ÅRSRAPPORT 2004
Årsrapport 2004 1. Beretning... 3 1. 1. Mission og vision... 3 1.2. Hovedopgaver... 3 1.3. Overordnede resultater... 3 1.4. Fokus i 2005... 6 2. Målrapportering... 7 2.1.Oversigt over målområder og målopfyldelse... 7 2.2. Uddybende analyser... 8 3. Regnskab...10 3.1. Regnskabspraksis...10 3.2. Driftsregnskab...10 3.3. Balance...13 3.4. Personale...14 4. Fremlæggelse og påtegning...15-2 -
1. Beretning Dansk Røde Kors Asylafdeling fremlægger med denne årsrapport de resultater, som er opnået med de fakturerede indtægter i regnskabsåret 2004. Årsrapporten indeholder en redegørelse for de faglige og økonomiske resultater. Asylafdelingen aflægger i form af denne rapport revideret regnskab over for Udlændingestyrelsen. Efter aftale med Udlændingestyrelsen sker regnskabsaflæggelsen efter Økonomistyrelsens vejledning af 28. januar 2004 om udarbejdelse af årsrapporter. 1. 1. Mission og vision Dansk Røde Kors Asylafdelings mission er at yde social og humanitær bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark. Asylafdelingens vision er, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. Asylansøgerne skal bibringes en realistisk opfattelse af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres fremtid. 1.2. Hovedopgaver Dansk Røde Kors Asylafdelings hovedopgave er at indkvartere asylansøgere, mens myndighederne behandler deres ansøgning om asyl. Asylansøgerne indkvarteres på centre i Jylland og på Sjælland. I tilknytning hertil driver Asylafdelingen bl.a. skoler, børnehaver og sundhedsklinikker og tilbyder en række aktiviteter, som er til rådighed for asylansøgerne. De faglige og økonomiske rammer for aktiviteterne er fastlagt i kontrakt mellem Asylafdelingen og Udlændingestyrelsen. Derudover leverer Asylafdelingen på et forretningsmæssigt grundlag sundhedsydelser, undervisningsaktiviteter og tolkeydelser til private og offentlige institutioner. 1.3. Overordnede resultater Det finansielle resultat Dansk Røde Kors Asylafdeling har i 2004 afholdt udgifter på i alt 351,6 mio. kr. Indtægterne udgør 357,2 mio. kr., således at resultatet udgør 5,6 mio. kr., der tillægges Asylafdelingens egenkapital. Resultatet er udtryk for de udsving, der har præget aktiviteterne i løbet af året. Resultatet er vurderet som tilfredsstillende. Tabel 1.3.1. Årets finansielle resultat Mio. kr. Indtægter 357,2 Udgifter 351,6 Resultat 5,6-3 -
Belægning og kapacitet I 2004 er det gennemsnitlige antal beboere på Asylafdelingens centre pr. måned faldet fra 3.910 i januar til 2.801 i december. Det svarer til et fald på ca. 3 pct. pr. måned. Til sammenligning var faldet i 2003 i gennemsnit på 5 pct. pr. måned. Antallet af kapacitetspladser er faldet med ca. en trediedel fra 4.500 i januar til 3006 ved årets udgang. Samtidig er antallet af regioner/beboelsesenheder næsten halveret. Figur 1.3.2. viser udviklingen i løbet af året. Tabel 1.3.2. Udvikling i belægning, kapacitet og antal regioner Jan. April Aug. Dec. Gennemsni t 2004 Gennemsni t 2003 Kapacitet 4.500 3.663 3.315 3.006 3.561 6.237 Belægning 3.910 3.456 3.130 2.801 3.281 5.632 Belægningsprocent 87 94 94 93 92 90 Regionscentre 10 7 7 6 7 11 Beboelsesenheder 21 16 15 11 15 31 Den gennemsnitlige udnyttelse af kapaciteten (belægningsprocent) har i 2004 været på ca. 92 pct. En forholdsvis stor andel af den ikke-udnyttede kapacitet er annekspladser. Annekser er lejligheder og huse, som benyttes til indkvartering i tilknytning til et center. Den lave udnyttelse skyldes, at Udlændingestyrelsen ofte giver afslag på anneksansøgninger fra asylansøgere, som