Ansøgning om miljøgodkendelse efter 12 i husdyrloven på ejendommen Møllergård, Sæbyvej 28, 4070 Kirke Hyllinge, tilhørende Henning og Andreas Nielsen.

Ansøgning om miljøgodkendelse efter 12 i husdyrloven på ejendommen Møllergård, Sæbyvej 28, 4070 Kirke Hyllinge, tilhørende Henning og Andreas Nielsen. 1. udgave 11. april 2014 Oplysninger i denne ansøgning følger kronologisk Miljøstyrelsens tjekliste til visitationsprocedure for ansøgning efter husdyrlovens 11 og 12.

1 Generelle forhold 1.1 Ejer- og driftsforhold Ansøger. Navn Adresse Telefon Mail Henning Nielsen Sæbyvej 28, 4070 Kirke Hyllinge 4640 4054 / 2393 4356 (Henning) / 2393 4371 (Andreas) gc@mollergaarden.dk / amn1020@gmail.com Ejendomme, ejendomsnumre, matrikler og bedriftsoplysninger. Sags adresse Møllergård, Sæbyvej 28, 4070 Kirke Hyllinge Ejendomsnummer 3500003677 Matrikelnumre 4a Kr. Hyllinge By, Kr. Hyllinge Listebetegnelse 12 anlæg til produktion over 250 DE CVR-nummer 20284544 CHR-nummer 10166 Konsulent Navn Landboforeningen Gefion / Ann Frost og Heidi Ledskov Adresse Fulbyvej 15, 4180 Sorø Telefon 57 86 50 00 / 21 65 72 31 / 51 48 90 81 Mail af@gefion.dk / hsl@gefion.dk Yderligere oplysninger Kort beskrivelse Der er i dag en malkekvægsbesætning på 56 malkekøer (stor race) med opdræt, svarende til 104,7 DE. Der ønskes en udvidelse til ca. 200 malkekøer (stor race) med opdræt, i alt svarende til 362,16 DE. Udvidelsen foregår dels i en ny kostald, som ønskes etableret syd for ejendommen, og dels i de eksisterende bygninger. Bygningssættet består af de gamle staldbygninger (3 sammenhængende længer nær stuehuset), hvor både køer, kvier og kalve går. Ejendommen drives økologisk, hvorfor dyrene er udegående en stor del af året. 1.2 Godkendelsespligt Der udvides til et dyrehold over 250 DE, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt efter husdyrlovens 12. 1.3 Godkendelsens omfang 1.3.1 Projektets omfang Beskrivelse af projektets omfang: Dyreholdet på ejendommen udvides fra 56 malkekøer med opdræt til 200 malkekøer med opdræt. Udvidelsen foregår dels i en ny stor kostald, en velfærdsstald med dybstrøelse samt en mindre kviestald nær de eksisterende bygninger, dels i eksisterende stalde. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 2/ 30

Beskrivelse af projektets datoer: Udvidelsen og byggeriet vil blive igangsat så snart miljøgodkendelsen og øvrige nødvendige godkendelser og tilladelser foreligger. 1.3.2 Tidligere godkendelser Der er i 1987 fremsendt anmeldelse af et dyrehold på 51 køer med opdræt på ejendommen. Kommunen har efterfølgende ved et tilsyn i 2010 og 2013 accepteret et dyrehold på 56 køer med opdræt. 1.3.3 Biaktiviteter Der foregår ingen biaktiviteter på ejendommen. 1.3.4 Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning, som til fulde sikrer miljøet. 1.4.1 Offentlighed og høring Efter indsendelse af ansøgningen til kommunen skal ansøgningen i foroffentlighed i 2 uger. Når der foreligger et udkast til en miljøgodkendelse, skal udkastet i høring hos ansøger, naboer og andre berørte samt andre som har anmodet om det, i 6 uger. På baggrund af evt. bemærkninger tilrettes udkastet og den endelige miljøgodkendelse meddeles med 4 ugers klagefrist. 1.4.2 Ikke-teknisk resume Husdyrbruget ønskes udvidet fra 56 malkekøer (stor race) med opdræt, svarende til 104,7 DE til 200 malkekøer (stor race) med opdræt, i alt svarende til 362,16 DE. Der drives i alt ca. 173,7 ha udbringningsarealer. Arealerne tilføres husdyrgødning svarende til 1,53 DE/ha. Den maksimalt tilladte nitratudvaskning er 43,9 kg N/ha/år. Den reelle udvaskning er beregnet til 20 kg N/ha/år. Fosforkravet er overholdt med 1,3 kg P. Der fraføres husdyrgødning svarende til 98 DE til gylleaftale med eksisterende godkendelse. Ejendommen overholder lugtgenekriterierne til nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Type husdyrbrug Driften på ejendommen i dag består af malkekøer med opdræt. Der ønskes en udvidelse af antallet af malkekøer og opdræt. Dyreholdets størrelse Husdyrbruget ønskes udvidet fra 56 malkekøer (stor race) med opdræt, svarende til 104,7 DE til 200 malkekøer (stor race) med opdræt, i alt svarende til 362,16 DE. Dyretype Nudrift Ansøgt Malkekøer 56 årsdyr 200 stk. Kvier (6-27 mdr.) 50 årsdyr 165 stk. Kviekalve (0-6 mdr.) 14 årsdyr 55 stk. Tyrekalve (0-4 uger) 26 stk. 110 stk. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 3/ 30

