DE VILDE 80 ERE (4. september jan 2011)

Transkript

1 DE VILDE 80 ERE (4. september jan 2011) De var unge. De var i oprør. Imod samfundet, imod kunstopfattelsen og imod alt. Men de malede! Med dem blev maleriet igen hot. Figurativt og abstrakt begge dele var muligt: Det, der var fælles var store formater og begejstringen for at male. Det er denne voldsomme tidslomme-80 erne. Vi vil åbne for dig! 80 erne er klangbund for udstillingen DE VILDE 80 ERE - Derfor er punkmusikken, digtene af ex. Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen, film og performances den bedste forberedelse for dig. Teksten her kobler punken og lyrikken med udstillingen DE VILDE 80 ERE. Vi skal tilbage til 80 erne. Mærke pulsen, høre punken og opleve malerierne. ARKENs udstilling DE VILDE 80 ERE sammenstiller de bedste af kunstnernes værker fra den vilde periode i 1980 erne. Kunstnerne var med deres anti-autoritære og fandenivoldske optræden med til at tegne tidsånden i 1980 erne, hvor den kolde krig og punk-bevægelsens no-future satte sit præg. Kunstnerisk set var perioden præget af udveksling mellem de forskellige kunstarter musik, lyrik og performance. Hør 80 er bands som Sods og Klichee som kunstnerne gjorde, dyk ned i punken og læs Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup m. fl. OPGAVE: (Gruppe arbejde) Kehnet Nielsen Kniven på hovedet 1982 Med afsæt i tekster, musik og film skal I undersøge, hvad der kendetegner 80 erne. Udarbejd en PowerPoint præsentation, som I kan vise for klassen. Præsentationen skal give et tidsbillede af 80 erne, der indeholder både lyrik, musik og billedkunst.

2 Jeg tror det var i begyndelsen af 80 erne, at vi begyndte at se, at tiden var vores, en masse ting skete samtidig indenfor musikken og lyrikken, og bekræftede os i en tidsånd og nogle indlysende muligheder for at skabe vores historie og billeder. Det var følelsen af at ankomme med det rigtige tog, på det rigtige tidspunkt. 1 Sådan beskriver kunstneren Kehnet Nielsen tiden. De unge vilde De unge vilde blev navnet på den gruppe af kunstnere, der i 1980 erne væltede den danske kunstscene med deres trashede malerier. Startskuddet blev gruppeudstillingen Kniven på hovedet på Tranegården i Startskuddet for det vilde maleri, men også startskuddet for et kunstboom, der ændrer mediernes, samlernes, galleriernes og museernes forhold til samtidskunst. Nina Sten-Knudsen Jeg er en kronhjort med syv takker 1985 De unge vilde var ikke en fast etableret gruppe, men kunstnere der arbejdede tæt sammen eller som en af kunstnerne Berit Heggenhougen-Jensen beskriver det De unge vilde var et fleksibelt og dynamisk venskab 2. Gruppebetegnelsen De unge vilde kommer dog alligevel til at klæbe sig fast til generationen af kunstnere, måske netop fordi denne betegnelse indskriver de danske kunstnere i en større international sammenhæng, hvor tyske kunstnere som Walter Dahn, Jiri Georg Dokoupil, Rainer Fetting og Helmut Middendorf netop går under gruppebetegnelsen Die Neuen Wilden.De unge vilde var inspireret af Die Neuen Wildens vilde maleri, hvilket også kan ses på udstillingen DE VILDE 80 ERE. Det vilde maleri De vilde malerier rummer alt fra Nina Sten-Knudsens figurative maleri Jeg er en kronhjort med syv takker 1985 til Erik A. Frandsens ekspressive maleri Enlig Far i Landskabet nr Det vilde maleri var larmende. Som punkmusikken. Det var hurtigt og voldsomt og ikke mindst præget af en grundlæggende anti-holdning. Det skulle være noget ANDET. Punktum. Og det blev det. Erik A Frandsen Enlig far i landskabet nr erne var præget af Konceptkunst, kunst der har fokus på idéen frem for det formelle. Maleriet og særligt det ekspressive maleri, der netop fokuserede på det sansede og rent formelle, var dømt ude i 70 erne. Derfor var maleriet et nybrud. Fælles for De unge vilde var en begejstring for at få fingrene i malingen. Selve handlingen og den rent kropslige berøring med materialet drev kunstnerne.