befinder sig i de afsluttende faser af asylsagsbehandlingen. Udlændingestyrelsen kompenserer økonomisk for belægningsprocenter på under 95 pct. Asylafdelingen har således i 2004 fået kompensation svarende til 3 pct. af belægningen. Kost- og logiordning Året har været præget af et stort antal afviste asylansøgere, som har mistet retten til kontante ydelser og dermed er overgået til kost- og logiordning. Det drejer sig om asylansøgere, som har modtaget afslag på deres ansøgning om asyl, og som efter myndighedernes vurdering ikke vil samarbejde om udsendelse. For asylansøgere på opholdscentrene betyder det, at de kontante ydelser erstattes af naturalieydelser i form af en kasse med fødevarer og hygiejneartikler hver 14 dage. Efter ca. en måned vil de pågældende som udgangspunkt blive flyttet til et udrejsecenter med cafeteriafunktion, hvor kost- og logiordningen indebærer, at de pågældende bliver bespist og derudover modtager hygiejneartikler. Udviklingen i antallet af asylansøgere på kost- og logiordning fremgår af tabel 1.3.3. Tabel 1.3.3. Kost- og logiordningen 2004 Jan. 2004 Jun. 2004 Dec. 2004 Gennemsni t 2004 Gennemsni t 2003 Asylansøgere på kost og logiordning i alt 164 581 610 438 168 Heraf personer, som får udleveret kasse med fødevarer og hygiejneartikler (opholdscentre) 101 295 147 209 139-4 -
Medio 2004 blev der oprettet cafeteriafunktion på udrejsecenter Avnstrup, hvilket har bevirket, at antallet af asylansøgere på kost- og logiordningen på opholdscentrene er blevet reduceret. Asylafdelingen tog i 2003 initiativ til, at der blev indført tøjpakker til børn, hvis forældre i en længere periode ikke havde modtaget kontante ydelser. Ordningen blev fra 2004 gjort permanent med finansiering på finansloven. Asylafdelingen har taget et lignende initiativ i 2004 for voksne asylansøgere. Det er dog ikke lykkedes at få tøjpakker til voksne finansieret via finansloven. Asylafdelingen finansierer derfor tøjpakker til voksne inden for den almindelige drift. Organisationstilpasning 2004 Asylafdelingen har i lighed med tidligere år gennemført organisationstilpasninger som en konsekvens af, at aktiviteterne på indkvarteringsområdet løbende reduceres. Organisationstilpasningen er i 2004 gennemført ved en omfattende omlægning af det administrative område, sundhedsområdet og bygnings- og indkøbsområdet. Omlægningen har omfattet centrene på Sjælland og hovedkontoret. Der er nedlagt 30 stillinger ved omlægningen. Nyt kontraktkoncept I 2004 er der anvendt et nyt kontraktkoncept i forhold til Udlændingestyrelsen. Hvor der tidligere blev afregnet ud fra en enhedspris (de gennemsnitlige omkostninger til indkvartering af én person pr. år), bliver der nu afregnet på baggrund af leverede ydelser. Overordnet opdeles ydelserne i basisydelser og ekstraydelser. Basisydelser er ydelser, der tilbydes alle asylansøgere, uanset hvilken centertype de bor på. Basisydelser omfatter indkvartering, socialt netværksarbejde, almen sundhedsbetjening, børneundervisning, legestuetilbud, fritidstilbud til børn og unge, forebyggende sundhedsordninger for børn og unge samt undervisning og aktivering af voksne. Ekstraydelserne omfatter supplerende aktiviteter på Modtage- og Udrejsecentret, Omsorgscentret og Børnecentret. På Modtage- og Udrejsecentret omfatter ekstraydelserne de særlige ydelser, der er knyttet til modtagelsen af asylansøgere, f. eks. medicinsk screening, introduktionskurser, tøjudlevering, udlevering af startpakke og selvhusholdspakke m.v. På Omsorgscentret omfatter ekstraydelserne indkvartering, almen sundhedsbetjening