Dyrene fordeler sig i staldene således: Dyretype Antal Stald Staldsystem Malkekøer 180 stk. Ny kostald Fast gulv med hældning og skraber hver 2. time. Malkekøer (kælve- + golde) 20 stk. Velfærdsstald Dybstrøelse Kvier (6-21 mdr.) 55 stk. Eks. stald Sengebåsestald med spalter Kvier (6-21 mdr.) 80 stk. Eks. stald Dybstrøelse Kvier (21-24 mdr.) 20 stk. Ny kostald Fast gulv med hældning og skraber hver 2. time. Kvier (kælve) (23-24 mdr.) 5 stk. Velfærdsstald Dybstrøelse Kviekalve (0-6 mdr.) 55 stk. Velfærdsstald Dybstrøelse Tyrekalve (0-4 uger) 110 stk. Velfærdsstald Dybstrøelse En stor del af dyreholdet er udegående i sommerhalvåret, indenfor udbringningsarealerne. Beskrivelse af byggeriet Den nye kostald indrettes med 200 sengebåse med fast gulv, 2 % hældning, og skrabning hver 2. time. Derudover bygges i tilknytning hertil en malkestald og et velfærdsområde med dybstrøelse til kælvebokse, sygebokse, småkalve, tyrekalve, m.v. Ved de eksisterende bygninger opføres en kviestald, på samme placering som en gammel plansilo. Ydermere opføres en ny gyllebeholder på 4.000 m 3. Størrelsen af gyllebeholderen er lagt fast som følge af et ønske om at fremtidssikre opbevaringskapaciteten, såfremt ejendommen ønskes udvidet yderligere på et senere tidspunkt. Ændringer i staldsystemet De nuværende stalde bliver renoveret i forbindelse med udvidelsen. Den gamle bindestald med riste, hvor køerne går i dag, ændres til sengestald med spalter til kvier. Den nuværende fuldspaltestald, hvor løbekvierne går nu, ændres til dybstrøelse. Herudover inddrages en del af de eksisterende plansiloer til dybstrøelsesstald til kvier. Der vi blive lavet tag over den del af plansiloen, hvor dyrene skal gå. Plansiloen er indrettet med fast bund og afløb til gyllebeholder. Håndtering af husdyrgødning Størstedelen af husdyrgødningen fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i den eksisterende gyllebeholder på 1.100 m 3, samt en ny gyllebeholder på 4.000 m 3. Ved udbringning bruges traktor og 18-30 tons gyllevogn eller selvkørende udlægger. Den resterende del af husdyrgødningen består af dybstrøelse, dels fra kvie- og kalvebokse dels fra kælvings- og sygebokse. Transporter I før situationen er der ca. 600 transporter til og fra ejendommen, heraf er der ca. 40 transporter med husdyrgødning. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 4/ 30

I efter situationen er der ca. 725 transporter til og fra ejendommen, heraf er ca. 122 transporter med husdyrgødning. Den forholdsvis mindre udvidelse i antallet af transporter skyldes, at langt de fleste transporter kan optimeres med mere foder, flere dyr osv. Støv, støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der komme en større husdyrproduktion på ejendommen, dette vil måske kunne give et lidt højere støv- og støjniveau indenfor ejendommens grænser. Ejendommen er beliggende i så stor afstand fra naboer og lign., at det vurderes, at der ikke vil være forøgede gener for omkringboende. Fluer bekæmpes efter gældende regler, og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen i dag, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. Arealoplysninger Der drives i alt ca. 173,7 ha udbringningsarealer. I It-systemet er der anvendt K6 sædskifte, dvs. et sædskifte med > 35 % græs. Referencesædskiftet er K2. Nitratklasser overfladevand Udbringningsarealerne er beliggende i nitratklasse 3. Der er anvendt sædskifte K6. Der udbringes ca. 1,53 DE/ha på ejede og forpagtede udbringningsarealer. Den maksimalt tilladte nitratudvaskning er 43,9 kg N/ha/år. Den reelle udvaskning er beregnet til 20 kg N/ha/år. Udvaskningsberegningen i it-systemet er dermed overholdt. Grundvand Der er ikke udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder. Fosfor Størstedelen af udbringningsarealerne er beliggende i fosforklasse 0 og 3. Kravet om P-overskud er overholdt med 1,3 kg P. Der er et fosforoverskud på -1,5 kg P/ha/år. Lugt Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Der ligger ingen naboer indenfor de beregnede lugtgenegrænser til nabobeboelser, samlet bebyggelse og byzone. Ammoniakfordampning Ændringen af dyreholdet er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Der er valgt følgende tiltag for at reducere ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt. - Sengestald med fast gulv med 2 % hældning og skrabning hver 2. time. - Direkte udbringning af dybstrøelsen (86 %). Desuden går dyrene på græs en del af året. Dette giver en årlig ammoniakfordampning på ca. 1.586,60 kg N/år fra det ansøgte projekt, og hermed overholdes det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen indenfor lovgivningen samt krav om Bedst tilgængelige teknik (BAT). Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 5/ 30

Anlægget er beliggende mere end 1000 m fra et naturområde, der er omfattet af husdyrlovens 7, hvorfor anlægget ikke er omfattet af lovens regler om bufferzoner. Inden for en afstand af 1.000 meter fra anlægget ligger der flere 3 søer. Der er beregnet en merbelastning på 2,8 kg N og en totalbelastning på 6,8 kg N på den nærmeste 3 sø umiddelbart ved ejendommen. Nærmeste kategori 3 natur er en 3 mose ca. 1.000 m øst for ejendommen. Merbelastningen er beregnet til 0,1 kg N og totalbelastningen er beregnet til 0,1 kg N. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrloven, antages det, at en sådan merbelastning i det pågældende naturområde er uvæsentlig. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 6/ 30

