FORSLAG / DRAFT DSF/DS 418:20XX Forslagsnr.: M251829 Draft no.: Forslaget er: The draft is: (IDT = identisk med/identical to - EQV = baseret på/equivalent to - MOD = modificeret/modified) Dette forslag til Dansk Standard er til offentlig høring fra: This draft Danish Standard is submitted for public enquiry from: Forslag til dansk titel: Beregning af bygningers varmetab Proposal for English title: Calculation of heat loss from buildings IDT IDT Der kan fremsendes tekniske og redaktionelle kommentarer til forslaget. Technical and editorial comments on the draft can be submitted. 2010-11-01 til/to 2010-12-31 Kommentarer fremsættes ved at rekvirere en elektronisk kommentarskabelon hos projektlederen. Skabelonen udfyldes og returneres til projektlederen inden høringsperiodens udløb. Modtagne kommentarer vil blive behandlet af det teknisk ansvarlige udvalg. A template for comments must be used and can be obtained from the responsible project manager. The comments will be dealt with in the DS Committee responsible for the area. Kommentarer skal være DS i hænde senest: 2010-12-31 Comments shall be sent to DS no later than: Standardiseringsudvalg: DS/S-181 DS committee: Projektleder: Lars Ravn-Jensen Project manager: lrj@ds.dk Bemærk, at forslaget skal bearbejdes yderligere, og at det derfor ikke har gyldighed som Dansk Standard Note that the draft will be edited further and has no validation as a Danish Standard.
DS 418 Beregninger af bygningers varmetab 7. udgave Høringsudgave 0. Forord... 5 0.1 Reglernes ikrafttræden... 5 0.2 Overgangsbestemmelser... 5 0.3 Normative referencer... 5 1. Indledning... 6 1.1 Anvendte begreber... 7 2. Dimensionerende temperaturer... 11 2.1 Dimensionerende indetemperatur... 11 2.2 Dimensionerende udetemperaturer... 12 2.3 Andre dimensionerende temperaturer... 12 3. Beregning af transmissionstab... 13 3.1 Transmissionstab gennem ydervægge, tage, vinduer og yderdøre... 13 3.2 Transmissionstab gennem terrændæk, kældergulve og kældervægge... 13 3.3 Transmission gennem skillevægge, etageadskillelser og kælderdæk... 13 3.4 Transmissionstab gennem samlingen omkring vinduer og døre... 13 3.5 Transmissionstab gennem ydervægsfundamenter omkring terrændæk... 14 3.6 Beregning af transmissionsarealer... 14 3.7 Beregning af længden af de lineære kuldebroer... 16 4. Beregning af ventilationstab... 18 4.1 Ventilationstab... 18 4.2 Naturlig ventilation... 18 4.3 Mekanisk udsugning... 18 4.4 Andre mekaniske ventilationssystemer... 19 5. Beregning af det samlede varmetab... 21 5.1 Varmetab for et rum og for en bygning... 21 5.2 Beregning af transmissionstab... 21 6. Beregning af transmissionskoefficient... 22 6.1 Transmissionskoefficient og isolans... 22 6.2 Overgangsisolans... 22 6.3 Isolans for materialelag... 22 6.4 Isolans for luftfyldte hulrum... 23 6.4.1 Ikke ventileret hulrum... 23 6.4.2 Svagt ventileret hulrum... 24 6.4.3 Ventileret hulrum... 24 6.4.4 Ikke ventileret hulrum med reflekterende flader... 25 6.5 Ventilerede loftrum... 25 6.6 Konstruktioner med inhomogene materialelag... 25 6.7 Konstruktioner med kuldebroer... 26 6.7.1 Murbindere... 27 6.7.2 Udmuringer og ribber... 27 6.7.3 Spring i isoleringsplan... 28 6.7.4 Tyndpladeprofiler i skeletvægge... 29 1
6.7.5 Skillevægsfundamenter... 29 6.7.6 Andre gennembrydninger... 30 6.8 Vinduer, yderdøre m.v... 32 6.8.1 Beregning af U-værdi... 32 6.8.1.1 Bestemmelse af transmissionsarealer (A) og længder (l)... 32 6.8.1.2 Bestemmelse af transmissionskoefficienter (U)... 33 6.8.1.3 Bestemmelse af (Ψ)... 35 6.8.2 Andre metoder til bestemmelse af transmissionskoefficienter... 35 6.8.3 Andre figurer og tabeller til bestemmelse af U... 36 6.9 Terrændæk, kældergulve og kældervægge mod jord... 37 6.10 Betonsandwichelementer... 38 6.11 Kileformet isolering. Beregning af U-værdi... 38 6.12 Samlinger omkring vinduer og døre... 40 6.12.1 Linjetab Ψ sa i W/mK for samlinger omkring vinduer og døre i hule vægge... 40 6.12.2 Linjetab Ψ sa for samlingen omkring vinduer og døre i isolerede træskeletvægge med.. 43 6.12.3 Linjetab Ψ sa for samlingen omkring vinduer og døre ud for tyndpladeprofiler af... 44 metalliske materialer i isolerede skeletvægge med let beklædning eller skalmur... 44 6.12.4 Linjetab Ψ sa for samlingen omkring ovenlys og tagvinduer inklusive inddækning og karmopbygning... 44 6.12.5 Linjetab Ψ k for samlingen mellem vinduer/døre og fundamenter... 46 6.13 Fundamenter... 47 6.13.1 Ydervægsfundamenter ved terrændæk... 47 6.13.2 Linjetabskoefficienter for fundamenter under døre og vinduespartier... 53 6.13.3 Kælderydervægsfundamenter... 55 6.14 Kulderoer ved hjørner... 56 7. Materialers isolans og varmeledningsevne... 57 7.1 Indledning... 57 7.2 Grundlag for fastsættelse af isolans og varmeledningsevne... 57 7.2.1 Deklarerede værdier... 57 7.2.2 Design værdier... 57 7.2.3 Særlige forudsætninger... 58 Anneks A (Normativt)... 60 Korrektion af transmissionskoefficienten... 60 A.1 Generelt... 60 A.2 Korrektion for luftspalter i isoleringen... 60 A.2.1 Luftspalter på tværs af hele isoleringslaget... 60 A.2.2 Luftcirkulation på den varme side af isoleringen... 61 A.2.3 Eksempler... 61 A 3 Korrektion for bindere... 62 A. 4 Korrektion for regn på omvendt tag... 62 A.4.1 Generelt... 62 A.4.2 Symbol er og enheder... 63 A.4.3 Korrektion af tagkonstruktionens transmissionskoefficient for den regnmængde der løber mellem isoleringen og den vandtætte membran... 63 A.4.4 Korrektion af varmeledningsevnen... 63 Anneks B (Normativt)... 64 Bestemmelse af linjetab for kuldebroer i konstruktioner... 64 2
Anneks C (normativt)... 65 Bestemmelse af linjetab for samlinger omkring vinduer og døre... 65 C.1 Vinduer og døre i facaden monteret i lige fals... 65 C.2 Vinduer og døre i facaden montering i forskudt fals... 65 C.3 Vinduer og døre ved fundament... 67 C.4 Ovenlys og tagvinduer... 69 Anneks D (Normativt)... 72 Bestemmelse af linjetab for ydervægsfundamenter... 72 D.1 Bestemmelse af linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk... 72 D.1.1 Samlet to-dimensional varmestrøm... 73 D.1.2 Én-dimensional varmestrøm gennem ydervæg og terrændæk... 74 D.2 fundamenter under døre og vinduespartier ved terrændæk... 75 D.3 Kælderydervægsfundamenter... 78 Anneks E (Normativt)... 79 Kontrolregler for ikke CE-mærkede varmeisoleringsprodukter... 79 Anneks F (Normativt)... 81 Designværdier for tegl, beton og andre byggematerialer.... 81 Anneks G (Informativt)... 86 Designværdier til beregninger af eksisterende konstruktioner i forbindelse med ombygning og renovering... 86 Anneks H (Normativt)... 87 Detaljeret beregningsprocedure for den samlede U-værdi for ovenlys... 87 Anneks I (informativt)... 89 Linjetab for samlingen mellem rude og enten ramme/karm eller sprosse... 89 Anneks J (Informativt)... 91 Beregningseksempel - Eksisterende bygning med vindue med tolags energirude... 91 Anneks K (Informativt)... 92 Betonsandwichelementer - Beregningseksempel... 92 Anneks L (Informativt)... 95 Standarder og forslag til standarder... 95 3
