Dine rettigheder til social sikring i Cypern
Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langid=da&catid=815. Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli 2012 2
Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 5 Finansiering... 6 Kapitel II: Sygehjælp...10 Hvornår har du ret til sygehjælp?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til sygehjælp?...10 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...12 Hvornår har du ret til sygedagpenge?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...12 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...14 Hvornår har du ret til barselsydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...14 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...15 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...16 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...17 Hvornår har du ret til aldersydelser?...17 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...20 Kapitel VII: Efterladteydelser...21 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...21 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...23 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...24 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...24 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...25 Kapitel IX: Familieydelser...26 Hvornår har du ret til familieydelser?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til familieydelser?...27 Kapitel X: Arbejdsløshed...28 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...28 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...29 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...30 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...30 Hvad dækker ordningen?...31 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...32 Kapitel XII: Langtidspleje...34 Hvornår har du ret til langtidspleje?...34 Hvad dækker ordningen?...34 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...35 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...36 Juli 2012 3
Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Enhver person, der har et lønnet arbejde i Cypern, både arbejdstagere og selvstændige, er obligatorisk dækket af det sociale sikringssystem. Personer, der stadig ønsker at være forsikret efter udløbet af en nærmere bestemt obligatorisk forsikringsperiode, eller personer, der udøver virksomhed i udlandet for cypriotiske arbejdsgivere, kan lade sig forsikre frivilligt. Ordningen, som forvaltes af socialsikringsstyrelsen (Social Insurance Services), omfatter følgende ydelser: sygedagpenge fødselsydelse barselsydelser ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, herunder midlertidig uarbejdsdygtighed (dagpenge ved tilskadekomst), invaliditetsydelser og ydelser ved dødsfald invalidepension arbejdsløshedsunderstøttelse alderspension efterladtepension børnepension begravelseshjælp ydelser ved ægteskab. Arbejdstagere er berettiget til alle de ovenstående ydelser. Selvstændige erhvervsdrivende er ikke berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse og ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Frivillige bidragydere, der arbejder i udlandet for en cypriotisk arbejdsgiver, er ikke berettiget til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Andre frivillige bidragydere har ikke ret til barselsydelse, sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, invalidepension eller ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Periodiske ydelser (med undtagelse af engangsbeløb) omfatter: grundydelser, der kan forhøjes for forsørgede personer, og er knyttet til den forsikringspligtige indkomst for forsikringstagere under den grundlæggende sikringsordning tillægsydelser, der er knyttet til den forsikringspligtige indkomst for forsikringstagere under den supplerende sikringsordning. Det generelle princip om forbud mod dobbeltydelser gælder for den sociale sikringsordning. Hvis en person er berettiget til flere ydelser i den samme periode, vil kun den højeste ydelse blive udbetalt. Denne regel gælder dog ikke, når modtageren er berettiget til efterladtepension. Grundpensionernes størrelse justeres i starten af hvert år i overensstemmelse med procentsatsen for stigningen i den "forsikringspligtige indkomst", hvorimod Juli 2012 4
tillægspensionerne justeres i takt med leveomkostningsindekset (sammenligning af andet halvår i de sidste to år). Derudover stiger pensionssatserne én gang årligt i juli i takt med leveomkostningsindekset (sammenligning af første halvår det pågældende år og første halvår det foregående år), hvis dette overstiger 1 %. Denne forhøjelse tages i betragtning ved beregningen af forhøjelsen af pensionssatserne i starten af året. Ydelser udbetales pr. check eller ved bankoverførsel. Checks skal indløses senest tre måneder efter deres udstedelse. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Socialsikringsstyrelsen (Social Insurance Services) er et statsligt organ under arbejds- og socialministeriets kontrol og tilsyn, som er ansvarligt for forvaltningen af alle sociale risici. Styrelsen er ansvarlig for at: gennemføre regeringens sociale sikringspolitik via særlige ordninger og foranstaltninger indsende forslag vedrørende regeringens politik for hele tiden at optimere den sociale sikring i takt med internationale begivenheder og socioøkonomiske forhold i Cypern gøre opmærksom på de socioøkonomiske behov, som det er muligt at dække gennem sociale sikringsforanstaltninger løbende kontrollere og evaluere de foranstaltninger, ordninger og foranstaltninger, styrelsen allerede har indført med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Det sociale sikringssystem dækker alle, der har et lønnet arbejde i Cypern, både arbejdstagere, selvstændige, værnepligtige og alle andre, der vurderes at være frivilligt forsikret. For arbejdsløsheds- eller uarbejdsdygtighedsperioder godskrives indtægter på grundlag af personens forsikringspligtige indkomst. Den forsikringspligtige indkomst godskrives også for perioder mellem datoerne for dødsfald/uarbejdsdygtighed og pensionsalderen med henblik på at øge satsen for en efterladte- og/eller invalidepension. Den forsikringspligtige indkomst op til den forsikringspligtige indkomst godskrives endvidere for uddannelsesperioder. Ydermere godskrives der op til den forsikringspligtige indkomst for perioder med børnepasning op til 156 uger, indtil barnet bliver 12 år. Denne godskrivning tæller med ved udbetalingen af pension til kvinder. Sociale risici omfatter sygdom, barsel, arbejdsløshed, invaliditet, alder, dødsfald og efterladtes samt alle risici i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Siden 2003 har alle pensionister modtaget en særlig ydelse med henblik på at forhøje beløbet for deres pensioner. Siden den 1. december 2009 har der ikke været nye berettigede, eftersom ordningen for støtte til pensionister i lavindkomsthusstande under styrelsen for sociale ydelser (Grants and Benefits Service) er gennemført fuldt ud. Juli 2012 5
