Dit Blad Nr. 1 2015 Tema: Det gode liv Unikt behandlingstilbud til misbrugere Læs også: Nyt fra kommunen Billede på hele forsiden: En ældre kvinde, som holder om skulderen på en dreng, mens en anden dreng leder efter sten på jorden. De befinder sig alle tre ude i naturen.
Hvad er et godt liv? - Hvordan har du det, spurgte jeg en dag en kollega og forventede ærlig talt et af hendes altid glade og positive svar, men denne gang trak hun på det. Hun kunne ikke helt sætte fingeren på, hvad der var galt. Hun var bare ikke tilfreds med sit liv. Og den følelse kender de fleste af os nok, men heldigvis forsvinder den som regel hurtigt igen, fordi vi i det store og hele oplever, at vi har et godt liv. Til gengæld er det meget forskelligt, hvad vi hver enkelt af forbinder med et godt liv. Denne gang i Dit Blad kan du bl.a. møde René, Rikke og Ane-Marie, som har fundet opskriften på det, der for dem er et godt liv. René og Rikke har fået struktur på hverdagen gennem et nyt job, og Ane-Marie plejer tætte relationer og dyrker en masse aktiviteter, der hver dag bringer hende glæde. God fornøjelse. Susanne H. Knudsen Kolofon: Dit Blad Storemosevej 17-21 9310 Vodskov E-mail: ditblad@aalborg.dk Kontortid Onsdag kl. 10.00-13.00. Udgiver Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune. Redaktion Susanne H. Knudsen, (ansvh. redaktør) E-mail: suhk-aeh@aalborg.dk Karin Gjørtz E-mail: kag-aeh@aalborg.dk Ulla Ringgren Nielsen E-mail:ullaringgrennielsen@yahoo.dk Jørgen Linnemann E-mail: linnerne@gvdnet.dk Knud-Erik Ledet E-mail: kelis@stofanet.dk Ane-Marie Viegh Jørgensen E-mail: anemarievj@gmail.com
Grafisk produktion og tryk NORDJYSKE Medier. Henvendelse om annoncer Per Andersen, Nordjyske Medier Tlf.: 99 35 35 17 Mobil: 27 27 97 59 E-mail: per.andersen@nordjyske.dk Oplag Bladet udkommer hvert kvartal i 36.000 eksemplarer. Bladet udsendes gratis til alders- og førtidspensionister i Aalborg Kommune. Efterlønsmodtagere kan bestille det direkte på telefon: 99 82 92 92. Dit Blad kan også læses på biblioteker samt hos læger og tandlæger. Desuden kan det altid afhentes på kontoret, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov Deadline Deadline til næste nummer er den 22. maj 2015. Næste nummer udkommer ultimo juni.
Indhold Nøglen til det gode liv side 7 Appetit på livet side 11 Et skridt i den rigtige retning side 15 Misbrugere får hjælp til at kvitte alkohol og stoffer side 38 Naturen skal være for alle side 40 Træning før hjemmehjælp side 46 Faste sider: Opskrift side 5 Nyt fra kommunen side 18 Krydsord side 32 Opslagstavlen side 33 Ældrerådets Hjørne side 36 Handicaprådets Hjørne side 38 Aktivitetscentre side 41
Opskrift Asparges i forårshumør Du skal bruge: 1 bundt grønne asparges 1 pk. røget skinke (serrano) eller bacon 6-7 små tomater 1 skalotteløg 1/2 citron 1 pk. babysalat eller anden grøn salat 1 rød peber 1 æg pr. person 1 brev hollandaisesauce Sådan gør du: Skyl salaten og lad vandet dryppe godt af. Skær tomater i kvarte og hak løget fint. Bland så tomat og løg, pres lidt citronsaft over og drys med salt. Vend det hele. Skær den røde peber i tern. Læg skinken på en bageplade med bagepapir og bag den i ovnen ved 180-200 i ca. 10 minutter til, den bliver sprød (bliver først helt sprød, når den er kølet af). Lav hollandaisesaucen efter anvisninger på pakken og hold den lun. Kog aspargesene i letsaltet vand i et par minutter de må ikke være overkogte. Lad dem dryppe af på et stykke bagepapir. Kog æggene, så de er blødkogte (ca. 5 min. afhængig af størrelsen). Anret: Læg først den grønne salat på en tallerken. Læg tomater og rød peber ovenpå og herefter aspargesene. Slut af med to halve æg og den sprøde skinke. Hæld lidt hollandaise på tallerkenen. Server med brød til. TIP: Drys lidt friskrevet parmesan på toppen. Til: 2-3 personer tid ca. 30 minutter. Annonce for Aalborg Zoo
