Rapport Trafikvaneundersøgelse. Aarhus Kommune Smart Mobilitet. TNS Gallup Media. Rapport Trafikvaneundersøgelse

Relaterede dokumenter
Rapport Trafikvaneundersøgelse. Aarhus Kommune Smart Mobilitet. TNS Gallup Media. Rapport Trafikvaneundersøgelse

Penge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen

Penge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter

Penge- og Pensionspanelet Black Friday

LEFT MARGIN

Smart Mobilitet. Unges transportvaner Rapport. TNS Gallup Media. Smart Mobilitet. TNS 17. marts 2016

Penge- og Pensionspanelet: Jul og økonomi

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

LÆSER- OG BRUGERANALYSE

Destination Sønderjylland. Turisme- og destinationsudvikling. Destination Sønderjylland. TNS Januar 2013 Sønderborg Erhvervs- og turistcenter

Boligejernes forståelse af boliglån beslutninger, boligrenten, forventninger til renten

Transportvaneundersøgelser

Forbrugerrådet Tog til tiden

Danskernes daglige økonomi

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8

Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp

Danmarks første kvindelige statsminister

Regeringens kvalitetsform

Betalingsproblemer Kantar Gallup Oktober 2016

Svinekød og svinetransporter

Irakiske asylansøgere

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR

Investoranalysen 2014

DR Kommunalvalg 2005

DR - Velfærdsforløb. 21. november Side 1 af 14

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex

Omdømmeanalyse. 55+ fra Nordsjælland. Faaborg-Midtfyn Kommune TNS

Børnefamilie og børnepolitik. TNS Gallup for Berlingske. Børnefamilie og børnepolitik. TNS Dato: 2015 Projekt: 62104

Socialistisk Folkeparti. Danskerne og efterlønnen

Gallup om venskaber. Gallup om venskaber. TNS Dato: 10. februar 2014 Projekt: 59745

Gallup for Berlingske om opsvinget. Er Danmark klar til opsvinget? Gallup for Berlingske om opsvinget. TNS Dato: 21. april 2015 Projekt: 61831

3 generationers syn på velfærdssamfundet Dato: 12. marts 2012

Gallup om madspild. Gallup om madspild. TNS Dato: 10. april 2014 Projekt: 61051

Omdømmeanalyse. Faaborg-Midtfyn Kommune TNS

Investoranalysen Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser.

Lyngallup om seksuel forførelse. Dato: december 2010

TNS Gallup - Public Tema: Snak med børn om sex og kærlighed august Public 57251

Ældre-serie: Danskernes forventninger og holdninger til ældrepleje og folkepension.

Lyngallup om arbejdsdeling i hjemmet. Dato: december 2010

Gallup om relation mellem søskende

Gallup om velfærd. og den offentlige sektor. Gallup om velfærd. TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150

Struer Kommune. Kommunalvalg Struer Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59577

Gallup om danskernes syn på sex

Irak-konflikten. Rapport - Epinion A/S 19. juli 2006

Naturens Dag. 8. juni Naturens Dag. TNS Dato: 8. juni 2015 Projekt: 61974

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Gallup om datamennesket

T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L

Randers Kommune. Kommunalvalg Randers Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

Gallup til Bornholms Tidende. Folketingsvalg Gallup til Bornholms Tidende. TNS Dato: 17. marts 2015 Projekt: 61801

TNS Gallup - Public Tema: Den voldsomme regn august Public 57269

Gallup til BT om parforhold

Overenskomstforhandlinger. Camilla Kann Fjeldsøe Dato

Gallup om forældres syn på opdragelse. Camilla Kann Fjeldsøe Dato 31. januar 2018 Projekt: 63595

Aarhus Kommune. Kommunalvalg Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Gallup om placering af asylcenter

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Lyngallup om dårlig samvittighed. Dato: 24. januar 2011

Lyngallup: Unges valg af uddannelse

Gallup om skolen og børn

Gallup om halalslagtet kød

Lyngallup til BT om OL bonus og selvtægt Dato: 27. marts 2012

Danskernes Parti. Vælgertilslutning 9. august Danskernes Parti. TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756

Lyngallup om genbrug

Lyngallup om dækning på mobiltelefoner

Lyngallup om skilsmisser. Dato: 13. december 2010

Gallup til BT om Dansk Folkeparti

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Det fri indland. 23. mar 2015

Lyngallup om organdonation Dato: 27. juni 2012

Gallup om juridisk abort

Lyngallup om Copenhagen Pride Dato: 18. august 2011

Multisygdom. Multisygdom. TNS Dato Projekt: 63150

Gallup om bankgebyrer

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

Gallup om salg af Nets

Gallup om utroskab. Gallup om Utroskab. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348

Lars Barfoed går af som formand. Lyngallup. Lars Barfoed går af som formand. TNS Dato: 2013 Projekt: 61318

Gallup om regeringsindgreb. på lærerkonflikten 26. april Gallup om regeringsindgreb. TNS Dato: 26. april 2013 Projekt: 59273

Lyngallup om pensionsinvesteringer i diktaturer Dato: 8. juni 2012

Gallup til BT om Folkeskolen

Lyngallup Om forsvaret og det amerikanske præsidentvalg 22. oktober 2012

Lyngallup om tøj og tekstiler Dato: 22/6-2011

Lyngallup. E-Bog. Lyngallup. TNS Dato: 11. oktober 2012 Projekt: 58783

Gallup til BT om Prinsgemalen

Lyngallup om regeringens skatteforlig med VK Dato: 24. juni 2012

Lyngallup om boligpriser Dato: 27. juni 2011

Lyngallup om Thornings nytårstale Dato: 5. januar 2012

Lægepanel Patientklager December 2012

Lægernes baggrund. Lægepanel Lægernes baggrund. TNS Marts 2016 Projekt: 62492

Lyngallup om revselsret. Dato: 13. december 2010

Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012

Lyngallup om flekslån. Dato: 18. november 2010

Lyngallup om ferie Dato: 29.juni 2011

Transkript:

Aarhus Kommune Smart Mobilitet

Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen 3 2 Contents Metode til indsamling af data 7 3 Vigtigste resultater 10 4 Undersøgelsens deltagere - overordnet 19 5 Egne transport muligheder 32 6 Rejsemønstre distance, vaner og transportformer 7 38 Arbejds-/uddannelsesvaner 63 8 Forandringsvillighed & motivationsfaktorer 9 Bilag A Kompas segmenter og brug af transportformer 10 Bilag B om TNS Gallup og statistisk usikkerhed 75 105 115 2

1 Baggrund for undersøgelsen

Baggrund Problemstillingen: Projektet Smart Mobilitet er sat i verdenen for at - via indsigt i Aarhusianeres transportvaner - forandre disse vaner. Growth summary Projektgruppen arbejder primært med at modne fire forskellige cases (en forstad, unge studerende, bynært etagebyggeri samt kommunens egne medarbejdere). Denne del af projektet vedrører casen: en forstad Til udviklingen af casen er Beder-Malling med byernes samlede befolkning på 10.000 personer udpeget som forsøgsobjekt. 4

