reglerne en smule, så muligheden for refusion kommer igen. Men kun i de retssager, der anlægges af SKAT.



Relaterede dokumenter
Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Ændring af BoligJobordningen

Servicefradrag. Ydelser dækket af servicefradraget. Udskrift af Servicefradrag Side 1 af 6

Bekendtgørelse om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag

Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet

Arbejdet skal stå på listen med ydelser, der giver servicefradrag. Det skal være udført mellem den 1. juni 2011 og 31. december 2012.

siering. Banker og pengeinstitutter har lidt store tab på udlån under krisen, og er derfor blevet mere forsigtige.

Håndværkerfradrag (servicefradrag)

- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel

fordi de ikke har været opmærksomme på, hvad der fx er repræsentation og hvad der er reklame.

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste

FRADRAG FOR HÅNDVÆRKERUDGIFTER. SKAT har desuden sammenfattet de forhold, man skal være opmærksom på i følgende 4 trin:

TimeTax NYHEDSBREV 41/

AFGIFTER. NOGET BLIVER BILLIGERE OG EN DEL BLIVER DYRERE.

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder

Information MILLIARDER GÅR OP I RØG MILLIONER TILBAGE I MOMS. Nr. 52 December Side 4. Side 6. Side 7

Vennetjenester og sort arbejde

nye regler for, hvem der kan få tilskud

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Information SKAT HAR UDPEGET DE OMRÅDER, DER VIL NYDE SÆRLIG OPMÆRK- SOMHED I VIRKSOMHEDER FÅR ET SÆRLIGT BESØG. Nr. 57 Marts 2012.

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

HALSNÆS BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502

Ny BoligJobordning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Mere retssikkerhed på skatteområdet Retssikkerhedspakke II

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder


Beskatning af foreningsaktiviteter

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

Bekendtgørelse om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om hjemmeservice

L 208 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om hjemmeservice.

Skat Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner

Skattemæssig omgørelse

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Ny grøn Bolig-Job-ordning

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SKATTEFRI REJSE 2014

Forældrekøb økonomi og skat

Cirkulært nr. 461/ Erhvervsforhold

Kørselsrefusioner i idrætsforeninger

Beskatning af fri avis

Forældrekøb økonomi og skat

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

Skat Personaleforeninger.

Fleksible lønpakker. Skat 2015

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

Hævninger fra udenlandske konti

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefælden klapper for pensionister med bopæl i udlandet og sommerhus i Danmark.

Skat af børns lommepenge

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2016

Fleksible lønpakker Skat Tax

Personaleforeninger Skat Tax

Aktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet.

Salg af det udenlandske sommerhus

SURVEY. Årsregnskaberne Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen.

Varebiler på gule plader

Magnus:Skat Nyheder og vejledning til version 1.00

Personalesommerhuse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 20. maj Spørgsmål er stillet efter ønske fra Colette Brix (DF).

rimeligt på og de fik fokuseret virksomheden. Og dermed blev der netop fokus på

Samarbejdserklæring til borgerne

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Fleksible lønpakker. Skat 2016

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2017

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Idrætsklubber, frivillige og skat

I nærværende nyhedsbrev har vi valgt at informere om en række højaktuelle emner:

Gaver til velgørende foreninger

SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Satser for Skatte- og Økonomiudvalget. December Udgifter som dokumenteres ved bilag

Retssikkerhedspakke III

Personaleforeninger. Skat 2016

Sort arbejde eller vennetjeneste?

Teknisk gennemgang af Strategi for vækst gennem deleøkonomi på Skatteministeriets område

Gallup til Berlingske om Kandidattest

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Nye regler for folkepensionister

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.

