FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530)

FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530) Arkæobotanisk analyse af materiale fra kulturlag og grube fra tidlig neolitisk tragtbægerkultur A Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 5 2016

FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530) Arkæobotanisk analyse af materiale fra kulturlag og grube fra tidlig neolitisk tragtbægerkultur A Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning Moesgaard Museum gennemførte i oktober og november 2013 en udgravning ved Robert Fultonsvej i Skejby (FHM 5432) 1 under ledelse af arkæolog Henrik Skousen. På lokaliteten blev udgravet anlæg i form af bl.a. kulturlag og gruber fra tragtbægerkulturen. I den forbindelse blev der i nogle anlæg udtaget jordprøver til makrofossilanlyse. Prøvebehandling Prøverne blev indledningsvis floteret på Moesgaard Museum. Floteringsanlægget består af et anlæg, hvor der tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på ca. 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, kan soldes. Efter den afsluttede flotering af prøverne fra Robert Fultonsvej blev disse tørret og overdraget til Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum til videre behandling. Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det efterfølgende arkæobotaniske kursoriske gennemsyn fremgår af tabel 1. 1 FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530). Skejby sogn, Hasle Herred, Region Midtjylland. Stednummer 150306-43 UTM: 573186/ 6230254 1

Gennemsynet blev foretaget af cand.mag. Neeke Hammers på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Generelt indeholdt prøverne fra Robert Fultonsvej kun få eller ingen makrofossiler i form af forkullede korn/frø. Der kunne dog identificeres brødhvede (Triticum aestivum), hvede (Triticum sp.), nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum), byg (Hordeum vulgare sp.) og havre (Avena sp.). Ligeledes blev der fundet fragmenter af hasselnøddeskal (Corylus avellana), mens nogle frø blev identificeret som røn (Sorbus sp.), pileurt (Persicaria sp.), gåsefod (Chenopodium sp.) og mælde (Atriplex sp.). I forbindelse med gennemgangen af floteringsresten opdagede arkæolog Henrik Skousen, at resterne fra to tidlig neolitiske anlæg indeholdt en del forkullet materiale heriblandt forkullede kornkerner, som ikke var flydt ovenpå i forbindelse med floteringen og dermed ikke kommet med i floteringsprøven. Dette kan tilsyneladende være et problem i neolitisk materiale i hvert fald fra meget lerholdige jorde. Den umiddelbare formodning er, at noget af lerets/jordens materiale binder sig til eller udfylder hulrum i det forkullede materiale, og dermed gør det forkullede materiale så tungt, at det ikke flyder oven på vandet i forbindelse med floteringen. Desuden har det vist sig, at hasselnøddeskaller og agern fra alle perioder kan være så tunge, at de ofte også vil ligge tilbage i floteringsresten. Det er derfor altid en god ide at tjekke floteringsresterne fra neolitiske (og eventuelt andre perioder) prøver for forkullet materiale. Denne forøgelse af makrofossilerne og det faktum, at de mere fundholdige prøver var tidlig neolitiske, gjorde, at det blev besluttet at analysere prøverne fra to anlæg nemlig kulturlag A361 og grube A424, som begge kunne dateres til tidlig neolitisk tragbægerkultur A. Figur 1. Oversigtsplan over kulturlag A361 og grube A424 (Skousen 2015) 2