Anneks M (informativt)... 97 Beregningseksempel - DS 418... 97 M.1 - Transmissionsarealer og længder af linjetab... 98 M.2 Transmissionskoefficienter... 99 M.2.1 Ydervæg... 99 M.2.2 Samlinger omkring vinduer og døre... 101 M.2.3 Vinduer og døre... 102 M.2.4 Terrændæk... 102 M.2.5 Fundament... 103 M.2.6 Loft og tag... 103 M.2.7 Lysskakter i forbindelse med tagvinduer... 104 M.2.8 Samlinger omkring tagvinduer... 104 M.3 Varmetab... 104 Anneks N (normativt)... 106 Kuldebroer ved hjørner... 106 N.1 Lodrette ydervægssamlinger... 106 N 1.1 Generelt... 106 N.1.2 for retvinklede hjørner... 106 N.1.3 Ikke-retvinklede hjørner... 108 N.2 Væg-tag samling... 109 N.2.1 Ydervæg og vandret loft... 109 N.2.2 Skråloft og ydervæg... 112 N.3 Murkrone... 113 N.4 Lodret lejlighedsskel/loft... 114 N.5 Eksempel... 115 N.6 Geometri og varmeledningsevne... 116 Anneks O (informativt)... 117 Bestemmelse af transmissionskoefficienten U g for ruder i eksisterende byggeri... 117 4
0. Forord Denne 7. udgave af DS 418 erstatter DS 418, 6. udgave:2003 med tilhørende tillæg 1 (DS 418 Till.1:2005) og tillæg 2 (DS 418 Till.2:2008) samt rettelsesblad 1 (DS 418 Ret.1:2003). DS 418 er en del af den danske byggelovgivning og står som sådan over de europæiske og internationale standarder, bortset fra, hvor der er henvist til disse standarder. 0.1 Reglernes ikrafttræden 7. udgave træder i kraft den 1.xx.2011 0.2 Overgangsbestemmelser Overgangsperioden for brug af 6. udgave af DS 418:2003 samt tillæg og rettelsesblade udløber den xxxxxxxx.2011. Indtil da kan projekter udføres enten efter DS 418:2003 samt tillæg 1 og 2 og rettelsesblade, eller efter 7. udgave DS 418. Efter overgangsperiodens udløb gælder alene teksten i 7. udgave. 0.3 Normative referencer Nedenfor er nævnt standarder, der er henvist til i DS 418. Det er kun de dele af standarderne, der refereres til, der er normative. I anneks L er anført betegnelsen på standarderne. Alm. standarder DS 469 DS/EN 673 DS/EN 823 DS/EN 1520 DS/EN 1745 DS/EN 1873 DS/EN 12412-2 DS/EN 14351-1 DS/EN 14963 DS/EN ISO 8990 DS/EN ISO 6946 DS/EN ISO 7345 DS/EN ISO 9251 DS/EN ISO 9288 DS/EN ISO 10077-1 DS/EN ISO 10077-2 DS/EN ISO 10211 DS/EN ISO 10456 DS/EN 12524 DS/EN ISO 12567-1 DS/EN ISO 12567-2 DS/EN ISO 13789 DS/EN ISO 14683 ISO 12491 Produktstandarder DS/EN 13162 DS/EN 13163 DS/EN 13164 DS/EN 13165 DS/EN 13166 DS/EN 13167 DS/EN 13168 DS/EN 13169 DS/EN 13170 DS/EN 13171 DS/EN 13172 DS/EN 14063 1 pren 14063-2 DS/EN 14064-1 DS/EN 14064-2 I anneks L er ligeledes anført en liste over andre standarder og forslag til standarder, der har relevans for beregning af bygningers varmetab. 5
1. Indledning Beregningsreglerne tilsigter opnåelse af ensartethed ved bestemmelse af bygningsdeles isolans og bygningers varmetab under danske klimabetingelser bl.a. i relation til Bygningsreglementets energibestemmelser. Det er brugerens ansvar at Bygningsreglementets krav er opfyldt. Der kan forekomme tabelværdier i DS 418, der ikke opfylder disse krav. Sådanne værdier kan kun anvendes i forbindelse med eksisterende konstruktioner. Reglerne giver anvisning på beregning af bygningsdeles transmissionskoefficient U til bedømmelse af bygningsdelenes varmeisoleringsevne. U-værdier baseres på udformningen og dimensionerne af konkrete konstruktioner. Det forudsættes, at konstruktioner og sammensatte bygningsdele er korrekt opbygget bl.a. ved anvendelse af anerkendte metoder og korrekt arbejdsudførelse. En konstruktion, der som helhed savner vindtæthed, eller som tillader utilsigtet ventilation eller konvektion i eller omkring de varmeisolerende lag, kan have væsentlig mindre isoleringsevne end udtrykt ved en beregning, der forudsætter normal vind- og fugttæthed. For vinduer og døre er der jævnfør afsnit 6.8 også mulighed for at bestemme U-værdier på basis af målinger på de konkrete vinduer, der anvendes i en konstruktion. I beregningerne indgår materialekonstanter, som er fastsat under hensyn til forventede gennemsnitsforhold i konstruktionerne. Beregningsreglerne angiver en metode til beregning af rums eller bygningers dimensionerende varmetab. Metoden er udformet så det dimensionerende varmetab med tilnærmelse bliver lig med rummets eller bygningens virkelige varmetab under stationære forhold ved de angivne indvendige og udvendige klimabetingelser. Ved beregning af det dimensionerende varmetab fra et rum tages der ikke hensyn til de situationer, hvor tilstødende rum midlertidigt undlades opvarmet. For en forenklet metode henvises til DS 469. Kan det i konkrete tilfælde påvises, at beregningsmetoden ikke giver en rimelig god tilnærmelse til de virkelige forhold, bør mere detaljerede metoder tages i anvendelse. Reglerne er udformet således, at beregningerne bliver rimeligt simple og praktisk anvendelige. Brugeren af DS 418 skal have fornøden teknisk indsigt. Der kan forekomme specielle tilfælde inden for reglernes gyldighedsområde, hvor reglerne ikke er dækkende. En vurdering af, om et aktuelt tilfælde er dækket, skal altid foretages. Der kan afviges fra reglerne, såfremt det dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig og teknisk begrundet. En sådan dokumentation skal ske ved anvendelse af EN og ISO standarder (se anneks L), hvis ikke denne standard foreskriver noget andet. Fortolkningsspørgsmål kan rettes til Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund tlf. 39 96 61 01 eller ds@ds.dk. 6
