Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Transkript

1 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - VOLDERSLEV Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Mette Danielsen Assisterende projektleder Jens Demant Bernth Projektmedarbejdere John Vendelbo Frandsen, Allan Berner Petersen, Anne Mette Olsen, Claus Bloch Kvalitetssikring Boreentreprenør Analyselaboratorier Arense Nordentoft, Jens Demant Bernth Jysk Geoteknik A/S 4ap-Geoteknik A/S, VBM Laboratoriet A/S Revisionsnr. 1 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Eksisterende data Boringer Geofysiske data Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Materialets egnethed som tilslag til beton Råstofinteresse Råstoffer under grundvandsspejl Råstofgeologisk Konklusion... 16

3 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Tykkelse af overjord (GS3D) Tykkelse af råstof (GS3D) Skemaer

4 1. INDLEDNING Volderslev kortlægningsområde er beliggende mellem Sankt Klemens og Hjallese, lige syd for Odense. Kortlægningsområdet udgør ca. 45,7 ha. Figur 1.1 viser kortlægningsområdet med de nye råstofboringer samt eksisterende boringer. Figur 1.1. Oversigtskort, hvor områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve, nye råstofboringer med boringsnr. (sort cirkel) og eksisterende Jupiterboringer (grå cirkel). Inden for Volderslev kortlægningsområde ses højtliggende terræn længst mod sydvest og længst mod nordøst. Disse højderygge fremstår som 2 omtrent parallelle rygge i terrænet med en omtrent nordvest-sydøst gående orientering. Den sydvestlige ryg ligger omkring kote ca DVR90, mens den nordlige ligger omkring kote 34. mellem ryggene ses en lavning i kote ca. 31. Terrænet i de 2 mindre områder længst mod øst varierer mellem kote ca i syd og mellem kote ca i nord. Volderslev kortlægningsområde ligger på morænefladen lige nord for Højby, se figur 1.2. De overfladenære jordarter viser udelukkende moræneler inden for hele kortlægningsområdet, hvilket stemmer med områdets beliggenhed på den lerede moræneflade, se figur / 16

5 Figur 1.2. Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark (Smed, 1981). Kortlægningsområdet er vist med rød stregfarve. Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til landskabskortet. Figur 1.3. Udsnit af GEUS jordartskortet (1:25.000). Områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve. Nye råstofboringer med borings nr. (sort cirkel). Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til jordartskortet. 5 / 16

6 2. EKSISTERENDE DATA Eksisterende boringer fra GEUS Jupiter database samt geofysiske data fra GEUS GERDA database er inddraget i den råstofgeologiske tolkning af Volderslev området Boringer Som det fremgår af figur 2.1 findes der 10 eksisterende boringer inden for Volderslev kortlægningsområde, hvoraf hovedparten er korte boringer mellem 0-5 m. Størstedelen af boringerne ligger i det mindre område mod nordøst. Figur 2.1. De eksisterende boringer i Volderslev kortlægningsområde. Alle boringer er fra Jupiter databasen, og boringer inden for kortlægningsområdet er inddelt i intervaller efter boringsdybde. Endvidere er det angivet hvilke boringer, der er råstofboringer. Boringer uden for kortlægningsområdet har grå signatur og er ikke dybdetematiseret. Boringerne fordeler sig dybdemæssigt som vist i nedenstående tabel 2.1. Antal boringer fordelt på boredybde 0-5 m 5-10 m m m m > 30 m Volderslev Tabel 2.1. Antal boringer inden for Volderslev kortlægningsområde opdelt efter dybde. I alt 6 / 16

