Strategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by

Relaterede dokumenter
Tårnby Kommunes træpolitik

TRÆPOLITIK. April 2019

Bilag 5. Sagsnr

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr

Grøn strategi i Næstved Kommune

Københavns Kommunes. Træpolitik udkast

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TM35 Begrønning flere træer i København

Islands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S

BORGERPANELET VORES ODENSE

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

GENERALFORSAMLING i GRUNDEJERFORENINGEN GIMLE

IKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

TRÆPOLITIK

Bilag 5 Træregnskab. Sagsnr

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

FREDERIKSBERG KOMMUNES TRÆPOLITIK

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Træpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej

Træer som grøn infrastruktur

TRÆ PO LI T I K F R EDER I KSBERG KOMMUNES TRÆ POL I TI K

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Center for By og Miljø. Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2019

Opsamling fra grøn gå tur til ære for ikoniske træer på Christianshavn. d. 17. maj 2017.

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

Områdefornyelse/pilotprojekt i fire landsbyer i Hjørring Kommune

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

BORGERPANELET VORES ODENSE

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Principper for Greve Kommunes vejtræer langs offentlige boligveje. Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen

HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer.

Bymidteprojekter

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Miljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Ikoniske træer på Nørrebro Placering Billede Bemærkning Tagensvej/Sjællandsgade Sumpeg fra 1985 Opfylder kriterie: 1, 3, 4, 5

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Notat om forskellige løsninger for etablering af cykelstier på Bülowsvej

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Handlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Byer i 21 årh. - hvordan?

Emne: Grøn Pulje Sydbanegade

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer

NOTAT TRÆER I MIDTBYEN. Rev

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

KLIMAPROJEKT Tinbæksøen

Ikoniske Træer & Evighedstræer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

UDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

HØJE TAASTRUP C. VISION

NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Drift og Teknik. Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Beslutningen gælder for genplantning af gadetræer i større antal, nyplantning af gadetræer og ved nyanlæg generelt.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

Borgermøde 6.juni 2017

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

HANDLINGSPLAN TIL OPFØLGNING PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES TRÆPOLITIK

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Ikoniske træer på Nørrebro, ikke fuldstændig liste, se note nederst. Placering Billede Bemærkning Tagensvej/Sjællandsga de

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

Bygge- og Teknikudvalget. DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING. 16. Cykelparkering - Vesterbro

Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

Masterplan Hersted Industripark

VISION OG HELHEDSGREB TREDJE NATUR

Strandparken Aarhus. Notat om friarealerne. Dato: 1. juni 2016

BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Transkript:

Strategi for Bytræer - et element i en attraktiv og levende by 1

Strategi for Bytræer Strategi for Bytræer i Odense Kommune 2013 2023 er udarbejdet i 2013. Odense Kommune By og Kulturforvaltningen Park og Natur Nørregade 36-38 5000 Odense C. Tlf.: E-mail: nmt.bkf@odense.dk 2

Indholdsfortegnelse Strategi for Bytræer.4 Baggrund...5 Bytræer i Odense gennem tiden..6 Overblik og tal.....7 Strategiens indsatsmål.10 1. 23.000 bytræer i Odense.... 11 Effekter.....11 Udfordringer....12 Handlinger......12 2. Større variation af bytræer 13 Effekter.......13 Udfordringer......13 Handlinger........13 3. Flere sunde og gamle bytræer..14 Effekter.........14 Udfordringer......14 Handlinger........15 4. Partnerskabstræer..16 Effekter.........16 Udfordringer......16 Handlinger........16 5. Mere fokus på bytræer gennem kampagner og konkurrencer...17 Effekter.........17 Udfordringer......17 Handlinger........17 Samlet opgørelse over handlinger de næste 10 år....18 3