1.1 Anvendte begreber 1.1.1 Deklareret værdi for isolans og varmeledningsevne Værdi for et byggemateriales eller produkts isolans eller varmeledningsevne bedømt ud fra målte værdier ved referenceforhold for temperatur og fugtighed. (se evt. også DS/EN ISO 10456 pkt. 3.1.1) 1.1.2 Densitet Densiteten af et materiale er dets masse pr. volumenenhed, hvor voluminet inkluderer materialets porer. Densiteten gælder for materialet i tør tilstand. Denne densitet kan i nogle tilfælde afvige fra materialets nominelle densitet i henhold til almindelig handelsbetegnelse eller lignende. (se evt. også DS/EN ISO 9251 pkt. 3.7) 1.1.3 Designværdi for varmeledningsevne og isolans Værdi for et byggemateriales eller produkts varmeledningsevne eller isolans under specifikke forhold, som anses for typiske for materialets eller produktets termiske ydeevne, når det anvendes i en bygningsdel. Vedrørende definition se DS/EN ISO 6946 pkt. 5.1 1.1.4 Dimensionerende indetemperatur Den dimensionerende indetemperatur er en fiktiv temperatur, der er fastsat som grundlag for beregning af det dimensionerende varmetab for det pågældende rum. Indetemperaturen repræsenterer den sammenvejede værdi af lufttemperatur og strålingstemperatur, som medfører samme varmeafgivelse til rummets begrænsningsflader, som de faktiske temperaturer giver. For beboelsesrum og lignende har indetemperaturen og den operative temperatur midt i rummet praktisk taget samme størrelse. Vedrørende definition se DS/EN ISO 10211 pkt. 3.1.17. 1.1.5 Dimensionerende udetemperatur Den dimensionerende udetemperatur er en fiktiv temperatur, der er fastsat for beregning af det dimensionerende varmetab. Den svarer ikke til de mest ekstreme klimapåvirkninger, som er observeret, men til en vis begrænset hyppighed. Vedrørende definition se DS/EN ISO 10211 pkt. 3.1.16. 1.1.6 Dimensionerende varmetab Det dimensionerende varmetab for et rum eller en bygning er den varmeeffekt, der skal ydes for at opretholde den fastlagte indetemperatur ved de fastlagte ydre temperaturbetingelser. Det dimensionerende varmetab består af transmissionstabet og ventilationstabet. 1.1.7 Energiramme Energirammen er det tilladte maksimale årlige energibehov ifølge bygningsreglementet. 1.1.8 Isolans Isolansen er temperaturforskel divideret med varmestrømstæthed. Isolansen er et mål for modstanden mod varmetransmission gennem 1 m 2 af den betragtede flade eller det betragtede materialelag. Vedrørende definition se DS/EN ISO 7345 pkt. 2.7. 1.1.9 Kuldebro Del af konstruktion med markant dårligere isolans end resten af konstruktionen. Vedrørende definition se DS/EN ISO 10211 pkt. 3.1.1. 7
1.1.10 Lineær kuldebro Kuldebro med lille bredde hvis virkning på varmetabet afhænger af kuldebroens længde og de todimensionale varmestrømme, den giver anledning til. Vedrørende definition se DS/EN ISO 10211 pkt. 3.1.2. 1.1.11 Linjetab (Den lineære transmissionskoefficient) Varmetabet gennem en lineær kuldebro. Linjetabet er forskellen mellem den én-dimensionale og den to-dimensionale varmestrøm. 1.1.12 Normalemissivitet Normalemissiviteten for en overflade er forholdet mellem strålingen i fladenormalens retning fra overfladen og den tilsvarende stråling fra en absolut sort overflade ved de samme forhold og temperaturer. Normalemissiviteten er et udtryk for den relative strålingsudveksling med omgivelserne. Vedrørende definition se DS/EN ISO 9288 pkt. 5.8. 1.1.13 Operativ temperatur Den operative temperatur repræsenterer den sammenvejede værdi af lufttemperatur og strålingstemperatur, som medfører samme varmeafgivelse ved konvektion og stråling fra en person, som de faktiske temperaturer giver. 1.1.14 Punkt-kuldebro Kuldebro med lille udstrækning. Dens virkning på varmetabet afhænger af de tre-dimensionale varmestrømme, den giver anledning til. Vedrørende definition se DS/EN ISO 14683 pkt. 3.1.2. 1.1.15 Termisk koblingskoefficient (L f ) Varmestrøm (pr. grads temperaturdifferens) mellem to omgivelser, der er i termisk kontakt med den bygningsdel eller konstruktion, der betragtes 1.1.16 Transmissionskoefficient, U-værdi Varmetransmissionskoefficienten (betegnet transmissionskoefficienten) for en bygningsdel er den stationære varmestrøm divideret med arealet og temperaturforskellen mellem omgivelserne på hver side af bygningsdelen. Vedrørende definition se DS/EN ISO 7345 pkt. 2.12. 1.1.17 Transmissionstab Transmissionstabet er den varmemængde, der pr. tidsenhed strømmer gennem rummets eller bygningens begrænsningsflader på grund af temperaturforskelle. 1.1.18 Varmeledningsevne Varmeledningsevnen er varmestrømstæthed divideret med temperaturgradient under stationære forhold. Vedrørende definition se DS/EN ISO 7345 pkt. 2.5. 1.1.19 Varmestrømstæthed Varmestrømstæthed er varmestrøm divideret med areal. Vedrørende definition se DS/EN ISO 7345 pkt. 2.3. 8
1.1.20 Varmetabsramme Varmetabsrammen er det dimensionerende transmissionstab, som kan beregnes for en bygning med transmissionskoefficienter samt vindues- og dørarealer ifølge bygningsreglementet. 1.2.21 Ventilationstab Ventilationstabet er den varmemængde pr. tidsenhed, som på grund af luftfornyelse i rummet eller bygningen medgår til opvarmning af indstrømmende luft. 1.3 Symboler og enheder Symbol Størrelse SI-enhed d tykkelse m l længde m L koblingskoefficient Wm/K b bredde m h højde m A areal m 2 V Volumen m 3 q luftstrøm m 3 /s n luftskifte h -1 ρ densitet, massefylde kg/m 3 θ celsiustemperatur C θ temperaturdifferens K Ф varmestrøm, varmetab W λ design varmeledningsevne W/m K λ deklareret deklareret varmeledningsevne W/m K U den resulterende transmissionskoefficient inklusiv evt. korrektioner W/m 2 K U den ikke korrigerede transmissionskoefficient W/m 2 K U korrektioner i henhold til anneks A R design isolans m 2 K/W R deklarerert deklareret isolans m 2 K/W Ψ(psi) linjetab W/m K χ(chi) transmissionskoefficient for punkt-kuldebro W/K c varmefylde, specifik varmekapacitet J/kg K Indekser a omgivende (ambient) m materialelag e ude (exterior) p fyldning i dør (panel) f fundament r stråling (radiation) f ramme-karmdel af vindue (frame) r nedbør (regn) f fastgørelser (mekaniske) s overflade (surface) g glasdel af vindue s mellemrum, gas/luft, (space) g gaslag/luftlag (gas(air)space) sa samling h homogent lag t transmission i inde T Total i isolering v ventilation j jord k konstruktion k kuldebro l luftlag 9
Hyppigt anvendte SI-præfikser Præfiks multiplum af enhed T (tera) 10 12 G (giga) 10 9 M (mega) 10 6 k (kilo) 10 3 m (milli) 10-3 10