7 2.2. Geofysiske data Der findes en geofysiske SkyTEM kortlægning inden for Volderslev kortlægningsområde, som det fremgår af nedenstående figur 2.2. Figur 2.2. Middelmodstandskort for SkyTEM i intervallet 0-5 m u.t i området ved Volderslev, angivet ved rød stregfarve. Eksisterende Jupiterboringer ses med grå cirkel og DGU nr., mens de nye råstofboringer er angivet med sort cirkel og boringsnr. De geofysiske data er angivet ved en sort stjerne. Der henvises til Appendix 1 for den geofysiske farveskala. De geofysiske middelmodstandskort i 0-10 m u.t. viser middelhøje modstande i langstrakte omtrent vest-øst gående rygge, der sandsynligvis indikerer vekslende lerede og sandede aflejringer. I den øvrige del af området er modstandsforholdene lave og vurderes at repræsentere lerede aflejringer. Disse modstandsrygge vurderes at være sammenfaldende med 2 omtrent parallelle rygge i terrænet med en omtrent nordvestsydøst gående orientering. Nedefter fra mellem m u.t. øges modstandsniveauet især i den centrale del af området til middelhøje modstande, hvilket vurderes at kunne indikere, at området med vekslende sandede og lerede aflejringer i dette lag breder sig over et større område. Fra m u.t. ses middelhøje modstande centralt med lave modstande i randen af området. Generelt er modstandsforholdene lave i det nordlige af de 2 små områder, hvilket overvejende indikerer lerede aflejringer, mens modstandsforholdene i det sydlige område er lave til svagt stigende til moderate i de nederste dybdeintervaller fra m u.t. 7 / 16

8 3. RÅSTOFFETS UDBREDELSE, TYKKELSE OG VOLUMEN Der er udført 4 boringer inden for Volderslev kortlægningsområde og yderligere 2 boringer nord derfor, idet der undervejs i projektet opstod ønske om at udvide kortlægningsområdet ved Volderslev til at omfatte et lokalplanlagt område nord for råstofgraveområdet, se figur 1.1. De 6 boringer er udført til mellem 10 og 20 m med alene 4 boringer til en dybde af 17 m. I boring VOL_B1 ses under et ca. 1,2 m tykt muldlag, moræneler til ca. 5,8 m u.t. Herunder følger mellemkornet, svagt gruset og svagt stenet smeltevandssand til 7 m u.t, der underlejres af mellem- til grovkornet, gruset og stenet smeltevandssand til 10 m u.t. Dette følges af fin- til mellemkornet, svagt gruset og svagt stenet smeltevandssand til ca. 12,2 m u.t., hvorunder der til bund af boringen i 17 m u.t. forekommer finkornet, siltet, smeltevandssand. I boring VOL_B2 ses moræneler til ca. 4,3 m u.t. Herunder følger mellem- til grovkornet, gruset og stenet smeltevandssand til 9 m u.t. Herunder følger ca. 1 m smeltevandssand, som er overvejende finkornet og med enkelte lerslirer. Dette underlejres fra 10 til 11,3 m u.t. af sandet og stenet smeltevandsgrus, der går over i moræneler til bund af boringen 17 m u.t. I boring VOL_B3 ses øverst et ca. 1,2 m tykt muldlag, der går over i moræneler til 5,3 m u.t. Herunder følger mellemkornet, stenet smeltevandssand til 6 m u.t., der går over i svagt gruset, stærkt stenet og svagt leret morænesand til 9 m u.t. Dette underlejres af mellemkornet, svagt gruset og svagt stenet smeltevandssand til 14 m u.t., hvorunder sandet bliver mellem- til grovkornet, gruset og stenet til 14,6 m u.t. Herunder kommer ca. 1 m moræneler, der nedefter til bund af boringen i 17 m u.t. følges af finkornet smeltevandssand. I boring VOL_B4 ses øverst et ca. 0,7 m m tykt muldlag, der går over i moræneler til 8,3 m u.t. Herunder følger finkornet smeltevandssand med enkelte gruskorn til bund af boringen 10 m u.t. I boring Vol_B5, som ligger nord for kortlægningsområdet, ses øverst et ca. 1,2 m tykt muldlag, der går over i moræneler til ca. 4,1 m u.t. Herunder følger til 6 m u.t. finkornet, leret og stenet og nederst også gruset morænesand. Dette underlejres af fin- til mellemkornet, svagt gruset og svagt stenet smeltevandssand til ca. 8,1 m u.t., hvorfra det bliver finkornet og leret og svagt gruset til 9,2 m u.t. herunder bliver smeltevandssandet grovkornet, stærkt gruset og stærkt stenet til ca. 10,6 m u.t. herunder ses moræneler til ca. 11,4 m u.t., der underlejres af overvejende finkornet, smeltevandssand med silt slirer til ca. 13,6 m u.t, inden der til bund af boringen kommer moræneler. 8 / 16