4 målgrupper af særlig interesse For at kunne arbejde målrettet med resultaterne er følgende 4 målgrupper udvalgt til at deltage i undersøgelsen: OBS; der er overlap imellem Børnefamilien og Teenfamilien Børnefamilien Kendetegnet ved, at der er mindst ét barn i alderen 0-12 år i husstanden Unge Kendetegnet ved at være 15-29 år og endnu ikke selv have stiftet familie B U Grå guld Kendetegnet ved at være 50 år eller derover og ikke have hjemmeboende børn under 18 år G T Teenfamilien Kendetegnet ved, at der er mindst ét hjemmeboende barn i alderen 13-19 år i husstanden 5

Projektets rammer Research problemstillinger der skal belyses i casen 1. Trafikvaner 2. Transport som ret/pligt drivere og barrierer 3. Mennesketyper Hvordan ser vanerne ud i dag Hvor faste er de er der fleksibilitet og hvis ja i hvilke situationer Hvordan opfattes transportvanerne er der bagvedliggende grunde til at man gør som man gør Villighed til forandring med hvilke muligheder/betingelser Hvilke arketyper/segmenter har hvilke vaner Selvopfattelse Profiler og psykografika 6

2 Metode til indsamling af data

Research set-up Metode: Telefoninterview Målgruppe/udvælgelse/rekruttering/samplingskriterier: Personer bosiddende i det udvalgte områder og som tilhører én af de 4 udvalgte målgrupper Univers/sample: De 10.000 indbyggere i Beder-Malling samplen er dannet på baggrund af udtræk fra CPR registeret i kommunen, og er herefter matchet med tilgængelige telefonbaser Antal interviews og længde: Der er indsamlet 502 interviews til at belyse trafikvanerne. Et interview varede i gennemsnit 13,5 minutter Databehandling Data er ikke vejet i TNS Gallups arbejde med disse Adgang til data Data tilhører TNS Gallup Smart Mobilitet har eksklusiv ret til at anvende data 8

Spørgeskemaets indhold 1. Trafikvaner Hvilke transportmidler til rådighed Transport behov ift. Centrum & Odder Arbejdstid / arbejdsvaner / afgang fra hjemmet / arbejdstransportform Frekvens typiske transportformer Fleksibilitet ift. andre transportformer Udfordringer i den daglige transport Motivation til mere brug af cykel/kombination med cykel/kombination med offentlig transport/samkørsel 2. Livsstil Gallup Kompas 3. Drivere og barrierer (7 udsagn) Holdninger Forandringsvillighed 9

3 Vigtigste resultater

Potentielle indsatsområder Overordnede betragtninger Mulige implikationer Der er meget lidt kombination af bil og off. transport kun de unge kombinerer stort set transportformer overhovedet. Projektet skal overtale flere til at kombinere transportformer. Flere vil gerne cykle som alternativt og kan motiveres til at gøre det hvis det: 1) Er hurtigere 2) De sparer penge 3) Sikkerheden er i orden 4) De kan skifte hurtigt fra en form til en anden (gælder generelt for hvilken som helst transportform der skal skiftes imellem) 11

Potentielle indsatsområder Overordnede betragtninger Mulige implikationer Alle går lige hyppigt fra husstanden til bestemmelsessteder. Gode stisystemer kan højst sandsynligt få dette til at vækste også ved at kommunikere (i lighed med cyklen som transportform) motionsaspektet De fleste arbejdstagere har faste mødetider. Uden fleksible mødetider skal de fleste ud af døren i samme tidsrum og uden større mulighed for at arbejde hjemme (eller accept af at det sker) vil alle tage af sted 5 dage ud af 5 (undtaget grå guld som har 4 ud af 5 dage på kontoret ) 12

Potentielle indsatsområder Overordnede betragtninger Mulige implikationer Bilen (alene) er den måde de fleste kommer på arbejdet (undtagen de unge der er med off. transport) Der er åbninger ift. brugen af andre transportformer, men fokus er på hurtigheden. Hver 4. oplever køer i trafikken som den største daglige udfordring, så kommunikationen kan med fordel fortælle dem, der rammer disse køer, hvad de kan spare i tid ved realistiske alternativer 13

Potentielle indsatsområder Overordnede betragtninger Mulige implikationer Alle vil gerne have mere offentlig transport. Unge er åbne overfor delebiler, mens de ældre er afvisende og de øvrige skeptiske. Børnefamilierne ser ingen daglig vej uden om brugen af bilen og det er ikke så meget pga. turen til institution/skole/ indkøb. Flere vil gerne pendle i bil hvis to behov er opfyldt: 1. Nemhed i at finde nogle at køre med 2. Spare penge Delebiler er en ny vane det er muligt at lære de unge. Delebiler ift. samkørsel er åbningen overfor teen/børnefamilien. Unge og ældre er tilmed meget interesserede i brug af elcykler hvilket kan erstatte/supplere off. transport. Her kan der med fordel tænkes bycykler ind i nær relation til tog/bus knudepunkter. Alle vil generelt gerne kombinerer transportformer hvis det er nemt, hurtigere og pengebesparende. Motion kan være en skjult motivator. 14

Særlige målgruppe hensyn - Børnefamilien Overordnede betragtninger Mulige implikationer B Har i gns. 1,4 bil i husstanden 9 ud af 10 har ikke et bus/togkort Vil have overordentligt svært ved at skulle flyttes til offentlig transport. Alle har stort set en cykel hver 4. har faktisk to Har længst på arbejdet af alle segmenter Bruger Odder mere end øvrige segmenter Kører hver dag i bil (316d/år) og kører stort set på arbejdet hver arbejdsdag. Mere realistisk at snakke kombinationer med cykling/gang og bil (evt. fra skole/institutioner og videre på arbejdet). Distancen til arbejdet gør det vanskeligt at kun bruge gang/cykel. Samkørsel er også en oplagt mulighed, dog ikke fleksibel ift. syge børn mv. Kører hjemmefra jævnt fordelt imellem 7-8 om morgenen 15

Særlige målgruppe hensyn - Teenfamilien T Overordnede betragtninger Mulige implikationer 1,4 bil i gns. i husstanden. 9 ud af 10 har ikke bus/togkort Har ligesom børnefamilien også cykler og op til flere af slagsen men bruger den hyppigst af alle (153d/år). Kører også næsten hver dag i bil alene og pendler til job stort set alle arbejdsdage. Tager som oftest på arbejdet kl. 7.30 så det vil sige lidt før/lidt efter børnefamilien. Udnytter kun delvist den større fleksibilitet de har fået ift. at børnene er blevet større. Kan godt vænnes fra at køre så meget i bil men omvendt hænger de ikke helt så meget i en klokkestreng som børnefamilierne, så de har mere tid til at sidde i kø på vejene (som de også oplever som den største daglige udfordring). Idet de har kortere til arbejdet kunne de sagtens i højere grad bruge kombinations transportformer som indeholder cyklen som én af formerne. 16