2. Dimensionerende temperaturer θ e er den dimensionerende udetemperatur θ i er den dimensionerende indetemperatur θ j1 er jordtemperatur, hvor den sættes lig med udetemperaturen θ j er jordtemperaturen i de dybere jordlag θ r er temperaturen bag radiator θ g er gulvtemperatur ved gulvvarme θ k er temperaturen i opvarmet kælderrum Øvrige temperaturer er omtalt nedenfor Fig. 2.1 Eksempler på dimensionerende temperaturer 2.1 Dimensionerende indetemperatur Den dimensionerende indetemperatur θ i i beboelsesrum fastsættes normalt til 20 C. I arbejdsrum fastsættes den dimensionerende indetemperatur under hensyn til karakteren af det arbejde, som udføres i rummet. I uopvarmede rum kan temperaturen fastsættes skønsmæssigt, men bør i tvivlstilfælde kontrolleres ved efterregning, idet der opstilles en varmebalance for rummet. Der regnes med forhøjet temperatur ud for varmegivere foran vinduer, i brystningspartier med reduceret isolering, i konvektorgrave og lignende steder. Temperaturen fastsættes ud fra varmeanlæggets dimensionerende temperatur. I almindelighed kan der anvendes 50 C. I rum med gulvvarme fastsættes temperaturen i gulvkonstruktionen i varmekildens plan til den dimensionerende temperatur for gulvvarmeanlægget. I almindelighed kan der anvendes 30 C. Den samme temperatur anvendes ved bestemmelse af varmetabet gennem fundamenter ud for konstruktioner med gulvvarme. 11
2.2 Dimensionerende udetemperaturer Den dimensionerende udetemperatur θ e fastsættes i almindelighed til -12 C. I særlige tilfælde kan den dimensionerende udetemperatur nedsættes eller forhøjes. Den dimensionerende jordtemperatur θ j inde under opvarmede bygninger og i de dybereliggende jordlag omkring opvarmede bygninger fastsættes til 10 C. I 0-2 meters dybde regnes med θ e som jordtemperatur (= 10 C). 2.3 Andre dimensionerende temperaturer Den dimensionerende kryberumstemperatur for almindelige, stærkt ventilerede kryberum sættes til -5 C. Temperaturen i kryberum af anden art bør beregnes ved opstilling af kryberummets varmebalance. Kryberumsventilationen i m 3 /s kan sædvanligvis sættes til 0,3 gange ventilationsåbningernes samlede areal i m 2. Den dimensionerende temperatur i åbne portrum, passager og lignende sættes til -12 C. 12
3. Beregning af transmissionstab 3.1 Transmissionstab gennem ydervægge, tage, vinduer og yderdøre Transmissionstabet gennem flader vendende mod det fri findes af formlen: Ф t = U A (θ i - θ e ) hvor Ф t er transmissionstabet i W U er den resulterende transmissionskoefficient i W/m 2 K A er transmissionsarealet af fladen i m 2 θ i er dimensionerende indetemperatur i C θ e er dimensionerende udetemperatur i C. Transmissionskoefficienten for forskellige konstruktioner og bygningsdele beregnes som angivet i kapitel 6 og arealet som angivet i afsnit 3.6. 3.2 Transmissionstab gennem terrændæk, kældergulve og kældervægge Transmissionstabet gennem kældervægge mod jord i indtil 2 meters dybde under terræn bestemmes af formlen: Ф t = U A (θ i - θ e ) Transmissionstabet gennem terrændæk og kældergulve samt gennem kælderydervægge i mere end 2 meters dybde og gennem kældervægge mod jord inde under bygninger bestemmes af formlen: Ф t = U A (θ i - θ j ) hvor θ j er den dimensionerende jordtemperatur i C. 3.3 Transmission gennem skillevægge, etageadskillelser og kælderdæk Varmetransmissionen gennem skillevægge, etageadskillelser og kælderdæk mellem rum med forskellige indetemperaturer findes af formlen: Ф t = U A θ hvor θ er forskellen mellem rummenes indetemperatur i C. Temperaturforskellen medfører et varmetab fra det varmeste rum og et varmetilskud til det koldeste rum. 3.4 Transmissionstab gennem samlingen omkring vinduer og døre Transmissionstabet gennem kuldebroen ved samlingen omkring vinduer og døre bestemmes af formlen: Ф t = Ψ sa l sa (θ i θ e ) hvor Ψ sa er linjetabet for samlingen i W/m K, se afsnit 6.12 l sa er samlingens længde i m, se afsnit 3.7. 13
3.5 Transmissionstab gennem ydervægsfundamenter omkring terrændæk Transmissionstabet gennem ydervægsfundamenter omkring terrændæk bestemmes af formlen: Ф t = Ψ f l f (θ i θ e ) hvor Ψ f er linjetabet for fundamentet i W/m K, se afsnit 6.13 l f er længden af fundamentet i m, se afsnit 3.7. 3.6 Beregning af transmissionsarealer Transmissionsarealerne bestemmes af ydersiden af ydervæggene, undersiden af kælderdæk og oversiden af varmeisoleringen i loft på øverste etage eller i tag, se figur 3.6.1 og figur 3.6.2. For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kælderydervægsfundamenter måles til oversiden af færdigt gulv og til indersiden af ydervæggene. For uopvarmet kælder måles transmissionsarealet af kælderdæk til ydersiden af ydervæg og transmissionsarealet af ydervæggen måles fra undersiden af kælderdækket. Ud for skillevægge, som ikke indgår i klimaskærmen, regnes transmissionsarealet til midten af skillevæggen, og ud for etageadskillelser regnes arealet til oversiden af etagedækket. For kældervægge mod jord regnes transmissionsarealet fra terræn til oversiden af kældergulv. For kældergulve regnes transmissionsarealet til indersiden af kælderydervæggen. Transmissionstabet fra en bygnings øverste opvarmede rum gennem loft og tag beregnes normalt under ét, også når der findes et uopvarmet, ventileret tagrum derimellem. Arealet sættes da lig med loftets transmissionsareal uanset, at tagarealet er større end loftarealet. For bygningsdele, som indeholder forskellige konstruktionstyper, foretages der en underopdeling af transmissionsarealet. Der tages i reglen ikke hensyn til faste skabe. Indvendige døre regnes i almindelighed ikke separat, men som tilsluttende vægflader. For bygningsdele med krum overflade f.eks buede tagflader og buede ydervægge beregnes transmissionsarealet langs den krumme udvendige overflade. Tilsvarende gælder andre op- og udbygninger f.eks. karnapper, kviste og ovenlys, hvor transmissionsarealet bestemmes af de udvendige mål. For vinduer og yderdøre herunder porte, glasvægge og lemme med karm monteret i plan med de omgivende konstruktioner beregnes transmissionsarealet af hulmålene, det vil sige den åbning vinduet eller døren indbygges i. For ovenlys, tagvinduer og rytterlys med fri karmside beregnes transmissionsarealet enten af tværsnitsarealet svarende til de udvendige karmmål eller det udvendige overfladeareal, idet der tages hensyn til højden af samlingen med tag, se afsnit 6.12 og figur 6.12.3. Disse arealer anvendes også ved beregning af U-værdien samt ved bestemmelse af det tilladte vindues- og yderdørsareal i henhold til Bygningsreglementet. 14
