Byer i 21 årh. - hvordan?
|
|
|
- Pia Winther
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects
2 Program Del :15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede 11-11:15 Kaffe 11:15-11:45 Byrumskvaliteter 11:45-12:00 kommentarer og diskussion Lunch Del :30 Præsentation af kommunens planer for området 13:30-14:00 Byens liv og brugergrupper 14:00-14:30 Gruppeøvelser 14:30-15:15 Midlertidige byrumsprojekter 15:15-16:00 Kaffe og gruppearbejde 16:00-16:45 Præsentation og diskussioner 16:45 17:00 Afslutning og intern evaluering af vejen frem
3 1. Nye udfordringer 2. Byerne kan blive blødere og tættere 3. Nye tendenser i byernes rolle 4. Den nordiske by er en åben by 5. De offentlige rums rolle og muligheder 6. Byrum vil blive mere forskellige
4 Bylivet har ændret sig Kvaliteten og attraktionen i byens rum er en vigtig del af livskvaliteten Valgfri aktiviteter Urban rekreation Aktiv rekreation Passiv rekreation Nødvendige aktiviteter Bilinvasionen Bilfrie gader og pladser Trafiksanering
5 Fra nødvendige til valgfri byaktiviteter passivt og aktivt byliv vokser Aktiviteterne foregår kun, hvis rummene er af god kvalitet Aktiviteterne foregår uafhængigt af kvaliteten af rummene
6 Hvad kunne fremtiden bringe? Behov for at blande tingene fleksibilitet/fritid/arbejde Aktiviteterne foregår kun, hvis rummene er af god kvalitet? Aktiviteterne foregår uafhængigt af kvaliteten af rummene
7 Nye udfordringer Sundhed og fedme-epidemi Mobilitet og trængsel Miljøet og global opvarmning Bæredygtighed
8 Fedme epidemi og mangel på motion (unknown photographer)
9
10
11 Byerne må invitere til bevægelse i hverdagen for alle
12 for alle aldre
13 øjnene
14 ...grønt er mere end godt for øjnene
15 ..sørg for at få en park tæt på!
16
17
18 men motion er også godt.
19 I Kina leger de i parken
20
21 Active Public Life 2009
22 Mobilitet og trængsel
23 Skal byerne fortsat domineres af kørende objekter?
24 .eller vil mennesker i bevægelse dominere?
25 Gå- og cykelbyer er blødere byer og infrastrukturen fylder mindre Vejle
26 Bæredygtighed - nye udfordringer
27 En by fuld af bæredygtige huse
28 er ikke nødvendigvis en bæredygtig by! Dubai
29 Vi behøver tæthed
30 og diversitet
31 Density + Diversity = Tæthed (greater + diversitet probability = mulighed of) proximity for nærhed
32 Vi kan stadigvæk gøre det Västra Hamn - Malmö, (Bo01)
33
34
35 Hemmeligheden er en byrumsplan Med tæthed, diversitet og nærhed
36 Klima planen: Shaken not stirred! Modified grid
37 Klimatilpasning lunere inden i!
38 NÆRHED
39 Flere m 2 boligareal Større afstand mellem mennesker i byområderne
40 Udfordring Lavere tæthed af mennesker end før
41 Planlægning fra helikopteren Fokus på bygninger Liv?
42 Men hvis mellemrummet blev betragtet som en sparsom ressource?
43 så kunne rummene blive i menneskelig skala og ærinder ville blive i gå-afstand
44 Udeopholdet afhænger af om udformningen inviterer eller besværliggør udeliv. Bløde kanter - let adgang til udearealerne særligt i stueetagen er afgørende for det samlede udeophold - både i de halv-private og de halv-offentlige arealer
45 Singlebyen? Enlige udgør en større gruppe (samt par uden børn)
46 Kvindebyen? Enlige kulturinteresserede flytter til byen
47 og der er mange kvinder, men også mange singler i parken Bryant Park N.Y. Bryant Park N.Y.
48 Kvalitets indikator: Under 50% kvinder? = der må gøres noget! Bryant Park N.Y.
49 Højt niveau på renlighed og tryghed Bryant Park N.Y.
50 Ældrebyen?
