Smart Mobilitet. Unges transportvaner Rapport. TNS Gallup Media. Smart Mobilitet. TNS 17. marts 2016

Transkript

1 Unges transportvaner Rapport

2 Indhold 1 og vidensbehov 3 2 Metode 7 3 Vigtigste resultater 9 4 Nuværende livssituation Nuværende transportvaner 35 7 De unges visioner 53 8 Diverse 63 9 Bilag 66 Bil - ejerskab og anskaffelse 23 2

3 1 og vidensbehov

4 Projekt beskrivelse Projektet er sat i verdenen for at få indsigt i Aarhusianeres transportvaner med henblik på at forandre disse vaner. Projektgruppen næste indsatsområde er at fremskaffe viden, der kan bidrage til at forstå de unges transport vaner og forventede fremtidige behov. Denne del af projektet vedrører rapporten af casen: unge årige bosat i Aarhus Kommunes transportvaner 4

5 Projektets problemstilling der ønskes belyst Research problemstillinger der belyses i rapporten: 1. Nuværende livssituation 2. Nuværende transportvaner 3. Fremtidige visioner 4. Segmentering Hvor er de henne i deres liv mht.: A. Erhverv B. Civilstand C. Børn og yngste barns alder Hvis under uddannelse studieretning? Biler i husstanden: A. Hvor mange B. Hvornår anskaffet C. Hvorfor anskaffet D. Ejerforhold E. Brug af bilen Brug af transport til/fra erhverv? Tidsforbrug på denne transport? Brug af delebiler/ride sharing? Hvorfor ikke bil (hvis ikke har)? Test af scenarier omkring fremtidigt job, anvendelse af midler og boliganskaffelse for at bedre kunne forstå målgruppens målsætninger For at kunne kommunikere på grundlag af værdier med målgruppen anvendes Gallup Kompas til at differentiere målgruppen yderligere. 5

6 Målgrupper af særlig interesse For at kunne arbejde målrettet med resultaterne er følgende målgrupper dannet og analyseret i resultaterne: 1. Ung familieafhængig Bor stadig hjemme Ung alene/før partner-familie Bor alene eller sammen med en ven Ung rede bygger Bor sammen med en kæreste eller er gift har ingen børn Ung familie Bor sammen med en kæreste eller er gift yngste barn under 1 år Ældre familie Bor sammen med en kæreste eller er gift yngste barn over 1 år 2 6. Alene med børn Har boet sammen med kæreste/været gift har mindst ét barn 6 7. Alene uden børn Har boet sammen med kæreste/været gift har ingen børn 8 Segmenter 2, 3 og 4 er de hyppigst forekommende 5

7 2 Metode

8 Research set-up Metode: Såvel telefon- som onlineinterview har været anvendt for at være fleksibel ift. målgruppen Målgruppe/udvælgelse/rekruttering/samplingskriterier: Personer år bosiddende i Aarhus Kommune Univers/sample: Ifølge Danmarks Statistik er universet personer i alderen år i Aarhus Kommune Antal interviews og længde: Der er indsamlet 522 interviews. Interviewet har i gennemsnit taget 1,75 minutter. 212 interview er indsamlet via telefon og 31 online. Databehandling Data er vejet på baggrund af køn og alder baseret på data fra Danmarks Statistik. Adgang til data Data tilhører TNS Gallup har eksklusiv ret til at anvende data 7

9 3 Vigtigste resultater

10 Potentielle indsatsområder Overordnede betragtninger Mulige implikationer Langt de fleste årige læser videre eller har fundet deres første fuldtidsjob. Civilstand og uddannelse hænger sammen. Få er afhængige af andre. Det handler derfor mest om egne personlige behov. Meget få har fået børn det er nærmest forbeholdt gifte par. Dem med børn har relativt små børn. Der er således mulighed for at tale til dem som flere målgrupper ift. deres livssituation. Tendens til at foretage livsændringer i forbindelse med første fuldtidsjob. Livsstilsmæssigt er de alle moderne og deler således overordnet set livsværdier. Kun 1 ud af 5 uden bil planlægger at anskaffe en inden for de kommende 2 år. Motivationsfaktorerne til at skifte transportform til/fra arbejde/uddannelse er: hastighed, penge og motion. Ser ud til at der er muligheder for at få sat prop i biltrafikken hvis deres planer holder og de får andre vaner når de påbegynder deres første fuldtidsjob. Børnefamilier prioriterer ligeledes hastighed øverst men motion over penge! 11