Annonce for Gades Møbelcenter
Tema: Det gode liv Nøglen til det gode liv Billede af to, der holder hinandens hænder Vi danskere er generelt meget tilfredse med livet, viser flere undersøgelser. Det hænger i høj grad sammen med, at vi lever i et trygt samfund. Men venskaber og arbejde spiller også en afgørende rolle for vores lykkefølelse. Tekst: Susanne H. Knudsen Foto: Colourbox År efter år bliver vi danskere kåret som verdens lykkeligste folk i internationale undersøgelser som fx World Happiness Report. Men hvorfor er vi egentlig lykkeligere end folk i vores nabolande? - Her er det først og fremmest vigtigt med en begrebsafklaring. Lykkebegrebet har nemlig været genstand for megen misforståelse. Når man i undersøgelser måler lykke, handler det ikke om en meget personlig, indre følelse, men om livstilfredshed. I den forbindelse måler man på parametre som tillid, sikkerhed og lighed, og de parametre scorer vi danskere højt på. Det hænger sammen med den danske velfærdsmodel, som er udviklet i efterkrigstidens samfund. Vi har i sammenligning med andre lande på kloden skabt et samfund med stor tryghed, stor lighed og stor sikkerhed. Det har bl.a. betydet, at vi ikke skal gå fra hus og hjem, hvis vi bliver arbejdsløse. Derfor ser vi også voldsomme diskussioner i kølvandet på reformer, der ruller noget af vores velfærd tilbage, forklarer Jan Brødslev Olsen, som er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Sats på ærlige relationer Men selvom de overordnede samfundsmæssige rammer altså har stor betydning for den enkeltes liv, er der også nogle mere personlige områder, som har indflydelse på, om vi har et godt liv. - Sociale relationer er ekstremt vigtige, uanset om det er til familie, venner og naboer eller til medlemmer i en idrætsforening eller lystfiskerklub. Man skal derfor gøre alt, man kan for at have kontakt til andre og satse på tillidsfulde og ærlige relationer, lyder opfordringen fra lykkeforskeren. Derudover peger aktuelle undersøgelser på, at vi danskere er glade for at gå på arbejde hver dag, og det skyldes ikke kun, at vi skal have brød på bordet. Arbejde er tæt forbundet med højere livskvalitet. - Det sociale fællesskab på en arbejdsplads har stor betydning. Samtidig får vi anerkendelse på jobbet om ikke andet så anerkendelsen af, at vi har et arbejde. Da jeg var ung i 80 erne, havde et arbejde slet ikke den samme betydning, men i dag er det med til at skabe vores identitet. Det kan derfor også være svært at stå uden for arbejdsmarkedet. Samtidig har vi set, at det er blevet sværere at få et job, og det betyder, at fysisk og psykisk sårbare er rykket længere ned i jobkøen. Det slår ud på oplevelsen af livskvalitet, siger Jan Brødslev Olsen. Indflydelse på eget liv Måske er det baggrunden for, at flere ældre i dag bliver på arbejdsmarkedet. Ifølge Ældre Sagen er der de seneste 10 år sket en markant stigning i antallet af beskæftigede over 70 år. I 2013 var mere end 40.000 over 70 år i arbejde. Men alle kan faktisk ifølge Jan Brødslev Olsen selv gøre noget for at få en god alderdom. - Det er først og fremmest vigtigt, at man har forberedt sig på pensionen og har fundet nogle aktiviteter, der kan give livsindhold. Vi ser bl.a., at ældre, der laver frivilligt arbejde, oplever højere livstilfredshed. Og samme billede gør sig gældende for andre, der står uden for arbejdsmarkedet som fx førtidspensionister. For selvom det i første omgang kan opleves som en lettelse at få tilkendt en førtidspension, er det ikke nødvendigvis en dans på roser.