51 .Hele livet
52
53
54 Byer for mennesker = bæredygtige byer Mange af de aspekter, der gør byerne bæredygtige er de samme som gør dem gode at leve i Bæredygtigt miljømæssigt, økonomisk og socialt Økonomisk
55 Byerne kan blive blødere Bevægelse og sundhed i hverdagen Mobilitet for alle Demokratisk billigt Bæredygtigt Livskvalitet
56 Samfundet ændrer sig Fra industrisamfund til videnssamfund Sandnes - Norge
57 Den nordiske samfundsmodel Har den noget med byer og kreativitet at gøre?
58 Velfærdssamfundet Stor lighed mellem mennesker let at kommunikere på tværs af samfundet
59 Udviklet offentlig service, fri uddannelse etc. Institutionaliseringen af børnepasningen og frisætning af arbejdskraften
60 Det åbne samfund & den åbne by Byer hvor mennesker mødes på tværs af samfundet
61 Social kapital = Tillid til andre mennesker Let udveksling af ideer og inspiration mellem mennesker
62 Nye tendenser De nye jobs skabes i byerne Byernes livskvaliteter som konkurrenceparameter Ny bosætning i byerne fra green fields til brown fields Individualisering og forskellige livsstile ændret brug af byens uderum Større krav til variation i de offentlige rum
63 De nye jobs skabes i høj grad i byerne Malmö omdannelse fra industrisamfund til kundskabssamfund
64 Livskvalitet er blevet vigtig i konkurrencen mellem byerne Attraktive, levende bolig- og byområder er blevet kernepunkter i konkurrencen for den specialiserede arbejdskraft og lokalisering af de nye byerhverv
65 Byrummene Temaer er blevet vigtige mødesteder flere invitationer til længerevarende ophold Odense
66 Fritidsbyen
67 Tid og sted er blevet flydende Glidende overgang mellem arbejde og fritid
68 Nye tider - byens rum bruges på nye måder Nye erhverv anvendelser byen på andre måder, gerne med møder ude i byens rum eller andre trendige steder Business møde på cafe i Wien
69 Kontoret kan være overalt Ved bus-stoppestedet, på havnefronten, på legepladsen. Kommunikation finder sted alle vegne. Arbejde og fritid blandes
70 Den lærende by det 4 byrum Overlapning mellem forskning, universitet og erhverv
71 Den lærende by Biblioteket i parken og meget andet Bryant Park N.Y.
72 Den legende by mere vægt på bevægelse Mange aktivitetsformer i byens rum
73 Ahlefeldtsgade, Copenhagen
74 Flere typer aktivitet og afslapning i samme rum
75 Midlertidige rum Carlsberg, Valby
76 Mødesteder for børnefamilier Bergthorasgade, Copenhagen
77 og for unge Bergthorasgade, Copenhagen
78 og for alle andre i samme overlappende rum Bergthorasgade, Copenhagen
79 Mere vægt på byernes særpræg Modvægt til standardiseringen af byer og byrum Bergen
80 Byens rum skal kunne meget mere - for alle aldre og med flere dimensioner
81 Gå Cykle Offentlig transport Byrum De nordiske byer har gode muligheder for at udnytte den høje grad af tillid og udnytte sine kreative potentialer i mere åbne og bløde byer
82 Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects
Menneskevenlige, bæredygtige g byer
Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed
København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)
Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv
Menneskevenlige, bæredygtige byer
Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Menneskevenlige, bæredygtige byer Borås 2010 1. Gehl Architects hvem er vi? 2. Mennesker
Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed
Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed Urban Lab 1, Nr. Vosborg, 14. marts 2014 Birgitte Bundesen Svarre, PhD, MA, Gehl Architects 1. Et slag for de rette SPØRGSMÅL 2. Et slag for HVERDAGEN 3.
Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!
Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København
URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR
URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER
AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt:
Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse
Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7
Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard
Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1
BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1 Byrum, hvad er det egentlig for noget? Det er de rum der skabes mellem husene, det er pladser, parker, veje, osv. Byer er planlagte ned til mindste detalje, men det er dem der
FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY
FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE
Mødesteder, bænke og trivsel
Mødesteder, bænke og trivsel Brug erfaringerne fra arkitekters brugerundersøgelser, når du vil forbedre uderummet. Overgangen mellem huse og uderum kræver fx særlig opmærksomhed, hvis du vil skabe liv
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Et udeliv i bevægelse. Bo Vestergård Madsen Analysechef Lokale- og Anlægsfonden
Et udeliv i bevægelse Bo Vestergård Madsen Analysechef Lokale- og Anlægsfonden Hvorfor støtte og udvikle et aktivt udeliv? Det grønne gør os glade (SDU) Ændrede adfærdsformer Nyd naturen og brug den Nye
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst
Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
AART DNA Fra Idé/skitse til projekt og færdigt byggeri.
AART DNA Fra Idé/skitse til projekt og færdigt byggeri. Karsten Sinning Associeret Teamleder Byggeøkonom MDB Arkitekt MAA [email protected] / +45 41 96 35 04 AART architects Dansk tegnestue med kontorer og projekter
METROPOL FOR MENNESKER
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune 2014-11-28
flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune hvem er jeg...? Arkitektfirmaet RUM Fra Horsens, platform i Vejle og kunder i hele DK 25-30 medarbejdere Arkitektur
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER
UDEAREALER UDEAREALER FIRE UDENDØRS OMRÅDER UNDER FORANDRING 1 - SKOLEGÅRDEN fra asfalt til nær-aktivitetsområde 2 - IDRÆTSANLÆGGET fra græstæppe til eksperimentarium 3 - BYRUMMET fra passiv rekreation
LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER
LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER Lejerbo Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Tlf. 7012 1310 Mail: [email protected] www.lejerbo.dk Udviklings- og Byggeafdelingen Jakob Bøjen Mail: [email protected] Grafisk design og
METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig
FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT
UDVIKLINGSEN SOM STYRINGSINSTRUMENT PETER FROST-MØLLER PARTNER OG BYLÆGGER VI ER Arkitekter og byplanlæggere (Urban design) Antropolog Master i strategisk byplanlægning Vi hjælper med at træffe gode beslutninger
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen
BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB
BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BIANCA MARIA HERMANSEN Byplanarkitekt MAA, Urban Designer PhD hos Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt: Fysisk aktiverende byplanlægning
Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det
Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel
BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst
RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København
RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten
Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd
Visioner for et boligområde Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge Herfølge syd Indholdsfortegnelse Ny boligby i Herfølge Syd Forslag til bebyggelsesplan Fremtidens mangfoldige
HAVEJE-ATELLIERNE 27681
HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker
CATALYST ARCHITECTURE
BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5
Fremtidens Legeplads
Fremtidens Legeplads Godkendt af Billund Byråd den 21. maj 2019 Den legende kommune Billund Kommune er Fremtidens Legeplads fordi... Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Hos os er leg, læring og kreativitet
Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber?
Introduktion...hvorfor taler vi om urbane fællesskaber? Opblomstringen af ny bykultur? Borgerinddragelse 2.0? Betydningen af fællesskab? En nordisk tradition? Frivillighed en del af den nye bykultur Skift
VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG
VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Byplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
LEVEKRAFTIG EVIDENSBASERT BESLUTNINGSGRUNNLAG BRUGER DREVET DESIGN SAMUTVIKLET STEDSUDVIKLING 10-05-2014
LEVEKRAFTIG SAMFUNNS- & STEDSUTVIKLING BIANCA HERMANSEN ceo CITITEK, Byarkitekt MAA, PhD BIANCA HERMANSEN ARKITEKT MAA URBAN DESIGNER PHD DAGLIG LEDER CITITEK Rådgivning og kvalitetsudvikling for regioner
stationsforpladsen hedehusene
stationsforpladsen hedehusene Borgermøde 19.10.2015 Arkitekter: Juul Frost Arkitekter Ingeniør: Atkins ingeniører DISPOSITION 1. VISION - Fra spredt til samlet byliv - Bedre forhold for bløde trafikanter
fællesskab København
fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i
Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Godkendelse af opsamling på fordebatten og anbefalinger for visionen for Sygehus Nord og Gåsepigen
Punkt 13. Godkendelse af opsamling på fordebatten og anbefalinger for visionen for Sygehus Nord og Gåsepigen 2018-044263 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender opsamling på fordebatten
Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012
Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte
Inspiration til Visionproces
Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Fremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
ERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
