LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Politik, Kultur og Strategi Fritid, Idræt og Frivillighed Journalnr. : 18.20.00-A00-1-16 Dato : 24-07-2018 Skrevet af : CRIAN N O T A T om Datagrundlag for Idræts- og Bevægelsesstrategi For at skabe et solidt fundament for udarbejdelsen af strategien, udarbejdede Idrættens Analyseinstitut (Idan) en analyse af borgernes motions- og sportsvaner i Lyngby- Taarbæk Kommune. Analysen danner et overblik over borgernes idrætsvaner og tegner en oversigt over kommunens idrætsfaciliteter, herunder facilitetsdækning. I forbindelse med indsamling af data til motions- og sportsvaneanalysen, blev der sendt spørgeskemaer ud til kommunens ni folkeskoler (4.-10. klasse), én privatskole samt kommunens specialskole. Heraf besvarede 76 pct. af eleverne skemaerne (2768 elever). Derudover blev der sendt spørgeskemaer ud til 3.000 voksne borgere (16-80 år), hvoraf 34 pct. besvarede skemaerne (1.022 personer). Svarprocenten for børnene ligger på niveau med sammenligningskommunerne Allerød, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe. For svarprocenterne blandt de voksne gør det samme sig gældende, her sammenlignes der dog yderligere med Rudersdal Kommune. Overordnet set lever borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune, på tværs af aldersgrupper, i høj grad op til Idans forventninger om en høj idrætsdeltagelse. Generelt har de voksne borgere i kommunen en høj socioøkonomisk status, hvilket skaber gode forudsætninger for en høj deltagelse i sport, motion og idræt. Nærværende notat sammenfatter hovedkonklusionerne fra Idans analyse og andre undersøgelser af borgernes bevægelsesadfærd mv., herunder Ungeprofilundersøgelsen, Sundhedsprofilen 2017 og kommunens medlemstals database (CFR) 1. For at overskueliggøre dataene vil de i det følgende være delt op i tre afsnit: 1) Børn og unge; 2) Voksne; og 3) Anvendelse af faciliteter, svarende til Idans analyse. 1. Børn og unge (4.-10. klasse) Høj andel af aktive børn og unge 81 pct. af de adspurgte børn og unge angiver, at de normalt dyrker sport eller motion. 11 pct. angiver, at de normalt dyrker sport eller motion, bare ikke for tiden. Det skyldes typisk sæsonprægede aktiviteter, der ikke er i gang under undersøgelsen (februarmarts). 7 pct. angiver, at de ikke dyrker sport eller motion. Den høje andel af børn, der dyrker idræt og motion støttes op af Ungeprofilundersøgelsen 2016, hvor der tegnes et billede af, at børn og unge i Lyngby- Taarbæk Kommune er mere fysisk aktive end børn og unge på landsgennemsnit. Som det også er gældende i sammenligningskommunerne (Allerød, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe), er foreningsidrætten den mest udbredte organiseringsform blandt skolebørn i Lyngby-Taarbæk Kommune. I alt dyrker 4 ud af 5 børn mindst én aktivitet i foreningsregi, mens godt 4 ud af 10 dyrker aktiviteter på egen hånd. Sammenlignet med andre kommuner er børnenes foreningsdeltagelse særlig høj i Lyngby-Taarbæk 1 Centralt ForeningsRegister (CFR) er en portal til registrering af foreningers medlemstal. Portalen er udviklet og drevet af idrætsorganisationerne DIF, DGI og Firmaidrætten. Et samarbejde med en række kommuner, hvor alle kommunens foreninger får mulighed for at indberette deres medlemstal til kommunen. Side 1 af 7
Kommune. Tal fra medlemstals databasen understøtter dette billede. 13.854 børn og unge i alderen 0-25 år er medlem af en idrætsforening og dette tal er i de sidste 3 år steget med knap 17 pct. 2 De tre mest populære aktiviteter blandt børn og unge er fodbold, svømning og styrketræning. Det er særligt børn og unge i alderen 10-12 år, der dyrker fodbold og går til svømning, mens styrketræning er mest udbredt hos de 16-årige. Teenage-pigerne falder fra Ifølge Idans undersøgelse ses der et fald i idrætsdeltagelsen blandt unge i alderen 13-16 år. Indtil 15-års-alderen er der ikke forskel på drenge og pigers idrætsdeltagelse, men ved 16-års-alderen ses der et markant fald i pigernes idrætsdeltagelse. Undersøgelsen viser, at 65 pct. af drengene i 16-års-alderen svarer Ja til at dyrke idræt eller motion, hvor kun 