- Det hænger igen sammen med, at et arbejde betyder så meget og skaber så megen struktur i ens liv. Mit råd er derfor, at man mobiliserer alle ressourcer og ressourcepersoner, man kan, for at få fat i tøjlerne til ens eget liv igen, når man har fået tilkendt en førtidspension. Det giver nemlig højere livstilfredshed, at man føler, at man har indflydelse på ens eget liv og fylder det ud med meningsfulde aktiviteter, understreger Jan Brødslev Olsen. Unge og ældre er mest tilfredse Generelt tegner der sig samtidig et billede af, at livskvalitet er tæt forbundet med alder. Forskning på området viser nemlig, at en kurve over livstilfredshed er formet som et u og topper i 20 erne og 70 erne. Til gengæld bunder den i 50 erne. - I 20 erne har man alle forhåbninger i behold, mens man omkring 45-50 år er blevet noget slidt i leddene, og samtidig ånder de unge en i nakken. Derudover føler mange i denne aldersgruppe sig pressede, fordi de både skal tage sig af familiens unge og ældre medlemmer. Men livstilfredsheden blomster igen senere i livet, fordi man får sin frihed igen, og samtidig har mange på det tidspunkt samlet lidt på kistebunden, lyder det afslutningsvist fra Jan Brødslev Olsen.
Annoncer for: Frisør Tina Kjær Zimmerlund rengøring Hasseris Fodplejeklinik Mobilfrisør Louise Ø. Pedersen Advokatfirmaet Vingaardhus Din hjemmepleje
Annonce for Humanitas
Tema: Det gode liv Billede af en ældre kvinde og to børn, der går på en sti ude i naturen. Appetit på livet For Ane-Marie Viegh Jørgensen er pensionisttilværelsen ikke et stille otium. Hun har altid levet et aktivt liv, og det har hun tænkt sig at blive ved med. Tekst: Susanne H. Knudsen Foto: Karin Gjørtz Et kig i 68-årige Ane-Marie Viegh Jørgensens kalender kan tage pusten fra de fleste. Her er kun få ledige øjeblikke, men det trives den tidligere politiker og skolelærer med. Glæden og energien stråler ligefrem ud af hende. - Man kan nå det, man vil. Jeg har altid sagt: Hvor der er vilje, er der vej, griner hun. Det betyder dog ikke, at livet har været én lang solskinstur. Alvorlig sygdom i den nærmeste familie og hendes mand Hans død for to år siden har givet hende nogle knubs, men hun har rejst sig igen. Nære relationer betyder alt I dag er det da også livets positive sider, Ane-Marie Viegh Jørgensen fokuserer på, og hun er ikke bange for at indrømme, at livet lige nu er godt. Det takker hun i høj grad de nære relationer for. Efter sin mands død gik hun i sorggruppe hos Kræftens Bekæmpelse, og her mødte hun Leif, der havde mistet sin hustru. - Jeg troede ikke, at to i sorg kunne give hinanden noget, men vi kan give hinanden meget. Vi har begge mistet, så vi ved præcis, hvordan den anden har det. Efter lidt tøven udviklede de to derfor et tæt venskab, og den 1. november flyttede Leif ind i parcelhuset i Gandrup. I omgangskredsen har nogen måske ment, at det var for hurtigt, men ikke de i alt fem børn, som fuldt ud har støttet parret. Og det er vigtigt for Ane-Marie Viegh Jørgensen, da hun har et nært forhold til sine to sønner og ikke mindst sine fire børnebørn. - Det er kvalitetstid, når man er sammen med børnebørnene. Den uforbeholdne kærlighed, de møder en med, kan ikke sammenlignes med noget, smiler hun og kigger over på to af de yngste. Sygdom har holdt dem hjemme fra skole og børnehave i dag, og så er det heldigt, at farmors dør altid står åben. Venskaber plejes Men det er ikke kun de nære familierelationer, Ane-Marie Viegh Jørgensen sørger for at pleje. Tætte venskaber sætter hun også pris på. De ældste går hhv. 40 og 41 år tilbage i tiden og tæller medlemmerne af de to kortklubber, hun mødes med til et slag whist. Samtidig holder hun også stadig kontakten med deltagerne på et madlavningshold, hun startede i 1974. Og så er hun endda også medlem af to litteraturklubber i lokalsamfundet. - Det er rigtigt sundt for mig, for så bliver jeg tvunget til at læse