Omkring et billede med kroppen i fokus Denne gang er det kroppen, der er kursets omdrejningspunkt, når vi hver uge analyserer - eller måske mere passende i denne kontekst - dissekerer et enkelt billede. Ved hjælp af andre billeder fra verdenskunstens historie sammenligner, analyserer og diskuterer kurset kroppens forskellige udtryk i både maleri, fotografi, skulptur og installaaonskunst. I kunstens verden kan kroppen både være overdreven stor, forvrænget, smal, lyrisk, sjov og velkendt. Men vi møder også os selv som sansende, tænkende individer og ikke mindst som krop, når vi spejler os i kunsten. Det er muligt at opleve værker af de udvalgte kunstnere på aktuelle udsallinger. 17/9 Den sårede Filoktet fra 1775 af Nicolai Abildgaard 24/9 Lili med Rerkost fra 1920 af Gerda Wegener 1/10 UnAtled Film SAll #21 fra 1978 af Cindy Sherman 8/10 Naked Man, Back View fra 1991 92 af Lucian Freud 15/10 E^erårsferie 22/10 Kvinde på kærre fra 1963 af Alberto Giacomeb 29/10 Boy fra 1999 af Ron Mueck 5/11 Gleaming Lights of the Souls fra 2008 af Yayoi Kusama 12/11 Udenfor og på scene fra 2009 af Yue Minjun
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Temaer omkring dagens billede af N. Abildgaard: Kroppen i kunsten Historiemaleri AnAkken som ideal Klassisk figurskildring Idealkrop Nybrud Det groteske, det monstrøse KomposiAon Forholdet Al rammen HomoeroAk RecepAonshistorie
Nicolai Abildgaard (1743-1809) I slutningen af 1700- tallet vinder Nicolai Abildgaard Det Kgl. Danske Kunstakademis konkurrence om Den store Guldmedalje. Prisen er en dannelsesrejse Al Rom, hvor han opholder sig i 5 år fra 1772. Her udførte han fremsallingen af sagnhelten Filoktet. Nicolai Abildgaard malet af Jens Juel, omkring 1768. Han var professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 1778 Al sin død i 1809. Direktør samme sted 1789-91 og igen 1801-1809. Bliver tradiaonelt set betragtet som en af dansk kunsts faderskikkelser, men har alad været en kontroversiel figur i dansk kunsthistorie. MulAkunstner: Historiemaler, arkitekt, illustrator, møbeldesigner, saarisk tegner, kostumedesigner, poliask engageret og bogsamler med eget bibliotek.
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
C.W. Eckersberg (1783-1853) Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk, 1815 el. 1816 Olie på lærred, 32 x 49,5 cm. SMK
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Nicolai Abildgaard, Den sårede Filoktet, 1775, SMK TEKNIK Olie på lærred DIMENSION 132.6 x 182.6 x 5.7 cm PROVENIENS I kunstnerens eje indal hans død i 1809. Dennes enke Juliane Marie indal hendes død i 1848. Købt af Den Kongelige Malerisamling fra hendes dødsbo i 1849.
I 1825 blev Kunstkammeret nedlagt, og samlingerne af kunst blev under navnet Den Kongelige Malerisamling åbnet for offentligheden i 1827. Ved enevældens afskaffelse i 1849 blev kunstskaqene statens ejendom.»fra 1840erne Al godt 1980 var Abildgaard ikke værdsat i dansk kunsthistorie. Først omkring 1980 kommer han igen Al ære og værdighed, og et blændende dansk hovedværk som»den sårede Filoktet«bliver fakask først hængt op på Statens Museum for Kunst omkring 1980.«Henrik Holm
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Temaer omkring dagens billede af N. Abildgaard: Kroppen i kunsten Historiemaleri AnAkken som ideal Klassisk figurskildring Idealkrop Nybrud Det groteske HomoeroAk KomposiAon Forholdet Al rammen
Historiemaleriet - daadens fornemste kunstneriske disciplin, hvor moaverne referencer Al anakkens liqeratur og mytologi, bibelen, Shakespeares og Holbergs skuespil samt danmarkshistorien.
