14 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource WEEE og lovgivning 2 Fjern barrierer for cirkulære forretningsmodeller i lovgivningen Der er en række EU-direktiver relateret til WEEE-området, herunder Ecodesign-, WEEE- og Affaldsdirektivet. De lovgivningsmæssige rammer omhandler bl.a. produktstandarder, krav til ecodesign, mængden og indsamlingen af brugt elektronik, samt End-of-Waste (EoW) kriterier. EoW-kriterier bestemmer, hvornår materiale fra kasseret udstyr ikke længere skal være omfattet af de restriktioner, som gælder for handel med affald, og hvornår de sekundære ressourcer kan omsættes som andre ressourcer eller varer. Arbejdet i Den frivillige aftale om WEEE viser, at dele af den eksisterende lovgivning spænder ben for cirkulære løsninger. De lovgivningsmæssige rammer kan derfor med fordel ændres, så de skaber jævnbyrdige forhold mellem lineære og cirkulære forretningsmodeller. Lovgivningen bør tilskynde en forretningsbaseret tilgang til ecodesign med fokus på cirkulære løsninger, og derved en bedre anvendelse af brugt elektronik samtidig med at overflødig offentlig regulering og kontrol undgås. Der er store potentialer både økonomisk og ressourcemæssigt ved cirkulære forretningsmodeller, som kan være baseret på levetidsforlængelse (istandsættelse og genbrug), genanvendelse (udvinding og genanvendelse af ressourcer fra kasseret WEEE) samt produkter som en service (Betaling af service/funktion frem for køb af elektriske og elektroniske produkter som alternativ til ejerskab). Ved disse forretningsmodeller er der et indbygget incitament til ecodesign og til bedre udnyttelse af ressourcerne i den brugte elektronik. I Den frivillige aftale om WEEE har parterne gennemgået de eksisterende lovgivningsmæssige rammer og peger konkret på en række udfordringer og anbefalinger, som der bør sættes fokus på for at skabe bedre rammer for cirkulære løsninger og en mere forretningsmæssig tilgang til brugt elektronik. Sæt fokus på en forretningsbaseret tilgang til regulering Det er centralt, at forslag til love og regulering bliver udarbejdet med udgangspunkt i en forretningsbaseret tilgang, og dermed understøtter markedet til at opnå mere ecodesign, øge genbrug, genanvendelse og andre cirkulære løsninger. Det betyder, at kravene på den ene side skal sikre lige konkurrencevilkår, og på den anden side skal være tilrettelagt sådan, at det giver virksomhederne gode muligheder for at eksperimentere med nye forretningsmodeller eller designløsninger. Den frivillige aftale om WEEE har vist, at forretningsbaserede løsninger er til stede, og at der ikke skal reguleres, der hvor markedet gennem cirkulære forretningsmodeller vil føre til de miljømæssige mål.
WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 15 WEEE-direktivet WEEE-direktivet indebærer bl.a. registrering, indsamling og genanvendelse af elektrisk og elektronisk udstyr. For at overholde WEEE-direktivet skal hvert medlemsland i EU nå et indsamlingsmål, hvor 65 pct. af al elektronik sat på markedet i 2019 skal indsamles og for bestemte produktkategorier skal specifikke genanvendelsesmål nås (75 85 pct. afhængig af produktkategori). Samlet set er formålet med WEEE-direktivet at fremme forebyggelse og genbrug af brugt elektronik, at udnytte ressourcerne mere effektivt og at fremme den europæiske ecodesign-agenda. Cirkulære forretningsmodeller understøtter i høj grad disse mål, men de konkrete indsamlings- og genanvendelsesmål, der er opsat i WEEE-direktivet, tilgodeser ikke cirkulære løsninger. Justér indsamlings målene i WEEE-direktivet Den nuværende udformning af WEEEdirektivet tilgodeser ikke de økonomiske og miljømæssige fordele ved at reducere mængden af brugt elektronik, som ellers er et af de overordnede mål i WEEE-direktivet. De konkrete indsamlingsmål i WEEE-direktivet fokuserer på mængden af indsamlet elektronik og genanvendelse heraf og understøtter ikke konsistent en ressourceeffektiv udnyttelse af materialerne i brugt elektronik. Konkret ligger udfordringen i, at cirkulære forretningsmodeller, herunder produkter som en service og levetidsforlængelse (genbrug) erstatter ny elektronik med brugt elektronik, eller ved at produkter sælges som en serviceydelse. På den måde sættes INDSAMLINGSMÅLENE I WEEE-DIREKTIVET SKAL UNDERSTØTTE CIRKULÆRE FORRETNINGSMODELLER På vegne