Rokokoværker inden for billedkunsten

Transkript

1 Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoens stilmæssige storhedstid ligger fra ca (den franske revolution). I Danmark var perioden ikke så lang, men varede ca. fra Rokokoen kom fra Paris og Ludvig d. XIV s hof, og dens stilmæssige kendetegn findes både i arkitekturen, billedkunsten og moden. Alt skal være let, elegant og yndefuldt. Inspirationen til dekorative elementer hentes fra dyremotiver, blade, blomster og muslingeskaller (formen kaldes rocaille og giver navn til perioden). Nicolai Eigtved var Danmarks fremmeste arkitekt i perioden, og hans palæer på Amalienborgs er et eksempel på rokoko i Danmark. I billedkunsten har vi maleren Nicolai Abildgaard, der især kendes for sine mytologiske motiver, f.eks. Den sårede Filoktet Læs videre om dette værk her: Et eksempel på fransk rokokomalerkunst: Jean-Honoré Fragonard, , fransk maler, der malede genrescener og landskabsmalerier. I 1761 vendte han tilbage til Paris fra et længere ophold i Rom. Han opgav derefter hurtigt historiemaleriet til fordel for mindre formater og sorgløse emner, ofte med erotiske undertoner. Da han i 1773 færdiggjorde et vigtigt bestillingsarbejde til den franske kong Ludvig d. XV s elskerinde Madame du Barry, var hans kunst dog allerede gået af mode besøgte Fragonard igen Italien, hvor han bl.a. udførte en række rødkridttegninger. Gyngen eller Pigen i gyngen rummer flere af rokokoens kendetegn: Der er et kig ud til den åbne himmel (naturen er nærværende), haven er spækket med antikke skulpturer (kulturen og historien er nærværende), der gøres brug af pastelfarver og de erotiske undertoner blandes med rokokoens sans for den forfinede hentydning. Et maleri må i rokokoen nemlig gerne afspejle livsglæde og sanselighed samt intimitet. Jean-Honoré Fragonard: Gyngen; maleri, 1767 Koket sparker pigen i gyngen skoen af og blotter sit underskørt til glæde for den unge mand. Billedkunst Rokoko 1

2 Billedet giver rig mulighed for at tale om diagonaler og spejling af positurer i forhold til en form-mæssig billedanalyse, mens nedenstående sætningsmetode kan åbne for en dialogisk tilgang til handlingerne i billedet: Eleverne beder maleriet/figurerne i maleriet om at fortælle noget eller stiller spørgsmål til maleriet. i første omgang uden at få svar, men senere kan I udvide med at lade en elev være maleren eller en af figurerne. Begynd med følgende faste formuleringer, hvis I har brug for at få fundet en måde at spørge på: Jeg vil gerne vide Fortæl mig Er du? Kan du? Husker du? Hvordan? Eks.: (til pigen) Jeg vil gerne vide, om det er din pæneste kjole. (til manden i busken) Kan du mærke buskenes torne? (til manden bagved) Er du klar over, at hun bare udnytter dig til at flirte med en anden? (til de to amoriner) Husker I, hvordan I plejer at få unge mennesker til at forelske sig? Et eksempel på britisk rokokomalerkunst: Johann Zoffany, , tyskfødt, britisk maler. Han studerede i Italien og arbejdede fra 1761 hovedsagelig i England. Zoffany var medstifter af Royal Academy of Arts i 1768 og blev i 1772 på Georg 3.s foranledning sendt til Firenze, hvor han tilbragte nogle år. Fra den tid stammer hans kendte billede fra kunstmuseet Uffizierne: Tribunaen i Uffizierne. Senere tog Zoffany ophold i Indien, hvor han malede talrige portrætter. En af hans specialiteter var skildringen af scener fra kendte teaterstykker. (Kilde: denstoredanske.dk) Tribunaen i Uffizierne, Tribunaen er et ottekantet rum i Uffizierne Firenze. Mange berømte værker fra Renæssancen er udstillet i Tribunaen, men Zoffany har også placeret værker i maleriet, som ikke i virkeligheden er udstillet i Tribunaen, bl.a. Rafaels Madonna della seggiola. Mændene i maleriet er kunstkendere, diplomater eller kendte turister i Firenze. Billedkunst Rokoko 2

3 På Wikipedia kan man finde en liste over, hvilke kunstværker der findes i maleriet. Til højre for listen er der en afbildning af maleriet, og holder man musen hen over maleriet, kan man se titlen på det kunstværk, den peger på: Dette maleri kan eleverne f.eks. gå til på en detektivisk måde. De kan blandt andet selv lave spørgsmål til hinanden, hvor svarene ligger i maleriet. Eller man kan stille dem spørgsmål, som kan besvares mere eller mindre konkret. Her er et par eksempler: Hvad ser du/i på maleriet? Hvor mange skulpturer/mænd/malerier er der på maleriet? Hvorfor har maleren mon proppet så mange mennesker og ting ind i sit maleri? Hvilke farver har maleren brugt mest i sit maleri og hvorfor tror du, at han har brugt de farver? Hvad er der specielt ved mændenes hår? Hvad tror du/i, at mændene laver? Ligner nogle af malerierne eller skulpturerne et andet kunstværk, du/i har set før måske på et museum eller hos en gammel tante? Hvilken titel vil I/du selv give maleriet? Billedkunst Rokoko 3

4 Jean-Honoré Fragonard: Gyngen; maleri, Wallace Collection, London Børnekulturhuset har så vidt muligt indhentet den fornødne tilladelse til at bruge billeder fra 1700tallet i forbindelse med Århundredets Festival. Kan en ophavsret imidlertid gøres gældende vil dette naturligvis blive honoreret. Billedkunst Rokoko 4

5 Jean-Honoré Fragonard: Gyngen; maleri, Wallace Collection, London Børnekulturhuset har så vidt muligt indhentet den fornødne tilladelse til at bruge billeder fra 1700tallet i forbindelse med Århundredets Festival. Kan en ophavsret imidlertid gøres gældende vil dette naturligvis blive honoreret. Billedkunst Rokoko 5