Referat fra udvalgsmøde mandag d. 20. december 2010 i IU

Udviklingsudvalg for Vindmølleindustriens Uddannelser Bilag 2.1. Referat fra udvalgsmøde mandag d. 20. december 2010 i IU Tilstede: Max Lehmann (ML), Kurt Thomsen (KT), Svend Nilsson (SN), Lars Sørensen (LS), Pia Maul Andersen (PMA), Christine Bernt Henriksen (CBH), og Jette Højbjerre (JH)(ref.) 1. Godkendelse af dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt, efter at formanden havde oplyst, at hun ønskede at tilføje et ekstra punkt under meddelelser: 7.5, Individuel undervisningsplan for Vindkrafttekniker fra CELF. 2. Godkendelse af referat af udvalgsmøde d. 30. august 2010 Referat fra mødet vedlægges som Bilag 2.1. til orientering. 3. Status på udvidelse af uddannelsens skoledel - herunder udarbejdelse af revideret uddannelsesbekendtgørelse og -ordning UVM har meddelt, at under forudsætninger af finanslovens vedtagelse har udvalget fået bevilget de ekstra 8 skoleuger i uddannelsens hovedforløb pr. 1. januar 2010. Udkast til bekendtgørelse er fremsendt til UVM, og uddannelsesordningen er revideret og fremsendt til høring på de respektive skoler. Såfremt udvalget har kommentarer til uddannelsesordningen, kan disse stadig komme med i den endelige udgave som skal placeres på www.uddannelsesadministration.dk 1. januar. Uddannelsesbekendtgørelsesudkast er vedlagt som Bilag 3.1 Udkast til uddannelsesordning kan linkes her: http://www.industriensuddannelser.dk/iuudvalg/udvikling 2. Godkendelse af referat af udvalgsmøde d. 30. august 2010 Referatet blev godkendt med kommentar fra formanden om, at det fremgår af referatet, at efteruddannelsesproblematikken ville blive sat på dagsordenen på decembermødet. Punktet er dog udskudt til foråret, fordi formandskabet ønsker at få afklaret, hvilke virksomheder, der evt. er potentielle praktikpladssteder for vindmølleoperatører (underleverandører med produktion m.v.). Desuden er der behov for, at sekretariatet på et tidspunkt udarbejder en oversigt over de efteruddannelsestilbud som allerede eksisterer i AMU regi. CBH oplyste, at det er vigtigt at være meget opmærksom på evt. behov for efteruddannelse inden for tilgrænsende områder (service, særlige behov ifm udvikling af havvindmøller ect.) da private udbydere kan melde sig på banen og spærre for nyudvikling via AMU. 3. Status på udvidelse af uddannelsens skoledel - herunder udarbejdelse af revideret uddannelsesbekendtgørelse og -ordning Det blev oplyst, at det lokale uddannelsesudvalg er blevet inddraget i høringsprocessen i forbindelse med uddannelsesordningen på Skjern tekniske skole. Sekretariatet oplyste, at der ikke har været reaktioner fra nogle af skolerne endnu. Høringsfristen er 1. januar. Der er intet ny fra UVM vedr. udkast til bekendtgørelse. Side 1 af 4

