Oprettelse af selskaber i lavskattelande



Relaterede dokumenter
600 Billion and Counting

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Skatteretlige kandidatafhandlinger

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

International beskatning 2013

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1345 af 9/

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Watch out ESG is here to stay! Eric Pedersen, Deputy CEO, Nordea Funds Ltd and CEO, Nordea Invest

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?

Hvor er mine runde hjørner?

Asking whether there are commission fees when you withdraw money in a certain country

Asking whether there are commission fees when you withdraw money in a certain country

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Skatteudvalget L Bilag 57 Offentligt

Skats Aktivitetsplan for Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Vejledende løsning International skatteret omeksamen sommeren 2008

- hvordan anvendes det og påvirker det beskatningen?

United Nations Secretariat Procurement Division

Hvis ovenstående besvares bekræftende bedes det oplyst, om betingelsen om, at transaktionerne:

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape

OECD's BEPS-projekt EU som medeller

Salg af det udenlandske sommerhus

Aarhus School of Business HD(R) - Afhandling

Trolling Master Bornholm 2015

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Du kan gøre indsigelse, hvis du har købt en vare ved fjernsalg (køb på nettet), og varen ikke er leveret, fordi forretningen er gået konkurs.

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT

Sport for the elderly

L 30- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Skatteudvalget L Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

ESG reporting meeting investors needs

Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1)

Teknisk gennemgang af L 123

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 88 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Kvalifikation af skattesubjekter og traktatbeskyttelse

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Hermed følger til delegationerne dokument - C(2018) 1650 final.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

Handelsbanken. Lennart Francke, Head of Accounting and Control. UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber

Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.

Folketingets Skatteudvalg

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1342 af 4/

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en)

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

PensionDanmarks skattepolitik udgør en del af den overordnede finansielle strategi for koncernen.

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

Kan jeg hæve penge i [land] uden at betale gebyrer? Asking whether there are commission fees when you withdraw money in a certain country

Financial Literacy among 5-7 years old children

Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1)

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

Færøsk Delegation - Business Seminar Etablering af virksomhed i Grønland. 17 April 2013 Claus Bech

Skatteudvalget L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Landsskatteretskendelse vedr. skattepligt til Danmark - SMBA med ledelsens sæde i udlandet - bindende svar (SKM SR)

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Trolling Master Bornholm 2012

Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé

Unitel EDI MT940 June Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Til Folketinget Skatteudvalget

Transkript:

HD 2 Regnskab og Økonomistyring Afhandling - efterår 2011 Forfatter: Klaus Obel Kristensen (kk89524) Vejleder: Torben Bagge Oprettelse af selskaber i lavskattelande Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aflevering d. 1. december 2011

Indholdsfortegnelse Executive summery... 1 1. Indledning... 6 1.1 Problemformulering... 7 1.2 Afhandlingens formål og målgruppe... 7 1.3 Metode... 8 1.3.1 Kildekritik... 9 1.4 Afgrænsning... 9 2. Det grundlæggende ved oprettelse af selskaber i lavskattelande... 11 2.1 Definitioner... 12 2.1.1 Juridiske personer... 12 2.1.2 OECD s modelkonvention... 12 2.1.3 Hjemmehørende... 13 2.1.4 Globalindkomstprincippet og territorialindkomstprincippet... 14 2.1.5 International skatteret... 15 2.1.6 Dobbeltbeskatning... 15 2.1.7 Dobbeltbeskatningsoverenskomster... 15 2.1.8 Koncernbeskatning... 16 3. Generelt om oprettelse af selskaber i lavskattelande... 16 3.1 Hvem opretter selskaber i lavskattelande... 17 3.2 Fremgangsmåde ved oprettelse af et selskab i et lavskatteland... 21 3.3 Valg af land... 21 3.3.1 Lavbeskattede lande inden for Europa... 22 3.3.2 Lavbeskattede lande uden for Europa... 24 3.4 Stiftelse af et selskab i et lavskatteland... 26 3.5 Delkonklusion... 27 4. Transaktioner mellem et dansk selskab og et selskab placeret i et lavskatteland... 29 4.1 Interne transaktioner... 29 4.1.1 Transfer pricing... 29 4.1.2 Udbytte... 33 4.1.3 Rentebetaling... 36 4.2 Beneficial owner... 40 4.3 Delkonklusion... 42 5. Beskatning... 45 5.1 Skattetænkning... 45