af producenten/importøren henter de kollektive ordninger indleveret WEEE fra genbrugspladserne. Den hentede mængde registreres af indsamlingssystemet, så producenten/importøren lever op til producentansvaret, og derved bidrager til at nå indsamlingsmålene i WEEE-direktivet. Selvom istandsættelse og genbrug har ressourcemæssige potentialer og er en del af formålet med WEEE-direktivet, så bidrager disse ikke positivt til at nå de indsamlingsmål, som indgår i direktivet. Tværtimod. WEEE der udtages til levetidsforlængelse tæller nemlig negativt i forhold til at nå indsamlingsmålene, da indsamlingssystemet er mål for, om producenten/importøren lever op til producentansvaret. Eksempel : En husstand har 10 kg WEEE Hvis husstanden indleverer alle 10 kg WEEE på genbrugspladsen, er indsamlingsprocenten 100 % og målet på 65 % er nået. Hvis husstanden i stedet kun indleverer 5 kg WEEE på genbrugspladsen og til gengæld leverer 5 kg til istandsættelse og genbrug, er det kun de 5 kg indleveret på genbrugspladsen der opfanges af WEEE indsamlingssystemet. I dette tilfælde registreres det, at kun 50 % er indsamlet, hvilket ikke opfylder målet. Indsamlingsmålene i WEEE-direktivet understøtter ikke cirkulære forretningsmodeller, så som levetidsforlængelse. Mængden af brugt elektronik som gives nyt liv via istandsættelse og genbrug, registreres nemlig ikke af WEEE indsamlingssystemet.
16 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource mindre nyproduceret elektronik på markedet, og i sidste ende reduceres også en del af den WEEE, der ellers skulle samles ind og genanvendes. Derfor vil disse cirkulære forretningsmodeller forringe indsamlings- og genanvendelsesprocenten. Den frivillige aftale om WEEE vil arbejde for, at indsamlingsmålene for brugt elektronik justeres, så WEEE-direktivet i større omfang understøtter de cirkulære forretningsmodeller. Ecodesign-direktivet Ecodesign-direktivet danner rammen for, at man kan opstille miljømæssige designkrav til en række produktkategorier for at sikre, at de produkter, der indføres, produceres og markedsføres i det indre markedet overholder specifikke minimumskrav. Kravene, som følger af Ecodesign-direktivet, har hidtil primært været fokuseret på energieffektivitet. I en cirkulær økonomi er der behov for større fokus på miljøparametre som ressourceeffektivitet, genanvendte materialer, holdbarhed, reparationsmuligheder m.m. Klare retningslinjer for standarder og ecodesign-krav Den frivillige aftale om WEEE har fundet, at ecodesign-krav i visse tilfælde bevirker, at virksomhederne påføres yderligere udgifter uden, at der opnås de ønskede miljømæssige resultater. Der er derfor et behov for at forenkle, ensarte og/eller fjerne eksisterende ecodesign-krav, der ikke fungerer efter hensigten eller er overflødige. Helt konkret har arbejdet under Den frivillige aftale om WEEE identificeret tre retningslinjer for standarder og ecodesign-krav, der kan bidrage til en bedre ressourceudnyttelse samt øge muligheden for at udtage og tilbagetage komponenter til genbrug og genanvendelse : 1 Produktinformation om indhold af værdifulde materialer og farlige stoffer 2 Let produktadskillighed (f.eks. af kabinetter) og let tilgængelige materialer og komponenter 3 Reduktion i antallet af anvendte plasttyper og blandingsmaterialer i produkter UNDGÅ DOBBELTREGULERING I ECODESIGN-KRAV Den Frivillige Aftale om WEEE har identificeret, at visse krav om produktinformation fra producenter til oparbejdere er overflødige, og at krav fra hhv. Ecodesign- og WEEE-direktivet kan føre til dobbeltregulering. Et konkret eksempel gælder ventilatorer, hvor Ecodesign-direktivet foreskriver, at producentens hjemmeside skal stille detaljerede informationer om adskillelse, brug af værktøj m.m. til rådighed for virksomheder, der oparbejder til genanvendelse. Der er dels tale om dobbeltregulering, da WEEE-direktivet allerede stiller krav om at stille information til rådighed dels tale om unødvendigt detaljerede krav, som ikke afspejler de konkrete behov hos oparbejderne. En rundspørge blandt Orgalimes medlemmer viser endvidere at den oplevede efterspørgsel på information fra oparbejdere til producenter, er forsvindende lille, hvilket betyder, at ecodesign-krav kan bevirke, at producenterne påføres yderligere udgifter, uden at der opnås de ønskede effekter.
WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 17 De tre retningslinjer kan gennemføres via krav ifølge ecodesign-direktivet, eller via frivillige aftaler eller standarder. Kravene skal så vidt muligt være horisontale og gælde på tværs af enkeltprodukter. Differentiér ecodesign-kravene Den frivillige aftale om WEEE finder, at der er behov for at vurdere, hvilke reguleringer der er nødvendige i forhold til forskellige produkter. Eksempelvis kan behovet for visse designkrav være overflødige, hvis produkter er markedsført som en service, hvor producenten har ansvaret for ressourceforbrug under produktets anvendelse og ansvar for produktets materialer, når produktet tages ud af brug. Vurderingen skal ske i samarbejde mellem myndigheder og producenter/importører og omfatte WEEE-direktivet, Ecodesign-direktivet og Energy Labelling-direktivet. Et andet eksempel er at differentiere designkrav i forhold til markedsværdi eller forventet levetid af en produktkategori. Hvis et produkt f.eks. er designet til at have en lang levetid og høj markedsmæssig værdi, kan det være mere relevant at stille krav om reparationsmuligheder hvorimod denne type krav ikke vil være relevant for produkter designet til en kort levetid og med lav markedsmæssig værdi. Ved opstilling af denne type krav er det vigtigt at inddrage de relevante parter i værdikæden. Indfør horisontale krav på tværs af enkeltprodukter Hvad angår ressourceeffektivitet er udfordringer og muligheder ofte sammenlignelige på tværs af produktgrupper med samme karakteristika. I forbindelse med genanvendelse skal produktinformation til oparbejdningsvirksomhederne være let tilgængelig, da der i oparbejdningen er begrænset tid pr. produkt, og det er typisk ikke muligt at differentiere oparbejdningsprocesserne mellem produktmærker og modeller. ECODESIGN-KRAV SKAL DIFFERENTIERES For produkter med en høj markedsmæssig værdi, kan det være relevant at fokusere på at : Stille krav vedrørende reparationsmuligheder (f.eks. : krav om at producenter skal stille reparations- og servicemanualer og fejldiagnose-software til rådighed, adgang til reservedele, og krav om produkter kan adskilles for reparation). For produkter med mindre markedsmæssig værdi, kan det være relevant at fokusere på at : Stille krav vedrørende genanvendelse (f.eks. : nemt at adskille til genanvendelse, undgå indhold af skadelige stoffer, der forurener værdifulde fraktioner, minimere antallet af materialer (f.eks. plastik mv.). Dette kan typisk være et relevant fokus for produkter med lav markedsmæssig værdi.