Bygning med loftrum og terrændæk Bygning med skråt tag og kælder Figur 3.6.1 Måltagning ved bestemmelse af transmissionsarealer. Lodret snit i bygning. Indadgående hjørne Udadgående hjørne Figur 3.6.2 Måltagning ved bestemmelse af transmissionsarealer. Vandret snit i yder- og skillevægge. 15
3.7 Beregning af længden af de lineære kuldebroer For samlinger omkring vinduer og døre bestemmes kuldebroens længde l sa af hullets omkreds, se figur 3.7.1. For samlinger omkring ovenlys og tagvinduer med fri karmside beregnes kuldebroens længde l sa af tagvinduets eller ovenlysets udvendige mål. For ydervægsfundamenter ved terrændæk bestemmes kuldebroens længde l f af fundamentets ydre omkreds, se figur 3.7.2. I konstruktioner, hvor isoleringstykkelsen varierer over transmissionsarealet, eller isoleringen afbrydes helt nogle steder i konstruktionen, f.eks. ud for udmuringer og ribber i hule ydervægge, bestemmes kuldebroens længde l k af den strækning, hvor der sker et spring i isoleringstykkelsen. For f.eks. søjler og dragere i ydervægge eller tag, der bryder eller reducerer isoleringen, bestemmes kuldebroens længde l k af søjlens højde eller dragerens længde. For tilsluttede dæk og vægge samt for skillevægsfundamenter, der bryder eller reducerer isoleringen i den aktuelle konstruktion f.eks. en ydervæg, bestemmes kuldebroens længde l k af dækkets bredde, væggens højde eller skillevægsfundamentets længde. For kuldebroer, hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. x1 x2 x3 l sa = y2+x2+y2 l k = y1+x1+(y1+y2+y3)+(x1+x2+x3)+(y1+y2+y3)+x3+y1 y3 y2 y1 l k Figur 3.7.1 Måltagning ved bestemmelse af de lineære kuldebroers længde omkring et vindueshul i en ydervæg, hvor der er udmuring på siden og over vinduet. l sa 16
Figur 3.7.2 Måltagning ved bestemmelse af den lineære kuldebros længde i forbindelse med ydervægsfundamenter ved terrændæk. Vandret snit i fundamentets top. 17
4. Beregning af ventilationstab 4.1 Ventilationstab Ventilationstabet for et rum beregnes i almindelighed af Ф v = ρ c q (θ i - θ e ) hvor Ф v er ventilationstabet i W ρ er luftens massefylde i kg/m 3 c er luftens varmefylde i J/kg K q er luftstrøm af udeluft tilført rummet i m 3 /s θ i er dimensionerende indetemperatur i C θ e er dimensionerende udetemperatur i C. Ved 20 C og 1013 mbar er c = 1005 J/kg K og ρ = 1,205 kg/m 3 (tør luft). For sædvanlige rum tages ikke hensyn til forskellen mellem lufttemperatur og indetemperatur. 4.2 Naturlig ventilation I bygninger, hvor luftfornyelsen sker ved naturlig ventilation, beregnes luftstrømmen q ud fra udeluftmængden i l/s pr. m 2 opvarmet etageareal. Ventilationstabet bliver derved Φ q 1000 ( θ θ ) 1,21q ( θ θ ) a V = ρ c A i e A hvor qa er udeluftmængden i l/s pr. m 2 opvarmet etageareal A er opvarmet etageareal i m 2 i e q a sættes n til 0,3 l/s/m 2 for alle sædvanlige rum d.v.s rum i beboelsesbygninger (beboelsesrum, køkkener, wc- og baderum mm) samt sådanne rum i andre bygninger, der kan sidestilles med tilsvarende rum i beboelsesbygninger. For meget store rum, lagerrum og lignende kan det naturlige luftskifte sættes til en lavere værdi, f.eks. 0,18 l/s/m 2. Hvis lækagen gennem fuger ved vinduer og døre forventes at være større end normalt, så luftskiftet ved lave udetemperaturer overstiger 0,3 l/s/m 2, beregnes ventilationstabet udfra fugernes længde og luftgennemtrængelighed i de enkelte rum samt bygningens beliggenhed. For vinduer og yderdøre, hvis vindtæthed ikke er nærmere dokumenteret, kan regnes med en luftindstrømning på 0,5 10-3 m 3 /s pr. m fuge mellem karm og gående rammer ved normal beliggenhed og 0,8 10-3 m 3 /s pr. m fuge ved udsat beliggenhed. 4.3 Mekanisk udsugning I bygninger, hvor luftfornyelsen sker ved mekanisk udsugning, beregnes ventilationstabet på grundlag af den udsugede luftstrøm under normal drift. Ventilationstabet fordeles mellem bygningens rum i forhold til deres volumen, uanset at der evt. kun er udsugning fra enkelte rum. Hvis den derved beregnede udsugede luftstrøm svarer til et luftskifte, som er mindre end 0,3 l/s/m 2 i er rum, beregnes ventilationstabetsom for sædvanlige rum med q = 0,3 l/s/m 2. 18
Ved mekanisk udsugning forstås ventilering ved hjælp af udsugningsanlæg beregnet til vedvarende drift. Ventilationstabet for rum med ventilatorer, der kun er beregnet til kortvarig drift, beregnes som angivet i afsnit 4.2. 4.4 Andre mekaniske ventilationssystemer I bygninger, som er udstyret med anlæg for såvel mekanisk udsugning som mekanisk indblæsning, beregnes ventilationstabet i overensstemmelse med anlæggets ydelser. Herunder tages hensyn til, at der tilføres rummene udeluft ved infiltration afhængigt af forskellen mellem den udsugede og indblæste luftstrøm gennem anlægget samt bygningens tæthed. Der bør regnes med, at der foruden den infiltration/exfiltration, som skyldes ventilationsanlægget og som dækker en eventuel forskel mellem de luftstrømme der udsuges hhv indblæses gennem anlægget, yderligere optræder en infiltration og en lige så stor exfiltration, som skyldes vind- og temperaturpåvirkning. Se figur 4.4 Den store firkant symboliserer det område, som betjenes af ventilationsanlægget, og som kan omfatte flere rum. ib er indblæsning og us er udsugning.infiltrationen if og exfiltrationen xf er lige store, såfremt q 1 = q 2. I almindelighed er q 4 = (q 2 q 1 ) + q 3. ul er udeluft, ak er afkast, vg er varmegenvindin, rl er returluft og lb er luftbehandling. Figur 4.4 Eksempel på mekanisk ventilation Beregningen af ventilationstabet afhænger af anlæggets udformning. Som eksempel vises i figuren et ventilationssystem, der omfatter mekanisk indblæsning og udsugning samt varmegenvinding. Såfremt luften ikke befugtes, og der ikke indgår varmepumper i systemet, bestemmes ventilationstabet i det ventilerede område af formlen: Φ v = ρ c (q 2 +q 3 ) (θ i θ e ) - ρ c q 1 (θ l θ e ) hvor q 1 er luftstrøm af udeluft tilført gennem anlæg i m 3 /s q 2 er luftstrøm af afkastningsluft i m 3 /s q 3 er luftstrøm af exfiltration i m 3 /s q 4 er luftstrøm af infiltration i m 3 /s θ i er dimensionerende indetemperatur i C θ e er dimensionerende udetemperatur i C 19
