Grafisk produktion og workflow Plakater for Fakta Dette er en generel beskrivelse af de arbejdsmetoder og processer jeg gennemgår i produktionen af plakater til discountkæden Fakta. Min læreplads er hos Republica, hvor jeg sidder i Faktateamet. Hver uge skal der produceres ca. 4-10 plakater. Nogle af dem er Coopplakater som gælder i Coops butikskæder. Resten er plakater med tilbud som kun gælder i butikskæden Fakta. Alle plakaterne tager udgangspunkt i ugens tilbudsavis og kommer ud og stå i a-skilte foran butikkerne. Der er et bestemt grafisk koncept som går igennem og skal følges i alle plakater. Faktalogo i bunden af plakaten, ugenummer i venstre hjørne i bunden. Skrifttyperne i prisgokken og i vareteksten tilsvarer dem i tilbudsavisen.
Arbejdsproces Jeg starter med at læse briefet fra kunden. Derefter finder jeg varen i den aktuelle avis og så begynder jeg på at lave skitser. Skitserne indeholder ikke så mange detaljer, men giver mig en god forestilling om hvordan designet skal være inden jeg begynder med opsætning i InDesign. Jeg afprøver flere idéer, farver og baggrunde og holder mig ikke kun til en idé. Når jeg har bestemt mig for et design tager jeg kontakt til AD eren på den aktuelle uges faktaavis. Jeg får feedback. Måske skal billederne være større, placeres på en anden måde eller prisgokken skal have en anden farve. Jeg tager AD erens feedback med mig tilbage til bordet og tilpasser plakaterne. Når AD eren har godkendt tager jeg alle plakaterne ned til projektlederen som retter korrektur. Efter projektlederens godkendelse lægger jeg dem op på WebProof som er et system Republica og deres kunder bruger til at modtage korrektur fra kunden. Efter de sidste korrekturrettelser og endelig godkendelse fra kunden laves der trykfiler.
Arbejdsmetoder Har jeg brug for at ændre farven på en baggrund gør jeg det i Photoshop. For at arbejde nondestructive og ikke beskadige originalbilledet bruger jeg et adjustment layer. På den måde kan jeg altid gå tilbage til photoshopfilen og bestemme en anden farve på baggrunden ved at ændre på Hue/Saturation. I InDesign har jeg oprettet et library som er et bibliotek med de elementer jeg ofte bruger når jeg laver plakater. På den måde kan jeg hurtigt og nemt trække et element ud og behøver ikke at gå tilbage i et gammelt InDesign dokument for at finde et bestemt element eller se hvad skriftstørrelsen er på vareteksten. Ændring af farve med Adjustment Layer - Hue/Saturation Inden jeg laver trykfiler sikrer jeg mig at bruge dæksort til alle større felter og skrifttyper over 20 punkt der skal være sorte, så jeg er helt sikker på at den sorte farve dækker. Hvis man bruger den normale sorte kan man ane at der er noget nedenunder. Forskellen på mængden af cyan, magenta, yellow og keycolor (sort) på de to typer sort kan ses ud fra screendumpet. Den valgte swatch er dæksort og den anden almindelig sort. InDesign library Jeg sørger for at tjekke Preflight for fejl inden jeg laver PDF er til korrektur eller tryk. Eksempelvis for at se om der er nogle links der ikke linker korrekt Den preset (Adobe PDF-forindstilling) der bruges til Farveværdierne for dæksort og alm. sort
eksportering af trykfiler til plakater sørger for automatisk at konvertere alle billeder i RGB til CMYK. Denne konvertering specificeres i eksportindstillingerne under Output> Colour Conversion > Convert to Destination (Preserve numbers). Hvis destinationen er en cmyk profil vil billederne i RGB blive konverteret til CMYK. Preserve Numbers fastholder farveværdierne. Til plakaterne bruges profilen ISO Coated v2 (ECI). Hvilken profil der skal bruges afhænger af papir og trykmetode. ISO Coated v2 ECI bygger på FOGRA39L som tager hensyn til punktbredningen, som fortæller noget om, hvor meget papiret suger af farve.