sudvalgforvindmoelleindustrien/materialer/moedeindkaldelser2010/7003/ Beslutningspunkt 4. Markedsføring og planlægning af uddannelsesforløb Det er besluttet, at sekretariatet får udarbejdet en professionel Power Point som virksomheder mv. kan anvende til information om uddannelsen. På mødet ønskes drøftet hvilke initiativer, der i øvrigt bør igangsættes for at informere om uddannelsen. Beslutningspunkt 5. Orientering fra lokalt uddannelsesudvalg (LUU) ved Skjern tekniske skole herunder fremlæggelse af elektronisk skema til virksomheder som ønsker godkendelse som uddannelsessted Der har været afholdt møde i det lokale uddannelsesudvalg d. 11.11. Memo fra mødet vedlægges som Bilag 5.1. I lighed med andre uddannelser skal der på IU s hjemmeside placeres et godkendelsesskema til virksomheder, som ønsker at uddanne vindmølleoperatører. LUU har fået tilsendt skemaet der vedlægges som Bilag 5.2 til endelig godkendelse. Beslutningspunkt 6. Drøftelse af IU rapport: Fremtidens jobprofiler i industrien IU har netop publiceret en analyse vedrørende fremtidens jobprofiler i industrien. Rapporten kan hentes på http://www.industriensuddannelser.dk/publikationer/ Såfremt udvalget ønsker en kortere version af rapporten, henvises til Bilag 6.1.: Resumé af jobprofilanalysen. Analysen har bl.a. som formål at give udvalgene under MI og IF et robust grundlag for deres videre arbejde med at udvikle uddannelser og diskutere uddannelsesstrukturerne. Analysen indeholder en samlet beskrivelse af fremtidens jobprofiler inden for to brancheområder (maskin- og elektronikindustrien) og de kompetencebehov, der knytter sig til disse. Anbefalingerne omfatter forslag til dækning af de fremtidige uddannelsesbehov i fremstillingsindustrien generelt. IF og MI har opfordret til, at samtlige udviklingsudvalg og lokale uddannelsesudvalg anvender resultaterne af analysen til en struktureret drøftelse af egne ressortområders 4. Markedsføring og planlægning af uddannelsesforløb Sekretariatet fremviste det foreløbige udkast til info Power Point om uddannelsen. Der var diverse forslag til ændringer og forbedringer. Det blev besluttet, at lade det lokale uddannelsesudvalg gennemgå indholdet for kommentarer. Det blev desuden besluttet, at sekretariatet ud over PP ligeledes udarbejder en pamflet om den reviderede uddannelse. 5. Orientering fra lokalt uddannelsesudvalg (LUU) ved Skjern tekniske skole herunder fremlæggelse af elektronisk skema til virksomheder som ønsker godkendelse som uddannelsessted Der var en del kommentarer til godkendelsesskemaet, og det blev besluttet, at sekretariatet ændrer skemaet i overensstemmelse med ændringsforslagene og fremsender det til endelig kommentering i LUU, som behandler det på næstkommende møde. Det blev oplyst, at LUU har planer om sammen med skolen at afholde et åbent hus arrangement. Formandskabet roste LUU for det kvalitetsarbejde, som udvalget udfører i samarbejde med skolen og anbefaler, at sekretariatet skriver en kort artikel om det eksemplariske LUU, som kan lægges på IU s hjemmeside som nyhed. 6. Drøftelse af IU rapport: Fremtidens jobprofiler i industrien Sekretariatet gennemgik hovedkonklusionerne i rapporten, mens udvalget løbende fremkom med en række forslag til teknologiområder m.v., som man fandt udvalget fremadrettet bør have fokus på. Udvalget gav udtryk for, at der er behov for yderligere drøftelse af rapportens konklusioner, så det blev besluttet at fortsætte diskussionen både i centralt udvalg og i LUU. Der blev besluttet, at sekretariatet igangsætter arbejdet med udviklingsredegørelse 2012, så information og nye forslag løbende kan indskrives og drøftes på næstkommende møder. Følgende nye fokuspunkter i forhold til udviklingen i branchen skal medtænkes: Robotteknologi-udviklingen Teknologiudvikling inden for havvindmøller Side 2 af 4

udviklingstendenser, jobprofiler samt aktuelle og fremadrettede kompetencebehov. Formålet er, at udvalget ud fra samlede erfaringer og viden udarbejder et udviklingspapir, der fremadrettet kan anvendes i forbindelse med udvikling af kompetencebehov for vindmølleindustrien inden for kompetenceområdet. Nedtagelse og genbrug af møller Udviklingen af de gearløse vindmøller Siemens TAKT principper (Leansystem) Lokaliseringsmæssigt: Fokus på infrastruktur og Skat og afgifter (energiområdet) Der vil efterfølgende ske en samlet opfølgning af drøftelserne i udviklingsudvalgene. Disse vil blive forelagt det fælles formandskab til videre drøftelse. Sekretariatet foreslår, at der på mødet tages hul på en diskussion for følgende temaer: Overordnede trends i branchen: Hvilken type produktion sker i DK Jobudvikling inden for vindmølleindustrien Fremtidens jobprofiler i vindmølleindustrien samt hvilke kompetencebehov dette vil betinge fremadrettet. Som indledning vil sekretariatet kort fremlægge analysens væsentligste konklusioner. Beslutningspunkt 7. Meddelelser 7.1 Udvalgets sammensætning Liste med udvalget sammensætning vedlægges som Bilag 7.1.1. 7.2. PraktikPladsprisen Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond har etableret PraktikPladsPrisen for at anerkende praktikpladsfremmende aktiviteter i Danmark. De 50 bedste blandt de indstillede initiativer bliver præmieret med en pris udformet af Bjørn Nørgaard, som overrækkes af de Regionale Industripolitiske Udvalg. Kandidater kan indstilles fra august 2010 og frem til primo januar 2011. 7.3. Eksamen I forbindelse med planlægning af eksamensforløb er der en række punkter, der bør drøftes mellem skole og udvalg, bl.a. skal der udarbejdes censorvejledning, og organisationerne skal udpege censorer. Sekretariatet vil derfor efter nytår nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Erik Andersen, Skjern tekniske skole, sekretariatet og gerne 1-2 medlemmer af LUU. 7.4. Møder i 2011 Der er planlagt følgende møder i 2011: 17. marts 2011 20. juni 2011 28. september 2011 12. december 2011 Tid og sted er ikke planlagt endnu. Som opfølgning på beslutning fra IF seminar i september foreslår formandskabet, at mødet d. 17. marts afholdes sammen med Udviklingsudvalget for Forsyningsområdet. 7. Meddelelser 7.1 Udvalgets sammensætning Det blev oplyst, at DI snarest vil udpege nyt medlem til udvalget. 7.2. PraktikPladsprisen 7.3. Eksamen 7.4. Møder i 2011 Der blev henstillet til, at sekretariatet sikrer, at der afsættes 1 time på mødet d. 17. marts på Lindø, til at udvalget separat kan fortsætte den drøftelse, der er i gang sat på nærværende møde. 7.5. Individuel undervisningsplan til Vindkrafttekniker Sekretariatet informerede om et udkast til individuel undervisningsplan til Vindkrafttekniker, som Side 3 af 4

