Dine rettigheder til socail sikring. i Estland

Transkript

1 Dine rettigheder til socail sikring i Estland

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 6 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 7 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 7 Hvad dækker ordningen?... 7 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 7 Kapitel IV: Ydelser ved barsel... 9 Hvornår har du ret til barselsydelser?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til barselsydelser?... 9 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...10 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...10 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...11 Hvornår har du ret til aldersydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...12 Kapitel VII: Efterladteydelser...13 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...13 Hvad dækker ordningen?...13 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...13 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...14 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...14 Kapitel IX: Familieydelser...15 Hvornår har du ret til familieydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til familieydelser?...17 Kapitel X: Arbejdsløshed...18 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...18 Hvad dækker ordningen?...18 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...19 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...20 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...21 Kapitel XII: Langtidspleje...22 Hvornår har du ret til langtidspleje?...22 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...22 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...23 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Retten til social sikring og social bistand er primært betinget af bopæl. Nationalitet er ikke et af kriterierne, og den ikke ubetydelige andel af andre landes statsborgere i befolkningen er således også dækket. Den sociale sikring i Estland består af tre bidragspligtige socialsikringsordninger: pensionsforsikring, sygeforsikring og arbejdsløshedsforsikring. Pensionsforsikringen og sygeforsikringen finansieres af socialskatten, og arbejdsløshedsforsikringen finansieres af bidragene til denne forsikring. De øvrige ordninger familieydelser, den statslige arbejdsløshedsunderstøttelse, den statslige pension, begravelseshjælp og sociale ydelser til handicappede er ikke bidragspligtige og finansieres over statens almindelige budget. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Social beskyttelse og social velfærd hører under socialministeriet (Sotsiaalministeerium). De forskellige grene af den sociale sikring administreres af en statslig myndighed den sociale sikringsstyrelse (Sotsiaalkindlustusamet) og to offentlige organer sygekassen (Eesti Haigekassa) og arbejdsløshedskassen (Eesti Töötukassa) der er underlagt ministeriet. Den sociale sikringsstyrelse administrerer ordningerne for pensionsforsikring, familieydelser, sociale ydelser til handicappede og begravelseshjælp. Den fører også et register over personer, der er forsikret og berettiget til ydelser. Styrelsen sørger for, at de pensioner og ydelser, der tildeles i henhold til national lovgivning og internationale aftaler, bliver udbetalt til tiden. Et udvalg under styrelsen foretager lægeundersøgelser i forbindelse med sager om varig uarbejdsdygtighed. De regionale pensionskontorer, der er underlagt den sociale sikringsstyrelse, behandler ansøgninger om de ovenfor nævnte ydelser og sørger for, at de udbetales via banker og postkontorer. Arbejdsløshedskassen er ansvarlig for ordningen for arbejdsløshedsforsikring, der har til formål at udbetale arbejdsløshedsydelser (töötuskindlustushüvitis), ydelser ved kollektiv afskedigelse og ydelser ved arbejdsgiverens insolvens. Fra den 1. maj 2009 administrerer den også ordningen for arbejdsløshedsunderstøttelse (töötutoetus), mens de regionale arbejdsformidlingskontorer, der hører under arbejdsløshedskassen, behandler ansøgninger og tildeler og udbetaler understøttelse. Sygekassen er ansvarlig for sygesikringsordningen, der omfatter sundhedsydelser, medicintilskud og kontantydelser (ved sygdom, barsel og pleje). Kassen indgår årlige aftaler med leverandører af sundhedsydelser og dækker deres udgifter til lægebehandling af forsikrede som led i disse aftaler. Kassen udbetaler også syge-, barsels- og plejeydelser direkte til de forsikrede. Sundhedsstyrelsen (Terviseamet), lægemiddelstyrelsen (Ravimiamet) og arbejdstilsynet (Tööinspektsioon) hører ligeledes under socialministeriet. Den sociale bistand og de sociale ydelser leveres af de lokale myndigheder. Juli

5 Finansiering Sygeforsikringen og pensionsforsikringen finansieres af bidrag, dvs. af den socialskat (33 %), som arbejdsgiveren skal betale. Arbejdsløshedsforsikringen finansieres af et bidrag på 4,2 % af lønnen, som arbejdsgiverne og arbejdstagerne betaler. De sociale bidrag (socialskatten og bidragene til arbejdsløshedsforsikringen) opkræves af skattevæsenet (Maksuamet). De ydelser, der tildeles ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, finansieres over socialskatten (bidrag fra arbejdsgiverne, selvstændige erhvervsdrivende og staten), statsbudgettet og arbejdsgivernes ansvarsforsikring. Den supplerende pensionsordning, der er en obligatorisk bidragsfinansieret ordning, forvaltes af de enkelte pensionskasser under finansministeriets (Rahandusministeerium)tilsyn. Den bidragsfinansierede pension bygger på forudgående finansiering personer, der er i arbejde, betaler 2 % af deres bruttoløn til pensionskassen. Hertil lægger staten 4 % af den eksisterende socialskat (33 %, se ovenfor) og beholder 29 %. Den bidragsfinansierede tillægspension (tredje søjle) er en frivillig ordning, som alle kan deltage i. Medlemmerne er berettiget til ydelser, efter at de er fyldt 55 år, eller hvis de bliver varigt og totalt invalide og ude af stand til at arbejde. Juli