noget, jeg ellers aldrig ville. Jeg kender ikke til at læse en bog og klappe den sammen. Det er nok den gamle dansklærer i mig, griner hun højlydt og fortsætter: - I det hele taget synes jeg, at det er vigtigt at holde sig aktiv og orienteret. Det værste, jeg ved, er at komme i et selskab, hvor man kun kan snakke om mad- og strikkeopskrifter. Vi skal ud over trappestenen. Politik er en hjertesag Og ud over trappestenen er Ane-Marie Viegh Jørgensen selv kommet. Som 14-årig fik hun et VU-medlemskab af sin politisk aktive far, og siden engagerede hun sig i lokalpolitik. - Da jeg gik på lærerseminariet, gjorde jeg oprør og skrev under på, at paritet De Uafhængige skulle have lov til at opstille til folketingsvalget. Det turde jeg ikke fortælle min far og angrede det i mange år, smiler hun hovedrystende. - Derfor meldte jeg mig med det samme ind i Venstre, da jeg som 22-årig flyttede til Gandrup og startede som skolelærer. Mit mål var at præge det lokalsamfund, jeg var en del af.
De næste 44 år blev politik en hjertesag for Ane-Marie Viegh Jørgensen. I 1982 kom hun i kommunalbestyrelsen i det daværende Hals Kommune og var gennem otte år socialudvalgsformand (svarer til rådmand i dag, red.). - Jeg har altid fået at vide, at jeg er nysgerrig. Det benægter jeg ikke. Men det betyder, at politik er det helt rigtige for mig. Samtidig var jeg så heldig at have en mand, som altid har bakket mig op. Han var sælger hele livet, og når han var hjemme, havde han ikke behov for, at der skulle ske en masse, så det gav mig plads til politik. Nye udfordringer i den tredje alder Ane-Marie Viegh Jørgensen formåede derfor også at finde tid til et fuldtidsarbejde som skolelærer. 39 år blev det til på Gandrup Skole. - Jeg elskede mit job. Ligesom en gartner kan jeg godt lide at se noget spire og gro. Og så har jeg altid haft det godt med mine elever. Nogle af dem kommer stadig og ønsker mig glædelig jul. Man kan godt være bestemt som lærer, hvis man også husker at vise, at man holder af eleverne. Alligevel valgte hun i 2008 at gå på pension. Noget, hun længe havde set frem til, da hun regnede med at få oceaner af tid til sig selv. Det fejrede hun og manden med en lang rejse til USA og Canada. - Den med pensionister, der har så travlt, hoppede jeg ikke på. Så jeg havde forberedt mig på pensionen og besluttet, at det var tid til at opfylde en livslang drøm og læse samfundsfag på universitetet. Så langt kom Ane-Marie Viegh Jørgensen dog aldrig, for hverdagen viste sig at være travl nok uden et krævende universitetsstudie. Og samtidig dukkede nye udfordringer op. - Jeg kom i vildelse til at sige ja til at stille op til Ældrerådet og blev valgt direkte ind, lyder det igen efterfulgt af en karakteristisk latter. - Men det er jeg glad for i dag. Det er spændende at komme på den anden side af katederet. Samtidig har Ældrerådet stor indflydelse i Aalborg Kommune. Politikerne lytter virkelig til os. Klagedialoggruppen i Ældre- og Handicapforvaltningen samt Dit Blads redaktion er i den forbindelse blevet Ane-Marie Viegh Jørgensens arbejdsområder, så hun kommer næppe til at kede sig de næste mange år. Og skulle det ske, når hun i en bisætning desuden at bemærke, at hun også er engageret i Hals Rotaryklub, det lokale menighedsråd og en genbrugsbutik i Gandrup. - Min store udfordring er, at jeg synes, at alt er spændende, smiler hun. - Så hvis kærlighed, venskaber og masser af aktiviteter forlænger ens liv, bliver jeg meget gammel. Billede: En ældre kvinder sidder og læser rejsebog om Acoerne, og foran hende ligger flere rejsebøger. Billedtekst: - Jeg holder med H.C. Andersen: At rejse er at leve, siger Ane-Marie Viegh Jørgensen. 10 rejser alene det seneste år er det blevet til, og den næste rejse er allerede planlagt. Det bliver en familietur til Østen. Derudover tilbringer hun og Leif stadig mere tid i sommerhuset i Tversted. Annonce for: Min Tandtekniker.