Figur 2. Profiltegning af A361 (Moesgaard Museum) Kulturlag A361 Der var tale om et cirka 16x6,5 m fyldskifte med tidlig neolitiske kulturlag med en dybde på op til cirka 45 cm (figur 1). Fyldskiftet bestod af to lag. Et øvre lag 1 med et blandet fundmateriale samt et nedre lag 2, der formodes at være bevaret in situ (figur 2). Det nedre lag 2 betragtes som et aktivitetsområde, hvorpå der blandt andet har været et flintværksted samt muligvis et ildsted/ildpåvirket område, og det kan dateres til tidlig neolitikum (Skousen 2015). Fire af de analyserede prøver stammer fra dette nedre in situ lag 2. Da der er tale om makrofossiler fra et kulturlag, kan det ikke umiddelbart antages, at makrofossilerne fra de enkelte prøver afspejler enkelte begivenheder, da materiale i kulturlag som regel ophobes gennem længere tid. Det er selvfølgeligt muligt, at makrofossilerne stammer fra udrømmede ildsteder eller andet affald, men det er umuligt at vide, hvilke makrofossiler der tilhører samme begivenhed. Det er derfor ikke muligt at undersøge agerbrugsprocesser ved hjælp af prøverne. Til gengæld giver de mulighed for et indblik i hvilke afgrøder, der blev dyrket/anvendt på lokaliteten i tidlig neolitikum samt et indblik i indsamlingsstrategien. Makrofossilerne vil i det følgende blive behandlet samlet, da de stammer fra samme lag og dermed sandsynligvis er nogenlunde arkæologisk samtidige. Desuden giver det ikke mening at opdele tolkningerne, da det er umuligt at vide om makrofossilerne fra samme prøve overhovedet afspejler samme begivenhed. Generelt ses det tydeligt, at den største mængde makrofossiler findes i floteringsresten (se diskussion ovenfor)(tabel 2). Prøverne er præget af kornkerner og indsamlet materiale i form af hasselnøddeskalsfragmenter (Corylus avellana)(figur 3). Umiddelbart er det svært at sammenligne mængden af korn og hasselnødder, da hasselnødderne kun findes som skalfragmenter. Dette er forsøgt illustreret med figur 3, hvor figur 3A viser antal kornkerner, antal skalfragmenter fra hasselnødder samt frø, og figur 3B viser det samme, men hvor det er estimeret, at der skal fem skalfragmenter til en hel hasselnød. Figur 3B viser dermed måske et mere reelt forhold mellem antallet af kornkerner og antallet af hasselnødder, men Figur 3. Forholdet mellem korn, indsamlede planter og frø i prøverne fra A361. Til højre er antal hasselnøddeskalsfragmenter divideret med 5 3

Figur 4. Forholdet mellem havre, byg, hvede og uidentificerede kornkerner i prøverne fra A361 Figur 5. Forholdet mellem nøgen byg, byg, brødhvede og emmer i prøverne fra A361 på den anden side så er hasselnødder jo noget større end kornkerner, så på den baggrund er det kun muligt at sige, at både korn og hasselnødder har været anvendt på lokaliteten, mens deres indbyrdes betydning må stå hen i det uvisse. Samlet set er der i A361 fundet 44 kornkerner. Det er derfor i princippet for få til at lave sikre statistiske analyser på dem, men da der endnu kun er ganske få analyserede fund fra tidlig neolitikum, skal der alligevel gøres et forsøg på at få mere information ud af de her analyserede makrofossiler. Så må tiden vise, om konklusionerne kan holde, eller om nye fund forkaster dem. I prøverne er byg (Hordeum vulgare sp.) i form af nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum) den dominerende kornsort, mens også hvede i form af brødhvede (Triticum aestivum) og én emmer (Triticum dicoccum) findes i prøverne og udgør 11 % af kornkernerne (figur 4 og 5, tabel 2). I prøverne blev også fundet to havrekerner (Avena sp.), men det er ikke muligt ud fra kernerne alene at bestemme om, der er tale om dyrket havre eller ukrudtsarten flyve-havre. Der er dog størst sandsynlighed for at der er tale om flyve-havre, da havre sandsynligvis først introduceres som dyrket art i yngre bronzealder (Robinson 1994). Det ser dermed ud til, at nøgen byg, brødhvede og eventuelt emmer har været dyrket/anvendt på lokaliteten, og at der også har foregået indsamling af hasselnødder. Grube A424 A424 er en affaldsgrube i nærheden af A361 (figur 1), og den kan dateres til tidlig neolitisk tragtbægerkultur A. I princippet kan makrofossilerne i gruben godt afspejle en begivenhed i gruben, f.eks. en ristning af hasselnødder, men da der også er mange arkæologiske fund i form af keramikskår og flintredskaber (Skousen 2015), er det mere sandsynligt, at der er tale om sekundært deponeret affald. I dette tilfælde er det muligt, at makrofossilerne afspejler én deponering, men det kan ikke udelukkes, at der er tale om flere deponeringer. 4

Figur 6. Forholdet mellem korn, indsamlede planter og frø i A424. Til højre er antal hasselnøddeskalsfragmenter divideret med 5 Makrofossilerne domineres i høj grad af skalfragmenter fra hasselnødder, hvad enten der ses på antal fragmenter eller et estimeret antal nødder ud fra formodningen om, at fem skalfragmenter udgør én hasselnød (figur 6, tabel 2). Prøven er dermed i høj grad præget af indsamlede planter i form af hasselnødder. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor disse nødder så er blevet forkullet. Det er muligt, at det er sket i forbindelse med tørring eller ristning af hasselnødderne enten i forbindelse med tørring til opbevaring eller tilberedning af dem til spisning. Det er også muligt, at skallerne enten er blevet smidt ind i ildstedet som affald, eller de kan have været brugt som brændsel - begge muligheder efter at selve nødden var fjernet. Der er kun fundet 12 kornkerner i prøven. Igen er der flest kerner fra byg i form af nøgen byg, men også mulig brødhvede (cf. Triticum aestivum) og havre er fundet (dog kun én af hver)(figur 7 og 8, tabel 2). Igen er det ikke muligt at afgøre, om der er tale om dyrket havre eller ukrudtsarten flyve-havre. Figur 7. Forholdet mellem havre, byg, hvede og uidentificerede kornkerner i A424 Figur 8. Forholdet mellem nøgen byg, byg og brødhvede i A424 5

