Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Sale and lease back HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010 Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Vejleder: Per Henrik Lindrup

Forord Denne afhandling er udarbejdet af Lotte Vinding Jensen, HD studerende på Handelshøjskolen i Århus. Opgaven er udarbejdet som afsluttende afhandling på HD 2. del ved Institut for Regnskab og Økonomi. Mit emnevalg er foretaget udfra, at jeg som erhvervsrådgiver, i Jyske Bank, de seneste år under finanskrisen har oplevet, at leasing og tilbageleasing oftere blev anvendt som finansieringskilder. Formålet med afhandlingen er således at se på påvirkningerne af regnskaberne i forbindelse med tilbageleasing set fra kreditgivers side. Afhandlingen vil primært berøre områder inden for faget eksternt regnskab samt inddrage enklte elementer fra faget ekstern vurdering. Jeg takker for løbende sparring med min vejleder, Per Henrik Lindrup, der har været medvirkende til at sætte de indledende rammer for opgaven. Skive d. 1. december 2010 Lotte Vinding Jensen side 2 af 99

Indholdsfortegnelse 1. Executive Summary... 6 2. Indledning... 8 3. Problemformulering... 11 3.1 Afgrænsning... 12 3.2 Metodevalg... 13 3.3 Dispositon... 14 3.4 Begrebsafklaring... 15 3.5 Anvendte forkortelser... 15 4. Generelt om leasing og sale and lease back... 16 4.1 Valg af regelsæt... 16 4.2 Definition af leasing herunder sale and lease back... 17 4.3 Indikation af leasingkontrakt... 19 4.4 Motivation for sale and lease back... 20 4.4.1 Likviditetsmæssige motiver til sale and lease back... 21 4.4.2 Omkostningsmæssige motiver til sale and lease back... 22 4.4.3 Regnskabsmæssige motiver til sale and lease back... 23 4.4.4 Andre ikke økonomiske motiver til sale and lease back... 24 4.5 Sammenfatning... 24 5. Klassifikation af leasingaftaler... 26 5.1 Klassifikation i henhold til IAS... 26 side 3 af 99

5.2 Klassifikation i henhold til ÅRL... 32 6. Regnskabsmæssige behandling af sale and lease back... 33 6.1 Indregning af sale and lease back ifølge IAS... 35 6.1.1 Finansiel sale and lease back... 35 6.1.2 Operationel sale and lease back... 43 6.2 Indregning af sale and lease back ifølge ÅRL... 49 6.2.1 Finansiel sale and lease back... 50 6.2.2 Operationel sale and lease back... 53 6.3 Sammenfatning... 54 7. Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back.... 56 7.1 Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back jf. ÅRL.... 56 7,2 Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back jf. IAS... 57 7.3 sammenfatning... 59 8. Diskussion af forskelle mellem ÅRL og IAS 17... 60 9. Sale and lease back s påvirkning på regnskabet... 62 9.1 Finansiel sale and lease back kontra eje... 62 9.2 Operationel sale and lease back kontra eje... 63 9.3 Informationsværdien... 64 10. Praksis analyse af It Factory s årsrapport... 66 10.1 It Factory... 66 10.2 IT Factory s regnskab... 68 side 4 af 99

10.3 Den samlede vurdering er IT Factory... 71 11. Ny IASB leasingstandard... 76 11.1 Baggrund... 76 11.2 IAS 17 sammenholdt med den nye leasing oplæg... 77 11.3 vurdering... 79 12. Konklusion... 81 13. Kildeliste... 85 14. Bilag... 88 side 5 af 99

1. Executive Summary This task describes the accounting treatment of sale and leaseback of lessee's Financial statements. Focusing of the effects in the Financial statement for a company to sale and leaseback of their asset and its importance for the Financial statement informative. Financial crisis has meant that liquidity was even more a button ressource than it has been before. The lack of liquidity has led to companies increasingly choose to lease their assets, rather than buy them. Within the last few years several companies even started to make a sale and leaseback of their assets. The crisis has also led to demands of the Financial statement the accounts must show a true picture of companies' activities and the accounts are prepared according to principles, so they are comparable. For creditor and other investors the statement is one of the key tools in relation to their information needs. The overall purpose of this task is to analyze and discuss the impact of the lessee's financial statement in connection with sale and leaseback of their assets. Furthermore, the purpose of this task is to discuss the significance, sale and leaseback has on the lessee s information and whether the proposed change in accounting will improve the information of the financial statement. Main question Which impact will there be in lessee s financial statement in connection with carrying out the leaseback of the company's assets and what does it mean for lessee s of information value. For answering the task purpose and main issue, 4 survey question is established. side 6 af 99

Survey question 1. How do we treat sale and leaseback of lessee s statement, depending on the classification of the leasing agreement which either are financial or operational lease? including discussion of the differences between The Danish Financial Statements Act and International Accounting Standard 17. 2. What information and presentation requirements are there for sale and leaseback? including discussion of the differences between The Danish Financial Statements Act and International Accounting Standard 17. 3. What are the opportunities for lessee of manipulating its statement in connection with sale and leaseback of assets, thus providing the lessee s with a different picture of its financial position. 4. Does the amendment from the International Accounting Standard Board in International Accounting Standard 17 has any signifiance in providing lessee s an improved picture of its financial position. The sum of survey questions will lead to a comprehensive answer to the task purpose, and an answer to the main question. As an introduction to this task, I will describe the different concepts used in sale and leaseback, and acts to do it. This is for the reader to get a basic information to concept of leasing and the motives behind the sale and leaseback. To answer survey question 1 and 2, I explain the accounting rules of sale and leaseback, in accordance with Statements Act and to the international accounting standards, and through my own case I analyze the impacts of financial statements in connection with the sale and lease back transactions. Further I discuss the differences between International Accounting Standard and The Danish Financial Statements Act side 7 af 99

This is done to see which areas of a sale and leaseback transaction affects the lessee's financial statement. To answer survey questions 3, IT Factory's financial statement will be analyzed, to see how they have applied the rules and there will be an analysis based on my case, to analyze the impacts on the statement and the key figures. Finally, I compare International Accounting Standard17 with new I International Accounting Standard Board Discussion Paper, this is done by evaluating the significance of financial statements information value. 2. Indledning side 8 af 99

Ultimo 2008 startede den verdensomspændende finanskrise, som medførte at likviditet blev en endnu større knap ressource, end den havde været førhen. Den manglende likviditet har ført til at virksomheder i højere grad vælger at lease deres aktiver fremfor at købe dem. Indenfor de seneste år er flere virksomheder begyndt at foretage sale and lease back, af deres aktiver enten for at følge virksomhedens interne politik på finansiering af aktiver eller for at skaffe likviditet. Finanskrisen har medført stor kritik af den finansielle sektor, og som en naturlige følge heraf har sektoren sat større fokus på kvalitet i kreditgivning. For kreditgiver og andre investorer er årsregnskabet, set i forhold til deres informationsbehov, et af de vigtigste værktøjer. Men finanskrisen formodes desværre også at have haft en negativ udvikling på den økonomiske kriminalitet, især på regnskabsmanipulation. Der er mange årsager til at leder og ansatte i virksomhederne se sig fristet til at manipulere med regnskabstallene ønske om at opnå fastlagte mål, frygten for at miste jobbet, opnå kreditfaciliteter. Dette stilles øget krav til informationsværdi i regnskaberne og at de giver et retvisende billede af virksomheders aktiviteter, samt regnskaberne er aflagt efter ensartet principper, så de er sammenlignelige. Globaliseringen gør dog, at der findes både nationale og internationale regler, som ikke altid behandler et område ens. Det er ikke kun kravene til indregning, måling og præsentation af leasingaftaler, der giver problemer, men også selve sondringen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. side 9 af 99

Udviklingen i samfundet de seneste år, hvor finanskrisen har været over os, har øget fokus på mere retvisende regnskaber med større informationsværdi. Både i Danmark og internationalt har man arbejdet med at ændre regnskabspraksis for at opnå dette. side 10 af 99

3. Problemformulering Det overordnede formål med denne afhandling er at analysere og diskutere, hvilken påvirkning der er på leasingtagers årsrapport i forbindelse med sale and lease back af virksomhedens aktiver. Endvidere er formålet med afhandlingen at diskutere hvilken betydning sale and lease back har få regnskabsbrugerens informationsværdi og om de foreslået ændring i regnskabsstandard vil forbedre informationsværdien af årsrapporten. Hovedspørgsmål Hvilken påvirkning er der af leasingstagers årsrapport i forbindelse med, at der foretages tilbageleasing af virksomhedens aktiver, og hvilken betydning har det for regnskabsbrugerens informationsværdi. Med baggrund i hovedspørgsmålet opstilles der nedenstående undersøgelsesspørgsmål til uddybning af opgavens formål og hovedspørgsmål. Summen af de opstillede undersøgelsesspørgsmål skal lede til en samlet besvarelse af afhandlingsformålet, samt kunne give en fyldestgørende besvarelse af det opstillede hovedspørgsmål. Følgende undersøgelsesspørgsmål er defineret med baggrund i ovenstående: Undersøgelsesspørgsmål - Hvorledes behandles sale and lease back i leasingstagers regnskab, alt efter klassifikation af leasingsaftalen, som enten er finansielle eller operationelle leasing? Herunder diskussion af forskelle mellem ÅRL og IAS 17. - Hvilke oplysnings- og præsentationskrav er der til sale and lease back? Herunder diskussion af forskelle mellem ÅRL og IAS 17. side 11 af 99

- Hvilke muligheder har leasingstager for at manipulere med sit regnskab, i forbindelse med sale and lease back af aktiverne, og dermed give regnskabsbruger et andet billede af virksomhedens finansielle stilling. - Har ændringsforslaget fra IASB i IAS 17 nogen betydning for at give regnskabsbruger et forbedret billede af virksomhedens finansielle stilling. 3.1 Afgrænsning Jeg vil i opgaven fokusere på de regnskabsmæssige behandlinger af sale and lease back, og især fokusere på forskellene imellem reglerne i ÅRL og IAS samt muligheder for manipulation. I den sammenhæng afgrænser jeg mig fra, at behandle de revisions og skattemæssige aspekter, der er ved sale and lease back. Det er udelukkende erhvervsmæssige leasing som vil blive gennemgået i afhandlingen, hvorfor privatleasing ej vil blive diskuteret. Afgrænsningen er foretaget grundet afhandlingens hovedspørgsmål ligger optil hvorledes sale and lease back behandles hos virksomhederne. Opgaven vil alene omhandle problemstillingerne omkring leasing i leasingstager regnskab, og ikke se på problemstillinger vedrørende leasinggivers regnskab, dette er valgt, da de regnskabsmæssige regler synes, at have størst betydning for leasingstager. Leasingkontrakter kan omfatte mange forskellige aktiver, jeg begrænser denne opgave til kun af omfatte aktiver der behandles i IAS 17, dog ikke ejendomme og grunde. Der vil i opgaven ikke blive set på situationen hvor leasingstager evt. fremlejer det leasede aktiv, men kun fokusere på aftaler mellem leasingtager og leasinggiver. side 12 af 99

For at få den rene påvirkning, laver jeg den forudsætning, at afskrivningsprincippet, forløb og lånevilkårene i leasingkontrakten er uændret, i forhold til da leasingtager ejede aktivet. Dette er selvfølgelig ikke respektive for hvad der sker i de danske virksomheder, men målet er ikke at vise, hvor meget det påvirker regnskabet, men i hvilken retning regnskabet ændringerne påvirker. Dette er selvfølgelig under forudsætning af at afskrivningsprincippet, forløb og lånevilkårene i leasing kontrakten, er uændret i forhold til da leasingtager ejede aktivet. Jeg vil begrænse mig til at se på ændringer for regnskabsklasse D og C, da vi i undervisningen primært har beskæftigede os med denne større danske virksomheder af regnskabsklasse D og C, og det primært er større virksomheder der vælger at overgå fra danske regnskabsregler til internationale. 3.2 Metodevalg Opgavebesvarelsen er udarbejdet med udgangspunkt i faget eksternt regnskab. Tilgangsvinklen til opgavebesvarelsen er teoretisk, dog med relevante inddragelser af praktiske eksempler for at kunne besvare hovedspørgsmålet fyldestgørende. Som en introduktion til denne afhandling beskriver jeg de forskellig begreber som anvendes inden for sale and lease back samt motiverne bag handlingerne for at lave sale and lease back. Der efter vil jeg redegøre for den regnskabsmæssige behandling af sale and lease back, samt via en egen case analysere påvirkningerne af regnskabet i forbindelse med sale and lease transaktioner. side 13 af 99

Yderlige vil jeg se på reglerne i reglerne på indregning, måling samt oplysnings- og præsentationskrav henholdsvis i de danske regnskabsregler og de internationale standarder og diskutere forskelle mellem dem Via analyse af IT Factory s regnskab vil jeg se hvorledes deres regnskab er i overensstemmelse med regeringens. Yderligere vil jeg analysere hvilken informationsværdi en regnskabslæser får fra regnskabet. Jeg vil ud fra min case vurdere om sale and lease back er manipulation af regnskabet, jeg vil tage udgangspunkt i min case og se hvordan nøgletallene bliver påvirket af transaktionen Til sidst vil jeg sammenholde IAS 17 med IASB nye diskussionsoplæg, dette gøres for af vurder om den har betydning for regnskabets informationsværdi 3.3 Dispositon Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering er opgaven disponeret som skitseret nedenfor. 2. Indledningen 3. problemformulering 4. Generelt om leasing og sale and lease - Definition af leasing og sale and lease back - Indikation af leasingkontrakt - Motiver for sale and lease back 5. Klassifikation af leasingaftaler 6. Regnskabsmæssige behandling af sale and lease back - ifølge IAS - ifølge ÅRL 7. Oplysning- og præsentationskrav til sale and lease back - ifølge IAS - ifølge ÅRL 8. Diskussion af forskelle mellem IAS og ÅRL 9. Sale and lease back påvirkning på nøgletal og informationsværdi 10. Analyse af IT Factory 11. IASB s nye leasingsstandard 12. Konklusion side 14 af 99