θ l er udeluftens temperatur efter varmegenvindingsaggregatet i C c er luftens varmefylde i J/kg K ρ er luftens massefylde i kg/m 3. Det forudsættes, at alle q måles ved samme lufttilstand, f.eks. 20 C og 1013 mbar, og at ρ henføres til denne tilstand. Desuden forudsættes, at temperaturstigningen θ 1 - θ e af den gennem anlægget tilførte udeluft alene skyldes varmegenvindingen. Temperaturen θ 1 bestemmes af varmegenvindingsaggregatets data. Luftstrømmene q 1 og q 2 bestemmes af ventilationsanlæggets ydelse under normal, vedvarende drift. Sædvanligvis er q 1 lidt mindre end q 2. Exfiltrationen q 3 fastsættes under hensyn til bygningens tæthed, brug og beliggenhed. I bygninger, hvor klimaskærmens lufttæthed er undersøgt ved trykprøvning med 50 Pa (q 50 ), bestemmes exfiltrationen i brugstiden (sættes til 24 timer pr. dogn for boliger) på simpel vis som: 0,04 + 0,06 q 50 l/s/ m². Uden for brugstiden bestemmes exfiltrationen som: 0,06 q 50 l/s/m². Ventilationstabet kan dækkes af varmetilførsel dels fra luftbehandlingskomponenter, dels fra varmegivere, f.eks. radiatorer, i de rum, hvor udeluften tilføres. 20
5. Beregning af det samlede varmetab 5.1 Varmetab for et rum og for en bygning Det samlede varmetab for en bygning er summen af transmissionstabene for alle bygningens begrænsningsflader og ventilationstabet for hele bygningen. Det samlede varmetab for en bygning eller en del af en bygning kan også bestemmes som summen af de enkelte rums varmetab. 5.2 Beregning af transmissionstab For bedømmelse af en bygnings varmeisolering bestemmes bygningens transmissionstab uden hensyn til rumopdelingen. Denne metode anvendes ved sammenligning med bygningens varmetabsramme eller energiramme. Beregningen foretages på følgende måde: er rummene i hovedsagen ensartet opvarmede, ses bort fra, at indetemperaturen i enkelte rum, f. eks. baderum, kan være afvigende. der regnes dog med forhøjet temperatur i konstruktioner med gulvvarme og gennem fundamenter ud for konstruktioner med gulvvarme samt ud for radiatorer eller tilsvarende varmegivere i rummet eller i konvektorgrave, som beskrevet i afsnit 2.1. 21
6. Beregning af transmissionskoefficient 6.1 Transmissionskoefficient og isolans Transmissionskoefficienten for en væg, en etageadskillelse, et tag eller lignende bygningsdel bestemmes af formlen 1 U = R si + R se U er den resulterende transmissionskoefficient inklusive evt. korrektioner i W/m 2 K. R si er overgangsisolans ved den indvendige overflade i m 2 K/W R se er overgangsisolans ved den udvendige overflade i m 2 K/W R 1, R 2,.R n er isolans for de enkelte lag i m 2 K/W Transmissionskoefficienten skal korrigeres for sprækker og spalter i isoleringen, for bindere og ankre der gennembryder isoleringen samt for nedbør på omvendt tag i henhold til anneks A (normativt). U =U + U + n n= 1 R i U er den ukorrigerede transmissionskoefficient i W/m 2 K U er korrektion, der bestemmes i henhold til anneks A (normativt). Resulterende U værdier angives med 2 betydende cifre. 6.2 Overgangsisolans For plane overflader anvendes værdierne i tabel 6.2.1, hvis der ikke foreligger mere præcise angivelser. Værdierne for vandret anvendes for varmestrømme, der afviger op til 30 fra det vandrette plan. For ikke-plane overflader eller specielle overfladeforhold anvendes procedurerne i anneks A af DS/EN ISO 6946. For komponenter med ukendt varmestrømsretning, bruges værdier for vandret varmestrøm. Tabel 6.2.1 Overgangsisolans m 2 K/W Varmestrømmens retning Opad Vandret Nedad R si 0,10 0,13 0,17 R se 0,04 0,04 0,04 6.3 Isolans for materialelag Isolansen for et ubrudt, homogent materialelag er d R = λ hvor d er materialelagets tykkelse i m. λ er design varmeledningsevnen for materialet eller produktet i W/m K. (for λ se kapitel 7). 22
For sammentrykkelige materialer regnes med materialelagets tykkelse i den færdige konstruktion. For løsfyldsmaterialer løst udblæst på lofter regnes med den blivende isoleringstykkelse efter sætning. Isoleringen skal derfor udblæses med en overtykkelse, i henhold til de relevante produktstandarder eller tabel 6.3.1. For at forhindre sætning af isoleringen i lukkede hulrum, både lodrette og vandrette, indblæses med en minimum densitet, i henhold til de relevante produktstandarder eller tabel 6.3.1. Tabel 6.3.1 Overtykkelse / densitet for løsfyldmaterialer Isoleringsmateriale Minimum overtykkelse ved løst udblæst på loft Minimum densitet ved indblæsning i hulrum Vandrette Lodrette kg/m 3 kg/m 3 Glasuldsgranulat +5% 30 55 Stenuldsgranulat +5% 50 65 Ekspanderet polystyren, kugler Ekspanderet polystyren, granulat 1) 1) 20 20 15 15 Cellulosefibre +25% 50 65 Ekspanderet perlite 0% Intet krav 1) Disse materialer anvendes ikke i loftkonstruktioner Måling af tykkelse Tykkelsen af løsfyld isolering måles som beskrevet i DS/EN 823. Ved målingen anvendes en plade, der giver en belastning af prøvelegemet med 20 ± 1,5 Pa. 6.4 Isolans for luftfyldte hulrum Værdierne i dette afsnit gælder for luftfyldte hulrum der: er begrænset af parallelle flader, vinkelret på varmestrømmen, med et emissionstal større end 0,8. har en tykkelse i varmestrømmens retning, der er mindre end 0,1 gange den mindste dimension af hulrummets længde eller bredde, dog højst 0,3 m. Hvis ovenstående ikke er opfyldt, anvendes procedurerne i anneks B i DS/EN ISO 6946. Isolans kan ikke beregnes for komponenter med hulrum med tykkelser over 0,3 m. I stedet kan varmestrømmen beregnes som angivet i DS/EN ISO 13789. 6.4.1 Ikke ventileret hulrum For konstruktioner med ikke-ventilerede hulrum anvendes værdierne i tabel 6.4.1. 23
Tabel 6.4.1 Isolans af ikke ventilerede hulrum m 2 K/W Tykkelse af Varmestrømmens retning hulrum mm Opad Vandret Nedad 0 0,00 0,00 0,00 5 0,11 0,11 0,11 7 0,13 0,13 0,13 10 0,15 0,15 0,15 15 0,16 0,17 0,17 25 0,16 0,18 0,19 50 0,16 0,18 0,21 100 0,16 0,18 0,22 300 0,16 0,18 0,23 Note: For mellemliggende værdier kan interpoleres lineært. Et luftlag, som ikke har et isolerende lag mellem sig og det fri, men har små åbninger til det fri, skal også betragtes som et ikke ventileret hulrum, forudsat at disse åbninger ikke er fordelt for ventilation af hulrummet og deres areal ikke overstiger: 5 cm 2 pr. m vandret længde for lodrette hulrum 5 cm 2 pr. m 2 overfladeareal for vandrette hulrum Drænåbninger lavet som åbne studsfuger anses ikke for ventilationsåbninger. 6.4.2 Svagt ventileret hulrum Ved svagt ventileret hulrum forstås hulrum, hvor ventilationen til det fri skabes med åbninger, der udgør: Lodrette hulrum >5 cm², men < 15 cm² pr. m vandret længde Vandrette hulrum >5 cm², men < 15 cm² pr. m² overfladeareal For disse hulrum er isolansen det halve af værdierne i tabel 6.4.1. Hvis isolansen for den udvendige beklædning er højere end 0,15 m² K/W må der højest regnes med en isolans for den udvendige beklædning på 0,15 m² K/W. Dette gælder f.eks. for skalmure og træbeklædninger tykkere end 20 mm. 6.4.3 Ventileret hulrum Ved ventileret hulrum forstås hulrum, hvor ventilation til det fri skabes med åbninger. Der overstiger: 15 cm 2 pr. m vandret længde for lodrette hulrum 15 cm 2 pr. m 2 overfladeareal for vandrette hulrum Ved beregning af isolansen for en konstruktion med et ventileret hulrum skal isolansen af hulrummet og alle andre lag mellem hulrummet og den udvendige overflade samt udvendig overgangsisolans erstattes af den indvendige overgangsisolans for den samme konstruktion (se afsnit 6.2). 24