Strategi for Bytræer Bytræer er et af Odenses vigtigste grønne elementer, der er med til at sikre effektmålet: Flere borgere er sunde og trives. Bytræer er en vigtig del af de grønne bymiljøer, som undersøgelser viser, får mennesker til at tage cyklen, gå og opholde sig deri. Bytræer er derfor et centralt element, der sikrer, at målene for både Odense Kommunes Miljøpolitik og Sundhedspolitik realiseres. Når Odense fremover bliver en tættere by, vil bytræer være et endnu vigtigere grønt element for borgernes sundhed og udeliv i byen også i forhold til målet om en bæredygtig mobilitet. Odense har på grund af sit beskyttede klima og gode vækstvilkår en særlig mulighed for at plante og markedsføre sig på byens mange forskellige træer og de mange oplevelser og muligheder, det giver. Strategien for bytræer giver et overblik over den grønne kapital, som Odenses 23.000 bytræer repræsenterer. Strategien sætter fokus på de effekter, som bytræerne giver Odense, byens borgere og virksomheder. Den beskriver, hvordan bytræerne og deres effekter sikres og udvikles ved at følge 5 indsatsmål. I korte træk er strategien de kommende 10 år at: 1. Fastholde 23.000 bytræer i Odense 2. Give større variation af bytræer 3. Sikre flere sunde og gamle bytræer 4. Igangsætte Partnerskabstræer 5. Skabe mere fokus på bytræer gennem kampagner og konkurrencer Flere af indsatsmålene kan realiseres med handlinger indenfor de eksisterende rammer, mens andre i perioder vil kræve tilførsel af ressourcer. Ved bytræer forstås træer, der står langs gader, veje og på byens pladser. Bytræer er en af Odenses mest markante og vigtigste grønne ressource tæt på borgerne og lige der, hvor mange færdes hver dag. 4

Baggrund Der er stor interesse for bytræerne hos byens borgere og særlige interessenter - både for at bevare de eksisterende og plante nye træer. Bytræerne er en vigtig del af en attraktiv grøn by og har betydning for, at boligområder, midtbyen og erhvervsområder er karakterfulde, menneskelige og attraktive. Gader med smukke bytræer giver bedre bymiljøer, bedre livskvalitet og bidrager til højere ejendomsværdi. Bytræer har samtidig en række positive miljømæssige virkninger. Effekterne af bytræerne beskrives mere detaljeret under de 5 indsatsmål inde i strategien. Der er en lang tradition for at investere i bytræer i Odense. De 23.000 bytræer repræsenterer en etableringsværdi på mindst 200 mio. kr.. Dertil skal lægges den værdi, som træerne giver bybilledet, forbedrer miljøet, samtidig med at de bidrager til borgerens sundhed og styrker ejendomsværdien. For at få overblik over bytrækapitalen og opstille konkrete indsatsmål, der kan bidrage til at opfylde Odense Kommunes mål om, at flere borgere er sunde og trives, har By- og Kulturforvaltningen foretaget en registrering af Odenses ca. 23.000 bytræer. Alle træer er registreret digitalt i Mapinfo med placering, art, sort, alder og forventet levetid. Registreringen har givet konkret viden om Odenses bytræer, som er helt central for at bevare og udvikle bytræerne i Odense. 5

Bytræer i Odense gennem tiden Der er en lang tradition for at bruge bytræer i Odense. Det ældste kort over Odense er Branius kort fra 1593. Her er der tegnet mange træer ind og træerne er formodentligt nyttetræer eller er egentlige vejtræer udenfor byen. Nogle af Odenses ældste og største bytræer er træer, der oprindeligt stod som alléer i det åbne land og som i dag står i byen. Gode eksempler er Dalumgårds Allé eller Dyrupgårds Allé. I slutningen af 1800-tallet og indtil bilismen blev dominerende i midten af 1900-tallet, var mange af Odenses store vigtige veje beplantet med store alléer, som vi kender fra andre klassiske storbyer i Europa. Sdr. Boulevard er et godt eksempel på en af byens vigtigste gader, der har store træer. I 1980érne blev Sdr. Boulevard renoveret og der blev plantet nye lindetræer. Odense har fortsat traditionen med at plante bytræer på byens store og vigtige gader. Gode eksempler er Vollsmose Allé og Niels Bohrs Allé. Niels Bohrs Allé fik endda vejprisen i 2010 blandt andet for sin beplantning. Da villakvarterne opstod fra omkring 1900 var der ofte træer langs villagaderne. Dette er f.eks. bevaret i Hunderupkvarteret, hvor der fortsat er mange og smukke gader med bytræer. Traditionen med at plante bytræer i villakvarterne er fortsat i Odense, der plantes stadigvæk træer langs vejene i de nye boligkvarterer. Odense har i dag en af Danmarks mest grønne gågader. Gågader og pladser er løbende blevet beplantet, når bilerne forsvandt fra gaderne og blev erstattet med gående og cyklister, og træer er fortsat en vigtig del af projekterne i bymidten. Plantning af nye træer er f.eks. en vigtig del af omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade. 6