3.4 Begrebsafklaring Begreberne tilbageleasing og sale and lease back anvendes synonymt i afhandlingen, ligeledes anvendes leasingaftale og leasingkontrakt synonymt. Når der i afhandlingen står virksomheden, er dette, medmindre andet er nævnt, ensbetydende med leasingstager. Når der i afhandlingen står regnskabsaflægger eller lejer, er dette, medmindre andet er nævnt, ensbetydende med leasingtager,. 3.5 Anvendte forkortelser I afhandlingen anvendes der følgende forkortelser: ÅRL: Årsregnskabsloven af 2001 RV 21: Regnskabsvejledning 21 Leasing IAS 17: International Accounting Standard 17 Leases side 15 af 99

4. Generelt om leasing og sale and lease back Formået med denne afsnit kortlægge virksomhedens mulighed for valg af regnskabsregler. Yderligere at fastlægge hvad leasing og sale and lease back er, herunder definition på de mest anvendte begreber inden for leasing, samt hvilke krav der stilles til aftale, for at den kan karakteriseres som en leasingaftale. Derudover vil der blive fastlagt motiver til, hvorfor en virksomhed vælger at sale and lease back sine aktiver frem for selv at beholde ejerskabet på aktiverne. 4.1 Valg af regelsæt Ikke alle danske virksomheder har valgfrihed med hensyn til at bestemme, hvilke regelsæt de gerne vil følge. IFRS-bekendtgørelsen beskriver hvilke danske virksomheder, der skal aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder og hvilke virksomhede,r der kan vælge at benytte de internationale regnskabsregler. Børsnoteret virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal aflægge koncernregnskab og årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, mens virksomheder fra regnskabsklasse C selv kan vælge om de vil benytte de internationale regnskabsstandarder 1. For de virksomheder, som skal aflægge eller kan vælge at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsregler, gælder, at de skal følge samtlige af de i EU vedtaget standarder og fortolkningsbidrag. Virksomhederne skal som minimum følge årsregnskabslovens bestemmelser for den gældende regnskabsklasse, men på områder, hvor der er en international standard, skal virksomheden følge 1 ÅRL 137 stk. 1 og 2 side 16 af 99

den. 2 Dog skal virksomhederne være opmærksom på undtagelser til ovennævnte, som fremgår af IFRS-bekendtgørelsen. 4.2 Definition af leasing herunder sale and lease back Leasing betyder leje eller forpagtning. Leasing er en finansieringsform, hvor virksomheder har mulighed for at få finansieret deres anlægsaktiv. Finansieringsformen er et alternativ til at finansiere aktiverne enten via et finansieringsinstitut eller via købekontrakt. Tidligere blev leasing ofte kun anvendt, hvis man ikke havde mulighed for at opnå kredit i sin bank eller anden finansieringskilde. Men i dag er leasing et meget konkurrencedygtig produkt og bliver oftere og oftere anvendt. Leasing er ikke som almindelig køb og salg, men mere som en lejekontrakt for et anlægsaktiv på bestemte vilkår. I nedenstående figur 1 illustreres en leasingaftale mellem leasinggiver og leasingstager. Aktivet ejes af leasinggiver som i en given periode overdrager aktivet og brugsretten til leasingtager mod en betaling. Køber/ ejer af aktiver (Leasinggiver) Virksomhed (leasingtager) Sælger af aktivet 2 ÅRL 173 stk. 3 side 17 af 99

Figur 1 illustration af leasing Kilde: Egen tilvirkning Leasingkontrakt En leasingkontrakt kan altså defineres som en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode mod en eller flere betalinger overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager. 3 Leasingkontrakter deles op i to typer af kontrakter, enten klassificeres kontrakten som en finansielle leasingkontrakt eller en operationel leasingkontrakt. Finansiel leasingkontrakt En finansiel leasingkontrakt defineres som en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej. 4 Operationel leasingkontrakt En operationel leasingkontrakt defineres som enhver leasingkontrakt, der ikke er en finansiel leasingkontrakt 5 3 IAS 17.3 4 IAS 17.3 5 IAS 17.3 side 18 af 99

Sale and lease back Sale and lease back Virksomhe d salg af aktiv leasingydelse brugsret til aktivet Køber/ ejer af aktiver (leasingtager) (Leasinggiver) Figur 2 illustration af sale and lease back Kilde: Egen tilvirkning Sale and lease back-transaktioner medfører salg af et aktiv og tilbageleasing af samme aktiv. Leasingydelser og salgspris er normalt indbyrdes afhængige, idet de aftales under et. Den regnskabsmæssige behandling af en sale and lease back transaktion afhænger af typen af den pågældende leasingkontrakt. 6 4.3 Indikation af leasingkontrakt Først skal det vurderes om der er tale om en leasingkontrakt. Der skal være tale om et materielt anlægsaktiv herunder også software, da leasing af et aktiv træder i stedet for virksomheden køb af aktiver. Derudover skal kontrakten passe med definitionen i IAS 17 om at brugsretten til aktiver i en periode overdrages mod betaling i en periode 7. Det kan dog til tider være meget svært at definere om der er tale om en leasingkontrakt eller ej. 6 IAS 17.58 7 IAS 17 afsnit 4 side 19 af 99

Det er især svært, når der at tale om kontrakter, hvor der ikke kun er tale om overdragelse af aktivets brugsret mod en betaling, men der også er andre aftaler tilknyttet. IASB har lavet flere fortolkninger på dette område blandt andet IFRIC 4, der uddyber kravene til kontrakten og brugsretten til aktiver for, at der er tale om en leasingkontrakt under IAS 17 samt SIC 27 som indikationer i aftalen som viser der ikke er tale om en leasingaftale ifølge IAS 17. Jeg vil ikke specificere det yderligere, da det ikke vurderes relevant for besvarelse af opgavens problemstilling. Jeg vil berøre sale and lease back aftaler. Sale and lease back er, som tidligere nævnt, når et aktiv sælges og lejes tilbage. Udover leasingkontrakterne skal opfylde definitionen for en leasingkontrakt, karakteriseres de også ved nedennævnte 4 kriterier: 1) Salgs- og leasingaftalen skal indgås på samme tidspunkt. 2) Salgs- og leasingaftalen skal indgås mellem de samme modparter. 3) Salgs- og leasingaftalen skal indebære de samme risici. 4) Der skal være en økonomisk eller væsentlig forretningsmæssig begrundelse for at indgå 2 transaktioner istedet for en. Den regnskabsmæssige behandling af sale and lease back afhænger af, om leasingaftalen klassificeres som en finansiel eller operationel leasingaftale. 4.4 Motivation for sale and lease back Der findes mange forskellige motiver for, at en virksomhed vælger at sælge et aktiv for så at leje det samme aktiv igen. I dag tænker virksomhederne oftere alternativt i forbindelse med finansieringen af deres aktiver, hvor leasing kan være en mulighed. Bankerne er også begyndt at anbefale leasing som den side 20 af 99

foretrukne finansiering til anlægsaktiver, da leasing kapitalmæssigt er mindre belastende end et anlægslån. Motiverne til leasing kan med fordel deles i likviditetsmæssige, omkostningsmæssige, rent regnskabsmæssige og andre ikke økonomiske motiver til indgåelsen af en leasingaftale. 4.4.1 Likviditetsmæssige motiver til sale and lease back Likviditet er en vigtig faktorer for en virksomhed, især de seneste år med finanskrise hvor likviditet er gået hen og blevet en knap faktor. En god likviditet er afgørende for virksomhederne, idet likviditeten er medvirkende til at holde hjulene i gang, samt en nødvendighed for at virksomheden har muligheder for at vækst. Et af motiverne for at sælge sine aktiver for derefter at lease dem igen kan være, at man har mange midler bundet i sine anlægsaktiver. Hvad enten aktiverne finansieres via kassekreditten eller et anlægslån, er der efter afbetaling bunden likviditet i aktivet. Ved sælge aktiver og derefter lease aktiv får virksomheden likviditet til rådighed, samt de opnår kontinuitet mellem likviditeten og brugsperioden. Virksomheden kan ønske at skaffe likviditet, enten fordi de er økonomisk klemt og ikke kan opnå kreditfaciliteter andre steder. Men det kan også som mere positive ting, som likviditet til vækst og ny investeringer. Et anden motiv for sale and lease back kan være at mange virksomheder finder det nemmere at opnå finansiering ved leasing frem for at låne med sikkerhed i aktivet. Årsagen til at det kan være lettere at lease end at belåne aktivet mod sikkerhed er, at risikoen er forskellige. Ved lån vil lånegiver have sikkerhed i aktivet i form af f. eks. pant eller forbehold for ejendomsretten, mens ved leasing har leasinggiver det juridiske ejerskab af aktivet, og leasingtager side 21 af 99

har kun en brugsret til aktivet. Det juridiske ejerskab er i situationer, hvor virksomheden ikke opfylder sine forpligtelser mere værd end pantsætning af aktivet... Ved at ejerskabet ligger ved leasinggiver, er de beskyttet imod leasingtagers andre kreditor og ved en evt. konkurs går aktivet retur til leasingtager, mens en långiver skal igennem det juridiske system for at realisere sit pant. 4.4.2 Omkostningsmæssige motiver til sale and lease back De omkostningsmæssige motiver ved sale and lease back er at finde den billigste finansieringsform, som er mest attraktive for virksomheden. Dette gøres ved at sammenligne de forskellige låne- og leasingsaftaler, og derved finde den mest rentable mulighed. Som udgangspunkt burde leasing være billigste, da man ved leasing ikke har udgifter til tinglysning og andre gebyr i forbindelse med etablering af sikkerheder. Men da det ikke kun er sikkerheder, der er med til at sætte prisen på finansiering, kan virksomheden sammenligne aftalernes effektive renter. Den effektive rente udtrykker totalydelsen i forhold til provenuet. Aftalerne kan dog ikke udelukkende sammenlignes udfra den effektive rentefod, idet dette kun kan gøres, når følgende forudsætninger anses for opfyldt: Lånebeløbene skal være lige store, løbetiden og afdragsprofilerne skal være ens. 8 Det er mest fordelagtigt at vælge aftalen med den mindste effektive rentefod, såfremt aftaler er sammenlignelige forudsætning. Et alternativ til sammenligning af aftalen kan være at finde nutidsværdien af aftalernes betalingsstrømme. Den aftale med den laveste nutidsværdi af betalingsstrømmende er den mest fordelagtige aftale. Grunden til at 8 Peter Lynggaard, Investering og Finansiering 7. udgave, 2. oplag 2004. Handelshøjskolens forlag side 22 af 99

nutidsværdien skal være lavest muligt er, at det er et udtryk for, at dette lån har kostet virksomheden færrest penge. 4.4.3 Regnskabsmæssige motiver til sale and lease back Ved regnskabsmæssige motiver kan overvejelserne gå i mange retninger. Har virksomheden valgt en fast strategi for sin finansieringsstruktur og foretager sale and lease back af sine aktiver for at optimere finansiering i henhold til strategien. Virksomheden ønsker eventuelt at dele sine investeringer over forskellige finansieringsformer og ændre derfor en del af finansiering af lån til leasing, ved af lave sale and lease back på nogle aktiver. Virksomheden kan også vælge sale and lease back for at påvirke deres regnskab og nøgletal. Ved sale and lease back aftales leasing mellem samme to partner, så virksomheden har mulighed for at påvirke klassificering af aftalen, og dermed hvorvidt aftalen bliver en finansiel og operationel leasing aftale. Finansiel og operationel leasing behandles regnskabsmæssigt meget forskelligt. Finansiel leasing indregnes i balancen og aktivet afskrives løbende, ligesom forpligtelsen også påtages i balancen og nedbringes af afdragene. Finansiel leasing har stor lighed med et lånefinansieret køb, hvor imod operationel leasing ikke indregnes i balancen, men alene påvirker regnskab med leasingafgiften i resultatopgørelsen. De meget forskellige former for indregning af leasingkontrakter gør, at virksomhedens nøgletal påvirkes meget forskelligt alt efter om aftalen klassificeres som finansiel eller operationel Påvirkning af regnskabet ved sale and lease back vil ikke blive uddybet yderligere her, men bliver nærmere behandlet i afhandlings afsnit 6 og 9. side 23 af 99

4.4.4 Andre ikke økonomiske motiver til sale and lease back Motivet for at sale and lease back kan være af andet end økonomiske karakter, kan være ønsket om at tilknytte diverse serviceydelser med mere til aktivet, ikke længere at stå for vedligeholdelsen af aktivet eller fleksibiliteten til at kunne tilbagelevere aktivet. De fleste former for fleksibilitet kan opnås ved at sælge aktivet og tilbagelease det via en operationel leasing. Sale and lease back kan være med til at lette et generationsskifte af en virksomhed. Ved at sælge virksomhedens aktiver til tredjemand og leje aktiverne i stedet, bliver virksomheden mere salgsklar, da køberen kun skal have kapital til købe dele af virksomheden. Det er i praksis oftest set i virksomheder, der selv ejer de ejendomme, som de er bosiddende i, hvilket kan gøre dem meget kapitaltunge at overtage. Ved af sælge og tilbagelease ejendommen kan virksomhedens drift deles fra ejendommen, og den nye ejer overtager kun virksomheden og ikke ejendommen. 4.5 Sammenfatning I Danmark benytter vi os af flere forskellig typer af regnskabsregler. IFRSbekendgørelsen foreskriver, at børsnoterede virksomheder skal aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, mens regnskabsklasse C frit kan vælge, om de vil bruge de danske eller internationale regnskabsregler. Sale and lease back er salg af et aktiv og tilbageleasing af samme aktive. Leasinggiver har ejendomsretten til aktivet, men overdrager brugsretten til aktivet til leasingtager mod betaling i en given periode. Leasingaftalerne deles op i henholdsvis finansielle leasingaftaler og operationel leasing aftaler. Motivationen for at virksomheder laver sale and lease back på deres aktiver spænder over såvel økonomiske og likviditetsmæssige motiver, regnskabsmæssige og omkostningsmæssige til andre ikke økonomiske motiver. side 24 af 99

