Grundlovsforeningen Dansk Kultur



Relaterede dokumenter
Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR

Vedtægter for Loddenhøj Jollelaug

Vedtægter for støtteforeningen Selam Støtteforening. 1. Foreningens navn og hjemsted

Vedtægter. for. Frederikshavn Træskibslaug.

Vedtægter for Danske Populær Autorer

Vedr. Forslag til vedtægtsændringer

Vedtægter for Coronet Club Danmark / 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter 2018 NAVN OG HJEMSTED FORMÅL MEDLEMSKAB KONTINGENT

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

VEDTÆGTER FOR NIVÅ TURSEJLERE. FORENINGEN STIFTET. DEN 11. JANUAR 1994 Medlem af Dansk Sejlunion

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

Vedtægter for DTU Dancing

Dragør Bådelaug. Vedtægt 2015

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Foreningsvedtægt. Foreningens navn, formål og hjemsted. Foreningens navn er Faaborg-Midtfyn Lokalradio (herefter benævnt Foreningen).

VEDTÆGTER. for. Foreningen. Dansk Lastbil Nostalgi (note 1)

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for. Fakse Ladeplads Sejlklub. Side 1 af 6

Foreningsvedtægt. Foreningens navn, formål og hjemsted

Vedtægter per 9. april 2016 VEDTÆGTER

VEDTÆGTER FOR HELSINGØR SEJLKLUB

Vedtægter for foreningen DALEN

Vedtægter for Kom og Dans Roskilde

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Stk Formål. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5. Stk. 6 Stk.

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

Vedtægter for Støtteforeningen for Sæby Svømmebad i Sæby

Vedr. Forslag til vedtægtsændringer

Gyldig fra: 07. november /6

Vedtægter for Landsforeningen Skolens Venner samt lokalforeninger under Skolens Venner.

Vedtægter for AARHUS LYSTFISKERFORENING Stiftet 1935.

Foreningens adresse er: Stationen, Hovedgaden 4, 8961 Allingåbro. (slettes: Rougsø Kommune, Århus Amt.)

Vedtægter for ADOPTEREDE 30+

1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

DANSK FOLKEBÅDSKLUB KLUBBENS LOVE

Ændringsforslag: Vedtægter for Åbyskov Forsamlingshus. uændret. uændret. Ændringsforslag: udlades.

Foreningens navn er "HAVEBYEN PRÆSTEVANGEN". Dens hjemsted er Københavns Kommune.

1: Navn og hjemsted. 2. Formål

Dansk Tera Klub Vedtægter version 3.0. Vedtægter. For Dansk Tera klub

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

Vedtægter for Hellerup Fægte-Klub

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtægter for Jægerspris Sejlklub gældende fra 24. oktober 2012

VEDTÆGTER for foreningen 3PDK

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

FORENINGSVEDTÆGTER. for. Eskov Strandpark

Vedtægter for Blovstrød Løverne

Vedtægter for LMC- T.E.C. Klub Danmark 2018

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter for Ry Cycle Club

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

Forslået ændringer af vedtægterne for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Godkendt på bestyrelsesmøde Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Vedtægter. for. Højbyens beboer- og grundejerforening. Foreningens navn er Højbyens beboer- og grundejerforening.

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969.

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Navn og hjemsted. 1. Foreningen Øresund Klubfodbold, der har hjemsted i Københavns Kommune, er stiftet 11/9-1997

Vedtægter for Aalborg Goju-Ryu Karate Skole

FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER FOR HELSINGØR SEJLKLUB

Vedtægter. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens.

Vedtægter for Nysted Bådelaug

Vedtægter for Team Haderslev KFUM

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A.

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

VEDTÆGTER FOR SEJLKLUBBEN EBELTOFT VIG

Vedtægter for Motionsklubben Amager

Vedtægter for FodboldHoldet Herning.