Overblik og tal Fordelingen af kommunale bytræer : Bytræerne er fordelt over hele byen, men i nogle kvarterer er der markant flere bytræer end andre, bl.a. ældre villakvarterer som Hunderupkvarteret. Ved plantning af bytræer skal der være fokus på, om nogle kvarterer skal have flere bytræer. Midtbyen i Odense har også relativt mange bytræer, ligesom nyere erhversområder som Tietgenbyen har mange bytræer. Kortet viser dog ikke de mange bytræer, der findes i de nyere boligkvarterer, som sammen med vejene er overdraget til grundejerforeningerne. 7

Fordeling af bytræer der forventes udskiftet i de næste 10 år Indenfor de næste 10 år skal der udskiftes ca. 4.000 bytræer. Halvdelen af træerne er asketræer, som i disse år dør af en sygdom, der kun rammer denne træart. De resterende træer skal udskiftes, fordi træerne af forskellige årsager er udlevede eller gror dårligt. 8

Antal plantet træer Antal plantede træer fra 1937-2012 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75+ Antal år på træerne Tabellen viser hvornår træerne er plantet og dermed, hvor gamle de er. Bytræer bliver ikke så gamle som træer i parker og skove. De har dårligere vækstbetingelser og er mere udsatte for sygdomme. Ofte fældes bytræer, når veje udvides eller omlægges. Odense er vokset markant indenfor de sidste ca. 50 år. Der er derfor plantet mange træer i denne periode. Værdien af disse træer vil stige væsentligt, hvis de får mulighed for at blive store og gamle. I Odense er der dog meget få gamle bytræer. Kun 15 % eller ca. 3.000 træer er over 50 år gamle. Under 1% eller ca. 150 træer er over 100 år gamle. Aldersfordelingen med få rigtig gamle bytræer giver anledning til at passe ekstra godt på de få rigtig gamle træer, der er tilbage i byen. 9

Strategiens indsatsmål 1. 23.000 bytræer i Odense Odense har i dag ca. 23.000 bytræer ca. 1 træ pr. 8. borger. Antallet af bytræer ønskes fastholdt. 2. Større variation af bytræer Der er allerede i dag ca. 150 forskellige bytræer i Odense fordelt på ca. 35 slægter, ca. 100 arter og ca. 70 sorter. Ved plantning skabes der en endnu større variation. 3. Flere sunde og gamle bytræer Kun 15 % af bytræerne er i dag over 50 år gamle. Flere træer skal blive sunde og gamle. 4. Partnerskabstræer Forsøg med at skabe grønt samarbejde mellem borgere, virksomheder og kommunen omkring at plante bytræer. 5. Mere fokus på bytræer gennem kampagner og konkurrencer Borgerne og virksomhederne skal have mere opmærksomhed på og glæde af bytræerne i Odense. I det følgende beskrives indsatsmålene, med effekter, udfordringer og handlinger. 10

1. 23.000 bytræer i Odense Effekter Alle borgere har glæde af bytræerne hver dag på deres vej igennem byen til skole, arbejde eller fritidsinteresser. Træerne er samtidig et vigtigt element i, at få flere til at gå og cykle og træerne gør gader og pladser mere indbydende og interessante at færdes i. De giver simpelthen et bedre og smukkere gademiljø, hvor man har lyst til at opholde sig og dyrke motion. Bytræer er en vigtig del af et kvarters identitet som f.eks. de formklippede lindetræer på Munkebjergvej eller de lyserøde kirsebærtræer på J. L. Heibergsvej. Bytræer supplerer byens grønne og blå områder. Mange borgere i Odense har ikke direkte adgang til eller udsigt til et egentligt grønt område. Bytræerne er for mange en vigtig del af deres udsigt eller gør, at turen hen til det grønne område er attraktiv og god. Mange bytræer er en del af eller understreger kulturmiljøer. Det kan være H. C. Andersens Egetræ ved Koncerthuset eller Kirkegårds Allé, der fortæller historien om at Assistenskirkegården tidligere lå ude på landet og kunne nås ved at færdes gennem alléen. Bytræerne i midtbyens gader og pladser er en væsentlig del af det bymiljø, som turister opsøger og bytræer er med til at sikre attraktive byrum. De er også med til at definere vejforløb og gaderum og kan derfor forbedre trafiksikkerheden ved at vise, hvor man skal køre og nedsætte hastigheden. Bytræer har desuden en række miljømæssige effekter. De optager og tilbageholder CO2 og producerer ilt. Andre byer arbejder meget målrettet med at tilbageholde CO2 ved at plante træer i byen. Bytræerne skal dog være store og gamle, før der er en samlet gevinst. Desuden giver bytræerne skygge og læ og kan derfor forbedre lokalmiljøet i byen og energiforbruget i bygninger. Bytræer tilbageholder og optager regnvand, og træernes blade binder også store mængder støv. Biodiversitet øges i byen med bytræer. Dette giver flere og gode hverdagsnaturoplevelser for byens borgere. 11