og socialt netværksarbejde til asylansøgere med særlige behov. På Børnecentret omfatter ekstraydelserne indkvartering, socialt netværksarbejde, almen sundhedsbetjening samt forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Derudover er der en række andre ydelser i forbindelse med ejendomsdrift, åbninger og lukninger, lager, inventar m.v. Som en konsekvens af det nye kontraktkoncept er Asylafdelingens månedlige fakturering til Udlændingestyrelsen ændret, således at fakturaen nu omfatter de leverede ydelser. Desuden sker økonomirapporteringen på ydelsesniveau, hvilket - 5 -
bl.a. indebærer, at udgifter til ledelse og administration ikke længere indgår som et selvstændigt område, men fordeles ud på ydelser, således at der opnås en samlet pris for en ydelse, f.eks. skoleundervisningen pr. barn. Den nye afregningsform stiller således nye krav til Asylafdelingens fakturering og økonomirapportering. Det vurderes dog, at afregningsformen giver større gennemsigtighed omkring prisfastsættelse og mulighed for sammenligning mellem indkvarteringsoperatørerne indbyrdes og med leverandører af lignende ydelser. Sundhedsområdet Et væsentligt udgiftsområde har været sundhedsområdet, hvor der i lighed med foregående år har været pres på udgifterne. Udlændingestyrelsen har i 2004 gennemført en analyse af sundhedsområdet og har konstateret et generelt stigende udgiftspres. Årsagen kan i Udlændingestyrelsens analyse ikke fastlægges entydigt. Det kan dog konstateres, at nationalitet og enkeltsager har haft en stor betydning. Udlændingestyrelsen har i forlængelse af dette besluttet at udarbejde en særskilt analyse af det almene og forebyggende sundhedsområde til brug for finanslovsforslag 2006. Sideløbende hermed har Asylafdelingen internt iværksat en analyse af det almene sundhedsområde. Det forventes, at analysen vil afdække en sammenhæng mellem opholdstid og sygdomsfrekvens. Asylafdelingen har desuden i 2005 sat fokus på at skabe brede aktivitetsprægede tilbud til asylansøgerne med henblik på at forbedre deres livskvalitet og generelle sundhedstilstand. Målopfyldelse I 2004 er der opstillet 7 mål i Asylafdelingens kontrakt med Udlændingestyrelsen. Heraf er fire mål opfyldt med 100 pct. De tre øvrige mål er opfyldt med henholdsvis 98,7 pct., 83 pct. og 82 pct. Årsagerne til den lavere målopfyldelse behandles i kapitel 2 om målrapporteringen. Samlet set vurderes målopfyldelsen at være tilfredsstillende. 1.4. Fokus i 2005 I løbet af 2004 er andelen af beboere, der befinder sig i udrejsefasen (fase 3) steget markant. Denne tendens forventes at fortsætte i 2005. Fase 3-beboerne er en særligt udsat beboergruppe, og Dansk Røde Kors Asylafdeling har derfor planlagt en række initiativer i 2005 med fokus på denne gruppe, herunder især børnene. Som det fremgår af foregående afsnit, er der fortsat generelt fokus på sundhedsområdet. Udviklingen i antallet af fase 3-beboere betyder også, at Asylafdelingens opgave som indkvarteringsoperatør skifter karakter. Hidtil har opholdscentrene været den dominerende centertype. Det forventes nu, at Modtage- og Udrejsecentret (der tidligere hed Modtagecentret) i 2005 vil huse størstedelen af asylansøgerne i - 6 -
