Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet



Relaterede dokumenter
Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < m 3 /år.

Gundsømagle Vandværk Ladegårdsvej 11 Gundsømagle. Fremsendt pr. mail til og

Drikkevandsforureninger Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj

Tilladelse til midlertidig vandbehandling med UV-anlæg på Eriknauer Vandværk

Tilladelse til midlertidig avanceret vandbehandling - UV bestråling af drikkevandet på Bonnet vandværk

Natur, Miljø og Trafik Ophævelse af påbud om kogeanbefaling, Kongepartens Vandværk

Veflinge Vandværk. Notat

Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning.

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Tilladelse til midlertidig opsætning af mobilt UV-behandlingsanlæg på Fårup Vandværk

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr.

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Forenklet kontrol af drikkevand

Tilstandsrapport og status Regstrup Udflytter Vandværk

Vandforsyningsplanlægning - tilslutning til almen vandforsyning, Egholm 55, 9000 Aalborg.

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Juelsminde Vand Tofteskovvej Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Indhold. Ganløse Vandværk A.m.b.a. Ganløseparken Stenløse. Att.:

Stevnstrup Vandværk, tilladelse udskiftning af filter-, udpumpningsanlæg og tilslutningstilladelse til afledning af filterskyldevand

Vejledning nr /2011 Gammelt nr. 105

Forenklet kontrol af drikkevand

Tilladelse til midlertidig vandbehandling med UV-anlæg på Solkær Vandværk

Novafos A/S Ørnegårdsvej Gentofte. 10. november 2017 TILLADELSE TIL UV-ANLÆG OG GENBRUG AF SKYLLEVAND PÅ HOLTE VANDVÆRK

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Temaredegørelse. Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet

KLAKS MØLLE VANDVÆRK Klaks Møllevej Horsens. Sendt pr. mail til: Renovering af Klaks Mølle Vandværk

Outrup Vandværk Strandvejen Outrup. Teknik og Miljø. Bytoften 2, 6800 Varde

Kvalitetskrav til drikkevand

Transkript:

Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: Birgitte.natorp@marienborg.dk Lars.haugaard@marienborg.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/13144 Dokumentnr.: 53891/13 Sagsbehandler: Jane Morgenstjerne Andersen Dir. 55 36 24 88 E-mail: jmsa@vordingborg.dk 11-06-2013 Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet Vordingborg Kommune sender hermed varsel om påbud om forbedret vandkvalitet på Marienborg Gods Vandværk, idet vandværket ikke overholder grænseværdierne for drikkevand og at der er nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt. Baggrund Marienborg Gods vandværk har gennem længere tid haft en drikkevandskvalitet, der ikke kan overholde grænseværdierne for drikkevand. Kommunen og vandværket har løbende været i kontakt om løsning af problemet. Embedslægen har udtalt sig til sagen. Vandværket har gjort tiltag til at løse problemet, men det er ikke lykkedes at opnå bedre vandkvalitet. Kommunen har udført tilsyn i oktober 2012 i samarbejde med vandværket og der blev fundet en del fejl og mangler på anlægget. Det tekniske anlæg, placering af indvindingsboringen samt de aktiviteter, der foregår nær anlægget er bl.a. årsag til en forringet vandkvalitet. Der er den 18. april 2011 meddelt påbud om kogeanbefaling til vandværket på grund af væsentlige overskridelser af grænseværdierne for de bakteriologiske drikkevands parametre. Kogeanbefalingen er stadig gældende. Uddybning af sagen ses i vedlagte bilag om redegørelsen. Varsel om påbud Kommunen overvejer at meddele påbud om forbedret vandkvalitet, da vandværket ikke kan overholde grænseværdierne for drikkevand. Et eventuelt påbud forventes blandt andet at have følgende ordlyd: Marienborg Gods Vandværk påbydes at tilvejebringe en drikkevandskvalitet, der kan