Udfordringer I løbet af de næste ti år må man forvente, at ca. 4.000 træer skal udskiftes, fordi de er udlevede eller syge. Flere større trafikprojekter betyder, at mange bytræer fældes og skal genplantes. Her er det vigtigt, at bytræer tænkes med i anlægsprojekterne. Mange steder er det vanskeligt at finde plads til nye bytræer på vejarealerne. Træerne skal derfor nogle gange plantes i andre gader. Handlinger Eksisterende anlægsrammer og en mindre del af det grønne driftsbudget kan over de kommende 10 år finansiere genplantning af ca. 2.000 bytræer. Plantning af bytræer skal være en del af alle relevante anlægsprojekter. De resterende bytræer kan plantes ved, at der bevilges midler til træplantning eller muligvis ved, at der indgås aftaler med private om at plante træer. Liste over de 10 mest brugte træer i Odense Eg: 5.012 stk. Kirsebær: 1.408 stk. Lind: 4.181 stk. Røn: 1.333 stk. Løn: 3.117 stk. Tjørn: 646 stk. Ask: 2.635 stk. Avnbøg: 507 stk. Platan: 1463 stk. Poppel: 480 stk. 12

2. Større variation af bytræer Effekter En større variation af bytræer giver en række positive effekter, særligt i forhold til robusthed overfor plantesygdomme, men også flere oplevelser for borgerne. En større variation af bytræer gør, at Odenses bytræer er mindre sårbare overfor sygdomme og klimaændringer. Det giver en større sikkerhed for, at bytræer kan udvikle sig og blive gamle. Det betyder samtidig færre udgifter til at fælde og genplante bytræer. Odense har i kraft af sin beskyttede placering i Danmark rigtig gode vækstvilkår, og derfor en særlig mulighed for at plante mange forskellige og særlige træer. En større variation giver endnu flere og forskelligartede oplevelser til borgerne, samt flere forskellige blomstrende gader, smukke vækstformer, frugter og efterårsfarver. Odense kan på den måde udnytte sin beskyttede placering i Danmark til at skabe flere særlige naturoplevelser, som man ikke finder i andre byer. Større forskellighed vil gøre gader og pladser mere karakterfulde og indbydende til ophold og motion. Bytræerne medvirker generelt til øget sundhed og livskvalitet. Variation og særlige bytræer kan definere boligområder, give gader særlige karakteristika og gøre dem mere attraktive. Udfordringer Odense har allerede i dag ca. 150 forskellige bytræer i Odense fordelt på ca. 35 slægter, ca. 100 arter og ca. 70 sorter. Der er gode erfaringer med at plante særlige bytræer i byen, men det sker ikke ofte nok. De 10 mest plantede slægter udgør over 20.000 af de 23.000 bytræer. Mange af de andre slægter optræder kun få steder i byen. Handlinger Større variation af bytræer kan realiseres som en del af de investeringer, der i forvejen gennemføres for at fastholde Odenses 23.000 bytræer. Når der plantes træer, skal der være fokus på at plante nye eller mindre brugte arter og sorter af træer. 13

3. Flere sunde og gamle bytræer Effekter Flere sunde og gamle træer betyder, at der bliver flere store og smukke bytræer. Det er ofte de gamle og sunde træer, der er de smukkeste og mest karakterfulde, og som gør gader og pladser særligt indbydende til ophold og motion. Gamle træer er ofte en vigtig del af kulturmiljøer. Det kan være gamle alléer eller særlige træer. Det er også ofte de gamle træer, der giver særlige muligheder for øget biodiversitet i byen. Gamle træer kan eksempelvis være levested for flagermus. Derfor giver gamle træer særlige hverdagsnaturoplevelser for byens borgere. Gamle og sunde træer optager og tilbageholder særligt meget CO2. Det er især de gamle og sunde bytræer, der giver skygge og læ og kan derfor forbedre lokalmiljøet i byen og energiforbruget i bygninger. Gamle og sunde bytræer tilbageholder og optager også mere regnvand og støv. Odense får mere gevinst af sine investeringer i bytræer, hvis træerne er sunde og bliver gamle. Gamle træer er billigere træer, da det især er dyrt at plante og beskære træerne de første 10-20 år. Gamle og sunde træer er således mere værdifulde, særligt når man ser på deres miljømæssige effekter og på deres værdi i bymiljøet. Udfordringer Kun 15 % eller ca. 3000 træer er over 50 år gamle og kun ca. 150 træer er over 100 år gamle. Saltning af vejene påvirker træernes sundhed og alder. Mange unge træer har potentiale til at blive gamle træer, men ombygninger af veje, ændringer af ledninger og andre projekter i byen forkorter træernes levealder. 14