Nicolai Abildgaard (1743-1809) ChrisAan I ophøjer Holsten Al hertugdømme, 1780 Olie på lærred, 308 x 197 cm. ChrisAansborg Slot Til ChrisAansborg Slot udførte han 1778-91 A store malerier af de danske kongers historie.
Nicolai Abildgaard (1743-1809) Jupiter vejer menneskenes skæbne, 1793 Olie på lærred, 129,5 x 108 cm Ribe Kunstmuseum
Nicolai Abildgaard (1743-1809) Ymer dier koen Ødhumbla, ca. 1777 SMK
Nicolai Abildgaard (1743-1809) Adrastos dræber sig selv ved Atys' grav, 1776 Olie på lærred, 48 x 57,4 cm, ARoS
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Fem punkts modellen De forvredne kroppe udsprang nogle gange af en leg kunstnerne imellem. De afmærkede fem punkter på et ark papir, og ud fra dem, skulle de skabe en menneskefigur, der kunne forbinde punkterne. O^e blev resultatet kroppe i ekstreme sallinger. Abildgaard deltog også i legen, men man ved ikke med sikkerhed, om værker som Den sårede Filotet og Adrastos er bygget på fem punkts modellen. De ser dog ud Al at kunne passe ind i legens vilkårlighed.
Nicolai Abildgaard (1743-1809) Adrastos dræber sig selv ved Atys' grav, 1776 Olie på lærred, 48 x 57,4 cm, ARoS
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Filoktetes, (da. Filoktet), græsk sagnhelt. Som tak for at have hjulpet Herakles med at bygge hans ligbål har Filoktetes fået hans bue og gi^pile. På vej Al Troja bliver Filoktetes bidt af en slange, og såret begynder at rådne. Grækerne kan ikke udholde stanken og hans klageskrig og e^erlader ham på øen Lemnos. Ni år senere afslører trojaneren Helenos, at Troja kun kan indtages med Herakles' bue, og Odysseus henter Filoktetes Al byen, hvor han bliver helbredt og dræber Paris med en pil. Sofokles har behandlet sagnet i tragedien Filoktetes (408 f.kr.).
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
James Barry (1741-1806) Den sårede Filoktetes, 1770
Guillaume Guillon- Lethière (1760-1832) Filoktetes på øen Lemnos, 1798
H.W. Bissen (1798 1868) Filoktet. Stående med den sårede fod strakt frem og hovedet kastet Albage i smerte, 1854-1855 Bronze, støbt 1881 194 x 102 x 62 cm SMK
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
AnAkken som ideal, klassisk figurskildring - kunstneren studerede og forsøgte at e^erligne foradens mesterværker, der nærmest blev en slags skabeloner for god kunst, og det skal tages ret bogstaveligt. AnAkke skulpturer som Diskoskasteren og Apollon Belvedere repræsenterede eksemplariske kropssallinger, som kunstnere genbrugte og varierede i en uendelighed.
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Torso Belvedere, torso af en hellenisask marmorskulptur, sandsynligvis fra midten af 1. årh. f.kr. Belvederepaladset i VaAkanet
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Giulio Romanos maleri Slaget ved Ponte Milvio (1620-1624) i VaAkanet.
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Wilhelm Bendz (1804 1832) En billedhugger (Christen Christensen) arbejder e^er levende model i sit atelier, 1827
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Nicolai Abildgaard (1743 1809) Studie Al Den sårede Filoktet, samt et par andre studier af nøgne mandsfigurer, ca. 1774-1775 Blyant, 168 x 223 mm SMK
N.A. Abildgaard (1743 1809) Udkast Al Den sårede Filoktet, ca. 1774-75 Blyant, 168 x 223 mm, SMK
N.A. Abildgaard (1743 1809) Liggende mandlig model, u.å. SMK
N.A. Abildgaard (1743 1809) Liggende mandlig model, u.å. SMK
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
I billedets højre side ses en væltet stele med græsk inskripaon, der vender på hovedet. Teksten lyder i oversæqelse Nicolai, Sørens søn fra København, skabte deqe.