Social pension udbetales endvidere til personer, der bor i Cypern og er fyldt 65 år, hvis de opfylder de angivne bopælskrav og ikke er berettiget til en anden pension, hvis beløb er større end den sociale pension. Hvis pensionsbeløbet eller det tilsvarende beløb er mindre end den sociale pension, vil den pågældende evt. modtage forskellen mellem de to beløb. Beskyttelse mod sociale risici ydes med hjælp fra distriktskontorer, som især er ansvarlige for modtagelse af ansøgninger, opkrævning af bidrag og gennemførelse af inspektioner. Hovedkontoret for social sikring fungerer som koordinator mellem de forskellige distriktskontorer. Dets ansvarsområder er primært koncentreret om gennemførelsen af socialpolitikken samt beslutninger vedrørende ydelser og pensioner og udbetaling heraf. Socialvelfærdsstyrelsen (Social Welfare Services) er et andet statsligt organ under arbejds- og socialministeriets kontrol og tilsyn, som tilvejebringer og fremmer sociale velfærdstjenester. Socialvelfærdsstyrelsen søger at håndtere sociale risici og skabe social samhørighed inden for de politiske rammer for social og økonomisk udvikling. Styrelsen fokuserer på enkeltpersoner, familier, sociale grupper og lokalsamfund. Departementet for social integration af handicappede (Department for Social Inclusion of Persons with Disabilities) blev oprettet i januar 2009 ved lov om statsbudgettet med henblik på at forbedre livskvaliteten for handicappede. Departementet er under arbejds- og socialministeriets kontrol og tilsyn. Dets ansvarsområder omfatter formulering, koordinering, gennemførelse, overvågning og kontrol af politikkerne for socialbeskyttelse og social integration for handicappede. Til det formål samarbejder det med andre ministerier, der også er ansvarlige for handicapspørgsmål, samt med handicaporganisationer og andre sociale partnere. Styrelsen for sociale ydelser (Grants and Benefits Service) er et offentligt organ, som er underlagt finansministeriets (Ministry of Finance) kontrol og tilsyn. Den blev omorganiseret og udvidet i 2003 med henblik på at samle de forskellige relaterede socialordninger og gennemføre den nye lovgivning vedrørende børnetillæg og børnefamilieydelse. Styrelsen er også ansvarlig for gennemførelsen af den nye ordning, som støtter pensionister i lavindkomsthusstande. Under ordningen udbetales kontantydelser til husstande med pensionister, hvis samlede årsindtægt er under fattigdomstærsklen. Styrelsens hovedopgave er at levere målrettede og omgående ydelser til alle borgere. Sundhedsministeriet (Ministry of Health) er primært ansvarligt for organisationen af sundhedsvæsenet i Cypern og leveringen af statsfinansierede sundhedsydelser. Det endelige mål er at fremme og beskytte borgernes sundhed. Sundhedsministeriet udformer de nationale sundhedspolitikker, koordinerer aktiviteterne i både den private og den offentlige sektor, regulerer standarderne for sygehjælp og fremmer indførelsen af relevant lovgivning. I april 2001 blev en ny lov vedtaget vedrørende indførelsen af en national sygesikring (National Healthcare System NHS), som skal yde sygehjælp til alle borgere, og som finansieres ved bidrag fra staten, arbejdsgivere, arbejdstagere, selvstændige og pensionister. Denne nye ordning er endnu ikke blevet gennemført. Finansiering Socialsikringssystemet finansieres af bidrag fra arbejdsgiveren, de forsikrede og staten. Juli 2012 6
Siden den 1. april 2009 udgør bidraget for arbejdstagere 17,9 % af deres forsikringspligtige indkomst, som deles mellem arbejdsgiveren (6,8 %), arbejdstageren (6,8 %) og staten (4,3 %). Den "forsikringspligtige indkomst" er den indkomst, som bruges til beregning af bidrag og ydelser. Den omfatter al arbejdsindkomst med undtagelse af gratialer og særtillæg. Indkomsten omfatter også personlige bidrag til den centrale feriefond (Central Holiday Fund). I forbindelse med indbetaling af bidrag er der i lovgivningen fastsat en øvre grænse for "den forsikringspligtige indkomst". Denne grænse justeres hvert år. Loftet er på nuværende tidspunkt 1 025 EUR om ugen eller 4 442 EUR om måneden. Der indbetales ikke bidrag af indkomst, der overstiger grænseværdien for "den forsikringspligtige indkomst". For selvstændige erhvervsdrivende udgør bidragssatsen 16,9 % hvoraf 12,6 % betales af den selvstændige, og 4,3 % betales af staten. Der er ved lov fastsat en obligatorisk forsikringspligtig minimumsindkomst for hver erhvervskategori for selvstændige erhvervsdrivende. Den selvstændige erhvervsdrivende har pligt til at indbetale bidrag på grundlag af dette minimum, men der kan vælges et højere lønniveau op til en beløb svarende til den maksimale forsikringspligtige indkomst. Når en selvstændig erhvervsdrivende kan bevise, at hans indkomst faktisk er lavere end den forsikringspligtige minimumsindkomst i den pågældende kategori, kan han indbetale bidrag beregnet på grundlag af denne indkomst. For frivillige bidragydere er bidraget 14,8 % af enten deres forsikringspligtige basisindkomst eller deres indkomst i tidligere år. Ud af den samlede procentandel på 14,8 % betales 11 % af den frivillige bidragyder, og de 3,8 % betales af staten. For frivillige bidragydere, som arbejder i udlandet for en cypriotisk arbejdsgiver, udgør bidraget 13,6 % af deres indkomst som