5.2 Skatteunddragelse... 48 5.3 Skattesvig... 48 5.4 Foranstaltninger til undgåelse af skatteflugt... 49 5.5 CFC beskatning... 51 5.5.1 Cadbury Schweppes sagen... 51 5.5.2 De gældende CFC regler... 53 5.6 Delkonklusion... 56 6. Eksempler på skatteoptimering ved oprettelse af selskaber i lavskattelande... 58 6.1 Anvendelse af mulighederne omkring investering af skattefrit udbytte ved oprettelse af et cypriotisk selskab... 58 6.2 Anvendelse af mulighederne omkring rentefradrag ved oprettelse af et cypriotisk selskab... 59 6.3 Faldgrupper / forudsætninger for benyttelse af skattefordele... 63 6.4 Bindende svar fra SKAT omkring oprettelse af et selskab på Cypern, herunder refleksioner omkring ledelsens sæde og den reelle etablering... 68 6.4.1 Beskrivelse af de faktiske forhold... 68 6.4.2 Spørgsmålene i det bindende svar... 69 6.4.3 Uddrag af korrespondance mellem Skat og Spørger... 69 6.5. Delkonklusion... 72 7. Konklusion... 74 8. Litteraturliste... 79

Executive summery This thesis has been completed as the final examination for the education HD-R at Aarhus School of Business. Thesis statement Hereunder is the thesis statement. This statement is the result of an increased attention on the subject in the media. The project s general thesis is hence: This thesis aims to describe why companies are founded in low-taxing countries, and what the consequences are of that action. For uncovering and specification of the general thesis, the five following sub-questions will be answered in the thesis: Who choose to create companies in low-taxing countries? What protection rules are there under the existing laws, against the founding of companies in low-taxing countries? - Including the tax authorities position on the subject. What concrete examples are there regarding founding of companies in lowtaxing countries? What issues and concerns are associated with the founding of companies in lowtaxing countries? What advantages and disadvantages are there by establishing companies in lowtaxing countries? The assignment The thesis will generally focus on why companies are established in low-taxing countries. The reason why this subject is chosen to cover in this assignment is that there is a lot of focus on the subject, not only in the media and in the society in general, Side 1 af 81

but mainly also in the companies. The focus in the companies regarding the subject is on reducing tax as much as possible to strengthen the competition ability. It is becoming widely recognized to consider tax as an expense, like all other expenses in the company. As a mean of reducing the tax-expense it is getting more and more normal to establish companies in low-taxing countries, to use some of the differences in tax laws to reduce tax. When considering whether to create a company in a low-taxing country, there are many considerations that must be addressed. First and foremost, the basic purpose of the establishment has to be mapped. The reason that the purpose is important to locate is that it is from this that many of the subsequent decisions are made. The objectives will typically be part of corporate or personal tax planning, the desire for concealment of assets and sensitive information etc. The objective also depends on who it is who wants the establishment made. Many different people, companies and industries can benefit from the advantages which the establishment of companies in low-taxing countries offers. It may be private investors who invest through low-taxing companies to minimize corporate tax payments, so there will be more funds for future investments. Companies engaged in international trade can also use the companies for tax planning. This is done by inserting a company located in a low taxing country as intermediaries between exporting country and Denmark, which opens for the opportunity to let as much of the profit stay in the low taxing company as possible. When the purpose of the establishment is mapped, the decision of where to locate the company must be made. It must be decided if the location must be within or outside Europe. Most people choose to establish within Europe. Cyprus is especially a popular place. Wherever the location is, many of the same opportunities are available. Basically it is that the farther from Denmark the company physically is located, the farther from the Danish legislation the country also is. Some of the most common benefits for lowtaxing companies are the following; No or low tax, legal shareholder loan, royalties and financial returns are tax free and tax free dividends. After the choice is taken as where to locate the company the founding of the company is much similar to a founding of a Danish company. Side 2 af 81