9 I boring Vol_B6, som tilsvarende VOL_B5 ligger nord for kortlægningsområdet, ses øverst et ca. 0,4 m tyndt muldlag, der går over i moræneler til ca. 5,3 m u.t. Herunder følger til 6,1 m u.t. fin- til mellemkornet, siltet og stenet smeltevandssand, der underlejres af mellem- til grovkornet, gruset og stenet smeltevandssand til 7 m u.t., hvor der kommer et tyndt lag af leret og stærkt gruset morænesand. Fra 8 til 12 m u.t. følger overvejende finkornet smeltevandssand, der til ca. 18,1m u.t. bliver fin- til mellemkornet, svagt gruset og svagt stenet. Dette interval brydes af 1 m smeltevandssand, som er gruset og stenet fra m u.t. Nederst i boringen fra 18,1 til bund af boringen i 20 m u.t. ses finkornet, svagt siltet smeltevandssand. Der tolkes forekomst af råstoffer i alle boringerne på nær i VOL_B4, hvor der er mere end 8 m overjord, inden der kommer finkornet smeltevandssand. De eksisterende Jupiterboringer inden for og tilgrænsende kortlægningsområdet samt de 2 supplerende boringer i nord udviser alle store mægtigheder af råstoffer mellem 13 til 20 m, på nær boring DGU nr , hvor der kun er ca. 3 m råstoffer. I fx boring forekommer der både lerlag af et par meters tykkelse lige over vandspejlet i fx og dybere 1 m tykt lerlag over råstoffer under grundvandsspejl, hvorfor mængden af råstoffer er reduceret i denne boring fra ca. 14 m til 3 m. I det nordlige af de små områder er der ingen oplysninger i de boringer, som er inde for dette område, men jf. en kortlægning fra 1990, udført af Fyns Amt, er der ingen råstoffer i dette område. I det sydlige af de små områder er der ingen boringer, men området beskrives som udgravet i en kortlægning fra 1990, udført af Fyns Amt. Der henvises til skema 2-4 i bilag 3 nedenfor og til bilag 2, hvor tykkelsen af råstoflaget er vist på kort. Resultatet af det beregnede volumen af råstoffer viser, at der i hele Volderslev kortlægningsområde findes ca. 4.6 mio. m 3 sandede råstoffer. Denne volumenberegning er foretaget i GeoScene3D, se afsnit 3.7 i hovedrapporten Overjordens udbredelse og tykkelse Overjorden i kortlægningsområdet består generelt af et muldlag mellem 0,7 og 1,2 m. Under muldlaget ses i hovedparten af boringerne moræneler, og overjordstykkelsen varierer meget inden for kortlægningsområdet mellem 0 og 6 m, Der henvises til Bilag 3 nedenfor, skema 2 til 4. I vurderingen af forholdet mellem overjord og overskudsjord i forhold til råstoflagets tykkelse er der udarbejdet en graf ud fra vejledning i fremstilling af C-kort. Der er udarbejdet en graf for hhv. de nye råstofboringer og for de eksisterende boringer i Jupiterdatabasen, se figur 3.2 og / 16

10 Forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de nye råstofboringer viser, at 4 af de 6 boringer ligger i kategori II, mens de 2 sidste ligger i kategori III på grund af en stor tykkelse af overjord/overskudsjord. Figur 3.2 C-kort for nye råstofboringer. Det skal bemærkes, at der er tolket 10 m overjord i 2 boringer (DGU nr og ) og ingen råstoffer, hvorfor datapunkterne ligger det samme sted i diagrammet. I forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de eksisterende boringer fordeler boringerne sig med hovedparten i kategori I, hvilket viser, at hovedparten har en lille overjordsmægtighed i forhold til mægtighed af råstoffer. En enkelt boring DGU nr falder i kategori II, hvilket skyldes, at råstofmægtigheden er vurderet mindre, idet der dels er et 2 m tykt lerlag i selve råstoflaget, dels et råstoflag på 1 m under gvs. Vurderes dette ikke at have indvindingsmæssig betydning, vil råstofmægtigheden blive større og boringen vil komme i kategori I. Boring DGU nr ligger som den eneste i kategori III og afspejler en stor overjordsmægtighed i forhold til råstoftykkelse. 10 / 16