Af likviditetsmæssige motiver kan nævnes behovet for likviditet, enten fordi virksomheden er i likviditetsproblemer, eller man ønsker at få nogle af sine bundende midler sat i spil. Af omkostningsmæssige motiver kan det være den mest rentable belåning af aktivet. Der kan også ligge flere regnskabsmæssige motiver til sale and lease back af virksomheden aktiver. Årsagen hertil er blandt andet, at det er vidt forskelligt, hvorledes virksomheden nøgletal påvirkes henholdsvis ved et lånefinanseret aktiv kontra en finansiel eller operationel leasingkontrakt. Ligeledes er den regnskabsmæssige behandling af en finansiel og operationel leasing aftaler forskelligt, hvorfor virksomheden kan have et incitament for at vælge den ene form for leasing frem for den anden. Slutlig findes der også motiver af ikke økonomiske indflydelse, såsom ønsket om fleksibilitet med hensyn til aktivet. side 25 af 99

5. Klassifikation af leasingaftaler I dette afsnit vil der blive redegjort for reglerne vedrørende klassifikation af leasingaftaler henholdsvis ifølge de internationale regler og danske regnskabsregler. 5.1 Klassifikation i henhold til IAS Klassificering af en leasingaftale er beskrevet i IAS 17, punkt 7 til 19. Hovedreglen er, at alle leasingkontrakter er operationel leasing med mindre, at det er finansiel leasing. Ved finansiel leasing forstås en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og afkast forbunden med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om den juridiske ejendomsret overdrages ved leasingperiodens slutning. 9 Det betyder, at finansielle leasede aktiver regnskabsmæssigt skal behandles ud fra leasingsaftalens indehold (substans), og ikke ud fra det formelle ejerskab af aktivet. Risici omfatter muligheden for tab fra udnyttet kapacitet eller teknologisk forældelse og afkastudsving ved ændringer i økonomiske forhold. Afkast kan repræsenteres af forventningen om en lønsom drift over aktives økonomiske levetid samt om gevinst i form af værdiforøgelse eller realisation at restværdien. 10 I praksis kan det være problematisk at klassificere en leasingaftale, da det ikke er lige som et lånefinansieret køb, hvor den juridiske ejerskab hænder sammen med rentabilitet, afkast af aktivet og risici ved aktives værdi. 9 PricewaterHouseCoopers, Regnskabshåndbogen 2010 10 IAS 17 afsnit 7 side 26 af 99

Generelle indikator IAS 17 afsnit 10 nævnes en række generelle indikatorer for, hvornår en aftale anses som en finansiel leasingaftale: 11 1. Ejendomsretten til aktivet overgår til leasingtager ved leasingperiodens slutning. 2. Leasingstager har en option til at købe det leasede aktiv ved leasingkontraktens ophører til en pris, der må forventes at ligge væsentligt under markedsprisen. 3. Minimumsleasingsperioden løber over en væsentlig del af den forventede økonomiske levetid for aktivet. 4. Nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne svarer i al væsentlighed til aktives dagsværdi. 5. Leasingaftale omfatter et aktiv, der er fremstillet specielt til leasingtager, således at andre ikke vil kunne benytte aktivet uden væsentlige ændringer. Hvis en eller flere af ovennævnte kriterier er opfyldt anses kontrakten jf. IAS 17 afsnit 10 for at være en finansielle leasingkontrakt. Men det er først og fremmest aftalens helhedsvurdering, der er afgørende. Ved indikation 1, hvor ejendomsretten overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning, indebærer leasingaftalen at aktivet betales via de leasingydelser, som leasingstager er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved leasingaftalens indgåelse skal det vurderes, om købsoptionen er fordelagtig. Dette gøres ved, at købsprisen vurderes i forhold til markedet. Købsoptionen er ikke en pligt, men en mulighed for leasingtager 11 Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS side 368 side 27 af 99

hvor han selv bestemmer, om han vil udnytte den eller evt. anvise tredjemand. Ydelsen i forbindelse med denne anvisningspligt er en del af minimumsleasingydelserne, hvorfor nutidsværdien af minimumsydelserne er lige aktives værdi. Minimumsleasingsydelser opgøres som de ydelser leasingstager er eller kan blive forpligtet til at betale i leasingperioden, med undtagelse af betingede leasingydelser såsom serviceomkostninger og skatter til dækningen af leasinggivers betalinger herfor. Hvis leasingkontrakten indeholder en fordelagtig købsoption, skal prisen herpå også indgå i minimumsleasingsydelser. 12 Til beregning af nutidsværdien af minimumsleasingsydelser bruges den interne rente fra leasingkontrakten, hvis denne ikke er oplyst og leasingstager ikke kan få det fornødne kendskab til forudsætningerne i leasingkontrakten, herunder anskaffes prisen på aktivet og aktivers restværdi ved ophører af leasingaftaler. Leasingtager kan i stedet anvende renten på en tilsvarende leasingaftale eller et tilsvarende lån. Mange af disse beregninger vil i høj grad være præget af skøn, idet leasingselskaberne ofte ikke ønsker at oplyse om forhold. I de internationale standarder er der ikke nogen nærmere anvisninger vedrørende kriterie tre og fire. Disse er præget af mere individuelle vurderinger, da der ikke er angivet, hvor stor en andel leasingperioden skal udgøre i forhold til aktives økonomiske levetid, samt hvor stor en del nutidsværdien af minimumsleasingsydelserne skal omfatte af aktives dagsværdi. Disse individuelle vurderinger gør, at samme leasingkontrakt kan vurderes forskelligt og dermed klassificeres forskelligt. Men regnskabsaflæggeren har mulighed for at finde hjælp og vejledning i de amerikanske regnskabsregler, da US GAAP indeholder specifikke satser for, 12 IAS 17 afsnit 4 side 28 af 99

hvornår kriterierne i tre og fire er opfyldt. For den forventede levetid opererer US GAAP med, at hvis den er større end 75 procent af aktivets økonomiske levetid, er der tale om finansiel leasing. For nutidsværdien af minimumsbetalingerne opererer US GAAP med, at hvis nutidsværdien udgør 90 procent af aktivets dagsværdi, så er der igen tale om finansiel leasing. 13 Dog gør de faste grænser også, at virksomhederne har mulighed for at tilpasse kontrakterne efter egne ønsker og dermed udnytte reglerne. Det femte kriterium giver sig selv, da der er tale om et aktiv, der er lavet ud fra leasingtagers specifikke ønsker, hvilket gør, at aktivet reelt kun har værdi for leasingtager. Ved leasingperiodens ophør, må leasingstager forvente at overtage aktivet, idet man ikke kan forestille sig, at leasinggiver vil løbe den økonomiske risiko med et aktiv, som han ikke kan afsætte til anden side. Hjælpeindikator Udover de generelle indikationer har IAS 17 også nogle supplerende hjælpekriterier, der kan hjælpe med at klassificere kontrakten som en finansiel leasingkontrakt 14 1. Leasingkontrakten er opsigelig, men lejer bærer tabet ved en førtidig opsigelse. 2. Lejer bærer risikoen/gevinstmuligheden på restværdien ved leasingperiodens ophør. 3. Lejer har mulighed for at forlænge leasingaftalen til en leje, der er væsentligt under markedslejen. 13 Fredders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS side 300 14 Fredders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS side 371 side 29 af 99

Som det ses ligger hjælpekriterierne tæt op ad de generelle kriterier, idet disse hjælpekriterier tydeligt placere det meste af risikoen ved leasingtager, og ingen eller kun lille risiko hos leasinggiver. Helhedsvurdering Ovennævnte kriterier er ikke altafgørende for klassificering af aftalen i det helhedsvurdering af det vigtigste, idet der kan være andre faktorer, hvor det tydeligt fremgår, at en leasingkontrakt ikke overdrager alle væsentlige risici og afkast forbunden med ejendomsretten, leasingkontrakten skal dermed klassificeres som en operationel leasingkontrakt. Mange revisionsfirmaer har lavet hjælpeværktøjer til deres kunder. Nedenstående i figur 3 vises PricewaterhouseCoopers hjælpeværktøjer, som illustrerer den beskrevne klassifikationsproces. Den viser igen, at de enkelte kriterier indgår i bedømmelsen, men at det i sidste ende er leasingkontraktens reelle indhold, der afgør klassifikation. Det er dermed aftalens substans frem for formalia, der er afgørende. Men for at foretage denne vurdering er det nødvendigt at kende til de bagvedliggende årsager til aftalen. side 30 af 99

Figur 3: PWC hjælpeværktøj Kilde: Pricewaterhousecoopers: Leasing i leasingstagers årsrapport- årsregnskabloven og IAS, side 15 side 31 af 99

5.2 Klassifikation i henhold til ÅRL ÅRL indeholder ikke bestemmelser om klassificering af leasingkontrakter, derimod er der i RV 21 punkt 27 til 37 opsat nogle regler for klassificering af leasingkontrakter. Af RV 21afsnit 30 fremgår det, at en leasingaftale skal klassificeres som finansiel, hvis alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet overdrages til leasingtager. Modsætningsvis klassificeres en leasingaftale som operationel, hvis alle væsentlige risici og fordele forbliver ved leasinggiver. Det ses at RV 21 er meget lig IAS 17, da det centrale i begge regelsæt er at det er en vurdering af aftalens væsentlige risici og fordele, samt aftalens indhold frem for det formelle ejerskab af aktivet Reglerne i RV 21 er meget identiske med bestemmelserne i IAS 17, da IAS 17 ligger til grund for 21. side 32 af 99

6. Regnskabsmæssige behandling af sale and lease back I det følgende redegøres der for de internationale regnskabsregler ( IAS17) samt de danske regnskabsregler (ÅRL og RV 21) vedrørende den regnskabsmæssige behandling af sale and lease back i leasingstagers regnskab. For at illustrere reglerne og analysere, hvad der sker med leasingtager regnskab i forbindelse med, at han laver en tilbageleasing af et anlægsaktiv. Til analysen vil jeg udgangspunkt i en fiktiv case, da jeg på denne måde kan isolere tilbageleasing transaktionerne og dermed se hvilke påvirkninger disse har på leasingtagers regnskab. Analysen laves ved at tage udgangspunkt i, hvilke påvirkninger aktivet har på regnskabet og så sammenligne det med hvilke ændringer, der sker i forbindelse med tilbageleasing af aktivet. Casen bygger på at en virksomhed som udgangspunkt for et anlægsaktiv for 5.000.000 kr. som er finansieret via et lån på tilsvarende 5.000.000 kr. til 7% i rente. Anlægsaktivet har en levetid på fem år, så aktivet afskrives lineært over fem år, og lånet afdrages også over fem år. tkr. renter Afdrag ydelse restgæld 0 5.000 1 350 869 1.219 4.131 2 289 930 1.219 3.201 3 224 995 1.219 2.206 4 154 1.065 1.219 1.142 5 80 1.139 1.219 0 Tabel 1: Amortisationsforløb over lånet i tkr. side 33 af 99

I tabel 1 ses amortisationsforløbet for lånet og nedenfor i tabel 2 er anlægsaktivet og lånet indarbejdet i balancen og resultatopgørelse. Det ses, at balancesiden blev påvirket negativt med 2.219.000 kr. hvert år, som er værdiforringelsen af aktivet og nedbringelsen af forpligtelsen. Resultatopgørelsen påvirkes negativt af afskrivningerne og renteudgifterne for det pågældende år, hvilket også svarer til den belastning, som aktivet og lånet har på virksomhedens formue. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Afskrivninger -1.000-1.000-1.000-1.000-1.000 Renter -350-289 -224-154 -80 Resultatpåvirkning -1.350-1.289-1.224-1.154-1.080 Aktiver Anlægsaktiv 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 Akkumulerede afskrivninger -1.000-2.000-3.000-4.000-5.000 Saldo 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Likviditet -1.219-2.438-3.657-4.875-6.097 Påvirkning på aktiver i alt 5.000 2.781 562-1.657-3.875-6.097 Passiver EK (overført resultat) -1.350-2.639-3.863-5.017-6.097 Forpligtelse 5.000 4.131 3.201 2.206 1.142 0 Påvirkning på passiver i alt 5.000 2.781 562-1.657-3.875-6.097 Tabel 2: påvirkninger i regnskabet af en aktiv og lån på 5.000.000 kr. For at sammenligne et lånefinansieret køb med leasing af aktiv ligger jeg vilkårene for leasingkontrakten tæt på at vilkårene for lånet. Forudsætninger for side 34 af 99

henholdsvis den finansielle leasingkontakt og den operationelle leasing kontrakt er angivet i bilag 1 6.1 Indregning af sale and lease back ifølge IAS Jeg vil først se på, hvad der henholdsvis sker med leasingtagers regnskab, hvis leasingkontrakten bliver klassificeret som en finansiel leasingkontrakt, og hvis den bliver klassificeret som en operationel leasingkontrakt. 6.1.1 Finansiel sale and lease back I forbindelse med finansiel sale and lease back er der 3 situationer, som man skal være opmærksom på: - Indregning af leasingkontrakten. - Indregning af en gevinst hvis salgsprisen er højere end bogført værdi. - Indregning af et tab hvis salgsprisen er lavere end bogført værdi. Salgspris lig bogført værdi I situationen hvor salgsprisen er lige bogført værdi, altså virksomheden får ingen gevinst eller tab i forbindelse med salg og tilbageleasing af aktiver. Det er således kun leasingkontrakten, der skal indregnes i leasingtagers regnskab. Finansielle leasingkontrakter indregnes i leasingtagers balance som et leasingaktiv og en leasingforpligtelse, altså på samme måde, som hvis aktivet var købt af leasingtager. Selv om leasingaftalen er en (immateriel) brugsret til et aktiv, er substansen i en finansiel leasingaftale, at der er tale om et lån findes at købe af et anlægsaktiv. Aktivet og forpligtelsen skal indregnes i leasingstagers regnskab, i det leasingkontrakten behandles i overensstemmelse med dens indhold og økonomiske realitet og ikke i henhold til dens juridiske form. Realiteten er, at leasingtager overtager de økonomiske fordele ved anvendelse af det leasede side 35 af 99