6 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende samt visse persongrupper, som staten betaler socialskatten for, er dækket af denne ordning. Følgende personkategorier har lige ret til sygehjælp uden at skulle betale socialskat: børn under 19 år unge under 24 år, der studerer på fuld tid modtagere af en statslig pension gravide kvinder fra det tidspunkt, hvor lægen fastslår, at de er gravide ægtefæller, der forsørges af forsikrede, som har under fem år til pensionsalderen. Der er generelt ingen karenstid, men lønmodtagere skal have en ansættelseskontrakt, der strækker sig over mere end en måned. Selvstændige erhvervsdrivende skal have været tilmeldt sygeforsikringsfonden i tre måneder. Hvad dækker ordningen? Omfanget af ydelser efter denne ordning afhænger af, hvor belastet sygeforsikringsbudgettet er. Listen omfatter bl.a.: konsultationer (herunder hjemmebesøg) hos alment praktiserende læger og speciallæger analyser forebyggende sundhedsvurdering undersøgelser og behandling på ambulatorier og sygehuse sygehusbehandling (bl.a. sygepleje og medicin) pleje under graviditeten samt fødsel og pleje efter fødslen. Sygeforsikringsordningen dækker ligeledes lægeordineret medicin, som forsikringstagerne får til nedsat pris. Apotekerne får refunderet forskellen af sygeforsikringsfonden. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Estland har et offentligt sygesikringssystem, der dækker ydelser som lægehjælp, og hvor forsikringstageren har ret til at vælge sin praktiserende læge. Patienterne bidrager til udgifterne ved at betale for ekstern konsultation og daglige indlæggelsesudgifter i forbindelse med hospitalsbehandling. Læger har ret til at få dækket udgifter i forbindelse med hjemmebesøg og eksterne speciallægekonsultationer, men kan dog højst forlange 3,20 EUR. Sygehusene kan forlange indlæggelsesudgifter betalt, dog højst 1,60 EUR om dagen i en periode på højst ti dage. Juli

7 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Du har ret til sygedagpenge (uden karenstid) i tilfælde af midlertidig uarbejdsdygtighed, hvis du ikke modtager socialskattepligtig løn på det tidspunkt, hvor du bliver syg. Hvad dækker ordningen? Sygedagpengene udgør 70 % af lønnen ved indlæggelse, ambulant behandling eller karantæne og 100 % i tilfælde af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Referencelønnen til beregning af dagpengene er forsikringstagerens gennemsnitlige (socialskattepligtige) dagløn. For selvstændige erhvervsdrivende er referencelønnen den løn, forsikringstageren har betalt socialskat af i de foregående kalenderår. Der er ikke noget loft, hverken over sygedagpengebeløbet eller over den løn/det vederlag, der indgår i beregningen af dagpengene. Sygedagpengene udbetales fra kalenderdagen efter den dag, hvor den oprindelige lægeerklæring om sygeorlov blev udstedt. Der er altså en karenstid på fire dage. Den forsikrede modtager sygedagpenge fra den fjerde dag, efter at den pågældende er blevet fritaget fra sit arbejde. Fra den fjerde til den ottende sygedag udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge svarende til 70 % af den ansattes gennemsnitlige løn. Herefter udbetales sygedagpengene af sygekassen. Normalt udbetales sygedagpengene indtil afslutningen af den sygeorlov, der er anført på lægeerklæringen, dog højst i 182 kalenderdage pr. sygeorlov. I tilfælde af tuberkulose kan der udbetales sygedagpenge i højst 240 på hinanden følgende kalenderdage. Såfremt den forsikrede af helbredsgrunde midlertidigt overføres til anden beskæftigelse, svarer sygedagpengene til forskellen mellem den tidligere og den nuværende løn, og de udbetales i højst 60 dage. Forsikringstagere, der passer et familiemedlem under sygdom, har ret til en plejeydelse i højst 14 dage. Der skal betales indkomstskat af syge- og plejedagpenge. Uarbejdsdygtigheden vurderes af et lægeligt udvalg og udtrykkes i intervaller på 10 % (10, 20 og 30 % osv. indtil 100 %). Vurderingsproceduren er den samme, uanset om der er tale om handicap eller uarbejdsdygtighed. Dog er der forskellige kriterier for fastlæggelsen af uarbejdsdygtigheds- og handicapgraden. Der findes særlige tillæg til dækning af udgifter til pleje af syge børn (nærmere beskrevet i MISSOC-tabellerne). Der ydes ikke begravelseshjælp. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Du skal sende din ansøgning til sygekassen. Den vedlægges en erklæring fra den behandlende læge. Du har ret til sygedagpenge, hvis du bliver syg, kommer til skade, Juli