11 Figur 3.3. C-kort for eksisterende boringer inddraget i råstofvurderingen. Tykkelseskortet for overjordsmægtigheden, som er modelleret i GeoScene3D, fremgår af bilag 1. Se afsnit 3.7 i hovedrapporten Andelen af grove materialer I de nye råstofboringer med kornstørrelsesanalyser er der foretaget en teoretisk beregning af meter grus i fraktionen > 2 mm i hvert enkelt lag og derpå summeret for de enkelte boringer. I Volderslev er der foretaget kornstørrelsesanalyse i boringerne VOL_B1, VOL _B2, VOL_3, VOL_B5 og VOL_B6, se skema 1, bilag 3 nedenfor, for de analyserede lag. En teoretisk beregning af meter grus i fraktionerne > 2 mm giver 1,21 m grus i Vol_B1 inden for det samlede råstoflag på 6,4 m 2,05 m grus i Vol_B2 inden for det samlede råstoflag på 6,1 m 1,53 m grus i Vol_B3 inden for det samlede råstoflag på 9,3 m 0,5 m grus i Vol_B5 inden for det samlede råstoflag på 4,6 m 2,07 m grus i Vol_B6 inden for det samlede råstoflag på 8,8 m En teoretisk beregning af meter grus og sten i fraktionerne > 4 mm og >16 mm giver: hhv. 0,87 m og 0,19 m i Vol_B1 inden for det samlede råstoflag på 6,4 m hhv. 1,52 m og 0,59 m i Vol_B2 inden for det samlede råstoflag på 6,1 m hhv. 1,17 m og 0,6 m i Vol_B3 inden for det samlede råstoflag på 9,3 m hhv. 0,4 m og 0,13 m i Vol_B5 inden for det samlede råstoflag på 4,6 m 11 / 16

12 hhv. 1,63 m og 0,66 m i Vol_B6 inden for det samlede råstoflag på 8,8 m Se bilag 3 nedenfor, skema Råstoffets kvalitet Materialet er på baggrund af kornkurverne og laboratorieanalyserne af sand- og stenfraktionen vurderet med henblik på egnethed til vej- og anlægsmaterialer, stabilt grus og bundsikringsmateriale samt som betonsand eller groft tilslag til beton. I Volderslev kortlægningsområde er materialet i boringerne VOL_B1, VOL _B2, VOL_3, VOL_B5 og VOL_B6 undersøgt i udvalgte intervaller for egnethed til vej- og anlægsmaterialer, stabilt grus og bundsikringsmateriale samt som betonsand i boringerne VOL_B1, VOL_3, VOL_B5 og VOL_B6 og som groft tilslag til beton i Vol_B2. Se bilag 3 nedenfor, skema 2 og Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Kornkurverne er i forbindelse med den aktuelle tolkning blevet optegnet med grænseintervallerne for stabilt grus. I VOL_B1 er kornkurven i intervallet 7-8 m u.t. kun inden for grænseintervallet i den nedre fraktion og egner sig umiddelbart ikke til stabilt grus. I intervallet m u.t. er kurven kun indenfor omkring fraktionen 0,2-0,5 mm, dvs. mellemkornet sand, og egner sig ikke til stabilt grus. I VOL_B2 i intervallet 8-9 m u.t. er kornkurven inden for grænseintervallerne i de nedre og øvre fraktioner, mens kornkurven for de mellemste fraktioner ligger over. Materialet egner sig derfor ikke direkte til stabilt grus. I intervallet m u.t. ligger kornkurven inden for grænseværdierne for stabilt grus i hele intervallet på nær i de nederste fraktioner, filler indholdet er 0 %. Umiddelbart egner materialet sig derfor til stabilt grus kvalitet II. I VOL_B3 i intervallet 7-8 m u.t. er kornkurven inden for grænseintervallerne i de nedre og øvre fraktioner, mens kornkurven for de mellemste fraktioner ligger over. Materialet egner sig derfor ikke direkte til stabilt grus. I intervallet m u.t. ligger kornkurven kun inden for grænseintervallet i den nedre fraktion og egner sig umiddelbart ikke til stabilt grus I VOL_B5 i intervallet 6-8 m u.t. er kornkurven inden for grænseintervallerne i de nedre og øvre fraktioner, mens kornkurven for de mellemste fraktioner ligger over. Materialet egner sig derfor ikke direkte til stabilt grus. I VOL_B6 er kornkurven i intervallet 6-7 m u.t. næsten inden for grænseintervallet i hele intervallet. Umiddelbart egner materialet sig til stabilt grus, kvalitet II, idet kravene 12 / 16