Asylafdelingens regi. Der vil i 2005 være fokus på de ændringer, som dette medfører for asylansøgerne, medarbejderne og for den daglige drift og økonomi. I 2004 er der gennemført det forberedende arbejde til overgangen til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. I 2005 vil ændringerne blive implementeret fuldt ud i driften, herunder budgetopfølgning og økonomirapportering. Endelig vil Asylafdelingen have fokus på at øge digitaliseringsbevidtheden. Første skridt er overgangen til e-fakturering, som Asylafdelingen deltager i på linie med statens institutioner. 2. Målrapportering 2.1.Oversigt over målområder og målopfyldelse Dansk Røde Kors Asylafdeling har i kontrakten med Udlændingestyrelsen aftalt nedenstående målområder og målopfyldelsesgrad. Tabel 2.1.Oversigt over målopfyldelse 2004 Hovedområde Målområde Mål Målopfyldelse Voksenundervisning og aktivering Kontraktindgåelse 95 pct. 82,3 pct. Socialt netværk Indkaldelse til beboerrådsmøder 90 pct. 84,3 pct. Socialt netværk Afholdelse af overgivelsessamtaler 85 pct. 100 pct. Børneundervisning Tilmelding til undervisning 90 pct. 100 pct. Børneundervisning Deltagelse i undervisning 80 pct. 98,7 pct. Børn- og ungearbejde Åbningstid for legestuetilbud 100 pct. 100 pct. Sundhed Modtagelse af vaccinationer, 1. juni 80 pct. 97,8 pct. Sundhed Modtagelse af vaccinationer, 1. december 80 pct. 100 pct. Voksenundervisning og aktivering Målet er, at de voksne beboere, som ikke har fravalgt en kontrakt, har haft en kontrakt i mindst 95 pct. af måleperioden. Området behandles i analyseafsnittet. Socialt netværk, mål 1-7 -
Målet er, at der månedligt indkaldes til mindst 1 beboerrådsmøde pr. beboelsesenhed. Målet er opnået, når der i gennemsnit indkaldes til møde i 90 pct. af månederne. Det normerede antal mødeindkaldelser var 145, hvoraf der blev indkaldt til 110 møder, svarende til en målopfyldelse på 84,3 pct. Resultatet skyldes lav målopfyldelse på de centre, som har været under lukning i 2004. De 3 sidste måneder før et center lukker indgår ikke i resultatet. Disse centre har imidlertid haft en lav målopfyldelse i hele den periode, de var meldt til lukning. På størstedelen af de centre, som ikke er lukket i løbet af 2004, er afholdt flere møder end det normerede antal. Socialt netværk, mål 2 Målet er, at 85 pct. af de voksne asylansøgere, der meddeles opholdstilladelse, motiveres til at deltage i en overgivelsessamtale før udflytning til kommunen. Antallet af normerede overgivelsessamtaler i 2004 var 392, hvoraf der blev gennemført 334, svarende til en målopfyldelse på 100 pct. Børneundervisning, mål 1 Målet er, at mindst 90 pct. af de indkvarterede børn i den undervisningspligtige alder er tilmeldt Asylafdelingens skoletilbud eller er tilmeldt et eksternt skoletilbud. Der var i alt tilmeldt 411 elever ud af 493 børn i den skolepligtige alder. 43 børn var tilmeldt et eksternt skoletilbud, og 39 børn fravalgte undervisningen. Målopfyldelse er på 100 pct. Børneundervisning, mål 2 Målet er, at det gennemsnitlige daglige fremmøde er mindst 80 pct. for de børn der er tilmeldt skolen. I 2004 har børnene samlet haft et fremmøde på 78,9 pct., svarende til en målopfyldelse på 98,7 pct. Den manglende målopfyldelse skyldes overvejende, at mange børn på grund af deres status (fase 3) ikke er motiveret til at deltage i undervisningen. Børn og unge Målet er, at legestuerne har åbent minimum 800 timer pr. år. Legestuerne havde i gennemsnit en åbningstid på knap 1.100 timer om året, dvs. målopfyldelsen overstiger det normerede krav i kontrakten. Det skyldes, at Asylafdelingen internt har prioriteret en længere åbningstid, dels af hensyn til det pasningsbehov der opstår i forbindelse med de voksnes deltagelse i undervisning og aktivering, dels for at give børnene et struktureret tilbud i hverdagen. Sundhed Målet er, at mindst 80 pct. af børnene har modtaget de til deres alder svarende vaccinationer. De to halvårige statusopgørelser har vist en målopfyldelse på 97,8 pct. i første halvår og 100 pct. i andet halvår. Området behandles i afsnit 2.2. 2.2. Uddybende analyser Voksenundervisning og aktivering - 8 -