fastsat i arbejdskontrakten op til et beløb svarende til den maksimale forsikringspligtige indkomst. Staten bidrager med et tillæg på 4,3 %. Arbejdstagere skal bidrage, når de modtager aflønning på mindst 2 EUR fra deres arbejdsgiver pr. uge eller mindst 7 EUR pr. måned. For ulønnede lærlinge og fængslede, der udfører et arbejde, er bidragene obligatoriske, og ovenstående regel finder ikke anvendelse. Selvstændige erhvervsdrivende betaler et bidrag for hver uge, de udfører selvstændig virksomhed. Personer, der sideløbende eller fortløbende har både lønarbejde og selvstændig virksomhed i den samme bidragsuge, skal betale bidrag for begge aktiviteter. Ved udgangen af hvert bidragsår refunderes bidrag, den forsikrede har indbetalt for den selvstændige virksomhed, og som overstiger den "forsikringspligtige indkomst". Hvis en personer arbejder for flere forskellige arbejdsgivere i den samme bidragsperiode (uge eller måned), skal hver arbejdsgiver betale bidrag for arbejdstagerens indkomst/løn op til et beløb svarende til den øvre grænse for den forsikringspligtige indkomst. Ved udgangen af bidragsåret refunderes bidrag, den forsikrede har indbetalt for lønarbejdet, og som overstiger den forsikringspligtige indkomst. Arbejdsgivernes bidrag refunderes ikke. Enhver, der har ret til at indbetale frivillige bidrag samtidig med de obligatoriske bidrag (arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende), kan indbetale frivillige bidrag hvis den pågældendes "forsikringspligtige indkomst" er lavere en den indkomst, for hvilken den pågældende frivilligt indbetaler bidrag. Juli 2012 7
Arbejdsgiverne betaler deres bidrag (herunder også deres del af arbejdstagernes bidrag) månedligt bagud inden for en frist på 1 måned efter udgangen af bidragsmåneden. Selvstændige erhvervsdrivende indbetaler bidrag kvartalsvist bagud inden for en frist på 1 måned og 10 dage efter kvartalets udløb. Det er også muligt at indbetale bidrag hver måned. Frivillige bidragydere betaler bidrag månedsvist, kvartalsvist eller årligt bagud. Hvis en frivillig bidragyder ikke indbetaler sine årlige bidrag (f.eks. for 2012) inden for en frist på 12 måneder efter udgangen af året (altså i løbet af 2013), mister den pågældende sine rettigheder til at indbetale frivillige bidrag for det år, hvor bidragene forfalder (dvs. 2012). Hvis en arbejdsgiver eller en selvstændig erhvervsdrivende indbetaler sine bidrag for sent, bliver der automatisk tillagt et fast beløb svarende til en vis procentdel af de skyldige bidrag. Denne procentdel bliver større, jo senere bidragene indbetales. I den første måned efter fristens udløb betales der 3 % ekstra. Derefter betales der yderligere 3 % ekstra for hver måneds forsinkelse op til maksimalt 27 % ekstra. Når forsikringstageren når pensionsalderen (65 år), skal der ikke længere betales obligatoriske bidrag. Hvis den pågældende når denne alder, men ikke opfylder forsikringsbetingelserne for at være berettiget til alderspension, skal der dog betales bidrag, indtil disse betingelser er opfyldt. Der skal dog ikke betales bidrag, hvis den pågældende er over 68 år. Følgende perioder kan sidestilles med beskæftigelsesperioder: perioder, hvor du studerer på fuld tid eller følger en godkendt uddannelse, efter du er fyldt 16 år perioden, der går forud for den dag, hvor du bliver forsikret for første gang, til den første dag i det foregående bidragsår arbejdsløshedsperioder, hvor du modtager arbejdsløshedsunderstøttelse samt alle arbejdsløshedsperioder af maksimalt 26 ugers varighed, hvor du ikke er berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse (kun gældende for arbejdstagere) perioder, med sygdom, skade, fødsel eller invaliditet, og for hvilke der udbetales ydelser. For arbejdstagere giver en uarbejdsdygtighedsperiode uden ret til ydelser en ligestillet ret i højst 26 uger. For selvstændige erhvervsdrivende giver en sådan periode også en ligestillet ret, såfremt der kunne opnås ydelser i den forudgående periode. barselsperioder. Kvinder, der har passet børn, og som er berettiget til pension efter den 31. december 1992, kan få godskrevet op til 156 uger i de 12 første år af hvert barns liv. Hvis den forsikrede bliver invalid eller dør, før han/hun er fyldt 63 år, medregnes perioden mellem den dag, hvor invaliditeten eller dødsfaldet indtræffer, og til den pågældende fylder 63 år, som en forsikringsperiode. Den indkomst, der godskrives for denne periode, beregnes normalt på grundlag af den pågældendes gennemsnitlige "forsikringspligtige indkomst" i tillægsforsikringen i de fem år, der går forud for den dag, hvor dødsfaldet eller invaliditeten indtrådte. Hvis den pågældende ikke har optjent 5 års forsikring, beregnes gennemsnittet ud fra det antal år, den pågældende reelt har været forsikret. Juli 2012 8
Perioder, hvor den forsikrede er arbejdsløs eller uarbejdsdygtig pga. graviditet, sygdom, skader eller invaliditet, der sidestilles med beskæftigelsesperioder, har en værdi svarende til den indkomst, der danner grundlag for beregningen af ydelsen. Andre sidestillede perioder har en værdi svarende til "den forsikringspligtige basisindkomst". Den "forsikringspligtige basisindkomst" er fastsat til 170,88 EUR pr. uge eller 8 886 EUR pr. år. Basisindkomsten er grænseværdien mellem de to fløje af ordningen, nemlig basisordningen og tillægsordningen. Den samlede årlige forsikringspligtige indkomst for alle forsikringstagere er inddelt i to klasser, nemlig den "nedre indkomstklasse", der går fra "den forsikringspligtige indkomst" og op til "basisindkomsten", og den "øvre indkomstklasse", der omfatter den "forsikringspligtige indkomst", som overstiger "basisindkomsten". Hvert år optjener forsikringstageren "forsikringspoint". Et "forsikringspoint" svarer til værdien af en årlig "basisindkomst". Det første forsikringspoint (op til "1") tildeles i den grundlæggende sikring, og alle point, der overstiger "1", tildeles i den supplerende sikring. Den forsikringspligtige basisindkomst justeres hvert år på grundlag af udsving i det generelle niveau for den "forsikringspligtige indkomst" og en bekendtgørelse fra Ministerrådet. Juli 2012 9
Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Cyprioter og EU/EEA-borgere og schweiziske borgere der bor permanent i Cyperner har ret til sygehjælp. Graden af dækning afhænger direkte af den enkelte persons eller families indtægt, og sygehjælpen ydes af statens behandlingsinstitutioner. Gratis medicinsk hjælp ydes til enkeltpersoner, hvis årlige indtægt ikke overstiger 15 377,41 EUR, og til familier, hvis årlige indtægt ikke overstiger 30 754,82 EUR, dette beløb stiger med 1 708,60 for hvert barn, som der består forsørgerpligt overfor. Medicinsk hjælp til reduceret takst ydes til enkeltpersoner, hvis årlige indtægt ligger mellem 15 377,442 EUR og 20 503,22 EUR, og familier, hvis årlige indtægt ligger mellem 30 754,83 EUR og 37 589,23, dette beløb stiger med 1 708,60 EUR for hvert barn, som der består forsørgerpligt overfor. Alle kan mod betaling gøre brug af statens behandlingstilbud til de på det pågældende tidspunkt gældende takster. Udgifterne til dyr behandling af indlagte patienter kan reduceres i forhold til patientens indkomstniveau. Sygehjælp gives også gratis til personer, som lider af bestemte kroniske sygdomme, højtstående embedsmænd, tjenestemænd, famililemedlemmer i familier med tre eller flere børn, personer, som modtager offentlig hjælp osv. Retten til sygehjælp er afhængig af at man er registreret i det nationale sundhedssystem. Hvad dækker ordningen? Sygesikringen dækker: ambulant behandling af alment praktiserende læger samt ambulant behandling af speciallæger og behandling i særlige institutioner nødvendig medicin og hjælpemidler diagnosticering og paramedicinske undersøgelser hospitalsindlæggelse tandbehandling, med undtagelse af tandproteser. Tandbehandling er udelukkende gratis for personer med en beskeden indkomst. Begrænset brug af privathospitaler kan også ske under særlige omstændigheder og med forudgående tilladelse. Patienter har frit valg med hensyn til offentlig læge. Patienter har ikke pligt til at tilmelde sig én alment praktiserende læge. Adgang til specialister kræver henvisning fra en alment praktiserende læge. Patienten henvises til det hospital, som den behandlende læge er ansat på. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Der er adgang til sygehjælp hos alle statens sundhedstjenester. Personer der er registreret i det nationale sundhedssystem kan få nedsat sine gebyrer eller fritages for dem på grundlag af oplysningerne på deres sygesikringskort. Juli 2012 10
Almindeligvis skal patienter søge statslig praktiserende læge, for at blive henvist til specialist eller sygehus, afhængigt af deres helbredstilstand. Det er også muligt at få sygehjælp hos private praktiserende læger og private klinikker i Cypern, med der gives ikke refusion til denne behandling. Juli 2012 11
Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Sygedagpenge udbetales til uarbejdsdygtige arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende mellem 16 og 63 år. Personer, der ikke opfylder forsikringsbetingelserne for berettigelse til alderspension ved det fyldte 63. år, har ret til en ydelse indtil den krævede dato, men aldrig efter det fyldte 65. år. For at opfylde forsikringsbetingelserne skal en ansøger: have været forsikret i mindst 26 uger og ved uarbejdsdygtighedsperiodens start have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning, der svarer til mindst 26 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (0,50 forsikringspoint), og have haft reel eller godskrevet forsikringspligtig indkomst i det foregående bidragsår på mindst 20 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (0,39 forsikringspoint). For igen at kunne modtage ydelser (efter endt ret til ydelser) skal du have indbetalt bidrag af din indkomst, der svarer til mindst 26 x den ugentlige "forsikringspligtige basisindkomst" (0,50 forsikringspoint) efter den dag, hvor du ikke længere havde ret til ydelserne. Derudover skal der være gået 13 arbejdsuger efter den dag, hvor du ikke længere havde ret til ydelserne. Hvad dækker ordningen? Den ugentlige basisydelse udgør 60 % af den ugentlige værdi af forsikringspointet for den grundlæggende sikring i det pågældende bidragsår, som forhøjes til 80 %, 90 % og 100 % ved forsørgerpligt over for henholdsvis en, to eller tre personer (højst tre). Den ugentlige takst for supplerende ydelse er 50 % af den ugentlige værdi af forsikringspointet for den supplerende sikring i det pågældende bidragsår, som ikke kan overstige beløbet for den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst. Der er forsørgerpligt over for en ægtefælle (mand eller kvinde), hvis han eller hun modtager løn eller ydelser, der er lavere end forhøjelsen for en forsørget person. Ydelsen udbetales ikke, hvis den pågældende modtager fuld løn. Hvis den pågældende får nedsat løn, må ydelsen og den nedsatte løn tilsammen ikke overstige den fulde løn. Sygedagpenge kan højst udbetales i 156 dage i hver af de perioder, hvor der ikke arbejdes. Hvis uarbejdsdygtigheden ikke er varig, forlænges perioden til 312 dage under særlige omstændigheder. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom skal attesteres af en læge allerede på den første sygedag. I sygdomsperioden skal den forsikrede evt. undersøges nærmere af en læge, der er godkendt af socialsikringen eller af et sundhedsudvalg. Ansøgning skal Juli 2012 12
sammen med de relevante attester indgives senest 21 dage efter den første sygedag. For arbejdstagere er karensperioden på 3 dage. For selvstændige erhvervsdrivende er den 9 dage. I ulykkestilfælde eller ved hospitalsophold behandles selvstændige erhvervsdrivende på samme måde som arbejdstagere. Juli 2012 13
Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Barselsydelser udbetales i en periode på 18 uger til alle kvinder i beskæftigelse, hvad enten de er arbejdstagere eller selvstændige. Udbetalingen af ydelsen kan påbegyndes mellem den 6. og den 2. uge forud for den uge, hvor der er termin. Der udbetales også barselsydelse til adoptivmødre til børn, der ved adoptionen er under 12 år. For at opfylde forsikringsbetingelserne skal en ansøger: have været forsikret i mindst 26 uger og ved starten af retten til barselsydelsen, have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning, der svarer til mindst 26 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (0,50 forsikringspoint), og have indbetalt bidrag til forsikringsordningen og/eller have en ligestillet ret til forsikring i det pågældende bidragsår svarende til mindst 20 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (0,39 forsikringspoint). Endvidere betales der fødselsydelse efter fødslen af hvert barn, hvis moderen eller hendes ægtefælle opfylder forsikringsbetingelserne. Hvad dækker ordningen? Barselsydelse er en periodisk ydelse. Den udbetales til biologiske mødre i en periode på 18 uger, der begynder mellem den niende og den anden uge forud for den uge, hvor der er termin. Hvis barnet indlægges på sygehus i kuvøse på grund af for tidlig fødsel, kan barselsydelsen forlænges med seks uder (maksimumsperioden). Adoptivmødre modtager ydelsen i 16 uger fra ugen for adoption af et barn, der er under 12 år. Den ugentlige basisbarselsydelse udgør det samme som 75 % af den ugentlige værdi af forsikringspointet for den grundlæggende sikring i det pågældende bidragsår. Beløbet forhøjes til 80 %, 90 % og 100 % ved forsørgerpligt over for henholdsvis en, to eller tre personer (maksimalt tre personer). Den ugentlige supplerende ydelse svarer til med tillæg af 75 % af den ugentlige værdi af forsikringspointet for den supplerende sikring i det pågældende bidragsår. Ydelsen udbetales ikke, hvis moderen modtager fuld løn i barselsperioden. Hvis hun får nedsat løn, må denne løn og ydelsen tilsammen ikke overstige den fulde løn. Barselsydelsen er et engangsbeløb og er ens for alle kvinder, der er berettiget til ydelsen. Pr. 9. juli 2010 svarer beløbet for hvert barn til 6 % af det årlige basisforsikringspoint (8 886 EUR * 6 % = 533,16 EUR). Der tages udgangspunkt i forsikringsbetingelserne for enten ansøgeren eller hendes ægtefælle. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Ansøgning skal sammen med de relevante attester for fødselsydelse indgives inden for et år fra fødslen og for barselsydelse inden for 21 dage efter, at retten til barselsydelse er opstået. Juli 2012 14
Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invalidepension udbetales til personer, der har været uarbejdsdygtige i mindst 156 dage, og som sandsynligvis er permanent uarbejdsdygtige. Det vil sige, at de i et arbejde, som de under normale omstændigheder i princippet ville kunne udføre, er ude af stand til at tjene mere end en tredjedel af det beløb, som en rask person i samme branche, med samme uddannelsesniveau og inden for samme område generelt tjener. For personer mellem 60 og 63 år er grænseværdien mere end halvdelen af dette beløb. Ansøgeren skal opfylde følgende forsikringsbetingelser: 1. Været forsikret i mindst 156 uger op til invaliditetsdatoen 2. og have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning indtil datoen for invaliditetens opståen, der svarer til mindst 156 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (tre forsikringspoint for den grundlæggende sikring). 3. antallet af forsikringspoint for indbetalte bidrag til den grundlæggende sikringsordning eller en ligestillet ret i perioden mellem den 5. oktober 1964 (eller, hvis ansøgeren er fyldt 16 år efter den 5. oktober 1964, den første dag i det år, hvor ansøgeren er fyldt 16 år), eller siden den 7. januar 1957, hvis dette er mere fordelagtigt for modtageren, og den sidste uge, inden invaliditeten opstod, skal svare til mindst 25 % af årene i denne periode. 4. have indbetalt bidrag til forsikringsordningen eller en ligestillet ret i året forud for det år, hvor ansøgeren bliver uarbejdsdygtig, eller gennemsnittet af en sådan indkomst i de foregående to år skal svare til mindst 20 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (0,39 forsikringspoint). Hvis du er blevet invalid som følge af en ulykke, har du ret til invalidepension, hvis du opfylder betingelserne for sygedagpenge. Selv om det kun er bidrag for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der tages i betragtning for opnåelse af retten til pension, tages frivillige bidrag også i betragtning ved fastsættelsen af pensionens størrelse. Der kan ansøges om invaliditetsydelse indtil det fyldte 63. år for både hel og delvis invaliditet (ingen minimumsalder). Hvad dækker ordningen? Invalidepensionen er opdelt i følgende to kategorier, nemlig en grundpension og en tillægspension. Når erhvervsevnen er tabt fuldstændigt, bevilges der invalidepension. Den opgøres som følger: Den ugentlige grundpension udgør 60 % af den ugentlige værdi af det årlige gennemsnit af forsikringspointene for den grundlæggende sikring eller en ligestillet ret, som forhøjes til 80 %, 90 % og 100 % ved forsørgerpligt over for henholdsvis en, to eller tre personer. Hvis du er gift, kan din ægtefælle ikke få forhøjet pension, medmindre denne er økonomisk afhængig af dig. Hvis ansøgeren ikke er berettiget til en forhøjelse for en ægtefælle, svarer forhøjelsen for børn eller andre personer, Juli 2012 15
den pågældende har forsørgerpligt over for, til 10 % af grundpensionen for hver af dem (højst to forsørgede personer). Den ugentlige tillægspension udgør 1/52 af 1,5 % af den samlede værdi af forsikringspointene for den supplerende sikring i hele ansøgerens arbejdsliv med tillæg af ligestillet forsikringspligtig indkomst under den supplerende sikringsordning i perioden mellem datoen for invaliditetens opståen og det fyldte 63. år. Når erhvervsevnen ikke er fuldstændig bortfaldet, reduceres invalidepensionen som en procentdel af fuld pension med et beløb, der fastlægges på baggrund af den nedsatte erhvervsevne på følgende måde: 50-66,66 %: berettiget til 60 % af den fulde pension 66,67-75 %: berettiget til 75 % af den fulde pension 76-99 %: berettiget til 85 % af den fulde pension. Den grundlæggende del af pensionen forhøjes afhængigt af antallet af forsørgede personer. Ordningen giver en minimumspension, som er: for en enlig: 87,15 EUR pr. uge (85 % x 60 % x 170,88 EUR) for en person, der har forsørgerpligt over for én person: 116,20 EUR pr. uge (85 % x 80 % x 170,88 EUR) for en person, der har forsørgerpligt over for to personer: 130,72 EUR pr. uge (85 % x 90 % x 170,88 EUR) for en person, der har forsørgerpligt over tre personer: 145,25 EUR pr. uge (85 %x 100 % x 170,88 EUR) Ved delvis invaliditet ganges de pågældende beløb også med invaliditetsgraden. Der findes ikke et ved lov fastsat loft for pensionen. Berettigede modtager også gratis sygebehandling på statslige hospitaler og institutioner. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Der skal ansøges om invaliditetsydelse senest tre måneder efter invaliditetens indtræden. Juli 2012 16
Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Alderspension Pensionsalderen er fastsat til 65 år. Under visse særlige omstændigheder er pensionsalderen 63 år. For minearbejdere er pensionsalderen 63 år. Minearbejdere, der har arbejdet mindst tre år i en mine, har ret til alderspension en måned før den almindelige pensionsalder for hver periode på fem måneder, de har arbejdet i minen. Det er dog en betingelse, at de ikke længere arbejder som minearbejdere. Der kan tidligst opnås alderspensionen, når den pågældende fylder 58 år. Ellers indeholder loven ingen regler om efterløn. For at opfylde forsikringsbetingelserne skal en ansøger: for perioden 6. oktober 1980 til 3. januar 2010: have været forsikret i mindst 156 uger have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning indtil pensionsalderen svarende til mindst 156 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (3 forsikringspoint) antallet af forsikringspoint for indbetalte bidrag til den grundlæggende sikringsordning eller en ligestillet ret i perioden mellem den 5. oktober 1964 (eller, hvis ansøgeren er fyldt 16 år efter den 5. oktober 1964, den første dag i det år, hvor ansøgeren er fyldt 16 år), eller siden den 7. januar 1957, hvis dette er mere fordelagtigt for modtageren, og den sidste uge, inden retten opstod, skal svare til mindst 25 % af årene i denne periode for perioden 4. januar 2010 til 2. januar 2011: have været forsikret i mindst 260 uger have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning indtil pensionsalderen svarende til mindst 260 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (5 forsikringspoint) antallet af forsikringspoint for indbetalte bidrag til den grundlæggende sikringsordning eller en ligestillet ret i perioden mellem den 5. oktober 1964 (eller, hvis ansøgeren er fyldt 16 år efter den 5. oktober 1964, den første dag i det år, hvor ansøgeren er fyldt 16 år), eller siden den 7. januar 1957, hvis dette er mere fordelagtigt for modtageren, og den sidste uge, inden retten opstod, skal svare til mindst 30 % af årene i denne periode for perioden 3. januar 2011 til 1. januar 2012: have været forsikret i mindst 364 uger have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning indtil pensionsalderen svarende til mindst 364 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (7 forsikringspoint) antallet af forsikringspoint for indbetalte bidrag til den grundlæggende sikringsordning eller en ligestillet ret i perioden mellem den 5. oktober 1964 (eller, hvis ansøgeren er fyldt 16 år efter den 5. oktober 1964, den første dag i det år, hvor ansøgeren er fyldt 16 år), eller siden den 7. januar 1957, hvis dette er mere fordelagtigt for modtageren, og den sidste uge, inden retten opstod, skal svare til mindst 30 % af årene i denne periode fra 2. januar 2012: Juli 2012 17
have været forsikret i mindst 520 uger have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning indtil pensionsalderen svarende til mindst 520 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (10 forsikringspoint) antallet af forsikringspoint for indbetalte bidrag til den grundlæggende sikringsordning eller en ligestillet ret i perioden mellem den 5. oktober 1964 (eller, hvis ansøgeren er fyldt 16 år efter den 5. oktober 1964, den første dag i det år, hvor ansøgeren er fyldt 16 år), eller siden den 7. januar 1957, hvis dette er mere fordelagtigt for modtageren, og den sidste uge, inden retten opstod, skal svare til mindst 30 % af årene i denne periode. For at have ret til alderspension ved det fyldte 63. år skal ansøgeren enten: være fyldt 63 år, opfylde de relevante forsikringsbetingelser med den undtagelse, at antallet af forsikringspoint for indbetalte bidrag til den grundlæggende sikringsordning eller en ligestillet ret i perioden mellem den 5. oktober 1964 (eller, hvis ansøgeren er fyldt 16 år efter den 5. oktober 1964, den første dag i det år, hvor ansøgeren er fyldt 16 år), eller siden den 7. januar 1957, hvis dette er mere fordelagtigt for modtageren, og den sidste uge, inden retten opstod, svarer til mindst 70 % af årene i denne periode eller være berettiget til invalidepension umiddelbart inden det fyldte 63. år eller være mellem 63 og 65 år og have ret til invalidepension, hvis den pågældende ikke var fyldt 63 år. Engangsbeløb ved alderspension En person, hvis gennemsnit af den indbetalte forsikringspligtige indkomst eller en ligestillet ret som beskrevet ovenfor ikke mindst svarer til 25/30 %, har ret til et engangsbeløb ved det fyldte 68. år svarende til 15 % af personens samlede forsikringspligtige indkomst (enten via indbetalte bidrag eller en ligestillet ret). Dette beløb udbetales ikke, hvis du er berettiget til en social pension. For at opfylde forsikringbetingelserne skal en ansøger: for perioden 6. oktober 1980 til 3. januar 2010: have været forsikret i mindst 156 uger have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning indtil det fyldte 68. år svarende til mindst 156 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (3 forsikringspoint) for perioden 4. januar 2010 til 2. januar 2011: have været forsikret i mindst 208 uger have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning indtil det fyldte 68. år svarende til mindst 208 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (4 forsikringspoint) for perioden 3. januar 2011 til 1. januar 2012: have været forsikret i mindst 260 uger have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning indtil det fyldte 68. år svarende til mindst 260 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (5 forsikringspoint) fra 2. januar 2012: have været forsikret i mindst 312 uger have indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning indtil det fyldte 68. år svarende til mindst 312 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (6 forsikringspoint). Juli 2012 18