Såfremt der kan blive enighed om den fælles dato, vil sekretariatet hurtigst muligt forsøge at planlægge mødet som et heldagsmøde på Lindø Maskinpark med rundvisning og information om aktiviteter på området. Til orientering vedlægges kort notat fra konference om fremtidens muligheder på Lindø Industripark som bilag 7.4.1. CELF har sendt til udvalgets orientering. Det er et foreløbigt udkast og mangler mere detaljerede beskrivelser af undervisningsfag samt beskrivelse af praktikperioder. JH har sammen med IU s konsulent på automatikteknikeruddannelsen afholdt et møde med skolen for en uddybelse af planen. Skolen oplyser, at hovedformålet med uddannelsen er opstilling og montage af vindmøller både onshore og offshore, ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Som en anden hovedaktivitet ser skolen serviceringen af vindmøller omfattende fejlfinding, reparation og vedligehold på eksisterende vindmøller. Følgende virksomheder har ifølge skolen - oplyst at ville deltage i et forløb: Total Wind Group: Christian Christensen, Senior Chief Operating Officer Global Wind Service: Michael Nielsen, Project Direktor Siemens Wind Power: Torben Jensen, Head of Global Technical, Resources and Planning Dansk Vindmølleservice: Michael Brun, direktør Planen er endnu ikke sendt til Undervisningsministeriet, og skolen gav udtryk for, at de løbende vil orientere udvalget, såfremt det sker. Det er besluttet, at sekretariatet tager konktakt til de pågældende virksomheder for at høre nærmere om konkrete kompetencebehov samt oplyser om de muligheder der allerede findes på EUD og AMU området. 8. Eventuelt 8. Eventuelt Intet under dette punkt. Med venlig hilsen Jette Højbjerre 22. december 2010 Side 4 af 4

Uddannelse af medarbejderne Principper: Al uddannelse skal være up-to-date i forhold til aktuelle metoder og udfordringer i produktionen og den øvrige organisation. De primære fokusområder for uddannelse pt. er sikkerhed, kvalitet og taktplaner. Målet er, at flest mulige medarbejdere er fleksible, så de kan varetage mere end en proces. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i fabrikkens strategi samt i medarbejdernes individuelle kvalifikationer og kompetencer samt behov og ønsker (kortlægges via PDD erne). Evaluering af Vindmølleoperatør-uddannelsen : Vores produktion udvikler sig hurtigere end det uddannelsesprogram, der udbydes, kan følge med til. De light houses, vi gennemfører, er derimod på forkant med udviklingen og giver endvidere medarbejderne en 100% relevant træning. Vi vil ikke være i stand til at stille med det antal deltagere, der gør, at uddannelsen er økonomisk rentabel for udbyderen. 1 SU Vingefabrik Lem, Februar 2011

Bilag 3.2. D. 6.5.2011 Mødereferat af Lokalt Uddannelsesudvalg for Vindmølleoperatør uddannelsen / 08 D. 5. 05. 2011 / kl. 13.00 15.00 Afholdt ved Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Punkt 1: Godkendelse af referat fra 04 møde og angivelse af deltagere/afbud /organisation : Deltagere: Max Lehmann Mødt Lars Sørensen Ikke Mødt Kurt Noesgaard Ikke Mødt Svend Nilsson Mødt Kurt Thomsen Mødt Flemming Nielsen (rep. ved Erling Friis) 2 x Ikke Mødt Brian Kristensen (Elev rep.) Mødt. John Lemming Christensen (Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern) Ikke Mødt Erik Andersen (Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern) Mødt Jørgen Johnsen (Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern) Mødt Referat fra LUU07: Svend: I referat var det skrevet at Blades havde accepteret uddannelsen, men Blades har tilkendegivet, at der nedsættes et udvalg som skal komme med en beslutning d. 13.5.11 til uddannelsen. Punkt 2: Samarbejde med og information til det lokale erhvervsliv 2.1: Status på Siemens beslutninger af elever (Kurt ) Kurt: Det undersøges hos pt. Om job rotationsordningen, kan bruges under uddannelse af VO elever, da dette vil give en 0 udgift for fabrikkerne. Der foregår pt. En forhandling mellem arbejdsmarkedsstyrelsen og arbejdsmarkedetsnævnet, om hvordan ordningen fortolkes. (denne ordning kan udløse en betalt vikar, med op til 160,- i tilskud) Kurt vil snarrest komme med info om antal elever til Hold August / Oktober Punkt 3: Info / Nyheder fra skolen 3.1: Status på hold 1 Erik: Holdet har afsluttet Hovedforløb 1, og alle bestod, med karakterer mellem 7 og 12. Der mangler stadig at kunne udleverer udd. Bevis, da dokumentet ikke vil være tilgængeligt for ca. 1.7.11 Brian: der er nu uddannelse på Hydraulik på højt niveau med el-montage som en del af Hyd., samt engelsk, hvor det er besluttet at det er et eksamens fag. Side 1 af 3