11 Potentielle indsatsområder Overordnede betragtninger Mulige implikationer Halvdelen har aldrig haft en bil 4 ud af 1 har en eller flere biler. De yngste der bor hjemme er vant til at have bil så flytter man hjemmefra uden bil og i tiden frem til det første barn kommer bilen ind i husstanden (den kommer meget tæt efter fuldtidsjobbet) Man er i gennemsnit 23 år når man anskaffer første bil. Bilen bruges markant hyppigere af singler (både med og uden børn) men med meget forskellige behov. Den bruges mest som transportmiddel til jobbet og indkøb. Årsagen til at skille sig af men bilen igen er primært at man flytter (så man ikke har brug for den til at komme til arbejdet) og dernæst økonomien. Disse to strenge kan der med fordel tales til for at udskyde anskaffelsen af første bil. Der er ingen sammenhæng mellem første bil og livssituation udover at man har fået job, og har fået råd. Bilen er stadig et luksusgode selvom den primært anvendes til transport til jobbet. En husstand har behov for sin bil i op til 9 timer dagligt (passer med til fra jobbet arbejdstiden og en times tid ekstra), men der er meget lille villighed til at lade den bruges som delebil. Det er mest de unge singles, der er åbne for idéen. Her spiller livsstil ind der er forskelle i villigheden med positivt udslag på moderne/fællesskabsorienterede. 11

12 Potentielle indsatsområder Overordnede betragtninger Mulige implikationer Knapt 1 ud af 5 bruger ridesharing/delebiler, og det er de unge singles og rede byggere og par med små børn der er brugerne. Halvdelen kommer til arbejdet/uddannelsen på cykel, hver 4. i bil (alene). Klar tendens til at køre i bil (alene) hvis man er i arbejde (5%). Man foretrækker faktisk at cykle (47%), køre i bil alene (28%) eller kombinere cykel/bil efter vejret (19%). Her ses ikke nogle udsving på livsstil, hvorfor det er andre drivere der er tale om. De unge er bedre til at kombinere transportformer og køre sammen det er en mulig åbning ift. fastholdelse af dette mønster ved overgangen til fuldtidsjob. Transporttiden er typisk minutter i gennemsnit til job/uddannelse. Bortset fra blandt gymnasieelever/lærlinge så er tiden ud og hjem den samme. Der er faktisk villighed til at næste job/første job har længere transporttid helt op til 1 time (hvis man ikke er i arbejde i dag). En fuldtidsansat er villig til 14 minutter længere transporttid! Man vil således ikke bruge mere tid på den tur man tager til arbejde/uddannelse i dag men man er åben for at bruge mere tid hvis man skifter/starter job Virksomhederne i og omkring Aarhus kan derfor godt være en kilde til succes med mindre biltrafik (eller mere off-peak trafik). 11

13 Potentielle indsatsområder De tre scenarier Scenarie 1: De fleste vil søge job i Aarhus dem med videregående uddannelser også i oplandet til Aarhus og de vil i det hele taget søge mere geografisk bredt. Scenarie 2: De fleste vil bruge deres første lønninger til at leve livet.. Rejser er højt prioriterede sammen med gå i byen/spise ude. Dernæst vil man bruge pengene til husleje/udbetaling til en lejlighed i downtown Aarhus. Dernæst spare op (især dem med videregående uddannelser) til udbetaling til lejlighed/hus uden for det centrale Aarhus. Bilen kommer først på langt nede i rækken efter at have fået bolig og leg levet ud. Scenarie 3: Langt de fleste vil bo 1-15 km fra Aarhus centrum eller i Aarhus når de stifter familie huset skal gerne være placeret et af de to steder. 11