Vedtægter for Varde Svømmeklub

Vedtægter for Borup Kino

Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker

Forslag til nye Vedtægter

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum

Politihistorisk Forenings generalforsamling den 28. februar 2017

Vedtægter. for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A.

Vedtægter for KILDEMOSENS BOLDKLUB. Februar 2013

NLP Foreningen i Danmark vedtægter

VEDTÆGTER. for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Stk. 1. Selskabets navn er Broholmerselskabet (herefter kaldt Selskabet). Selskabet er stiftet

Vedtægter for VK Heden anno 2015

Vedtægter for REE Golfklub.

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Jyderup

Klubbens navn er: Mariager Sejlklub Dens hjemsted er: Fjordgade 11, 9550 Mariager

VEDTÆGTER for Ikast Biografforening

VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn.

Vedtægter for KFA Kampsport for alle

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Love og vedtægter for Grundejerforeningen Pedersminde 2017

Vedtægter for Vemmetofte Kloster Lejer- og fjernvarmeforening

Bueskyttelauget VIKING

Vedtægter for Organisation for Digitalt Design Studerende (ODDS) Ved Aarhus Universitet

Transkript:

Grundlovsforeningen Dansk Kultur CVR nr. 21 95 66 00 www.danskkultur.dk www.islaminfo.dk 15. marts 2015 Formandens årsberetning på generalforsamlingen i marts 2015 Hændelsesforløbet siden sidste, lovlige generalforsamling i 2013 På generalforsamlingen i 2013 blev følgende valgt som nye bestyrelsesmedlemmer: Jan Bjerregaard, Bramming. Geoffrey Cain, Hellerup. Poul Leo Nielsen, Skjern. Jørn Stouenberg, Trige. Bestyrelsen bestod derefter af de fire ovennævnte samt: Axel Artke, Vejle. Niels Erik Søndergård, Odense. Til revisor genvalgtes Hans Peter Rasmussen, Sønderborg. På det efterfølgende konstitueringsmøde udpegede bestyrelsen: Axel Artke til formand. Niels Erik Søndergård til sekretær og næstformand. Jan Bjerregaard til kasserer. En måned senere besluttede de øvrige bestyrelsesmedlemmer at ekskludere Axel Artke. Som begrundelse blev givet, at de manglede tillid til ham - hvad der ikke er en gyldig eksklusionsgrund ifølge vedtægternes 3, stk. 5. Kun en måned tidligere var et forslag om at ekskludere ham blevet nedstemt på generalforsamlingen, hvad der viser, at han havde medlemmernes tillid. Bestyrelsesmedlemmerne handlede med andre ord i strid med medlemmernes vilje. Eksklusionsbeslutningen blev truffet på et møde, der ikke var et ekstraordinært bestyrelsesmøde i henhold til vedtægternes 3 stk 5, men blot et privat møde blandt de pågældende bestyrelsesmedlemmer. Kun formanden kan indkalde til ekstraordinære bestyrelsesmøder, hvilket han ikke havde gjort. Mødets uofficielle karakter fremgår også af, at der ikke blev taget referat af det. Allerede et par uger efter generalforsamlingen forlod Jan Bjerregaard posten som kasserer. Samtidig fik Jørn Stouenberg og Niels-Erik Søndergård Danske Bank til at spærre foreningens forretningskonto, så Axel Artke som fungerende kasserer forhindredes i at afholde dens udgifter. Den resterende bestyrelse udpegede derpå Jørn Stouenberg til formand. For at undgå yderligere splid i foreningen overdrog Axel Artke alle foreningens arkiv- og regnskabsmaterialer til Jan Bjerregaard, som nu alligevel godt ville være kasserer. I kraft af vedtægternes 3, stk. 6 regnede han som en selvfølge med at få mulighed for at få eksklusionen forelagt til prøvelse på førstkommende generalforsamling. Efter kort tid trådte Poul Leo Nielsen ud af bestyrelsen i utilfredshed med dens behandling af ham. Derefter bestod bestyrelsen officielt kun af 3 personer: Jørn Stouenberg, Geoffrey Cain og Jan Bjerregaard, idet Niels Erik Søndergård var blevet udelukket af den. Det sidste var dog kun proforma, eftersom han stadig deltog i dens møder som såkaldt konsulent.