8 skal i karantæne eller midlertidigt overføres til andet arbejde på grund af din helbredstilstand. Dagpengene overføres til forsikringstagerens konto. Juli

9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Der udbetales barselsdagpenge, hvis forsikringstageren er midlertidigt uarbejdsdygtig på grund af graviditet eller fødsel. Dagpengene udbetales uden karensdag fra graviditetsattestens udstedelsesdato. Hvad dækker ordningen? Barselsdagpengene udgør 100 % af indtægtsgrundlaget. Dagpengene udbetales i højst 140 dage i perioden før og efter fødslen. Alle gravide kvinder, der midlertidigt må skifte arbejde på grund af graviditeten, får udbetalt forskellen mellem den nye og den tidligere løn indtil barselsorlovens start. Der skal betales indkomstskat af barselsdagpengene. Det er gratis at modtage fødsels- og sygehjælp. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Du skal sende din ansøgning til sygekassen. Juli

10 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invaliditetsrisikoen dækkes af to pensionstyper: invalidepension og den statslige invalidepension. Ret til invalidepension i Estland har personer, der fra det fyldte 16. år og indtil pensionsalderen bor i Estland, er ramt af varig uarbejdsdygtighed på mindst 40 %, og som på datoen for pensionsbevillingen har arbejdet det antal år, der giver ret til pension, og som er på mindst 1 år fra 25 til 26 år. Denne periode stiger med et år hvert tredje år op til 14 år, når personen fylder 60 år. Personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat med mindst 40 %, men ikke har arbejdet det antal år, der kræves for at være berettiget til pension, har ret til en statslig invalidepension på betingelse af, at de har boet i Estland i mindst et år, før de søger om pension, og ikke modtager pension fra en anden stat. Fuldstændig uarbejdsdygtighed (100 %) defineres som den situation, hvor en person er ude af stand til at forsørge sig selv på grund af et omfattende funktionshandicap, der skyldes en sygdom eller skade. Delvis uarbejdsdygtighed (10-90 %) defineres som den situation, hvor en person er i stand til at arbejde og forsørge sig selv, men på grund af et omfattende funktionshandicap, der skyldes en skade eller sygdom, ikke kan udføre et arbejde svarende til sine kvalifikationer i den almindelige arbejdstid, der gælder i Estland (dvs. 40 timer om ugen). Hvad dækker ordningen? Som grundlag for beregning af invalidepensionen vælges det højeste af følgende to beløb: alderspensionen beregnet på grundlag af personens faktiske pensionsgivende beskæftigelse og pensionsforsikringskoefficienten (dvs. beløbet for en almindelig alderspension) alderspensionen for en person, der har haft pensionsgivende beskæftigelse i 30 år. Invalidepensionen fastsættes ud fra det procentvise tab af erhvervsevnen, der lægges til grund ved beretningen, men er aldrig lavere end den statslige pension (rahvapensioni määr). Den statslige pension er fastsat til 134,10 EUR) om måneden. Den statslige invalidepension udgør den procentdel af den nationale invalidepension, der svarer til erhvervsevnetabet. Både invalidepensionen og den statslige invalidepension udbetales, så længe uarbejdsdygtigheden varer. Uarbejdsdygtigheden kan fastlægges for perioder på seks måneder, et år, to år, tre år, fem år eller indtil pensionsalderen, dog højst fem år. Personer, der får udbetalt invalidepension, når de når pensionsalderen, overgår til alderspensionsordningen. Modtagere af den statslige invalidepension, der når pensionsalderen, overføres til den nationale aldersbetingede pensionsordning. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Du skal sende din ansøgning til den sociale sikringsstyrelses regionale pensionskontor. Juli