6.4.4 Ikke ventileret hulrum med reflekterende flader Designværdier kan bestemmes ved beregning eller måling iht. til følgende regler: For hulrum begrænset af plane parallelle reflekterende flader beregnes isolansen iht. DS/EN ISO 6946 Anneks B (Normativt) For andre anvendelser af reflekterende isolering bestemmes isolansen ved måling iht. DS/EN ISO 8990. De reflekterende overflader påvirkes normalt af korrosion eller tilsmudsning hvorved isolansen reduceres væsentligt. I disse tilfælde skal isolansen beregnes iht. afsnit 6.4.1. 6.5 Ventilerede loftrum For et ventileret, koldt loftrum anvendes værdierne i tabel 6.5.1. Isolansen henføres til loftsarealet, uanset om tagfladen eventuelt danner en vinkel med loftsfladen. Værdierne angiver den samlede isolans af tagrum og tagbeklædning. Tabel 6.5.1 Samlet isolans for tagrum og tagbeklædning Tagbeklædning m² K/W stål- eller metalplade 0,1 fibercementskifer eller bølgeplade på lægter 0,2 tagsten med understrøgne fuger på lægter 0,2 tagsten på lægter med vindtæt undertag 0,3 asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm 0,3 stråtag med vindtæt underlag 0,3 6.6 Konstruktioner med inhomogene materialelag Når en bygningsdel som f.eks. træskeletkonstruktioner eller massivt murværk med fuger består af homogene og inhomogene, planparallelle lag beregnes isolansen, som om hvert af de inhomogene lag er et homogent lag med en varmeledningsevne, der er en vejet middelværdi af varmeledningsevnerne af lagets forskellige partier. Isolansen for spredt forskalling, dvs. lag bestående af 19-25 mm brædder opsat med mellemrum, der udgør hulrum, kan sættes til 0,16 m 2 K/W. Samme værdi kan i almindelighed anvendes for hulrum umiddelbart under trægulv på strøer. hvor 1 U ' λ ` = = R si + R se + Rh + A λ + A λ +... a A a a b + A b b +... R si er indvendig overgangsisolans i m 2 K/W R se er udvendig overgangsisolans i m 2 K/W R h er isolans af homogent lag i m 2 K/W D er tykkelse af inhomogent lag i m λ` er vejet middelværdi af inhomogent lags varmeledningsevne i W/m K A a,a b er arealer af inhomogent lags partier i m 2 λ a, λ b er tilsvarende varmeledningsevner i W/m K d λ` 25
6.7 Konstruktioner med kuldebroer Ved bestemmelse af transmissionskoefficienten for en konstruktion skal der tages hensyn til eventuelle kuldebroer samt virkningen af reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen, som ikke indregnes på anden vis. Eksempler på sådanne kuldebroer er: - Udmuringer og ribber, eventuelt med brudt kuldebro, f.eks. omkring vinduer og døre. - Gennembrydninger f.eks. af metal, beton eller tegl. - Samlinger ved hjørner Transmissionskoefficienten for en konstruktion med kuldebroer og reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen, beregnes af U ' = A= n n A U i + m i i= 1 k = 1 Ai i= 1 l A k Ψk + χ j hvor A er konstruktionens samlede transmissionsareal i m 2, se afsnit 3.6 A i er delarealet i m 2 U i er delarealets transmissionskoefficient ved én-dimensional varmestrøm i W/m 2 K l k er længden af den enkelte lineære kuldebro i m, se afsnit 3.7 Ψ k er linjetabet for den enkelte lineære kuldebro i W/m K χ j er punkttabet for den enkelte punkt-kuldebro i W/K n er antallet af delarealer m er antallet af lineære kuldebroer p er antallet af punkt-kuldebroer. Såfremt der anvendes løsfyld isoleringsmateriale, indgår isoleringslagets tykkelse med hulrummets nominelle bredde. Hvis der isoleres med plademateriale, regnes isoleringslagets tykkelse lig med pladetykkelsen, dog må den ikke sættes større end hulrummets nominelle bredde. Transmissionskoefficienterne U i for delarealerne beregnes, som om der alene er én-dimensional varmestrøm. For gennemgående dæk, bjælker og søjler f.eks. i beton eller stål beregnes transmissionskoefficienten U i for delarealet, som om dækket, bjælken eller søjlen slutter i plan med den aktuelle konstruktions overflader f.eks. væggens overflader. Linjetabet Ψ k dækker alene forøgelsen af varmetabet gennem kuldebroen på grund af todimensionale varmestrømme i forhold til varmetabet beregnet ved én-dimensional varmestrøm. Punkttabet (transmissionskoefficienten for punkt-kuldebroen) χ j dækker den samlede forøgelse af varmetabet på grund af kuldebroen. Kuldebrovirkningen inklusive virkningen af de to- og tre-dimensionale varmestrømme indregnes i transmissionskoefficienten U for den konstruktion, hvori kuldebroen indgår. Kuldebrovirkningen i hjørnesamlinger mellem bygningsdele f.eks. samlingen mellem kælderdæk, ydervæg og kælderydervæg og samlingen mellem ydervæg og loft indregnes i U -værdien for bygningsdelene, der indgår i samlingen. Ved beregningen skal det angives, hvordan kul- 26
debrovirkningen fordeles på de enkelte bygningsdeles U -værdier. Ved beregning af disse kuldebroer tages der hensyn til, at transmissionsarealerne beregnes af de totale udvendige mål. Der regnes normalt ikke med kuldebrovirkning i f.eks. ydervægshjørner (se dog anneks N), i samlingen mellem kælderdæk, ydervæg og kælderydervæg og samlingen mellem ydervæg og loft, hvis isoleringen er ført ubrudt igennem eller kun er brudt af materialer med varmeledningsevne mindre end 0,3 W/m K, f.eks. træ og letbeton med lav densitet. I det følgende er angivet værdier for ofte forekommende kuldebroer i typiske konstruktioner. For konstruktioner med tilsvarende opbygning, men anden isoleringstykkelse og varmeledningsevne, kan der interpoleres i tabellerne. Ved beregning af transmissionskoefficienten for en konstruktion kan der normalt ses bort fra linjetab Ψ k mindre end 0,02 W/m K og for punkttab χ j mindre end 0,02 W/K. Forudsætningen er bl.a., at det samlede tab fra lineære kuldebroer og det samlede antal af punktkuldebroer er lille set i forhold til konstruktionens samlede transmissionstab. Det skal altid vurderes, om der er andre kuldebroer, som kan have væsentlig betydning f.eks. for varmetabet, konstruktionerne eller indeklimaet. Parentes om talværdier i tabellerne i det følgende indikerer, at der normalt kan ses bort fra det pågældende linjetab eller punkttab ved beregning af den ikke korrigerede transmissionskoefficient U for en konstruktion jævnfør dog forudsætningerne angivet ovenfor. 