Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Transkript

1 Dato: Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum i 2013 bebyggelsesspor, ovnanlæg, samt flere brønde typologisk dateret til yngre jernalder og vikingetid. Nedenstående analyse omfatter to prøver fra et 8-tals formet anlæg (X2573 & X2574), samt én prøve fra et muligt ovnanlæg (X2522, lag C), der begge bar præg af at være ildpåvirket. Prøvebehandling Forud for nedenstående analyse, er de 5 liter store jordprøver blevet floteret og tørret af BA.stud. Agnete Høj Jensen på Moesgaard Museums floteringsanlæg. I dette anlæg tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, som er lettere end vandet, såsom forkullede planterester og trækulsstykker. Disse vil til sidst flyde over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven tørres i stofnettet, og er nu klar til gennemsyn, og efterfølgende analyse. Den tunge floteringsrest der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttende flotering, tørres og gemmes seperat. Metode Efter floteringen har undertegnede udført en vedanatomisk analyse af de prøver fra HEM 4291, Ørskovvej. Det drejer sig om X2573, X2574 & X2522. De udvalgte træstykker er identificeret under anvendelse af stereolup og mikroskop med op til 500 X forstørrelse. Der er udplukket 30 tilfældige stykker fra hver prøve til analyse. I forbindelse med identifikationen af trækulsstykkerne er træets oprindelige dimensioner forsøgt anslået. Altså hvorvidt der er tale om træ fra: ældre eller yngre stamme, gren eller kvist. Det skal understreges, at der her er tale om en vurderingssag. Og i de tilfælde, hvor det drejede sig om meget små trækulsstykker, er denne vurdering generelt meget vanskelig. Til identifikation er anvendt Schweingruber 1990 og Petersen

2 Undersøgelsen I tabel 1 og tabel 2 fremgår fordelingen af træsorter i de tre prøver. Samtlige prøver fremstod meget trækulsholdige og var deraf særligt velegnede til vedanalyse. X2573 & X2574 bestod af henholdsvis 4 og 2 fyldte kaffefiltre med store til mellemstore stykker trækul. X2522, Lag C udgjorde 4 kaffefiltre med store til mellemstore stykker trækul. X2573 Stamme/gren Gren Kvist Andet Alnus El Betula Birk Calluna vulgaris Hedelyng Quercus Eg Salix/Populus Pil/poppel Cf. Salix/Populus Mulig pil/poppel Løvtræ Løvtræ SUM X2574 Stamme/gren Gren Kvist Andet Alnus El Betula Birk Calluna vulgaris Hedelyng Quercus Eg Salix/Populus Pil/poppel Cf. Salix/Populus Mulig pil/poppel Løvtræ Løvtræ SUM Tabel 1. Fordelingen af træsorter i X2573 og X2574 X2522 Ældre stamme Yngre stamme Betula - 1 Birk Quercus Eg SUM Tabel 2. Fordelingen af træsorter i X2522 X2573 og X2574 (8-tals anlægget) Resultat af vedanalysen af X2573 og X2574 er fremstillet i tabel 1. De to prøver fremstår umiddelbart ens, både i forhold til hvilke arter, der er repræsenteret, og træets dimensioner. Prøverne imellem kan der dog spores en ganske lille variation i træets alder og dimensioner. F.eks. er der fundet enkelte kviste og meget lidt stamme-ved i X2574, hvorimod der slet ikke er observeret kviste, men flere stykker (N=6) stamme-ved i X2573. Her er det dog vigtigt at påpege, at denne forskel bygger på et meget lille antal fragmenter, der ikke er statistisk understøttede, og derfor ikke bør tillægges nogen særlig betydning. 2

3 Alle de identificerede arter forekommer naturligt i Danmark, både dengang og i dag. Pionertræerne pil/ poppel, el og birk indikerer et åbent område. El, pil og birk trives ydermere på fugtig bund, hvorimod eg vokser på næsten alle jordbundstyper. Antages det, at træerne er indsamlet i nærområdet, har dette været åbent, fugtigt og næringsrigt. Dog er det vigtigt at fremhæve, at man kun med en supplerende pollenanalyse kan skabe et komplet billede, ikke kun af den udnyttede, men også den omgivende vegetation. X2522, Lag C (ovn-anlægget) Resultat af vedanalysen af X2522 er fremstillet i tabel 2. I X2522 er der altovervejende fundet Quercus, eg (N=29) og kun et enkelt stykke birk. Samtlige fragmenter er af stamme-ved. Fraværet af krumninger på årringene indikerer ydermere stamme-ved med en relativ stor diameter. Årringsdannelsen for egetræsfragmenterne fremstår meget ensartede, og stemmer således overens med tolkningen, af træet udgør træforring i ovnanlægget. Hvorvidt foringen har været udformet af udspaltede egetræsplanker kan pga. materialets fragmentationsgrad ikke bestemmes. Anvendt litteratur Høeg, O. A. 1974, Planter og tradisjon. Floraen i levende tale og tradisjon i Norge Oslo Petersen, O. G. 1901, Diagnostisk vedanatomi af n.v. Europas treer og buske. København Risør, V. E. 1966, Træhåndbogen. Forlaget Ivar, København Schweingruber, F.H. 1990, Mikroskopische Holzanatomie, 3. udg. Birmensdorf, Eidgenössische Forschungsanstalt für Wald, Schnee und Landschaft. Birmensdorf Vedarter i prøverne Der er fundet træ fra 4 løvtræsarter og en dværgbusk. Nedenstående er en generel beskrivelse af de træarter, som er repræsenteret. Beskrivelsen tager sit udgangspunkt i O. A. Høegs etnobotaniske hovedværk: Planter og tradisjon. Floraen i levende tale og tradisjon i Norge og O. Risørs Træhåndbogen. Alnus, el Lyskrævende træ. Vokser på fugtig bund, ofte uden indblanding af andre træarter. Sår sig let, og formerer sig gerne med stubskud og rodskud. Typiske pionertræ. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Løv og kviste anvendes til foder. Betula, birk Lyskrævende træ, som med tiden bukker under for andre træarter, som vokser frem under dem. Almindeligvis vokser birk på fugtigere bund, men findes også på den tørre, magre bund. Sår sig let og 3

4 formerer sig gerne med stubskud. Typiske pionertræer. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Løv og kviste anvendes til foder. Calluna vulgaris, hedelyng Dværgbusk. Vokser på heder og overdrev, i skove og højmoser. Planten er morr-/aldannende, endog på lerjord. Hedelyng anvendes i forbindelse med honning produktion. Quercus, eg Lyskrævende træ. Vokser på næsten alle jordbundstyper. De klarer sig nogenlunde i konkurrencen med andre lyskrævende træarter. Sår sig let. Væksten er hurtig. Veddet er tæt og hårdt og har en alsidig anvendelse i husholdningen og landbruget. Den unge bark er eftertragtet til garvning og oldenproduktionen er vigtig for svineavlen. Løv og kviste kan anvendes til foder. Salix, pil Lyskrævende træ. Vokser som buske og småtræer på fugtig mark og/eller åben mark, klarer sig i konkurrencen fra andre træarter, som stor busk eller mindre træ. Sår sig let. Stubskud. Væksten er hurtig. Pionertræ. Veddet er let til hårdt. Anvendes alsidigt i husholdningen, i folkemedicinen og i landbruget til alt fra smågenstande til bygningstømmer. Løv og kviste anvendes til foder. Jannie Holm Larsen, cand.mag. Arkæobotaniker Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum 4

5 5