Andre ydelser Alle pensionister modtager en særlig ydelse med henblik på at forhøje beløbet for deres pensioner. Siden den 1. december 2009 har der ikke været nye berettigede, eftersom ordningen for støtte til pensionister i lavindkomsthusstande under styrelsen for sociale ydelser (Grants and Benefits Service) er gennemført fuldt ud. Social pension udbetales endvidere til personer, der bor i Cypern og er fyldt 65 år, hvis de opfylder de angivne bopælskrav og ikke er berettiget til en anden pension, der er højere end den sociale pension. Hvis pensionsbeløbet eller det tilsvarende beløb er mindre end den sociale pension, vil den pågældende evt. modtage forskellen mellem de to beløb. Hvad dækker ordningen? Alderspensionen er som invalidepensionen opdelt i to kategorier, nemlig en grundpension og en tillægspension. Den ugentlige grundpension udgør 60 % af den ugentlige værdi af det årlige gennemsnit af forsikringspointene for indbetalingerne til den grundlæggende sikringsordning eller en ligestillet ret, som forhøjes med 80 %, 90 % og 100 % ved forsørgerpligt over for henholdsvis en, to eller tre personer. Hvis du er gift, kan din ægtefælle ikke få forhøjet pension, medmindre denne er økonomisk afhængig af dig. Hvis ansøgeren ikke er berettiget til en forhøjelse for en ægtefælle, svarer forhøjelsen for børn eller andre personer, den pågældende har forsørgerpligt over for, til 10 % af grundpensionen for hver af dem (højst to forsørgede personer). Den ugentlige tillægspension udgør 1/52 af 1,5 % af den samlede værdi af forsikringspointene for indbetalingerne til den supplerende sikringsordning eller en ligestillet ret i hele ansøgerens arbejdsliv. Enhver pensionist, som har indbetalt bidrag af deres forsikringspligtige indkomst mellem den dag, de blev berettiget til pension og den dag, de fyldte 65 år, har ret til en ugentlig forhøjelse af deres pension på 1/52 af 1,5 % af den forsikringspligtige indkomst. Alle, der er berettiget til alderspension, kan ansøge om først at få den udbetalt, når de fylder 68 år. Alderspensionen stiger da med 0,5 % for hver måned, den pågældende er i arbejde mellem den måned, hvor pensionen udskydes og den måned, hvor pensionen udbetales første gang. (Der gives en lignende forhøjelse for efterladtepension). Minimumsalderspensionen er 85 % af den fulde grundpension. Den er i øjeblikket: for en enlig: 87,15 EUR pr. uge (85 % x 60 % x 170,88 EUR) for en person, der har forsørgerpligt over for én person: 116,20 EUR pr. uge (85 % x 80 % x 170,88 EUR) for en person, der har forsørgerpligt over for to personer: 130,72 EUR pr. uge (85 % x 90 % x 170,88 EUR) for en person, der har forsørgerpligt over tre personer: 145,25 EUR pr. uge (85 % x 100 % x 170,88 EUR) Juli 2012 19
Hvordan får du adgang til aldersydelser? Ansøgning skal sammen med de relevante originalattester indgives senest tre måneder inden den dag rettigheden opstår. Juli 2012 20
Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Efterladtepension Enke- eller enkemandspension udbetales til enken, og i nogle tilfælde til enkemanden, til en person, der på tidspunktet for dødsfaldet opfyldte de relevante forsikringsbetingelser. Der gælder følgende forsikringsbetingelser for enke- eller enkemandspension: for ansøgere, hvis ægtefælle døde ved eller efter pensionsalderen, er betingelserne de samme som for alderspension for ansøgere, hvis ægtefælle døde inden pensionsalderen, er betingelserne de samme som betingelse (1) og (2) under invalidepension for ansøgere, hvis ægtefælle døde som følge af en ulykke, er den efterladte berettiget til pension, hvis forsikringsbetingelserne for begravelseshjælpen er opfyldt. Børnepension Børnepension ydes til mindreårige børn: hvis begge forældre er døde, eller hvis forældrene var skilt den, som havde forældremyndigheden over barnet, er død (en af forældrene skal have været forsikret) hvis den ene forælder er død, og den overlevende forælder ikke er berettiget til en enke- eller enkemandspension hvis den forælder, der var enke/enkemand og modtog enke- eller enkemandspension, har giftet sig igen. I de to sidstnævnte tilfælde skal den afdøde forælder opfylde forsikringsbetingelserne for enke- eller enkemandspension. Begravelseshjælp Der ydes begravelseshjælp ved nedenstående personers dødsfald: personer, der modtager alderspension, invalidepension, efterladtepension, ydelser ved dødsfald eller ydelser ved savnede personer, der modtager børnepension personer, hvis død skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom personer, der på dødstidspunktet opfyldte de angivne bidragsbetingelser (bidragsbetingelserne er de samme som for ydelser ved ægteskab) personer, der forsørges af en forsikret, som opfylder bidragsbetingelserne, eller af en pensionist. Juli 2012 21
Hvad dækker ordningen? Efterladtepension Som for alderspension er enkepensionen opdelt i en grundpension og en tillægspension. Den ugentlige grundpension udgør 60 % af den ugentlige værdi af det årlige gennemsnit af forsikringspointene for indbetalingerne til den grundlæggende sikringsordning eller en ligestillet ret, som forhøjes med 80 %, 90 % og 100 % ved forsørgerpligt over for henholdsvis en, to eller tre personer. Tillægspensionen for en enke, hvis ægtefælle ikke modtog alderspension, er 60 % af den supplerende invalidepension, som den afdøde ville have ret til ved sin død, hvis han var erklæret invalid på dette tidspunkt. Til en enke, hvis ægtefælle modtog alderspension, udbetales der 60 % af den afdødes tillægspension. Der udbetales et engangsbeløb til en enke, hvis forsikringsbetingelserne ikke er opfyldt. Hvis den afdøde ikke havde nået pensionsalderen, udbetales engangsbeløbet, hvis den afdøde havde indbetalt bidrag til den grundlæggende sikringsordning svarende til mindst 156 gange