Opsamling Det tidligste agerbrug i Danmark bestod tilsyneladende af en pakkeløsning, hvor enkorn, emmer, brød-/dværghvede, nøgen byg og avnklædt byg alle blev introduceret samtidigt (Robinson 2000) 2. Det ser foreløbigt ud til, at emmer og nøgen byg samt eventuelt brødhvede er de vigtigste sorter i tidlig neolitikum (tabel 3)(Robinson 2000 samt litteratur fra figur 9). Dermed passer fundene fra Robert Fultonsvej fint ind i det billede, der kendes på nuværende tidspunkt. Det er dog interessant, at der tilsyneladende er mere byg end hvede på Robert Fultonsvej (figur 5 og 8, tabel 2), hvorimod der på nogle af de øvrige tidlig neolitiske lokaliteter tilsyneladende er en overvægt af hvede (tabel 3). Ligeledes ser det ud til, at emmer dominerer over brødhvede på de fleste af de andre tidlig neolitiske lokaliteter (tabel 3), mens der er mere brødhvede end emmer på Robert Fultonsvej (figur 5 og 8, tabel 2). Der skal dog ikke lægges for stor vægt på de indbyrdes forhold mellem de forskellige kornsorter på Robert Fultonsvej, da der kun er fundet forholdsvis få kornkerner, og at det indbyrdes forhold mellem kornsorterne derfor kan skyldes tilfældigheder. Det samme er i øvrigt tilfældet ved flere af de andre fund (tabel 3). Hasselnødder og andre indsamlede nødder/bær/planter har sandsynligvis været en vigtig del af økonomien i tidlig neolitikum, men det har ikke sat sig store spor i den arkæobotaniske litteratur (tabel 3). Så umiddelbart kan jeg kun finde henvisninger til fund af hasselnøddeskaller fra udgravningen forud for motorvejen nord for Århus (Skousen 2008) også her fra Robert Fultonsvej samt et upubliceret fund fra Frydenlund på Fyn (FSM 6973) (Niels H. Andersen, mundtlig meddelse; Andreasen 2015). Dette skyldes sandsynligvis ikke, at der ikke er fundet tidlig neolitiske hasselnødder på andre lokaliteter, men umiddelbart kan de ikke findes i litteraturen. Fund af makrofossiler enten i form af forkullede makrofossiler eller aftryk i keramik eller andet ler er forholdsvis sjældne (tabel 3) 3. Det er derfor vigtigt at få analyseret alle fund af tidlig neolitiske makrofossiler, idet selv små mængder er med til at udvide vores viden om det tidligste agerbrug i Danmark. Litteratur Andersen, Marianne Høyem 2015: Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra FSM 6973, Frydenlund (2015) (FHM 4296/1119). Upubliceret rapport fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Helbæk, Hans 1952: Preserved apples and Panicum in the prehistoric site at Nørre Sandegård in Bornholm. Acta Archaeologica XXIII, s. 107-115 Helbæk, Hans 1954: Prehistoric Food Plants and Weeds in Denmark. Danmarks Geologiske Undersøgelse II. Række, nr. 80, s.250-261 Hjelmqvist, H. 1976: Getreidearten und andere Nutzpflanzen aus der frühneolithischen Zeit von Langeland, s.211-219 I: Skaarup, Jørgen: Stengade. Ein langeländischer Wohnplatz mit Hausresten aus der frühneolithischen Zeit. Rudkøbing 2 Det er muligt at spelt også er med i den tidligste agerbrugspakke, men det ene fund er noget usikkert (Hjelmqvist 1976) 3 Foruden fundene i tabel 3 er der i forbindelse med udgravningerne forud for motorvejsanlæggelsen nord for Århus fundet mange forkullede skalfragmenter af hasselnødder, enkelte forkullede kerner af avnklædt og nøgen byg samt et aftryk af emmer/enkorn og en del aftryk af dækket hvede (enkorn/emmer/spelt)(skousen 2008, s. 123). Derudover er der enkeltfund af lerkar med kornaftryk, der dog ikke er med her på grund af repræsentativitetsproblemer samt enkelte upublicerede fund 6