3.2: Status på hold 2 Der er ikke oprettet hold 2, og det forventes at holdet ikke udsættes, men aflyses helt. UDD Ringkøbing Skjern, forventer at hvis hold 2/3 til August skal igangsættes, forventes det at Skal være et antal på ca. 16 personer. 3.3: Materialer til Skolen fra Vestas: Erik/Max.: Der er pt. Lidt problemer med at få de sidste papirer på plads, men mat skulle være lige på trapperne, Max vil følge op på dette. 3.4: Materialer til Skolen fra Siemens: Der er ikke nyt vedr. materialer fra Siemens, venter på info fra Flemming. (Punkt 10 på Opgave listen) Punkt 4: Evaluering og kvalitetssikring samt status over aktivitetsniveauet 4.1: Information / status vedr. Vestas Nac + Blades + Controls (Max) Max: Vestas Blades: Max / Svend: Vi afventer svar efter SU d.13.5 i Blades, og Max vil informerer LUU efter mødet. Vestas Controls: Max: Annette som har været drivkraft bag accept af uddannelsen i Controls, er ikke ansat i Vestas mere, og Max har kontaktet Controls P&C chef for status på uddannelsen / planlægning Max vil snarrest komme med info. Om antal elever til uddannelses hold August / Oktober Vestas Nacelle/Hub: Max: Vestas Nacelles vil ikke have nye elever i 2011 og aftalen er, at tilgang af nye elever skal genforhandles i Jan 2012. (Punkt 12 på opgave listen) Punkt 5: Ingen Evt. meddelelser Punkt 6: Tid og sted for næste møder: 29. Juni (NYT MØDE, SOM IKKE ER PLANLAGT I ÅRS OVERSIGT) 1. Sep. 17. Nov. Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern ( 13.00 15.00 ) Side 2 af 3

Liste over medlemmer ved lokalt uddannelsesudvalg Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Repræsentation Medlemsinfo Firma oplysninger Vindmølleoperatør, LUU 1 leder + 2 DI - Organisation for erhvervslivet, 3 fra 3F 1 elev repræsentant, samt 3 skole repræsentanter DI - Organisation for erhvervslivet Medlem 3F Medlem DI - Organisation for erhvervslivet Medlem 3F Medlem 3F Medlem Ledelsen i Siemens Medlem Elev repræsentant på skolen Skole repræsentant 1 Skole repræsentant 1 Skole repræsentant 1 Quality Technician - QSE Kurt Noesgaard Telefon: 97301540 Mobil: Email: kuno@vestas.com Tillidsrepræsentant Lars Sørensen Birkevej 8 7500 Holstebro Telefon: Mobil: 23682631 Email: lars@vestas.com Partner P&C Max Lehmann Blæsenborg Alle 37 6950 Ringkøbing Telefon: 97324774 Mobil: 29635139 Email: mle@vestas.com Tillidsrepræsentant Svend Nilsson Snerlevej 24 6950 Ringkøbing Telefon: 97312323 Mobil: 23682005 Email: svn@vestas.com Tillidsrepræsentant Kurt Thomsen kurt.thomsen@siemens.com Leder Flemming Nielsen Flemming.nielsen@siemens.com Vindmølle Operatør elev Brian Kristensen brkri@vestas.com John Lemming Erik Andersen Jørgen Johnsen Vestas Nacelles A/S Smed Sørensens Vej 3A 6950 Ringkøbing Telefon: 97302121 Vestas Nacelles A/S Smed Sørensens Vej 3A 6950 Ringkøbing Telefon: 97300000 Vestas Nacelles A/S Smed Sørensens Vej 1A 6950 Ringkøbing Telefon: 97302121 Vestas Blades A/S Smed Hansens Vej 21-1 6940 Lem St Telefon: 97303537 Siemens Siemens Vestas Nacelles A/S Smed Sørensens Vej 1A 6950 Ringkøbing Telefon: 97302121 Side 3 af 3

Vindmøllevirksomheder Firmanavn Siemens Wind Power A/S Vestas Wind Systems A/S ABB A/S DONG Energy Envision Energy Gamesa Wind Engineering ApS kk-electronic A/S LM Wind Power Group Suzlon Energy A/S Vattenfall Vindkraft A/S A2SEA A/S AH Industries A/S BaltShip A/S DHL Global Forwarding Dokka Fasteners A/S Fritz Schur Technical Group A/S JSB Plast Schaeffler Danmark ApS SKF Danmark A/S Svendborg Brakes A/S AB-Inventech A/S Aluwind Avanti Wind Systems A/S AVN Energy A/S Bach Composite Industry a/s Bachmann electronic GmbH BALLUFF ApS Blue Water Shipping A/S BTI Light Systems A/S C.C. Jensen A/S Certex Danmark A/S COWI CT Offshore Danfoss A/S Dansk Overflade Teknik A/S Firmaets produkter Vindmøller str. 1,3 MW, 2,3 MW, 3,6 MW Vindmøller str. 850 KW, 1,65 MV, 1,8 MW, 2,0 MW, 3,0 MW Generatorer, elektriske systemer, offshore, service og træning Energiselskab Vindmøllefabrikant Vindmøllefabrikant 850 KW til 2.0 MW Elektroniske styringer Vingefabrikant Vindmøllefabrikant Energiselskab Transport og installation offshore Bolte, flanger, metalbearbejdning International transport og spedition, projekttransporter, skibsbefragtning Industrial projects/vedvarende energi Industrielle befæstelseselementer Hydrauliksystemer, pneumatik, instrumentering, elektroteknisk og mekanisk udstyr, instrumentering Kits i skum og balsa til rotorblade og naceller Rulningslejer, linearteknik, højpræcisionskomponenter, overvågningsudstyr og vedligeholdelsesprodukter Kuglelejer Bremser Automatics anlæg til vingeproduktion Platforme + div. Aluminiumskomponenter til tårne, naceller Specialstiger, faldsikring og opstigningshjælp i vindmølletårne Hydrauliksystemer Naceller, spinnere og udvikling Electrical systems Sensorer Transport og shipping Advarselslys Oliefiltrering Løftegrej- og håndteringsudstyr Rådgiver Offshore rådgivning, Sub Sea og vedligeholdelse Sensorer, Drives, Power modules Varmforzinkning og malerbehandling