2 Anlægget 2.1 Dyrehold og management Management - Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan. - Bedriftens eventuelle medarbejdere vil blive uddannet løbende gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner i staldene, såsom fodermaskiner, malkeanlæg mv. - Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. - Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. - Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i Godt landmandskab. Rengøring og desinfektion Malkeanlæg og køletank rengøres med midler fra firmaet Ecolab: MEPA Clean, MEPA SUR, MEPA cip eller lignende. Bedste tilgængelige foderteknologi Der anvendes ensilage af helsæd og græs samt korn og færdigblandede tilskudsfoder/mineralblandinger tilpasset dyrenes alder og behov. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med konsulent, og det sikres, at der anvendes den nyeste viden inden for kvægfodring. Minimum 2 gange årligt gennemgås foderplaner for optimeringer. Desuden foretages der løbende kontrol. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 7/ 30

2.2 Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet. Lokalisering og landskab Husdyrbrugets anlæg er beliggende ca. 500 m øst for Kirke Hyllinge i åbent landskab med god afstand til nabobeboelser. Eksisterende stalde: Den eksisterende kostald er indrettet som bindestald med riste, kviestalden er med fuldspalter og dybstrøelse og kalvene går på dybstrøelse. Bygninger er opført i hvidkalkede mursten med gråt eternittag og rød trempel. Tagflade: Grå eternittag Taghældning: ca. 15-20 grader. Højde på bygning: ca. 8 m. Sidehøjde: ca. 4 m. Grundplan stald: ca. 850 m 2. Foderlade: Den oprindelige foderlade er opført i hvide stålplader med rød trempel og grå fibercement tagplader. Grundplan foderlade: Ca. 400 m 2. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 8/ 30

Gastæt silo: Den eksisterende gastætte silo opført umiddelbart øst for foderladen er ca. 14 m høj. Nye stalde: Kostald: Den nye stald skal opføres i hvide sandwichplader med røde gavltrekanter. Der skal være åbne sider, evt. med gardiner. Taget skal være gråt eternit, så det stemmer overens med de oprindelige bygninger på ejendommen. Malkecenter: Det nye malkecenter skal opføres i hvide sandwichplader med røde gavltrekanter. Taget skal være gråt eternit, så det stemmer overens med de oprindelige bygninger på ejendommen. Der er udendørs belysning på kostaldens østside og ved plansiloerne ved gyllebeholderen. Lyset tændes og slukkes manuelt efter behov. Der skal være lys på gavlene af de nye stalde. Lys i den nye stald skal være dagslysstyret, så det kun tændes, når lysintensiteten i dagtimerne er for lav. Der skal være svag natbelysning. Lys i malkecentret vil være tændt i forbindelse med malkning. Der er vedlagt beliggenhedsplan af projektet, med følgende oplysninger: Placering af stalde, gyllebeholdere, plansiloer mm. Placering af foder, halm, mv. Befæstede arealer/vaskeplads Relevante adgangsveje Interne transportveje Olietanke Placering af affald Placering af døde dyr Placering af lys 2.2.1 Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Generelle afstandskrav Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m): ukendt - mere end 25 m. Almene vandforsyningsanlæg (50 m): ukendt - mere end 50 m. Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): ca. 85 m til nærmeste sø øst for ejendommen. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): ca. 80 m til Sæbyvej fra eks. stalde. Levnedsmiddelvirksomhed (25 m): ukendt - mere end 25 m. Beboelse på samme ejendom (15 m): ca. 16 m fra eks. stalde. Naboskel (30 m): Ca. 100 m til naboskel. Nabobeboelse (50 m): Ca. 110 m til nærmeste nabo. Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (50 m): Ca. 450 m til byzone-område i Kirke Hyllinge vest for anlægget. Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. (50 m): Ca. 450 m til lokalplanlagt område i Kirke Hyllinge vest for ejendommen. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 9/ 30

2.2.2 Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Afstande til naturområder mv. Der er angivet afstanden/placeringen af anlægget i forhold til følgende: - Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser(natura 2000): over 3.000 m. - Områder med landskabelig værdi: Ikke oplyst på Arealinfo. - Uforstyrrede landskaber: Ikke oplyst på Arealinfo. - Områder med særlig geologisk værdi: Ikke oplyst på Arealinfo. - Rekreative interesseområder: Ikke oplyst på Arealinfo. - Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Ikke oplyst på Arealinfo. - Kirkeomgivelser: Ikke oplyst på Arealinfo. - Kystnærhedszonen: Bygningsmassen ligger ca. 200-300 m fra kystnærhedszonen. Den nye gyllebeholder ligger umiddelbart indenfor kystnærhedszonen. - Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: < 100 m (ikke okkerklassificeret) - Skovrejsningsområder: Ikke oplyst på Arealinfo. - Fredede områder: Ca. 1.400 m - Beskyttede naturarealer ( 3): Der er ca. 80-85 m til 3 sø umiddelbart ved ejendommen og ca. 275 m til 3 sø nordøst for ejendommen. - Strandbeskyttelseslinie: Ikke oplyst på Arealinfo. - Klitfredningslinie: Ikke oplyst på Arealinfo. - Skovbyggelinie: Ca. 1.500 m mod nordvest. - Sø- og åbeskyttelseslinie: Ca. 700 m syd for anlægget. - Kirkebyggelinie: Ca. 1.300 m vest for anlægget. - Fortidsmindelinie: Ca. 300 m øst for den nye gyllebeholder. - Beskyttede sten- og jorddiger: Ca. 190 m øst for den nye stald. Oplysningerne er hentet på www.miljoeportal.dk. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 10/ 30