14 4 Nuværende livssituation

15 Erhverv , , ,4 5 2,5 2,9 5,3 Jeg går på gymnasiet/hhx Jeg er i gang med en videregående uddannelse Jeg er lærling/elev Jeg arbejder deltid Jeg arbejder fuldtid Jeg er ikke i arbejde eller under uddannelse Base:

16 Civilstand 4 37, , , Bor alene (ikke med partner og ikke tidligere gjort det) Deler bolig med en ven Er gift/registreret partnerskab Er samlevende med kæreste (ej gift) 1,8 Er skilt/separeret/tidl. samlevende,1 Er enke/enkemand Jeg bor hos forældre/familie Base:

17 Forbindelsen mellem erhverv og civilstand 1% 9% % 7% % 5% % % 2% % % Jeg går på gymnasiet/hhx 29 Jeg er i gang med en videregående uddannelse Jeg er lærling/elev Jeg arbejder deltid Jeg arbejder fuldtid Jeg er ikke i arbejde eller under uddannelse Bor alene Deler bolig med en ven Er gift/registreret partnerskab Er samlevende med kæreste (ej gift) Er skilt/separeret/tidl. samlevende Jeg bor hos forældre/familie Base:

18 Antal børn Ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn eller flere Base:

19 Forbindelsen mellem civilstand og antal børn 1% 9% 8% % 6% 71 5% % 3% % 1% 29 % Bor alene (bor ikke Deler bolig med en sammen med en ven partner, og har heller ikke tidligere gjort det) Er gift/registreret partnerskab Er samlevende med kæreste (ej gift) Er Er enke/enkemand skilt/separeret/tidl. samlevende Jeg bor hos forældre/familie Ingen børn Har børn Base:

20 Yngste barns alder Under 1 år 1-3 år 4-6 år 7-9 år 1-12 år 13 år eller derover Base: har børn i husstanden/113 2

21 Livscyklus segmenter % 1% 1% 1% 23% Ung familieafhængig (bor hjemme) Ung alene/før partnerfamilie Ung redebygger uden børn Ung familie (yngste barn under 1 år) 36% Ældre familie (yngste barn over 1 år) Alene med børn (tidl. forhold) 29% Alene uden børn (tidl. forhold) Base:

22 Livsstils segmenter Base:

23 5 Bil - ejerskab og anskaffelse

24 Antal biler i husstanden Ingen biler - og har ikke tidligere haft bil Ingen biler - men har tidligere haft bil 1 bil 2 biler 3 eller flere biler Base:

25 Antal biler i husstanden og livscyklus 1% 9% 8% 7% % 5 5% 6 4% % 2% % % 5 Ung familieafhængig (bor hjemme) Ung alene/før partnerfamilie Ung redebygger uden børn 15 Ung familie (yngste barn under 1 år) Ældre familie (yngste barn over 1 år) 18 Alene med børn Alene uden børn Ingen biler - og har ikke tidligere haft bil Ingen biler - men har tidligere haft bil 1 bil 2 biler 3 eller flere biler Base: 15/198/188/15/2/6/8 25

26 Årsag til anskaffelse (har tidligere haft bil) Base: har haft bil i husstanden/34 26

27 Årsag til afskaffelse (har tidligere haft bil) Brugte den for lidt/sjældent Flyttede bopæl og havde ikke brug for den mere Skiftede job/uddannelse og havde ikke brug for den mere Økonomiske årsager - det var for dyrt Havde gode andre transport muligheder Svært at finde parkering ved bopæl Svært at finde parkering ved... Andre årsager Base: har haft bil i husstanden/34 27