Det nye Skatteministerium

Rådighed over selskabets sommerhus

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Transkript:

Information Nr. 55 September 2011 Side 2 JOBBOLIGPLANEN Kært barn har mange navne. Servicefradrag er et af dem det giver fradrag for lønudgifter til både håndværkere, vinduespudsere og børnepassere. Læs om mulighederne og reglerne. SKAT VINDER 4 AF 5 SKATTESAGER OG DET ER DYRT AT TAGE KAMPEN Side 5 GRUPPESØGSMÅL MOD STATEN For netop to år siden gik Danmark over til digital tinglysning. Og det gik som bekendt ikke så godt. Ventetiden voksede og det kostede penge. Nu er der anlagt sag som såkaldt gruppesøgsmål. Det er bedst at være en privatperson, hvis man kommer op at toppes med SKAT. I hvert fald, hvis det ender med en retssag. Så kan den private skatteyder nemlig få dækket alle sine omkostninger til advokaten, hvis retten skønner det. Enhver form for selskab eller fond har ikke den mulighed: de må nøjes med at trække udgifterne til advokat og revisor fra i skat. Også selv om virksomhederne vinder sagen. Sådan har det været siden 2009, hvor skattereformen fratog virksomhederne muligheden for at få refunderet sagsomkostningerne. Regeringen vil nu ændre reglerne en smule, så muligheden for refusion kommer igen. Men kun i de retssager, der anlægges af SKAT. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, peger flere på. Skatteministeren peger på, at ændringen i 2009 var med til at finansiere lavere skat på arbejdsindkomst, og mener, at ændringen ikke går ud over retssikkerheden. Læs mere side 4 Side 7 SVÆRT FOR UDLANDSDANSKERE SKAT interesserer sig vældigt for danskere, der arbejder i udlandet, men af og til besøger Danmark. Det er rigtig svært at slippe for at betale dansk skat og nu skærper SKAT kursen.

september 2011 SIDE 2 JOBBOLIGPLANEN SERVICEFRADRAG, HÅNDVÆRKERFRADRAG, BOLIGFRADRAG. KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE. DE DÆKKER OVER DET SAMME: MANGE TING I BOLIGEN ER BLEVET LIDT BILLIGERE. MEN KUN FOR PRIVATE. Tilskud til børnepasning. Tilskud til au pair en. Håndværkere til nedsat timepris. Flere timer i havemanden for de samme penge. Det lyder næsten for godt til at være sandt og helt rigtigt er det heller ikke. Den nye serviceordning er et fradrag i indkomsten, så der skal lægges penge ud og penge på bordet for at drage nytte af ordningen. Og så skal der naturligvis være en skattepligtig indtægt at foretage et fradrag i. Men ellers er det godt nok: Det er blevet lidt billigere at få udført en lang række opgaver i hjemmet. Målet er at skaffe flere i arbejde og på den måde få skubbet gang i den danske økonomi. Samt at hjælpe danskerne til at få lavet arbejde i hjemmet, som måske ellers først ville være sat i gang senere eller slet ikke. Samt med finansminister Claus Hjorth Frederiksens ord i aviserne: At gøre sort arbejde til hvidt arbejde. Hver person i en husstand kan trække op til 15.000 kr. fra om året. På den måde sparer man op til 5.000 kr. i skat. Ordningen gælder i 2011, 2012 og 2013. Her gennemgår vi reglerne Den første regel er, at servicefradraget kun gælder service og vedligeholdelse på den faste bopæl. Fritidshuset er kun omfattet, hvis det lovligt bruges til helårsbeboelse. Til gengæld kan alle voksne i husstanden få fradraget på op til 15.000 kr., hvis de betaler deres del af arbejdet. En husstand med to voksne og en hjemmeboende datter, der fylder 18 inden udgangen af 2011, kan altså opnå fradrag på i alt 45.000 kr. i 2011. Hvis datteren først fylder 18 inden udgangen af 2013 og stadig bor hjemme kan det tredobbelte fradrag først opnås i 2013. MEN: Det kræver altså, at datteren selv betaler sin del af renoveringen af badeværelset eller hvad der nu står på ønskesedlen. En husstand på fem voksne kan opnå fradrag på i alt 75.000 kr. i hvert af de tre år og samlet en reel skattebesparelse på 25.000 kr. hver år. Aldrig kontant Loven kræver, at der betales med betalingskort eller ved overførsel via bank eller netbank. Kontant betaling gælder ikke. Det kan man gætte skyldes, at SKAT vil undgå, at der bruges sorte penge som egenbetalingen i serviceordningen. Hvis flere skal nyde godt af fradraget må man altså også gå ud fra, at de hver for sig skal betale med deres eget betalingskort. Ægtefæller og samboende kan dog godt dele fradraget og det er ikke afgørende, hvilken navn der står på fakturaen, ligesom der ikke kræves flere fakturaer. Det skal blot dokumenteres, at den enkelte har betalt sin del.