2.3 2.3.1 Energi- og vandforbrug Energiforbrug på anlæg Ressource Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller indretning) Totale elforbrug (oplyst af ejer) Ca. 40.000 kwh Ca. 160.000 kwh (estimeret) / Dieselolie til maskiner mm Egenproduktion af energi. Energiteknologi på anlæg Ca. 8.500 liter Ca. 17.000 liter Overjordisk olietank er placeret indendørs i foderlade Der bruges staldvarme til opvarmning af stuehus, samt til køling af mælk. Energibesparende foranstaltninger (BAT) - Der anvendes lavenergibelysning, hvor det er muligt der anvendes dog ikke lavenergi lysstofrør, idet der er påvist meget dårlig holdbarhed i stalde. - Der er natbelysning i staldene. - Varmen fra køleanlægget genbruges til opvarmning af drikkevand. - Varmen fra stalde bruges til opvarmning af stuehus og køling af mælk. 2.3.2 Vandforbrug Vandforbrug på anlæg Før udvidelsen Efter udvidelsen Vandforbrug i alt Ca. 2.000 m 3 8.000-10.000 m 3 (Faktiske forbrug) Ejendommen forsynes med vand fra eget vandværk. Der er lavet en ny boring i 2009/2010. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn jf. vedlagte situationsplan. Vandteknologi på anlæg Vandbesparende foranstaltninger (BAT) - Drikkevandsinstallationer kontrolleres jævnlig for at undgå unødigt spild. - Dryppende vandrør eller lignede udskiftes med det samme. - Vandmåler aflæses og kontrolleres årligt for at afsløre eventuelle lækager, der kan resultere i vandspild. - Der vaskes kun omkring malkeanlægget. - Vandet fra køling af mælk genbruges til vaskevand og drikkevand. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 11/ 30

2.4 Gener 2.4.1 Lugt Placering i forhold til naboer Ejendommens placering i forhold til nærmeste enkeltliggende nabo uden landbrugspligt til samlet bebyggelse og byzone, se nedenstående udklip fra it-systemet. Lugtberegning Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMK-vejledningen og dels den nye lugtvejledning. Beregnet Faktisk afstand geneafstand Byzone Ca. 238 m Ca. 484 m Samlet bebyggelse Ca. 154 m Ca. 490 m Enkelt bolig Ca. 75 m Ca. 123 m Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Der ligger ingen naboer indenfor den beregnede lugtgenegrænse til nabobeboelser, samlet bebyggelse og byzone. Der er ikke truffet særlige foranstaltninger til begrænsning af lugtgenerne fra anlægget, ud over hvad der ligger i den daglige management. 2.4.2 Støj I dette afsnit gøres der rede for hvilke støjkilder, der er på husdyrbruget, hvilke tidspunkter de er i drift og hvilke tiltag, der skal begrænse eller forhindre støjgener for naboerne. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 12/ 30

Beskrivelse af støjkilder, driftsperiode og støjkildetiltag Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Stalde og dyr Stalde Ca. kl. 04.00-23.00 Placeret inde i bygningerne alle dage. Foderblanding På Ca. kl. 05.00-18.00 * plansiloområdet alle dage. Malkeanlæg Malkestald Ca. kl. 04.00-23.00 alle dage. Placeret inde i bygningen Kørsel med maskiner På hele ejendommen og på alle arealer I højsæsonerne hele døgnet. Resten af året indenfor normal arbejdstid * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba). Der må dog påregnes et vist støjniveau i forbindelse med markarbejdet i højsæsonerne, den forventes dog uændret i forhold til den nuværende produktion. 2.4.3 Lys I dette afsnit beskrives mulige gener fra belysning på anlægget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Lysforhold Der vil ved den normale daglige drift kun være behov for arbejdsprojektører ved plansiloerne og kun i vinterhalvåret. Der skal være udendørs belysning på kostaldens og malkecentrets gavle. Disse tændes og slukkes manuelt efter behov. Lys til brug for malkningen tændes i forbindelse med den første malkning kl. 04.00 og slukkes sidste gang kl. ca. 23.00 efter aftenmalkningen. De almindelige lys i stalden er dagslysstyrede og tændes således kun, når lysintensiteten i dagtimerne er for lav. Herudover er der svag natbelysning i kostalden. 2.4.4 Fluer og skadedyr I dette afsnit beskrives bekæmpelse og forebyggelse af fluer og skadedyr Generel beskrivelse af skadedyr Ejendommens udenomsarealer mv. holdes rene og ryddelige, således at tilhold af skadedyr eller lignende undgås. Beskrivelse af gener fra fluer Der er ikke problemer med fluer på ejendommen, idet alle dyr er meget udegående i sommermånederne. Dvs. at de perioder, hvor der normalt kan opleves gener fra fluer i forbindelse med dybstrøelsesmåtten (sommermånederne) reelt ikke er dybstrøelse på ejendommen. Hvis der opstår problemer med fluer, så vil der blive iværksat fluebekæmpelse efter Statens retningslinier. Der har tidligere været anvendt snyltehvepse og hydratkalk. Beskrivelse af rottebekæmpelse Rottebekæmpelse foregår igennem den kommunale ordning. Der er på nuværende tidspunkt ikke rotteproblemer på ejendommen. 2.4.5 Støv I dette afsnit beskrives mulige støvgener fra husdyrbruget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. * Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 13/ 30

Der kan forekomme støv fra kørsel med maskiner på og omkring ejendommen, særligt i forbindelse med høsten. Herudover kan der forekomme støv i forbindelse med håndtering af halm og når der blandes foder på ejendommen. Det forventes dog, at støvgener ikke vil kunne påvirke omkringboende væsentligt, idet der er stor afstand til nærmeste nabo. 2.4.6 Transport I dette afsnit gøres der rede for til- og frakørselsforhold til husdyrbruget, mulige gener fra transporter samt eventuelle genebegrænsende tiltag Kort med kørselsruter Tung trafik til ejendommen samt almindelig personbiltransport sker ad Sæbyvej via Elverdamsvej. Interne transporter vil, hvor det er muligt, foregå på marker og markveje. Transportruter i forbindelse med udbringning af husdyrgødning sker ligeledes hovedsageligt ad interne veje. Da udbringningsarealerne ligger i umiddelbar nærhed af ejendommen, vurderes der ikke at være mærkbare gener i forbindelse med gylletransporterne. Beskrivelse af transport Transporter årligt Flytning/udspredning af husdyrgødning Læs á gns. ca. 25 tons Før udvidelse Efter udvidelse Tidsrum 40 122 Normalt i hverdagene og over så korte perioder som muligt. Afhentning af mælk 365 365 Kan forekomme hele døgnet Halmtransporter 0 0 Hovedsageligt intern transport fra omkringliggende marker Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 14/ 30