28 Ejerskab af bil Ja Nej Base: har bil i husstanden/232 28

29 Ejerskab af bil og livscyklus 1% 9% % 31 7% 6% 79 5% 1 1 4% % 69 2% 1% 21 % Ung familieafhængig (bor hjemme) Ung alene/før partnerfamilie Ung redebygger uden børn Ung familie (yngste barn under 1 år) Ældre familie (yngste barn over 1 år) Alene med børn Alene uden børn Ja Nej Base: har bil i husstanden/232 14/36/86/89/2/3/2 29

30 Alder første gang blev ejer/medejer af bil Alene uden børn 21 Alene med børn 24 Ældre familie (yngste barn over 1 år) 26 Ung familie (yngste barn under 1 år) 24 Ung redebygger uden børn 23 Ung alene/før partnerfamilie 23 Ung familieafhængig (bor hjemme) 2 Total Base: er ejer/medejer af bil 177 2/3/61/78/2/2/2 3

31 Årsager til anskaffede første bil Base: har bil i husstanden 31

32 Årsager til anskaffede første bil Nuværende ejere vs. tidligere ejere Ejer bil nu Ejede tidligere bil Base: har bil i husstanden og er medejer/ har tidligere haft bil/177/34 32

33 Årsager til anskaffelse af bil #2 (har mere end én bil) Base: har mere end 1 bil i husstanden/45 33

34 Årsager til anskaffelse af bil #1 og # Bil 1 Bil Base: har bil i husstanden/232 34

35 6 Nuværende transportvaner

36 Antal dage om ugen brug af bil dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage Ingen Base: er ejer/medejer af bil/177 36

37 Antal dage om ugen brug af bil & livscyklus Alene uden børn 4,5 Alene med børn 5,3 Ældre familie (yngste barn over 1 år) 5,1 Ung familie (yngste barn under 1 år) 4,8 Ung redebygger uden børn 4,1 Ung alene/før partnerfamilie 5,2 Ung familieafhængig (bor hjemme) 3,6 Total 4,6, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, Base: er ejer/medejer af bil/177 2/3/61/78/2/2/2 37

38 Antal dage om ugen brug af bil & livsstil Centergruppe 4,9 Moderne-Fællesskabsorienterede 4,1 Fælleskabsorienterede 4, Individorienterede 6,1 Moderne-Individorienterede 4,6 Moderne 4,8 Total 4,6, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, Base: er ejer/medejer af bil/177 45/39/11/9/52/16 38

39 Personligt brug af bil i dagligdagen til: Kører til og fra arbejde/uddannelse Bruger den i mit arbejde Til at køre børn til og fra skole Til at køre børn til og fra aktiviteter Til at handle ind Til at komme til Andet mine fritidsaktiviteter Base: er ejer/medejer af bil/177 39

40 Personligt brug af bil i dagligdagen til: Kører til og fra arbejde/uddannelse Bruger den i mit arbejde Til at køre børn til og fra skole Til at køre børn til og fra aktiviteter Til at handle ind Til at komme til mine fritidsaktiviteter Ung alene/før partnerfamilie Ung redebygger uden børn Ung familie (yngste barn under 1 år) Base: er ejer/medejer af bil/177 4

41 Timer i døgnet IKKE behov for bil Alle døgnets timer har jeg/vi behov for en bil 1-3 timer 4-6 timer 7-9 timer 1-12 timer timer 17-2 timer timer Ingen - jeg/vi har ikke behov for bil nogle af døgnets timer Base: er ejer/medejer af bil/177 41

42 Timer i døgnet IKKE brug for bil & livscyklus Alene uden børn 2 Alene med børn 13 Ældre familie (yngste barn over 1 år) 14 Ung familie (yngste barn under 1 år) 15 Ung redebygger uden børn 13 Ung alene/før partnerfamilie 15 Ung familieafhængig (bor hjemme) 2 Total Base: er ejer/medejer af bil/177 2/3/61/78/2/2/2 42