Data Respons A/S DBB Jack-Up Services A/S DEIF A/S DELTA Densit ApS deugro Danmark A/S DIAB ApS DMP-Mølleservice DNV, Det Norske Veritas Danmark A/S Draka Cableteq A/S DS SM EC Maskinfabrik A/S Eltronic A/S EMD International A/S Esbjerg Bedding ApS Esbjerg Havn Eurowind Energy A/S Fair Wind A/S Fiberline Composites A/S FORCE Technology FT Technologies ApS Garrad Hassan and Partners Ltd. GK Energi ApS GPV Group Grontmij I Carl Bro A/S Haco A/S Hans Buch A/S Hempel A/S Hendricks Industries HYDAC A/S Hydra-Grene A/S Ib Andresen Industri A/S Jupiter Composites A/S Jørgensen & Utoft A/S K.P. Komponenter A/S Klingspor A/S Lemvig-Müller A/S Rådgivning og udvikling af indlejrede software systemer, styringer og elektronik Rederi, Jack-up fartøjer, Flydekraner, Specialfartøjer, ROV Kontrolsystemer Rådgivning, test og service inden for elektronik, mikroelektronik og softwareteknologi Specialbeton til fundamenter projekttransport Kompositmaterialer Service, vedligeholdelse, reparation af gear Certificering Kabler Metalbearbejdning Emner i rustfrit stål og aluminium Optimering af produktion Rådgivning, software, træning Udlejning, transport og offshore servicemontører Intfrastruktur/suprastruktur til håndtering og udskibning af vindmøller Projektudvikler, Energiselskab, Administrator for vindmølleselskaber Installation af vindmøller Pultruderede profiler med glas- eller kulfiberarmering Rådgivning og udvikling Sensorer Rådgivning Projektudvikling og vindproduceret elektricitet Spåntagende bearbejdning, mekanisk montage, pladebearbejdning, elektronisk montage, smd bestykning, produktion af printkort Rådgivning Karusseldrejebænke med roterende værktøjer Elektronik, instrumentering, elektroteknisk og mekanisk udstyr Beskyttende maling til vindmølletårne Tårne Hydraulik, smøresystemer og kølesystemer Hydraulik, filtersystemer, rør og slanger Stål og metal Nacelle covers, spinners, blade parts Jern og Stål Spåntagende bearbejdning af både små og store emner Produkter til slibning, savning, aftørring, polering og hjul Stål, VVS og VVT

Liftra ApS LORC - Lindoe Offshore Renewables Center Lund og Sørensen A/S Masytec A/S Mita-Teknik A/S MT Højgaard A/S Nibe Wind Components Niebuhr Gears A/S Nissens A/S Olaer DK Orga Aviation BV Parker Hannifin Danmark A/S Peter Madsen Rederi A/S PMC Technology A/S Prodan A/S Rambøll Danmark A/S Reichhold Danmark A/S Rew Air A/S Ribe Maskinfabrik A/S Risø DTU Sandvik A/S - Coromant Sanistål A/S Scanpocon A/S Schneider Electric A/S Danmark Siemens A/S Sika Danmark A/S Skagen sandblæseri & skibsservice afd syd ApS Skovgaard Invest Steel Team A/S Swire Blue Ocean A/S Teknologisk Institut Tibnor A/S Vest-Fiber Wind1 Wind Estate A/S Ymer Technology Aalborg Havn A/S Løftegrej og transportudstyr Test og demonstration af teknologi til vedvarende energi offshore Elektriske varmelegemer og temperaturfølere Centrale smøringsanlæg Elektroniske styringer Entreprenør- og ing. Selskab Elektriske varmeløsninger, vand- og luftkølede modstande, varmelegemer Tandhjul Vandkølere, oliekølere og varmevekslere Pumper, oliekølere og olierensere Smart Obstruction lights, Marine aids to navigation, Helideck lighting, Illuminated marking signs, Explosion proof equipment, Solar power supply systems, Temporary power stations Hydraulik, pneumatik og filter Offshore vindmøllefundamenter og kabler Hydrauliksystemer Metal & plast Rådgivning Kompositpolymerer Opskæring og konfektionering af Blade komponenter i glasfolier, folie, non wowen m.v. Metalforarbejdning R&D samt test og rådgivning Hårdmetal - bearbejdning/skærende værktøjer MRO, C-OEM, stål & metaller, kundetilpassede SCM-løsninger Strømforsyninger Koblingsudstyr Integrerede løsninger inden for automation, drev, motorer, afbrydere og installationssystemer Limning af møllevinger Overfladebehandling Developer Bearbejdning, overfladebehandling, hydraulikblokke, svær godsbearbejdning op til 50 tons Windfarm installationsskibe Rådgivning Specialstål - stål og metaller Opskæring af glasvæv og produktion af kernemateriale i kits Projektudvikling Energiselskab/projektudvikling Vandkølere, olekølere og varmevekslere Havneanlæg, arealer