Levering af foder 8-10 8-10 Normalt i hverdagene og normalt indenfor kl. 7-16 Sand til sengebåse 0 10 Normalt i hverdagene og normalt indenfor kl. 7-16 Levering af brændstof 12 12 Normalt i hverdagene og normalt indenfor kl. 8-16 Afhentning af døde dyr 12-20 12-24 Normalt i hverdagene og normalt indenfor kl. 8-16 Afhentning af tyrekalve 26 26 Normalt i hverdagene og normalt indenfor kl. 8-16 Slagtedyr 20-24 20-24 Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Udsætning/hjemtagning af græssende dyr 5-10 5-15 Normalt i hverdagene Diverse transporter: rengøringsartikler, reservedele og lign. Diverse transporter (dyrlæge, konsulent og lign.). Bemærk: Kun persontransport 50 50 Normalt i hverdagene og normalt indenfor kl. 8-16 20-30 60-100 Normalt i hverdagene og normalt indenfor kl. 8-16 Transporter i alt Ca. 600 Ca. 725 Tidsrummet for kørsel med gylle planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og vil normalt foregå i 7-14 dage om foråret og 5-7 dage om efteråret. Før udvidelsen er der årligt ca. 600 transporter, og efter udvidelsen ca. 725 transporter. Antallet af transporter vil stige lidt, hovedsageligt som følge af den ekstra gylle. 2.5 Forurening 2.5.1 Spildevand I dette afsnit gøres der rede for mængden af spildevand samt bortskaffelse heraf. Beskrivelse af spildevandsmængde Før Efter Ledes til udvidelsen udvidelsen Vaskevand fra stalde 168 m 3 600 m 3 Gyllebeholder (3 m 3 pr ko) Vaskevand (maskiner) 25 m 3 25 m 3 Gyllebeholder Vand til øvrige formål Stald toilet og bolig Regnvand på tage og befæstede arealer 170 m 3 170 m 3 Nedsivningsanlæg og herfra videre til dræn 2.500-3.000 m 3 6.000-7.000 m 3 Afledes til markdræn (estimeret) (estimeret) Beskrivelse af spildevandstilledning Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholderen. Begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen. Rengøring af maskiner foregår på plansiloområdet, hvorfra der er opsamling til gyllebeholder. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 15/ 30

Beskrivelse af spildevandsafledning Der afledes tagvand fra eksisterende bygninger til markdræn. Sanitært spildevand afledes til dræn via septiktank/nedsivningsdræn (kommunal tømningsordning). 2.5.2 Husdyrgødning og foder I dette afsnit gøres der rede for mængden af produceret husdyrgødning og opbevaringen af husdyrgødningen. Der gøres desuden rede for eventuel forurening fra foderoplag samt tiltag til begrænsning af forureningen. I tabellerne vises oplysninger om anlæggene til opbevaring af husdyrgødning. Der bruges en kort kode for hvert opbevaringslager. Den første tabel viser en oversigt af de anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der indgår i ansøgningen. Ud for betegnelsen for hvert opbevaringslager er der angivet en kode, der efterfølgende erstatter det oplyste navn på opbevaringslageret. De følgende tabeller viser detaljerede oplysninger om opbevaringslagrene i henholdsvis nudrift og ansøgt drift. Beskrivelse af risici Beskrivelse af mulige uheld - Der vil kunne forekomme uheld med spild af husdyrgødning, f.eks. ved flytning af gylle. - Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Olietanke kan springe læk. - Gylletanke kan springe læk. Beskrivelse af risikominimering - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. - Der udarbejdes mindst 2 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietankene er godkendt og kontrolleres jævnligt. - Gylletanke undergår lovpligtig beholderkontrol og der er gyllealarm på den eksisterende beholder. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld Minimering af gene og forurening ved mulige uheld - Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen, og denne følges ved evt. uheld. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Korn opbevares i gastæt silo ved kornladen. Tilskudsfoder mv. opbevares i foderlade. Ensilage opbevares i eksisterende plansiloer. Der planlægges opførelse af 2 nye plansiloer. Halm opbevares i foderladen. 2.5.3 Affald og kemikalier I dette afsnit gøres der rede for opbevaring og bortskaffelse af affald, miljøfarlige stoffer og døde dyr på husdyrbruget. Beskrivelse af døde dyr Nudrift: Ca. 0-2 køer/kvier og ca. 0-5 kalve. Ansøgt: Ca. 0-6 køer/kvier og ca. 0-15 kalve. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 16/ 30