11 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Alderspensionsordningen er opbygget omkring tre søjler: statens pensionsforsikringsordning (første søjle) den obligatoriske bidragsfinansierede pensionsordning (anden søjle indført i juli 2002) frivillige pensioner i henhold til en privat ordning (tredje søjle). Første søjle Statens pensionsforsikringsordning har to niveauer: en optjeningsbetinget alderspension og en statslig grundpension. Berettigede til alderspension er forsikringstagere, der har haft mindst 15 pensionsgivende beskæftigelsesår i Estland. Pensionsalderen er fastsat til 63 år for mænd og 61,5 år for kvinder. Pensionsalderen vil inden 2016 blive den samme, for begge køn, nemlig 63 år, gennem en gradvis forhøjelse af kvinders pensionsalder. Den statslige grundpension udbetales til alle borgere, der er fyldt 63 år og har boet i Estland i mindst fem år, før de ansøger om pension, men som ikke har tilbagelagt 15 pensionsgivende beskæftigelsesår i Estland. Ansøgeren skal have boet mindst fem år i Estland umiddelbart før ansøgningen om pension. Det er kun pensionerne under den første søjle, der beskrives nærmere i det følgende. Anden søjle Personer, der er født efter 1983, har pligt til at bidrage til pensionsordningen under den anden søjle. For alle øvrige arbejdstagere er det frivilligt at bidrage til denne ordning. Tredje søjle Man kan deltage i de frivillige tillægspensionsordninger under tredje søjle på to måder: gennem pensionsforsikringspolicer, der tilbydes af godkendte private livsforsikringsselskaber, og gennem pensionsfondsenheder, der forvaltes af private fondsforvaltere. Hvad dækker ordningen? Alderspensionen består af tre kumulative elementer: et solidaritetselement i form af et fast grundbeløb (på nuværende tidspunkt (114,65 EUR) et anciennitetsbetinget element, der gælder for beskæftigelsesperioder indtil den 31. december 1998 et pensionsforsikringselement, der gælder for beskæftigelsesperioder efter den 1. januar Juli

12 Når pensionen beregnes er rettigheder, der er erhvervet før 1. januar 1999, baseret på tidsperioder, mens de nye pensionsrettigheder efter 1. januar 1999 erhverves på grundlag af den indbetalte socialskat. Personer, der ikke har arbejdet i det krævede antal år, men som er fyldt 63 år, og som har boet i Estland i mindst fem år, før de søger om pension, har ret til den statslige pension, der i 2012 er på 134,15. Pensioner under udbetaling samt de tre værdier, der afgør deres størrelse, indeksreguleres årligt efter et indeks baseret på forhøjelse af forbrugerprisindekset og på forhøjelse af socialskatteindtægterne (henholdsvis 20 % og 80 %). Ifølge skattelovgivningen i Estland skal der betales skat af den del af den månedlige pension, som overstiger 192 EUR. I skatten tages der ikke hensyn til måneder, hvor der er foretaget en udbetaling med tilbagevirkende kraft, men til det faktiske beløb, der er udbetalt for den givne måned. I 2012 er tærsklen for skattefrie indtægter for alle 144 EUR. Det er muligt at gå på pension, før man når den almindelige pensionsalder, eller at udskyde pensionen. Beløbet reduceres eller forhøjes i så fald aktuarisk. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Du skal sende din ansøgning til den sociale sikringsstyrelses regionale pensionskontor. Ydelserne overføres til modtagerens personlige bankkonto. Juli

13 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Som ved alders- og invalidepension er der to pensionstyper, som dækker efterladterisikoen: efterladtepension og de statslige efterladtepensioner. Berettigede til efterladtepension er familiemedlemmer, som en afdød forsikringstager forsørgede, forudsat at den pågældende på tidspunktet for sin død har arbejdet det antal år, der giver ret til invalide- eller alderspension. Hvis forsørgeren ikke opfylder denne betingelse, har de efterlevende ret til en statslig efterladtepension på betingelse af, at afdøde havde boet i Estland i mindst ét år før sin død. Efterladtepension og de nationale pensioner udbetales ikke til erhvervsaktive personer, medmindre der er tale om børn under 18 år og studerende under 24 år, der er under uddannelse på fuld tid. Hvad dækker ordningen? Afdødes ægtefælle, børn (og i visse tilfælde andre slægtninge såsom slægtninge eller forældre) er berettiget til ydelser, hvis bidragskravet er opfyldt. Metoden til beregning af efterladtepension ligner den, der bruges til at beregne invalidepensionen. Man bruger det højeste af følgende to tal: alderspensionen beregnet på grundlag af personens faktiske pensionsgivende beskæftigelse og pensionsforsikringskoefficienten (dvs. beløbet for en almindelig alderspension) alderspensionen for en person, der har haft pensionsgivende beskæftigelse i 30 år. Den faktiske efterladtepension udgør: 100 % af den teoretiske pension ved tre forsørgede personer eller derover 80 % af den teoretiske pension ved to forsørgede personer 50 % af den teoretiske pension ved en forsørget person. Den statslige efterladtepension beregnes efter samme procentsatser, men de anvendes på de statslige pensionsbeløb. Begravelseshjælp Formålet med begravelseshjælpen er at hjælpe den, der tager sig af begravelsen, med at dække udgifterne hertil. Begravelseshjælpen gives kun til en lokal myndighed, som har sørget for begravelsen for en afdød, der ikke var identificeret eller var uden slægtninge. Begravelseshjælpens størrelse fastsættes af Riigikogu for hvert finansår. I 2012 er begravelseshjælpen fastsat til 191,74 EUR. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Du skal sende din ansøgning til den sociale sikringsstyrelses regionale pensionskontor. Juli