den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst (mindst tre forsikringspoint). Hvis den afdøde modtog alderspension eller ville have modtaget alderspension, hvis vedkommende havde ansøgt om det, er forsikringsbetingelsen den samme som for engangsbeløbet ved alderspension. Dette beløb svarer til 15 % af den samlede værdi af forsikringspointene for de indbetalte bidrag til den grundlæggende sikringsordning eller en ligestillet ret og 9 % af værdien for forsikringspointene for den supplerende sikring. Hvis hun gifter sig igen, har enken ret til et engangsbeløb svarende til et års pension. Dette beløb forhøjes ikke pga. forsørgerpligt. Den maksimale ydelse for en enkes grundpension er 100 % af den forsikringspligtige basisindkomst for en ansøger, der har forsørgerpligt over for tre personer. Der er intet lovbestemt loft for tillægspensionen. Børnepension Ydelserne under punkt 1 består af en grundydelse og en tillægsydelse: Den ugentlige grundydelse svarer til 40 % af den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst for hvert barn. Den ugentlige tillægsydelse svarer til 50 % af den tillægspension, der blev eller skulle være blevet udbetalt, hvis den afdøde har et barn, og 100 %, hvis den afdøde har to eller flere børn. Under punkt 2 og 3 ovenfor er den ugentlige børnepension 20 % af den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst for hvert barn. Børnepensionen kan tildeles for op til tre børn. Ydelsen udbetales, indtil barnet fylder 15 år, eller til det fylder 23 år, hvis den ydelsesberettigede er en pige, der studerer på fuld tid, eller til barnet fylder 25 år, hvis den ydelsesberettigede er en dreng, der studerer på fuld tid eller aftjener værnepligt. Der er ingen aldersgrænse for ydelsesberettigede, der ikke er i stand til at dække deres basale behov. Der udbetales et engangsbeløb svarende til et års ydelser Juli 2012 22
til et barn, når det ikke længere er berettiget til at modtage ydelser, medmindre den ydelsesberettigede dør, før den pågældende fylder 17 år. For børn, der har mistet én forælder, udgør grundpensionen 34,18 EUR om ugen for hvert barn op til tre. For børn, der har mistet begge forældre, beløber grundpensionen på 40 % af den forsikringspligtige basisindkomst sig til 68,35 EUR om ugen for hvert barn. Tillægspensionen for mere end to børn kan ikke overstige beløbet for enketillægspensionen. Begravelseshjælp Begravelseshjælpen består af et engangsbeløb, som svarer til 8 % af det årlige forsikringspoint for den forsikringspligtige basisindkomst (8 886 EUR * 8 % = 710,88 EUR). Hvis et barn, som forsørges af en pensionist, dør, reduceres engangsbeløbet til halvdelen af dette beløb (355,44 EUR). Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Ansøgning skal sammen med de relevante attester indgives inden for tre måneder for enkepension og børnepension og inden for et år for begravelseshjælp. Juli 2012 23
Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme omfatter: Ydelser ved midlertidig uarbejdsdygtighed (skadeserstatning) Ydelser ved midlertidig uarbejdsdygtighed udbetales til alle arbejdstagere, der er blevet uarbejdsdygtige pga. en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Ydelserne udbetales i højst 12 måneder fra den dag, hvor ulykken skete eller hvor sygdommen opstod. Invaliditetsydelse Hvis du pga. en arbejdsulykke bliver mere end 10 % fysisk eller psykisk invalid, kan du få invaliditetsydelser. Du har dog også ret til ydelsen, hvis du bliver mere end 1 % invalid som følge af pneumokoniose. Invaliditetsydelsen udbetales som et engangsbeløb eller som en pension, afhængigt af invaliditetsgraden. Engangsbeløbet udbetales for invaliditetsgrader fra 10-19 %, og pension udbetales for invaliditetsgrader fra og med 20 % (der udbetales ikke ydelser, hvis invaliditeten er under 10 %). Ydelser ved dødsfald Ydelser ved dødsfald udbetales til de pårørende til en arbejdstager, der er død som følge af en arbejdsulykke. Ydelsen omfatter enke-/enkemandspension, børnepension og forældreydelse. Begravelseshjælp Se afsnittet om efterladteydelser. Hvad dækker ordningen? Ydelsens størrelse ved midlertidig uarbejdsdygtighed (skadeserstatning) er den samme som den, der ydes ved sygdom. Såfremt ydelsen tildeles personer, hvis indkomst er lavere end den forsikringspligtige basisindkomst, skal ydelsen dog mindst svare til denne forsikringspligtige basisindkomst. Invalidepensionen består af grundpensionen og tillægspensionen og udbetales efter følgende sats: Juli 2012 24
Den ugentlige grundpension ved 100 % invaliditet udgør 60 % af den ugentlige forsikringspligtige basisindkomst, som forhøjes med 80 %, 90 % og 100 % ved forsørgerpligt over for henholdsvis en, to eller tre personer. Den ugentlige tillægspension udgør 60 % af den ugentlige værdi af det årlige gennemsnit af forsikringspointene for indbetalte bidrag til den supplerende sikringsordning eller en ligestillet ret i den periode, der starter den første dag i det andet år før året, hvor ulykken fandt sted, og slutter på den dag, ulykken fandt sted. Invalidepensionen ved under 100 % invaliditet er proportional med invaliditetsgraden. Hvis invaliditeten gør personen varigt uarbejdsdygtig, øges størrelsen af invalidepensionen dog tilsvarende til 75 %, 85 % og 100 %, som det er tilfældet med den almindelige invalidepension. Der ydes plejetilskud til invalidepensionister, der har brug for vedvarende pleje. Det svarer til 55 % af den grundlæggende invalidepension ved 100 % invaliditet. Den månedlige ydelse er 225,56 EUR. Invaliditetsydelsen udbetales som et beløb svarende til syv gange den årlige invalidepension ved 100 % invaliditet (uden forhøjelse for forsørgede personer) ganget med invaliditetsgradsprocenten. Et eksempel på en invaliditetsydelse med 10 % invaliditet er: 410,11 EUR * 13 (årligt beløb) *7 * 10 % = 3 732,00 EUR. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Ansøgning om dagpenge ved tilskadekomst skal sammen med de relevante attester indgives Indenfor 21 dage efter at skaden er opstået. I tilfælde af invalideydelse, skal ansøgningen indgives indenfor tre måneder, hvor ansøgningsfristen for begravelseshjælp er et år. Juli 2012 25