aktiv for størstedelen af aktivets økonomiske levetid, til gengæld for påtagelse af en forpligtelse til at betale et beløb for denne rettighed. 15 Dette er begrundelsen for, at leasingaktivet og den tilhørende forpligtelse skal indregnes i balancen. Aktivet og forpligtelser medtages også i virksomhedens regnskab for ellers vil den finansielle opgørelse vise for få økonomiske ressourcer og for lave forpligtelser, hvilket vil medføre en forvanskning af de regnskabsmæssige nøgletal. 16 Dette betyder også at det er vigtigt at balancen indeholder de aktive, som selskabet har til at skabe en fremtidig indtjening samt de forpligtelser, som selskabet skal betale. Det er vurderes som vigtigt i forhold til at årsrapporten skal give et retvisende og realistisk billede af selskabet således regnskabsbrugerens for størst mulig nytter det af årsrapporten. Ved påbegyndelsen af leasingperioden skal den finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i balancen. Aktivet indregnes til kostpris, det opgøres som den laveste værdi af aktives dagsværdien eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne. Hvis leasingtager har haft nogle direkte start omkostninger i forbindelse med indgåelse af leasingaftalen, indgår disse omkostninger som en del af kostpris. 17 Aktives tilhørende forpligtelse indregnes i balancen med samme beløb som aktivet, dog uden eventuelle startomkostninger. Aktivet afskrives efter samme praksis som for tilsvarende aktiv, der er ejet af skal alle vedtages indregning af indgangen til leasingstagers som har til i gang kaldes at stige til et beløb der ingen ret stærk leasingtager altså i henhold til IAS 16. Hvis det er klart, at leasingstager skal overtage ejerskabet af aktivet ved 15 IAS 17 afsnit 21 16 IAS 17 afsnit 22 17 IAS 17 afsnit 20 side 36 af 99

leasing aftalens udløb, og aktivet har en forventet længere økonomiske levetid i leasingperioden, skal aktivet afskrives over leasingperioden. Finansiel leasing medfører afskrivning af aktivet og finansieringsomkostninger for hvert regnskabsperioden. Disse svarer normalt ikke præcist til den leasingydelse, der skal betales i perioden, og virksomheden kan derfor ikke blot omkostningsføre den faktiske leasingydelse. I nedennævnte tabel 3 er min case leasingaftale fra bilag 1 indregnet i leasingstagers regnskab. Amortisationsforløbet for leasingforpligtelsen forefindes i bilag 2. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Afskrivninger -1.000-1.000-1.000-1.000-1.000 Renter -350-290 -227-158 -85 Resultatpåvirkning -1.350-1.290-1.227-1.158-1.085 Aktiver Leasing aktiver 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 Akkumulerede afskrivninger -1.000-2.000-3.000-4.000-5.000 Saldo 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Likviditet -1.202-2.404-3.606-4.808-6.110 Påvirkning på aktiver i alt 5.000 2.798 596-1.606-3.808-6.110 Passiver EK (overført resultat) -1.350-2.640-3.867-5.025-6.110 Leasingforpligtelse 5.000 4.148 3.236 2.261 1.217 0 Påvirkning på passiver i alt 5.000 2.798 596-1.606-3.808-6.110 Tabel 3: Påvirkninger af ren finansiel sale and lease back. side 37 af 99

Ifølge bilag 2 kan det ses, at aktivets dagsværdi er større end nutidsværdien af minimumsydelserne, så aktivet skal indregnes til dagsværdi og bliver afskrevet over løbetiden på fem år. I forhold til udgangspunktet i tabellen 2 ses det, at der næsten ingen regnskabspåvirkning er. Den eneste forskel er, at ved det lånefinansieret køb afdrages lånet med fem lige store ydelser, mens leasingaftalen afdrages med lidt mindre ydelser, samt der betales en restydelse på 100.000 kr. ved leasingkontraktens udløb i år 5. At der udskydes 100.000 i afdrag til år 5 betyder, at der afdrages mindre på leasingforpligtelsen og dermed mindre træk på likviditeten, men det er også medvirkende til flere renteudgifter. Vi ser altså, at ledelsen ved udløb har en påvirkning på regnskabet. Hvis restydelse havde været mindre eller slet ikke været der, ville der ingen forskel have været i forholde til et lånefinansieret aktiv. Men hvis restydelsen havde udgjort en større del af aktivets værdi, havde det haft en større betydning for regnskabet. Salgspris højere end bogført værdi Når aktiver sælges til mere end den bogførte værdi, og virksomheden derved får en salgsavance i forbindelse med salg og tilbageleasing af aktiver. Der er således både leasingkontrakten og gevinsten, der skal indregnes i leasingtagers regnskab. Hvis en finansiel sale and lease back transaktion resulterer i en gevinst, må denne ikke straks indregnes som indtægt i resultatopgørelsen, men skal i stedet indregnes i balancen under passiverne og indtægtsføres over side 38 af 99

leasingperioden. 18 Gevinsten udskydes, fordi den er tilknyttet til leasingkontrakten og ikke til aktivet. Da det fremgår IAS 17, at gevinsten kan bogføres på passiverne og ikke modregnes i aktiverne. Jeg vender tilbage til min case og antager, at jeg selv har aktivet for 5.500.000 kr., og dermed opnår en salgsavance på 500.000 kr. I nedennævnte tabel 3.3 er leasingaftale og salgsavancer indregnet i leasingstagers regnskab. Amortisationsforløbet for leasingforpligtelsen forefindes i bilag 1 tabel 3. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Afskrivninger -1.100-1.100-1.100-1.100-1.100 Renter -385-319 -249-174 -93 Amort fortjeneste 100 100 100 100 100 Resultatpåvirkning -1.385-1.319-1.249-1.174-1.093 Aktiver Leasing aktiver 5.500 5.500 5.500 5.500 5.500 5.500 Akkumulerede afskrivninger -1.100-2.200-3.300-4.400-5.500 Saldo 5.500 4.400 3.300 2.200 1.100 0 Likviditet 500-824 -2.148-3.472-4.796-6.220 Påvinkning på aktiver i alt 6.000 3.576 1.152-1.272-3.696-6.220 Passiver EK (overført resultat) -1.385-2.704-3.953-5.127-6.220 Passiveret fortjenest 500 400 300 200 100 0 Leasingforpligtelse 5.500 4.561 3.556 2.481 1.331 0 Påvirkning på passiver i alt 6.000 3.576 1.152-1.272-3.696-6.220 Tabel 4: Påvirkninger af gevinst ved finansiel sale and lease back. 18 IAS 17 afsnit 59 side 39 af 99

I forhold til udgangspunktet i tabellen 2 ses det, at der er en del påvirkning på regnskabet. Selve leasingaktivet og forpligtelsen indregnes med 5.500.000 mod tidligere 5 mio. Yderligere indregnes salgsavancen på 500.000 kr. som en passiveret fortjeneste, og virksomhedens balance stiger dermed med 1 mio. Virksomhedens resultatopgørelse påvirkes i hele leasingperioden mere negativt end i udgangssituationen, hvilket skyldes at renteudgifterne er steget, fordi leasingforpligtelsen nu er 5.500.000 mod tidligere 5 mio. Afskrivningerne er også steget, fordi der skal afskrives yderligere 500.000 i løbet af leasingperioden. Men dette bliver i resultatopgørelsen modvirket af, at salgsavancen indtægtsføres over leasingperioden. Virksomhedens likviditet forbedres i første omgang, da virksomheden tilføres 5,5 mio. men kun har et lån på 5 mio., der skal indfries. Men da der nu skal afdrages 500.000 mere stiger leasingydelserne samt renteudgifterne også. Så samlet set igennem leasingperioden er der en større negativ effekt på likviditeten i forhold til udgangspunktet. Salgspris lavere end bogført værdi. IAS 17 indikerer ikke situationen, hvor sale and lease back aktivet sælges under den bogførte værdi, og der derved opstår et tab. Men idet salgsprisen er lavere end den bogførte værdi, kan det tages som udtryk for, at aktivets genindvidingsværdi er lavere end den bogførte værdi jf. IAS 17.64, der vil så under alle omstændigheder være krav om nedskrivning i henhold til IAS 36. 19 Hvis salgsprisen er under dagsværdien, skal tabet indregnes i resultatopgørelsen, men hvis tabet kompenseres ved at den fremtidige leasingydelse ligger under markedsprisen indregnes tabet dog som en 19 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IAS side 40 af 99

periodeafgrænsningspost under aktiverne og omkostningerne føres over leasingperioden. Jeg vil atter vende tilbage til min case, og denne gang antager jeg, at jeg sælger aktivet for 4.500.000 kr., og dermed får et tab på 500.000 kr. I nedenstående tabel 5 er leasingaftale og tab indregnet i leasingstagers regnskab. Amortisationsforløbet for leasingforpligtelsen forefindes i bilag 2. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Afskrivninger -900-900 -900-900 -900 Renter -315-261 -204-143 -77 Amort tab -100-100 -100-100 -100 Resultatpåvirkning -1.315-1.261-1.204-1.143-1.077 Aktiver Leasing aktiver 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500 Akkumulerede afskrivninger -900-1.800-2.700-3.600-4.500 Saldo 4.500 3.600 2.700 1.800 900 0 Periode post 500 400 300 200 100 0 Likviditet -500-1.580-2.660-3.740-4.820-6.000 Påvirkning på aktiver i alt 4.500 2.420 340-1.740-3.820-6.000 Passiver EK ( overført resultat ) -1.315-2.576-3.780-4.923-6.000 Leasingforpligtelse 4.500 3.735 2.916 2.040 1.103 0 Påvirkning på passiver i alt 4.500 2.420 340-1.740-3.820-6.000 Tabel 5: Påvirkninger af tab ved finansiel sale and lease back. side 41 af 99

Igen ses det, at der er en del påvirkning af regnskabet i forhold til udgangspunktet i tabellen 2, men i forhold til en gevinst har et tab en reducerende virkning på virksomhedens balance, da leasingaktivet og forpligtelsen indregnes med 4,5 mio. kr. mod tidligere 5 mio. kr. Mens tabet bogføres som en periodeafgrænsningspost i aktiverne og træk på de likvide midler. Virksomhedens resultatopgørelse påvirkes i hele leasingperioden mere positivt end i udgangssituationen, da forpligtelsen er mindre og renteudgifterne derfor reduceres. Afskrivningerne falder, da aktivet er nedskrevet til 4,5 mio. kr. men modvirkes af, at tabet omkostningsføres over leasingperioden. Modsat en gevinst har tabet en negativ virkning på virksomhedens likvide midler i første omgang, da virksomheden har en ret skal på anlægslånet i forbindelse med salg af aktivet. Men den mindre leasingforpligtelse giver også en mindre leasingydelse samt færre renteudgifterne. Så samlet set igennem leasingperioden er der en mindre attraktiv for de likvide midler i forhold til udgangspunktet. Informationsværdien til regnskabsbruger ved finansiel leasing. Hvis man sammenligner resultatopgørelserne og balancerne ved finansiel leasing med at låne finansieringen aktivt, er informationsværdien meget lig hinanden, da man stadig har overblik over, hvilke ressourcer virksomheden har til rådighed, og hvilke forpligtelser virksomheden har. I forbindelse med en gevinst eller tab ved salg af aktivet, har ved finansiel leasing en reduceret påvirkning af resultatet i forhold til, hvis virksomheden bare havde solgt aktivet til anden side og lejet et tilsvarende aktiv. side 42 af 99

6.1.2 Operationel sale and lease back Operationelle leasing kontrakter reguleres af IAS 17 afsnit 33 og 34. Operationel sale and lease back sidestilles med, at der sker et reelt salg af aktivet, idet de væsentlige risici og fordele overgår til leasinggiver. Leasingydelsen indregnes i leasingtagers regnskab, som en omkostning i resultatopgørelsen løbende hen over leasingperioden på et lineært grundlag, med mindre anden systematisk metode er mere retvisende. Grundlaget for fordeling af omkostningerne skal ses i forhold til den ydelse leasingtager modtager henhold over perioden. Oftest modtages en konstant ydelse, nemlig retten til at benytte aktivet, hvorfor det lineært grundlag er den mest anvendte. Behandling af operationelle sale and lease back transaktioner reguleres af IAS 17 afsnit 61 til 63. Den regnskabsmæssige behandling af transaktionerne afhænger af, om salgsprisen svarer til aktivets dagsværdi, men også om der er indbyrdes afhængighed mellem salgsprisen og leasingydelsen. I forbindelse med operationel sale and lease back er det 3 situationer, som man skal være opmærksom på: - Salgspris = dagsværdi. - Salgsprisen er højere end dagsværdien. - Salgsprisen er lavere end dagsværdien. Samt hvor den bogførte værdi ligger i forhold til salgsprisen og dagsværdien. side 43 af 99

Salgspris lig dagsværdi Hvis der er en fortjeneste som følge af, at vi har bogført vores aktiv højere end den aktuelle dagsværdi på markedet, skal den indregnes i resultatopgørelsen. Mens et tab skal nedskrives til dagsværdi og reguleres over resultatopgørelsen 20 Jeg forsætter med min case og ser på de regnskabsmæssige ændringer, henholdsvis hvor den bogførte værdi er mindre eller større end salgsprisen/dagsværdien. I bilag 3 har jeg lavet beregninger, som viser påvirkninger af regnskabet ved en salgspris på aktivet på henholdsvis 5 mio. kr., 5,5 mio. kr. og 4,5 mio. kr., aktivet bliver altså handlet til henholdsvis den bogførte værdi, en gevinst og et tab. I nedenstående tabel 6 har jeg lavet et mindre sammendrag af beregninger i bilag 3, hvor jeg kun viser år 1 for de tre salgspriser. Salgspris 5.000 5.500 4.500 tkr. År 1 År 1 År 1 Resultatopgørelse Gevinst/neskrivning 500-500 Leasingydelse -1.219-1.341-1.097 Resultatpåvirkning -1.219-841 -1.597 Aktiver Likviditet -1.219-841 -1.597 Påvinkning på aktiver i alt -1.219-841 -1.597 Passiver EK ( overført resultat ) -1.219-841 -1.597 Påvirkning på passiver i alt -1.219-841 -1.597 Tabel 6: salgspris lig dagsværdi 20 IAS 17 afsnit 61 og 62 side 44 af 99