18 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource LAVERE OMKOSTNINGER OG FÆRRE ADMINISTRATIVE BYRDER GENNEM HORISONTALE ECODESIGN-KRAV Den frivillige aftale om WEEE mener, at ecodesign-krav vedrørende ressourceeffektivitet og End-of-Life skal baseres på horisontale standarder, hvor det er muligt. Den horisontale tilgang skal sikre, at : > > Et stort volumen af WEEE kan behandles efter de samme forskrifter i forbindelse med genbrug og genanvendelse > > Nye krav til ressourceeffektivitet kan indføres samtidig for forskellige produktgrupper Ecodesign-krav baseret på horisontale standarder og krav anses derfor som mere effektive ud fra et administrativt perspektiv, da de dækker over flere produkter og vil resultere i en hurtigere og mere effektiv transformation af markedet, da ændringer kan foretages for flere produkter samtidig. Den frivillige aftale om WEEE støtter, at standarder og ecodesign-krav vedrørende genbrug og genanvendelse i størst muligt omfang baseres på horisontale standarder og krav (altså ensartede krav og standarder på tværs af produktgrupper), så mest muligt af den brugte elektronik kan behandles efter ensartede forskrifter. Frem for produktspecifikke standarder vurderer vi, at horisontale standarder hvor disse er mulige er mest omkostningseffektive og reducerer de administrative byrder. Den frivillige aftale anbefaler, at de retningslinjer, der skal understøtte udviklingen, fastlægges i dialog mellem producenter/ importører, genbrugsvirksomheder og WE- EE-behandlere. Ny lovgivning skal følge Better Regulation principper Den frivillige aftale om WEEE lægger vægt på, at ny og revideret lovgivning ikke pålægger producenter/importører og andre interessenter forpligtelser og administrative byrder, uden at lovgivningen har en væsentlig effekt. Vi støtter derfor, at ny lovgivning følger EU-Kommissionens Better Regulation principper. Det er vigtigt, at ny lovgivning ikke gennemføres, uden at der er foretaget en grundig effekt/konsekvensanalyse af, hvorvidt lovgivningen reelt vil have den påtænkte effekt. EU-KOMMISSIONENS BETTER REGULATION PRINCIPPER SKAL SIKRE, AT : beslutningsprocessen er åben og gennemsigtig borgere og interessenter kan bidrage i hele den politiske beslutnings- og lovgivningsproces EU-indsatser er baseret på dokumentation og forståelse af virkningerne lovgivningsmæssige byrder for virksomheder, borgere eller offentlige forvaltninger holdes på et minimum
WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 19 Affaldsdirektivet og end-of-waste -kriterier Affaldsdirektivet stiller bl.a. krav relateret til End-of-Waste, herunder hvornår bearbejdede dele fra brugt elektronik skal kategoriseres som affald, og hvornår det ophører med at være affald og ændrer status til at være et sekundært produkt eller ressource. Formålet med End-of-Waste-kriterier er blandt andet at undtage højkvalitets affaldsmaterialer/sekundære ressourcer fra en række administrative byrder forbundet med affaldsreglerne for herved at fremme genanvendelse. Statusskift fra affald til sekundær ressource (End-of-Waste) bør dog lettes yderligere for at fremme genanvendelse af materialer og et mere frit marked for affald. Gør statusskift fra affald til ressource lettere Den frivillige aftale om WEEE har fundet, at der er risiko for, at en række myndighedskrav kommer til at begrænse forretningsmuligheder i forhold til mål i WEEE-direktivet. Der er tale om et samspil mellem EU s transportforordning, som stiller krav om, at myndighederne giver tilladelse til eksport af affald, og (manglende) bestemmelser i EU s affaldsdirektiv om, hvornår oparbejdet affald bliver normale råvarer, der frit kan omsættes og transporteres over grænser. Den måde, reglerne fortolkes i de enkelte medlemslande og i særdeleshed i Danmark