14 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? I Estland udgør den sociale beskyttelse i tilfælde af arbejdsulykke eller erhvervssygdom ikke en separat ordning. Udgifterne til den nødvendige sygehjælp dækkes af sygeforsikringsordning, hvorfra der også udbetales sygedagpenge). Kortvarige ydelser afholdes under sygeforsikringen og langvarige ydelser under pensionsforsikringen). De risici, der dækkes, er arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Denne ordning finansieres af socialskatten (bidrag fra arbejdsgivere, selvstændige erhvervsdrivende og staten). Hvad dækker ordningen? I tilfælde af arbejdsulykker og erhvervssygdomme udbetales der dagpenge svarende til 100 % af indtægtsgrundlaget. Dagpengene er således højere end i de øvrige tilfælde (hvor de udgør 80 % afhængigt af behandlingen). Sygeforsikringsfonden kan imidlertid inddrive forskellen hos den ansvarlige arbejdsgiver. Bortset fra den forskel gælder der de samme regler som for de øvrige kontantydelser ved sygdom. I tilfælde af varig uarbejdsdygtighed efter arbejdsulykke eller erhvervssygdom bevilges der en uarbejdsdygtighedspension, som udbetales i henhold til den statslige pensionsforsikring. Den eneste forskel i forhold til de generelle regler for uarbejdsdygtighedspensioner er, at der ikke er nogen karensperiode. Hvis arbejdstageren dør, skal arbejdsgiveren betale begravelsesudgifterne. Arbejdsgiveren kan også pålægges at afholde udgifter til tillægsydelser som medicin og hjælpemidler og at betale relevante rejseudgifter. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Du skal aflevere ansøgningen til din arbejdsgiver. Juli

15 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Børnetilskud Borgere i Estland har alle ret til familieydelser. Der gælder særlige betingelser, bl.a. vedrørende alder, for visse ydelser (se "Hvad dækker ordningen" nedenfor). Forældreydelser Hvis en af forældrene eller en værge er på forældreorlov, kan der tildeles forældreorlovsydelse. Forældre, der passer børn i førskolealderen, modtager børnepasningstilskud. Tilskuddet er ikke indtægtsafhængigt og gives til: personer på forældreorlov, indtil barnet fylder tre år forældre, der passer børn fra tre til otte år, når der også er et barn på under tre år i familien forældre, der passer tre eller flere børn på under otte år. Der udbetales ikke børnepasningstilskud samtidig med barselsydelse eller forældreydelse for samme barn. Tilskuddet til en familie med syv børn består af en månedlig ydelse, der betales til den forælder, værge eller person, der passer mindst syv børn, som får børnetilskud. Handicappede børn giver ret til et månedligt tilskud. Hvad dækker ordningen? Børneydelser Børneydelsesordningen omfatter følgende ydelser: børnetilskud børnetilskud til eneforsørgere børnetilskud til værnepligtige tilskud til børn i familiepleje fødselsydelse adoptionsydelse etableringsydelse tilskud til forældre med syv børn og derover. Børnetilskud Der udbetales børnetilskud hver måned. Tilskuddene er ikke trangsbestemte. De beregnes på grundlag af børnetilskudssatsen (9,59 EUR) og finansieres af statsbudgettet. Juli