september 2011 SIDE 3 Leverandøren kan både være en virksomhed og en privatperson. Det er et krav, at virksomheden i så fald skal være momsregistreret og at privatpersonen skal være fyldt 18 år og have almindelig skattepligt. Uden regning? Det går selvsagt kun med regning. Hvis det er en virksomhed, der udfører arbejdet, skal den lave en normal faktura, hvor arbejdslønnen er specificeret. En privatperson, der udfører arbejdet, skal udfylde en særlig serviceerklæring, som kan hentes på nettet på adressen skat.dk/servicefradrag. For at få servicefradraget for 2011 skal du indtaste oplysningerne om din udgift på skat.dk/tastselv. Det kan du gøre fra slutningen af 2011. Dokumentationen skal ikke sendes ind til SKAT, men SKAT kan bede om at se den i tre år efter indkomstårets udløb. Enorme forventninger og en kæmperegning til staten Håndværkerne forventer sig meget af det nye servicefradrag, men eksperter frygter, at det bliver dyrere end forventet. Hvis det sker, skal vi nok finde pengene, lover finansministeren. Halvdelen af danskerne vil bruge den nye serviceordning. Det viser i hvert fald en undersøgelse, som Rambøll Jyllands-Posten foretog i sommer. Ud af 1.031 adspurgte voksne danskere svarer 48,7 procent, at de vil gøre brug af fradraget. Det vækker glæde og bekymring. Et regnestykke under serviceordningen kan se sådan ud: En tømrer hyres til at foretage ombygninger for i alt 70.000 kr. 25.000 kr. går til materialer og skal betales fuldt ud uden nogen fradrag Arbejdslønnen på 45.000 kr. udløser et tilskud på cirka en 1/3 beregnet på en gennemsnitlig skatteprocent Dermed udgør tilskuddet ca. 15.000 kr., som er maksimum. Udgifter til arbejdsløn udover 45.000 kr. giver ikke fradrag. Tilskuddet gives som et skattefradrag, når selvangivelsen ændres på SKAT.dk/tastselv De glade er fortrinsvis håndværkerne og deres organisationer, som har presset på for at få ordningen gennemført. Glad er også finansministeren: Jeg håber da, at fradraget bliver en rigtig stor succes. Formålet er at gøre sort arbejde til hvidt arbejde, og jo mere det sker, jo gladere skal jeg blive, siger Claus Hjort Frederiksen til Jyllands-Posten. Han mener, at det er en en rimelig god forretning at gøre sort arbejde hvidt. Regeringen forventer en udgift på 1,7 mia. kr. årligt, og det tal bygger på en forventning om, at en ud af otte husstande vil udnytte fradraget fuldt ud. De bekymrede findes hos økonomerne, som mener, at ordningen kan blive meget dyr for samfundet. Til Berlingske siger fx Danske Banks cheføkonom Steen Bocian: Reelt er der ikke noget loft over, hvor dyr ordningen kan blive. Banken har regnet ud, at hvis alle danskere over 18 benytter sig af ordningen, vil den koste staten 21 mia. kroner. Steen Bocian mener, at mange nok vil bruge fradraget i forbindelse med arbejde, som de skulle have udført under alle omstændigheder. Det betyder, at det hele ikke kan anses som sort arbejde, der fremover bliver hvidt. Samtidig er skattesystemet igen blevet en tand mere kompliceret. Service og vedligeholdelse dækket af servicefradrag Service i hjemmet (udført af en virksomhed eller privatperson) Almindelig rengøring ( Vask og aftørring af flader i boligen, Rengøring af toilet og bad, Støvsugning, gulvvask og boning, Opvask, tøjvask og strygning, Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner med mere ) Vinduespudsning ( Indvendig / Udvendig ) Børnepasning ( Børnepasning i hjemmet / Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter ) Almindeligt havearbejde ( Græsslåning / Hækkeklipning / Lugning / Beskæring af buske og træer / Snerydning ) Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger (udført af en virksomhed) Boligens ydre rammer ( Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb / Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas / Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre med mere / Reparation, maling og isolering af ydervægge / Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede / Fornyelse eller etablering af dræn / Radonsikring / Installation af solfangere og solceller ) Boligens indre rammer ( Reparation eller fornyelse af køkken og bad / Gulvarbejder / Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer / Installation eller forbedring af ventilation / Installation eller forbedring af afløbsinstallationer / Reparation eller udskiftning af vandinstallationer / Reparation eller fornyelse af elinstallationer / Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg / Reparation, installation eller udskiftning af biokedelanlæg / Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg / Udskiftning eller reparation af fjernvarmeenheder / Installation af varmepumper (herunder jordvarmepumper), der ikke kan køle / Maler- og tapetserarbejde ) Vedligeholdelsesydelserne er uddybet på en separat liste, som du kan finde på skat. dk/servicefradrag.