Det viser sig, at operationel leasing generelt har en slankende effekt på virksomhedens balance i forhold til at eje aktivet. Hvis vi sammenligner med vores udgangspunkt fra tabel 2, kan vi se, at leasingkontrakten resultatmæssigt og likviditetsmæssigt påvirker på samme måde som det lånefinansieret køb. En gevinst påvirker resultateffekten positivt det første år, men de efterfølgende år bliver der en større og større negativ resultateffekt, fordi ydelserne er større. Tabet har der imod den modsatte effekt på regnskabet. Hvis vi kigger på den samlede effekt over hele perioden, har leasing kontrakten med en salgspris på 5,5 mio. kr. den største negative effekt. Det skyldes, at en større leasingforpligtelse giver en større leasingydelse. Så selvom virksomheden i første omgang realiserer en gevinst, og dermed opnår et bedre likviditeten, men den sig stille og roligt bruger det igen. således den over leasingperioden, til at trække mest på likviditeten. Salgspris større end dagsværdien I situationen, hvor salgsprisen er større end dagsværdien, deles gevinsten op i henholdsvis en merpris, som fremkommer ved at salgsprisen ligger over dagsværdien, samt en regulering af aktivet, da dens bogførte værdi er lavere end dagsværdien på aktivet. Merprisen skal indregnes som en udskudt indtægt, der amortiseres over perioden, hvor aktivet forventes anvendt, mens avancen, ved at aktivet har en større dagsværdi end bogført, straks indregnes. 21 21 ISA 17 afsnit 61 side 45 af 99

Hvis den bogførte værdi havde været større end dagsværdien, skal der foretages en nedskrivning af aktivet til dagsværdi og nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen. Jeg har i bilag 4 vist påvirkningerne af, at salgsprisen er større end dagsværdien, altså virksomheden har opnået en merpris i forhold til markedet. Påvirkningerne er vist henholdsvis, hvor virksomheden får et tab eller en fortjeneste i forhold til den bogførte værdi. I tabel 7 er der lavet et lille sammendrag hvor påvirkningerne af transaktionerne for det første år vises. Bogført værdi lavere Bogført værdi i forhold til end salgspris/dagsværdi salgspris/dagsværd tkr. År 0 År 1 År 0 Resultatopgørelse Gevinst/nedskrivning 250-750 Reduktion af leasingydelse 50 Leasingydelse -1.341 Resultatpåvirkning 250-1.291-750 Aktiver Likviditet 500-841 -500 Påvirkning på aktiver i alt 500-841 -500 Passiver EK ( overført resultat ) 250-1.041-750 Periode post 250 200 250 Påvirkning på passiver i alt 500-841 -500 Tabel 7: Salgspris større end dagsværdi. side 46 af 99

Det ses, at forskellen på den bogførte pris og dagsprisen har en direkte effekt på resultatet, mens den merpris, som man får i forhold til markedet, placeres på balancen og har en dæmpet effekt på resultatet. Ved salg af aktivet over bogført værdi bliver likviditeten forbedret, men over hele leasingperioden har man et større træk på likviditeten i forhold til vores udgangspunkt med det lånefinansieret aktiv. Ved tab på aktivet har det den modsatte effekt på likviditeten. Hvis man ser på virksomhedens egenkapital i forhold til udgangspunktet, så får man en forbedring i egenkapitalen, hvis aktivet sælges med fortjeneste, men det er kun i et par år, for så reduceres den højere leasingydelse fortjenesten. Samlet over leasingperioden påvirkes egenkapitalen mere negativt end ved det låne finansieret købe. Ved et tab fra salg af aktivet har det den modsatte effekt på virksomhedens egenkapital. Salgsprisen lavere end dagsværdien Hvis salgsprisen er mindre end dagsværdien, og aktivet er bogført højere end dagsværdien skal aktivet indledningsvis nedskrives til dagsværdien, og nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen. Tabet ved at man har fået en mindre pris kompenseres ved, at den fremtidige leasingydelse ligger under markedsprisen. I sådanne tilfælde skal tabet udskydes og amortiseres over leasingperioden. I situationen hvor salgsprisen er mindre end dagsværdien, men salgsprisen er større end den bogførte værdi, skal fortjenesten ved salget, som ligger over bogført værdi, indregnes i resultatopgørelsen. I bilag 5 har jeg vist påvirkningerne på regnskabet, hvis aktivet er solgt under markedsprisen, henholdsvis hvor virksomheden får et tab eller fortjeneste i side 47 af 99

forhold til aktivets bogførte værdi. I tabel 8 er et lille sammendrag, hvor påvirkningerne af transaktionerne på resultatopgørelsen og balancen for det første år vises. Bogført værdi Bogført værdi i forhold til salgspris/dagsværdi lavere end salgspris/dagsværd tkr. År 0 År 1 År 0 Resultatopgørelse Nedskrivning/gevinst -250 500 Forøgelse af leasingydelse -50 Leasingydelse -1.097 Resultatpåvirkning -250-1.147 500 Aktiver Periode post 250 200 Likviditet -500-1.597 500 Påvirkning på aktiver i alt -250-1.397 500 Passiver EK ( overført resultat ) -250-1.397 500 Påvirkning på passiver i alt -250-1.397 500 Tabel 8: Salgspris lavere end dagsværdi Bogføring af merprisen på aktivet i forhold til markedsprisen afhænger af, om man har et tab eller en fortjeneste ved salg af aktivet. Ved en fortjeneste fra salg af aktivet bogføres fortjenesten i resultatopgørelsen, og får med det samme en positiv effekt på likviditeten og egenkapitalen. Men hvis der realiseres et tab, bliver merprisen aktiveret på balancen, mens forskellen mellem bogført værdi side 48 af 99

og dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Så et tab slår i første omgang ikke fuldt igennem i resultatopgørelsen og på virksomhedens egenkapital. Informationsværdien til regnskabsbruger ved operationel leasing Ved operationel leasing er informationsværdien fra virksomhedens resultatopgørelse og balance noget anderledes end ved et lånefinansieret køb. Selve aktivet og den tilhørende forpligtelse forsvinder ud af balancen, så ved operationel leasing giver balancen ikke et overblik over virksomhedens ressourcer og forpligtelser. Indregningen af fortjeneste og tab i forbindelse med salg af aktivet med operationel leasing er afhængig af, hvordan priserne på markedet er for aktivet, og fortjenesten/tabet delvist indregnes i balancen og delvist i resultatopgørelsen. Hvilket igen giver en reduceret virkning på resultatopgørelsen i forhold til almindelig salg af aktivet. 6.2 Indregning af sale and lease back ifølge ÅRL Årsregnskabsloven indeholder ikke specifikke regler for den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing. Men årsregnskabsloven er en rammelov, dvs. den foreskriver nogle forholdsvis brede rammer for, hvorledes sale and lease back skal behandles regnskabsmæssigt. Vedrørende den regnskabsmæssige behandling af både finansielle og operationelle sale and lease back leasingaftaler er det gældende, at det skal være i overensstemmelse med årsregnskabslovens generalklausul om et retvisende billede. Yderligere skal den regnskabsmæssige behandling af leasingaftalerne efterleve de krav, der fremgår af begrebsrammen. ÅRL forarbejder at rammerne udfyldes af reglerne i RV 21 samt IAS 17. Regnskabsvejledning er et supplement til årsregnskabsloven. Reglerne i RV 21 skal følges af klasse D- virksomheder, mens de øvrige regnskabsaflægger frit kan vælge, om de vil aflægge årsrapport efter reglerne i regnskabsvejledning. side 49 af 99

6.2.1 Finansiel sale and lease back Det fremgår ikke direkte af årsregnskabsloven, hvordan en finansiel sale and sale back leasingaftale regnskabsmæssigt skal behandles, men en finansiel sale and lease back-transaktion skal regnskabsmæssigt anses som optagelse af lån med sikkerhed i det pågældende aktiv, da aktivet ikke anses som solgt, idet der ikke er sket en overdragelse af de væsentlige fordele og risici. Det beløb, som modtages fra leasingtager i forbindelse med transaktionen skal indregnes som en leasingforpligtelse, der afdrages og forrentes i overensstemmelse med den indgåede leasingaftale. Den regnskabsmæssige værdi af det nu leasede aktiv forbliver beløbsmæssigt uændret i balancen og behandles fortsat efter den hidtidige regnskabspraksis. 22 Årsregnskabsloven 83a understøtter dette, idet den foreskriver, at virksomheder skal indregne aktiver, som ikke ejes af virksomheden, men hvor virksomheden har alle væsentlige fordele og risici, der er forbundet med aktivet 23. Ydermere siger ovennævnte, at leasingaktivet og leasingforpligtelsen svarer til årsregnskabsloven definitioner på aktiver og forpligtelser. Ifølge ÅRL anses aktiv for 24 : Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og derfra tidligere økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden 22 KPMG indsigt i årsregnskabsloven 2009/2010 23 ÅRL 83a 24 ÅRL, bilag 1, C, nr. 1 side 50 af 99

Og ifølge ÅRL anses forpligtigelser som 25 : Eksisterende forpligtigelser for virksomheden opstået som resultat fra tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Ved finansielle leasingaftaler overtager leasingtager de væsentligste risici og fordele, der er forbundet med aktivet, man kan altså sige, at virksomheden har aktivet under sin kontrol. Med ovennævnte siges der også, at der ikke tages hensyn til, om virksomheden har det juridiske ejerskab over aktivet eller blot har retten til at råde over aktivet. Dette er i overensstemmelse med årsregnskabslovens substanskriterie om, at de reelle forhold frem for at formalisere. Som modpost til det leasede aktiv, får virksomheden en leasingforpligtelse til leasinggiver. Idet det finansielle aktiv og finansielle forpligtelser sidestilles med virksomhedens øvrige lånefinansierede køb, skal de indregnes i virksomhedens balance i henhold til årsregnskabsloven 33 stk. 1 og 2. og behandles efter de samme regnskabsmæssige principper. Måling af det finansielle aktiv er identisk med det bestående aktivs regnskabsmæssige værdi og behandles fortsat efter den hidtidige 25 ÅRL, Bilag 1, C, nr. 5 side 51 af 99

regnskabspraksis, idet der jo ikke er foretaget et reelt salg af aktivet. Det vil sige, at måling af aktivet er i henhold til ÅRL 36. Da der ikke er tale om et salg af aktivet, kan der heller ikke der tales om en fortjeneste eller tab i forbindelse sale and lease back af et aktiv. ÅRL behandler heller ikke dette område. Men opnås der ved sale and lease back-transaktionen en forpligtelse, der er mindre end aktivets regnskabsmæssige værdi, vil der ikke alene af den grund være behov for en nedskrivning af det leasede aktiv til en lavere genindvindingsværdi. Det kan dog være en indikator for, at der er et nedskrivningbehov. 26 6.2.1.1 Supplerende regler i RV 21 Regnskabsvejledning 21 kan bruges til at supplere reglerne i årsregnskabsloven. Regnskabsvejledning 21 er udarbejdet med udgangspunkt i IAS 17, så der er ikke væsentlige forskelle mellem RV 21 og IAS 17 vedrørende den regnskabsmæssige behandling af finansielle sale and lease back aftaler i leasingtagers årsrapport. Den regnskabsmæssige behandling af finansiel sale and lease back bliver reguleret efter RV 21 afsnit 71 til 74, men da RV 21 og IAS 17 stort set er identiske, vil reglerne i RV 21 ikke blive uddybet yderligere. 26 KPMG indsigt i årsregnskabsloven 2009/10 side 52 af 99

6.2.2 Operationel sale and lease back I ÅRL fremgå der ikke direkte, hvorledes en operationel leasingaftale skal behandles. Men da aktivets ejendomsret, væsentlige risici og fordele overdrages til leasinggiver kan det ligestilles med salg af aktivet. Den regnskabsmæssige behandling af en operationel sale and lease backtransaktion afhænger blandt andet af, om salgsprisen svarer til aktivets dagsværdi, men også om der er indbyrdes afhængighed mellem salgspris og de aftalte leasingydelser. 27 I nedenstående skema har jeg skitseret, hvad der sker, hvis der ved en operationel sale and lease back-transaktion konstateres en fortjeneste eller tab. Fortjeneste Tab Salgspris = dagsværdi Indregnes straks i resultatopgørelsen Indregnes i resultatopgørelsen Salgspris > dagsværdi Forskellen mellem salgspris og dagsværdi indregnes som en udskudt indtægt og amortiseres over leasingperioden. Intet tab, da aktivet forlods nedskrives til dagsværdi over resultatopgørelsen. Salgspris < dagsværdi Indregnes straks i resultatopgørelsen Indregnes straks i resultatopgørelsen, medmindre tabet modregnes i fremtidige leasingydelser, da skal tabet indregnes som et tilgodehavende og amortiseres over leasingperioden. Figur 4: Operationel sale and lease back ifølge ÅRL Kilde: Udarbejdet på grundlag af oplysninger fra KPMG Indsigt i årsregnskabsloven 2009/10 27 KPMG indsigt i årsregnskabsloven 2009/10 side 328 side 53 af 99