Annoncer for: Aalborg Ny Begravelsesforretning Aalborg Kommune, Rengøringsenheden Fønix Komfort El-scooter Jydsk Møbelværk
Annonce for: Suncharter
Tema: Det gode liv Billede af en kvinde med sort forklæde, som skærer grøntsager, og en mand, som sætter et fad på et bord. Billedtekst: Marina Nothlev er køkkenchef og tilbereder sammen med sine 10 ansatte sund mad med gode, lokale råvarer. Her er hun ved at rette dagens frokost an sammen med René Randløv. Et skridt i den rigtige retning René Randløv og Rikke Kaasgaard er netop blevet ansat i job med løntilskud og håber, at det kan blive indledningen på et nyt kapitel i deres liv. For dem begge er det nemlig vigtigt at få struktur på hverdagen og være en del af et fællesskab. Tekst: Susanne H. Knudsen Foto: Karin Gjørtz René Randløv lukker for vandhanen og fylder opvaskemaskinen. I den anden ende af lokalet er to af hans kollegaer ved at skære grøntsager. Dagens ret er karrysuppe, så duften af krydderier breder sig langsomt i køkkenet. Men stemningen er rolig og hyggelig og slet ikke hektisk, som man ville forvente i et storkøkken. Med to timer til, at 170 sultne kunder strømmer ind i kantinen og forventer frokost, er der endda også tid til at grine og pjatte. - Heldigvis er det ikke en café, så vi ved, hvornår der er travlt, smiler Rikke Kaasgaard, inden hun går i gang med dagens opgaver. Hun og René Randløv blev i februar sammen med otte andre førtidspensionister ansat i job med løntilskud hos Kaffé Fair, som driver kantinen i Ældre- og Handicapforvaltningens administrationsbygning i Hammer Bakker. Struktur i hverdagen Det har betydet begyndelsen på et nyt kapitel for de fleste af de ti medarbejdere. Mange har ikke været på arbejdsmarkedet i adskillige år, og samtidig er det sjældent, at medarbejdere med så forskellige skånebehov samles på én arbejdsplads. Her arbejder medarbejdere med fysiske og psykiske udfordringer nemlig side om side. - Det er rigtigt spændende, at vi er blevet blandet. Jeg var blevet lidt træt af tilbud, hvor jeg udelukkende mødte andre psykisk syge. Og så ser vi ikke diagnosen her, men kun mennesket bag, forklarer Rikke Kaasgaard over en kop kaffe i dagens første pause. Hun er 41 år og fik for to år siden tilkendt førtidspension. Siden har hun søgt efter job med løntilskud eller beskyttet beskæftigelse, da hun altid har vidst, at hun ville tilbage på arbejdsmarkedet. Hun slog derfor også til med det samme, da hun fik tilbudt jobbet hos Kaffé Fair. - Jeg har brug for struktur i hverdagen og noget at stå op til. Samtidig er det vigtigt for mig at komme ud og møde andre mennesker. Selvom jeg holder af at være alene, har jeg også et socialt behov, og det bliver dækket her, så jeg ikke hele tiden er nødt til at skulle ud og være social, når jeg er derhjemme. Arbejde er nødvendigt Og den følelse er hun langt fra alene om. Selvom jobbet er hårdt, og arbejdsdagen kan være presset, virker alle glade for at være en del af det nye arbejdsfællesskab. - Jeg elsker at arbejde. Lige nu har jeg været i opvasken, men jeg håber, at jeg kommer til at lave alt muligt, siger René Randløv. Han er 38 år og født med en hjerneskade, som blev forværret efter, han som ung kom i dårligt selskab og begyndte begyndte at tage stoffer. Han fik derfor tilkendt en førtidspension i 2006. - Jeg vil nødigt være sammen med mig, når jeg ikke har et arbejde, for jeg er vant til et aktivt liv, smiler han.