september 2011 SIDE 4 SKAT BRUGER FORMUER PÅ ADVOKATER MEN DU KAN IKKE TRÆKKE UDGIFTERNE FRA ET PROBLEM FOR RETSSIKKERHEDEN, SIGER ADVOKATERNE. Skattevæsenet bruger flere og flere penge på at føre retssager mod virksomhederne. Siden 2004 er SKATs udgifter til ekstern advokatbistand bare steget. I 2004 brugte SKAT 51 mio. kr. I 2010 brugte SKAT knap 82 mio. kr., omregnet til sammenlignelige 2010-priser, i forbindelse med retssager. Det svarer til en stigning på over 50 pct. på blot seks år. Samtidig kan virksomhederne ikke længere få dækket deres omkostninger til advokater ved retssagerne mod SKAT heller ikke, hvis virksomhederne vinder retssagen. De kan kun trække omkostningen til advokaterne fra i skatten. Muligheden for at få refunderet sagsomkostningerne forsvandt med skattereformen i 2009. Det kan svække retssikkerheden, mener den borgerlige tænketank Cepos: Det skaber en massiv ubalance og er et stort retssikkerhedsmæssigt problem, når man fjernet selskabernes mulighed for at gå godtgjort udgifter til sagkyndig bistand samtidig med at Skatteministeriet øger deres brug af Kammeradvokaten. Med den ene hånd opruster de deres egne juridiske kompetencer, mens de med den anden hånd lægger sten i vejen for, at selskaber kan få den fornødne bistand, siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent i Cepos til dagbladet Politiken. Kammeradvokaten er betegnelsen for statens advokat. Det er et privat advokatkontor, som blot har staten som fast klient. Betaler for reformen Skatteminister Peter Christensen, Venstre, er ikke enig. Men han kan godt forstå, at virksomhederne ønsker sig tilbage til tiden før ændringen af ordningen, siger han til Politiken. Ændringen af ordningen var med til at finansiere lavere skat på arbejdsindkomst i forbindelse med Skattereform 2.0, og vi mener fortsat, at ændringen ikke går ud over retssikkerheden, siger skatteministeren. Lille ny ændring Regeringen vil dog bløde lidt op på reglerne. Man vil indføre en omkostningsdækning igen men kun for de retssager, der rejses af SKAT. En virksomhed, der føler sig forkert behandlet af SKAT, skal altså selv betale alle omkostninger til en eventuel retssag også selv om det i sidste ende viser sig, at de får medhold i retten. Regeringens begrundelse for at afskaffe ordningen med omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde var, at ordningen blev misbrugt og belastede klagesystemet unødigt. CEPOS undersøgelser viser dog, at der ikke er statistisk belæg for påstandene og dermed for ordningens afskaffelse. Skat kan ikke oplyse, hvorfor udgifterne til retssager og til Kammeradvokaten er øget. Dertil spiller for mange faktorer ind, oplyser SKAT til Politiken. Det er øjensynlig både en ny klagestruktur, flere større sager med internationale virksomheder og flere sager generelt.