54 pct. af pigerne i samme aldersgruppe svarer det samme. I overgangen hvor pigerne går fra 13-15-års-alderen til 16-års-alderen sker der et fald i deres deltagelse i idræt eller motion på 26 pct. Børn og unge dyrker idræt fordi det er sjovt ikke for at konkurrere Undersøgelsen viser desuden, at 4 pct. af børn og unge angiver, at de ikke dyrker sport eller motion. Størstedelen af de ikke idrætsaktive fravælger idrætsaktiviteter til fordel for andre aktiviteter såsom deres venner, kærester eller familien. Svarene viser, at det ikke skyldes mangel på aktiviteter eller muligheder i kommunen. I tillæg til besvarelserne omhandlende de ikke idrætsaktive børn og unge, bliver de også spurgt, hvad der er vigtigt for dem, hvis de skal starte til sport eller motion. De vigtigste incitamenter for at starte til en aktivitet er, at det skal være sjovt og de skal kunne dyrke det sammen med deres venner. Konkurrenceelementet og fokus på resultater er ikke det der tiltrækker eller fastholder børn og unge i at dyrke idræt. Dette billede tegner sig også i Idans landsdækkende undersøgelse, hvor alle børn i alderen 7-15 år blev adspurgt om samme emne. Svarene tyder på, at der overordnet set ikke er forskel på ikke-idrætsaktive og idrætsaktive børns incitamenter for at dyrke sport eller motion. Potentiale for mere fokus på idræt og bevægelse i skolerne Sidste relevante emne i forhold til børn og unge omhandler deres holdning til idræt og motion i skoletiden. Eleverne bliver spurgt om i hvilken grad de oplever, at deres lærere har fokus på motion og bevægelse i skoletiden. Her angiver kun i alt 7. pct. at de i høj grad oplever dette. Generelt oplever mellem hver tredje og hver fjerde, at lærerne i nogen grad har fokus på motion og bevægelse i skoletiden, mens hver tredje angiver, at lærerne i ringe grad eller slet ikke har fokus på motion og bevægelse. Set ift. Folkeskolereformens mål om at øge bevægelsen i skolerne tyder det på, at skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune set ud fra elevernes synspunkt har potentialer i forhold til et øget fokus på bevægelsen. 2. Voksne (16-80 år) Mange aktive voksne 72 pct. af de adspurgte voksne angiver, at de normalt dyrker idræt, sport eller motion. 15 pct. angiver, at de dyrker sport eller motion, men ikke for tiden, mens 13 pct. angiver, at de ikke dyrker sport eller motion. Undersøgelsen viser, at lidt flere kvinder end mænd har svaret Ja. Den højeste idrætsdeltagelse ses blandt de 16-19-årige (82 2 Medlemsstigningen skal ses med forbehold, da der i forbindelse med overgang til medlemsoptælling i CFR er indført en ny måde at tælle medlemmer på, hvilket betyder, at stigningen ikke 100 % viser antallet af nye medlemmer. Side 2 af 7
pct.) og de 70-80-årige (77 pct.). Den laveste idrætsdeltagelse (63 pct.) ses blandt de 20-39-årige borgere. Den lave deltagelse skyldes formentlig, at det er på dette tidspunkt i livet, at der etableres familieliv med småbørn. Fordeling af idrætsaktive borgere ses i nedenstående figur 3.1. Sammenlignet med andre kommuner ligger de voksnes idrætsdeltagelse på niveau med Allerød, Gentofte og Rudersdal, mens Frederiksberg og Gladsaxe har en mindre andel idrætsaktive. De voksne vil helst løbe, vandre eller styrketræne Størstedelen af de voksne dyrker deres idrætsaktiviteter på egen hånd/selvorganiseret (71 pct.), mens fire ud af ti voksne er aktive i foreningsregi. Der ses en højere andel af kvinder der er aktive i privat regi, fx kommercielle/private fitnesscentre samt i aftenskolerne, mens mænd oftere er aktive i en forening. I sammenligning med andre kommuner (Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal) er der i Lyngby-Taarbæk Kommune en meget høj grad af selvorganiseret idræt samtidig med at foreningsidrætten har relativ stor tilslutning. Overordnet set giver de voksnes organisering af idræt det samme billede som i Gentofte Kommune. De tre mest populære aktiviteter blandt voksne er løb, vandreture og styrketræning. Løb er en udbredt idrætsform blandt borgere i alderen 16-59 år, hvor den største andel findes blandt de 16-19-årige (55 pct.). Vandreture er mest udbredt blandt de 50-80- årige, mens styrketræning udøves mest af de 16-19-årige (64 pct.) og de 20-29-årige (49 pct.). De inaktive forældre Andelen af voksne der angiver, at de ikke dyrker sport eller motion, udgøres af 97 respondenter i alt, hvilket er et meget spinkelt grundlag at konkludere på baggrund af. Side 3 af 7