Jørgensen, Grethe 1976: Et kornfund fra Sarup. Bidrag til belysning af tragtbægerkulturens agerbrug. Kuml 1976, s.47-64 Jørgensen, Grethe 1981: Korn fra Sarup. Med nogle bemærkninger om agerbruget i yngre stenalder i Danmark. Kuml 1981, s.221-231 Jørgensen, Grethe & Fredskild, B. 1978: Plant Remains from the TRB Culture, period V, s.189-193 I: Davidsen, K.: The Final TRB Culture in Denmark. Arkæologiske studier V. København Nielsen, Poul Otto 1984: De første bønder Nye fund fra den tidligste Tragtbægerkultur ved Sigersted. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1984, s. 96-126 Robinson, David Earle 1994: Dyrkede planter fra Danmarks forhistorie. Arkæologiske udgravninger i Danmark 1993, s.20-39 Robinson, David E. 1996: Analyse af forkullet korn og kornaftryk fra det neolitiske anlæg (MNA I/II) ved Lønt, Starup sogn, Sønderjylland. NNU rapport nr.21, 1996 Robinson, David Earle 2000: Det slesvigske agerbrug i yngre stenalder og bronzealder, s. 281-298 I: Per Ethelberg, Erik Jørgensen & David Earle Robinson: Det sønderjyske Agerbrugs Historie Sten- og Bronzealder. Haderslev Museum Robinson, David E. & Harild, Jan 1994: Arkæobotaniske analyser af materiale fra Vasagård, Bornholm. NNU rapport nr.7, 1994 Robinson, David E., Boldsen, Ida & Harild, Jan 1995: Makrofossil analyse af materiale fra Spodsbjerg, en boplads fra mellemneolitikum (MN V) på Langeland. NNU rapport nr. 7, 1995 Robinson, David E. & Harrild, Jan 1999: Arkæobotaniske analyser af forkullede planterester fra senneolitikum og ældre bronzealder ved Brd. Gram, Vojens. NNU Rapport nr. 21, 1999 Robinson, David E. & Boldsen 2000: Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra enkeltgravshustomter ved Strandet Hovedgaard. NNU rapport nr. 5, 2000 Robinson, David E. & Westphal, Jørgen 2001: Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra en brandtomt og tilhørende grube fra MN IA ved Østerskov Å, Humble, Langeland. NNU rapport nr.30, 2001 Rostholm, Hans 1987: De første bønder. Landbrug i Danmarks bondestenalder og bronzealder. FRAM 1987, s.39-60 Skousen, Henrik 2008: Arkæologi i lange baner. Undersøgelser forud for anlæggelsen af motorvejen nord for Århus 1998-2007. Moesgård Museum Skousen, Henrik 2015: FHM5432 Robert Fultonsvej, Skejby, Skejby sogn, Hasle herred, tidl. Århus amt. Beretning. Moesgaard Museum 7

Planterne De dyrkede og indsamlede arter Corylus avellana Hasselnød. Busk, op til 10 m, oftest mangestammet. Marts-april. Næringsrig bund i lyse skove, skovbryn, krat og hegn. Almindelig dog sjælden i Vestjylland (Hansen 1993) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt). 60-120 cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Mossberg & Stenberg 2005) Triticum aestivum L. Brødhvede. Højde 90-120 cm (Hansen 1993) Triticum dicoccum L. Emmer. Højde 90-120 cm (Hansen 1993) Identificerede planter Veronica hederifolia L. Vedbend-ærenpris. 10-30 cm høj. Blomstrer aprilmaj. Agerjorde, haver (Hansen 1993) Planter identificeret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. Cerealia Korn Poaceae Græsfamilien Litteraturliste Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København Mossberg, B.L. Stenberg & S. Ericsson 2005: Den Store Nordiske Flora. G.E.C. Gads Forlag. København 8