september 2011 SIDE 5 TINGLYSNINGEN GIK GALT - NU KOMMER RETSSAGEN GRUPPESØGSMÅL MOD STATEN EFTER DEN DIGITALE TINGLYSNING For to år siden, den 8. september 2009, gik Danmark over til digital tinglysning. Og det gik som bekendt ikke så godt. Af kritikerne blev det kaldt fatal tinglysning. Målet var at gøre tinglysningen i forbindelse med bolighandel og lånekonvertering hurtigere. Før digitaliseringen tog det i gennemsnit ti dage. Efter digitaliseringen gik der 16 måneder, før man nåede ned på ti dage. I den periode var der mange, der led tab ved køb eller salg eller omkonvertering af lån. Nu har en kreds af utilfredse indgivet stævning mod Domstolsstyrelsen altså staten. Det sker ved et såkaldt gruppesøgsmål. Det indebærer, at alle, der har lidt tab, kan deltage i sagen. I april bevilligede Civilstyrelsen fri proces til de mange tusinde boligejere og bolig- handlende, som kom i klemme i forbindelse med den fatale lancering. For at deltage i gruppesøgsmålet skal følgende være opfyldt: Man skal have købt eller solgt bolig eller konverteret lån i perioden 1. august 2009 31. december 2010. Det skal have taget mere end 10 dage at få gennemført tinglysningen (fra det tidspunkt sagen er sendt til tinglysning, og til selve tinglysningsattesten foreligger). Har tinglysningen taget længere tid, vil man have lidt et tab. Jo længere tiden er, des større er tabet. Læs mere på www.gruppesøgsmål.nu. Gruppesøgsmål.nu er alene grupperepræsentant for de borgere, der har handlet bolig eller som har omprioriteret og som har lidt tab i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning. Sager vedr. tinglysning af landbrugs- og erhvervsejendomme m.v. håndteres af Danske Advokater. TIPS TIL EN SIKKER TELEFON Sikkerhed på smartphones I England hackede et dagblad mobiltelefonerne hos kendte og kongelige. Herhjemme har aviser hen over sommeren vist pædagogiske eksempler på, at det samme kunne ske her; fx at statens telefoner meget nemt kan hackes. I mange virksomheder er der adgang til centrale servere gennem medarbejdernes smartphones, som på mange områder kan det samme som en bærbar PC. De fleste har forhåbentlig optimeret sikkerheden på PC erne men måske er smartphones farligere. IT- og Telestyrelsen har formuleret nogle praktiske råd, som kan sikre den mobile enhed og dermed reducere risikoen for, at telefonen kan misbruges, hvis den bliver tabt, eller bliver syg af en virus, som kan smitte resten af firmaets it-struktur. Anvend adgangskoder Aktiver kryptering Hold styresystemet på din smartphone opdateret Installer kun applikationer du har tillid til Aktiver mulighed for at fjernslette alt indhold Lås SIM-kortet til telefonen Sluk for Bluetooth, når det ikke benyttes På Wi-Fi, vær sikker på, at det trådløse net er krypteret Brug antivirus Læs mere på http://borger.itst.dk/sikkerhed