6.2.2.1 Supplerende regler i RV 21 Ifølge RV 21.33-34 fremgår det, at leasingydelsen skal indregnes som omkostning på lineært grundlag over leasingperioden, medmindre et andet systematisk grundlag bedre afspejler det tidsmæssige mønster af brugerens fordel. Sale and lease operationelle transaktioner reguleres efter RV 21, der foreskriver nedskrivning til dagsværdi såfremt den er mindre end bogførte værdi, forskellen indregnes straks over resultatopgørelsen. Merpris eller prisen, i forbindelse med at man sælger varen henholdsvis over dagsværdi eller under dagsværdi, skal indregnes i balancen og amortiseres over leasingperioden. Den regnskabsmæssige gevinst i forbindelse med at aktivet er bogført under dagsværdi indregnes straks, dog kan tabet i forbindelse med, at vi har fået en mindre salgspris end dagsværdien udskydes og amortiseres hen over perioden. Reglerne i RV svarer til reglerne i IAS 17 6.3 Sammenfatning Af analysen kan jeg se, at klassificering af leasingaftalen, enten som finansiel eller operationel leasing, har en stor betydning og er meget afgørende for påvirkningen af regnskabet. Ved finansiel sale and lease back viser analysen, at hvis virksomheden hverken få et tab eller fortjeneste, påvirker kontrakterne næsten på samme måde som ved det lånefinansierede køb, idet leasingaftalen indregnes i balancen i lighed med anlægsaktiver og den tilhørende forpligtelse. En fortjeneste, i forbindelse med at aktivet sælges til en højere værdi end den bogførte værdi, påvirker balancen med en forøgelse, fordi fortjenesten placeres i passiverne og amortiseres over aftalen løbetid. Dette gøres fordi fortjenesten knyttes til leasingkontrakten og ikke selve aktivet. Fortjenesten har i først omgang en positiv effekt på likviditeten, men over leasingperioden er det samlet side 54 af 99

træk større end ved det lånefinansierede køb da større forpligtelse giver flere renteudgifter. Et tab ved finansiel sale and lease back har den modsatte effekt på leasingtagers regnskab. Ved operationel sale and lease back viser analysen et noget andet billede af leasingtagers regnskab, idet en operationel leasing ikke skal indregnes i balancen, hvilket har en reducerende effekt på virksomhedens balance. Ved fortjeneste og tab i forbindelse med salg af aktivet skal salgsprisen skal ikke bare ses i forhold til den bogførte værdi, men skal også ses i forhold til dagsværdien på aktivet. Udgangspunktet, når aktivet har en højere bogført værdi end dagsværdien, er, at det nedskrives vil dagsværdi over resultatopgørelsen og evt. tab/fortjeneste indregnes i balancen og amortiseres over leasingperioden. Hvis man sammenligner de to leasing former viser analysen klart, at operationel leasing har større påvirkning på leasingtagers regnskab, og at informationsværdien baseret på tallene i balancen og resultatopgørelsen er mest informative ved finansiel leasing. I forhold til IAS er ÅRL ikke så specifik med hensyn til, hvordan sale and lease back skal behandles i regnskabtagers regnskab. Finansiel leasing behandles som om aktivet ikke var solgt, og der er ikke tale om nogen realisering af en fortjeneste eller tab, hvor disse indregnes i balancen. Operationel leasing behandles som hvis aktivet var solgt, så tab og fortjeneste behandles som om det var realiseret. side 55 af 99

7. Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back. I følgende afsnit vil jeg redegøre for oplysning-, samt præsentationskravene for sale and lease back ved anvendelse af IAS, samt ved anvendelse af ÅRL 7.1 Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back jf. ÅRL. ÅRL indeholder ingen krav omkring sale and lease back, men der er i loven et generelt krav 60 om oplysning om værdien af indregnede aktiver, der ikke tilhøre selskabet, ligesom der er i henhold til 64 stk. 2, skal oplyses om eventualforpligtelser, herunder leasingforpligtelser, der ikke er indregnet i balancen. 28 Det vil sige at for finansielle leasede aktiver skal leasingtager oplyse hvilke indregnede aktiver der ikke juridisk er ejet af virksomheden, hvilken metode de er opgjort efter, samt med hvilken værdi disse er indregnet i årsrapporten. Ligeledes skal leasingtager i anvendt regnskabspraksis redegøre, for de indregningsmetoder og målegrundlag der er anvendt på posterne i resultatopgørelsen og balancen jf. ÅRL 53 stk. 1 Leasingforpligtelser skal ligeledes oplyses i årsrapporten i henhold til ÅRL 63. For leasingforpligtelser der er indregnet i balancen, skal der oplyses hvor stor en del der er langfristet og kortfristet forpligtigelse i henhold til ÅRL 26 stk. 3. Samt hvor stor en del af den langfristet forpligtelse, der for falder efter 5 år fra balancetidspunket jf. ÅRL 92 På finansielle leasede aktiver og forpligtelser kræver ÅRL, at disse indgår i anlægsnoten og gældsnoten og at de angives særskilt. Der er som beskrevet 28 Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS. Side 391. side 56 af 99

ovenfor kun krævet hvilken værdi de finansielle leasede aktiver og forpligtelser er indregnet med. For operationelle leasingaftaler gælder det jf. ÅRL 53 stk. 1 at der skal redegøres for den anvendte regnskabspraksis, og i henhold til ÅRL 64, 2 skal virksomheden oplyse om forpligtelser der ikke er behandlet i balancen, altså virksomheden skal i noterne oplyse om oprationelle leasing aftaler og hvilke resterende forpligter der er på aftalen. Operationelle leasing aftaler nævnes i eventuelforpligtelser, idet leasingaftalen indebære en omkostning, virksomheden kan komme til at betale. Usikkerheden er at operationelle leasing aftaler kan opsiges med relativ kort frist (afhængig af aftalen) og ofte uden eller til en lille omkostning for leasingtager. Ledelsesberetningen skal omfatte en beskrivelse af udviklingen i virksomheden aktiviteter og økonomiske forhold., og lyser om væsentlige begivenheder der har indflydelse på regnskabet. Yderligere skal ledelsen oplyse om der gevinster og tab, der har indflydelse på forståelsen af regnskabet. Såfremt en leasing aftale er væsentlig, i forhold til virksomheden økonomiske resultat, skal den medtages i ledelsesberetningen. 7,2 Oplysningskrav og præsentation af sale and lease back jf. IAS IAS 17 indeholder ikke nogen særskilt præsentationsbestemmelser, men da finansielle leasing aktiver regnskabsmæssigt anses som et lånefinansieret køb af anlægsaktivet skal en finansiel leasingkontrakt behandles som em særskilt post i balancen i henhold til IAS 1 IAS anviser i IAS afsnit 65 oplysningskravene til leasingtager og leasinggiver finder ligeledes anvendelse på sale and lease back transaktioner. Kravet om beskrivelse af væsentlige leasingordninger medføre oplysning om særlig eller usædvanlige kontraktbestemmelser eller vilkår for sale and lease back transaktioner. side 57 af 99

Altså der henvises til oplysningskravene for finansiel og operationel leasing. Oplysningskravende for finansielle leasingkontrakter er angivet i IAS afsnit 31, at udover de i IFRS 7 kræves der af leasingtager følgende oplysninger 29 Den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver, opgjort på gruppe af aktiver. En afstemning mellem de udiskonterede minimumsleasingbetalinger og nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne samt en fordeling heraf på forfald under 1 år, forfald 1-5 år og forfald senere end 5 år fra balancedagen. En general beskrivelse af betingelserne på indgåede finansielle leasingkontrakter, herunder fornyelsesklausuler, købsoptioner m.v. Yderligere angiver IAS 17 afsnit 32 at oplysningskravene i IAS 16, IAS 36, IAS 38, IAS 40 og IAS 41 også anvendes på finansielle leasing aktiver 30. Oplysningskravene for operationel leasing angive i IAS afsnit 35, ud over de i IFRS 7 krævede oplysninger skal leasingtager give følgende oplyser: Minimumsleasingydelserne på uopsigelige kontrakter fordelt på forfald under 1 år, forfald 1-5 år og forfald over 5 år fra balancedagen. En general beskrivelse af betingelserne på indgåede finansielle leasingkontrakter, herunder fornyelsesklausuler, købsoptioner m.v. 29 Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS. Side 389 30 Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS. Side 389 side 58 af 99

Revisorerne fra PricewaterhouseCoopers har lavet en oversigt over de væsentligste noteoplysninger i relation til leasingaftaler i leasingtagers årsrapport, oversigten er gengivet i bilag 6. Af oversigten ses tydelig at kravene i IAS 17 er meget mere detaljeret og omfattende en kravene i ÅRL. 7.3 sammenfatning Hverken ÅRL eller IAS behandler direkte præsentation af sale and lease back, men bliver behandlet udfra regnskabsreglernes øvrige betingelser. Regnskabsmæssigt behandles finansiel- og operationel leasingaftaler forskellige i leasingtagers årsrapport. Finansielle leasingkontrakter anses i årsregnskabsloven og IAS for at opfylde definitionen for henholdsvis aktiver og forpligtelser, som gør at aftalen skal indregnes i virksomhedens balance. Mod er det ved operationelle leasingaftaler, som ikke skal indregnes i balancen, da den ikke opfylder årsregnskabsloven og IAS s kriterier for indregning. Operationelle leasing skal i stedet anføres under eventualforpligtelser i leasingtager årsrapport. Den væsentligste forskel på kravene til præsentation af en leasingaftale, er at de internationale standarder er meget mere strikse og kræver flere oplysninger i forhold til hvad der kræves i forhold til årsregnskabsloven. side 59 af 99

8. Diskussion af forskelle mellem ÅRL og IAS 17 ÅRL bygger på bygger på begrebsrammen. Det kommer til udtryk ved, at de kvalitative egenskaber tager udgangspunkt i begreberne relevans og pålidelighed, ligesom begrebsrammens definitioner på årsrapportens elementer benyttes. 31 Figur 5: IASBs begrebsramme 32 Ovennævnte bekræfter meget godt at leasing nem kan behandles ifølge ÅRL selv om den ikke indeholder ikke mange bestemmelser vedrørende sale and lease back. ÅRL mangler kan udfyldes med reglerne i RV 21 og IAS 17. RV 21 uddyber behandling af leasingaktiver og forpligtigelser i henhold til ÅRL. Den er udarbejdet med inspiration i IAS 17, så på denne måde endnu mere bro 31 Jan Fedders og Henrik Steffensen, Årsrapport efter IAS 32 Alexander, David og Nobes, Christopher: Financial Accounting an International introduction side 60 af 99

i mellem de nationale og internationale regnskabsstandarter. Der er ikke de store den forskel på RV 21 og IAS 17. På nogle områder er IAS 17 mere uddybende end RV 21 og andre steder omvendt Efter ÅRL kan salg og tilbageleasing som finansiel leasing behandles som en lånetransaktion. Det indebærer, at det modtagne provenu indregnes som en forpligtelse,mens det berørte aktiv ikke påvirkes af transaktion. En af de væsentlige forskel på ÅRL og IAS 17 er at gevinster ved finansiel sale and lease back, præsenteres som en periodeafgrænsningspost og indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden, samtidig med at aktivet reduceres til salgsprisen. For at en post kan blive indregnet i regnskabet skal den påfylde indregningskriteriumet og opfylde definitionen på en af regnskabets bestand. Jeg vil mene gevinster kan dække sig ind under indtægter og skal indregnes i resultatopgørelsen. Men IASB er ikke en del af standarterne, men er med til at angive kriterier for IASB, dette kan være med at der ikke er helt samme grundlag endnu. ÅRL ligger op til at en sådan lease and lease back transaktion også kan behandles som en lånetransaktion, men dette indebære også provenuet indregnes som en forpligtelse, og aktiver ikke berøres af transaktionen. 33 33 KPMG, Regnskabshåndbogen 2008 side 61 af 99

9. Sale and lease back s påvirkning på regnskabet At ændre på finansieringsmåden af sine aktiver medført også ændringer på virksomhedens regnskab. Ændringerne har påvirkninger på både balance og resultat siden. Investorer og kreditgiver vurderer primært virksomhederne ved at se på deres likviditet, rentabilitet og soliditet. Den primær faktorer for analysen er regnskab, og de nøgletal man kan uddrage af det. Sekundært bruges oplysningerne fra noterne, ledelsesberetningen og anvendt regnskabspraksis. Da finansiel og operationel sale and lease back behandles forskelligt regnskabsmæssigt, giver det anledning til at se på i hvilken retning sale and lease transaktionerne påvirker regnskabet og des nøgletal. Rentabiliteten viser hvor god en virksomhed er til at tjene penge samt hvor god virksomheden er til at forrente de investerede penge. Likviditeten siger noget om, hvorvidt virksomheden er i stand til at betale sine kreditorer, mens soliditeten viser risikoen ved at investere kapital i den pågældende virksomhed. Soliditeten udtrykker også i hvilken grad, virksomheden er i stand til at modstå tab. 9.1 Finansiel sale and lease back kontra eje Ved finansiel sale and lease back hvor der hverken er tab eller fortjeneste, ved salg af aktivet er den regnskabsmæssige behandling, så transaktionen på virker ikke regnskabet og dets nøgletal. En fortjeneste ved transaktion påvirker både balancen og resultatet. På likviditetssiden gør ændringerne, at både likviditetsgraden og aktivernes omsætningshastighed forringes, altså de forringer deres betalingsevne og afsætter flere ressourcer for at hidtil samme resultat. På rentabilitetssiden forringes alle nøgletallene, den forhøret værdi på aktivet og derved også øget afskrivninger er medvirkende til at rentabiliteten af driften side 62 af 99

falder. Som følge af at fortjenesten skal amortiseret over leasingaktives levetid og ikke direkte indregnes forringes soliditeten. Et tab på aktivet har ingen virkning, på hverken likviditeten eller soliditeten det skyldes at tabet placeres på balancen, som så er uændret. På rentabilitet forbedres virksomheden nøgletal, de evnet at tjene bedre på driften med de samme omsætning og ressourcer. Nøgletallene af her og nu billedet, fortæller mig at virksomhederne kan for bedre deres nøgletal, i forbindelse med at sælge et aktiv under bogført værdi. Men man skal som regnskabslæser være opmærksom på, at der er et amortiseret tab som driften de efterfølgende år skal skabe indtægt til. Ud af de rå tal af regnskabet får vi henholdsvis en positiv og negativ effekt på nøgletallene, men med information fra noterne kan vi se at regnskabet med den negative effekt har en indtægt og forbedring i vente, men det er modsat rettet ved det andet regnskab. 9.2 Operationel sale and lease back kontra eje Ved operationel sale and lease back udtages aktivet af balancen, og erstattes af en omkostning i form af en leasingydelse. Dette betyder selvfølge at balancen slankes en del, og dermed også forbedring på de nøgletal der måler på balancen. Virksomheden forbedre deres evne til at forrente den samlede investering (AG), og bliver mere solide idet en mindre del af deres aktiver er belånt. Idet leasingydelsen er større end afskrivninger forringes overskudsgraden, men til gengæld forbedres egenkapitalens forretning, da leasingydelsen er mindre end afskrivningerne og renteudgifterne til aktivet. Effekten af hele sale and lease back transaktionen er at man forbedre afkastet af den samlede investering. side 63 af 99