6.7.1 Murbindere For binderkorrektionen U f anvendes værdierne eller formlen i anneks A (normativt). 6.7.2 Udmuringer og ribber Linjetabet Ψ k for udmuringer og ribber i hule vægge er angivet i tabel 6.7.1. Værdierne i tabellen er for hvert enkelt spring i isoleringstykkelse, se figur 6.7.1. Hvis der er to spring i isoleringstykkelse f.eks. på hver side af en ribbe, skal begge spring medregnes. Varmetabet gennem kuldebroerne mellem konstruktionerne og vinduer eller døre bestemmes separat, se afsnit 6.12. a. Udmuring ved vindue. Et enkeltspring isoleringstykkelsen b. Udmuring i ydervægsforløb. To enkeltspring isoleringstykkelsen Hvert enkeltspring er vist med et sæt pile, som peger mod hinanden og mod enkeltspringet. Figur 6.7.1 Eksempel på enkeltspring i isoleringstykkelse ved udmuring ved et vindue og ved udmuring i et længere ydervægsforløb. 27
Tabel 6.7.1 Linjetab Ψ k i W/m K for udmuringer og ribber i hule vægge, i afhængighed af kuldebro-afbrydelse og materialer. Kuldebroisolering med varmeledningsevne højst 0,04 W/m K. Udmuringer og ribber fra bagmuren er i samme materiale som bagmuren. Udmuringer og ribber fra formuren er i samme materiale som formuren. Værdierne i tabellen er for hvert enkelt spring i isoleringstykkelse, se figur 6.7.1. Kuldebroafbrydelse Ingen 10 mm 20 mm 30 mm 40 mm 50 mm Formur: Bagmur: Beton Beton 1 0,24 0,06 0,04 0,03 0,02 (0,01) Tegl Beton 1 0,14 0,05 0,03 0,02 (0,01) Tegl Tegl 2 0,05 0,03 0,02 (0,01) 1: Armeret beton med 2 % stål 2: Gælder også for letbeton med varmeledningsevne 0,7 W/m K 3: Letbeton med varmeledningsevne 0,3 W/m K Tegl Letbeton 3 Letbeton 3 Letbeton 3 0,02 (0,01) (0,01) OBS!Tabel 6.7.1 kan ikke anvendes til at vurdere linjetabet for døre og vinduer på fundament 6.7.3 Spring i isoleringsplan Linjetabet Ψ k for konstruktioner med spring i isoleringsplanerne f.eks. i samlingen mellem ydervæg og kælderydervæg er angivet i tabel 6.7.2. Værdierne forudsætter, at der er overlapning mellem isoleringen i de to planer, se figur 6.7.2. Hvis der ikke er overlapning anvendes værdierne i tabel 6.7.1 i kombination med en beregning af den én-dimensionale varmestrøm gennem den uisolerede del af konstruktionen. For andre konstruktionsopbygninger kan linjetabet beregnes som beskrevet i anneks B. Tabel 6.7.2 Linjetabet Ψ k for konstruktioner med spring i isoleringsplanerne og med op til 12 cm vanger mellem de to isoleringslag. Værdierne er for konstruktioner mod det fri, men kan også anvendes for konstruktioner under terræn. Der kan interpoleres i tabellen. Overlapning Indvendig Beton 1) Tegl 2) Letbeton Isolering λ = 2,0 W/mK λ = 0,7 W/mK λ = 0,3 W/mK -300 mm 0 mm 0,68 0,24 0,09 0 mm 0,67 0,25 0,09 0 mm 100 mm 0,15 0,08 0,04 200 mm 0,07 0,04 0,02 0 mm 0,35 0,12 0,05 300 mm 100 mm 0,11 0,05 0,02 200 mm 0,05 0,03 0,01 0 mm 0,24 0,09 0,04 600 mm 100 mm 0,09 0,04 0,02 200 mm 0,05 0,02 0,01 1) Uarmeret beton 2) Gælder også for letbeton med varmeledningsevne 0,7 W/mK 28
Figur 6.7.2 Konstruktion med spring i isoleringsplan og overlapning mellem isoleringerne. 6.7.4 Tyndpladeprofiler i skeletvægge For linjetabet Ψ k for gennemgående tyndpladeprofiler af metalliske materialer i skeletvægge anvendes værdien 0,15 W/K pr. meter profil. Værdien dækker den samlede varmestrøm gennem profilet inklusive den én-dimensionale varmestrøm, forudsat at godstykkelsen højst er 2,0 mm. Varmestrømmen kan reduceres ved at anvende slidsede profiler. I så fald skal varmestrømmen bestemmes for det pågældende profil. For transmissionskoefficienten for punkt-kuldebroen χ j ved krydsende tyndpladeprofiler af metalliske materialer i skeletvægge anvendes værdien 0,08 W/K pr. kryds. Værdien dækker den samlede varmestrøm gennem krydset og profilerne op til krydset, forudsat at godstykkelsen højst er 2,0 mm. 6.7.5 Skillevægsfundamenter Linjetabet Ψ k for skillevægsfundamenter, der gennembryder terrændækkets eller kældergulvets isolering, er angivet i tabel 6.7.3. Varmetabet gennem ydervægsfundamenter ved terrændæk bestemmes separat, se afsnit 6.13. Tabel 6.7.3 Linjetab Ψ k i W/m K for skillevægsfundamenter, der gennembryder terrændækkets eller kældergulvets isolering. Værdierne i tabellen er for hvert enkelt spring i isoleringstykkelse (se figur 6.7.3). Fundamentets opbygning Uarmeret beton med λ = 2,0 Letklinkerbeton med λ = 0,25 de øverste 20 cm Letklinkerbeton med λ = 0,25 de øverste 40 cm W/m K 0,09 0,03 (0,01) 29
Figur 6.7.3 Eksempel på enkeltspring i isoleringstykkelse ved et skillevægsfundament. Der er to enkeltspring i isoleringstykkelsen, ét på hver side af fundamentet. Hvert af enkeltspringene er vist på figuren med et sæt pile, som peger mod hinanden og mod enkeltspringet. 6.7.6 Andre gennembrydninger For linjetabet Ψ k for betondæk og vægge, der gennembryder hule vægge, samt for betonsøjler og -bjælker i hule vægge (se figur 6.7.4) anvendes værdierne i tabel 6.7.4. Transmissionskoefficienten U i for delarealet beregnes, som om dækket eller væggen slutter i plan med den aktuelle konstruktions overflader. For betonsøjler og bjælker i hjørner regnes der ikke med éndimensional varmestrøm ud for enden af ydervæggene. Værdierne i tabel 6.7.4 for betonsøjler og bjælker i hjørner dækker således både den samlede varmestrøm gennem søjlen eller bjælken og de to-dimensionale varmestrømme i de tilsluttede hule vægge. For transmissionskoefficienten for punkt-kuldebroen χ j for gennemgående søjler og bjælker anvendes værdierne i tabel 6.7.5. Tabel 6.7.4 Linjetab Ψ k i W/m K for gennemgående betondæk 1 og vægge 1, der gennembryder hule vægge, samt for betonsøjler 1 og bjælker 1 i hule vægge, Værdierne i tabellen gælder for hule teglvægge, hvor teglens varmeledningsevne højst er 0,7 W/m K. Værdierne er for hvert enkelt spring i isoleringstykkelse. Kuldebro Gennemgående betondæk eller væg Betonsøjle eller bjælke i væggens tykkelse Betonsøjle eller bjælke i udadgående hjørne Betonsøjle eller bjælke i indadgående hjørne W/m K 0,13 0,15 0,45 0,55 1: Armeret beton med 2 volumen-% stål 30