2 Krav om ekstraordinær generalforsamling En snes medlemmer krævede allerede et par måneder efter generalforsamlingen i 2013 en ekstraordinær generalforsamling indkaldt, så Axel Artkes eksklusion kunne prøves og bestyrelsen tilføres det manglende antal medlemmer. Dette krav reagerede bestyrelsen ikke på. Visse medlemmerne forsøgte derpå at kontakte Jørn Stouenberg på det telefonnummer, han havde opgivet på foreningens hjemmeside. Det viste sig at tilhøre hans private firma, hvorfor de kun fik kontakt med en telefonsvarer. Kravet om en ekstraordinær generalforsamling blev genfremsat af: John Gade Kirsten Valeur Nis Weihrauch i februar 2014 i form af et formelt forslag til den kommende, ordinære generalforsamling. Det førte til, at bestyrelsen ekskluderede de tre forslagsstillere uden anden begrundelse end en u- konkret henvisning til vedtægternes 3, stk. 5. om foreningsskadelig virksomhed. De fik samtidig at vide, at de ikke ville få adgang til generalforsamlingen, hvilket er en overtrædelse af vedtægternes 3 stk. 6, som netop er indsat for at forhindre en bestyrelse i at skaffe sig af med medlemmer, hvis kritik den ikke bryder sig om. Desuden er det en ufravigelig, foreningsretslig regel, at ekskluderede skal have adgang til at anke deres eksklusion til generalforsamlingen. Denne regel overtrådte bestyrelsen også. Bestyrelsen udsendte heller ikke de tre medlemmers forslag sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, hvad der er en overtrædelse af 6, stk. 3. Forslaget blev endvidere ikke forelagt til behandling på generalforsamlingen, hvad der er en tilsidesættelse af 7, stk. 4. Foreningens tidligere formand, Peter Krogsten, modtog hverken oplysning om generalforsamlingen eller indkaldelse til den. For at være sikker på sit medlemskab indbetalte han uopfordret kontingent for 2014 på foreningens officielle bankkonto ifølge foreningens hjemmeside, men blev derpå kontaktet af Jørn Stouenberg, som meddelte ham, at han ikke kunne blive medlem - uagtet at han allerede var medlem og med sin kontingentbetaling havde opretholdt sit medlemskab. Ifølge Jørn Stouenberg var Peter Krogsten uønsket som medlem. Hans Peter Rasmussen blev også ekskluderet til trods for, at han var foreningens revisor. Hans brøde bestod i, at han havde afvist et krav fra bestyrelsen om at foretage revisionen i overværelse af den. Et sådant forlangende er nemlig uforeneligt med revisorhvervet, eftersom revisoren er valgt af medlemmerne til på deres vegne netop at føre kontrol med bestyrelsens økonomiske dispositioner. Bestyrelsen kan derfor ikke pålægge revisoren en bestemt arbejdsform endsige kræve at kontrollere den. Dette fastslog professor, jur. dr. Ole Hasselbalch, da også i en udtalelse i juli 2014 om forholdet mellem en forenings bestyrelse og revisor. Generalforsamlingen i 2014 Eksklusionerne blev meddelt de pågældende dagen før generalforsamlingen. De havde derfor svært ved at anke dem, fordi vedtægterne kræver, at anker skal forelægges af andre end de ekskluderede selv. De forlangte alligevel mulighed for at få deres sag forelagt generalforsamlingen, da adgangen hertil som nævnt er en ufravigelig retsregel, men de blev fysisk forment adgang. Hans Peter Rasmussen blev endda korporligt vist ud ved mødets start. Dirigenten, Poul Vinther Jensen, indledte generalforsamlingen med at læse professor Hasselbalchs udtalelse op. Den fik ham dog ikke til at stille spørgsmålstegn ved generalforsamlingens lovlighed.