Århus Havn Oplagring og udskibning af vindmøller

Bilag 7.1. Udvalgets diskussionsoplæg vedr. nye jobprofiler i vindmølleindustrien Februar 2011 JH Dette papir skal betragtes som udvalgets fælles udgangspunkt for fortsat drøftelse af udviklingen af nye kompetencebehov inden for udvalgets område samt som grundlag for årets udviklingsredegørelse. Oplysningerne er primært hentet hos Energiministeriet og Vindmølleindustrien. Udviklingstendenser for vindkraft i DK Vindmølleindustrien konkluderer, at såfremt en omstilling af energisystemet skal realiseres inden 2025, kræver det en systematisk statslig planlægning. Regeringen fremlagde i januar 2007 En visionærenergipolitik 2025. Efterfølgende blev der gennemført en energipolitisk aftale fra 21. februar 2008 mellem regeringen og alle Folketingets partier. I denne aftale sættes ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi og for energibesparelser. Der blev opsat et konkret mål for, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med to procent i 2011 og med fire procent i 2020 i forhold til 2006. Regeringens vision er, at Danmark på sigt skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. En uafhængig klimakommission undersøger, hvordan denne vision kan realiseres på langt sigt. For at indfri målsætningen indgår der frem mod år 2025 en række delmål i dansk energipolitik. Andelen af vedvarende energi skal fordobles frem mod 2025. Energien skal udnyttes mere effektivt, og offentlige midler til forskning i energiteknologier skal fordobles. Vedvarende energi skal ifølge aftalen dække mindst 20 procent af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2011. For at nå disse mål indeholder energiaftalen en række beslutninger bl.a. om at forbedre afregningspriserne for el fra nye vindmøller, biomasseforbrænding, biomasseforgasning og biogas. Der er afsat midler til at fremme markedsintroduktion af nyudviklede vedvarende energiteknologier som solceller, termisk forgasning af biomasse og bølgekraft, og den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier øgedes til en milliard kr. i 2010. Desuden indeholder aftalen en række initiativer, der har til formål at fremme lokal accept af og engagement i nye vindmølleprojekter på land. Naboer får adgang til at søge dækning for værditab pga. opstilling af vindmøller. Der er indført lokal køberet til nye vindmølleprojekter, lokale vindmøllelaug kan søge garanti til finansiering af nødvendige forundersøgelser, og kommuner, hvor der etableres nye vindmølleprojekter, får adgang til tilskud fra en grøn ordning ved nye vindmølleprojekter. I aftalen fra 21. februar 2008 indgår også initiativer til yderligere at fremme udbygningen med vindenergi. Der blev aftalt en opfølgning på den skrotningsordning for ældre vindmøller, der blev 1

Bilag 7.1. aftalt i 2004. Det blev herudover besluttet, at miljøministeren på regeringens vegne skulle indgå en aftale med KL med henblik på at fremme den kommunale vindmølleplanlægning. Miljøministeren indgik derfor i april 2008 en aftale med KL, som fastsætter mål for kommunernes planlægning for vindmøller på land. I den forbindelse blev Miljøministeriets Vindmøllesekretariat etableret for at bistå kommunerne i forbindelse med planlægningen. Endelig aftalte forligspartierne, at der skal etableres 400 MW ny havvindmøllekapacitet, der skal være i drift med udgangen af 2012. I en ny strategi, som partnerskabet Megavind netop har offentliggjort er målet, at vindkraft på havet i 2020 skal være fuldt ud konkurrencedygtigt med kulkraft. Megavind er et strategisk partnerskab mellem industrien, universiteter og offentlige myndigheder i DK, der arbejder for at forbedre rammerne for forskning og udvikling af vindbranchen. Et af forslagene i Megavind rapporten er blandt andet at lade en andel af de kommende kraftværker på havet opføre som mindre demonstrationsprojekter. Dette for at sikre, at væsentlig teknologiudvikling fastholdes i DK. Samtidig beskriver strategien behovet for at prioritere havmølleprojektet Kriegers Flak i Østersøen som den næste store havmøllepark i Danmark. I dag er der installeret ca. 2.500 MW havmøller i hele verden, men vindmøllebranchen forventer, at der i 2020 vil være installeret knap 40.000 MW i Europa alene. Produktionen herfra vil svare til mere end fem gange Danmarks nuværende elforbrug, og repræsenterer investeringer i størrelsesordenen 125-150 mia. euro frem til 2020 1. Tendenser i teknologiudviklingen På udvalgsmøde d. 20. dec. 2011 blev der i diskussionen peget på følgende områder, hvor det er relevant at følge udviklingen: Robotteknologi-udviklingen Teknologiudvikling inden for havvindmøller Nedtagelse og genbrug af møller Udviklingen af de gearløse vindmøller Siemens TAKT principper (Leansystem) Lokaliseringsmæssigt: Fokus på infrastruktur og Skat og afgifter (energiområdet) I nedenstående har sekretariatet opsummeret informationer, der kan være relevante som baggrund for fremtidig vurdering af nye teknologiformer som får betydning for fremtidens jobprofiler i vindmølleindustrien. Robotteknologi-udvikling I den reviderede uddannelsesordning er der indført et nyt områdefag på 1 uge: CNC og robotteknologi. 1 Kilde: Vindmølleindustrien 2