overholde grænseværdierne for drikkevand som beskrevet i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg med senere ændringer. Påbuddet skal efterkommes inden 3 måneder og senest den 16. september 1013. Påbuddet meddeles efter 62, stk. 1 i lov om vandforsyning, lov nr. 299 af 8. juni 1978 med senere ændringer. Planforhold Vandforsyningsplanen for Møn siger, at Marienborg Gods vandværk skal tilsluttes Gammelsø vandværk når vandkvaliteten ikke kan opretholdes. Afgørelsen fra Natur og Miljøklagenævnet har givet kommunen medhold i at vandværket ikke kan få lov til at etablere en ny boring med baggrund i vandforsyningsplanen. Aktindsigt og ret til at udtale sig Efter vandforsyningslovens 74 skal vi underrette jer om sagen. Inden kommunen træffer endelig afgørelse om påbud skal I gøres opmærksom på jeres ret til aktindsigt og til at udtale jer til sagen efter forvaltningsloven. Vi opfordrer jer i den forbindelse til at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved en evt. afgørelse om påbud. Fristen for at komme med en udtalelse er 14 dage fra I har modtaget dette varsel om påbud, det betyder at kommunen skal have jeres udtalelse inden den 26. juni 2013. Har I spørgsmål til sagen står jeg gerne til rådighed og kan kontaktes på tlf. 55 36 24 88 eller e-mail: jmsa@vordingborg.dk. Med venlig hilsen Jane M. Andersen 2

Redegørelse i sag om forbedret vandkvalitet på Marienborg Gods Vandværk Marienborg Gods vandværk er et ikke-alment vandværk, idet godset har oplyst at vandværket har 9 husstande og et dyrehold (svinehold). Der har også været beskrevet i tidligere korrespondance, at vandværket har 11 husstande, men vi vurderer at Marienborg Gods har oplyst et korrekt antal husstande, som er 9. Vandværket har ingen vandindvindingstilladelse. 2009 Vandværket har den 14. december 2009 tidligere fået varsel om forbedring af den generelle vandkvalitet og løsningsforslag har været behandlet af kommunen og Natur- og miljøklagenævnet, med udfald som beskrevet i afgørelsen af 2. marts 2012. 2011 Vandværket har desuden den 18. april 2011 fået varsel om forbedring af den bakteriologiske drikkevandskvalitet, som ved opfølgende prøver fortsat ligger over grænseværdierne. I samme forbindelse fik vandværket et påbud om en kogeanbefaling, som ikke er ophævet, da det ikke er vist, at de bakteriologiske grænseværdier er overholdt. 2012 Natur- og miljøklagenævnet har i afgørelse den 2. marts 2012 stadfæstet Vordingborg Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om etablering af ny boring og vandindvinding til Marienborg Gods vandværk. Vordingborg kommune har forespurgt embedslægen den 7. marts 2012, om drikkevandets kvalitet mht. sundhedsmæssige konsekvenser og fået følgende udtalelse den 23. maj 2012 omkring vandets akutte tilstand: Sundhedsstyrelsen vurderede allerede i foråret 2011 på baggrund af det høje indhold af kim, at drikkevandet kunne være sundhedsfarligt og anbefalede derfor at udstede en kogeanbefaling til vandværket. Denne kogeanbefaling er fortsat gældende, da kimtallet fortsat er højt og der er ikke mig bekendt fundet en kilde til forureningen. Vurderingen er derfor stadig den samme, at vandet kan være sundhedsfarligt. De øvrige overskridelser vurderede vi ikke havde akut sundhedsmæssig betydning. Det skal dog bemærkes, at forhøjet ammonium kan give anledning til nitritdannelse på ledningsnettet. Der foreligger ikke i det fremsendte materiale prøveresultater fra ledningsnettet, der kan be- eller afkræfte dette. Om vandets langtidssundhedseffekter skriver embedslægen den 6. august 2012: Med hensyn til Chlorid er grænseværdien primært fastsat af korrosionsmæssige hensyn og at den sundhedsmæssigt ikke har væsentlig betydning Fluorids grænseværdi er fastsat ud fra sundhedsmæssige hensyn og højere indhold end denne vil kunne give fluorose, med bl.a. svækkelse af tandemaljen. De omtalte bekæmpelsesmidler og opløsningsmidler ligger væsentligt under grænseværdierne. Ammonium kan medføre nitritdannelse samt påvirke korrosionen i ledningsnettet og kan virke fremmende for vækst af bakterier. Selve indtagelsen af ammonium via drikkevand bidrager kun begrænset i forhold til den samlede ammoniumindtagelse. Vandværket har den 2. oktober 2012 fået varsel om forbedret drikkevandskvalitet samt varsling af 3