Årsagerne til at de voksne borgere ikke er aktive skyldes, at de bruger tiden på familien (26 pct.), sport/motion interesserer mig ikke (23 pct.) og andre grunde (19 pct.). Til svaret andre grunde beskriver respondenterne, at de er aktive i andre sammenhænge, fx i forbindelse med transport til/fra arbejde eller fysisk hårdt arbejde. 44 pct. af de ikke idrætsaktive borgere angiver, at de er interesserede i at starte til idræt eller motion, men at det er mangel på tid i hverdagen, samt muligheden for at kunne starte til en aktivitet som nybegynder. Derudover vægtes fleksibilitet også højt, som incitament for at starte til en aktivitet. Iflg. Sundhedsprofilen for Lyngby-Taarbæk Kommune 2017 opfylder 25 pct. af borgerne ikke WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, hvilket svarer til 10.000 personer i kommunen. 66 pct. angiver, at de i løbet af deres hverdag har meget stillesiddende tid (mere end otte timer) på en typisk hverdag, hvilket svarer til 26.900 personer. I Idan analysen er der i alt 13 pct. af de voksne borgere, der angiver, at de ikke dyrker idræt, sport eller motion. Det kan dermed tyde på, at det i høj grad er de idrætsaktive borgere der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen udsendt af Idan, hvilket der også gøres opmærksom på i rapporten. Kommunens borgeres sundhed er generelt god iflg. Sundhedsprofilen 2017, dog ses der en lille stigning i antallet af borgere der ryger dagligt, er overvægtige og har svage sociale relationer, sammenlignet med tallene fra 2013. Dette giver et godt grundlag for at øge fokus på gode og inspirerende rammer for idræt- og bevægelse, hvor flest mulige borgere kan inkluderes i hverdagen. 3. Borgernes brug af faciliteter forskellige idrætsarenaer Undersøgelsen siger ikke noget om omfanget af idrætsfaciliteter. Men overordnet set har Lyngby-Taarbæk Kommune en bredere vifte af idrætsfaciliteter end nogle af nabokommunerne. Kun anlæg med is råder kommunen ikke over (forefindes i de tre nabokommuner). Både børn og voksne er generelt tilfredse med kommunens idrætsfaciliteter Lidt mere end to tredjedele af borgerne i kommunen (68 pct.) angiver, at være tilfredse med idrætsfaciliteterne i deres nærområde, hvilket er på højde med tilfredsheden blandt borgerne i Frederiksberg Kommune. Andelen af borgere der I høj grad er tilfredse er lidt højere i Gladsaxe og Gentofte Kommune. Analysen viser, at borgerne i Lyngby-Taarbæk er lidt mere tilfredse (70 pct.) end borgerne i Virum-Sorgenfri (66 pct.) og Brede- Lundtofte-Hjortekær (67 pct.). De mest foretrukne faciliteter blandt børn er især haller og sale (60 pct.). I sammenligning med Gentofte (56 pct.), Gladsaxe (50 pct.) og Frederiksberg (45 pct.), er der i Lyngby-Taarbæk Kommune en lidt højere andel af børn der anvender denne type facilitet til idræt og motion. Det er særligt de yngste børn i alderen 10-12 år (62 pct.), med en lidt højere andel af piger. For fodboldbaner gælder det, at det særligt er drenge fra 10-16 år der anvender dem (44 pct.). Størstedelen af børnene (234 personer) er tilfredse med idrætsfaciliteterne. 64 af børnene har dog bemærkninger omkring kommunens fodboldbaners antal eller kvalitet. Derudover er der en del børn der savner muligheder for fitness (36 svar) 3, dans (31 svar) og skaterparker/streetfaciliteter (29 svar). 3 Der gøres opmærksom på, at der af sikkerhedsmæssige årsager er opstillet regler for, hvor gammel man skal være for at begå sig i et træningscenter (aldersgrænsen er 15 år ved brug af træningsfaciliteter). Der er dog i nogle fitnesscentre et udbud af juniorhold der er tilpasset til børnenes niveau (fra 7-14 år). Side 4 af 7