Særlige målgruppe hensyn De unge Overordnede betragtninger Mulige implikationer U Hver 6. har ikke adgang til en bil og ville i højere grad køre alene hvis de fik mulighed for det. Klart hyppigste brugere af off. transport over halvdelen har bus/togkort. Bruger Aarhus centrum mest af alle segmenter, men synes der er for langt derind på cykel. Med en indsats overfor denne gruppe kan delebiler samt realistiske kombinationer af transportformer godt modvirke den reaktion (og pro-bil) der vil komme, når de får økonomisk råderum til at anskaffe bil. Kombinationer af gang/cykel (hvis cyklen kan komme med) i transporten til Aarhus Centrum kan have en vanedannende betydning for transport generelt men også cykel/elcykel + delebil/tog/bus. 17

Særlige målgruppe hensyn Det grå guld G Overordnede betragtninger Hver 5. har ikke en bil og er således 100% afhængig af cykel/gang/off. transport, og med tiden 100% afhængig af off. transport. Bruger bus mere end tog. Hver 4. har ingen cykel (mere). Cykler mindst af alle segmenter. 4 ud af 10 benytter ikke Aarhus på en normal uge. Har mest fleksible arbejdstider og arbejder mere hjemme end andre. Mulige implikationer Sikkerhed er en ret væsentlig ting ift. at få denne gruppe til at ændre vaner. Sikkerhed på cyklen, steder de cykler/går, hvor de står af/på hende etc. Samkørsel som begreb er ikke et realistisk alternativ ej heller delebiler. Men stisystemer, tryghed og overgang til elcykler før de helt opgiver cyklen er oplagte muligheder. Tager hjemmefra tidligt (kl. 7) eller sent (kl. 9) Undgår generelt myldretider og er derfor ikke så meget påvirket af køer, når de kører bil. 18

4 Undersøgelsens deltagere - overordnet

4.1 Køn, alder og geografi

Demografi - køn 100% 90% 80% 46,4 70% 60% 58,6 59,9 66,4 50% 40% Kvinde Mand 30% 53,6 20% 10% 41,4 40,1 33,6 0% Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 174/137/125/125 21

Demografi - alder 100% 90% 3,4 4,4 6,3 80% 35 70% 67,2 60% 50% 77,6 100 65 år + 50-64 år 35-49 år 40% 15-34 år 30% 56,2 20% 10% 0% 12,6 4,4 0 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld 32,8 Base: 174/137/125/125 22

Demografi antal personer i husstanden 100% 2,4 90% 80% 37,6 70% 60% 79,3 70,8 60,8 4 personer eller flere 50% 3 personer 33,6 2 personer 40% 1 person 30% 20% 10% 0% 15,5 20,4 8 5,2 8 0,7 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld 19,2 36,8 Base: 174/137/125/125 23

Demografi Q1 beskæftigelse 100% 90% 10,3 9,5 10,4 80% 21,6 70% 60% 70,4 50% 40% 85,1 88,3 Ikke i arbejde/under uddannelse I arbejde Under uddannelse 30% 69,6 20% 10% 24,8 0% 4 2,9 0 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 174/137/125/125 24

Geografi 100% 90% 80% 70% 48,9 44,5 52 55,2 60% 50% 40% 8340 8330 30% 20% 51,1 55,5 46,4 44,8 10% 0% Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 174/137/125/125 25

4.2 Gallup Kompas

27

28

29

30

31

5 Egne transport muligheder

Q3 Har kørekort 100% 4 5,8 90% 23,8 19,2 80% 70% 60% 50% 40% 96 94,2 76,3 80 Nej Ja 30% 20% 10% 0% Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 174/137/125/125 33

Q4 - Adgang til bil i husstanden 100% 90% 1,7 5,1 6 0,8 11,2 80% 42 33,6 31,2 70% 60% 50% 67,2 3 biler eller flere 2 biler 1 bil 40% 47,2 Ingen har ikke bil 30% 52,3 57,7 20% 10% 16 20,8 0% 4 3,6 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 174/137/125/125 34

Q4 - Adgang til bil i husstanden Gennemsnitligt antal biler i husstanden Grå guld 0,93 Unge 15-29 1,28 Teenfamilien 1,41 Børnefamilien 1,42 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 Base: 174/137/125/125 35

Q5 Har personligt bus-/togkort 140 120 100 43,2 80 60 87,4 85,4 28,8 75,2 Nej Ja, et togkort Ja, et buskort 40 20 0 5,2 5,8 12,6 13,9 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld 55,2 11,2 23,2 Base: 174/137/125/125 36

Q6 Har en eller flere cykler 100% 90% 5,7 7,3 12,8 24 80% 23 19,7 12,8 70% 12,8 60% 50% Nej Ja, flere cykler 40% 30% 71,3 73 74,4 63,2 Ja, en cykel 20% 10% 0% Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 174/137/125/125 37

6 Rejsemønstre distance, vaner og transportformer

Q2 distance til arbejdsplads/uddannelsessted Gennemsnitligt antal km Grå guld 14,6 Unge 15-29 14,6 Teenfamilien 15,8 Børnefamilien 18,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 39

6.1 Færden i Odder / Aarhus Centrum

Q7a Antal dage i Aarhus Centrum seneste uge 100% 90% 23 19,7 18,4 80% 70% 60% 50% 40% 30% 3,6 2,9 1,5 2,3 15,3 12,6 2,2 4 8,6 10,9 14,9 13,9 10,4 3,2 15,2 7,2 9,6 17,6 40 1,6 0,8 5,6 3,2 4,8 18,4 Ingen dage 7 dage 6 dage 5 dage 4 dage 3 dage 2 dage 1 dag 20% 10% 31,6 32,8 18,4 25,6 0% Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 174/137/125/125 41

Q7b Antal dage i Odder seneste uge 100% 90% 80% 43,7 40,8 70% 53,3 60,8 Ingen dage 60% 50% 40% 30% 20% 3,4 2,9 8 2,9 3,4 11,5 2,2 1,5 6,6 1,5 5,1 5,8 0,8 1,6 8 2,4 3,2 8 0,8 0 3,2 1,6 4,8 20,8 7 dage 6 dage 5 dage 4 dage 3 dage 2 dage 1 dag 10% 24,1 24,1 15,2 28 0% Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 174/137/125/125 42

Q7a+b Antal dage i Aarhus Centrum/Odder seneste uge Gennemsnitligt antal dage 1,12 Odder 1,06 1,14 1,51 1,34 Grå guld Unge 15-29 Teenfamilien Børnefamilien Aarhus 2,13 2,79 2,01 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Base: 174/137/125/125 43

6.2 Frekvens brug af transportformer

Q12 Frekvens kører alene i bil 50 45 40 35 30 25 22,3 23,3 20 16,9 15 10 5 12 7,2 10,4 4,6 3,4 0 Flere gange dagligt Dagligt/næsten dagligt 5 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Aldrig Base: 502 45

Q12 Frekvens kører alene i bil Gennemsnitligt antal dage per år Grå guld 154 Unge 15-29 106 Teenfamilien 287 Børnefamilien 316 0 50 100 150 200 250 300 350 Base: 174/137/125/125 46

Q13 Frekvens kører knallert/motorcykel mv 100 93,8 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0,2 0,4 0,8 0,6 1 1,2 2 Flere gange dagligt Dagligt/næsten dagligt 5 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Base: 502 Aldrig 47