13 til dette materiale er inden for grænseintervallet. I intervallet m u.t. er kornkurven kun inden for grænseintervallet i den nedre og øvre fraktion og egner sig umiddelbart ikke til stabilt grus. Se skema 1 og 5 i bilag 3. Såfremt muligheden for at oparbejde materialet til stabilt grus vurderes ud fra, at indholdet af materiale > 16 mm skal være over 5 %, anslås materialet i boringen VOL_B2 i intervallet 8-9 m u.t., i begge intervaller i VOL_B3, i VOL_B5 og det nederste interval i VOL_B6 at kunne oparbejdes til stabilt grus. En vurdering af materialets egnethed som bundsikringsmateriale viser, at materialet i alle 5 boringer egner sig til bundsikringsmateriale kvalitet I eller II (DS/EN 13285) Materialets egnethed som tilslag til beton Materialets egnethed som betonsand i fraktionen 0-4 mm er analyseret i intervallet m u.t. i VOL_B1, m u.t. i VOL_B3, 6-8 m u.t. i VOL_B5 og m u.t. i VOL:B6. Materialet er analyseret for total % reaktivt flint (TI-B-52), og det fremgår af analyseresultatet, at indholdet af den beregnede totale % reaktivt flint er på hhv. 2,6, 2,5, 1,4 og 1,4 %, se skema 1 og 5 i bilag 3. Materialet egner sig derfor i fraktionen 0-4 mm til betonsand klasse A i boring VOL_B5 og VOL_B6. Der blev foretaget analyser for materialets egnethed som groft tilslag til beton i fraktionerne 4-8, 8-16 og 4-32 mm i intervallet 8-11 m u.t. i boring VOL_B2. Materialet er analyseret for Indhold af lette korn < 2400 kg/m3 (DS405.4) og kritisk absorption af 10 % flint (TI-B-75). Materialet gav for høje værdier på indhold af lette korn på hhv. 10,9 og 9,7 % i fraktionerne 4-8 og 8-16 mm. Værdierne på kritisk absorption af 10 % flint var alle under grænsen for materiale krav A. Materialet egner sig derfor ikke som groft tilslag til beton i de analyserede intervaller Råstofinteresse Der er foretaget en opdeling af råstofferne i kortlægningsområdet i delområder med: Høj råstofinteresse Moderat råstofinteresse Begrænset eller usikker råstofinteresse Uden eller med svag interesse Inddelingen i de forskellige interesser er foretaget ud fra Region Syddanmarks retningslinjer. Fordelingen af boringer i de 4 kategorier fremgår af bilag 3 skema 2-4 nedenfor. 13 / 16