Bare ved at se på de grundlæggende transaktioner, er det en stor positiv udvikling i nøgletallene. Transaktioner med fortjeneste, tab, nedskrivninger og amortisering af merpris eller underpris og også indflydelse på nøgletallene, men reduktion af balancen med aktives værdi, vægter meget i forhold til det andet, det positive billede vil ikke kunne vendes til et negativt. Igen fortæller de rå regnskabstal, at en virksomheds nøgletallene forbedres ved af lease frem for at eje. Regnskabslæseren skal her være endnu mere opmærksom på hvad der gemmer sig af forpligtelser i noterne. Leasing gør at regnskaberne ikke er nemme at sammenligne, for ikke at sige umuligt. Nøgletallene bliver forskellige på regnskaberne og for at sammenligne dem skal regnskabslæser selv indregne / vurdere leasingforpligtelserne ud fra noterne. 9.3 Informationsværdien Det ses, at både ved finansiel og operationel sale and lease back har en påvirkning på regnskabet og informationsværdien blive ændret. Men det ses også tydeligt at den største forskel, fremkommer ved en operationel sale and lease back transaktion. Yderligere påvirker en evt. fortjente eller tab også de regnskabsmæssige tal, og da sale and lease back er en aftale mellem to indbyrdes partner, kunne man forestille sig at leasingtager kunne salgsprisen og dermed for et enkelt år påvirke et resultat. For at kunne vurderer, om dette er muligt, ville man også skulle se på påvirkningerne i leasinggivers regnskab, det vil jeg undlade her da jeg har fravalgt mig i denne afhandling. side 64 af 99

Om sale and lease back er manipulation, kommer vel an på hvad man ligger i ordet, men fakta er at leasingtager kan påvirke sig regnskab ved at foretage salg og tilbageleasing på sine aktiver. Med det resultat at virksomheden at kan forbedre sine nøgletal og ændre informationsværdien af regnskabet. side 65 af 99

10. Praksis analyse af It Factory s årsrapport I dette afsnit vil jeg se på, hvordan teorien og reglerne for sale and lease back passer på IT Favtory s regnskab. Yderligere vil jeg lave en kort analyse af, hvordan en investor ved først øjekast vil se på regnskabet. Jeg har valgt IT Factory fordi de står for en af Danmarks største svindel nummer lige netop med sale and lease back, samt deres revisor KPMG har fået stor kritik af deres revisionsarbejde. 10.1 It Factory IT Factory var på papiret, før december 2008, en meget succesfulde dansk virksomhed. De var så dygtige, at de af Børsen blev kåret til dygtigste virksomhed i 2008 og Entrepreneur of the Year af revisionsselskabet Ernst & Young. Men den 1 december 2008 gik luften ud af ballonen, og IT Factory blev til manges overraskelse erklæret konkurs. IT Factorys primære aktivitetsområde består af udvikling, vedligeholdelse, markedsføring og salg af forretningssystemer og softwareudviklingsværktøjer og platforme. Aktiviteten er baseret på ejerskabet af ophavsrettigheder i kombination med licensrettigheder begge anvendt til at udvikle, sælge og distribuere førnævnte forretningssystemer og softwareudviklingsværktøjer og platforme. 34 I virkeligheden viste det sig, at der ikke var meget handel med softwareudstyr, men at det hele var en stor leasingkarrusel, hvor helt op imod 98-99% 35 af omsætningen menes at være baseret på varm luft. Nedenfor, i figur 6, er illustreret en model over Stein Baggers leasingkarrusel. Leasingkarrusellen fungerede på den måde, at man på papiret solgte 34 IT Factory s årsrapport side 7 35 Toft, Dorte; Tüchsen, Henrik: Bedrag Om IT Factory, grådighed og magtsyge side 248 side 66 af 99

softwarelicenser til et selskab. Selskabet kunne enten være et fup selskab, en af Stein Baggers samarbejdspartner eller et almindelig handelsselskab. Selskabet sender fakturaen på varer videre til leasingselskabet bare med et lidt højere fakturabeløb. Leasingselskabet betaler selskabet for softwarelicenserne, og videresender penge til IT Factory. IT Factory får derved penge på kontoen, men er samtidig også både køber og sælger af softwarelicenserne, og de står derfor med udgiften til leasingydelsen 36. Figur 6: Model af IT Factory s leasingkarrusel 37 36 Toft, Dorte; Tüchsen, Henrik: Bedrag Om IT Factory, grådighed og magtsyge side 248 37 Toft, Dorte; Tüchsen, Henrik: Bedrag Om IT Factory, grådighed og magtsyge side 252 side 67 af 99

Stein Bagger fik med sin leasingkarrusel reelt belånt aktiverne i IT Factory, eller retter han belånte fiktive aktiver og holdte hele tiden hjulene i gang ved at lave nye leasingkontrakter. I regnskabet fik man omsætning ved det fiktive salg, og leasingydelserne viste, at man havde købt en række softwarelicenser med henblik på videresalg med avance. Men i virkeligheden sad Stein Bagger i en gældsspiral, da han hele tiden skulle skaffe nye penge for at betale gammel gæld. 10.2 IT Factory s regnskab IT Factory A/S sidste årsrapport blev for regnskabsåret 2007 (01.01.2007 31.12.2007). Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en mellemstor klasse C-virksomhed. 10.2.1 Regnskabspraksis Under anvendt regnskabspraksis skal der redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i resultatopgørelsen og balancen. Så hvis IT Factory ved udgangen af 2007 havde nogle finansielle leasingaftaler, skulle de beskrives i den anvendte regnskabspraksis. Yderligere skulle den anvendte regnskabspraktisk beskrive, hvorledes virksomhedens operationelle leasing aftaler er behandlet. IT Factorys anvendte regnskabspraksis er beskrevet i regnskabet fra side 9 til 16. På disse syv sider er der kun ét sted, hvor ordet leasing står, og det er under finansielle indtægter og omkostninger, hvoraf det fremgår, at rentedelen af finansielle leasingydelser indgår i denne post. Så ifølge regnskabspraksis har IT Factory ved udgang af regnskabsåret 2007 hverken finansielle eller operationelle leasingaftaler. side 68 af 99

10.2.3 Resultatopgørelsen og balance med noter De finansielle leasingkontrakter påvirker resultatopgørelsen med afskrivninger på leasingaktiver og renteudgifter. Afskrivningerne er på 18,8 mio. kr., de finansielle omkostninger er på 1,5 mio. kr. og til begge poster er der noter. Af nedenstående note 2 og anlægsnote 7 kan det ses, at der ikke er nogle afskrivninger på finansielle anlægsaktiver. Tabel 9: note 2 fra årsrapporten side 22 Kilde: IT Factory s Årsrapport 2007 Og af note 7 fremgår det, at finansielle leasing aktiver udgør 0 kr. Så ifølge årsrapporten havde IT Factory ingen finansielle leasingaftaler ved udgangen af 2007. Tabel 10: anlægsnote 7 fra årsrapporten 2007 side 24 Kilde: IT Factory A/S s Årsrapport 2007 side 69 af 99

Ud af de finansielle omkostninger på 1,5 mio kr. kan man af note 4 se, at der har været renteudgifter på 5 tkr. på finansielle leasingydelser. Tabel 11: anlægsnote 4 fra årsrapporten 2007, side 24 Kilde: IT Factory A/S s Årsrapport 2007 Under gældsposterne er der hverken under kort eller langfristet gæld Indregnet nogle finansielle leasingydelser. Så alt tyder på, at den sidste finansielle leasingkontrakt udløb ved udgangen af 2007. Ved operationel leasing indregnes leasingydelsen som en omkostning i resultatopgørelsen og forpligtelsen angives i en særskilt note. Ifølge resultatopførelsen 38 kan leasingydelser godt være indregnet, men da der ikke er noter til nogen af driftensomkostningerne, kan det ikke ses, om der betales til en leasinggiver. 38 IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side 17 side 70 af 99

En eventuel operationel leasingaftale er heller ikke angivet i noterne. Ifølge regnskabet har IT Factory slet ikke nogle eventualforpligtelser Tabel 12: Note 13 fra årsrapporten 2007, side 242 Kilde: IT Factory A/S s Årsrapport 2007. Resultatopgørelsen indeholder kun poster tilhørende den primære drift og finansieringsomkostninger. Der er ingen ekstraordinære poster, hvor en eventuel fortjeneste, nedskrivning af aktiver eller amortifisering af fortjeneste/tab er indregnet i resultatopgørelsen i forbindelse med, at aktiverne er solgt og tilbageleaset. Der er intet i resultatopgørelsen eller balancen, der indikerer, at der er foretaget sale and lease back på aktiverne. 10.3 Den samlede vurdering er IT Factory I forbindelse med vurdering af et regnskab ser vi på følgende områder: Regnskabspraksis Ledelsesberetning Revisionspåtegning Indtjening Gældsserviceringsevne Udviklingen i egenkapitalen og gælden side 71 af 99

Regnskabspraksis Regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt er regnskabspraksisen overfladisk og giver kun begrænset information om regnskabet Ledelsesberetning Som tidligere nævnt er ledelsesberetningen ledelsens mulighed for at knytte nogle kommentarer til regnskabstallene samt give en beskrivelse af, hvorfor tingene udvikler sig, som de gør, og hvor en virksomhed er på vej hen. Ledelsens kommentarer til den fantastiske udvikling er meget begrænsede. Det eneste ledelsen berettet er, at koncernen i 2007 investerede for 27,8 mio. kr. i nyudvikling og vedligeholdelse af deres forretningsgrundlag, samt at man nu distribuerer til 26 lande og har udvidet sin produktstrategi med såkaldt whit label distribution af egne og tredjepartprodukter. Forventningerne til fremtiden er, at man øger virksomhedens resultat Beretningen lyder næsten som en kopi af det forrige års beretning, blot med ændrede tal. Endvidere fremstår det som om, at en udvikling på over en fordobling af resultatet er et normalt år, og beretningen nævner heller ikke noget om nogle væsentlige begivenheder, der kunne have haft indflydelse. Informationsniveauet i ledelsesberetningerne er således beskedent, og for en regnskabslæser vil det være nødvendigt at efterspørge yderligere information for at få et tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens hovedaktiviteter, afsætningsmarkeder, kunder risici, osv.. side 72 af 99

Revisionspåtegning Regnskabet er påtegnet med den uafhængige revisionspåtegning, og revisorerne har ingen forbehold til regnskab Indtjening Af resultatopgørelsen kan det ses, at udviklingen fra 2006 til 2007 er meget positiv: 39 - Bruttoomsætning stiger med 510 mio. kr. svarende til en stigning på 152% - Nettoomsætningen stiger med 194 mio. kr. svarende til en stigning på 140% - Bruttoresultatet stiger med 125,6 mio. kr. svarende til en stigning på 123%. - Årsresultat efter skat stiger med 78 mio. kr. svarende til en stigning på 181% Vi kan se, at årsagen til den positive udvikling stammer fra en øget omsætning, men da der ingen noter er til nettoomsætningen, kan man ikke se, hvilke aktiviteter der medfører dette og om der er stigende indlandshandel eller eksport. Yderligere fremkommer nettoomsætning af bruttoomsætningen fratrukket rabatter, licenser mv. I 2007 udgjorde rabatterne ca. 60% af bruttoomsætning, tilsvarende udgjorde de i 2006 58%. Det lyder til at være meget høje rabatter, og det er værd at undersøge, om det var normalt i branchen, eller om det bare har været for at puste salgstallene op. Der er heller ingen noter vedrørende posterne rabatter, licenser mv., vareforbrug og andre eksterne omkostninger. Så generelt er det svært at danne sig et billede af, hvor indtjeningen kommer fra. Yderligere synes jeg, at det er værd at bemærke, at når vi ser på hoved- og nøgletal 40 i IT Factorys årsrapport fra 2007, og sammenholder disse med tallene fra perioden fra 2003, hvor selskabet etableres, til ultimo 2007 ses det, at bruttoresultatet er vokset meget kraftig gennem hele regnskabsperioden. Fra 39 IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side 17 40 IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side 6 side 73 af 99

2003 til 2007 voksede deres bruttoresultat fra 4,8 mio. kr. til 227,3 mio. kr., en stigning på 4635%. Hertil skal bemærkes, at der er tale om en virksomhed, der reelt blev etableret i 1995, og blev erklæret konkurs i 2003 41, samt at IT Factory opererer inden for en branche, hvor der er mange udbyder, så konkurrencen er hård både fran indlandske og udlandske operatører. Som regnskabslæser ville jeg udbede mig yderlig information om årsagerne til, at den primære drift har udviklet sig så positivt, samt information om hvad IT Factory gør anderledes end konkurrenterne. Man kunne supplere sin analyse med at se ordrebogen og debitorlisten fra kunden. Ved indtjening er det også vigtig at se på, hvorledes indtjeningsmarginalen udvikler sig. I nøgletallene 42 oplyser IT Factory, at bruttomarginalen for 2007 er 27%, men den kommer fra et niveau på 40% i 2003. Så som regnskabslæser vil jeg gerne høre IT Factorys forklaring på, hvad der er årsagerne til, at de ikke kan holde marginalen på deres varer. Gældsserviceringsevne Hvorledes kan driften generere likviditet til at servicere virksomhedens gældsforpligtelser. Af pengestrømsopgørelsen 43 ses, at de i 2007 havde en positiv likviditetsvirkning for året på 28 mio. kr. efter udbetaling af udbytte på 30 mio. til at servicere en gæld på 5,7 mio. kr. Likviditeten kommer primært fra driften, som bidrager med 121 mio. kr., mens forskydningen fra balancen har en negativ på virkning på 32 tkr. Udviklingen i egenkapitalen og gælden I balancens udvikling ses, at egenkapitalen udgør 159 mio. kr. på en balance på 244 mio. kr., altså en soliditet på 65%. Egenkapitalen har fra 2006 til 2007 41 http://epn.dk/teknologi2/computer/article1533713.ece 42 IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side 6 43 IT Factoty A/S: Årsrapport 2007 side 21 side 74 af 99

udviklet sig positiv med 91 mio. kr., som er årsresultatet efter udbetalt udbytte på 30 mio. kr. Aktiverne består af 18% immaterielle anlægsaktiver, 50% tilgodehavende og 20% likvide midler. side 75 af 99