Q13 Frekvens kører knallert/motorcykel mv Gennemsnitligt antal dage per år Grå guld 7 Unge 15-29 10 Teenfamilien 8 Børnefamilien 4 0 2 4 6 8 10 12 Base: 174/137/125/125 48

Q14 Frekvens cykler hele vejen 50 45 40 35 30 25 20 22,3 25,5 15 10 12,7 11,8 9,8 10 5 3,6 4,4 0 Flere gange dagligt Dagligt/næsten dagligt 5 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Aldrig Base: 502 49

Q14 Frekvens cykler hele vejen Gennemsnitligt antal dage per år Grå guld 98 Unge 15-29 127 Teenfamilien 153 Børnefamilien 126 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Base: 174/137/125/125 50

Q15 Frekvens tager bus eller tog 50 45 40 35 30 25 20 26,3 21,9 15 13,7 13,3 10 10,4 5 3,4 6 5 0 Flere gange dagligt Dagligt/næsten dagligt 5 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Aldrig Base: 502 51

Q15 Frekvens tager bus eller tog Gennemsnitligt antal dage per år Grå guld 50 Unge 15-29 253 Teenfamilien 60 Børnefamilien 40 0 50 100 150 200 250 300 Base: 174/137/125/125 52

Q16 Frekvens kører bil med andre 50 45 40 35 32,9 30 25 20 19,3 15 14,1 13,5 10 5 2,2 5,6 7,2 5,2 0 Flere gange dagligt Dagligt/næsten dagligt 5 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Aldrig Base: 502 53

Q16 Frekvens kører bil med andre Gennemsnitligt antal dage per år Grå guld 111 Unge 15-29 150 Teenfamilien 153 Børnefamilien 162 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Base: 174/137/125/125 54

Q17 Frekvens går hele vejen fra et sted til et andet 50 45 40 35 30 25 20 21,3 22,9 15 14,9 11,4 11,4 10 5 6,8 5 6,4 0 Flere gange dagligt Dagligt/næsten dagligt 5 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Aldrig Base: 502 55

Q17 Frekvens går hele vejen fra et sted til et andet Gennemsnitligt antal dage per år Grå guld 180 Unge 15-29 183 Teenfamilien 181 Børnefamilien 182 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 Base: 174/137/125/125 56

Q18 Frekvens kombinerer cykel med gang eller bil 100 90 80 70 64,9 60 50 40 30 20 13,5 10 0 0,2 Flere gange dagligt 3,6 Dagligt/næsten dagligt 1,4 1,8 5 dage om ugen 3-4 dage om ugen 8 1-2 dage om ugen 6,6 1-3 dage om måneden Sjældnere Aldrig Base: 502 57

Q18 Frekvens kombinerer cykel med gang eller bil Gennemsnitligt antal dage per år Grå guld 26 Unge 15-29 20 Teenfamilien 37 Børnefamilien 33 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Base: 174/137/125/125 58

Q19 Frekvens kombinerer bil med bus og/eller tog 100 90 80 70 68,3 60 50 40 30 20 18,5 10 0 0 0,6 0,6 0,8 Flere gange dagligt Dagligt/næsten dagligt 5 dage om ugen 3-4 dage om ugen 4,6 1-2 dage om ugen 6,6 1-3 dage om måneden Sjældnere Aldrig Base: 502 59

Q19 Frekvens kombinerer bil med bus og/eller tog Gennemsnitligt antal dage per år Grå guld 4 Unge 15-29 24 Teenfamilien 8 Børnefamilien 8 0 5 10 15 20 25 Base: 174/137/125/125 60

Q20 Frekvens kombinerer cykel/gang med bus/tog 50 45 45 40 35 30 25 20 15 15,3 14,1 10 9 5 2 6 4 4,6 0 Flere gange dagligt Dagligt/næsten dagligt 5 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen 1-3 dage om måneden Sjældnere Aldrig Base: 502 61

Q20 Frekvens kombinerer cykel/gang med bus/tog Gennemsnitligt antal dage per år Grå guld 23 Unge 15-29 152 Teenfamilien 36 Børnefamilien 40 0 20 40 60 80 100 120 140 160 Base: 174/137/125/125 62

7 Arbejds-/uddannelsesvaner

Q8 - Arbejdstider 35 31,5 30 27,5 25 21 20 15 15,6 10 5 4,3 0 Jeg har faste mødetider, der er de samme hver dag Jeg har faste mødetider, der varierer dag for dag Jeg har flextidsordning med bunden tid/fixtid Jeg har fuld flextid Andet Base: 276 64

Q8 Arbejdstider Fordelt på de 4 målgrupper 100% 4,1 1,7 7,4 6,5 90% 80% 21,6 24 14,8 22,6 70% 60% 16,9 12,4 7,4 16,1 Andet 50% 40% 31,8 34,7 40,7 22,6 Jeg har fuld flextid Jeg har flextidsordning med bunden tid/fixtid Jeg har faste mødetider, der varierer dag for dag Jeg har faste mødetider, der er de samme hver dag 30% 20% 10% 25,7 27,3 29,6 32,3 0% Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base:148/121/27/31 65

Q9 Antal hjemmearbejdsdage seneste måned 70 60 61,6 50 40 30 26,4 20 10 0 7,2 1,1 0,7 Ingen dage 1-4 dage 5-9 dage 10-14 dage 15-19 dage 20 dage eller derover 2,9 Base: 276 66

Q9 Antal hjemmearbejdsdage seneste måned Gennemsnitligt antal dage Grå guld 3,1 Unge 15-29 0,74 Teenfamilien 2,07 Børnefamilien 1,98 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Base:148/121/27/31 67

Q10 Antal dage om ugen normalt tager turen til arbejdet 80 74,7 70 60 50 40 30 20 10 0 1,1 3,3 3 12 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage Ingen dage Ved ikke/det er meget forskelligt 1,9 0,8 2,4 Base: 276 0,8 68

Q10 Antal dage om ugen normalt tager turen til arbejdet Gennemsnitligt antal dage Grå guld 4,03 Unge 15-29 4,61 Teenfamilien 4,59 Børnefamilien 4,56 3 3,2 3,4 3,6 3,8 4 4,2 4,4 4,6 4,8 Base:148/121/27/31 69

Q10b Hvornår tager hjemmefra om morgenen 18 10% angiver meget forskelligt som tidspunkt 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Base: 368 70

Q10b Hvornår tager hjemmefra om morgenen 25 20 15 10 5 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld 0 Base: 153/124/112/31 71

Q11 Typiske tur fra hjem til arbejde/uddannelse 45 40 39,4 35 30 25 20 15 13 15,8 10 9,8 7,6 5 4,1 1,9 3,5 1,6 3,3 0 Jeg går hele vejen Jeg cykler hele vejen Jeg tager bus eller tog Jeg kombinerer cykel eller gang med bus og/eller tog Jeg kombinerer bil med bus og/eller tog Jeg kører alene i bil Jeg kører i bil sammen med en eller flere andre Jeg kombinerer cykel eller gang med bil Jeg kører knallert, scooter eller motorcykel Andet Base: 368 72

