Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2



Relaterede dokumenter
GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 23

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Cykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE

NOTAT Dato

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Geoteknisk Forundersøgelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Råstofkortlægning fase 2

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

MUSICON, BASGANGEN MV. INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Projektets omfang 2. 3 Geologi og grundvand 2. 4 Forklassifikation 3

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Roskilde, Trekroner, Ageren. Parcelhusudstykning Supplerende geotekniske undersøgelser til parceller. GEO projekt nr Rapport 1,

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

2 Mark- og laboratoriearbejde 3. 4 Afsluttende bemærkninger 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

89800 Ny baneforbindelse Vejle Fjord VVM-undersøgelse Skøn af jordparametre for tunnel

Bilag 1 Solkær Vandværk

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Råstofgeologiske undersøgelser for sand, grus og sten i området ved Højby graveområde, Odsherred Kommune Fase 1

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

Råstofkortlægning fase 2

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

GREVE STRAND Marinarkæologisk sondering for udløbsledning

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1

Danmarks geomorfologi

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

EKSEMPEL 1: DÆMNING OVER BLØD BUND - VANDRET TERRÆN

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Geoteknisk Rapport. Sag: Stodager/Fuldager, Hvissinge Sag nr.:

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

Nymølle Stenindustrier A/S Oliehavnsvej Århus C

-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage ren jord i råstofgrav på matr.nr. 272 Hønning, Arrild, Tønder Kommune.

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Nitrat i grundvand og umættet zone

FINSCREENING AF HAVAREALER TIL ETABLERING AF NYE HAVMØLLEPARKER

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej Højslev

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Anvendelse af georadar

Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

JORDBUNDSUNDERSØGELSER

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 Rev. 1 HELSINGØR KONGEVEJEN SEPTEMBER 2007 BYGHERRE:

Thue Weel Jensen. Introduktion

OKTOBER 2016 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS BYGGEGRUND 1 ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT RAPPORT NR. 7

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

ÅBRINKEN I SØRVAD BYGGEMODNING ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSE

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Begravede dale i Århus Amt

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Hillerød. Ullerød Nord E2 Cirkelbuen Nyt boligområde Geoteknisk undersøgelse

Transkript:

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000

Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der vil blive beslaglagt ved etablering af en møllepark på Rødsand. Vurderingen viser at de forekommende sand/grusaflejringer er enten svært tilgængelige eller ikke har den fornødne lødighed. Det vurderes derfor at der ikke sker nogen beslaglæggelse af potentielle sand/ grusressourcer i forbindelse med etablering af demonstrationsmølleparken ved Rødsand. 161 16699 SEAS, Rødsand Maglebjergvej 1 Postboks 119 2800 Lyngby Tlf.: 4588 4444 Fax: 4588 1240 E-mail: dgi@geoteknisk.dk

Udarbejdet for SEAS Udarbejdet af Lars Hansson, tlf 4520 4148, e-mail lah@geoteknisk.dk Indhold 1 Baggrund...3 2 Evaluering af foreliggende viden...3 3 Glaciale smeltevandsaflejringer...3 4 Fluviale og marine aflejringer...4 5 Konklusion...7

1 Baggrund Efter etablering af demostrationsmølleparken på Rødsand vil udnyttelse af potentielle sandressourcer inden for mølleparken i praksis ikke være muligt. Der ønskes en vurdering af om der i forbindelse med etablering af mølleparken sker en beslaglæggelse af potentielle sand/grusressourcer. 2 Evaluering af foreliggende viden Fra de udførte geofysiske og geotekniske undersøgelser i området vides at området generelt er kendetegnet ved tilstedeværelsen af moræneaflejringer tæt på havbunden. Moræneaflejringerne består helt overvejende af moræneler. Glaciale smeltevandsaflejringer træffes kun sporadisk - indlejret som begrænsede indskudte lag i den øvre moræne eller måske i større mægtigheder under relativt stort morænedække (mere end 10 meters dække). Smeltevandsaflejringerne består fortrinsvis af sandaflejringer. Forekomsten af glaciale smeltevandsaflejringer i området er alene vurderet på basis af information fra udførte boringer. I området ses flere nedskårne kanaler, der er eroderet ned i de glaciale aflejringer, formodentlig under fastlandstiden i et tidsrum som strækker sig hen over grænsen mellem sen og postglacial tid. I disse kanaler og i de glaciale lavninger i øvrigt mødes såvel fluviale flodaflejringer (sorterede siltholdige sandtaflejringer og leraflejringer) som lakustrine aflejringer (sø-og moseaflejringer) af mere organisk finkornet karakter. Kanalstukturerne er fysisk begrænsede og materialerne i dem komplekst opbygget dvs. med skiftende lag af fluviale (rene) aflejringer og lakustrine (organiskholdige) aflejringer). Mægtigheden af kanalaflejringer er under 8 meter. Efter fastlandstiden og i forbindelse havets efterfølgende transgression ind over området er afsat postglaciale marine sandaflejringer i et dække med mægtigheder generelt mindre end 1 meter. Potentielle sandressourcer vil knytte sig til følgende aflejringstyper: 1. Glaciale smeltevandsaflejringer 2. Senglaciale fluviale sandaflejringer 3. Postglaciale marine sandaflejringer 3 Glaciale smeltevandsaflejringer De glaciale smeltevandsaflejringer er i de udførte geotekniske boringer inden for mølleområdet mødt som vist i følgende oversigt:

Boring nr. Forekomst Geologisk beskrivelse 01 Afl. mødt fra 17 m u. havbund i mægtigheder større end 3 m SAND, gruset 10 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 17 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 24 Afl. mødt fra 8 m u. havbund i mægtigheder større end 2 m SAND, fint 26 Afl. mødt fra 6 m u. havbund i mægtigheder større end 4,5 m SAND, fint, mellem 30 Afl. ej mødt 15,5 m u. havbund 37 Afl. mødt fra 16,5 m u. havbund i mægtigheder større end 3,5 m 40 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 45 Afl. ej mødt 15,5 m u. havbund 48 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 53 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 55 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 58 Afl. ej mødt 20,5 m u. havbund 62 Afl. ej mødt 15 m u. havbund 67 Afl. mødt fra 10,5 m u. havbund i mægtigheder større end 3 GRUS m 76 Afl. Ej mødt 10 m u. havbund 78 Afl. mødt som 1 m tykt lag mellem 5 og 6 m u. havbund 82 Afl. Ej mødt 15 m u. havbund 87 Afl. Ej mødt 21 m u. havbund 92 Afl. mødt som 1 m tykt lag mellem 7,5 og 8,5 m u. havbund SAND, fint A2 Afl. Ej mødt 20 m u. havbund C2 Afl. Ej mødt 21 m u. havbund Forekomst af glaciale smeltevandsaflejringer Som det fremgår af skemaet er de glaciale smeltevandsaflejringer, hvor de er mødt i boringerne, kun antruffet så dybt under morænelersdækket eller mødt som meget begrænsede indskudte lag, at aflejringerne i praksis er svært tilgængelige. 4 Fluviale og marine aflejringer Forekomsten af fluviale og marine aflejringer (senglaciale hhv. postglaciale aflejringer) er belyst både ved de geofysiske undersøgelser og ved de udførte geotekniske boringer. Inden for de geofysisk undersøgte nordsydgående møllerækker kendes toppen af havbunden og toppen af de glaciale aflejriner som flader beregnet i 3D-geomodellen, som er etableret. Differencen mellem havbunden og top glacialfladen udgør mægtigheden af post- senglaciale aflejringer. I nedenstående figur er vist den geofysiske dækning i mølleparken, inklusiv en 200 meter bred afstandszone lagt rundt om mølleparkperiferien.

Mølleparkareal Geofysisk dækket område Det samlede areal for dette definerede mølleområde er ca. 27.151.000 m 2. Den geofysiske dækning inden for dette definerede mølleareal udgør 13.9 %.

Som nævnt i afsnit 2 er der i området bortset fra erosionskanaler og lavninger kun truffet begrænsede mægtigheder af post- senglaciale aflejringer. Baseret på beregning i 3D-geomodellen er den arealmæssige fordelingen af post/sengaciale mægtigheder som anført i nedenstående skema og fordelingskurve: Mægtigheder af Post/senglaciale % af mølleparkareal Delareal (m 2 ) Volumen (m 3 ) 0-1 meter 76,98 % 20.900.000 1-2 meter 18,43 % 5.004.000 2-3 meter 3,42 % 929.000 3-4 meter 0,64 % 173.000 606.000 4-5 meter 0,28 % 76.000 341.000 5-6 meter 0,14 % 38.000 211.000 6-7 meter 0,06 % 16.000 102.000 7-8 meter 0,04 % 10.000 73.000 > 8 meter 0,02 % 5.000 50.000 Rødsand Møllepark. Arealfordelingen af post/senglaciale aflejringer Areal procent 100 80 Procent (%) 60 40 20 0 0 2 4 6 8 10 12 Tykkelse (m) Rødsand Møllepark. Arealfordelingen af post/senglaciale aflejringer Som det fremgår af både skema og fordelingskurve er det kun begrænsede arealer, der rummer post/senglaciale aflejringer i større mægtigheder. Arealerne er fortrinsvist

beliggende i den sydvestlige del af mølleparken jf. mægtighedskortet over post/senglaciale aflejringer fremsendt med rapport nr. 1. Forudsætningen for at en potentiel sand/grus-aflejring set fra et indvindingsmæssigt synspunkt er interessant er, at den har en vis mægtighed. I skemaet har vi beregningsmæssigt kun anført volumener for mægtigheder mere end 3 meter som en praktisk nedre grænse for slæbesugning. Den billigere stiksugningsmetode fordrer væsentlig større mægtigheder typisk 10 a 20 meter afhængig af ressourcens kvalitet. Ud over at være til stede i rimelig mægtighed forudsætter en indvinding at forekomsten ligger rent og uden utilsigtede indlejringer af ler og organisk materiale. Regnet fra havbunden er de postglaciale marine sandaflejringer mødt nogenlunde rene, men i begrænsede mægtigheder typisk mindre end 1 meter. De underliggende fluviale og lakustrine aflejringer er overvejende mødt som vekslende lag af siltholdige sandaflejringer og lerlag samt egentlige tørveaflejringer fundet sporadisk i enkelte boringer. 5 Konklusion Sand/grusforekomster er indentificeret i mølleparkområdet på Rødsand enten som glaciale smeltevandsaflejringer eller som post/senglaciale aflejringer. De trufne glaciale smelteaflejringer er dog enten mødt i små mægtigheder eller så dybt under meget faste moræneaflejringer at aflejringerne ikke er umiddelbart tilgængelige. De post/senglaciale aflejringer er kun i begrænsede områder mødt i rimelige mægtigheder men kun den øverste del af lagserien udgøres af nogenlunde rene sandaflejringer. I den underliggende del af lagserien er overvejende mødt siltholdige aflejringer og indlejrede lerlag samt i begrænset omfang lag med indhold af organisk materiale. Alt i alt er de trufne sand/grusaflejringer på Rødsand enten svært tilgængelige eller ikke af en tilstrækkelig mægtighed eller lødighed. Det konkluderes følgelig at etablering af den planlagte møllepark ikke vil medføre beslaglæggelse af indvindingsinteressante sand og grusressourcer.