Handlinger Øget opmærksomhed på træernes sundhed og alder behøver i mange tilfælde ikke at koste mere, men kan betyde, at træerne bliver sundere og ældre. Indsatsen skal ske både i den daglige drift, og når der udføres anlægsprojekter. I nogle tilfælde kan træernes sundhed og mulighed for at blive gamle forbedres ved konkrete tiltag der f.eks. sikrer bedre forhold for træernes rødder. Disse tiltag er relativt dyre og vil derfor ofte kræve en særlig bevilling. 15

4. Partnerskabstræer Effekter Der er en række gevinster ved at supplere bytræerne på kommunale arealer med bytræer på private arealer. Træerne kan stå i borgernes forhaver eller ved virksomheder og enten supplere eller erstatte bytræer på gaden. I overensstemmelse med Ny Virkelighed Ny Velfærd spiller borgere og virksomheder en aktiv rolle i at sikre, at træerne vokser og bliver et vigtigt supplement til de eksisterende bytræer. Udfordringer Det er ikke afprøvet i stor skala om borgere og virksomheder vil være interesserede i ideen i Odense. Hvis træerne ikke sikres ved en aftale eller en tinglysning, er det usikkert, hvor mange træer der vil udvikle sig til gamle og værdifulde træer. Handlinger Der investeres i et pilotprojekt, der indeholder en kampagne og betaling for plantning af træerne. Et mindre pilotprojekt kan realiseres indenfor eksisterende anlægsrammer eller driftsbudgettet. Et større pilotprojekt, hvor der f.eks. laves en kampagne og plantes 200 stk. træer, vil kræve, at der bevilliges 500.000 kr. 16

5. Mere fokus på bytræer gennem kampagner og konkurrencer Effekter Borgerne og virksomhederne skal have mere glæde af bytræerne i Odense. Det skal være muligt at passe eller sponsorere et træ. Der skal også plantes flere træer, der giver muligheder og oplevelser for borgerne fx. frugttræer. Der kan afholdes konkurrencer, hvor borgerne indstiller og begrunder, hvorfor kommunale eller private bytræer er vigtige for dem, og hvorfor de skal præmieres. På den måde bidrager strategien til at opfylde Miljøpolitikkens mål om, at gøre borgerne bevidste om kommunens grønne værdier og værdsætte dem. Udfordringer Den øgede fokus på bytræer vil kræve ressourcer. Der er pt. ikke ressourcer til at løfte en større indsats. Der er endnu ikke store erfaringer med sponsorer af træer i Odense. Handlinger Mindre konkurrencer og kampagner, der giver øget fokus på bytræer, kan realiseres med nuværende personale. Større kampagner og fokus på bytræer vil kræve midler til projektansættelse eller konsulenter. 17

Samlet opgørelse over handlinger de næste 10 år Handlinger indenfor eksisterende anlægs- og driftsrammer Plantning af ca. 2.000 bytræer. Plantning af bytræer ved anlægsprojekter ca. 500 bytræer. Større variation af bytræer. Øget opmærksomhed på (og derfor forbedring af) træernes sundhed og alder. Mindre pilotprojekt med plantning af partnerskabstræer Mindre konkurrencer og kampagner der sætter fokus på bytræer Handlinger ved ekstra bevilling Op til 7.5 mio. kr. Plantning af ca. 1.500 bytræer, så strategiens indsatsmål med 23.000 bytræer realiseres indenfor perioden på 10 år. Afhængig af succes med pilotprojektet om nye samarbejdsformer med borger og virksomheder. 5.0 mio. kr. Forbedring af vækstvilkår for 2.500 bytræer. 0,5 mio. kr. Kampagne og plantning af 200 partnerskabstræer. 0,3 mio. kr. Større kampagner og fokus på bytræer ved projektansættelse eller konsulenter. 18

19