september 2011 SIDE 6 moms og bærbar En arbejds-pc er ikke bare en arbejds- PC, hvis man spørger SKAT. Sådan en kan jo også bruges privat. Det betyder noget for virksomhedens beregning af moms. Landsskatteretten mener, at når en virksomhed indkøber en PC til en medarbejder, så skal der ske en begrænsning af momsfradraget, hvis denne PC også bruges privat. Det betyder, at der så skal foretages en skønsmæssig begrænsning af momsfradraget. Det er særlig relevant for medarbejdere, der bliver beskattet efter multimedieordningen. I en konkret sag har Landsskatteretten godkendt, at selskabets fradragsret i forbindelse med flere bærbare PC er kun skulle begrænses med 1,25 procent. Begrundelsen var, at selskabet selv havde foretaget en skønsmæssig begrænsning, fordi medarbejderen også kunne bruge PC en privat. Derfor fik skattevæsenet ikke ret i, at fradraget skulle begrænses med 15 procent. digitale regnskaber middel mod fusk Stikprøverne bliver afløst af automatik. Så kort kan man udtrykke forskellen mellem den gammeldags måde at levere selvangivelsen på og den nye. Fremover skal regnskaberne fra virksomheder afleveres digitalt i et særligt format. Det er denne digitalisering, der gør det muligt for SKAT at afsløre en række ulovligheder, fx alle ulovlige aktionærlån, overtrædelser af bogføringsloven og regnskabslovgivningen og de særlige forbehold, som revisor skal tage, hvis der er så store fejl og mangler, at der kan være usikkerhed om den fortsatte drift af virksomheden. Det forudsætter blot, at revisor faktisk har fundet problemer og har gjort opmærksom på det i sin erklæring i årsrapporten. Spænding Efter skandalen med digitalisering af tinglysningen er der spænding om de digitale regnskaber. Ikke mindst blandt revisorerne, som dog forventer færre problemer denne gang. De digitale regnskaber indføres i et langsommere tempo, hvor virksomheder i klasse B skal indberette digitalt som de første. Det gælder, hvis deres regnskabsår afsluttes efter 31. januar 2011. Oprindeligt var skæringsdagen sat til årsskiftet, men Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har flyttet skæringsdagen efter ønske fra bl.a. revisorerne. Dansk Revision anbefaler, at virksomhederne foretager et konkret og velbegrundet skøn over det passende momsfradrag, når en PC også kan anvendes privat. Det kan være forskellen mellem en fradrag på 1,25 og 15 procent. kapitalafkastsats halveret SKAT har lavet en markant ændring på et lille, men for mange vigtigt punkt. Den såkaldte kapitalafkastsats for indkomståret 2011 er beregnet til 2 procent. Det er en halvering i forhold til tidligere år, hvor satsen var 4 procent. Skatteministeriet har simpelthen lavet en fejl tidligere og den er så nu rettet. SKAT har lavet fejlen helt tilbage fra 2000 og vil genoptage beregningen siden da, dog sådan, at man kun retter, hvor fejlen har været til ugunst for skatteyderen. De skatteydere, der har haft fordel af fejlen, vil ikke blive berørt. Kapitalafkastsatsen er den gennemsnitlige effektive obligationsrente for årets første seks måneder nedrundet til nærmeste hele antal. Satsen benyttes bl.a. til udregning af kapitalafkast ved anvendelse af virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, ligesom den indgår, når der skal beregnes goodwill.