3 Under generalforsamlingen læste Poul Vinther Jensen desuden en revisionsberetning fra Hans Peter Rasmussen op, hvori denne gjorde rede for, hvordan bestyrelsen havde hindret ham i at fungere som revisor. Til trods for denne erklæring fastslog dirigenten endnu en gang, at generalforsamlingen var lovlig. Dirigenten godkendte dermed bestyrelsens ulovlige pression over for revisoren og resultatet deraf: Et urevideret årsregnskab i strid med vedtægternes krav. Indkaldelsen til generalforsamlingen skete i et brev, som dog kun blev sendt til et udsnit af foreningens medlemmer. Derved blev resten holdt i uvidenhed om generalforsamlingen, hvilket er en overtrædelse af vedtægternes 6, stk. 2. I brevet gjorde bestyrelsen opmærksom på, at kun medlemmer, der havde betalt kontingent for 2014, havde adgang til generalforsamlingen. De fremtidige kontingentsatser meddeltes samtidig, hvad der var en tilsidesættelse af vedtægternes 7, stk. 6, som fastslår, at kontingentsatserne fastsættes af generalforsamlingen. Endvidere meddelte bestyrelsen, at kontingentet skulle indbetales på en for medlemmerne u- kendt bankkonto eller sendes direkte til formanden. Til formålet havde kassereren, Jan Bjerregaard, oprettet en personlig konto i Andelskassen, selv om det er ulovligt at bruge en personlig konto til foreningskonto. Foreningens medlemmer var vant til at modtage en kontingentopkrævning, enten automatisk via Nets eller i form af et indbetalingskort. Nu krævedes det, at de ikke blot selv skulle tage i- nitiativ til at betale, men tillige skulle gøre det på en ukendt, personlig konto eller til en formand, hvis habilitet var tvivlsom. En procedureændring af denne art kunne let medføre, at en del medlemmer ikke fik betalt i tide og dermed var udelukket fra generalforsamlingen. På generalforsamlingen deltog da også kun en lille snes medlemmer, eftersom nogle var blevet ekskluderet, andre blev fysisk forment adgang, og atter andre var udelukket som følge af den nævnte kontingentrestance. Endvidere fik visse medlemmer slet ingen indkaldelse, hvad der er en overtrædelse af vedtægternes 6, stk. 2. Generalforsamlingens deltagere blev præsenteret for et årsregnskab, der som nævnt ikke var revideret, men kun gennemset af en bogtrykker ved navn Poul Berg. Uden en revision var der imidlertid ingen sikkerhed for, at regnskabet var retvisende. Revisionsudeladelsen var en overtrædelse af vedtægternes 7, stk. 3 og 11. Den var endvidere en tilsidesættelse af Skatteministeriets bekendtgørelse om almennyttige foreninger. På generalforsamlingen stillede bestyrelsen forslag om en vedtægtsændring, så antallet af bestyrelsesmedlemmer indskrænkedes til 3 i stedet for de 7, som vedtægterne hidtil foreskrev. Forslaget blev vedtaget, selv om det ikke var udsendt til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, hvad der var en overtrædelse af vedtægternes 6, stk. 3. Vedtagelsen skete med 9 stemmer for og 1 imod, men da det ikke oplystes, hvor mange der deltog i generalforsamlingen, var det uvist, om disse 9 udgjorde 2/3 af de fremmødte som det kræves af 13, stk. 1 for at kunne ændre vedtægterne. Til ny bestyrelse genvalgtes Jørn Stouenberg og Geoffrey Cain. Nyvalgt blev Per Riisberg, Herning. Kassereren, Jan Bjerregård, forlod bestyrelsen. Der blev ikke afholdt valg til revisor, hvad der var en overtrædelse af vedtægternes 7, stk. 8. Bestyrelsen konstituerede sig heller ikke med en kasserer, hvad der var i strid med vedtægternes 9, stk. 2. Uden revisor og kasserer var både foreningens medlemmer og den offentlige tilsynsmyndighed afskåret fra indseende med bestyrelsens økonomiske handlinger. Et tidligere bestyrelsesmedlem, Henrik Ræder Clausen, var referent på generalforsamlingen. I et brev nogle dage senere til den nyvalgte bestyrelse protesterede han skarpt imod afviklingen af den. Han udtrykte misbilligelse af bestyrelsens mange vedtægtsovertrædelser, hvorved han