After the founding the company can begin its daily operations. Here it is especially important to note that the company complies with all requirements in the law, in order to take advantage of the opportunities and benefits these kinds of companies provide. It is mainly the location of the management's seat and a topic as internal transactions that play a crucial role. Regarding location of the management s seat, it is a very complex area and in some ways also a little vague, because each situation must be evaluated independently. Many corporate structures are designed such that there are corporations across national borders, and the more globally oriented companies become, the more transnational corporations will also be created. This increases the demands on law both nationally and internationally. When founding of companies cross borders the problem with internal transactions will rise. By using internal transactions some possibilities for movements of capital between companies within the group occurs to reduce tax payments in order to create as much profit to investors as possible. These opportunities are known as transfer pricing. To counteract the increased use of this and to facilitate the authorities' burden of proof, some protection rules surrounding transfer pricing were implemented in the low, this includes information and documentation duty and the arm's length principle for internal group transactions. It was implemented by law in the year 1998 in SKL 3 B and LL 2. The rules have since been changed so they comply with EU law. The introduction of the rules would also increase the incentive of the firms, to develop a better documentation of internal transactions. Other protection rules in the law against moving capital out of the country through foreign companies, that are mentioned in the assignment are the rules against thin capitalization according to SEL 11. This rule limits a company's deductions for interest expenses on loans to foreign affiliates. Another protection rule in the law is the rules regarding CFC taxation. These rules were imposed by law in 1995, and were recently changed in 2007, as a result of the so-called Cadbury Schweppes case from the UK. The case concluded that the UK CFC legislation (hence also the Danish), was an Side 3 af 81

unlawful restriction on freedom of establishment, since the CFC legislation was spent on other than purely fictional company constructions. The result of the case was that the Danish CFC legislation was made ineffective and had to change so it would not be against the EU constitution. In connection with this amendment, the Danish defense rules on CFC taxation was made less discriminatory to foreign companies. It was then again possible for companies to establish subsidiaries in low-taxing countries, and through these transfer profits from their operations in high tax countries, thereby reducing the overall taxation. The consequence with the protection rules is that the opportunities to place the profits of a company where the tax is most advantageous, is diminished. Furthermore, the rules gives companies which want to establish foreign companies an extra administrative burden. So they might stay and pay tax in Denmark, instead of going abroad. As mentioned before some of the advantages by establishing companies in low-taxing countries is the opportunity of making tax-free dividend payments within the group as described in SEL 13. The advantage of the tax-free dividend payments occurs if the dividends are paid to a company in a country with a lower tax than the Danish. If the dividends are invested from such a country, the financial return that the dividend generates will be higher than it will be in Denmark. And if the money that was to be paid in tax in Denmark is reinvested, the investments will over time accumulate much faster, than it would in Denmark. Another reason for establishing a company in a low-taxing country is to use the opportunities of interest deductions. The principle of tax optimization using the interest deduction rises when a Danish company borrows money from an affiliated company in a low taxing country. The Danish company will then get some interest expenses, which will reduce the taxable income whereby tax payments will be smaller. The interest income in the company located in the low-taxing country will, depending on the location of the company, be taxed at a low tax rate or no tax at all. While companies continually try to minimize their tax payments through the use of the above mentioned options, the authorities are attempting to prevent companies in Side 4 af 81

misusing the opportunities, by introducing defense rules. This it done in an attempt to prevent an erosion of the Danish tax base. This game will probably continue for many years yet. But despite all the rules to prevent an erosion of the Danish tax base that contributes to overshadow some of the tax benefits of setting up companies in lowtaxing countries, the trend is that more and more of these companies will be established, in the search of reducing every possible cost, hereby also tax, as much as possible. Side 5 af 81

1. Indledning I medierne høres det ofte Danske firmaer jagter lav skat i lavskattelande eller Danskerne opretter selskaber i udlandet som aldrig før. Det er gennem de seneste år blevet mere og mere populært, at søge til udlandet i jagten på, at optimere selskabsstrukturerne for at begrænse skattebetalingen. Selv om flere og flere danske selskaber søger mod udlandet, er Danmark imidlertid et interessant land for udenlandske selskaber at investere i, i deres søgen efter at begrænse skattebetalingen så meget som muligt. Imens denne internationale søgen efter at optimere selskabsstrukturerne foregår, forsøger lovgiverne, ikke bare i Danmark, men i det meste af verden, at beskytte deres egne skatteinteresser, for ikke at gå glip af et efter deres mening retmæssigt skatteprovenu. Dette betyder, at lovgivningen på området bliver mere komplekst for hvert år der går. Samtidigt bliver selskaberne mere og mere kreative i forsøget på at benytte de huller som stadig er til stede i lovgivningen. Internationalt set kan de enkelte lande dog ikke udelukkende fokusere på egne skatteinteresser. I takt med at verdenen er blevet mindre, er det internationale samfund nødt til, at samarbejde på dette område. Der er i denne forbindelse blevet udarbejdet en række overenskomster og retningslinjer der er bestemmende for, hvordan og hvorledes de enkelte lande og selskaber skal gebærde sig internationalt, når det gælder beskatning og samhandel på tværs af grænser. Til udarbejdelsen af dette, har især OECD spillet en væsentlig rolle med modelkonventionen fra 1963. Modelkonventionen definerer, fortolker og kommenterer en lang række af de udfordringer det internationale samfund står overfor, når det gælder international beskatning og samhandel. Modelkonventionen er ikke et forsøg på at eliminere skattemæssige forskelle landene imellem, derimod forsøger den, at undgå at der sker dobbeltbeskatning af indkomst, således incitamentet til at investere i udlandet ikke forsvinder. Trods et stigende antal love og retningslinjer, der skal forsøge at forhindre international skattetænkning, er trenden, at interessen for oprettelse af selskaber i lavskattelande, er stigende. Men hvorfor er det egentligt at ideen med, at oprette et selskab i et lavskatteland er så interessant, hvilken betydning har det og hvorfor vælger mange selskaber, at bruge penge og energi på netop dette område? Side 6 af 81