16 Alle børn har ret til denne ydelse fra fødslen til det fyldte 16. år. Børn, der er indskrevet i grundskole, gymnasium eller på en erhvervsuddannelsesinstitution, der fungerer som grundskolen, og er under uddannelse på fuld tid, eller som af lægelige grunde er under en anden type uddannelse, har ret til børnetilskud, til de fylder 19 år. På det tidspunkt bliver tilskuddet udbetalt indtil skoleårets udgang. Børnetilskud til værnepligtige Børnetilskuddet til værnepligtige udbetales for hvert af den værnepligtiges børn. så længe militærtjenesten varer, med fem gange børnetilskudssatsen pr. barn, Tilskud til børn i familiepleje Det månedlige tilskud til anbringelse i en plejefamilie er på ti gange børnetilskudssatsen. Denne ydelse betales, indtil barnet fylder 16 år eller 19 år, hvis barnet er under uddannelse på fuld tid. Tilskud til eneforsørgere Børn, der ikke har en far anført på fødselsattesten, har ret til et børnetilskud til enlige forældre, som udbetales hver måned med det dobbelte af børnetilskudssatsen. Fødsels- og adoptionsydelse Der udbetales en fødselsydelse på 320 EUR for hver fødsel, hvis barnet er levende. Der udbetales en adoptionsydelse på 320 EUR én gang for hvert adoptivbarn. Etableringsydelse Alle, der ikke bliver forsørget af deres forældre og er vokset op på en socialbistandsinstitution eller en institution for børn med særlige pædagogiske behov, har ret til et etableringstilskud, når de skal etablere sig alene i en ny bolig. Dette tilskud er på 40 gange børnetilskudssatsen. Barselsdagpenge Forældreorlovsydelsen sikrer en indtægt, der svarer til ydelsen for personer uden indkomst (100 % af indtægtsgrundlaget). Forældreydelsen bevilges fra dagen efter udløbet af barselsdagpengene og i op til 435 dage efter bevilling af barselsydelsen. Børnepasningsydelse Dette tilskuds størrelse afhænger af antallet af børn i familien og børnenes alder. For hvert barn under tre år beløber tilskuddet sig til 38,35 EUR. Der findes også et supplerende børnepasningstilskud på 6,40 EUR om måneden, som udbetales til enhver forælder, der passer børn på under et år. Hvis familien ud over barnet eller børnene under tre år også har børn mellem tre og otte år (eller som har afsluttet første skoleår), får den 19,18 EUR for hvert barn i den alder. Børnepasningstilskuddet udbetales ud over det almindelige tilskud, uanset om forælderen har beskæftigelse eller ej. Juli

17 Tilskud til familier med syv børn og derover Denne ydelse kompenserer indtægtstabet for en forælder, som ikke har mulighed for at arbejde på fuld tid. Den pågældende er således i fremtiden garanteret sygeforsikring samt pensionsforsikring og højere alderspension. I 2012 var ydelsen 2,2 gange satsen for børnepasningstilskud, dvs. 168,74 EUR. Tilskud til handicappede børn Tilskuddet til børn, der har et moderat handicap, er på 270 % af socialydelsessatsen, mens det for alvorligt eller svært handicappede børn udgør 315 % af denne sats. Satsen for den sociale ydelse, som er på 25,57 EUR, fastsættes af parlamentet ved afstemningen om statens budget. Hvordan får du adgang til familieydelser? Du skal sende din ansøgning til den sociale sikringsstyrelse. Ansøgninger om familieydelser kan også indgives elektronisk gennem borgerportalen. Juli

18 Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Der er to niveauer i den sociale beskyttelse mod risikoen for arbejdsløshed: arbejdsløshedsunderstøttelse, der gives i forhold til lønnen og finansieres af bidrag til en obligatorisk forsikringsordning fast statslig arbejdsløshedshjælp, der finansieres over statens almindelige budget. Man skal være tilmeldt arbejdsformidlingen for at have ret til arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsløshedshjælp. Arbejdsløshedsforsikringen Arbejdsløshedsunderstøttelsen dækker alle arbejdstagere. Følgende personer er ikke omfattet: selvstændige erhvervsdrivende, bestyrelsesmedlemmer, tilsynsmyndigheder for juridiske personer og visse typer af tjenestemænd i forfatningsmæssige institutioner. For at have ret til arbejdsløshedsunderstøttelse skal man have indbetalt bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i mindst 12 måneder i løbet af de foregående 36 måneder. Ansøgeren skal for at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse (töötuskindlustushüvitis): være ufrivilligt arbejdsløs være uden beskæftigelse være arbejdsdygtig og i stand til at overtage rimeligt arbejde stå til rådighed for fuldtidsarbejde være fyldt 16 år og ikke på pension (gælder ikke for førtidspensionister) have meldt sig arbejdsløs hos arbejdsmarkedsudvalget være aktivt arbejdssøgende. Den statslige arbejdsløshedshjælp Statens arbejdsløshedshjælp er trangsbestemt og bevilges kun til arbejdsløse, hvis indtægt er lavere end arbejdsløshedsunderstøttelsen. Ansøgeren skal opfylde de ovenfor nævnte betingelser for at opnå arbejdsløshedshjælp (töötutoetus) med den ene forskel, at den pågældende godt kan være frivilligt arbejdsløs. Ansøgeren skal desuden være bosat i Estland samt opfylde kravene og deltage i aktiviteterne i den aftalte personlige jobsøgningsplan. Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsforsikringen Arbejdsløshedsunderstøttelsen udgør 50 % af den forsikredes tidligere løn (op til højst tre gange den nationale gennemsnitsløn) i de første 100 ledighedsdage og herefter 40 % af indtægtsgrundlaget. Juli