Bilag 7.1. Målet er følgende: Eleven kender de almindelige sikkerhedsbestemmelser ved arbejdet med CNC maskiner i vindmølleindustrien Eleven kan tjekke CNC emnernes hovedtolerancer med fast kontrolværktøj Eleven kan rengøre CNC maskine og tilhørende værktøj Eleven kan aflæse enkle emnetegninger Eleven kan udføre kontrolmålinger med fast og stilbart måleværktøj (skydelære og mikrometerskrue) Eleven kan justere offset værdier Eleven kan tjekke maskinens køle/smøremiddelkvalitet (refraktometer) og niveau Eleven kender en robot, som anvendes til industriel produktion, herunder dens opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i robotbetjeningen Eleven kan anvende viden om robottens opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i robotbetjeningen Eleven kender opbygning af simple programmer Eleven kan rette mindre programfejl Eleven kan genstarte robotten Eleven kender arbejdstilsynets krav til robotsikkerhed På hvilke områder er der indført robotter p.t. og hvad er fremtidsperspektiverne? Teknologiudvikling inden for havvindmøller LORC har gennem en længere periode planlagt (i samarbejde med DONG, Siemens, Vattenfall, Vestas samt Risø) et LORC testcenter, hvor det skal være muligt at teste store havvindmøller gennem simulering af virkelige betingelser på havet. Med en investering på 87 mio. kr. fra Green Labs DK introducerer LORC nu en testbænk for store havvindmøller. Med testbænken slår LORC dermed et stort slag for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Testbænken vil have en ydeevne på 10 MW og vil kunne simulere tyve års påvirkninger på under et halvt år. Lindoe Nacelle Testing bliver et testcenter for store naceller (vindmøllehuse) på Lindø. Centret skal funktions- og udholdenhedsteste store havvindmøller i en ny testbænk. Testbænken bliver verdens største og den teknisk mest intelligente. Den vil blandt andet kunne teste flere lasttilfælde end de eksisterende, mindre testbænke i verden ved blandt andet at påvirke møllerne med simuleringer af de helt specielle og meget hårde forhold, der findes ude på havet. Testbænken vil kunne simulere tyve års påvirkninger på under et halvt år, herunder kan den genskabe sammentræf af fejl, der medfører havarier, siger Claus Hviid Christensen, adm. direktør for LORC. Testbænken forventes at stå klar til brug i 2013. LORC er desuden i samarbejde med Force Technology samt Odense Maritime Technologi i gang med at etablere et banebrydende svejsecenter på Lindø: Lindoe Offshore Renewables Center. Det nye svejsecenter handler om at gøre produktion og installation af havvindmøller og andet energiteknologi billigere, så det kan øge Danmarks konkurrenceevne og skabe nye arbejdspladser. Svejsemetoder er i den forbindelse helt afgørende og kan tage industrien et afgørende skridt videre i udviklingen af vedvarende havenergikraftværker, siger LORC. En af grundtankerne bag det nye center er at introducere fiberlasersvejsning til fabrikation af vindmølletårne og fundamenter. Ifølge Force Technology bør fiberlasersvejsning anvendes i store dele af produktionen, og deres beregninger viser, at den vil kunne reducere produktionstiden betydeligt, hvilket vil have stor indflydelse 3