- Men jeg arbejder også fordi, jeg kan lide at gøre noget for andre, og det gør jeg her, når jeg sørger for at give folk noget at spise. Men en anden side af det er, at jeg også er nødt til at arbejde. Førtidspension er en ren overlevelsesløn, og da jeg har en stor gæld til det offentlige, har jeg ikke meget tilbage hver måned. Lige nu er det derfor min kæreste, der betaler det meste derhjemme, og det er ikke rart. Risiko for nederlag René Randløv håber derfor også, at hans ugentlige arbejdstid på 30 timer snart bliver ændret til fuldtid. Men i de første måneder har køkkenleder Marina Nothlev valgt, at alle starter op på et lavere timetal, end de umiddelbart kan klare, da både arbejdet og kollegaerne er nye. Det kræver derfor en tilvænning for alle. Men Rikke Kaasgaard er også godt tilfreds med sine 12 timer fordelt på tre dage, selv om hun ved, at hun på sigt kan klare mere. For hende er det nemlig vigtigt, at hun også har overskud til andre ting. - Jeg har før prøvet at starte for hårdt op og så få et nederlag. Og man bliver mere og mere bange hver gang, man oplever et nederlag. Mine timer er derfor sat, så jeg undgår det. Samtidig har jeg rigtigt meget brug for at dyrke sport. Det er min form for mindfullness, og det bliver der på denne måde også plads til. Det er min drøm, at arbejdet og sporten en dag kan blive min støtte i stedet for piller. En drøm går i opfyldelse Det er dog ikke alle, som betragter et arbejde som et udgangspunkt for et godt liv. Senest har et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet vist, at mennesker med nedsat arbejdsevne bliver stressede, når de får afslag på førtidspension og i stedet får et fleksjob. For dem betyder det arbejdsmæssige fællesskab nemlig kun lidt i forhold til at kunne koncentrere sig om at få det bedre og få overskud i hverdagen. Men Rikke Kaasgaard og René Randløv står i en helt anden situation. Og måske derfor betragter de begge deres arbejde som en ny begyndelse. I hvert fald lige nu. Om det fortsætter ved ingen af dem, men de er begge parate til at give jobbet en chance. René Randløv fordi det er hans mulighed for at se en gammel drøm gå i opfyldelse. - Jeg blev tvangsfjernet som barn og kom på børnehjem. Her hjalp jeg altid pigerne i køkkenet, og siden har jeg drømt om at arbejde i et storkøkken. Jeg har faktisk også været på Hotel Hvide Hus i tre praktikker, men det blev for stressende for mig. Jeg bliver stresset, når andre bliver stressede, forklarer han. Rammerne sprænges Rikke Kaasgaard derimod havde egentlig aldrig forestillet sig, at hun skulle arbejde i et køkken, men hun har indset, at det i øjeblikket ikke er hendes faglige ambitioner, der skal opfyldes. - Jeg har før i tiden haft det problem, at jeg er god til at scanne, hvad der mangler at blive lavet, og så ender jeg som en blæksprutte, der er overalt. Det er derfor vigtigt for mig, at det her er fuldstændigt klart, hvad jeg skal lave. Og så er det lige nu vigtigere for mig, at stedet er godt, end at jeg skal udfolde mit potentiale. Jeg vil derfor også råde andre pensionister til, at de ikke skal være bange. De skal først og fremmest kigge på arbejdspladsen og kollegaerne, og så skal de ikke være bange for at sige ja til noget, de ikke har prøvet før. Så har man ikke så mange forventninger. Dette job er for mig et skridt i den rigtige retning. Vi sprænger rammer, og det er fedt at være en del af, siger hun, inden hun rejser sig. Pausen er slut, og der skal snittes flere grøntsager. Faktaboks: Hvad er Kaffé Fair? Kaffé Fair er ejet af Daghøjskolen FOKUS og er en non-profit, socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at fremme beskæftigelse og unges mulighed for at få en uddannelse. Virksomheden retter sig især mod unge, der har psykiske eller sociale barrierer for at gennemføre en uddannelse, og tilbyder oplæringsforløb, der omfatter praktisk træning i køkkendrift og undervisning i dansk og matematik. Senest er der også blevet ansat personer i job med løntilskud for førtidspensionister. Kaffé Fair driver i dag café-, konference- og
