HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

Transkript

1 HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

2 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads Tinghuset Bibliotek ØSTERGADE SMEDEGADE STEDET BAGGRUNDEN Baggrunden for de udarbejde vurderinger og visualiseringer er det allerede godkendte skitseforslag for Tinghuspladsen og Østergade af Følgende beskrives derfor kort intentionerne i det godkendte projekt. OMRÅDET STATUS OG KARAKTERISTIKA Området ligger i den østlige del af Hernings midtbyzone og består overordnet set af tre delområder alle med status af offentligt byrum. Østergade (og Nørregade) Tinghuspladsen Et tilbagetrukket og delvist lukket grønt areal Østergade er en del af Hernings lange gågade med markante klippede trærækker. Nørregade, hvis sydlige del opleves som en del af Tinghuspladsens østlige afgrænsning, forbinder gågaden med den øvrige by mod nord. Tinghuspladsen har en særlig status i gågadebilledet, med sin historiske fremtoning, karakterfulde gamle beplantning og som markedsplads idag. 2

3 PROJEKTET - DET GODKENDTE SKITSEFORSLAG TINGHUSPLADSEN OG ØSTERGADE Som en del af Hernings midtby udformes stedet med en indbygget enkelhed og kraft, så det appellerer til en bred vifte af brugere. Arealet skal være fl eksibelt og kunne bruges til mange forskellige formål, over hele døgnet, hele året og mange år frem i tiden. Pladsen, gaden og parken skal derfor være trygge og indbydende at færdes i og omkring. Med renoveringen af Tinghuspladsen og Østergade sættes fokus på områdets historiske og fi nt proportionerede rum og dets naturlige sammenhæng med den øvrige bymidte. Med det kommende bibliotek opgraderes området yderligere til et aktivt mødested og samler det liv, der allerede nu er ved at opstå omkring pladsen. Den eksisterende karakterfulde beplantning omkring Tinghuset bidrager i høj grad til at give pladsen en behagelig og menneskelig skala, og bevares. Tinghuspladsen har et lille tilstødende grønt areal, som har potentiale til at blive et markant sted i midtbyen.stedets særlige karakteristika bør fremhæves og forstærkes, så det kan blive en værdifuld del af hele gågadens strækning I det gældende projekt er den eksisterende mur mellem pladsen / gågaden og det grønne areal fjernet. Det grønne areal får derved mulighed for at skyder sig lidt ud i rummet og møde gågadens belægning med en række siddetrin. Trinene giver mulighed for uformelt ophold i solen i forbindelse med biblioteksbesøg, torvedag mm. Med et mere åbent og trygt parkrum skabes mulighed for en unik sammenhæng mellem en nye Tinghuspark, gågaden og det kommende bibliotek. Det visuelle udtryk med de markante trærækker i Østergade og Nørregade bevares og forstærkes, og den vestlige del af Østergade foreslås tilsvarende beplantet med en række klippede lindetræer. Herved skabes der sammenhæng i gågadens billede, og pladsen omkring Tinghuset og biblioteket vil med sin store og mere uformelle træbeplantning markere sig tydeligt, som et særligt sted i gågadeforløbet. TINGHUSETS HISTORISKE KONTEKST Tinghuset er opført i år Øst for Tinghuset lå tidligere en mindre dommerbolig og vest for lå Herning Højskolehjem. Mellem disse bygninger og Tinghuset var opført to mure symmetrisk omkring Tinghusets akse. Murene dannede en fi n afgrænsning mellem byens plads og de bagvedliggende haver. Situationen i dag en anden. Den ene mur er revet ned for adskilige år siden, mens den anden står som en historisk rest. Da dommerboligen ligeledes er revet ned, opleves muren, trods sin sammenhæng med Tinghuset, som en ufuldstændig reminisens som delvist afskærer den mulige forbindelse til den bagvedliggende park. Tinghuspladsen anno ca. 1920, med de to symmetrisk placerede mure. Øst for Tinghuset lå en mindre dommerbolig og vest for lå Herning Højskolehjem 3