19 Der udbetales understøttelse i 6-12 måneder afhængigt af, hvor længe ansøgeren har været forsikret. Understøttelsen udbetales efter en karensperiode på syv dage, dvs. fra den ottende dag efter ansøgningen herom. Arbejdsløshedsforsikringen omfatter også godtgørelser (ubetalt løn, ferie med løn og afskedigelsesydelse), der skal udbetales til arbejdstagerne i tilfælde af kollektiv afskedigelse eller insolvens. Ydelserne finansieres udelukkende af arbejdsgiverbidrag. De er skattepligtige. Den statslige arbejdsløshedshjælp Statens arbejdsløshedshjælp beregnes på grundlag af dagpengene ved arbejdsløshed, der er på 2,11 EUR. Der er en karensperiode på syv dage, og hjælpen udbetales fra den ottende dag efter registreringen som arbejdsløs. For visse kategorier af arbejdsløse, som nyuddannede kandidater eller personer, der er blevet afskediget, fordi deres arbejdsgiver har mistet tilliden til dem, forlænges denne frist til 60 dage. Arbejdsløshedshjælpen udbetales i højst 270 dage. Perioden kan forlænges, såfremt der er under 180 dage til pensionsalderen. Der udbetales omskolingsydelse, hvis modtageren følger et omskolingskursus. Denne ydelse beregnes på baggrund af en dagssats på 3,84 EUR og udbetales pr. omskolingsdag. Statens arbejdsløshedshjælp og omskolingsydelsen er ikke skattepligtige. Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Du skal sende din ansøgning til arbejdsløshedskassen. Både arbejdsløshedsunderstøttelsen og arbejdsløshedshjælpen overføres til forsikringstagerens personlige bankkonto. Juli

20 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Underholdsydelse Alle borgere, hvis indkomst og formue ligger under et vist niveau, har ret til underholdsydelse. Der stilles ingen nationalitets- eller aldersmæssige krav. Det vigtigste formål med ordningen er at sikre, at familier og enlige stadig har de midler, der er nødvendige for at sikre et eksistensminimum, efter at de har betalt deres boligudgifter (inden for de rammer, der er fastsat). Parlamentet fastlægger dette eksistensminimum hvert år. Ydelser til handicappede De sociale ydelser til handicappede sigter mod at hjælpe dem til et uafhængigt liv og skal fremme lige muligheder og social integration ved delvist at kompensere for de ekstra udgifter, handicappet skaber. Disse ydelser bevilges normalt til personer med et moderat, alvorligt eller svært handicap, som giver anledning til ekstra udgifter. Arbejdsløshedshjælp Se arbejdsløshed. Hvad dækker ordningen? Underholdsydelse Underholdsydelsen fastsættes ud fra de minimumsudgifter til forbrug af mad, tøj, sko og andre varer og tjenester, der er nødvendige for at opfylde de basale behov. Den månedlige underholdsydelse udgør: 76,70 EUR for en enlig eller for den første person i husstanden 61,36 EUR for hvert yderligere medlem af husstanden (herunder børn). Modtagere af underholdsydelse har krav på en supplerende social ydelse (Täiendav sotsiaaltoetus) på 15 EUR ud over underholdsydelsen, hvis de øvrige medlemmer af familien er mindreårige (under 18 år). Der er ingen grænse for, hvor længe man kan modtage ydelser. Ydelserne tilkendes for en måned ad gangen. Juli

21 Ydelser til handicappede Der findes syv forskellige ydelser (tilskud til handikappede børn, tilskud til handicappede voksne, tilskud til personlig hjælper, tilskud til handicappede forældre, uddannelsestilskud, rehabiliteringsydelse og tilskud til efter- og videreuddannelse). som er udformet til at hjælpe handicappede til at klare omkostningerne i forbindelse med revalidering, behov for særlig uddannelse eller hjælp, erhvervsuddannelse og arbejde, personlig bistand eller udstyr, transport, kommunikation eller andre offentlige serviceydelser. Tilskud til handicappet voksen udbetales hver måned for delvist at kompensere for de ekstra udgifter i forbindelse med handicappet og de aktiviteter, der er foreskrevet i den individuelle revalideringsplan, med undtagelse af aktiviteter, der finansieres af andre offentlige ressourcer. De berettigede formodes således at bruge ydelserne på revalideringstjenester og andre aktiviteter, der har til formål at forbedre deres funktionskapacitet, men der er ingen sanktioner, hvis de ikke gør det. Ved udarbejdelsen af en ny revalideringsplan og genvurderingen af handicapgraden (hvert halve år, hvert år eller hvert tredje år) vurderer man, i hvilken grad målene i den tidligere revalideringsplan er blevet nået, og hvilke fremskridt der er sket. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Underholdsydelse Ansøgningen indgives senest den 20. i hver måned til de lokale myndigheder på det sted, hvor du har fast adresse. Du skal oplyse navne og identitetsnumre eller fødselsdatoer for de personer, der søges om underholdsydelse for. Ansøgningen vedlægges dokumentation for: retten til at anvende boligen indtægter, der er modtaget i den foregående måned, efter fradrag af indkomstskat (inkl. støtte til enlige eller familiemedlemmer) faste boligudgifter, der skal betales i den pågældende måned. Hvis der er tvivl om, hvorvidt dokumentationen for indtægterne og bopælsoplysningerne er korrekte, skal dokumenterne og oplysningerne kontrolleres af de regionale told- og skattemyndigheder (Maksu ja Tolliamet) eller af personregisterføreren. De lokale embedsmænd har ret til at afvise ansøgninger om underholdsydelse baseret på formuekontrol og kan i den forbindelse anmode den pågældende person eller andre parter om supplerende oplysninger (bl.a. hvis de har grund til at tro, at ansøgeren har afgivet forkerte oplysninger). Ydelser til handicappede Vurderingen af handicapgraden og de ekstra udgifter foretages af sagkyndige lægeudvalg, men kriterier og procedure er meget forskellige fra dem, der følges ved fastlæggelsen af uarbejdsdygtighed. Det sagkyndige lægeudvalg tager også hensyn til den forbedring i personens funktionskapacitet, der kan ske gennem revalidering. Juli