4 bekræftede, at de havde fundet sted. Desuden udtrykte han kritik af, at (citat) De foretagne eksklusioner var tilrettelagt for at omgå de ekskluderedes ret til at få deres eksklusion behandlet på generalforsamlingen. Hermed sigtede han til det forhold, at eksklusionsmeddelelserne blev udsendt så sent, at de ekskluderede først modtog dem dagen før generalforsamlingen og derfor vanskeligt kunne forberede en anke. Henrik Ræder Clausen klandrede endvidere bestyrelsen for ikke at have holdt konstituerende bestyrelsesmøde, hvilket er en overtrædelse af vedtægternes 9, stk. 2. I det hele taget fandt han, at generalforsamlingen var behæftet med så mange fejl og forsømmelser, at han ikke havde tillid til bestyrelsens evne til at drive foreningen effektivt. Han opfordrede derfor til, at foreningen omdannedes til en fond. Bestyrelsen reagerede på Henrik Ræder Clausens kritik ved at kræve, at han meldte sig ud af foreningen. Hans kritik underbyggedes imidlertid af flere vidner, som har beskrevet, hvordan Jørn Stouenberg fysisk forhindrede medlemmer i at komme ind i lokalet, og hvordan han skabte kaos på generalforsamlingen gennem en usammenhængende formandsberetning, der var præget af aggressive udfald mod påståede fjender. Efter generalforsamlingen i 2014 Efter generalforsamlingen blev Hans Peter Rasmussens hustru og datter også ekskluderet. Heller ikke deres eksklusioner blev konkret begrundet. Igen gjorde bestyrelsen sig således skyldig i overtrædelse af vedtægternes 3, stk. 5. Den 1. august 2014 trådte Geoffrey Cain ud af bestyrelsen - måske fordi han var blevet gjort opmærksom på, at bestyrelsens medlemmer hæftede solidarisk og personligt for foreningens gæld. Derefter bestod bestyrelsen kun af Jørn Stouenberg og Per Riisberg. Om ikke før, så var den på dette tidspunkt klart ulovlig - dels fordi forslaget om en vedtægtsændring, der skule indskrænke den til kun 3 personer, ikke blev udsendt før generalforsamlingen, og dels fordi bestyrelsen nu kun bestod af 2 personer, hvilket er langt fra de 7, der forudsættes i vedtægterne fra 2012 (og som fortsat var gældende pga. generalforsamlingens ulovlige karakter). I sin redegørelse i juli 2014 fastslog professor Ole Hasselbalch da også, at tomandsbestyrelsens tegningsret var juridisk tvivlsom, eftersom generalforsamlingen var blevet afholdt uden tilstedeværelse af uberettiget ekskluderede og dermed var ulovlig. Han opfordrede følgelig til at afholde en ekstraordinær generalforsamling, som respekterede foreningens vedtægter, og hvortil de ekskluderede havde adgang. I 2011 havde foreningen fået godkendelse som almennyttig. I kraft heraf modtog den 1,5 millioner kr. i gaver og arvelodder. Heraf blev 1,25 millioner kr. placeret på 3-års aftalekonti i Alm. Brand Bank og Nykredit Bank. Som følge af den rejste tvivl om tegningsretten kontaktede Axel Artke de to banker. På hans opfordring og henvisning til Ole Hasselbalchs redegørelse spærrede bankerne derpå kontiene ved deres udløb i august 2014. Godkendelse som almennyttig var bl.a. betinget af, at foreningen havde mindst 300 kontingentbetalende medlemmer. Men siden generalforsamlingen i 2013 havde størstedelen af de 400 medlemmer, den havde på dette tidspunkt, forladt foreningen. Dermed opfyldte den ikke længere betingelserne som almennyttig. Dette meddelte bestyrelsen dog ikke tilsynsmyndigheden for almennyttige foreninger. Det store medlemsfrafald skyldtes den uro i foreningen, som bestyrelsen havde skabt ved sine ulovlige eksklusioner, sine udelukkelser af kritikere, sine tilsidesættelser af normal foreningsskik og sine mange vedtægtskrænkelser - samt Jørn Stouenbergs stedse mere pinlige optræden, herunder hans synlige beruselse ved lejligheder, hvor han repræsenterede foreningen.