4 Parken og muren SAMMENHÆNGEN Parken fungerer i dag primært som et gennemgangsrum ved den hurtige passage fra Nørregade mod Tinghuspladsen og videre mod Torvet. DEN VISUELLE KONTAKT Der er en udemærket visuel kontakt fra Nørregade og til parken, men ikke fra Østergade. Fra Østergades østlige del får man oplevelsen af at kigge ind på langs af og bag muren, mens man fra vest ser den gamle mur lukke helt af mod parken, med de store trækroner ovenover. Fra biblioteket er den visuelle oplevelse uafklaret, med muren dækkende for ca. halvdelen af kigget. OPLEVELSEN Parken opleves i dag som et lille grønt areal delvist skærmet mod gågaden og Tinghuspladsen. Den rumlige oplevelse er hverken rigtig åben eller rigtig lukket - og det er derfor svært at udnytte stedets mange gode muligheder optimalt. I kraft af muren og parkens eksisterende indretning opstår to zoner i henholdsvis det nordvestlige hjørne og bag muren, som ikke virker særlig indbydende. Parken har et lidt kedeligt præg, som ikke inviterer til ophold. OPHOLDET Parken er ikke rigtig indrettet til at understøttet ophold bort set fra to bænke langs med stien - hverken i eller på kanten af parken Området har derimod steder, som ikke er særligt attraktive - særligt arealet bag muren ser trist og misligholdt ud. Parken har dog stort potentiale til det uformelle ophold i det grønne tæt på bykernen, hvis der sættes fokus på åbenhed, tryghed øget intimitet og uformelle integrerede opholdsmuligheder. TRÆER Den eksisterende karakterfulde beplantning omkring Tinghuset og på det grønne areal bidrager i høj grad til at give pladsen en behagelig og menneskelig skala, og bør absolut bevares. Bevaringen af de eksisterende store træer er vigtig for at fastholde stedets karakter, og dermed understrege en mangfoldighed i bybilledet, som er værd at beholde. Det derfor vigtigt at give plads til træerne og få dem godt integreret i den fremtidige udformning. Det anbefales at bedre forholdene for træerne så meget som overhovedet muligt. MUREN Den eksisterende mur mellem pladsen / gågaden og det grønne areal har stor indflydelse på den samlede oplevelse af gaderummet og pladsen. Ligeledes har den betydning for brugen af parken, oplevelsen af tryghed, mulighederne for at skabe gode opholdssteder, og for at gøre parken til en naturlig del af gågadeforløbet. På de følgende sider er vist 5 mulige udforminger med og uden mur, samt kort beskrevet konsekvenserne af de forskellige løsninger. 4

5 Flow og ophold Flow Ophold Ikke attraktive områder Visuel kontakt Flow Ophold Ikke attraktive områder Visuel kontakt Flow Ophold Visuel kontakt Eksisterende forhold med bevaring af mur Parken fungerer i dag primært som et gennemgangsrum ved den hurtige diagonale passage fra Nørregade mod Tinghuspladsen og videre mod Torvet. Der er mulighed for ophold ved to bænke langs stien midt i parken. Den delvist lukkede side mod gågaden begrænser den visuelle kontakt og efterlader et ikke attraktivt område bag muren. Skitseforslag - midlertidigt tilpasset eksisterende Parken vil forsat have et primært fl ow diagonalt gennem parken, men åbningen mod gågaden ændrer oplevelsen af den sydligste del af parken. Der arbejdes målrettet med terrænet, således at der skabes siddetrin mod gade og plads. Trinene giver nem mulighed for ophold i solen i forbindelse med biblioteksbesøg, torvedag mm. Fremtidig udformning jf. skitseforslag Det lille grønne område øst for Tinghuset, omdannes til en lille Tinghuspark / Bibliotekshave. Der anlægges stier som sikrer naturlige passager gennem parken og herimellem udformes lethævede græsøer. Der arbejdes med terrænet, således at der skabes siddetrin fl ere steder i parken. Trinene giver nem mulighed for ophold i solen i forbindelse med biblioteksbesøg, torvedag mm. 5

6 Oplæg 1 Fremtidig bypark - et sammenhængende byrum Oplæg 1: Udformning som gældende projekt åbner op mellem gågaden og Tinghusparken / Bibliotekshaven. Parken bliver en grøn udposning på den lange gågadestrækning. Åbningen giver mulighed for et sammenhængende byrum, med dybe kig mellem gågade, bibliotek og park. Den nye åbenhed vil gøre det mere naturligt at indtage og bruge det lille grønne område. Trapperne integrerer siddemuligheder mod gade og plads og giver mulighed for ophold i og på kanten af parken. Området kan dermed få en fi n rolle ift biblioteksbesøg, markedsdage mm Den let hævede fl ade giver parken en mere intim fornemmelse ift. ophold og med den nye åbenhed vil stedet opleves mere indbydende og trygt.. Forslaget bedre forholdene for de to store træer, som er en meget vigtig visuel del af det historiske byrum. Koteforhold og afvanding kan løses fi nt. 6