Den 1. juli 2003 trådte en ny lov om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere i kraft. I forbindelse hermed blev der gennemført en omlægning af de kontante ydelser, således at retten til en del af de kontante ydelser er betinget af, at den enkelte asylansøger deltager i den undervisning og aktivering, som den pågældende har forpligtet sig til ved kontrakt. 2004 er det første år, der rapporteres eksternt for et helt år. Målet for voksenundervisning og aktivering i 2004 er, at alle voksne beboere, som ikke har fravalgt en kontrakt, har haft en kontrakt i mindst 95 pct. af måleperioden. Figur 2.1. viser udviklingen i målopfyldelsen hen over året. Figur 2.1. Målopfyldelse 2004 pr. kvartal 100% 80% 60% 40% 20% 0% 88% 92% 84% 73% 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Den lave målopfyldelsesprocent i første halvår skyldes, at nogle asylansøgere i en periode har været uden kontrakt. Når en asylansøger flytter til et andet center eller skifter fase, skal vedkommende have en ny kontrakt. I første halvår betød de mange centerlukninger, at større grupper af beboere flyttede til et andet center samtidig. Disse beboere skulle alle have fornyet kontrakterne samtidig, hvilket gav et flaskehalsproblem, således, at disse grupper i en periode ikke havde kontrakt. Som en konsekvens af målopfyldelsesprocenten i årets to første kvartaler blev der sat øget fokus på området. Som det fremgår af figur 2.1. har målopfyldelsen udviklet sig positivt i løbet af året og ved udgangen af året er det lykkedes at bringe målopfyldelsesprocenten op på 92 pct. Samlet giver det en målopfyldelse på 82,3 pct. i 2004. Den nye lov om undervisning og aktivering af asylansøgere har medført en række nye opgaver såsom kontraktindgåelse, daglige registreringer af aktiviteter, udbetalingsadministration, kontrolopgaver m.v. Desuden er opgaverne med aktiveringsindsatsen bredt ud på flere medarbejdergrupper, især netværksmedarbejdere. Vaccinationer I 2004 blev børnevaccinationsprogrammer på hovedområdet Sundhed valgt som målområde. Børnevaccinationsprogrammerne blev valgt for at sikre, at et - 9 -
tilstrækkeligt antal børn modtager de forebyggende vaccinationer. Undersøgelser fra almen praksis i Danmark viser, at kun 82 92 pct. af herboende børn modtager de planlagte vaccinationer. Målet blev fastsat således, at 80 pct. af alle nyankomne børn skal modtage de til deres alder svarende vaccinationer. Målet opgøres ved halvårlig status. For at sikre så høj tilslutning som muligt blev programmet organiseret sådan, at alle nyankomne børn får lagt et vaccinationsprogram på Modtagecentret for at sikre en ensartet vurdering af de vaccinationer, som børnene har fået i deres i deres hjemlande. Opfølgende vaccinationer i det fastlagte program gives af enten centerlægerne eller de alment praktiserende læger. Børnevaccinationsprogrammet er blevet revideret i samarbejde med Statens Seruminstitut, og der er udfærdiget nye skemaer for at lette programplanlægningen. Målopfyldelsen pr. 1. juni 2004 var på 97,8 pct., pct., mens den pr. 1. december 2004 var over 100 pct. Den samlede målopfyldelse vurderes som tilfredsstillende. Når målopfyldelse i første halvår ikke er på 100 pct., kan det f.eks. skyldes, at forældrene/barnet er flyttet til et andet center, er midlertidig forsvundet eller ikke har ønsket vaccinationen. Sammenlignet med erfaringerne fra almen praksis i Danmark er resultatet dog tilfredsstillende. Efter at børnevaccinationsprogrammer i 2004 har været fokusområde er området nu blevet afdækket, og det kan konstateres, at området fungerer tilfredsstillende. Målet udgår derfor i 2005. 