43 Timer i døgnet brug for bil & livsstil Centergruppe 17 Moderne-Fællesskabsorienterede 15 Fælleskabsorienterede 14 Individorienterede 15 Moderne-Individorienterede 13 Moderne 15 Total Base: er ejer/medejer af bil/177 45/39/11/9/52/16 43

44 Villighed til husstandens bil bruges som delebil Ja Nej Ved ikke Base: har bil og ikke brug for den hele døgnet/172 44

45 Villighed til husstandens bil bruges som delebil & livscyklus 1% % 8% 7% % % 1 1 4% 3% 57 2% 1% % Ung familieafhængig (bor hjemme) Ung alene/før partnerfamilie Ung redebygger uden børn Ung familie (yngste barn under 1 år) Ældre familie (yngste barn over 1 år) Alene med børn Alene uden børn Ja Nej Ved ikke Base: har bil og ikke brug for den hele døgnet/172 2/29/61/74/2/2/2 45

46 Villighed til husstandens bil bruges som delebil & livsstil 1% 9% % 7% 6% 5% 4% % 2% 1% % Ja Nej Ved ikke Base: har bil og ikke brug for den hele døgnet/172 45/39/1/9/5/14 46

47 Brug af ridesharing Ja, benytter delebiler Ja, benytter ridesharing Nej Base:

48 Brug af ridesharing & livscyklus Ung familieafhængig (bor hjemme) Ung alene/før partnerfamilie Ung redebygger uden børn Ung familie (yngste barn under 1 år) Ja, benytter delebiler Ja, benytter ridesharing Nej Ældre familie Alene med børn Alene uden børn (yngste barn over 1 år) Base: 15/198/188/15/2/6/8 48

49 Brug af ridesharing & livsstil Ja, benytter delebiler Ja, benytter ridesharing Nej Base: 119/18/35/4/6/12/43/153/42 49

50 Transportmidler anvendes til arbejde/uddannelse Jeg går hele vejen Jeg cykler hele vejen Jeg kombinerer gang med bus og/eller tog Jeg kombinerer cykel med bus og/eller tog 1 Jeg kombinerer bil med bus og/eller tog Jeg kører alene i bil Jeg kører i bil sammen med en eller flere andre 2 Jeg kombinerer cykel eller gang med bil 1 Jeg kører knallert, scooter eller motorcykel Base: er i arbejde/under uddannelse/472 2 Andet 5

51 Transportmidler anvendes til arbejde/uddannelse Arbejde vs. uddannelse Jeg går hele vejen Jeg cykler hele vejen Jeg kombinerer gang med bus og/eller tog 1 6 Jeg kombinerer cykel med bus og/eller tog 2 Jeg kombinerer bil med bus og/eller tog 5 6 Jeg kører alene i bil 4 11 Jeg kører i bil sammen med en eller flere andre Jeg kombinerer cykel eller gang med bil Jeg kører knallert, scooter eller motorcykel 9 Andet 3 Gymnasie/lærling/elev Videregående uddannelse Arbejder deltid/ fuldtid Base: er i arbejde/under uddannelse/472 14/21/248 51

52 Tidsforbrug til og fra arbejde/uddannelse (brudt ned på arbejde/uddannelse) Arbejder deltid/ fuldtid 29 Arbejder deltid/ fuldtid 3 Videregående uddannelse 21 Videregående uddannelse 21 Gymnasie/lærling/elev 26 Gymnasie/lærling/elev Base: er i arbejde/under uddannelse/472 14/21/248 52

53 7 De unges visioner

54 Planer om anskaffelse af bil Ja Nej Ved ikke Base: har ikke bil i husstanden eller ejer ikke personligt en bil/27 54

55 Foretrukne transportform til/fra arbejde/uddannelse Base: er i arbejde/under uddannelse/472 55

56 Transporttids villighed næste/kommende job (brudt ned på arbejde/uddannelse) Ikke i arbejde eller under uddannelse 56 Arbejder fuldtid 43 Arbejder deltid 39 Lærling/elev 41 Videregående uddannelse 52 Gymnasiet/HHX eller lignende Base:

57 Scenarie 1: Når færdig med studie hvor søge job Gymnasiet/HHX eller lignende Videregående uddannelse Base: er under uddannelse/7/21 57

58 Scenarie 2: Første fuldtidsjob i Aarhusområdet brug af løn på : (I) Til at leve livet og spise ude, gå i byen, i biografen og lignende Til at købe nyt tøj/sko Til at købe nyt elektronik som f.eks. mobiltelefon, tv og lignende Til at rejse for Spare op til udbetaling på ejerlejlighed/hus 2 Spare op til indskud til en lejet lejlighed Gymnasiet/HHX eller lignende Videregående uddannelse Arbejder deltid Ikke i arbejde eller under uddannelse Base: har ikke fuldtidsarbejde 7/21/3/5 58

59 Scenarie 2: Første fuldtidsjob i Aarhusområdet brug af løn på : (II) Husleje til en lejlighed centralt i Aarhus by Udbetaling til en ejerlejlighed centralt i Aarhus by Udbetaling til et hus i Aarhus Udbetaling til et hus i en forstad til aarhus Udbetaling til en (ny) bil Gymnasiet/HHX eller lignende Videregående uddannelse Arbejder deltid Ikke i arbejde eller under uddannelse Base: har ikke fuldtidsarbejde 7/21/3/5 59

60 Scenarie 3: Stiftet familie hvor drømmer om at bo: Base: har ingen børn 49 6

61 Motivationsfaktorer til ændring af transportvaner til/fra arbejde/uddannelse Base: er i arbejde/under uddannelse/472 61

62 Motivationsfaktorer til ændring af transportvaner til/fra arbejde/uddannelse de tre store segmenter Ung alene/før partnerfamilie Ung redebygger uden børn Ung familie (yngste barn under 1 år) Base: 3 segmenter 198/188/15 62

63 8 Diverse

64 Forslag til initiativer fra Aarhus Kommune til at få mig til at cykle/køre med bus/tog eller samkørsel Cykelstier/cykel: Flere, mere sikre (andre veje en bil-veje), bredere (plads til to), flere bycykler, cykler i busser/letbane, nem adgang til pumper, bedre cykelparkings-muligheder ved bus, leje af el-cykel (med vogn), tilskud til elcykler, tælle tråd sammen med skridt, nemmere adgang til reparation, mere belysning, højresvingsmuligheder, flere ladere til el-cykler Offentlig transport: Priser (for dyrt), problemer med rejsekort, ser frem til letbanen, busser overfyldte, tilpasning til letbane (afgange/stop), bedre internet, optimering af ruteplanlægning, flere busbaner Biler: Ud af midtbyen, flere bilfrie dage, parkering ved letbanen, taxa-pendlerkort, bilfrizoner, flere steder at smide bilen og let komme videre ( pendlerpladser ) Delebiler: Give økonomisk gevinst som motivation, leje kommunale biler, hjemmeside for personer der pendler samme vej 64