5 Men måske var de mange udmeldelser slet ikke uvelkomne, eftersom bestyrelsen dermed uantastet kunne bruge foreningens formue til andre end dens vedtægtsmæssige formål. Blandt den lille snes medlemmer, som havde fået adgang til generalforsamlingen i 2014, var der således adskillige, som allerede i 2013 havde ivret for at omdanne foreningen til en fond, hvis midler bl.a. skulle tilgodese deres private interesser. Sammenfatning De foretagne eksklusioner var ulovlige, eftersom de ikke var begrundet i forhold, der hjemler adgang til eksklusion, og fordi de ekskluderede ikke fik mulighed for at anke til generalforsamlingen. Eksklusionerne er med andre ord ugyldige. Foreningens årsregnskab for 2013 blev ikke revideret, men kun godkendt af formanden og næstformanden. Det er dermed også ugyldigt. Generalforsamlingen i 2014 var karakteriseret ved overtrædelser af en lang række vedtægtsbestemmelser, herunder: at ikke alle medlemmer fik meddelelse om generalforsamlingen, at forslaget om en ændring af bestyrelsen ikke blev udsendt, at ændringen ikke med sikkerhed er vedtaget af to tredjedele af de fremmødte, at der ikke blev valgt en revisor, at rettidigt indsendte forslag ikke blev behandlet, at visse medlemmer blev udelukket fra at deltage, at bestyrelsen ikke konstituerede sig med en kasserer. Tillagt dirigentens forsømmelighed må generalforsamlingen i 2014 derfor anses for klart u- lovlig og dens beslutninger følgelig som ugyldige. Dette burde i sig selv have fået bestyrelsen til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, der respekterede foreningens vedtægter, og hvortil de ekskluderede havde adgang. Det samme burde det forhold, at bestyrelsen kun bestod af 2 personer. I en forening, der kræver en bestyrelse på 7 personer, kan en tomandsbestyrelse hverken påberåbe sig habilitet eller tegningsret. Desuden skaffede de 2 bestyrelsesmedlemmer sig adgang til ukontrollabelt at disponere over alle foreningens indtægter fra kontingenter, bogsalg og gaver og afskar samtidig medlemmerne og tilsynsmyndigheden fra indseende hermed. Den ekstraordinære generalforsamling i 2015 Trods opfordringer afviste tomandsbestyrelsen som nævnt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, der kunne tilvejebringe vedtægtsmæssige forhold i foreningen. Derfor indkaldte Peter Krogsten og Axel Artke på vegne af en række nuværende og ekskluderede medlemmer til en sådan i januar 2015. Formålet var at normalisere forholdene i foreningen, genskabe respekten om den og undgå, at dens formue hjemfaldt til staten. Indkaldelsen blev sendt i anbefalede breve til Jørn Stouenberg og Per Riisberg. Brevet til Jørn Stouenberg kom uafleveret retur. Indkaldelsen bevirkede, at Jørn Stouenberg og Per Riisberg engagerede en advokat ved navn von Fintel. Han meddelte Peter Krogsten og Axel Artke, at de ville blive holdt erstatningsansvarlige for ethvert tab, foreningen måtte lide som følge af den ekstraordinære generalforsamling. Tilsyneladende så advokaten i denne forbindelse bort fra, at bestyrelsesmedlemmer hæfter personligt for foreningens gæld og forpligtelser ifølge vedtægternes 10, stk. 2.