september 2011 SIDE 7 STRAMMERE SKATTEREGLER FOR UDLANDSDANSKERE Der er mange, der har oplevet det: en partileders mand, en professionel golfspiller og senest en fotomodel: SKAT interesserer sig vældigt for danskere, der arbejder i udlandet, men af og til besøger Danmark. Det ER svært at slippe for at betale dansk skat. Skattefælden klapper hurtigt og et svar fra Skatterådet tyder på, at den nu klapper endnu hurtigere og hårdere end tidligere. Det kan blot være enkelte emails eller telefonopringninger under en ferie i Danmark, der udløser skattepligt i Danmark, viser et nyt bindende svar fra Skatterådet. Svaret er givet til en dansker, som ejer og driver to virk- somheder i udlandet. Han har selv oplyst til Skatterådet, at de to virksomheder er hans livsværk og at arbejdet med dem tager stort set al hans tid. Derfor har Skatterådet i sit svar til ham skrevet, at der indtræder fuld dansk skattepligt, hvis han tager til Danmark, fx for at besøge børnebørnene, og i den forbindelse udfører bare mindre arbejdsopgaver. Afgørelsen har især betydning for hovedaktionærer, erhvervsdrivende og lønmodtagere med mere omfattende arbejdsopgaver end en almindelig lønmodtager og især, hvis der står en bolig til rådighed i Danmark. skat på kunst? Skat på motion? Ny vejledning for personaleforeninger SKAT har udgivet en ny vejledning om beskatning af aktiviteterne og medlemmerne af personaleforeninger i virksomhederne. Det skyldes de nye regler om beskatning af mindre personalegoder. Vejledningen slår fast, at alle indtægter, også i form af naturalier, er skattepligtig indkomst. Principielt er enhver udlodning/ uddeling fra en forening skattepligtig for modtageren. Det gælder uanset, om der er tale om uddeling af penge eller naturalier. Og så er der en masse undtagelser, som bl.a. gælder personaleforeninger, som er undtaget, hvis bl.a. disse krav er opfyldt: Arbejdsgiveren må ikke have direkte væsentlig indflydelse i foreningen. Arbejdsgiveren giver et tilskud på maksimalt 1.500 kr. pr. medarbejder om året og medarbejderen betaler selv et tilsvarende beløb. Aktiviteterne kan anses for at være ydet som led i sædvanlig personalepleje eller som en del af et firmaarrangement. Læs mere: Vejledningen kan findes på www.skat.dk. Problemerne med beskatning af personaleforeninger generelt og især kunstforeninger og idrætsforeninger i virksomhederne blev omtalt i Dansk Revision Information #53, der udkom i marts 2011. Bladet kan også findes på www.danskrevision.dk. pas på mail fra skat Igen i år kan der lande en falsk e-mail fra SKAT i indbakken. Mailen opfordrer modtageren til at indtaste oplysninger om kreditkort. Ellers kan SKAT ikke betale penge tilbage i SKAT, står der i mailen, som også rummer et link til et netside, som kan se rigtig ud, for den bruger bl.a. SKATs logo. Men teksten er på engelsk og siden er falsk. Mailen er selvfølgelig ikke fra SKAT, da vi kommunikerer med borgerne gennem deres skattemappe, og overskydende skat går direkte ind på borgerens NemKonto. Vi opfordrer modtagerne af disse e-mails til at slette dem uden at klikke ind på linket. Der er os bekendt ikke nogen borgere eller virksomheder, som er blevet snydt af e-mailen, siger udviklingsdirektør Preben Kristiansen i SKAT.