Q11 Typiske tur fra hjem til arbejde/uddannelse 60 50 40 35,7 30 25 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld 20 15 16,9 16,1 16,1 10 0 0,7 5,6 5,4 6,5 8,9 6,5 3,9 3,3 Jeg går hele vejen Jeg cykler hele vejen Jeg tager bus eller tog Jeg kombinerer cykel eller gang med bus og/eller tog 1,6 3,2 Base: 153/124/112/31 73

Q11 Typiske tur fra hjem til arbejde/uddannelse 60 56,9 50 49,2 40 38,7 30 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 20 Grå guld 10 0 2 3,2 1,6 1,8 Jeg kombinerer bil med bus og/eller tog 12,5 Jeg kører alene i bil 9,8 7,3 6,3 Jeg kører i bil sammen med en eller flere andre 6,5 3,3 1,8 0 0 Jeg kombinerer cykel eller gang med bil 2,4 3,2 1,3 0,9 Jeg kører knallert, scooter eller motorcykel Base: 153/124/112/31 74

8 Forandringsvillighed & motivationsfaktorer

8.1 Forandringsvillighed, holdninger og største daglige transportudfordring

Q23 Største udfordring i daglige transport 30 25 25,7 28,1 20 15 10 5 10 7,2 7 6,4 5,6 4,2 3,2 1,4 1,4 0 Base: 502 77

Q23 Største udfordring i daglige transport Top 3 for hver målgruppe Børnefamilien 1. Kø i trafikken 36,2 2. Andet 10,9 3. Dårligt vejr 7,5 Teenfamilien 1. Kø i trafikken 32,8 2. Andet 10,2 3. Dårligt vejr 7,3 Unge 15-29 1. Forsinkelser i den kollektive trafik 16,0 2. Kø i trafikken 14,4 3. Andet 11,2 Grå guld 1. Kø i trafikken 16,8 2. Andet 9,6 3. Manglende forbindelser med offentlig transport 7,2 Base: 174/137/125/125 78

Q38. Jeg er fortaler for mere offentlig transport 45 40 39,2 35 30 25 20 24,9 21,7 15 10 6,4 6,2 5 0 Jeg er helt enig Jeg er enig Jeg er hverken enig eller uenig 1,6 Jeg er uenig Jeg er helt uenig Ved ikke Base: 502 79

Q38. Jeg er fortaler for mere offentlig transport Gennemsnit Grå guld 0,88 Helt enig = 2 Enig = 1 Hverken enig/uenig = 0 Uenig = -1 Helt uenig = -2 Unge 15-29 0,98 Teenfamilien 0,86 Børnefamilien 0,73 Total 0,86 0 0,5 1 1,5 2 Base: 494 80

Q39. Jeg ville have lyst til at afprøve delebiler hvis det var en mulighed i lokalområdet 35 32,1 30 25 20 19,3 17,9 15 13,9 10 10,8 5 4,2 1,8 0 Jeg er helt enig Jeg er enig Jeg er hverken enig eller uenig Jeg er uenig Jeg er helt uenig Jeg bruger allerede delebiler i dag Base: 502 Ved ikke 81

Q39. Jeg ville have lyst til at afprøve delebiler hvis det var en mulighed i lokalområdet Gennemsnit Helt enig = 2 Enig = 1-0,73 Grå guld Hverken enig/uenig = 0 Uenig = -1 Helt uenig = -2 Unge 15-29 0,45-0,33 Teenfamilien -0,27 Børnefamilien -0,19 Total -1-0,8-0,6-0,4-0,2 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 Base: 472 82

Q40. Jeg kan kun få min hverdag til at hænge sammen, hvis jeg benytter min bil til den daglige transport 35 30 28,9 29,5 25 20 15 13,7 10 10,2 7,8 6,6 5 3,4 0 Jeg er helt enig Jeg er enig Jeg er hverken enig eller uenig Jeg er uenig Jeg er helt uenig Jeg har ikke bil Ved ikke Base: 502 83

Q40. Jeg kan kun få min hverdag til at hænge sammen, hvis jeg benytter min bil til den daglige transport Gennemsnit Helt enig = 2 Enig = 1-0,18 Grå guld Hverken enig/uenig = 0 Uenig = -1 Helt uenig = -2-0,94 Unge 15-29 Teenfamilien 0,12 Børnefamilien 0,62 Total 0,03-1 -0,8-0,6-0,4-0,2 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 Base: 416 84

Q41. Jeg benytter bilen på arb/udd. fordi jeg alligevel skal bringe/hente børn/handle 35 30 31,1 26,5 25 20 15 12 10 6,4 7,4 9 5 4,4 3,2 0 Jeg er helt enig Jeg er enig Jeg er hverken enig eller uenig Jeg er uenig Jeg er helt uenig Jeg har ikke bil Ved ikke Er ikke i arb/udd Base: 502 85

Q41. Jeg benytter bilen på arb/udd. fordi jeg alligevel skal bringe/hente børn/handle Gennemsnit (er i arb/uddannelse og har bil) Helt enig = 2 Enig = 1-1,4 Grå guld Hverken enig/uenig = 0 Uenig = -1 Helt uenig = -2-1,3 Unge 15-29 -0,7 Teenfamilien -0,08 Børnefamilien -0,64 Total -1,6-1,4-1,2-1 -0,8-0,6-0,4-0,2 0 Base: 307 86

Q42. Jeg oplever, at der er for langt mellem Beder/Malling og Aarhus til, at man kan cykle 35 30 31,1 25 23,5 20 16,1 15 13,3 12,9 10 5 3 0 Jeg er helt enig Jeg er enig Jeg er hverken enig eller uenig Jeg er uenig Jeg er helt uenig Ved ikke Base: 502 87

Q42. Jeg oplever, at der er for langt mellem Beder/Malling og Aarhus til, at man kan cykle Gennemsnit Helt enig = 2 Enig = 1-0,09 Grå guld Hverken enig/uenig = 0 Uenig = -1 Helt uenig = -2 Unge 15-29 0,36-0,61 Teenfamilien -0,51 Børnefamilien -0,18 Total -0,8-0,6-0,4-0,2 0 0,2 0,4 0,6 Base: 487 88

Q43. Jeg kunne have lyst til at prøve at tage turen til arbejde/uddannelse på elcykel, hvis jeg fik stillet en til rådighed 30 26,6 25 24,3 22,1 20 15 12,4 10 6,8 6,8 5 0 Jeg er helt enig Jeg er enig Jeg er hverken enig eller uenig Jeg er uenig Jeg er helt uenig Ved ikke Er ikke i arb/udd 1 Base: 502 89

Q43. Jeg kunne have lyst til at prøve at tage turen til arbejde/uddannelse på elcykel, hvis jeg fik stillet en til rådighed Gennemsnit (er i arb/uddannelse) Helt enig = 2 Enig = 1 Grå guld 0,4 Hverken enig/uenig = 0 Uenig = -1 Helt uenig = -2 Unge 15-29 0,28 Teenfamilien 0-0,01 Børnefamilien Total 0,14-1 -0,8-0,6-0,4-0,2 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 Base: 363 90

Q44. Jeg har ikke tid til at få motion passet ind i min hverdag 60 50 49,2 40 30 20 20,1 10 4,8 10,8 12,5 2,6 0 Jeg er helt enig Jeg er enig Jeg er hverken enig eller uenig Jeg er uenig Jeg er helt uenig Ved ikke Base: 502 91