6 På mødet med advokaten sekunderedes Jørn Stouenberg og Per Riisberg af den tidligere kasserer, Jan Bjerregaard, og det tidligere bestyrelsesmedlem, Henrik Ræder Clausen. Udsigten til en erstatning havde åbenbart genskabt den sidstnævntes tillid til bestyrelsen I brevet til Axel Artke og Peter Krogsten nævnte advokat von Fintel, at han havde opfordret Jørn Stouenberg og Per Riisberg til selv at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, men heller ikke denne opfordring fulgte de. På den ekstraordinære generalforsamling fastslog dirigenten, Ole Hasselbalch, at formålet var at rekonstruere Grundlovsforeningen Dansk Kultur ved at bekræfte dens vedtægter og vælge en bestyrelse og en revisor i overensstemmelse med dem. En sådan rekonstruktion var nødvendiggjort af den illegitime generalforsamling i 2014 og dens ulovlige følger. Den ekstraordinære generalforsamling bekræftede, at foreningens vedtægter fra 2012 er de gældende, og valgte derpå en bestyrelse på 7 personer med suppleanter samt en revisor. Jørn Stouenberg og Per Riisberg deltog ikke i generalforsamlingen trods indkaldelse ved anbefalet skrivelse, men da de ikke var på valg, indgik de automatisk i den nye bestyrelse. Den konstituerede sig således: Formand: Næstformand: Kasserer: Axel Artke, Musholmvej 21, Korsør (valgt for 2 år). Peter Krogsten, Torvet 1, Lunderskov (valgt for 2 år). Søren Lind Jensen, Langdammen 5, Hovedgaard (valgt for 2 år). Sekretær: Kirsten Valeur, Johan Kellers Vej 46, 2.tv., København SV (valgt for 1 år). Bestyrelsesmedlem: Nis Weihrauch, Kildebakken 57, 1. tv., Søborg (valgt for 2 år). Bestyrelsesmedlem: Per Riisberg, Drejet 7, Herning (valgt med tvivl for 2 år i 2014). Bestyrelsesmedlem: Jørn Stouenberg, Forsorgshjemmet Østervang, Trankær Mosevej 25, vær. 510, Tranbjerg J. (valgt for 2 år i 2013). Bestyrelsessuppleant: Tove Hygum Due, Johan Skjoldborgsvej 4, Sønderborg. Bestyrelsessuppleant: John Gade, Vanløse Alle 55, st. tv., Vanløse. Til revisor valgtes: Hans Peter Rasmussen, Johan Skjoldborgsvej 4, Sønderborg. Bestyrelsen har holdt 2 møder, som Jørn Stouenberg og Per Riisberg også er udeblevet fra trods skriftlige indkaldelser. Trods opfordring har de heller ikke overdraget foreningens medlemsarkiv, regnskab, pengebeholdning eller andre aktiver, der tilhører foreningen - herunder dens boglager som angivelig befinder sig på Jørn Stouenbergs tidligere adresse i Trige. Trods opfordring har Jørn Stouenberg og Per Riisberg heller ikke samarbejdet med den øvrige bestyrelse om at indkalde til ordinær generalforsamling. De har heller ikke selv indkaldt til en sådan, hvad de skulle have gjort senest d. 1. februar, hvis de betragtede sig som foreningens retmæssige bestyrelse. I givet fald har de dermed overtrådt vedtægternes 6, stk. 2. Den øvrige bestyrelse indkaldte derfor - på lovformelig vis - til afholdelse af ordinær generalforsamling i marts 2015. Jørn Stouenberg nægtede at modtage det anbefalede brev herom, der blev sendt til ham. Korsør, d. 15. marts 2015 Axel Artke Formand