september 2011 SIDE 8 Frister for betaling af skat og moms i 2011 A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, store virksomheder August 2011 31. august 2011 November 2011 30. november 2011 September 2011 30. september 2011 December 2011 30. december 2011 Oktober 2011 31. oktober 2011 A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, små og mellemstore virksomheder August 2011 12. september 2011 November 2011 12. december 2011 September 2011 10. oktober 2011 December 2011 17. januar 2012 Oktober 2011 10. november 2011 Moms, store virksomheder (månedlig afregning) August 2011 26. september 2011 November 2011 27. december 2011 September 2011 25. oktober 2011 December 2011 25. januar 2012 Oktober 2011 26. november 2011 Moms, mellemstore og nyregistrerede virksomheder (kvartalsvis afregning) 2. kvartal 2011 17. august 2011 4. kvartal 2011 10. februar 2012 3. kvartal 2011 10. november 2011 Moms, små virksomheder (halvårlig afregning) 1. september 2011 befordringsfradrag i 2011 Skatterådet har fastsat satserne for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for 2011. Befordringsfradrag 0-24 km pr. dag mellem hjem og arbejde: 0 kr. Fra 24 og op til 100 km pr. dag: 2,00 kr. pr. km Fra 100 km og mere pr. dag: 1,00 kr. pr. km Befordringsfradrag gives til de personer, der selv betaler transport mellem hjem og arbejde, eller som alternativ til skattefri befordringsgodtgørelse. Skattefri befordringsgodtgørelse Op til 20.000 kørte kilometer: Kørsel ud over de 20.000 kilometer: Egen cykel, knallert, 45-knallert eller scooter: Befordringsgodtgørelse gives til de personer, der kører erhvervsmæssigt i eget køretøj, og hvor arbejdsgiveren fører kontrol hermed. Redaktion: Bjarne Jakobsen (Ansvarshavende) og Carsten Rosenvinge, Dansk Revision; Anders Krarup, Krarup Kommunikation & Kompagni ApS, tlf. 4016 8866 Design: Tingkov Design, Tlf. 4123 3934 Tryk: Handy-Print A/S, Skive Oplag: 9.700 ISSN: 1397-7105 Udgiver: Dansk Revision A/S, Rådhustorvet 1, 3520 Farum, Tlf. 4435 6100 3,67 kr. pr. km 2,00 kr. pr. km 0,49 kr. pr. km Bladet kan frit citeres med kildeangivelse. Informationer, der er tilgængelige i denne publikation, er udarbejdet i generelle vendinger med det formål at tilbyde brugeren generel information. Informationerne dækker ikke specifikke situationer og bør ikke benyttes uden professionel rådgivning. Dansk Revision påtager sig ikke tab foranlediget af en gennemført handling, eller undladelse af en handling, på baggrund af informationerne i denne publikation. HER ER DANSK REVISION Aalborg Sofiendalsvej 85, 9200 Aalborg SV T: 9818 3344 / e: aalborg@danskrevision.dk Esbjerg Smedevej 33, 6710 Esbjerg V T: 7515 1733 / e: esbjerg@danskrevision.dk Frederikssund Havnegade 2-4, Postboks 48, 3600 Frederikssund T: 4731 7000 / e: frederikssund@danskrevision.dk Hadsten Vesselbjergvej 3, 8370 Hadsten T: 8698 3455 / e: hadsten@danskrevision.dk Hadsund Aalborgvej 51, 9560 Hadsund T: 9857 3944 / e: mariagerfjord@danskrevision.dk Hjørring Vandværksvej 10, 9800 Hjørring T: 9892 8111 / e: hjoerring@danskrevision.dk Holbæk Gl. Ringstedvej 61, 4300 Holbæk T: 5945 4800 / e: holbaek@danskrevision.dk Kalundborg Banegårdspladsen 1, 2. sal, 4400 Kalundborg t: 5956 3543 / e: kalundborg@danskrevision.dk Kolding Kokholm 3A, 2. sal, 6000 Kolding T: 7555 3211 / e: kolding@danskrevision.dk Korsør Jens Baggesens Gade 35, 4220 Korsør T: 5837 3424 / e: korsoer@danskrevision.dk nykøbing F Toldbodgade 11, 4800 Nykøbing Falster T: 5485 1133 / e: info@lourevision.dk nykøbing Sj. Svanestræde 9, 4500 Nykøbing Sj. T: 5945 4800 / e: odsherred@danskrevision.dk Odder Torvet 10, 8300 Odder T: 8654 1544 / e: odder@danskrevision.dk Odense Hjallesevej 126, 5230 Odense M T: 6613 0730 / e: hunderup@danskrevision.dk Langelinie 79, 5230 Odense M T: 6613 0331 / e: odense@dansk revision.dk Randers Tronholmen 5, P.O. Boks 199, 8960 Randers SØ T: 8912 5000 / e: randers@danskrevision.dk Roskilde Ny Østergade 11, 4., 4000 Roskilde T: 4453 7744 / e: roskilde@danskrevision.dk Silkeborg Hagemannsvej 4, 8600 Silkeborg T: 8682 9922 / e: silkeborg@ danskrevision.dk Skive Resenvej 79, 7800 Skive T: 9752 5411 / e: skive@danskrevision.dk Slagelse Tjørne Allé 2, 4200 Slagelse T: 5858 1800 / e: slagelse@danskrevision.dk Sorø Feldskovvej 9, 4180 Sorø T: 5858 1800 / e: soroe@danskrevision.dk svendborg Norgesvej 2, 5700 Svendborg T: 6220 1818 / e: svendborg@danskrevision.dk Sønderborg Grundtvigs Allé 196, 6400 Sønderborg T: 7442 8498 / e: soenderborg@danskrevision.dk tølløse Tølløsevej 52, 4340 Tølløse T: 4074 7468 / e: toelloese@danskrevision.dk tønder Alexandrinevej 1, 6270 Tønder T: 7472 3737 / E: toender@danskrevision.dk Viborg Agerlandsvej 16, 8800 Viborg T: 8725 5300 / e: viborg@ danskrevision.dk Århus Tomsagervej 2, 8230 Åbyhøj T: 8936 1212 / e: aarhus@danskrevision.dk