Analysen viser en tendens til, at brugen af de traditionelle idrætsfaciliteter bliver mindre, jo ældre børnene bliver. I 16-års-alderen er det særligt fitnesscentrene der er populære, hvor 51 pct. af de unge anvender denne type af faciliteter. De mest foretrukne faciliteter blandt voksne er især naturen (62 pct.), fitnesscenteret (44 pct.) og veje, gader og fortove (41 pct.). Anvendelsen af fitnesscentre findes særligt blandt de 16-29-årige, mens de 40-69-årige i høj grad anvender naturen. Nedenstående figur giver et tydeligere billede af de idrætsaktives brug af de mest populære faciliteter. Borgerne vælger det nærmeste sted til idræt og motion Størstedelen af de idrætsaktive voksne anvender Lyngby Idrætsby (20 pct.), Lyngby Svømmehal (15 pct.) og Fitness World på Jernbanepladsen (12 pct.), når de skal dyrke sport eller motion. Lyngby Sø fremstår som det mest populære naturområde til at dyrke motion (31 pct.). Det er særligt borgerne fra Lyngby-Taarbæk der anvender Lyngby Sø, hvor idrætsaktive borgere der er bosiddende i Brede-Lundtofte-Hjortekær (41 pct.) oftere anvender Jægersborg Dyrehave. De idrætsaktive borgere fra Virum-Sorgenfri (36 pct.) anvender oftest Furesøen, og det kan derfor tyde på, at borgerne vælger det sted, der er tættest på deres bopæl, når de skal dyrke motion. Udfordringer og potentialer for udvikling Der er et naturligt pres på idrætsfaciliteterne Overordnet set er borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune meget idrætsaktive. Dette lægger et naturligt pres på de forskellige idrætsfaciliteter der findes i kommunen, og det er derfor relevant at følge udviklingen i interessen for idrætsaktiviteterne, og løbende sikre at faciliteterne bliver vedligeholdt. Der ses et særligt pres på kommunens Side 5 af 7
fodboldbaner, særligt i Virum-Sorgenfri, da der er en øget medlemstilgang. Derudover giver børnene, i Idan analysen, udtryk for at de savner mulighed for at dyrke fitness, dans og mulighed for at anvende skaterparker/anlæg. På nuværende tidspunkt har Lyngby-Taarbæk Kommune ingen streetfaciliteter tilgængelige. I analysen gives der et overblik over hvornår de voksne borgere i kommunen foretrækker at dyrke sport eller motion. Der er flest voksne der dyrker motion i tidsrummet 16-20 samt i weekenderne. Der ses her en udfordring ift., at en af de voksnes foretrukne aktiviteter er svømning, hvor det primært er Lyngby Svømmehal der anvendes. Svømmehallens åbningstider matcher ikke borgernes behov på nuværende tidspunkt, så det kan være en fordel at have fokus på dette område fremadrettet. Potentialer for fastholdelse i idrætslivet Blandt børn og unge er den største motivation for at dyrke idræt og motion, at de under aktiviteten har det sjovt og er sammen med deres venner. Konkurrenceelementet og fokus på resultater er ikke det, der tiltrækker eller fastholder børn og unge i at dyrke idræt. Der ses et frafald i idrætsdeltagelsen blandt unge i alderen 13-16 år, hvor det særligt er pigerne i 16 års-alderen, der falder markant fra. Det kan være en udfordring at fastholde de unge, når der kommer andre interesser ind i billedet. Igennem de udførte workshops i 2017 blandt aktører, der arbejder på børne- og ungeområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune kom disse udfordringer også til udtryk. Her blev der italesat at 1) det kan være en udfordring, at inkludere børn og unge med særlige behov i foreningslivet, og sikre den rigtige ramme og de rigtige kompetencer og 2) det kan være svært, at fastholde børn og unge i de overgange, hvor de skal vælge at fortsætte med eller tilvælge idræt. Blandt de voksne ses et behov for at kunne starte til en aktivitet, hvor der er plads til motionister, samt mulighed for at starte som nybegynder. Det kan dermed give anledning til at undersøge og evt. udvikle strukturen i foreningerne både ift. børn og voksne. Socioøkonomisk status har betydning for inaktiv livsstil Idan har klarlagt, at de inaktive borgere oftest er blandt dem med lav socioøkonomisk status, og oftest findes blandt dem der er ledige på kontanthjælp, er på orlov eller er ufaglært. Det er her vigtigt, at der skabes et tæt samarbejde med relevante centre i kommunen, fx CSI og CSO, da de kender til denne målgruppe. Den største målgruppe af ikke-idrætsaktive voksne, iflg. analysen, findes blandt dem der er 20-39 år, grundet familielivet. Udfordringen i at få denne målgruppe mere bevægelsesaktive, kan ligge i at de vælger at prioritere deres tid på andre ting end motion og bevægelse. Hvis forældrene til små børn skal være mere fysisk aktive, kan det være relevant at kigge på fleksibiliteten omkring deres muligheder for bevægelse. Fx kunne man udvikle tiltag der sikrer, at forældre kan dyrke idræt eller motion samme sted og imens deres barn går til en aktivitet. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der ikke umiddelbart mange inaktive børn, men de få der er, er formentlig påvirket af deres forældres sociale baggrund. Børnenes egne begrundelser for ikke at dyrke idræt eller motion, angives til at være pga. andre interesser eller manglende lyst. Samtidig er der kun 7 pct. af de adspurgte børn der angiver, at de i høj grad oplever, at der er fokus på idræt og motion i skoletiden. Udfordringerne kom også til udtryk blandt fagpersoner under workshopsne i 2017, hvor der blev givet udtryk for, at der ikke er nok fokus på og dialog omkring idræt og bevægelse i skoletiden. Derudover er indtrykket, at der mangler information omkring fordelene ved bevægelse ift. læring samt konkret inspiration til bevægelsesaktiviteter fra Side 6 af 7
fagperson til lærere. De inaktive børn kunne muligvis få et løft, hvis der kom mere fokus på bevægelse i skoletiden. Naturen som idrætsarena Særligt blandt voksne anvendes naturen til at dyrke selvorganiseret idræt og motion som fx løb og vandreture. Størstedelen af de voksne (62 %) anvender naturen til træning, hvilket peger på et potentiale i forhold til udvikling/forbedring af løbestier, motionspladser og gadeidræt i kommunen. I analysen påpeges det således også, at der er potentiale for udvikling af den selvorganiserede idræt og at indtænke den selvorganiserede idræt i strategiarbejdet. Væksten i den selvorganiserede idræt stiller krav til indretning af og adgang til byens rum, natur og rekreative områder. Der er på nuværende tidspunkt en udfordring ift. manglende vedligeholdelse af stisystemer, motionsstier og motionspladser i kommunen. Der er et behov for nogle overordnede strukturelle tiltag, der sigter på at gøre det mere attraktivt og inspirerende at bevæge sig i sit nærområde i dagligdagen. Det kunne være en fordel for de selvorganiserede løbere, hvis der blev etableret bedre løbestier, fx i form af opmærkede løberuter med kilometer-vejledning eller lignende (med inspiration fra Høje-Taastrup Kommune og Rudersdal Kommune). Det kunne også fx være i form af opmærkede temabaserede motionsruter (kulturrute, naturrute mv.), så stisystemerne henvender sig til en bredere målgruppe. I vinterhalvåret når det er mørkt meget af tiden, kunne det være en mulighed at opsætte lys på strækningerne, som det er også er set i fx Søndermarken og Rudersdal Kommune. For børnene gælder det særligt aktiviteter der kan betegnes som hverdagsleg, der foregår selvorganiseret. Det er aktiviteter som trampolin, løbehjul, rulleskøjter osv., som kan betegnes som streetaktiviteter, hvorfor det igen kan være relevant at medtænke muligheden for at udvikle streetfaciliteter i kommunen. Digital motivation Der ses en øget digitaliseringstendens både generelt blandt megatrends i Danmark, men også særligt blandt de unge drenge i Lyngby-Taarbæk Kommune. I forbindelse med Skoleidrættens Forårsfestival, blev de deltagende børn spurgt ind til, hvad de bedst kunne lide ved idræt, samt hvad der manglede af tilbud i kommunen. Her var der en stor del af drengene der gav udtryk for at e-sport havde stor interesse. Det idrætsmæssige aspekt inden for e-sporten kan diskuteres, men til gengæld indeholder e-sporten en værdi i form af fællesskab og at have det sjovt med vennerne. Med denne form for aktivitet, er der måske mulighed for at få aktiveret nogle af de børn og unge som er socialt udsatte eller ikke er interesseret i idræt osv. Derudover kan man medtænke muligheden for inddragelse af virtual reality spil, der på en anden måde kan inddrage bevægelse og fysisk aktivitet i aktiviteten. Side 7 af 7