3 OPGAVE: (Gruppe arbejde) Undersøgelse af tre kunstbegreber konceptkunst, ekspressivt maleri og figurativt maleri. Én gruppe finder eksempler på konceptkunst, én anden gruppe ekspressivt maleri og én tredje gruppe figurativt maleri. Præsenter jeres eksempler og undersøgelser for klassen. Diskuter forskelle og ligheder ved de forskellige kunstbegreber i klassen. Michael Kvium En køkkenscene 1986 Krop & lyrik regnvandet driver/ned ad min arm/jeg er levende/ telefonen ringer/røret er koldt i hånden/jeg er levende/ græder/lægger min hånd/mod min nakke/jeg er levende/ porten smækker /bilerne suser bag muren/jeg er levende/ mit tøj er beskidt/vandet koger/jeg er levende/længes efter din stemme/den er her ikke/støder mod bordet/jeg er levende/kan huske lugten/i hans lejlighed/blæsten på stationen ved havnen/jeg er levende/finder gamle digte/ breve erindringer/10 år 8 år 7 år 1 år/jeg er levende/ skrive til kontor/mælken er sur/jeg græder/jeg er levende/ græder/levende. 3 I Søren Ulrik Thomsens digt CitySlag er det den sansende, levende krop der er i fokus. Som i punkmusikken barberer 80 ernes digtere alt udefrakommende væk, for i stedet at holde fast i det, som er forankret i kroppen. Inge Ellegaard og Michael Kvium er eksempler på to af De unge vilde, der bruger kroppen som motiv. Ellegaard og Kvium har dog nærmest diametralt modsatte måder at tematisere kroppen på: Hvor Ellegaard maler kødeligt, der afbilder Kvium kroppen som motiv. Men ikke blot som motiv var kroppen central for De unge vilde. For mange af De unge vilde var det centrale ved at male at mærke sig selv som levende krop. Efter 70 ernes konceptkunst handlede det om at genetablere en form for kropslig omgang med materialet, med malingen og lærredet. Malerierne er store, og penselstrøgene vidner om kunstnerens kropslige udfoldelser på lærredet. Det at male, bliver en som Søren Ulrik Thomsen skriver i City Slang en måde at mærke, at jeg er levende. Inge Ellegaard Familie på tweedstof

4 OPGAVE: Hvorfor tror I kroppen kom i fokus i 80 erne? Find forskellige eksempler på hvordan kroppen er i fokus i 80 erne. Grimhedens æstetik & punk Kviums malerier bygger på grimhedens æstetik og skildrer mennesket som sygt. Men også de unge vildes materialevalg understeger grimhedens æstetik. Flere af De unge vilde - Erik A. Frandsen, Peter Bonde, Claus Carstensen og Christian Lemmerz - anvender plastikbakker, skumgummi, twist, Rockwool, ståltråd, gips og andre billige materialer i malerierne og skulpturerne. Kunstnerne vil undersøge, hvad man kan gøre med et maleri eller en skulptur, når man bevidst søger det grimme. Claus Carstensen Benjamin 1986 Strategien er ganske enkel, at man laver et maleri, der er så hårdt at leve med, at man ikke på en studs vænner sig til det. 4 som Claus Carstensen formulerer det. Idéen om værket, der yder så meget modstand, at det ikke kan tilegnes, er i tråd med punkbevægelsens stræben efter at være imod og være uden for. De vilde på museum Vi ville storme museerne og nedbryde de lukkede døre og normerne med, at man først var værdig til at komme på museerne, når man var død og borte, provokere kunsthistorikerne og museumslederne til at beskæftige sig med vor egen tid. 1 Kehnet Nielsen Og det skete. Museumsdirektørerne blev vilde og købte ind af den nye kunst. De blev grebet af tiden og af værkerne for som Direktøren for ARoS Jens Erik Sørensen fortæller: For os, der blev grebet af det nye maleri dengang i 1980 erne, var det, som om kunsten startede på ny, og det levende liv igen fik plads i kunstens. Her var en ung generation af kunstnere, der udtrykte sig i et nyt malerisk sprog med forbindelse til virkeligheden og den sanselige verden. 5 Museerne var med på samme bølge. Museumsdirektørerne forsøgte, at revolutionere museerne på samme måde som kunstnerne søgte at revolutionere kunstakademierne og museerne. Museumsdirektørerne var vilde i den forstand, at deres indkøb var udtryk for noget af det samme som det, de indkøbte. Det bliver gjort hurtigt og i store mængder ganske som maleriet i 80 ernes første år. Christian Lemmerz Afasi III 1986

5 Men er det okay, at Museer indkøbte kunstværker i begejstringens vildskab? Kunstværker der bliver vores kulturarv. Det har siden været et kritikpunkt for værkerne var ikke langtidsholdbare, med deres billige materialer. Men netop museernes vildskab skabte et væsentligt nybrud, der ændrede museernes forhold til samtidskunst. Og skabte grobund for eftertidens kunst! Det vilde Det vilde lå måske netop i at De unge vilde ville det hele, både idéen (det konceptuelle) og det ekspressive. Denne dobbelthed skabte stor forvirring i sin samtid, for hvordan skulle man så gå til værkerne? Vores bud er, at vi både skal se dem som konceptuelle og ekspressive. Vi glæder os til at høre, hvad I ser og oplever i mødet med DE VILDE 80 ERE. Noter 1 Interview med Kehnet Nielsen, ARKEN Museum for Moderne Kunst, maj Interview med Berit Heggenhougen-Jensen, ARKEN Museum for Moderne Kunst, maj Søren Ulrik Thomsen, CitySlang, 1981, citeret fra genudgivelsen CitySlang og Ukendt under den samme måne, Interview med Claus Carstensen v. Andreas Brøgger, Vestsjællands Kunstmuseum, Ikke publiceret. 5 Jens Erik Sørensen, Det dobbelte rum 24 år med Frandsens kunst, in Det dobbelte rum, ARoS, 2008 ARKEN UNDERVISNING/Skoletjenesten 2010 Tekst/redaktion: Lise Sattrup Grafisk design: Thorbjørn Bechmann Fotos: Anders Sune Berg, SMK Foto og Samlung FER Collection Erik A Frandsen/billedkunst.dk