1.1 Problemformulering Hovedspørgsmålet som denne afhandling vil tage udgangspunkt i, er som følgende: - Hvorfor oprettes der selskaber i lavskattelande og hvilke konsekvenser kan det have? Til at belyse ovenstående hovedspørgsmål, vil nedenstående underspørgsmål forsøgt besvaret: Hvem vælger at oprette selskaber i lavskattelande? Hvilke værnsregler er der i lovgivningen mod oprettelse af selskaber i lavskattelande? Herunder SKATs holdning til emnet. Hvilke konkrete eksempler er der på oprettelse af selskaber i lavskattelande? Hvilke problemstillinger og overvejelser er der forbundet med oprettelse af selskaber i lavskattelande? Hvilke fordele og ulemper er der ved oprettelse af selskaber i lavskattelande? Afhandlingen vil overordnet fokusere på, hvorfor der oprettes selskaber i lavskattelande. Men for at kunne give kvalificerede svar på spørgsmålet, vil en række områder, der relaterer sig til emnet blive bearbejdet og vurderet. Områderne ses herunder. Dobbeltbeskatning CFC-beskatning Transferpricing / armslængdeprincip Tynd kapitalisering Placering af ledelsens sæde Områderne skal i opgaven ses som værende nødvendige at behandle, for at kunne vurdere, perspektivere og konkludere på opgavens grundlæggende spørgsmål. 1.2 Afhandlingens formål og målgruppe Ovenstående områder er omfattende nok til, at der kan skrives afhandlinger om hvert enkelt område for sig. Men dette er ikke ønsket med denne opgave. Formålet med denne afhandling er derimod, at skabe det brede overblik i forbindelse med oprettelse af selskaber i lavskattelande, herunder at give nogle bud og eksempler på hvorfor disse selskaber oprettes. Endvidere vil afhandlingen forsøge, at give et indblik i Side 7 af 81

udvalgte værnsregler de danske myndigheder implementerer i lovgivningen, for at hindre at der sker en udhuling af det danske skattegrundlag. I forbindelse med behandlingen af afhandlingens hovedspørgsmål, vil nogle af de vigtigste overvejelser, der er forbundet med stiftelse af selskaber i lavskattelande også blive kortlagt. Da afhandlingens hovedformål spænder vidt, er afhandlingens målgruppe derfor ikke rådgivere der specifikt arbejder med oprettelse af selskaber i lavskattelande og områder der relaterer sig dertil. Derimod henvender opgaven sig til personer med interesse for emnet, herunder selskabsledere og andre som kunne have interesse i, at lære og forstå de grundlæggende elementer i emnet, herunder specielt de skatte- og lovgivningsmæssige konsekvenser, muligheder og overvejelser, der ligger i emnet, oprettelse af selskaber i lavskattelande. 1.3 Metode Afhandlingen bygger grundlæggende på den retsdogmatiske metode, hvor fokusset vil være på privatretten herunder specielt selskabsretten. Den retsdogmatiske metode handler om at beskrive, fortolke og systematisere gældende ret 1. Den teoretiske del af opgaven bygger primært på danske love, paragraffer og vejledninger, herunder specielt ligningsvejledningen og selskabsloven. Endvidere vil OECD s modeloverenskomst blive inddraget, hvor det findes relevant. Med afsæt i de danske love vil afhandlingens udgangspunkt være, at fokusere på de skattemæssige aspekter ved oprettelse af selskaber i lavskattelande, Afhandlingens kilder vil bestå af primære såvel som sekundære kilder. De primære kilder vil bestå af gældende lovgivning på området, forarbejderne hertil samt bemærkninger til lovforslagene. De sekundære kilder vil bestå af bindende svar fra Skatterådet samt anden offentliggjort korrespondance i form af henvendelser fra forskellige organisationer og foreninger. Endvidere vil faglitteratur, hjemmesider samt 1 Internet: www.denstoredanske.dk - Retsdogmatik Side 8 af 81