Q44. Jeg har ikke tid til at få motion passet ind i min hverdag Gennemsnit -1,28 Grå guld Helt enig = 2 Enig = 1 Hverken enig/uenig = 0 Uenig = -1 Helt uenig = -2-0,9 Unge 15-29 -1,3 Teenfamilien -0,8 Børnefamilien -1,01 Total -1,4-1,2-1 -0,8-0,6-0,4-0,2 0 Base: 489 92

8.2 Motivation ift. andre transportformer/kombinationer

Q24 Motivere til at benytte cyklen hyppigere som transportform 40 35 36,1 31,5 30 25 26,3 20 15 17,7 17,5 16,1 11,4 10 5 7,2 4,2 0 Base: 502 94

Q21 Forestille sig at benytte anden transportform til/fra arbejde/uddannelse 100% 90% 80% 70% 49 56,5 50,9 54,8 60% 50% 40% Nej Ja 30% 20% 51 43,5 49,1 45,2 10% 0% Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 153/124/112/31 95

Q22 Hvilke transportformer alternativt bruge til/fra arbejde/uddannelse - Børnefamilien 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Base: 78 96

Q22 Hvilke transportformer alternativt bruge til/fra arbejde/uddannelse - Teenfamilien 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Base: 54 97

Q22 Hvilke transportformer alternativt bruge til/fra arbejde/uddannelse De unge 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Base: 55 98

Q22 Hvilke transportformer alternativt bruge til/fra arbejde/uddannelse Det grå guld 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Base: 14 99

Q22 Hvilke transportformer alternativt bruge til/fra arbejde/uddannelse Alle 4 segmenter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 78/54/55/14 100

Q25 Motivation til at kombinere bil og cykel samme tur (bruger bil mindst ugentligt alene/sammen med andre/kombination) 160 140 Det er der ikke noget der kan 120 52,4 50,5 At jeg kunne vinde præmier i konkurrencer blev belønnet for min indsats 100 80 4,2 4,2 18,1 64,1 10,3 4,7 20,6 60,4 At der var mere og bedre cykelparkering på mit arbejde/uddannelsessted At der er gode parkeringsmuligheder ved skift fra bil til cykel At jeg får lidt motion 60 40 20 0 3,1 1,6 27,7 15,6 20,6 0,9 5,7 9,4 18,8 23,4 21,7 17 15,6 16,3 13,2 18,7 9,4 5,7 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld At det var hurtigere At jeg sparer penge Base: 166/128/107/106 101

Q26 Motivation til at kombinere bil og bus/tog samme tur (bruger bil mindst ugentligt alene/sammen med andre) 160 140 120 43,9 100 80 51,2 52 21,5 56,2 Det er der ikke noget der kan At det er effektivt (gratis parkering til bilen, kan arbejde/lave uddannelsesting i toget) 60 40 20 21,1 11,4 30,1 19,7 15,7 24,4 17,8 31,8 19 15,2 16,2 At det er nemt og komfortabelt (plads, service, wifi i tog/bus) At det er hurtigt og direkte At jeg kan spare penge 0 16,3 15,7 19,6 16,2 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Base: 166/127/107/105 102

Q28 Motivation til at køre sammen med andre frem for alene (bruger bil mindst ugentligt alene) 250 Det er der ikke noget der kan 200 27,7 8,5 At jeg kunne vinde præmier i konkurrencer/blev belønnet for min indsats 150 35,7 29,8 At jeg kan styrke de sociale relationer til mine kolleger/medstuderende 100 50 0 5,2 52,4 13,6 43,4 53,2 3,5 40,9 3,6 12,4 14,3 31,9 31 27,4 25,3 17 13 18,6 16,7 7,1 13,1 38,3 30,5 22,1 19 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Hvis det var let og enkelt at finde nogen at køre sammen med Hvis jeg var sikker på at kunne komme hjem, hvis min samkørselsmakker blev forhindret i at samkøre hjem Hvis der var reserverede p-pladser for samkørere på mit arbejde/uddannelsessted At jeg kan spare penge Base: 154/113/47/84 103

Q27 Motivation til at kombinere bus/tog med cykel (bruger bus/tog mindst ugentligt) 300 Det er der ikke noget der kan 250 200 150 100 50 0 28,3 16,2 19,2 19,2 30,3 26,7 34,2 23,2 45,7 3,3 10 5,3 24,2 6,7 7,9 5,3 2,9 5,7 20 21,1 30,3 11,4 8,6 16,7 7,9 7,9 14,3 10 5,7 10 18,4 39,4 22,9 23,3 18,4 14,3 23,3 26,3 34,3 20 Børnefamilien Teenfamilien Unge 15-29 Grå guld Kunne vinde præmier i konkurrencer/blev belønnet for min indsats Bedre service for cyklister i Beder/Malling på min arbejdsplads/uddannelsessted (omklædning, bad, tørre tøj, småreparationer) Cykel klar på ankomststationen Kunne have min cykel med i bus eller toget Gode cykelparkeringsforhold (afgangsstation/stoppested, ankomst station/stoppested) Kan arbejde/lave uddannelsesting på buseller togturen Lidt motion Hurtigere Spare penge Base: 30/38/99/35 104

9 Bilag A Kompas segmenter og brug af transportformer

Q12 Frekvens kører alene i bil Gennemsnitligt antal dage per år Centergruppe 195 Moderne-fællesskabsorienterede 250 Fælleskabsorienterede 212 Traditionelle-fællesskabsorienterede 162 Traditionelle 104 Traditionelle-individorienterede 176 Individorienterede 187 Moderne-individorienterede 219 Moderne 263 0 50 100 150 200 250 300 Base: 174/137/125/125 106

Q13 Frekvens kører knallert/motorcykel mv Gennemsnitligt antal dage per år Centergruppe 8 Moderne-fællesskabsorienterede 2 Fælleskabsorienterede 27 Traditionelle-fællesskabsorienterede 1 Traditionelle 8 Traditionelle-individorienterede 0 Individorienterede 0 Moderne-individorienterede 10 Moderne 10 0 5 10 15 20 25 30 Base: 174/137/125/125 107

Q14 Frekvens cykler hele vejen Gennemsnitligt antal dage per år Centergruppe 123 Moderne-fællesskabsorienterede 121 Fælleskabsorienterede 156 Traditionelle-fællesskabsorienterede 81 Traditionelle 161 Traditionelle-individorienterede 113 Individorienterede 91 Moderne-individorienterede 118 Moderne 135 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Base: 174/137/125/125 108

Q15 Frekvens tager bus eller tog Gennemsnitligt antal dage per år Centergruppe 99 Moderne-fællesskabsorienterede 106 Fælleskabsorienterede 56 Traditionelle-fællesskabsorienterede 83 Traditionelle 115 Traditionelle-individorienterede 106 Individorienterede 81 Moderne-individorienterede 123 Moderne 110 0 20 40 60 80 100 120 140 Base: 174/137/125/125 109