X-NR EGNET TIL ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 150 Nej 0 2 X poaceae 151 Nej 0 1 X Sorbus sp. (røn) 241 Evt 1 50-55 X breadwheat, hazelnut fragments 245 Nej 0 <10 XX hazelnut fragments, Persicaria sp. 330 Nej 0 2-5 X 331 Nej <5 X Chenopodium sp. 336 Nej 2 2 X barley, cerealia, Chenopodium sp. 337 Nej 0 0 0 339 Nej 0 0 X 340 Nej 0 5-10 X 341 Nej 0 0 X 342 Nej 0 0 X 343 Nej 0 0 X 344 Nej 0 1 X Chenopodium sp. 345 Nej 0 5-10 X Chenopodium sp. 346 Nej 0 1-5 X Chenopodium sp. 349 Nej 0 <5 X Atriplex sp. 350 Nej 0 0 0 360 Nej 0 1 0 Chenopodium sp. 375 Nej 2f 5-10 X barley, cerealia, hazelnut fragments, Chenopodium sp. 410 Nej 0 0 0 424 Nej 0 0 X 429 Nej 2f 2 X Avena sp., cerealia 482 Evt 5 0 X naked barley, barley, breadwheat, wheat 483 Nej 2f 0 X cerealia fragment 488 Nej 0 1 0 Stellaria media 495 Nej 0 <5 X Chenopodium sp. Tabel 1. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra FHM 5432, Robert Fultonsvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 9

x-nr 360 360 flot.rest 375 375 flot.rest 429 482 482 flot.rest 483 483 flot.rest x-nr A-nr 361 361 424 424 361 361 361 361 361 Prøvestørrelse ml 0,5 5,5 2 2 0,5 Prøvestørrelse ml Oprindelig prøvestørrelse l 5 5 5 5 5 Oprindelig prøvestørrelse l Avena sp. 1 2 1 Havre Hordeum vulgare var. nudum 1 2 2 1 8 3 Nøgen byg Hordeum vulgare sp. 2 3 1 2 8 1 Byg Triticum aestivum 1 2 1 Brødhvede cf. Triticum aestivum 1 Mulig brødhvede Triticum dicoccum 1 Emmer Cerealia 1 1 10 Korn Cerealia fragment 3 1 1 1 12 3 Kornfragment Corylus avellana (skalfragment) 3 12 198 41 1 18 Hasselnød (skalfragment) Poaceae 1 Græs-familie Veronica hederifolia 1 Vedbend-ærenpris Indet 4 1 1 Ubestemmelig Trækul 0 x x xx x x xx x x Trækul Knæ fra strå 1 Knæ fra strå Muslingeskal (fragment) 1 Muslingeskal (fragment) Muligt knoglefragment 2 Muligt knoglefragment Bemærkninger Kun moderne materiale Bemærkninger Tabel 2. Nærmere analyse af floteringsprøverne fra FHM 5432, Robert Fultonsvej. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 10

Stengade I Stenga de II Sigersted III Åmosen Sarup Østerskov Å Troldebjerg Skarrild I Lønt Blandebjerg Bundsø Skarrild III-IV Lindø Spodsbjerg Vasagård Skarrild V Lidsø Skarrild I-V Triticum monococcum 1 5 5 12 4 88 4 3 3 13 2 2 Enkorn Triticum dicoccum 3 13 1 1028 287 1 69 46 10 177 29 60 2 1 Emmer Triticum monococcum/dicoccum 6 4 18 2 4 370 9 2 Enkorn/emmer Triticum aestivum/compactum 4 1 4 3 Brød-/dværghvede Triticum spelta 1 12 Spelt Triticum sp 984 172 334 11 387 2365 1 3 Hvede Hordeum vulgare var. nudum 9 4 2 43 8 180 19 51 80 12 5 2 Nøgen byg Hordeum vulgare var. vulgare 1 1 Avnklædt byg Hordeum vulgare sp 6 1 243 32 2 4 Byg Bromus secalinus 1 60 Rughejre Bromus sp 10 Hejre Poaceae 50 Græsfamilien Malus sylvestris 6 1 2 7 4 9 Vildæble Chenopodium album 56 Hvidmelet gåsefod Raphanus raphanistrum 2 Almindelig kiddike Rubus idaeus 100 Hindbær Tabel 3. Analyserede makrofossiler fra tragtbægerkulturen i Danmark eksklusiv Robert Fultonsvej, undersøgelserne forud for motorvejen nord for Århus og FSM 6973, Frydenlund. Baseret på tal fra Helbæk 1952, 1954; Hjelmqvist 1976; Jørgensen 1976, 1981; Jørgensen & Fredskild 1978; Nielsen, P.O. 1984; Robinson 1996; Robinson & Harrild 1994; Robinson & Westphal 2001; Robinson et al 1995; Rostholm 1987 TN ældst TN yngst TN TN TN/MNA MNA I MNAI MNAI MNA I/II MNAII MNAIII MNAIII-IV MNAIV MNA V MNAV MNAV MNAV MNAI-V 11

Rapporterne fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum, fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt zooarkæologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.