14 I Volderslev vurderes halvdelen af de nye råstofboringer at være boringer med moderat interesse, 1 boring VOL_B4 ( ) er uden interesse på grund af højt indhold af overjord, mens boringerne VOL_B2 ( ) og VOL_B6 ( ) vurderes at have høj interesse. De eksisterende boringer fordeler sig i alle 4 kategorier. Det fremgår af bilag 2, at der er et område centralt i kortlægningsområde råstofforekomst af høj interesse. Nord derfor ses et område med moderat interesse. I nord uden for kortlægningsområdet findes 3 mindre områder, der er vurderet til hhv. moderat, begrænset og høj interesse. Inden for Volderslev kortlægningsområde er der afgrænset 2 delområder i forhold til råstoftykkelse, de geofysiske modstandsforhold og til råstofinteressen høj og moderat De øvrige arealer inden for kortlægningsområdet vurderes at være uden eller med svag interesse. Se figur 3.1. Nord for kortlægningsområdet er der afgrænser 3 mindre områder i forhold til arealplanlagte områder, bl.a. i forbindelse med boringerne VOL_B5 og BOL_B6.Interesseforholdene varierer her mellem begrænset, moderat og høj. Resultatet af de beregnede voluminer af råstoffer inden for kortlægningsområdets delområder viser, at der er en beregnet mængde af sandede råstoffer i området med høj interesse på ca. 2.1 mio. m 3 og i området med moderat interesse på ca m 3. I de arealplanlagte områder nord for kortlægningsområdet er der en beregnet mængde af sandede råstoffer i området med moderat interesse på ca m 3, og i området med begrænset interesse på ca m 3 og i det nordligste område med høj interesse på ca m 3. Der er ikke registreret et vandspejl under borearbejdet i de ny råstofboringer og til beregning af mængde af råstoffer under grundvandsspejl er der derfor inddraget vandspejlet i de omkringliggende eksisterende boringer. Inden for kortlægningsområdet i området med høj interesse er der benyttet vandspejlet på 8,5 m u.t., som angivet i boring D GU nr og tilsvarende i området med moderat interesse er der benyttet vandspejlet på 8,5 m u.t. Det samme vandspejl er benyttet i område med moderat interesse uden for kortlægningsområdet, mens der i området med moderat interesse er benyttet vandspejlet på 8,4 m u.t., som angivet i boring D GU nr I det nordligste område er der benyttet et vandspejl på 6 m u.t., der er et omtrent gennemsnit mellem vandspejlet i boring på 7,22 m u.t og i på 5,14 m u.t. 14 / 16

15 Figur 3.1 Afgrænsning af områder, hvor der vurderes at forekomme råstoffer, der kan have erhvervsmæssig interesse. Områder med høj interesse er vist ved grøn skravering, moderat med blå skravering og med begrænset med gul skravering. Tidligere og nuværende råstofgrave er vist med lys brun farve. Det vurderes, at der inden for kortlægningsområdets delområder er en beregnet mængde af råstoffer under grundvandsspejl i området med høj interesse på ca. 1.2 mio. m 3 og i området med moderat interesse på ca m 3. I de arealplanlagte områder vurderes der at være en beregnet mængde af råstoffer under grundvandsspejl i området med moderat interesse på ca m 3, og i området med begrænset interesse på ca m 3 og i det nordligste område med høj interesse på ca m 3. Der er i denne volumenberegning ikke taget højde for, at der ved indvindingen skal tages hensyn til bl.a. bebyggelse, tekniske anlæg, miljø- og planmæssige interesser. 15 / 16

16 3.5. Råstoffer under grundvandsspejl Det er beregnet, at ca. 1.7 mio. m 3 råstoffer er beliggende under grundvandsspejl, hvilket omtrent svarer til lidt over halvdelen af den samlede råstofmængde. 4. RÅSTOFGEOLOGISK KONKLUSION På baggrund af den samlede råstofgeologiske kortlægning i Volderslev kortlægningsområde med inddragelse af de 6 nye råstofboringer, eksisterende boringer fra Jupiter database, geofysiske data og laboratorieanalyser, er boringerne klassificeret ud fra deres råstofpotentiale, dvs. indvindingsmæssige interesse, som hhv. høj råstofinteresse, moderat interesse, begrænset interesse eller uden interesse. Den samlede mængde råstof i de 5 delområder, som ses på figur 3.1, samt råstofmængde under grundvandsspejl og mængde af råstoffer i fraktionerne > 2 mm og > 4 mm, er beregnet på baggrund af denne klassificering, se tabel 4.1. Ha m 3 sand, grus m 3 under m 3 grus > m 3 grus Råstofkvalitet og sten i alt gvs 2 mm > 4 mm Arealer med høj råstofinteresse Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset /usikker råstofinteresse 21, mio mio SG og BS samt betonsand i nordlige område 10, BS SG, BS og betonsand Arealer uden eller med svag råstofinteresse I alt 6, mio mio Tabel 4.1 Sammenstilling af resultaterne inden for Volderslev kortlægningsområde. 16 / 16