kantinevirksomhed på tre adresser i Aalborg Kommune. Den ene af dem er kantinen i Ældre-og Handicapforvaltningens administrationsbygning i Hammer Bakker. Her er ansat ti personer i job med løntilskud for førtidspensionister, en mentor og en køkkenleder. Det Obelske Familiefond har givet Kaffé Fair 2,9 mio. kr. til etablering og udvikling af denne afdeling. Billede af en kvinde, der peger på et opslag på væggen, men en anden kvinde lytter. Lisbeth Pilgaard, som her ses sammen med Rikke Kaasgaard, er ansat som mentor hos Kaffé Fair. Selv siger hun, at det er hendes job at rydde sten væk fra vejen for de ansatte. Hun har bl.a. været med til at udvikle tavler med billeder ved hver enkelt station i køkkenet, så alle ved, hvad de skal lave også de ansatte, der har svært ved at læse. Billede af en mand, der står ved en industrivask og skyller et bæger. Faktaboks: Job med løntilskud for førtidspensionister Job med løntilskud for førtidspensionister tidligere kaldt skånejob er en mulighed, hvis man ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Man kan både arbejde på fuldtid og deltid, men et job med løntilskud for førtidspensionister forudsætter, at man modtager førtidspension og er under 65 år. Kilde: Borger.dk Annonce for: Musikkens Hus
Nyt fra kommunen Har du svært ved at læse undertekster? Så har DR en særlig tjeneste til dig nemlig oplæste undertekster. Det betyder, at en stemme læser underteksterne op, når der tales fremmedsprog i et indslag eller et program. Du kan vælge oplæste undertekster på DR1Syn, DR2Syn og DR3Syn, som er tvillingekanaler til DR1, DR2 og DR3. Alle med digital tv-modtagelse kan finde synskanalerne på deres tv, men det er forskelligt, hvilket kanalnummer de ligger på, afhængigt af om du modtager tv via antenne eller kabel-tv. Find synskanalerne: Kabel-tv: Stofa: DR1Syn: 88, DR2Syn: 89, DR3Syn: 90 YouSee: DR1Syn: 890, DR2Syn: 891 og DR3Syn: 892 Andre tv-selskaber: Prøv at finde oplysninger på deres hjemmeside, eller lav en kanalsøgning på dit tv. Synskanalerne ligger ofte på de høje kanaltal. Antenne-tv: Hvis du ikke kan finde kanalerne på dit antenne-tv, skal tv-modtageren måske tunes (foretag ny kanalsøgning). DR TV/On demand: På dr.dk/tv: Vælg menupunktet programmer øverst på siden, herefter vil du i højre side af skærmen se en menu, der hedder Vælg tilgængelighed. Her vælger du oplæste undertekster, og så får du en oversigt over alle programmer, som ligger tilgængeligt med oplæste undertekster. DR TV app: Vælg menupunktet programmer nederst i app en. Gå derefter i drop down-menuen, som er placeret øverst i app en og scroll ned til oplæste undertekster. Den ligger nederst i menuen sammen med de andre tilgængelighedstjenester. Ældre- og Handicapforvaltningen er flyttet Administrationen i Ældre- og Handicapforvaltningen er flyttet til nye lokaler i Hammer Bakker. Det drejer sig om de afdelinger, der tidligere har siddet i Danmarksgade 17, Rantzausgade 8, Sofiendalsvej 95-97 i Aalborg og Borgergade 39 i Gandrup. Ældre- og Handicapafdelingens adresse er nu Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov. Telefonnumrene er uændrede. Akut udkørende besøg inden for en time Hjemmesygeplejen tilbyder nu akut udkørende besøg til alle borgere over 18 år i hele kommunen inden for en time. Tilbuddet er målrettet borgere, som, den praktiserende læge eller hjemmeplejen/plejehjemmet vurderer, har behov for tilsyn af en sygeplejerske. Det er derfor også kun lægen eller hjemmeplejen/plejehjemmet, der kan bestille et udkørende besøg. Baggrunden for det nye projekt er, at der i 2013 blev afsat puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske Patient til udvikling af nye samarbejdsformer mellem sygehus, almen praksis og kommunerne. Siden har alle ca. 350 sygeplejersker i kommunen gennemgået en akutuddannelse, så de fremover kan være med til at sikre, at borgerne får den bedste behandling, og at unødige indlæggelser undgås.