3. Regnskab 3.1. Regnskabspraksis Dansk Røde Kors Asylafdeling aflægger revideret regnskab over for Udlændingestyrelsen. Efter aftale med Udlændingestyrelsen sker regnskabsaflæggelsen efter Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapporter af 28. januar 2004. I forhold til 2003 er der ingen ændringer i regnskabsprincipperne. Regnskabet aflægges efter det udgiftsbaserede regnskabssystem. Der foretages periodisering af indtægter og udgifter efter leveringskriteriet. Omkostninger i forbindelse med lukning af asylcentre udgiftsføres i det år forpligtigelsen er opstået. Driftsmidler, inventar og lignende udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Tilgodehavender optages til nominel værdi. Tab på debitorer udgiftsføres i det år, fordringen overdrages til Told og Skats inddrivelsesenhed. Gæld optages til nominel værdi. Der foretages ikke hensættelse til feriepengeforpligtelser. Asylafdelingen er selvforsikret i henhold til de statslige regler. Der er indgået enkelte mindre leasing- og lejeaftaler. Udlændingestyrelsen stiller - 10 -
underskudsgaranti for de aktiviteter som Asylafdelingen varetager for Udlændingestyrelsen. 3.2. Driftsregnskab Som en konsekvens af det nye kontraktkoncept skal økonomirapporteringen ske på ydelser i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens Økonomirapporteringsvejledning 2004. I forhold til sidste års regnskabsaflæggelse, hvor der blev aflagt regnskab på hovedområder, aflægges dette års regnskab på ydelser. Udgifterne til hovedområdet ledelse og administration er fordelt ud på relevante ydelser. Tabel 3.2.1. viser årets udgiftsfordeling på ydelser. Af hensyn til overskueligheden er nogle af ydelserne grupperet. I tabellen er alle basisydelser opregnet. Modtagefunktion omfatter fem ydelser: modtagefunktion, medicinsk screening, introduktionskursus, indkvartering og socialt netværk. Omsorgsfunktion omfatter tre ydelser: indkvartering, almen sundhedsbetjening og socialt netværksarbejde til asylansøgere med særlige behov. Børnefunktion omfatter fem ydelser: indkvartering, socialt netværksarbejde 1 og 2, almen sundhedsbetjening og forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Andre ydelser omfatter i alt 22 ydelser fordelt på ejendomsdrift, vedligeholdelse, energi, åbne- og lukkeaktiviteter, inventarhåndtering, døgnbemanding og transport. Tabel 3.2.1. Indtægter og udgifter Mio. kr. Udgifter 2003 Indtægter 2004 Udgifter 2004 Resultat 2004 Forv. indtægt. 2005 1. Basisydelser Indkvartering 5,4 9,6 4,6 5,0 7,7 Socialt netværksarbejde 57,5 18,0 35,4-17,4 14,5 Almen sundhedsbetjening 76,6 33,9 45,6-11,7 25,7 Børneundervisning 61,3 23,7 33,6-9,9 19,0 Legestue 26,2 8,0 12,1-4,1 6,4 Fritidstilbud til børn og unge 8,9 9,0 6,0 3,0 7,2 Forebyggende sundhedsordn. 16,4 7,6 9,6-2,0 6,3 Undervisning og aktivering 55,2 33,0 25,2 7,8 26,5 Lukke/ledig kompenstation 13,4 13,4 Basisydelser i alt 307,5 156,2 172,1-15,9 113,3 2. Ekstraydelser Modtagefunktion 29,6 38,3 24,0 14,3 50,6 Omsorgsfunktion 27,2 14,1 11,7 2,4 15,2 Børnefunktion 29,3 23,8 22,5 1,3 18,8 Ekstraydelser i alt 86,1 76,2 58,2 18,0 84,6 3. Andre ydelser Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold m.v. 116,1 94,0 90,2 3,8 60,4-11 -