tilsyn. Vordingborg Kommune udførte den 25. oktober 2012 et teknisk og hygiejnisk tilsyn på vandværket. Af tilsynet fremgår det at vandværksbygningen var i dårlig stand, ikke rentgjort og ikke hygiejnisk. Vandværket er placeret tæt på staldbygninger. Der er opsat et UV-anlæg mellem filter og rentvandstank. Filterskyllevandet ledes til en åben beholder i naborummet og anvendes til sprøjtning. Rentvandstanken kunne ikke besigtiges på grund af fare for forurening med nedfald af bl.a snegle. Rentvandstanken er placeret tæt på staldbygninger og køreareal. Der er ingen indhegning om rentvandstanken. Boringen er placeret tæt på staldbygning og køreareal. Nær boringen findes en benzintank, en vaskeplads, pesticidoplag og et tidligere olieoplag. UV-anlæg Ved tilsynet blev det konstateret, at et UV anlæg var etableret uden tilladelse og kommunen har efterfølgende den 20. december 2012 - modtaget en ansøgning om etablering af et UV anlæg. Der er truffet afgørelse om UV anlæg i anden sag, hvor der gives en midlertidig tilladelse, så længe påbudssagen kører. Resultater af kontrol med råvand og drikkevand Der er udtaget analyser af råvandet i 1972, 2001, 2006, sept. 2011 og oktober 2011. Det nye pesticid analyse program er først gældende fra den 1. januar 2012 og vi har ikke modtaget analyser af råvandet fra Marienborg Gods vandværk siden 2011. Der er vurderet på analyser af drikkevandet (afgang værk) udtaget i perioden 2007 2013, da det giver et mere aktuelt billede af vandværkets drift og vandets drikkevandskvalitet. Vandværket har opsat et UV-anlæg for at få nedbragt den bakteriologiske forurening. Det er ikke oplyst, hvornår UV-anlægget er etableret. Råvand: De stoffer som har opmærksomhed i råvandet er: fluorid, som ligger i intervallet 1,7 til 1,8 mg/l (grænseværdien i drikkevand er 1,5 mg/l) chlorid som ligger i intervallet 258 til 378 mg/l (grænseværdien i drikkevand er 250 mg/l) Pesticider, herunder: mechlorprop er påvist i 2006 og 2011 med hhv. 0,023 µg/l og 0,024 µg/l (grænseværdi i drikkevand er 0,1 µg/l) bentazon er påvist i 2011 med 0,024 µg/l (grænseværdi i drikkevand er 0,1 µg/l) 2-Hydroxyatrazin er påvist i 2011 med 0,014 µg/l (grænseværdi i drikkevand er 0,1 µg/l) Drikkevand: Nedenfor er vist grafer med de stoffer, som jævnligt overskrider grænseværdien i perioden 2007-2013. Der er vist resultater af coliforme bakterier, kimtal ved 22 grader, ammonium, nitrit, fluorid, chlorid. 4