20 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource UDFORDRINGER VED EU S TRANSPORTFORORDNING To eksempler på problemer ved at handle med affald over landegrænser her er vist et eksempel med lyskilder. # PROBLEM 1 : Det kræver tilladelse at transportere affald over grænserne imellem medlemsstaterne i EU. De enkelte stater bestemmer selv, hvor store krav de stiller for at give en tilladelse. Danmark hører til de lande, der stiller store krav Det tager lang tid at få en transporttilladelse, og der stilles ofte mange spørgsmål til materialet. Her til kommer, at det er dyrt at få tilladelsen (gebyr og bankgaranti). Der skal også søges tilladelse, hvis affaldet skal transporteres igennem et andet land (transitland). Nogle lande tøver med tilladelse for at beskytte egen industri. Mulig løsning : Transportforordningen afskaffes for transport inden for EU s grænser, eller myndighederne vælger at arbejde ud fra en mere lempelig fortolkning af transportforordningen, når det kan dokumenteres, at eksport sker til en oparbejder, som har arbejdsprocesser certificeret efter givne standarder Oparbejder glas # PROBLEM 2 : Glas fra oparbejderen er stadig defineret som affald. Danmark vælger derfor også at stille krav til den videre transport fra oparbejderen. Der er derfor behov for flere tilladelser som kræver tid og koster flere penge. Mulig løsning : Myndighederne anerkender, at output fra oparbejdere, som har arbejdsprocesser certificeret efter givne standarder, kan betragtes som produkt og således ikke længere er affald (End of Waste). Anvender glas i nye produkter
WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 21 fører til unødigt tidsforbrug samt ekstra omkostninger og er med til at forhindre, at ressourcer kan anvendes som sekundær ressource. Den frivillige aftale om WEEE mener derfor, at en mulig løsning kan være, at statusskiftet sker, hvis oparbejderen opererer eller er certificeret efter en standard, der er anerkendt af myndighederne, og som f.eks. beskriver kriterier for, hvilken renhed output fra produktionen har. En sådan anerkendelse kan danne grundlag for at gøre det lettere at eksportere affald til ansvarlige behandlere og at videre eksport af output fra behandlerne (= sekundære råvarer) kan foregå helt uden forudgående tilladelse. Om udarbejdelse af love og regler på WEEE-området Der er en række EU-direktiver og regulering relateret til WEEE-området, herunder Affalds-, Ecodesign-, RoHS- og WEEE-direktivet. Arbejdet under Den frivillige aftale har konstateret overlap og modstridende målsætninger imellem forskellige direktiver og regulering relateret til WEEE-området. Som eksempler kan nævnes det ovenfor omtalte samspil mellem EU s transportforordning og affaldsdirektivet, der på den ene side reelt begrænser mulighederne for effektiv genanvendelse af ressourcerne i WEEE og på den anden side WEEE-direktivets ønske om bedre udnyttelse af ressourcerne i brugt elektronik. STANDARD KAN LETTE SKIFT I STATUS FRA AFFALD TIL RESSOURCE Udfordringer med statusskift fra affald til ressource kan adresseres ved, at op arbejderen opererer efter en særlig standard/certificering. Eksempel inden for genanvendelse af glas For glas kan standarden EN 5625-03 være en mulighed. Standarden beskriver, hvordan man håndterer WEEE, både med hensyn til indsamling, transport og genanvendelse. I standardens genanvendelsesafsnit er der krav til, hvorledes processen gennemføres samt tekniske dokumenter, der sætter kriterier for, hvornår materialet er tilstrækkeligt renset. For glas fra lyskilder har man f.eks. sat en kviksølv- grænse på 10 ppm. Man kan certificere et anlæg i henhold til standarden, således at materialer, der forlader anlægget, med sikkerhed opfylder kravene i standarden. Derved burde materialerne kunne betragtes som et ny råvare, hvilket betyder, at det kan sælges videre uden at skulle igennem en yder ligere godkendelse. Standarden bliver udarbejdet på opfordring af EU-kommissionen og repræsentanter fra f.eks. den danske Miljøstyrelse. Denne standard er tæt på at være på plads. Certificering af oparbejdningsvirksomheder er også en af de mulige løsninger til at forbedre funktionen af markedet for affald, som der peges på i rapporten The efficient functioning of waste markets in the European Union legislative and policy options (final report).