Andre ydelser i alt 116,1 94,0 90,2 3,8 60,4 4. Øvrige områder Naturalier 97,4 21,8 21,6 0,2 Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter 5,5 9,0 9,5-0,5 Øvrige områder i alt 102,9 30,8 31,1-0,3 Total 612,6 357,2 351,6 5,6 258,3 Samlet resultat De samlede udgifter er fra 2003 til 2004 faldet med ca. 260 mio. kr., svarende til ca. 43 pct., hvilket afspejler fald i aktivitetsniveauet, som er beskrevet i kapitel 1. 1. Basisydelser Merforbruget på basisydelser ligger hovedsagelig på ydelserne socialt netværksarbejde (17,4 mio. kr.), almen sundhedsbetjening (11,7 mio. kr.) og børneundervisning (9,9 mio. kr.). Merforbruget på især det sociale netværksarbejde og børneundervisningen skal ses i sammenhæng med ledighedskompensationen på 13,4 mio. kr., idet netop disse områder er svære at tilpasse i takt med belægningsfaldet. På sundhedsområdet havde Asylafdelingen fra årets start afsat en større ramme end bevillingen til sundhedsområdet på baggrund af erfaringstal og viden om den generelle sundhedstilstand. Dette betød, at de styrbare udgiftsområder som lønudgifter til sundhedspersonalet blev holdt inden for de afsatte interne budgetter. Merforbruget ligger på de ikke-styrbare udgiftsområder på op imod 100 pct. Disse udgiftsområder omfatter medicinudgifter og hjælpemidler til sociale støtteforanstaltninger. Kompensationen for ledig kapacitet og lukning af centre er som anført ikke fordelt på ydelser. Dette vil medvirke til at udligne ovennævnte afvigelser. 2. Ekstraydelser Mindreforbruget på ekstraydelser skal ses i sammenhæng med merforbruget på basisydelserne ovenfor. Samlet er der realiseret et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på basisydelser og ekstraydelser. Resultatet afspejler, at Asylafdelingen ved tilpasning af Modtagecentrets belægningstal fra ca. 950 til ca. 1.350 årspersoner først har ansat yderligere personale, efter at asylansøgerne er flyttet ind. Dette har samtidig givet mulighed for, at opholdscentrene har kunnet vente med at opsige personale, indtil den faldende belægning er blevet konstateret. Samlet set har det således været muligt at tilpasse aktivitetsniveauet på centrene til det faktiske behov. 3. Andre ydelser Mindreforbruget på 3,8 mio. kr. under andre ydelser skyldes generel tilbageholdenhed på de styrbare udgiftsområder i tilknytning til bygnings- og vedligeholdelsesområdet, samt besparelsesinitiativer på energiområdet. - 12 -
4. Øvrige områder Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter salg af læge- og psykologydelser samt tolkebistand til amter, kommuner, institutioner m.fl. Tabel 3.2.2. Indtægtsdækket virksomhed Mio. kr. Indtægt Udgift Resultat Psykotraumecentret 1,3 1,6-0,3 Tolkesektionen 0,9 1,1-0,2 Total 2,2 2,7-0,5 Psykotraumecentret blev etableret ultimo 2003 og har således i 2004 fortsat været i etableringsfasen. I 2005 forventes driften stabiliseret. Merforbruget på Tolkesektionen skyldes, at der i 2004 er gennemført organisationstilpasning og tilpasning til ny teknologi. I 2005 forventes udgifter og indtægter at balancere. De tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter Want2Work, som er et projekt, hvis formål det er at sikre, at asylansøgere ikke mister deres arbejdsrutiner, mens de venter på en afgørelse i deres asylsag. Projektet finansieres af Den Europæiske Socialfond. Asylafdelingen modtager desuden tilskud fra Udlændingestyrelsen til diverse repatrieringsopgaver. Tabel 3.2.3. Tilskudsfinansierede aktiviteter Mio. kr. Indtægter Want2Work 5,2 Øvrig tilskud 1,6 Total 6,8 3.3. Balance Tabel 3.3 Balance 31. december 2004 1.000 kr. 2003 2004 Aktiver Mellemværende med staten/us 28.522 10.749 Andre tilgodehavender 6.843 13.970 Periodeafgrænsningsposter 624 364 Likvide beholdninger 25.645 21.833 Aktiver i alt 61.634 46.916 Passiver Egenkapital 1.116 6.734 Leverandørgæld 39.460 30.922 Anden gæld 21.058 9.260 Passiver i alt 61.634 46.916-13 -