22 Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Langtidspleje tilbydes i form af sociale naturalydelser og organiseres på regionalt plan. Alle borgere over 18 år, der vurderes at have behov for pleje, har ret til langtidspleje. Der er ingen karenstid, men plejen er indkomstbestemt, og den pågældendes funktionsevne skal vurderes af læger, sygeplejersker eller sagsbehandlere. Tilskud til personlig hjælper Der ydes tilskud til en person, som hjælper personer, der har et konstateret handicap, med at klare hverdagen (betale regninger, sørge for transport til lægen eller til banken, når der er behov for det), og yder pleje i hjemmet (personlig hjælp til at spise, klæde sig på og af og vaske sig samt hjælp til at gøre rent, lave mad og købe ind). Hvad dækker ordningen? Langtidspleje hører både under sundhedsvæsenet og det sociale system. Sundhedsvæsenet er ansvarligt for sygepleje, visitation på ældreområdet og pleje i hjemmet. Det sociale system er ansvarligt for langtidspleje på sociale institutioner og dagcentre (dagtilbud), pleje i hjemmet og hjemmehjælp samt andre sociale ydelser. Personer, der er tilstrækkeligt plejekrævende, har ret til pleje i hjemmet eller på dagcentre. Familiemedlemmer skal også være med til at finansiere de pågældende langtidsplejeydelser, men hvis de ikke har tilstrækkelige midler, gør kommunen det for dem. Tilskud til personlig hjælper I nogle kommuner udbetales dette tilskud til den handicappede. Betingelserne fastsættes af kommunerne og kan derfor variere. Den vigtigste betingelse er, at hjælperen eller det familiemedlem, der plejer den handicappede, er udpeget af kommunen. Tilskuddet varierer fra kommune til kommunue. Hvordan får du adgang til langtidspleje? Du skal sende din ansøgning om støtte til den relevante lokale myndighed. Plejebehovet vurderes af en sagsbehandler, og behovet for sygepleje vurderes af en læge. Staten har udviklet et redskab, som de kommunale sagsbehandlere anvender ved vurdering af plejebehovet. Juli

23 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Nærmere oplysninger om de betingelser, der skal opfyldes, og individuelle socialsikringsydelser i Sverige kan fås ved henvendelse til de offentlige myndigheder, der forvalter ordningen for social beskyttelse. Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du finde kontaktoplysninger i Europa-Kommissionens fortegnelse over institutioner, der findes på: Oplysning om, hvilken betydning forsikringsperioder, der er tilbagelagt i to eller flere medlemsstater, har på ydelserne, fås ved henvendelse til: Socialministeriet: Sotsiaalministeerium Gonsiori Tallinn Tlf.: Fax: info@sm.ee Den sociale sikringsstyrelse: Sotsiaalkindlustusamet Lembitu Tallinn Informationslinje: Opkald fra udlandet: Fax: ska@ensib.ee Den estiske sygeforsikringsfond: Eesti Haigekassa Lembitu Tallinn Informationslinje: Opkald fra udlandet: Fax: info@haigekassa.ee Estonian Unemployment Insurance Fund: Eesti Töötukassa Lasnamäe Tallinn Informationslinje: Opkald fra udlandet: Skype: tootukassa Juli

24 Finansministeriet: Rahandusministeerium Suur-Ameerika Tallinn Opkald fra Estland: Fax: info@fin.ee Juli