17 Bilag 1 Tykkelse af overjord

18 1

19 Bilag 2 Tykkelse af råstof

20 2

21 Bilag 3 Skemaer

22 Bilag 3 Volderslev Skemaer Skema 1 analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Prøvetagningsdybde_Bund (m u.t.) Prøvetagningsdybde_Top (m u.t.) Vurderet interval Bund (m u.t.) Vurderet interval Top (m u.t.) Lab nr Under gvs skriv ja/nej Volderslev VOL_B P22 / 22 Delvist (vsp 9,55 mut) Egnet til bundsikring Egnet til stabilgrus efter oparbejdning Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til beton Korn > 2 mm (G2) pct. Korn > 4 mm (G4) pct. Korn > 16 mm (G16) pct. Ja Nej iu iu Volderslev VOL_B ,3 10 P23 / 23 Ja Ja Nej Nej iu Volderslev VOL_B P24 / 24 Delvist (vsp 8,66 mut) Ja Ja iu Nej Volderslev VOL_B ,3 10 P25 / 25 Ja Ja iu Volderslev VOL_B P26 / 26 Delvist (vsp 8,67 mut) Ja Ja iu iu Volderslev VOL_B P27 / 27 Ja Ja Ja Nej iu Volderslev VOL_B ,1 6 P28 / 28 Delvist (vsp 7,25 mut) Ja Ja Ja iu Volderslev VOL_B ,1 P11 / 11 Ja Ja Ja iu iu Volderslev VOL_B ,1 12 P12 / 12 Ja Ja Ja Ja iu Skema 2 nye boringer med analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Meter betonsand(b) Beregnet m > 2 mm (G2) Beregnet m > 4 mm (G4) Beregnet m > 16 mm (G16) Lag egnet til bundsikring. Hvis ja, angiv bs (EBS) Lag der kan oparbejdes til stabil grus Hvis ja angiv sg (ESG) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Volderslev VOL_B ,8 0 6,4 Ukendt 1,21 0,87 0,19 bs Moderat II Volderslev VOL_B ,2 1 6,1 Ukendt 2,05 1,52 0,59 bs sg Høj II Volderslev VOL_B ,3 0 9,3 Ukendt 1,53 1,17 0,6 bs sg Moderat II Volderslev VOL_B ,6 Ukendt 2,1 0,5 0,4 0,13 bs sg Moderat II Volderslev VOL_B ,3 4 8,8 Ukendt 6,1 2,07 1,63 0,66 bs sg Høj III Skema 3 Nye boringer uden analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Volderslev VOL_B Uden/svag III

23 Skema 4 eksisterende boringer inddraget i råstofbedømmelsen Områdenavn DGU. Nr. Meter overjord (OV) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse (I) Volderslev ,5 0 4,5 1,5 Moderat I Volderslev ,8 0 15,2 gvs ukendt Høj I Volderslev ,3 11,8 Høj I Volderslev ,5 1,1 13,5 8,6 Høj I Volderslev Begrænset II Volderslev ,1 3,6 3,1 3,1 Uden / Svag III Volderslev ,1 20,9 16,2 Moderat I Volderslev ,5 12,5 10,5 Moderat I C plot (F) Skema 5 Oversigt Områdenavn Boringsnr. DGU nr. Boredybde mut. Prøvedybde mut. Råstoflagets tykkelse (SGS) (sum boring) m D 50 U tal (D 60 /D 10 ) Materiale >2 mm % Materiale > 4 mm % Materiale > 16 mm % Filler <0,063 mm % Sandækvivalent SE Stabilt grus egnethed Stabilt grus egnethed efter oparbedning Bundsikringsmateriale egnethed Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til betonsand Volderslev VOL_B ,4 0,66 7, Nej BSII ,647 2, Nej BSI Nej Volderslev VOL_B ,1 1,39 8, Nej SGI BSI Nej ,65 13, SG II SGI BSI Volderslev VOL_B ,3 0,749 5, Nej SGI BSI Volderslev VOL_B ,518 7, Nej SGI BSII Nej Volderslev VOL_B og 7 8 4,6 0,415 6, Nej SGI BSII Kl. A Volderslev VOL_B ,8 2,83 36, SG II SGI BSI og ,475 6, Nej SGI BSII Kl. A