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Det groteske, det monstrøse, det karikerede
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Omslag Al Mary Shelleys Frankenstein.
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Michael Kvium (f. 1955) Naturkreds, 1992 Olie på lærred, 250 x 300 cm, ARoS
Michael Kvium (f. 1955) En køkkenscene, 1986
Michael Kvium (f. 1955) Big Foot, 2012
Nicolai Abildgaard, Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Svend Wiig Hansen (1922-1997) Menneskeridt, 1958-59 ARoS
Ron Mueck (f. 1958) UnAtled (Big Man), 2000
Ron Mueck (f. 1958) Boy, 1999 Venedig Biennalen 2001
Julie Nord (f. 1970) Such a Big Girl, 2007
Miniature fra et eksemplar af al- Sarais K (Paradisets Veje) Profeten Muhammad møder Englen med 70 hoveder Iran, Herat; omkring 1465
Miniature fra et eksemplar af al- Sarais Nahj al- Faradis (Paradisets Veje) Profeten Muhammad møder den Hvide Hane Iran, Herat; omkring 1465
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
RecepAonshistorie, det homoeroaske
Nicolai Abildgaard, Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Professor Patrick Kragelund om Abildgaards posiaon i europæisk historie (1999): Som fortolker og formidler af den klassiske tradiaon indtager Abildgaard en fremtrædende plads blandt oplysningsadens europæiske kunstnere.
Nicolai Abildgaard, Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Kunsthistoriker Henrik Holm om det provokerende i Abildgaards "Den sårede Filoktet" (2005): jeg spørger, hvorfor man ikke har været i stand Al at se på deqe billede, der forener skildringen af smerte med en homoeroask lyst, og i stedet har begravet det og kunstneren under liqerære studiers støv. Billedet fremsaller den sårede Filoktet skrigende af smerte. Han er unaturligt sammenpresset i en nærmest homoeroask, sadomasochisask positur. Henrik Holm, 2009
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Mareridt, 1800
Henry Fuseli (1741 1825) Mareridt, 1781
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
En klassisk måde, hvorpå man opnår harmoni i et billede, er ved at placere de vigagste elementer i det gyldne snit.
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Elmgreen (f. 1961) & Dragset (f. 1969) Ganymede (Shorts), 2009 Thorvaldens Museum
Elmgreen (f. 1961) & Dragset (f. 1969) Shepherd boy (Tank top), 2009
Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Bliver de gamle mestre misbrugt?, arakel i Berlingske, 25. oktober 2004.»Fra 1840erne Al godt 1980 var Abildgaard ikke værdsat i dansk kunsthistorie. Først omkring 1980 kommer han igen Al ære og værdighed, og et blændende dansk hovedværk som»den sårede Filoktet«bliver fakask først hængt op på Statens Museum for Kunst omkring 1980.Ser man på netop det berømte billede af Den sårede Filoktet, så er det klart, at her behandler kunstneren farlige emner, som i for høj grad ville provokere borgerskab og moralopfaqelsen i Aden e^er 1830erne.«
»Maleriet viser en mand, hvis kønsdele hænger i skygge. Desuden peger maleriets perspekavlinier hen imod Filoktets bagdel, der nærmest striqer ud af billedet. Der er uden tvivl tale om en bevidst eroask hentydning, midt i skildringen af heltens ubærlige lidelser.i mine øjne er billedets udsagn et om en mand, der er sat uden for fællesskabet og hvis kønsorganer hænger i skygge, altså en skildring af impotens på to planer. Mit bud er, at Abildgaard ville skabe et billede, der havde en klar, seksuelt appellerende, homofil side. Ikke fordi han selv var bøsse, men når han vil skildre det at være sat uden for fællesskabet og at have mistet herredømmet, så er det en indlysende og provokerende mulighed at indarbejde et homo- eroask element i værket, der skal ses af heteroseksuelle mænd.«
Nicolai Abildgaard, Den sårede Filoktet, 1775, SMK
Gerda Wegener (1885-1940) Lili med Rerkost, 1920