Bilag 7.1. på omkostningerne ved produktion. De tre parter forhandler nu de nærmere betingelser for samarbejdet på plads p.t. og regner med, at centret fra 2011 vil være en aktiv spiller i udviklingen af Lindø til et førende dansk og europæisk center for grøn offshore energiteknologi. Nedtagelse og genbrug af møller Der er i 2004 indgået en aftale mellem regeringen og forligsparterne om den danske energi-politik i årene 2008-2011 som bl.a. indeholder aftale om skrotning af gamle vindmøller. Her fremgår at: 2004-aftalen indeholder skrotningsordningen for gamle vindmøller. Efter aftalen vil ordningen indebære, at der nedtages omkring 900 gamle møller med en størrelse på op til 450 kw. Det fremgår endvidere af aftalen, at Ordningen sigter mod en samlet etablering af ny kapacitet på op til 350 MW i løbet af de kommende 5 år. (frem til udgangen af 2009). De aftalte nye regler som følge af en ny skrotningsordning blev gennemført ved en ændring af elforsyningsloven, jf. Lov nr. 495 af 9. juni 2004 som trådte i kraft 1. januar 2005. Skrotningsbeviser I henhold til vindmøllebekendtgørelsen kan vindmølleejere opnå skrotningsbeviser for nedtagne vindmøller, såfremt en række krav er opfyldt. Energinet.dk varetager administrationen af skrotningsbeviser samt fastlægger de praktiske formalia, herunder blanketter til anmodninger om forhåndstilsagn og udstedelse af skrotningsbeviser. Hvilke virksomheder beskæftiger sig med nedtagning og genbrug og møller og hvilken faglig profil har de personer, der er beskæftigede på området? Udviklingen af de gearløse vindmøller Siemens TAKT principper (Leansystem) Siemens Wind Power har fundet inspiration hos Toyota. Den har de bl.a. brugt til at udvikle den nye gearløse 3 MW vindmølle. Siemens Wind Power forventer i 2011, at de har en 6 MW prototype klar til opstilling næste år. Tankesættet bag Siemens tilgang til produktudvikling er blevet inspireret af Toyotas princip om at opstille processer, der sikrer, at man forbedrer produktet kontinuerligt. I produktionen er det let at se, at Siemens Wind Power har mere end skelet til The Toyota Way, som Toyotas Lean-system bliver kaldt. Her regerer enkeltheden. Alt er meget rent, og alt har en plads intet ligger og flyder. Produktionen kører efter det Siemens kalder TAKT princippet. Det fungerer umiddelbart som i bilreklamerne. Nacellen kommer ind i den ene ende af hallen, og alt dens indhold indeni og udenpå bliver herefter tilføjet og samlet på bedste samlebåndsmaner. Alle de komponenter, der kan samles, inden de kommer ind i selve produktions/samle hallen, er allerede blevet samlet. Tiden i selve produktionshallen er nemlig dyr. Inde i hallen er et antal arbejdsstationer, og hvert arbejdshold har nøjagtigt samme tid til at udføre netop deres stations opgave på nacellen. Alle hold skifter på et slag efter et fastlagt antal minutter. Efter sidste arbejdsstation er nacellen klar til at rulle ud i verden mod sit næste opholdssted. Målet for alt udviklingsarbejde i fremtiden kan skæres ned til én ting, nemlig energiprisen. Den pris, som energien fra en vindmølle koster, set over hele møllens levetid, skal være så billig som muligt. Den helt store fordel ved en gearløs mølle er jo, at der uden gearet er et meget lavere antal bevægelige dele i møllen og dermed mindre risiko for fejl i møllen og mindre at vedligeholde. Det er især en stor fordel til havs. 4

Bilag 7.1. Allerede i 2012 forventer Siemens, at en 3 MW Direct Drive kommer i serieproduktion, og 3 MW prototypen kører allerede. Næste år opstilles en prototype af MW Direct Drive mølle. Dermed bliver det en efterfølger til den første 6 MW Direct Drive mølle eller en evt. storesøster, der i sin tid vil skulle testes på Østerild nationale testcenter, som efter planen bliver taget i brug fra januar 2012. Energibesparelser, -priser m.v. Ifølge regeringens energimålsætninger er energibesparelser og effektiv anvendelse af energi et væsentligt element i DK s ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser og øge mængden af vedvarende energi i energiforsyningen. Energibesparelser og effektiv anvendelse af energi er også afgørende for, at husholdninger reducerer deres omkostninger til energi, og at erhvervslivet kan styrke deres konkurrenceevne. Endelig bidrager energibesparelser til en energiforsyning, der er samfundsøkonomisk og miljømæssigt forsvarlig. Energipriser Vindmølleindustrien fremhæver generelt, at det ikke handler om at udvikle den billigste vindmølle, men derimod en mølle, som producerer strøm til den laveste pris. Cost of Energy, som det populært hedder, er i fokus. Møllen skal være pålidelig og kunne producere en stabil, forventet mængde energi over en min. 20-årig periode. Vestas udvikling af den nye V112-3.0 MW mølle, der blev lanceret i 2009, er et godt eksempel på udviklingsstrategien hos Vestas. Det er en model, som skal sælges globalt, og derfor er møllen designet efter de vigtigste globale markedskrav. V112-3.0 MW møllen er designet, så den støjer mindre end andre møller på markedet, hvilket er et stigende krav på det globale marked. Samtidig er der lagt stor vægt på nettilslutningskravene fra markedet i designet af den nye mølle. Vestas arbejder på flere forskellige platforme for at udvikle møller, der kan producere mest energi for pengene. F.eks. kigger de på, hvordan man kan hive mere energi ud af den samme størrelse rotor. Et andet vigtigt område er styring og kontrol af møllen. Her arbejder de med software udvikling, så de kan kontrollere den større mængde energi, som møller i dag kan absorbere og omdanne til strøm. Dvs., at de med den rette software kan undgå, at møllen i stedet ville skulle have et tungere fundament og tårn for at kunne bære den øgede mængde energi. Fremtidens møller skal være smartere og ikke bare større. 5