65 Brug af services til planlægning af transport Base:

66 9 Bilag

67 TNS Gallup CATI adhoc: Baggrund Emne CATI AdHoc Population Stratifikation Udvælgelse Kontaktforsøg Vejning Interviewarbejdet Kvalitetskontrol Specifikation Gallup CATI er en interviewundersøgelse, baseret på telefoninterview. CATI står for Computer Assisted Telephone Interviewing. Dette betyder, at interviewerne guides igennem spørgeskemaet og registrerer svarene ved hjælp af en computerterminal. CATI-populationen omhandler generelt personer på 15 år eller derover. I visse undersøgelser anvendes specialdefinerede populationer. For at sikre at alle landsdele bliver korrekt repræsenteret, er der stratificeret efter geografisk område. I husstande med flere personer udvælges der tilfældigt en svarperson ved hjælp af fødselsdagskriteriet. Der bliver kun gennemført et interview i en del af enpersonshusstandene, således at alle personer i populationen tilnærmelsesvis har den samme udvalgssandsynlighed. Udvælgelsen blandt enpersonshusstandene sker ligeledes ved hjælp af fødselsdagskriteriet. Der bliver gennemført op til syv genopringninger, hvis der ikke opnås kontakt ved første opringning. Telefonnumre på husstande, som der ikke opnås kontakt med, forbliver i databasen og vil blive interviewet på et senere tidspunkt. På denne måde bliver også de husstande repræsenteret, som er vanskelige at komme i kontakt med. For at korrigere for eventuelle skævheder i den endelige stikprøve, foretages en matriceopvejning af datamaterialet med hensyn til køn, alder, husstandsstørrelse og amt. Interviewarbejdet udføres af et stort antal CATI-interviewere. Interviewerne vejledes og overvåges dagligt af et team af supervisorer, som står i direkte forbindelse med Gallups CATIinterviewafdeling og de ansvarlige konsulenter. Stikprøvens sammensætning med hensyn til køn, alder, husstandsstørrelse og amt såvel som kvaliteten af den enkelte interviewers indsats bliver kontrolleret månedlig ved hjælp af statistiske metoder. 22

68 GallupForum : Baggrund Emne GallupForum Rekruttering Population Stratifikation Kontaktforsøg Kvalitetskontrol Specifikation GallupForum er en interviewundersøgelse, baseret på online interview i TNS Gallups webbaserede panel. Respondenterne besvarer spørgeskemaet online via deres egen computer. Respondenten tilsendes spørgeskemaet via og guides automatisk gennem spørgeskemaet ved hjælp af det anvendte software. Ved egen hjælp registrerer respondenten svarene i online-spørgeskemaet og returnerer dette elektronisk. Paneldeltagerne i GallupForum er præ-interviewet om demografi. Alle paneldeltagere er rekrutteret aktivt af TNS Gallup ved hjælp af CATI-interview (Computer Assisted Telephone Interviewing). Når paneldeltagerne rekrutteres til panelet dannes stikprøven ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre blandt de åbne serier. Denne fremgangsmåde sikrer, at hemmelige numre kan blive inkluderet i stikprøven. Ingen paneldeltagere er således selvrekrutterede. CATI-populationen omhandler generelt personer på 15 år eller derover. I visse undersøgelser anvendes specialdefinerede populationer. For at sikre at alle landsdele bliver korrekt repræsenteret, er der stratificeret efter geografisk område. Der bliver gennemført op til to rykkere, hvis der ikke opnås kontakt ved første udsendelse. adresser på respondenter, som der ikke opnås kontakt med, forbliver i databasen og vil blive forsøgt kontaktet på et senere tidspunkt. På denne måde bliver også de respondenter repræsenteret, som er vanskelige at komme i kontakt med. Vedr. rekruttering til GallupForum panelet udføres interviewarbejdet af et stort antal CATIinterviewere. Interviewerne vejledes og overvåges dagligt af et team af supervisorer, som står i direkte forbindelse med Gallups CATI-interviewafdeling og de ansvarlige konsulenter. 23