5

Det ses, at de bakteriologiske parametre ofte overskrider grænseværdien. De behandelbare parametre (ammonium, nitrit) kan ikke behandles på en tilfredsstillende måde, idet grænseværdien ikke kan overholdes. De ikke-behandelbare parametre (fluorid og chlorid) 6

viser, at råvandet og drikkevandet har en utilfredsstillende kvalitet, idet grænseværdien ikke overholdes. Embedslægen har den 23. maj 2012 (se teksten ovenfor) udtalt at et forhøjet indhold af ammonium kan give anledning til nitrit-dannelse i ledningsnettet. Der er ikke fundet nitrit i ledningsnettet i analyser fra 2009 og 2011. Der er ikke modtaget analyser af ledningsnettet efter 2011, som kan beeller afkræfte dette. Drikkevandet har et indhold af op til 7 forskellige pesticidsstoffer, som er påvist og det er dichlorprop, 4-chlor-2-methylphenol, 4-CCP, BAM, bentazon, isoproturon og merchlorprop. Pesticiderne mechlorprop og 4-CCP har en enkelt gang overskredet grænseværdien. Der er mulighed for en cocktail effekt (synergi effekt), som kan udgøre en sundhedsfare. Cocktail effekt opstår ved en blanding af flere enkeltstoffer (pesticid), som hver især overholder grænseværdien, men som tilsammen kan have en negativ effekt. Andre organiske mikroforureninger som også er påvist udover pesticider er Xylener, M+P xylen, o- xylen, benzen og ethylbenzen. Desuden er organiske klorforbindelser påvist med stoffet trichlormethan. Der er opsat et UV-anlæg og analyser af de bakteriologiske parametre både før og efter UV anlægget er udført en gang den 20. november 2012. Resultatet viser at indholdet af coliforme bakterier før UV anlæg er 10 antal/100 ml og efter UV anlæg er 3 antal/100 ml. For kimtal 22 grader ses at indholdet før UV anlæg er 40 antal/ml og efter UV anlæg er 220 antal/ml. For kimtal 37 grader ses at indholdet før UV anlæg er 4 antal/ml og efter UV anlæg er under 1 antal/ml. UV anlægget bevirker et fald i indholdet af coliforme bakterier og kimtal 37. Derimod ses en stigning af kimtal 22 grader. Grænseværdien for coliforme bakterier og kimtal 22 grader er stadig ikke overholdt efter behandling i UV anlægget. Samlet konklusion: Med baggrund i redegørelsen ses at vandværket er i en dårlig vedligeholdelsestilstand og at det tekniske anlæg ikke er i stand til at behandle vandet, så det kan overholde grænseværdien for drikkevand. Boringen er placeret nær landbrugsbygninger og køreareal, hvor der foregår aktiviteter nær boringen, som kan udgøre en risiko for forurening af boringen (bl.a. håndtering af pesticider og en brændstofstander). Rentvandstanken er ligeledes placeret nær landbrugsbygninger og køreareal, hvor der er nærliggende fare for forurening af tanken. Råvandet har et forhøjet indhold af chlorid og fluorid samt spor af pesticider. Drikkevandet har konstant et forhøjet indhold af fluorid, ammonium og nitrit dog med enkelte undtagelser. Chlorid ligger på et niveau lige over eller nær grænseværdien. De bakteriologiske parametre coliforme bakterier og kimtal 22 grader ligger sjældent under grænseværdien. Vandværket har opsat et UV-anlæg til at forbedre den bakteriologiske drikkevandskvalitet. Det har dog ikke den ønskede effekt og kimtal 22 grader og coliforme bakterier kan stadig ikke overholde grænseværdien. Det er kommunens vurdering, at vandværket ikke kan levere en sikker og tidssvarende vandforsyning. Vi vurderer, desuden at der er nærliggende fare for at vandet kan blive sundhedsfarligt. Derfor overvejer kommunen at påbyde Marienborg Gods, at fremskaffe en 7

forbedret vandkvalitet, der kan overholde grænseværdierne for drikkevand. 8