22 WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource Den samtidige regulering af ensartede forhold via ecodesign- og WEEE-direktivet er et andet eksempel på overlap mellem reguleringer. Bedre koordinering mellem direktiver og regulering Den frivillige aftale om WEEE mener, at bedre sammenhæng mellem de mange regler vil øge forretningsmulighederne og potentialet for at fremme ecodesign af elektriske og elektroniske produkter samt skabe incitament for bedre og øget sortering, genbrug og genanvendelse af brugt elektronik i en cirkulær økonomi. For at sikre bedst mulig sammenhæng på tværs mellem forskellige reguleringer foreslås en øget indsats for at samordne på tværs af myndigheder og mellem forskellige interessenter. Inddrag både producenter og affaldsbehandlere i udformning af WEEE-relateret lovgivning Krav i både WEEE- og Ecodesign-direktivet bør i højere grad koordineres. Det gælder for eksempel ved fastlæggelse af retningslinjer for den information, som producenter/importører ifølge WEEE-direktivet skal stille til rådighed om, hvordan et produkt adskilles og hvilke materialer, det indeholder. Informationen skal i koordineret samspil med for eksempel ecodesign-krav, standarder og frivillige aftaler understøtte genbrug og genanvendelse. Afdækningen af de konkrete behov for produktinformation kan med fordel ske i dialog mellem producenter/importører og behandlere af WEEE herunder genbrugsvirksomheder og oparbejdere. Især genbrugsvirksomhederne har i vores arbejde understreget, at de har behov for bestemte typer information om visse produkter, så de bliver i stand til at arbejde effektivt med istandsættelse og gensalg. Den frivillige aftale om WEEE har identificeret, at der ikke altid er klar dialog mellem de myndigheder og virksomheder, der har med WEEE-området og ecodesign-reguleringen at gøre. Dette gælder både på tværs af forskellige myndighedsområder, og mellem myndigheder, producenter og behandlere af brugt elektronik. F.eks. er genbrugs- og oparbejdningsvirksomheder mangelfuldt repræsenteret i det Rådgivende Forum for Ecodesign i EU-Kommissionen, der er høringspart ifm. forberedelse og forhandling af ecodesign-krav. Den frivillige aftale om WEEE vil arbejde for, at EU-Kommissionen i forbindelse med forberedelse af nye krav (f.eks. om ecodesign) gennemfører studier, som undersøger mulighederne for at møde produktinformationsbehovene hos genbrugsvirksomheder og affaldsbehandlere og på samme tid tager hensyn til producenternes interesser. Disse interesser kan omfatte hensyn til konkurrenceforhold og ønske om, at kun information, som rent faktisk vil blive anvendt, skal stilles til rådighed. Det er vigtigt, at producenter/importører samt genbrugs- og oparbejdningsvirksomheder er repræsenterede og/eller inddrages både i forberedende studier omkring ecodesign og i selve arbejdet med at udvikle ecodesign-krav og standarder. Det er især vigtigt at sikre en bred repræsentation af genbrugsvirksomheder i arbejdet med udviklingen af de forventede, horisontale krav om produktreparation.
WEEE goes circular Brugt elektronik: Fra affald til ressource 23 Den frivillige aftale om WEEE vil opfordre EU-Kommissionen til at sikre en mere dækkende repræsentation på genbrug- og genanvendelsesområdet i det Rådgivende Forum for Ecodesign. Som led i EU-Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi har Kommissionen taget initiativ til at få udarbejdet en ny europæisk standard vedrørende ecodesign-krav om effektiv udnyttelse af ressourcer (se forklaring i boksen). Arbejdet med denne standard vil i stort omfang foregå i de nationale standardiseringsorganisationer. Her er det vigtigt at sikre en bred repræsentation af alle relevante virksomheder i arbejdet. Ud over producenter/importører er det vigtigt, at genbrugs- og oparbejdningsvirksomheder deltager. Endvidere bør EU-landenes markedstilsynsmyndigheder deltage, f.eks. Energistyrelsen i Danmark. Kun hvis alle disse nævnte parter involveres aktivt, bliver det sikret, at de nye reguleringer opfylder de meget forskellige behov, som de forskellige aktører har og herved sætter markedsaktører i stand til omkostningseffektivt at opnå en bedre ressourceudnyttelse. NY STANDARD, SOM SKAL STØTTE ECODESIGN-KRAV Ecodesign-krav skal bygge på pålidelige, sammenlignelige og reproducerbare målemetoder, og det skal være muligt at verificere, at kravene overholdes. Der mangler de nødvendige målemetoder og standarder til at gennemføre eco designkrav vedrørende ressourceeffektivitet. EU-Kommissionen har igangsat udvikling af de nødvendige standarder og metoder via et standardiseringsmandat til de Europæiske Standardiseringsorganisationer (M/543). Standarderne udvikles i en række europæiske standardiseringsudvalg herunder danske udvalg under Dansk Standard. For at få indflydelse og bidrage med ekspertviden skal virksomheder og myndighederne deltage i arbejdet i standardiseringsudvalgene Standarden skal være færdig i marts 2019.