Q16 Frekvens kører bil med andre Gennemsnitligt antal dage per år Centergruppe 140 Moderne-fællesskabsorienterede 142 Fælleskabsorienterede 90 Traditionelle-fællesskabsorienterede 108 Traditionelle 98 Traditionelle-individorienterede 173 Individorienterede 164 Moderne-individorienterede 154 Moderne 167 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Base: 174/137/125/125 110

Q17 Frekvens går hele vejen fra et sted til et andet Gennemsnitligt antal dage per år Centergruppe 209 Moderne-fællesskabsorienterede 170 Fælleskabsorienterede 169 Traditionelle-fællesskabsorienterede 196 Traditionelle 250 Traditionelle-individorienterede 155 Individorienterede 185 Moderne-individorienterede 161 Moderne 170 0 50 100 150 200 250 300 Base: 174/137/125/125 111

Q18 Frekvens kombinerer cykel med gang eller bil Gennemsnitligt antal dage per år Centergruppe 25 Moderne-fællesskabsorienterede 40 Fælleskabsorienterede 56 Traditionelle-fællesskabsorienterede 18 Traditionelle 56 Traditionelle-individorienterede 24 Individorienterede 18 Moderne-individorienterede 18 Moderne 22 0 10 20 30 40 50 60 Base: 174/137/125/125 112

Q19 Frekvens kombinerer bil med bus og/eller tog Gennemsnitligt antal dage per år Centergruppe 9 Moderne-fællesskabsorienterede 6 Fælleskabsorienterede 20 Traditionelle-fællesskabsorienterede 4 Traditionelle 13 Traditionelle-individorienterede 11 Individorienterede 15 Moderne-individorienterede 10 Moderne 18 0 5 10 15 20 25 Base: 174/137/125/125 113

Q20 Frekvens kombinerer cykel/gang med bus/tog Gennemsnitligt antal dage per år Centergruppe 49 Moderne-fællesskabsorienterede 62 Fælleskabsorienterede 35 Traditionelle-fællesskabsorienterede 64 Traditionelle 87 Traditionelle-individorienterede 43 Individorienterede 34 Moderne-individorienterede 90 Moderne 76 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Base: 174/137/125/125 114

10 Bilag B om TNS Gallup og statistisk usikkerhed

Præsentation af TNS Gallup /1 TNS Gallups undersøgelser er med til at danne beslutningsgrundlag i de virksomheder og det samfund, vi betjener. Disse undersøgelser understøtter ofte vidtrækkende kommercielle eller politiske beslutninger. En høj kvalitet i vores undersøgelser er derfor af essentiel betydning for vores omverden. Derfor er det væsentligt at medarbejdernes adfærd, såvel internt som eksternt i forhold til kunder og samarbejdspartnere, tager udgangspunkt i en grundholdning om at sikre en gennemgribende høj kvalitet. Denne kvalitet opretholdes ved løbende evaluering og forbedring af vores kvalitetsledelsessystem gennem input fra virksomhedens medarbejdere. Derfor har alle TNS Gallups medarbejdere forståelse af og tager ansvar for at kvalitetspolitikken følger med virksomhedens udvikling. TNS Gallup sørger for efteruddannelse af medarbejderne, da kontinuerlig udvikling af viden og kompetence er en nødvendighed for at skabe kvalitet. Dette gøres ved træning i indland såvel som udland. TNS University er her en vigtig faktor og TNS Gallups primære uddannelsescenter. Ved at investere i medarbejderne investeres også i vore kunder. Vi ønsker at opretholde og udvikle vores position som Danmarks største analyseinstitut og vidensleverandør til det danske erhvervsliv, og gennem vores medlemskab af den internationale mediegigantkoncern WPP at være i stand til at udføre opgaver over hele verden. 116

Præsentation af TNS Gallup /2 Det er TNS Gallups ufravigelige strategi at levere viden baseret på data af høj kvalitet, som overholder de retningslinjer der er fastlagt af Gallups ISO 9001 og 20252 systemer, ESOMAR / EFAMRO's europæiske kvalitetsstandarder, retningslinier fra Datatilsynet samt interne retningslinjer i TNS og WPP. TNS Gallup har været certificeret efter DS/EN ISO- 9001 standarden siden 1998. I 2007 blev certificeringen udvidet til at dække den internationale standard DS/ISO 20252. Dermed sikres kvaliteten af samtlige faser af den proces, der gennemgås til frembringelse af data. TNS Gallup er medlem af den internationale sammenslutning, ESOMAR, og er dermed underlagt ESOMARs etiske og professionelle regelsæt. Disse regler har til hovedformål at beskytte respondentrettigheder, herunder er der særlige retningslinjer, der gælder for interview med respondenter under myndighedsalderen. 117

Forretningsbetingelser /1 1 Tilbud 1.1 Nærværende tilbud er gældende i tre måneder fra modtagelsen. 2 Betalingsbetingelser 2.1 50% af tilbudssum faktureres ved ordreafgivelse og de resterende 50% faktureres ved levering Netto 8 dage. Derefter beregnes 2% rente pr. påbegyndt måned. 3 Mindre tekniske ændringer 3.1 TNS Gallup forbeholder sig ret til uden forudgående drøftelser med Kunden at foretage mindre tekniske ændringer i specifikationer, som vil forbedre analysegrundlaget. 4 Brugsansvar 4.1 Brug af undersøgelsernes resultater er på Kundens eget ansvar. Kunden kan ikke rejse erstatningskrav mod TNS Gallup på grundlag af dispositioner, som er foretaget på baggrund af konklusioner fra data og rapporter leveret af TNS Gallup. 5 Offentliggørelse 5.1 Rapporter eller dele heraf må ikke offentliggøres eller videregives til eksterne parter uden forudgående skriftlig tilladelse fra TNS Gallup. Er en sådan tilladelse givet af TNS Gallup, skal en eventuel offentliggørelse altid være forsynet med kildeangivelsen: Kilde: TNS Gallup A/S 6 Gældende lovgivning 6.1 Aftalen mellem Kunden og TNS Gallup er underlagt gældende dansk lovgivning. Videregivelse af materiale fra kunden til TNS Gallup skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning. 118

Forretningsbetingelser /2 7 ICC/ ESOMAR internationale kodeks for markeds- og samfundsbeskrivende undersøgelser 7.1 TNS Gallup er medlem af ICC/ESOMAR og udøver sine undersøgelser i overensstemmelse med de regler for respondentrettigheder, Undersøgernes professionelle ansvar samt Undersøgernes og Kundernes gensidige rettigheder og forpligtelser, som er fastsat i ICC/ESOMAR Kodeks. Den fulde tekst af kodeks kan fås via www.esomar.org. 8 DS/EN ISO 9001 samt ISO 20252 International Standard 8.1 TNS Gallup er certificeret og auditeret i henhold til DS/EN ISO 9001 samt ISO 20252 International Standard. De to certificeringsbeviser er vist på vores hjemmeside www.tns-gallup.dk. 9 Lov om behandling af personoplysninger 9.1 TNS Gallup har en generel tilladelse til dataindsamling fra Datatilsynet. Tilladelsen omfatter både dataindsamling af almindelige personoplysninger og særlige følsomme personoplysninger. Almindelige personoplysninger er markedsundersøgelser (oplysninger om kunder, leverandører eller andre forretningsoplysninger). 9.2 Særlige følsomme personoplysninger er oplysninger om en identificerbar persons racemæssige eller etniske baggrund, politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. derudover er oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold også følsomme oplysninger. 9.3 Denne tilladelse omfatter bl.a. regler for, hvem der må behandle personhenførbare oplysninger, hvorledes disse skal adskilles fra øvrige registrerede oplysninger og beskyttes, samt regler for makulering. Oversigt over Datatilsynet standardvilkår kan fås via www.datatilsynet.dk. 119