Døde dyr opbevares på fast areal med presenning. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er op til weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være indenfor en normal arbejdstid. Placering af døde dyr fremgår af vedlagte beliggenhedsplan. Beskrivelse af fast affald Fast affald + Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse EAK-kode Papir, pap, diverse Småt brændbart 15 01 01 500 kg 800 kg I beholder ved den eksisterende kostald Ugentlig tømning gennem kommunens erhvervsaffaldsordning Plastik fra ensilage 3.000 kg 3.000 kg I container ved den Afhentes af vognmand 15 01 02 eksisterende kostald Andet (f.eks. slam / / / / til gødningsformål) De affaldstyper, der er nævnt i ovenstående tabel afleveres til storskrald eller til den kommunale erhvervsaffaldsordning, hvor mest muligt genanvendes. Herudover afleveres fx. glas og metal til genbrugsstation eller lignende. Generelt forsøges det, at genanvende råstoffer og hjælpestoffer, således, at forbruget mindskes og mængden af affald derved også reduceres. Fx. genanvendes vand fra køling af mælk til drikkevand og vaskevand. Der tænkes ind, at anvende teknikker og teknologier, der reducerer affaldsmængden på ejendommen i forbindelse med udskiftning af diverse materiel. Beskrivelse af kemikalier generelt Der bruges rengøringsmidler til rengøring af malkeanlægget. Rengøringsmidlerne opbevares ved malkestalden. Der forefindes en overjordisk olietank til diesel i foderladen. Beskrivelse af pesticider Ejendommen drives økologisk og opbevarer og bruger derfor ikke pesticider. Beskrivelse af olie/kemikalier Type + EAK-kode Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Emballage fra 0 stk. 0 stk. - - sprøjtemidler 15 01 10 Sprøjtemiddelrester 0 l 0 l - - 02 01 08 Spildolie 200 l 200 l Tønder på fast gulv i Afhentes af DOG 13 02 05 laden Jern/metal 02 01 10 0-1.000 kg 0-1.000 kg Jernbeholder Afhentes af/afleveres til produkthandler efter behov Veterinært affald (kanyler, tomme medicinflasker) 18 02 02 0-5 kg 0-5 kg I beholder i staldkontoret Andet / / / / Dyrlæge Beskrivelse af øvrige kemikalier Beskrivelse af egenkontrol Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 17/ 30

Egenkontrol Der er følgende punkter som forslag til egenkontrol - Produktionsrapporter/Effektivitetskontrol (foder og produceret dyr) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter og forbrug af medicin gemmes 5 år. - Gødningsregnskab udført af planteavlskonsulent gemmes i 5 år. - Affaldskvitteringer gemmes i 5 år. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 18/ 30

2.5.4 Ammoniak 2.5.4.1 Ammoniaktab I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionen fra husdyrbruget, samt hvordan emissionen begrænses. I den første tabel vises, på baggrund af ansøgningssystemets beregninger, om det lovpligtige krav om ammoniakreduktion er overholdt I den anden tabel vises det beregnede tab af ammoniak fordelt på forskellige typer af kilder på husdyrbruget. I de følgende tabeller vises der oplysninger om ammoniakemission og begrænsning af emissionen for de enkelte staldafsnit. Det er bl.a. vist, hvor meget forskellige tiltag bidrager til at begrænse ammoniakemissionen i forhold til emissionen fra referencesystemet. Ammoniakberegninger på Natura 2000 område Anlægget ligger ca. 3.500 m fra nærmeste Natura 2000. Ammoniakberegninger viser, at merbelastningen fra udvidelsen vil være 0,0 kg N/ha/år. Det generelle krav på 1.000 m er overholdt. 2.5.4.2 Påvirkning af natur I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionens påvirkning af naturområder. Udgangspunktet for vurderingen af påvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder er bl.a. størrelsen af ammoniakdepositionen på områderne. Indledende oplyses der derfor om en række faktorer, som har betydning for beregningen af ammoniakdepositionen. Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Der anvendes fast gulv med 2 % hældning og skraber i kostalden, samt direkte udbringning af en stor del af dybstrøelsen for at begrænse ammoniakfordampningen. Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne Merdepositionen i valgt naturpunkt (nærmeste 3 sø umiddelbart ved ejendommen) er 2,8 kg N/ha/år og totaldepositionen er 6,8 kg N/ha/år. Placeringen af naturpunktet er angivet på nedenstående kort. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 19/ 30

Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 20/ 30

3 Arealerne 3.1 Markoplysninger Udbringningsarealerne er indtegnet i ansøgningen. 3.2 Gødningsregnskab Husdyrgødning udbringes på egne og forpagtede arealer, samt på aftalearealer. 3.3 Nitrat (overfladevand) Udbringningsarealerne er beliggende i nitratklasse 3. Der kan udbringes ca. 1,53 DE/ha. 3.4 Grundvand Der er ikke udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder. 3.5 Fosfor Størstedelen af arealerne er beliggende i P-klasse 0 og 3. En mindre del er beliggende i fosforklasse 2. Ansøgningssystemets krav til P-overskud er overholdt. 3.6 Ammoniak fra udbringning Der udbringes gennemsnitligt ca. 1,53 DE/ha på egne og forpagtede arealer. Alle arealer modtager normalt husdyrgødning, så det vurderes, at der ikke vil være en øget påvirkning af omkringliggende natur, sammenlignet med nudriften. 3.7 Gener fra udbringning Der vurderes ikke at være øgede gener ved udbringning af husdyrgødning som følge af udvidelsen. Der tages så vidt muligt hensyn til naboer, vindretning, tæt beboede områder m.v. Flydelaget på gyllebeholderne etableres hurtigst muligt efter omrøring og udspredning, så lugtgenerne begrænses. 4.1 Anlæg husdyrbrugets samlede anlæg 5.8 Diverse Foranstaltninger ved ophør af produktion Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning (lov 351 af d. 2/6-1999, 9), som til fulde sikrer miljøet. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 21/ 30