Balancen Asylafdelingens egenkapital angiver det akkumulerede resultat for 2002, 2003 og 2004. Fra 2003 til 2004 er posten Andre tilgodehavender forøget med ca. 7,0 mio. kr., hvilket skyldes tilgodehavende moms. Anden gæld er reduceret med ca. 11,8 mio. kr., hvilket skyldes, at der i regnskabet 2003 blev optaget feriepenge til fratrådte medarbejdere samt udgifter til akkumulerede forpligtelser vedr. særlige feriedage, som forfaldt i 2003. I 2004 er disse forpligtelser afregnet løbende. 3.4. Personale Tabel 3.4.1 Ansatte, nyansatte og fratrådte medarbejdere R2001 R2002 R2003 R2004 Ansatte ultimo året 1.919 1.480 1.042 632 Nyansatte 855 311 231 232 Fratrådte 616 761 649 650 2004 har i lighed med tidligere år været præget af organisationstilpasninger. Dette har bevirket, at et større antal medarbejdere er fratrådt. Heri indgår, at medarbejdere på de sjællandske centre i forbindelse med reorganiseringen blev afskediget og efterfølgende tiltrådte igen med nye eller ændrede arbejdsforhold. Tabel 3.4.2. Sygefravær 2001 2002 2003 2004 Sygedage pr. medarbejder 8,21 6,86 7,85 9,86 Sygedage inkl. barns første sygedag 8,65 7,19 8,08 10,28 Der kan ikke udpeges en entydig årsag til stigningen i sygefraværet i 2004, men der har været en tendens til flere langtidssygemeldinger. I 2005 vil der blive sat ind på området med henblik på at afdække årsagerne til stigningen og nedbringe sygefraværet. Til sammenligning var det gennemsnitlige fravær i staten 7,9 dage pr. ansat ekskl. barns første sygedag. Tabel 3.4.3. Årsværk og asylansøgere 2004 R2001 R2002 R2003 R2004 Årsværk 1.561 1.446 996 639 Årspersoner 9.812 8.390 5.632 3.281 Årsværk pr. asylansøger 0,16 0,17 0,18 0,19 Årsværksforbruget pr. asylansøger er steget fra 0,18 i 2003 til 0,19 i 2004. Det skyldes, at antallet af personalelette opholdscentre er reduceret i forhold til specialcentrene, som har en højere personalenormering. - 14 -
4. Fremlæggelse og påtegning Ledelsens fremlæggelse Årsrapport 2004 fremlægges efter aftale mellem Dansk Røde Kors Asylafdeling og Udlændingestyrelsen. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med de formelle krav til årsrapporter, som fremgår af akt 63 af 11. december 2002 og vejledning af 30. januar 2004 i udarbejdelse af årsrapporter. Årsrapporten giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af virksomhedens udgifter og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen). F.s.v. angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39 opfyldt. København, den 14. april 2004 Revisionspåtegning Vi har revideret årsrapporten for Dansk Røde Kors Asylafdeling for regnskabsåret 1. januar 31. december 2004, der aflægges i overensstemmelse med kravene i akt 63 af 11. december 2002 om statslige virksomheders aflæggelse af årsrapport. Asylafdelingens ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder samt rigsrevisorlovens 3 jævnfør revisionsinstruks af 24. februar 2000 for revisor ved Dansk Røde Kors Asylafdeling. Kravene heri er, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af Asylafdelingens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004 i overensstemmelse med kravene i akt 63 af 11. december 2002 om statslige virksomheders aflæggelse af årsrapport. København, den 14. april 2005 KPMG C. Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab - 15 -