69 Stikprøveusikkerhed (1) Stikprøveusikkerhed De procenttal, der gengives i resultatafsnittet, er behæftet med en vis usikkerhed hidrørende fra, at man i stedet for at spørge alle personer i universet kun har spurgt et mindre udvalg af dem. Usikkerhedens størrelse afhænger af selve procenttallet og stikprøvens størrelse. Hvis universet er relativ lille, som det typisk forekommer i business-to-business undersøgelser, afhænger usikkerheden også af universets størrelse. Usikkerheden kan angives som 95% sikkerhedsgrænse. Det procenttal, som man havde fået, hvis man havde spurgt hele universet, kaldes for det sande procenttal. Afstanden mellem det sande procenttal og det observerede procenttal er med 95% sikkerhed mindre end sikkerhedsgrænsen. Med andre ord: Det sande procenttal ligger med 95% sikkerhed i intervallet mellem det observerede procenttal minus sikkerhedsgrænsen og det observerede procenttal plus sikkerhedsgrænsen. For store universer (f. eks. hele Danmarks befolkning på 15 år eller derover) er sikkerhedsgrænserne for forskellige procenter og forskellige stikprøvestørrelser vist i nedenstående tabel. Tabellen er beregnet ud fra følgende formel: 196, procent( 1 procent) stikprøvestørrelse Sikkerhedsgrænser for mindre universer Hvis universet er mindre og stikprøven udgør en betydelig del af universet, skal der tages hensyn til universets størrelse. Man beregner derfor sikkerhedsgrænser for procenttallene med samme teknik som ovenfor, men bruger følgende formel i stedet for: 196, procent( 1 procent) universets størrelse stikprøvestørrelse stikprøvestørrelse 1 universets størrelse 1 Sammenligning mellem to stikprøver i store målgrupper I andre sammenhænge har man behov for at vurdere, om to procenttal fra forskellige stikprøver med sikkerhed kan siges at være forskellige, eller om en observeret forskel blot beror på tilfældigheder. Lad p1 og p2 betegne de to procenttal, og lad n1 og n2 betegne de to stikprøvestørrelser. Hvis de to målgrupper, som stikprøverne er taget fra, er store, er de to procenttal med 95% sikkerhed forskellige, hvis forskellen mellem dem overskrider tallet: 196, p1( 1 p1) p2( 1 p2) n n 1 Sammenligning mellem to stikprøver i mindre målgrupper Hvis målgrupperne er mindre, og stikprøverne udgør en betydelig del af målgrupperne, skal der tages hensyn til målgruppestørrelsen. Lad p1 og p2 betegne de to procenttal, lad n1 og n2 betegne de to stikprøvestørrelser og lad N1 og N2 betegne de to målgruppestørrelser. De to procenttal er med 95% sikkerhed forskellige, hvis forskellen p1( 1 p1) N1 n1 p2( 1 p2) N2 n2 mellem dem overskrider tallet: 196, n1 1 N1 1 n2 1 N

70 Stikprøveusikkerhed (2) Stikprøve størrelse 5% eller 95% 1% eller 9% 15% eller 85% 2% eller 8% 25% eller 75% 3% eller 7% 35% eller 65% 4% eller 6% 45% eller 55% 5% 5 6 8,3 9,9 11, ,7 13,2 13,6 13,8 13,9 75 4,9 6,8 8,1 9,1 9,8 1,4 1,8 11,1 11,3 11,3 1 4,3 5,9 7 7,8 8,5 8,9 9,3 9,6 9,8 9,8 15 3,5 4,8 5,7 6,4 6,9 7,3 7,6 7, ,2 4,9 5,5 6 6,4 6,6 6,8 6,9 6,9 25 2,7 3,7 4,4 5 5,4 5,7 5,9 6,1 6,2 6,2 3 2,5 3,4 4 4,5 4,9 5,2 5,4 5,5 5,6 5,7 4 2,1 2,9 3,5 3,9 4,2 4,5 4,7 4,8 4,9 4,9 5 1,9 2,6 3,1 3,5 3,8 4 4,2 4,3 4,4 4,4 6 1,7 2,4 2,9 3,2 3,5 3,7 3,8 3, ,6 2,2 2,7 3 3,2 3,4 3,5 3,6 3,7 3,7 8 1,5 2,1 2,5 2,8 3 3,2 3,3 3,4 3,5 3,5 9 1,4 2 2,3 2,6 2,8 3 3,1 3,2 3,3 3,3 1. 1,4 1,9 2,2 2,5 2, ,1 3, ,2 1,7 2 2,3 2,5 2,6 2,7 2,8 2,8 2,8 25