6. Bedste tilgængelig staldteknologi It systemets ammoniakberegning Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 %. Denne maksimalt tilladte ammoniakemission kan direkte aflæses i it-systemet. Derudover skal den samlede produktion vurderes og beregnes i forhold til Bedste tilgængelig teknologi (BAT). Denne maksimalt tilladte ammoniakemission er beregnet nedenfor. BAT beregningerne er opsummeret i denne tabel: Gødning Udgående/ korrektion Antal Tilladt emission/dyr Samlet tilladt emission kg N Ny stald Malkekøer Gylle 3 mdr. 180 7,31 x 9/12 986,85 Kvier Gylle 3mdr./ 20 3,99 x 1,1838 x 70,93 (21-23 mdr.) 1,1838 9/12 Malkekøer Dybstrøelse 3 mdr. 20 10,04 x 9/12 150,60 Kvier Dybstrøelse 1,2342 5 3,99 x 1,2342 24,62 (23-24 mdr.) Kalve Dybstrøelse 55 133,21 (0-6 mdr.) Tyrekalve Dybstrøelse 110 9,24 (0-1 mdr.) Eksisterende stald Kvier Gylle 6 mdr./ 55 3,99 x 0,8982 98,56 (6-21 mdr.) 0,8982 Kvier Dybstrøelse 6 mdr. / 80 3,15 x 0,8982 113,18 (6-21 mdr.) 0,8982 I alt 1.587,20 Tilladt emission i forhold til BAT kravene, jf. ovenstående = 1.587,20 kg N. Tilladt emission i forhold til 30 % kravet, jf. IT-systemet = 1.717,44 kg N. Det mest skærpede af ovenstående 2 ammoniakkrav skal overholdes. Hermed må den ansøgte produktion maksimalt have en ammoniakemission på 1.587,20 kg N/år. Der er valgt følgende tiltag for at reducere ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt: - Sengestald med fast gulv med 2 % hældning og skrabning hver anden time. - Direkte udbringning af dybstrøelse (86 %). Den faktiske emission er 1.586,80 kg N, hvorved det generelle ammoniakemissionskrav på 30 % og BAT emissionsgrænseværdierne overholdt for det ansøgte projekt. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 22/ 30

Oversigt over BAT tilvalg og fravalg: Tilvalg Fast gulv med 2 % hældning og skrabning hver 2. time Direkte udbringning af 87 % af dybstrøelsen. Fravalg Overdækning af gyllebeholder Gylleforsuring Gylleseparering Konklusion på BAT fravalg Ejendommen lever op til BAT med de valgte staldsystemer, hvorfor der ikke er tilvalgt andre BAT tiltag. Det vurderes, at yderligere BAT tiltag ikke vil være proportionelt, idet den forventede reduktion af ammoniak ikke vil kunne stå mål med de forventede omkostninger til de pågældende teknikker. Dette gælder fx. for forsuring, andre staldsystemer, overdækning af gyllebeholder og separation af gyllen. BAT beregninger: Emissionsgrænseværdier Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Produktion i nye stalde: Malkekøer på fast gulv: 180 årsdyr x 7,31* kg N/årsdyr = 1.315,80 kg N. Tallet skal korrigeres for antal måneder, hvor dyrene er udegående = 3 mdr. 9/12 x 1.440 = 986,85 kg N. Kvier (21-23 mdr.) på fast gulv: 20 årsdyr x 3,99** kg N/årsopdræt x 1,1838 = 94,57 kg N Tallet er korrigeret for afvigende alder: (((alder ind + alder ud) x 0,0729) + 1,93)/4,34 = 1,1838. Tallet skal korrigeres for antal måneder, hvor dyrene er udegående = 3 mdr. 9/12 x 94,57 = 70,93 kg N. Køer på dybstrøelse: 20 årsdyr x10,04*** kg N/årsdyr = 200,80 kg N. Tallet skal korrigeres for antal måneder, hvor dyrene er udegående = 3 mdr. 9/12 x 200,80 = 150,60 kg N. Kvier (23-24 mdr.) på dybstrøelse: 5 årsdyr x 3,99** kg N/årsopdr x 1,2342 = 24,62 kg N. Tallet er korrigeret for afvigende alder: (((alder ind + alder ud) x 0,0729) + 1,93)/4,34 = 1,2342. Kalve (0-6 mdr.) på dybstrøelse: 55 årsdyr = 133,21 kg N****. Tyrekalve (0-1 mdr.) på dybstrøelse: 110 stk. = 9,24 kg N****. Produktion i eksisterende stalde: Kvier (6-21 mdr.) i sengestald med kanal og linespil: 55 stk. x 3,99 x 0,8982 = 197,07 kg N. Tallet er korrigeret for afvigende alder: (((alder ind + alder ud) x 0,0729) + 1,93)/4,34 = 0,8982. Tallet skal korrigeres for antal måneder, hvor dyrene er udegående = 6 mdr. 6/12 x 197,07 = 98,54 kg N. Kvier (6-21 mdr.) på dybstrøelse med foderbord: 80 stk. x 3,15*** x 0,8982 = 226,35 kg N. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 23/ 30

Tallet skal korrigeres for antal måneder, hvor dyrene er udegående = 6 mdr. 6/12 x 226,35 = 113,18 kg N. * (Tabel 1a i MST s Vejledende emissionsgrænseværdier, gyllebaserede, kvæg). ** (Tabel 3a i MST s Vejledende emissionsgrænseværdier, gyllebaserede, kvæg). *** (Tabel 1 i MST s dybstrøelsesnotat) ****Den faktiske emission, aflæst i it-systemet. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 24/ 30