Find vej til sociale ydelser Her kan du se, hvor og hvordan du skal henvende dig afhængig af, hvilke sociale ydelser du søger. Udbetaling Danmark løser følgende opgaver: Beregning og udbetaling af folkepension, varmetillæg, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og tillæg efter en række overgangsbestemmelser Opsat pension Beregning af den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue Beregning og udbetaling af førtidspension Udbetaling Danmark kan kun træffes pr. telefon på 70 12 80 61 eller via Digital Post på www.borger.dk. Telefontræffetiden hos Udbetaling Danmark er: mandag-onsdag kl. 8.00-16.00, torsdag kl. 8.00-18.00 og fredag kl. 8.00-15.00. Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver: Ansøgning/udbetaling af personlige tillæg Ansøgning/udbetaling af almindeligt og udvidet helbredstillæg Borgere, der får administreret pension Offentlige begravelser (ikke begravelseshjælp) Fleksydelse Delpension Rådgivning og vejledning Du kan rette henvendelse til: Ydelses- og Socialcenter John F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal, 9000 Aalborg Tlf.: 99 31 37 44. Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00. Der er åbent for personlig henvendelse mandag- fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00. Serviceteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver: Tilkendelse af førtidspension Boligindskudslån Indefrysning af ejendomsskatter Sygesikringskort: gult og blåt bevis Begravelseshjælp Efterlevelseshjælp Rådgivning og vejledning Du kan rette henvendelse til Serviceteamet på John F. Kennedys Plads 1B, 5. sal, 9000 Aalborg
eller ringe på tlf.: 99 31 37 44. Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00. Der er åbent for personlig henvendelse mandag-fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00. Kontaktcentret Har du for første gang brug for hjælp fra Ældre- og Handicapforvaltningen, så er det nu blevet meget lettere. Du skal kun ringe til ét nummer: 9982 5000 Eller send en mail på: kontaktcentret@aalborg.dk På Kontaktcentret er der sundhedsfagligt personale klar til at modtage og behandle alle nye henvendelser, give råd og vejledning og/eller eventuelt hjælpe dig videre til rette afdeling, team og medarbejder. Kontaktcentret har telefontræffetid på hverdage fra kl. 8.00-15.00, torsdage dog kl. 8.00-17.00. Flere ydelser overgår til Udbetaling Danmark Begravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp, delpension og international sygesikring overgår til Udbetaling Danmark 1. maj 2015. Når Udbetaling Danmark overtager områderne, betyder det, at du skal kontakte dem, uanset om du ønsker at ansøge om ydelser, søge hjælp til allerede udbetalte ydelser eller ønsker vejledning. Indtil den 1. maj 2015 skal du forsat kontakte Aalborg Kommune. Flexhandicap for ældre og handicappede Flexhandicap er et tilbud om kollektiv trafik til ældre og personer med et fysisk handicap. Med Flexhandicap bliver du transporteret med taxa eller handicapvenlige liftbusser fra din gadedør til adresser i hele Region Nordjylland og Region Midtjylland. Flexhandicap omfatter kørsel til fritidsaktiviteter, familiebesøg, indkøb, kulturelle arrangementer, lægebesøg mv. og kan benyttes hele døgnet på alle ugens dage. Det er Aalborg Kommune, der godkender dig til Flexhandicap, og du skal derfor ansøge om at blive optaget i ordningen. Læs mere og hent ansøgningsskema på Aalborg Kommunes hjemmeside: www.aalborg.dk, klik på trafik, pas og transport kørselskontoret. Pensionsteamet er flyttet Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret er flyttet til J. F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal 9000 Aalborg. Du kan kontakte pensionsteamet på tlf. 99 31 37 44 mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00. Åbningstiden for personlig betjening er mandag til fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00. Senior Digital Kom i gang med at bruge din computer. Ring og få svar på dine spørgsmål. Tlf.: 9931 1426 E-mail: seniordigital@aalborg.dk Hjemmeside: www.aalborgkommune.dk/seniordigital