artikler, der vurderes relevante for emnet blive inddraget, herunder også materiale udgivet omkring emnet af forskellige rådgivende virksomheder. Hen imod afhandlingens afslutning inddrages fiktive eksempler og illustrationer, med det formål, at bidrage positivt til forståelsen af den beskrevne teori samt fremstillingen af problemstillingen. 1.3.1 Kildekritik Da de primære kilder består af lovtekster og forarbejderne dertil, vurderes disse kilder at være objektive og valide. Der er således ikke betænkeligheder ved anvendelsen af disse. De sekundære kilder kan derimod være præget af en vis subjektivitet. Bindende svar indeholder Skatterådets og SKATs fortolkninger af lovgivningen, og anses derfor ikke for værende helt objektive. Men da et bindende svar danner grundlag for praksis, anses de for valide. Andre sekundære kilder såsom faglitteratur, hjemmesider, artikler og diverse materiale udgivet af rådgivende virksomheder, vurderes at være præget af en vis grad af subjektivitet, disse kilder kan således indeholde forfatternes eller de bagvedliggende institutioner/virksomheders holdninger og synspunkter. Ved anvendelsen af sekundære kilder der bærer en vis form for subjektivitet, vil afhandlingen bære præg af en forholdsvis kritisk tilgang til disse. Dette vil specielt være tilfældet ved anvendelsen af kilder, der har salg af diverse produkter i forbindelse med oprettelse af selskaber i lavskattelande, for øje. 1.4 Afgrænsning Da oprettelse af selskaber i lavbeskatningslande er et meget bredt og komplekst emne, hvor der kan skrives om mange forskellige ting, afgrænses der i opgaven for følgende områder. Der afgrænses for specifikke skatteregler og love i de enkelte lande der nævnes i opgaven, herunder også konkrete EU regler inden for oprettelse af selskaber på tværs af landegrænser. Dette indebærer også handelsregler inden for EU og love om kapitalens fri bevægelighed på tværs af grænser. Vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomster indgået af Danmark, vil disse ikke blive behandlet dybdegående i afhandlingen. Side 9 af 81

Afhandlingen vil hovedsageligt basere sig på selskabsretlige regler. Behandling af fysiske personer vil blive inddraget i et meget begrænset omfang, hvor det findes relevant. Fokusset i opgaven vil være ud fra et dansk synspunkt. Når selskaber omtales i opgaven, vil det være med fokus på aktieselskaber og anpartsselskaber og de selskabsformer der i udlandet svarer til disse. Oprettelse af trusts, fonde, foreninger osv., og de regler og muligheder der er ved disse, vil ikke blive behandlet i denne afhandling. Endvidere vil der vedrørende finansielle institutioner kun blive behandlet emnet CFC beskatning, hvorfor der afgrænses for øvrige specifikke regler omkring disse institutioner. Begreber og områder som faste driftssteder, ejendomme, specifikke lempelses beregninger m.m. vil ikke blive inddraget i afhandlingen. Ved koncerninterne transaktioner, herunder værnsregler i lovgivningen, vil områderne transfer pricing, udbytte og rentebetalinger blive behandlet. Andre værnsregler som royalty, aktionærlån, udnyttelse af underskud på tværs af koncerner osv. ikke vil blive behandlet, dog vil nogle af disse kort blive nævnt i opgaven. Side 10 af 81