Ventilation De nye stalde er med naturlig ventilation og med gardiner i siderne. De eksisterende stalde er med mekanisk ventilation, samt naturlig ventilation. 8. Opbevaringslager 8.1 Generelt Opbevaring af husdyrgødning: Beholder Type Over- Byggeår Kontrol Kapacitet dækning Gyllebeholder Betonbeholder Flydelag 1986 2006 1.100 m 3 Ny gyllebeholder Betonbeholder Flydelag - - 4.000 m 3 Opbevaringskapacitet i alt 5.100 m 3 Husdyrbrugets gødningsproduktion ansøgt drift. Dyreart Antal Gødnings -type Norm (t/dyr) Udegående 12 mdr. produktion Gødningsmængde Malkekøer 180 Gylle 21,32 3.837,6 t 3 mdr. 2.878,20 m 3 (stor race) Malkekøer (stor race) 20 Dybstr. 15,37 t 307,40 t 3 mdr. 230,55 t /391,94 m 3 Kvier (23-24 mdr.) 5 Dybstr. 1,2342 x 6,48 38,36 t - 38,36 t /65,20 m 3 Kvier 20 Gylle 1,1838 x 7,67 t 3 mdr. 5,75 m 3 (21-23 mdr.) 6,48 t Kvier 55 Gylle 0,8982 x 320,12 t 6 mdr. 160,06 m 3 (6-21 mdr.) 6,48 t Kvier (6-21 mdr.) 80 Dybstr. 0,8982 x 5,83 t 62,84 t 6 mdr. 31,42 t / 53,41 m 3 Småkalve (0-6 mdr.) 55 Dybstr. 1,89 t 103,95 t - 103,95 t /176,72 m 3 Tyrekalve (0-1 mdr.) 110 Dybstr. 0,96 t x 0,0794 0,076 t - 0,08 t /0,14 m 3 Samlet fast 404,36 t / 687,41 m 3 Samlet 3.044 m 3 flydende Der er korrigeret for afvigende vægtgrænser for tyrekalvene, da de kun er på ejendommen ca. 1 mdr. Kvier er korrigeret for afvigende alder. Køer og kvier er korrigeret for de måneder, de er udegående. Bedste tilgængelig opbevaringsteknik: Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholderne er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tankene tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af kvæggylle i gylletank opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 25/ 30

Disse regler indebærer bl.a. 10 års beholderkontrol, samt regelmæssig føring af logbog til gylletank, samt reetablering af flydelag, hvis dette er nødvendigt. Flydelaget på gyllebeholderne består af halm fra staldene eller halm, der bliver tilført. 8.2 Nudrift Dimension Der er på nuværende tidspunkt en samlet kapacitet på 1.100 m 3 ejendommen bestående af den eksisterende gyllebeholder fra 1986. (diameter ca. 18 m, højde over terræn ca. 2 m). Lagerandel flydende i pct. Gyllebeholder på 1.100 m 3 100 % af gyllen. 8.2 Ansøgt Dimension I ansøgt drift vil der være en samlet kapacitet på 5.100 m 3 på ejendommen bestående af hhv. den eksisterende gyllebeholder fra 1986 på 1.100 m 3, samt en ny gyllebeholder på 4.000 m 3 (diameter ca. 30 m, højde over terræn ca. 2 m). Lagerandel flydende i pct. Gyllebeholder på 1.100 m 3 10 % af gyllen. Gyllebeholder på 4.000 m 3 95 % af gyllen. Opbevaringskapacitet Med de anførte opbevaringsanlæg er den samlede opbevaringskapacitet på ca. 5.100 m 3. Der produceres ca. 3.044 t/år, dvs. ca. 254 m 3 gylle pr. måned, hvilket svarer til, at der er opbevaringskapacitet på ejendommen til ca. 20 måneder. Dybstrøelsen køres som hovedregel direkte ud i marken og nedbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dybstrøelse fra kalvene placeres i perioder på møddingspladsen, hvorfra der er opsamling til gyllebeholder. Der produceres ca. 687 m 3 dybstrøelse på ejendommen. Hovedparten (min. 86 %) køres direkte fra stald til mark, hvor det straks nedbringes. Øvrige oplysninger Vand fra plansiloområdet opsamles i ajlebeholderen (kontrolleret ca. 2010), hvorfra der er mulighed for at tilføre vandet til gyllebeholder. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 26/ 30

9. Oplysninger om arealer 9.1 Udbringningsarealer Oversigt over udbringningsarealer Der drives i alt ca. 173,7 ha udbringningsarealer. Gylleaftaler Der er aftale om afsætning af husdyrgødning, svarende til 96 DE med naboejendommen tilhørende Per Tomasen, Hjørnegårdsvej 2, 4070 Kirke Hyllinge. Disse arealer er godkendt til udbringning af husdyrgødning. Kort med ejede og forpagtede udbringningsarealer Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 27/ 30

Kort med ejede og forpagtede udbringningsarealer Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 28/ 30

9.3 Andre husdyrbrug på bedriften Andre husdyrbrug på bedriften Der er ikke andre ejendomme med dyrehold på bedriften. 9.4 Udbringningsteknologi Bedste tilgængelig udbringningsteknologi - Gylle opbevares i gyllebeholder, og afhentes direkte fra gyllebeholderen eller fra buffertanken. Der benyttes normalt traktor med 18-30 tons gyllevogn eller selvkørende udlægger. - Gødningen udbringes så vidt muligt umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstofoptag forekommer, hvilket nedsætter fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning. - Vedr. udbringning følges de anvisninger (omkring snedækkede/ skrånende/ vandmættede/ oversvømmede arealer), der er angivet i BREF-dokumentet og som findes som generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. - Der tages så vidt muligt hensyn til naboer i forbindelse med udbringningen, dvs. at der tages højde for vindretning, tæt beboede områder mm. - I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en lang række krav til udbringning af husdyrgødning, og disse krav kan opfattes som bat på området. Disse krav vil sikres overholdt. Dette indebærer bl.a. at der føres gødningsregnskab på bedriften. Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i Godt landmandskab. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 29/ 30

10 Alternativer 10.1 Beskrivelse af alternativer Beskrivelse af alternativer Et alternativ ville være at fortsætte den aktuelle drift, men det eksisterende staldanlæg ønskes udnyttet fuldt ud. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenarie på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være til stede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde, at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet, der er forbundet hermed. Henning og Andreas Nielsen, M-14-006 30/ 30