7 7

8 Oplæg 1A Fremtidig bypark - med eksisterende portmotiv Udformning er som gældende projekt men med bevaring af eksisterende port. Porten står tilbage som en reminisen af historien indskrevet i det gældende projekt. Det skal i givet fald undersøges om porten statisk set kan stå alene. Forslaget åbner op mellem gågaden og Tinghusparken / Bibliotekshaven. Trapperne integrerer siddemuligheder mod gade og plads, og giver mulighed for ophold i og på kanten af parken. Området kan dermed få en fi n rolle ift biblioteksbesøg, markedsdage mm Den let hævede fl ade giver parken en mere intim fornemmelse ift. ophold og med den nye åbenhed vil stedet opleves mere indbydende og trygt. Den nye åbenhed vil gøre det mere naturligt at indtage og bruge det lille grønne område. Forslaget giver bedre forhold for det ene af de store træer som er en meget vigtig visuel del af det historiske byrum. Koteforhold ved mødet mellem trappe og port er ikke helt optimale, men vurderes dog mulige med tilpasning. 8

9 9

10 Oplæg 2 Fremtidig bypark med eksisterende mur Som gældende projekt men med bevaring af den eksisterende mur Den rumlige oplevelse vil være som i dag - hverken rigtig åben eller rigtig lukket - og det er derfor svært at udnytte stedets mange gode muligheder optimalt. Murens og den nye trappes formsprog passer ikke godt sammen - hverken ift. den rumlige oplevelse eller ift. terrænet. Hvis trappen etableres integreres siddemuligheder på pladsen. Ophold i dele af Tinghusparken kan få en lidt mere intim fornemmelse pga det hævede areal, men den delvist lukkede karakter gør forsat dele af parken mindre brugbar og lidt utryg. Forholdene for de store træer forbedres ikke og området bag muren forbliver et lidt underligt mørkt hjørne. Koteforhold ved mødet mellem trappe og mur er absolut ikke optimale og der vil skulle etableres særlige tiltag ift. afvanding på det øverste trin for at mindske problemerne - dette skal i givet fald undersøges nærmere. 10

11 11

12 Oplæg 2A Bevaring af eksisterende mur Bevaring af den eksisterende mur og park Den rumlige oplevelse vil være som i dag - hverken rigtig åben eller rigtig lukket - og det er derfor svært at udnytte stedets mange gode muligheder optimalt. Den delvist lukkede karakter kan gøre dele af parken mindre brugbar og måske lidt utryg. Forholdene for de store træer forbedres ikke og området bag muren forbliver et lidt underligt mørkt hjørne. Der udføres ingen trappe og parkens terræn ændres ikke. Det igangværende projekts koteforhold og afvanding i gågaden kan godt afstemmes med et projekt hvor muren bevares, men kræver lidt tilpasning. Der vil ikke være integrerede siddemuligheder på pladsen, og der vil derfor skulle overvejes opsætning af bænke. 12

13 13

14 Oplæg 2B Fremtidigt gaderum med eksisterende mur og ny bygning Projekt med bevaring af mur og opførelse af ny bygning mod Nørregade En bygning vil lukke / afslutte gadens byrum helt hen til Nørregade. Den rumlige oplevelse vil være forandret idet man bryder kontakten mellem gågade og parken. Bygningen kan evt udnyttes til en form for orangeri orienteret mod både park og gågade - visuel åbenhed gennem en ny bygningen vil være en fordel. Området bag muren vil uanset bygningstype bliver et endnu mere mørkt og lukket hjørne end i dag. Oplægget vil sandsynligvis forværre forholdene for de to store træer, som er en meget vigtig visuel del af det historiske byrum det er spørgsmålet om det østligste træ kan bevares hvil der skal graves ud til sokkel for en ny bygning. Koteforhold og afvanding i gågaden kan med mindre tilpasninger godt afstemmes med et projekt indeholdende en ny bygning. Der vil ikke være integrerede siddemuligheder på pladsen, og der vil derfor skulle overvejes opsætning af bænke. 14

15 15