloven, lbkg. nr. 1818 af 23. december 2015 om ægteskabs indgåelse og opløsning ÆL-kommentar 1984: Svend Danielsen, Mogens Hornslet og Knud Knudsen: Ægteskabsloven, 2. udg., Juristforbundets Forlag, Kbh. 1984 ÆL-kommentar 1993: Svend Danielsen: Ægteskabsloven, kapitel 4 og 5, Retsplejeloven, kapitel 42, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kbh. 1993 ÆPL: Lov om bevarelse af ægtefællepension efter skilsmisse, lov nr. 484 af 7. juni 2006 med senere ændringer ÆPL-bet.: Betænkning nr. 1293 af 1995, Fraskiltes pensionsret ÆSKL: Ægtefælleskifteloven, lov nr. 594 af 14. juni 2011 med senere ændringer ÆSKL-bet.: Betænkning nr. 1518 af 2010 om ægtefælleskifte mv. Ø: Østre Landsrets dom ØK: Østre Landsrets kendelse ØLD: Østre Landsrets dom 1913-udk.: Udkast til Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning, Kbh. 1913 1918-udk.: Udkast til Lov om Ægteskabs Retsvirkninger, Kbh. 1918 1957-udvg. bet. I: Betænkning nr. 305 af 1962, Om skifte mellem ægtefæller 1957-udvg. bet. II: Betænkning nr. 369 af 1964, Ægteskabets indgåelse og opløsning samt forældremyndighed og samkvemsret 1957-udvg. bet. III: Betænkning nr. 415 af 1966, Ægteskabets retsvirkninger 1969-udvg. bet. 1: Betænkning nr. 691 af 1973, Ægteskabs indgåelse 1969-udvg. bet. 2: Betænkning nr. 697 af 1973, Ægteskabs opløsning 1969-udvg. bet. 3: Betænkning nr. 716 af 1974, Formueordningen 1969-udvg. bet. 4: Betænkning nr. 719 af 1974, Vilkårene for separation og skilsmisse 1969-udvg. bet. 5: Betænkning nr. 720 af 1974, Samliv og Ægteskab 1969-udvg. bet. 8: Betænkning nr. 915 af 1980, Samliv uden ægteskab I 1969-udvg. bet. 9: Betænkning nr. 989 af 1983, Samliv uden ægteskab II, forsørgelsespligt 21

KAPITEL 1 Retsforholdet mellem forældre og børn Af Caroline Adolphsen Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling Familielivet har igennem historien til stadighed været baseret på ægteskabet. 1 Forhold uden for ægteskab var tidligere genstand for en social nedvurdering, og de børn, der var»frugten«heraf, var allerede fra fødslen deklasseret som i juridisk forstand»uægte børn«. Ægtebarnsstatus var således et særligt socialt og ofte tillige økonomisk gode, der skulle værnes gennem retsreglerne. 2 Siden 1960 er der sket en stadig tilnærmelse i retsstillingen mellem ægtebørn og børn uden for ægteskab. Ved børneloven fra 1960 blev forældres forsørgelsespligt over for deres børn således gjort fælles for alle børn. I arveloven fra 1963 blev de sidste forskelle i arveretlig henseende fjernet, 3 og ved navneloven fra 1981 blev der gennemført en navneretlig ligestilling af alle børn. For så vidt angår forældremyndighed, er der stadig forskelle. Gifte forældre har uden videre fælles forældremyndighed, jf. FOL 6, stk. 1, mens det ved ugifte forældre som udgangspunkt alene er moderen, der har forældremyndigheden, jf. FOL 7, stk. 4. Langt de fleste ugifte forældre tager imidlertid i dag de nødvendige skridt for at opnå fælles forældremyndighed. 1. En gennemgang af ægteskabsretten i historisk perspektiv er foretaget af Strange Beck i Familieret 1986 s. 183-206. 2. Se nærmere om den historiske udvikling i børns retsstilling hos Graversen i Familieret 1986 s. 1-27. 3. Se nærmere Arveret 2008 s. 42-44. 23

Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 2. Forældreskab 2. Faderskab I dansk ret er udgangspunktet, at et barn har to forældre, og det retlige forældreskab bygger i udgangspunktet på det biologiske forældreskab. Den kvinde, der føder barnet, registreres derfor som barnets retlige moder. 4 Det er vanskeligere at afgøre, hvem barnets anden retlige forælder er. Børneloven fra 2001 5 bygger navnlig på følgende principper ved registreringen af barnets anden forælder: at gifte og ugifte forældre skal ligestilles ved fastslåelse af faderskab, at ethvert barn så vidt muligt skal have en fader og en moder, at behandlingen af faderskabssager skal være smidig, uformel og borgervenlig, og at faderskabssagerne skal indrettes efter de nye retsgenetiske muligheder. Begrebet faderskab er inden for de sidste årtier blevet mindre entydigt som følge af udviklingen inden for forplantningsteknologien. Det har desuden siden 2013 været muligt for moderens kvindelige partner at blive anerkendt som medmoder til et barn, hvis en række betingelser er opfyldt. 6 Derfor er det blevet relevant at tale om forskellige typer af forældreskab: Det retlige forældreskab er udtryk for en retlig relation en retsstatus mellem forælder og barn. En medmoder opnår de samme rettigheder, som gælder ved det retlige faderskab. Det genetiske forældreskab udtrykker det forhold, at barnet er udviklet fra mandens sædcelle eller kvindens æg. Det biologiske forældreskab er hos faderen det samme som det genetiske faderskab. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet ved moderskab. Er der således tale om et surrogatmoderskab, vil den biologiske moder være rugemoderen, mens den genetiske moder vil være den kvinde, hvis æg der er blevet befrugtet. Det sociale forældreskab anvendes for det forhold, at den pågældende mand eller kvinde uanset om de er retlige/genetiske forældre til barnet reelt fungerer som forældre til dette. 4. Det retlige moderskab giver i almindelighed ikke anledning til problemer, idet moderen er den, som føder barnet, jf. BL 30. En aftale om, at den kvinde, der føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig, jf. BL 31. 5. Lov nr. 460 af 7. juni 2001. Loven trådte i kraft den 1. juli 2002. 6. Medmoderskabet blev indsat i den børneretlige lovgivning ved lov nr. 652 af 12. juni 2013. Loven trådte i kraft den 1. december 2013. 24

2. Faderskab Børneloven indeholder regler om det retlige faderskab og medmoderskab. I særlige situationer tillægges det retlige faderskab den sociale fader og ikke den genetiske fader, 7 mens det retlige medmoderskab pr. definition tildeles en anden end den biologiske forælder. 8 Et barn kan efter dansk ret ikke have mere end to retlige forældre, og der kan derfor ikke være både en retlig fader og en medmoder. 9 Når det retlige forældreskab er fastslået, medfører dette bl.a. følgende: faderen får forsørgelsespligt over for barnet, barnet og faderen har arveret efter hinanden, faderen kan få samvær med barnet, faderen kan få del i forældremyndigheden, barnet kan få faderens efternavn, barnet kan få samme indfødsret som faderen, hvis betingelserne herfor er til stede, og faderen kan få forældremyndigheden ved aftale eller dom. 2.1. Registrering af faderskab og medmoderskab 10 2.1.1. Ægtemanden registreres som fader Fødes et barn af en gift kvinde, anses ægtemanden som barnets fader, jf. BL 1, stk. 1, 1. pkt. Reglen er udslag af den tankegang, at en gift kvindes ægtemand i almindelighed også er barnets genetiske fader. Den tidligere børnelov byggede på den romerske retssætning:»pater est quem nuptiae demonstrant«, hvilket betyder»fader er den, som brylluppet udpeger«. Denne»pater est-regel«er blevet bevaret, men i en mere tidssvarende udformning. 7. Det gælder f.eks. ved assisteret reproduktion under en sundhedspersons ansvar, hvor ægtemanden eller partneren har givet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet til ved denne, jf. BL 27. En sæddonor anses som det klare udgangspunkt ikke som fader til et barn, hvis sæden er doneret med henblik på en sundhedspersons anvendelse ved assisteret reproduktion af andre end mandens ægtefælle eller partner, jf. BL 28, stk. 1. Dog kan en kendt donor dømmes som fader til et barn, hvis donor har givet sit samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandling med hans sæd, og han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets fader. Se nærmere BL 27 a og 27 b. Se desuden BL 1 a. 8. Spørgsmålet om medmoderskab, herunder forholdet til sæddonoren, er reguleret i BL 27 ff. 9. Reglerne om registrering af medmoderskab, der i det væsentlige er lig reglerne om registrering af faderskab findes i lovens kap. 1 a og 1 a. 10. Når der fremadrettet i denne bog skrives faderskab dækker det af fremstillingsmæssige grunde både faderskab og medmoderskab. Ligesådan dækker udtrykkene faderen / far over både faderen og medmoderen. 25