TNS Gallup CATI adhoc: Baggrund Emne CATI AdHoc Population Stratifikation Udvælgelse Kontaktforsøg Vejning Interviewarbejdet Kvalitetskontrol Specifikation Gallup CATI er en interviewundersøgelse, baseret på telefoninterview. CATI står for Computer Assisted Telephone Interviewing. Dette betyder, at interviewerne guides igennem spørgeskemaet og registrerer svarene ved hjælp af en computerterminal. CATI-populationen omhandler generelt personer på 15 år eller derover. I visse undersøgelser anvendes specialdefinerede populationer. For at sikre at alle landsdele bliver korrekt repræsenteret, er der stratificeret efter geografisk område. I husstande med flere personer udvælges der tilfældigt en svarperson ved hjælp af fødselsdagskriteriet. Der bliver kun gennemført et interview i en del af enpersonshusstandene, således at alle personer i populationen tilnærmelsesvis har den samme udvalgssandsynlighed. Udvælgelsen blandt enpersonshusstandene sker ligeledes ved hjælp af fødselsdagskriteriet. Der bliver gennemført op til syv genopringninger, hvis der ikke opnås kontakt ved første opringning. Telefonnumre på husstande, som der ikke opnås kontakt med, forbliver i databasen og vil blive interviewet på et senere tidspunkt. På denne måde bliver også de husstande repræsenteret, som er vanskelige at komme i kontakt med. For at korrigere for eventuelle skævheder i den endelige stikprøve, foretages en matriceopvejning af datamaterialet med hensyn til køn, alder, husstandsstørrelse og amt. Interviewarbejdet udføres af et stort antal CATI-interviewere. Interviewerne vejledes og overvåges dagligt af et team af supervisorer, som står i direkte forbindelse med Gallups CATIinterviewafdeling og de ansvarlige konsulenter. Stikprøvens sammensætning med hensyn til køn, alder, husstandsstørrelse og amt såvel som kvaliteten af den enkelte interviewers indsats bliver kontrolleret månedlig ved hjælp af statistiske metoder. 120

Stikprøveusikkerhed (1) Stikprøveusikkerhed De procenttal, der gengives i resultatafsnittet, er behæftet med en vis usikkerhed hidrørende fra, at man i stedet for at spørge alle personer i universet kun har spurgt et mindre udvalg af dem. Usikkerhedens størrelse afhænger af selve procenttallet og stikprøvens størrelse. Hvis universet er relativ lille, som det typisk forekommer i business-to-business undersøgelser, afhænger usikkerheden også af universets størrelse. Usikkerheden kan angives som 95% sikkerhedsgrænse. Det procenttal, som man havde fået, hvis man havde spurgt hele universet, kaldes for det sande procenttal. Afstanden mellem det sande procenttal og det observerede procenttal er med 95% sikkerhed mindre end sikkerhedsgrænsen. Med andre ord: Det sande procenttal ligger med 95% sikkerhed i intervallet mellem det observerede procenttal minus sikkerhedsgrænsen og det observerede procenttal plus sikkerhedsgrænsen. For store universer (f. eks. hele Danmarks befolkning på 15 år eller derover) er sikkerhedsgrænserne for forskellige procenter og forskellige stikprøvestørrelser vist i nedenstående tabel. Tabellen er beregnet ud fra følgende formel: 196, procent( 100 procent) stikprøvestørrelse Sikkerhedsgrænser for mindre universer Hvis universet er mindre og stikprøven udgør en betydelig del af universet, skal der tages hensyn til universets størrelse. Man beregner derfor sikkerhedsgrænser for procenttallene med samme teknik som ovenfor, men bruger følgende formel i stedet for: 196, procent( 100 procent) universets størrelse stikprøvestørrelse stikprøvestørrelse 1 universets størrelse 1 Sammenligning mellem to stikprøver i store målgrupper I andre sammenhænge har man behov for at vurdere, om to procenttal fra forskellige stikprøver med sikkerhed kan siges at være forskellige, eller om en observeret forskel blot beror på tilfældigheder. Lad p1 og p2 betegne de to procenttal, og lad n1 og n2 betegne de to stikprøvestørrelser. Hvis de to målgrupper, som stikprøverne er taget fra, er store, er de to procenttal med 95% sikkerhed forskellige, hvis forskellen mellem dem overskrider tallet: 196, p1( 100 p1) p2( 100 p2) n n 1 Sammenligning mellem to stikprøver i mindre målgrupper Hvis målgrupperne er mindre, og stikprøverne udgør en betydelig del af målgrupperne, skal der tages hensyn til målgruppestørrelsen. Lad p1 og p2 betegne de to procenttal, lad n1 og n2 betegne de to stikprøvestørrelser og lad N1 og N2 betegne de to målgruppestørrelser. De to procenttal er med 95% sikkerhed forskellige, hvis forskellen p1( 100 p1) N1 n1 p2( 100 p2) N2 n2 mellem dem overskrider tallet: 196, n1 1 N1 1 n2 1 N 2 1 2 121

Stikprøveusikkerhed (2) Stikprøve størrelse 5% eller 95% 10% eller 90% 15% eller 85% 20% eller 80% 25% eller 75% 30% eller 70% 35% eller 65% 40% eller 60% 45% eller 55% 50% 50 6 8,3 9,9 11,1 12 12,7 13,2 13,6 13,8 13,9 75 4,9 6,8 8,1 9,1 9,8 10,4 10,8 11,1 11,3 11,3 100 4,3 5,9 7 7,8 8,5 8,9 9,3 9,6 9,8 9,8 150 3,5 4,8 5,7 6,4 6,9 7,3 7,6 7,8 8 8 200 3 4,2 4,9 5,5 6 6,4 6,6 6,8 6,9 6,9 250 2,7 3,7 4,4 5 5,4 5,7 5,9 6,1 6,2 6,2 300 2,5 3,4 4 4,5 4,9 5,2 5,4 5,5 5,6 5,7 400 2,1 2,9 3,5 3,9 4,2 4,5 4,7 4,8 4,9 4,9 500 1,9 2,6 3,1 3,5 3,8 4 4,2 4,3 4,4 4,4 600 1,7 2,4 2,9 3,2 3,5 3,7 3,8 3,9 4 4 700 1,6 2,2 2,7 3 3,2 3,4 3,5 3,6 3,7 3,7 800 1,5 2,1 2,5 2,8 3 3,2 3,3 3,4 3,5 3,5 900 1,4 2 2,3 2,6 2,8 3 3,1 3,2 3,3 3,3 1.000 1,4 1,9 2,2 2,5 2,8 3 3 3 3,1 3,1 1.200 1,2 1,7 2 2,3 2,5 2,6 2,7 2,8 2,8 2,8 122