2. Det grundlæggende ved oprettelse af selskaber i lavskattelande Helt grundlæggende kan oprettelse at et selskab i et lavskatteland ske enten af en juridisk eller en fysisk person. Det er vigtigt at skelne mellem hvem det er, det opretter selskabet, da lovgivningen langt hen ad vejen behandler de to situationer forskelligt. Men bevæggrundene for valget og muligheder ved de to situationer er nogenlunde ens. Lige meget hvem det er, der ønsker at oprette et selskab i et lavskatteland, er det således mange af de samme overvejelser der skal gennemarbejdes. Figur 1 - Oprettelse af et selskab i et lavskatteland Danmark Juridisk / fysisk person Lavskattelande Juridisk person Kilde: Egen tilvirkning Figur 1 illustrerer overordnet princippet for oprettelse af et selskab i et lavskatteland. Fremstillingen i figuren er den mest simple form, da der kun indgår én juridisk / fysisk person inden for Danmarks grænser og tilsvarende én juridisk person uden for Danmarks grænser. Senere i afhandlingen vil nogle mere komplicerede strukturer blive behandlet. Selvom illustrationen er simpel, frembringes mange problemstillinger og overvejelser i forbindelse med den praktiske gennemførelse af oprettelsen. Side 11 af 81

2.1 Definitioner Når der skal oprettes et selskab i et lavskatteland er der mange grundlæggende begreber og emneområder der skal tages højde for. I det følgende er en introduktion til nogle af de vigtigste begreber inden for emnet. Disse vil blive inddraget og diskuteret yderligere løbende i afhandlingen, og er således essentielle for at kunne navigere rundt i emnet. 2.1.1 Juridiske personer En juridisk person er en retlig enhed der på linje med fysiske personer kan påtage sig rettigheder og forpligtelser. Juridiske personer fremstår oftest som selskaber eller organisationer, disse er selvstændige skattesubjekter. 2 Når der i OECD s modeloverenskomst står person, er det dækkende for både fysiske og juridiske personer 3. 2.1.2 OECD s modelkonvention I 1963 udkom OECD s modeloverenskomst, denne har til formål at undgå at der sker dobbeltbeskatning af indkomst og formueafkast. Medlemsstaterne i OECD har i vid udstrækning rettet sig efter modelkonventionen ved indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster, landene imellem. Modeloverenskomstens store betydning kan måles i antallet af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, både mellem medlemslandene og mellem ikke-medlemslande. Den er også blevet brugt som model til FN s dobbeltbeskatningskonventionsmodel mellem I- og U-lande 4. Overenskomsten har resulteret i, at der er opstået en fælles linje for udarbejdelse, brug og fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster. I Danmark anvendes OECD s modeloverenskomst og kommentarerne hertil som fortolkningsbidrag til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster jf. TfS 1993, 7 HRD (Texaco). 5 2 www.denstoredanske.dk juridiske personer 3 OECD s modeloverenskomst 2008 art. 3 stk. 1 a. 4 Jf. United Nations Model Double Taxation Convention Between Developed And Developing Countries, New York 1980, ændret i 2001. 5 Bygger på Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning 2011-2, D.D.2 OECD's modelkonvention Side 12 af 81

2.1.3 Hjemmehørende Hvor den fysiske / juridiske person er hjemmehørende er en vigtig sondring, da det er afgørende for hvilket lands skatteregler personerne er underlagt. Det hjemmehørende land kaldes domicillandet. Landet hvorfra indkomsten stammer kaldes kildelandet. OECD s modeloverenskomst definerer i art. 4 betydningen af udtrykket hjemmehørende og sondrer i denne forbindelse mellem fysiske og juridiske personer. I den danske lovgivning bliver begrebet behandlet i SEL 1 stk. 1 nr. 1, og SEL 1, stk. 6 6. 2.1.3.1 Fysiske personer Fysiske personer anses for værende hjemmehørende i det land, hvor vedkommende enten, 1. har fast bolig til sin rådighed 2. har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresse), 3. sædvanligvis opholder sig 4. er statsborger 7 Der er her tale om en prioriteret orden. Udover OECD s modeloverenskomst kan de nævnte punkter også uddrages af Kildeskatteloven 8. 2.1.3.2 Juridiske personer Jf. SEL 1 stk. 1 nr. 1 er aktie- og anpartsselskaber hjemmehørende i Danmark såfremt indregistreringen af selskabet har fundet sted her i landet. Der er her tale om registreringskriteriet der er afgørende for, hvilket land der er skattepligt til. I SEL 1 stk. 6, er det anført, at de i SEL 1 stk. 1 nr. 2-6 nævnte selskaber og foreninger der har hovedsæde i Danmark også anses for hjemmehørende her i landet (hovedsædekriteriet). Dette er også gældende uanset hvor indregistreringen har fundet sted. 6 Endvidere behandles begrebet nærmere i Den juridiske vejledning 2011-2, C.D.1.1.1.2 Generel betingelse om "hjemmehørende her i landet" 7 Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning 2011-2, D.D.2 OECD's modelkonvention, art. 4. 8 LBK nr 1403 af 07/12/2010 Gældende (Kildeskatteloven) Offentliggørelsesdato: 16-12-2010 Skatteministeriet Side 13 af 81

Der er således tale om 2 kriterier til at afgøre, hvor den juridiske person er hjemmehørende. De to kriterier bliver jævnligt brugt i forbindelse med skattesager omkring placering af skattepligt. I SKM 2005.199.ØLR blev det således fastslået, at det afgørende for skattepligten er, at det i sagen omhandlende ApS var indregistreret i Danmark. Det var således indregistreringskriteriet der dannede grundlag for dommen i denne sag, idet selskabet derudfra blev dømt skattepligtig til Danmark. Andre sager er blevet afgjort ud fra hovedsædekriteriet. Afgørelsen om hvor en virksomheds hovedsæde er placeret tager udgangspunkt i en konkret vurdering. Ved vurderingen er det specielt stedet for beslutningstagen omkring den daglige ledelse der er afgørende for, hvor den juridiske person hører hjemme. 9 Hvis en juridisk person er hjemmehørende i to lande foreligger der et såkaldt dobbeltdomicil. Jf. OECD s modelkonvention er det i sådanne situationer afgørende hvor ledelsen har sit hovedsæde, vurderingen af sådanne situationer vil tage sit udgangspunkt i modelkonventionens art. 4.3. 10 Det skal bemærkes at de ovenfor nævnte regler der vedrører OECD s modeloverenskomst, kun kan benyttes såfremt Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og at overenskomsten er udfærdiget ud fra den nævnte overenskomst. 11 2.1.4 Globalindkomstprincippet og territorialindkomstprincippet Før 2005 har det ubetinget været gældende dansk ret at fysiske personer, selskaber mv. var skattepligtige af deres globalindkomst jf. SL 4. Men ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincippet i sambeskatningen) er den danske selskabsbeskatning blevet begrænset til territorialbeskatning, medmindre international sambeskatning af selskaber aktivt vælges jf. SEL 8, stk. 2, og 31 A.. 12 9 Afsnittet bygger på Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning 2011-2, D.D.2 OECD's modelkonvention 10 OECD s modeloverenskomst 2008 art. 3 stk. 2 11 Complet Kompendium i Skatteret 2010, s. 30 12 Michalsen, Askholt, Bolander og Engsig, Lærebog om indkomstskat, s. 766 Side 14 af 81

2.1.5 International skatteret Dansk udlandsskatteret er en del af den internationale skatteret, som blandt andet består af koncernbeskatning og dobbeltbeskatningsoverenskomstret der udgøres af hhv. dobbeltbeskatningsoverenskomster og almindelig folkeret 13. 2.1.6 Dobbeltbeskatning Dobbeltbeskatning opstår, når en indkomst, formue m.m. har tilknytning til mere end ét land. Dette er for eksempel tilfældet når en skatteyder har bopæl i Danmark og oppebærer en indkomst i udlandet. Hvis både Danmark og udlandet beskatter indkomsten opstår der dobbeltbeskatning. Spørgsmålet er så hvorledes beskatningsretten fordeles mellem domicillandet (Danmark) på den ene side og kildelandet (udlandet), på den anden side. Det er i sådanne situationer de tidligere nævnte dobbeltbeskatningsoverenskomster bliver aktuelle. 2.1.7 Dobbeltbeskatningsoverenskomster Dobbeltbeskatningsoverenskomster er folkeretligt bindende aftaler mellem to eller flere lande. Hovedformålet er at forhindre international dobbeltbeskatning, idet det antages, at en potentiel dobbeltbeskatning er ødelæggende for den internationale samhandel og konkurrence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan kun benyttes til at lempe skatten. De giver ikke hjemmel til selvstændigt at beskatte, såfremt der ikke findes hjemmel i de interne danske regler. Dvs. der skal være hjemmel i intern danske ret, for at der kan finde beskatning sted. Hjemmel kan ikke kun ske gennem en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette kaldes også den gyldne regel. 14 I intern dansk ret findes den generelle lempelsesregel i LL 33, efter denne lempes der efter creditmetoden. Efter creditmetoden kan skatter der er betalt til udlandet fradrages i de danske skatter jf. LL 33 stk. 1. Fradragsbeløbet må dog ikke være større end den skat der faktisk er betalt i udlandet. Hvis der sker lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er der to måder dette kan foregå på, hhv. credit- og eksemptionmetoden jf. OECD s modeoverenskomst art. 13 Michalsen, Askholt, Bolander og Engsig, Lærebog om indkomstskat, s. 711 14 Michalsen, Askholt, Bolander og Engsig, Lærebog om indkomstskat, s. 1026 Side 15 af 81

23 A og 23 B. Eksemptionmetoden giver afkald på beskatningen af selve indkomsten og ikke skatten. Ved creditmetoden må domicillandet kompensere skatten i kildelandet, ved at give fradrag for skatten 15. 2.1.8 Koncernbeskatning Som nævnt er koncernbeskatning også en del af den internationale skatteret. Koncernbeskatning drejer sig primært om de grænseoverskridende problemer der opstår, når selskaber på tværs af grænserne slår sig sammen i koncerner. International sambeskatning, tynd kapitalisering, CFC-beskatning og Transfer Pricing regulering er alle dele af koncernskatteproblematikken. Disse forhold er af afgørende betydning for koncernernes ageren på tværs af grænserne, idet disse forhold afgør, hvornår koncernen kan gennemføre planlagte transaktioner, og hvornår koncernen ikke vil være i stand til at gennemføre disse. 16 Ovenstående er en introduktion til nogle af de grundlæggende områder inden for emnet oprettelse af selskaber i lavskattelande. 3. Generelt om oprettelse af selskaber i lavskattelande Når der skal oprettes et selskab i et lavskatteland er der mange overvejelser der skal tages højde for. I forbindelse med vurderingen af, om der skal oprettes et selskab i et lavskatteland, skal der tages stilling til det grundlæggende formål med oprettelsen. Hvorfor er det, at det udenlandske selskab ønskes oprettet? Måske er det et naturligt led i et eksisterende selskabs udvikling, måske ønskes der tilstedeværelse på et nyt marked, eller også er der bare et generelt ønske om, at kunne drage fordel af nogle af de skattemæssige og lovgivningsmæssige muligheder som der åbnes op for, ved oprettelse af et selskab i et lavskatteland. 15 Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning 2011-2, D.D.2 OECD's modelkonvention, art. 23 A + B 16 Bygger på http://skat.bent-stamerk/index.php/international-skatteret/koncernbeskatning Side 16 af 81

Af de overvejelser der skal bearbejdes i forbindelse med oprettelse af et selskab i et lavskatteland er følgende nogle af de vigtigste; Hvad er den egentlige bevæggrund for oprettelsen af det udenlandske selskab? Er det overhovedet relevant, at oprette et selskab i et lavskatteland? Hvor skal selskabet placeres? I det følgende vil der blive taget hul på emnet oprettelse af selskaber i lavskattelande, herunder vil ovenstående overvejelser blive diskuteret. 3.1 Hvem opretter selskaber i lavskattelande Oprettelse af selskaber i lavskattelande er ikke kun forbeholdt nogle få store internationale koncerner. Mulighederne bliver benyttet af stort set alle slags personer såvel fysiske som juridiske, fra mange forskellige typer af brancher. I det følgende er et udpluk af personer og brancher som oprettelse af de nævnte selskaber kan være interessant for. Nogle vil blive uddybet i dette afsnit, mens andre vil blive behandlet senere i afhandlingen. Private investorer - Hvis en privat investor trader på normale vilkår i Danmark vil det finansielle afkast investoren opnår, blive betragtet som en del af den personlige indkomst. Hvis investorerne derimod anvender et selskab i et lavskatteland til at investere i, vil indkomsten i visse situationer ikke blive betragtet som personlig indkomst, hvorfor den heller ikke vil blive beskattet som dette. Derfor er der flere og flere private investorer der gennem udenlandske selskaber opretter en konto hos en udenlandsk mægler, hvorefter der kan handles via internettet på normale vilkår. Gevinster der måtte opstå, bliver ført tilbage til det udenlandske selskab, der så betaler en lavere skat, afhængig af placeringen af selskabet, end det vil være tilfældet hvis selskabet var placeret i Danmark. Fra selskabet kan pengene derefter geninvesteres med det fulde beløb, altså inklusiv den del der ellers skulle have været afleveret til skattemyndighederne. Dette lyder meget fordelagtigt for personer der ønsker, at minimere skattebetalingen via et investeringsselskab i et lavskatteland. Men der er en del faldgruber og forhold i Side 17 af 81