11. Ny IASB leasingstandard Formålet med denne afsnit at se på baggrunden til at der kommer en ny international standard på leasing, kort hvad oplægget indeholder og hvilken betydning det får få leasingtagers regnskab 11.1 Baggrund Den regnskabsmæssige behandling af leasing har de seneste mange år været udsat for megen diskussion. Diskussionen går primært på grund af forskellen i den regnskabsmæssige behandling af henholdsvis finansielle og operationelle leasingkontrakter som blandet har foranlediget forskellige problemstillinger 44 : Nogle regnskabsbrugere mener, at alle leasingkontrakter er udtryk for aktiver og forpligtelser, der skal indregnes i leasingtagers regnskab. Derfor regulerer de regnskaberne herfor i et forsøg på at vurdere virkningen af de aktiver og forpligtelser, der stammer fra operationelle leasekontrakter. Forskellen i regnskabsmæssig behandling af henholdsvis finansielle og operationelle leasingkontrakter kan resultere i, at ensartede transaktioner regnskabsmæssigt behandles forskelligt, hvilke mindsker sammenligneligheden. 44 http://www.deloitte.com/print/da_dk/dk/udgivelser/nyheder/ifrsregnskab/835c5a1264001210vgnvcm1 00000ba42f00aRCRD.htm side 76 af 99

Forskellen i regnskabsmæssig behandling gør det endvidere muligt at strukturere en transaktion med henblik på at opnå en bestemt leasingklassifikation. International Accounting Standard Board har med udgangspunkt i problemstillingen udarbejdet et diskussionsoplægget i samarbejde med Financial Accounting Standard Board, formålet er blandt andet at gøre regnskabsregulering efter IFRS og US GAAB ensartet. Indtil nu er de kommen med flere diskussionsoplæg, som indeholder væsentlige ændringer til den regnskabsregulering.til den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Det er på nuværende tidspunkt planen, at seneste diskussionsoplæg skal færdig behandles i december 2010, og at der allerede i andet kvartal 2011 skal udgives en endelig standard, som træder i kraft i 2012 45 I diskussionsoplægget har indtil nu hovedsageligt fokuseret på den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i leasingtagers regnskab, men opfatter også en drøftelse af problemstillingerne i forhold til leasinggiver. 46 11.2 IAS 17 sammenholdt med den nye leasing oplæg Den nye model for behandling af leasing gør at det i ikke længere være muligt at holde leasingkontrakter ude af balancen. Idet der er lagt optil at alle leasingaftale skal således indregnes i balancen som hhv. et aktiv der udtrykker retten til at bruge det leasede aktiv i leasingperioden, og en forpligtelse der udtrykker pligten til at betale leasingydelserne. Det leasede aktiv afskrives over leasingperioden, mens leasingforpligtelsen opgøres til amortiseret kostpris, hvorved leasingydelserne opdeles i en afdragsdel og en rentedel. 45 http://www.pwc.com/dk/da/nyt/finance/regnskab/leasingstandard-nyt-forslag-aug-2010.jhtml 46 http://www.deloitte.com/print/da_dk/dk/udgivelser/nyheder/ifrsregnskab/835c5a1264001210vgnvcm 100000ba42f00aRCRD.htm side 77 af 99

Leasingaftalen skal dermed ikke længere klassificeres om enten finansielle eller operationelle leasing aftaler i det alle aftale behandles som finansiel leasingaftaler Principperne sammenholdt med de nuværende bestemmelser kan i skemaform opgøres således 47 : Element Forslaget De nuværende regler Minimumsleasingydelser Indgår Indgår Leasingydelser i en forlængelsesperiode Indgår hvis forlængelse er sandsynlig Indgår hvis forlængelse er meget sandsynlig Betingede leasingydelser Gunstig købsoption Indgår med betalinger der er sandsynlige Indgår ikke men hvis en aftale indeholder en sådan option, anses den som et kreditkøb og ikke som en lea-singaftale. Garanteret restværdi Indgår Indgår Diskonteringsrente Leasingtagers margi-nale lånerente eller leasingkontraktens interne rente, hvis den-ne kendes Figur 7 : Principperne i oplægget sammenholdt med IAS 17 Kilde: http://www.pwc.com/dk/da/nyt/finance/regnskab/leasingstandard-nyt-forslag-aug- 2010.jhtml Indgår ikke omkostningsføres når leasing-tager forpligtes til at betale ydelsen Indgår Leasingkontraktens interne rente hvis den-ne kendes, ellers lea-singtagers marginale lånerente Yderligere ligges der op til leasingaftaler med en løbetid under 12 måneder kan indregnes efter en forsimplet model, samt at man som alternativ til en kostprisbaseret model kan vælge at måle leasingaktiver ti dagsværdi efter omvurderingsmodellen i IAS 16 47 http://www.pwc.com/dk/da/nyt/finance/regnskab/leasingstandard-nyt-forslag-aug-2010.jhtml side 78 af 99

For sale and lease back transaktioner er der lagt op til at de skal behandles på en af følgende måder 48 : Kvalificerer overdragelsen fra leasingtager til leasinggiver til at være et salg af aktivet, indregnes salget af anlægsaktivet efter de almindelige regler for salg af anlægsaktiver, Dermed indregnes gevinst eller tab ved salget på salgstidspunktet. Kvalificerer overdragelsen fra leasingtager til leasinggiver ikke til at være et salg af aktivet, anses transaktionen derimod for at være en ren finansieringstransaktion. En sådan transaktion giver udelukkende anledning til indregning af en forpligtelse i leasingtagers regnskab svarende til salgsprisen og et tilsvarende tilgodehavende. Yderligere går oplægget ind og ser på hvornår der reelt er foretaget til salg, det et salg anses at foreligge, når ejendomsretten overgår til leasinggiver og bliver ved leasinggiveren efter leasingaftalens udløb. Går ejendomsretten derimod tilbage til leasingtager, er der ikke tale om et salg. Dette anses også for at være tilfældet, hvis leasingaftalen indeholder en gunstig købsoption, der gør det sandsynligt, at leasingtager tilbagekøber aktivet ved leasingperiodens ophør 49. 11.3 vurdering Det er min vurdering at udover at få mere ensartet regler for leasing også er hensigten med reglerne at styrke sammenligneligheden af større virksomheder på internationalt plan. 48 http://www.pwc.com/dk/da/nyt/finance/regnskab/leasingstandard-nyt-forslag-aug-2010.jhtml 49 http://www.pwc.com/dk/da/nyt/finance/regnskab/leasingstandard-nyt-forslag-aug-2010.jhtml side 79 af 99

Det vurderes ligeledes, at det vil være en fordel for regnskabsbruger, at de alene skal have overblikket over et regelsæt. Men omvendt formodes det også for nogle virksomheden giver ufordringer i forbindelse med implementere af de nye standarder, samt evt. omkostninger da virksomhederne skal ændre deres regnskabspraksis. Det vurderes dog at den største udfordring kommer til at ligge ved virksomheder der i dag har meget operationel leasing. Oplægget ligger nemlig op til at også eksisterende leasingaftaler skal indregnes efter de nye regler. Så deres bestående operationelle leasingaftale bliver pludselig indregnet i virksomheden balance og kommer derved til at påvirke regnskabets nøgletal. Det kan især give udfordringer med at opnå kredit faciliteter eller tiltrække investor. Ligeledes er der virksomheder hvis lånebetingelse der er knyttet op på regnskabs nøgletal, så den nye regelsæt kan få indflydelse på deres lånebetingelser. Jeg vurdere at de nye regler for indregning af leasing vil give et forbedret billedet af regnskaberne og virksomheden finansielle stilling. Yderligere bliver regnskaberne nemmere at sammenligne da hovedparten af alle leasingaftaler er indregnet i balancen. side 80 af 99

12. Konklusion Formålet med denne afhandling har været at analysere de regnskabsmæssige påvirkninger, i forbindelse med sale and lease back transaktioner. Herunder at analysere om klassificering af leasingaftalen som henholdsvis finansiel leasing eller operationel leasing kan give anledning til regnskabsaflæggers manipulation af årsrapporten. Endvidere har formålet været at diskutere forskellene mellem de internationale regnskabsstandarder og årsregnskabsloven. I Danmark benytter vi os af flere forskellig typer af regnskabsregler. IFRSbekendgørelsen foreskriver, at børsnoterede virksomheder skal aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, mens regnskabsklasse C frit kan vælge, om de vil bruge de danske eller internationale regnskabsregler. Sale and lease back er salg af et aktiv og tilbageleasing af samme aktive. En leasingaftale kan defineres som en aftale, hvor leasinggiver overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager for en given periode mod betaling af en aftalt leasingydelse. Regnskabsmæssigt findes der to former for leasing, henholdsvis finansiel og operationel leasing. En finansiel leasingaftale er kendetegnet ved, at alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet overdrages til leasingtager. En operationel leasingaftale er enhver leasingaftale, der ikke er finansiel. Motivationen for at virksomheder laver sale and lease back på deres aktiver spænder over såvel økonomiske og likviditetsmæssige motiver, regnskabsmæssige og omkostningsmæssige til andre ikke økonomiske motiver. Af likviditetsmæssige motiver kan nævnes behovet for likviditet, enten fordi virksomheden er i likviditetsproblemer, eller man ønsker at få nogle af sine bundende midler sat i spil. Af omkostningsmæssige motiver kan det være den side 81 af 99

mest rentable belåning af aktivet. Der kan også ligge flere regnskabsmæssige motiver til sale and lease back af virksomheden aktiver. Årsagen hertil er blandt andet, at det er vidt forskelligt, hvorledes virksomheden nøgletal påvirkes henholdsvis ved et lånefinanseret aktiv kontra en finansiel eller operationel leasingkontrakt. Ligeledes er den regnskabsmæssige behandling af en finansiel og operationel leasing aftaler forskelligt, hvorfor virksomheden kan have et incitament for at vælge den ene form for leasing frem for den anden. Af øvrige motiver kan nævnte at leasingtager ønsker fleksibilitet med hensyn til aktivet. Sondring mellem klassificering af leasingaftalen, enten som finansiel eller operationel leasing er et generelt problem, da det er aftalens substans fra for de juridiske formaliteter der er afgørende af klassificering. Yderligere er det aftalens helheds vurdering der bestemmer klassificering frem for de en enkle faktor. Af analysen kan jeg se, at klassificering af leasingaftalen, enten som finansiel eller operationel leasing, har en stor betydning og er meget afgørende for påvirkningen af regnskabet. Ved finansiel sale and lease back viser analysen, at hvis virksomheden hverken få et tab eller fortjeneste, påvirker kontrakterne næsten på samme måde som ved det lånefinansierede køb, idet leasingaftalen indregnes i balancen i lighed med anlægsaktiver og den tilhørende forpligtelse. En fortjeneste, i forbindelse med at aktivet sælges til en højere værdi end den bogførte værdi, påvirker balancen med en forøgelse, fordi fortjenesten placeres i passiverne og amortiseres over aftalen løbetid. Dette gøres fordi fortjenesten knyttes til leasingkontrakten og ikke selve aktivet. Fortjenesten har i først omgang en positiv effekt på likviditeten, men over leasingperioden er det samlet træk større end ved det lånefinansierede køb da større forpligtelse giver flere renteudgifter. Et tab ved finansiel sale and lease back har den modsatte effekt på leasingtagers regnskab. side 82 af 99

Ved operationel sale and lease back viser analysen et noget andet billede af leasingtagers regnskab, idet en operationel leasing ikke skal indregnes i balancen, hvilket har en reducerende effekt på virksomhedens balance. Ved fortjeneste og tab i forbindelse med salg af aktivet skal salgsprisen ikke bare ses i forhold til den bogførte værdi, men skal også ses i forhold til dagsværdien på aktivet. Udgangspunktet, når aktivet har en højere bogført værdi end dagsværdien, er, at det nedskrives vil dagsværdi over resultatopgørelsen og evt. tab/fortjeneste indregnes i balancen og amortiseres over leasingperioden. Hvis man sammenligner de to leasing former viser analysen klart, at operationel leasing har større påvirkning på leasingtagers regnskab, og at informationsværdien baseret på tallene i balancen og resultatopgørelsen er mest informative ved finansiel leasing. Så leasingtager har ved sale and lease back mulighed for at påvirke sig regnskab enten i en positiv eller negativ retning og dermed også en ændring i regnskabets informationsværdi I forhold til IAS er ÅRL ikke så specifik med hensyn til, hvordan sale and lease back skal behandles i regnskabtagers regnskab. Finansiel leasing behandles som om aktivet ikke var solgt, og der er ikke tale om nogen realisering af en fortjeneste eller tab, hvor disse indregnes i balancen. Operationel leasing behandles som hvis aktivet var solgt, så tab og fortjeneste behandles som om det var realiseret. Reglerne for behandling af sale and lease back er meget lig hinanden. Der er få punkter der ikke svare i overensstemmelser med hinanden. ÅRL behandler ikke oplysnings- og præsentation af sale and lease back, men RV 21 har en god vejledning til det. side 83 af 99

Generelt er kravene i IAS højere end de er ved de danske regnskabsregler, hvorfor informationsværdien med IAS er bedre end ved de dansk regnskab. Ved at afprøve reglerne på IT Factory s regnskab kunne jeg konstatere, som så mange andre, at leasingaftalerne var godt skjulte, idet regnskabet ultimo 2007 viste at IT Factory ikke havde nogle leasingaftaler. En analyse af regnskabet indikerede at IT Factory lavede gode resultater, generede god likviditet og var et solid virksomhed. Dog var regnskaberne meget sparsommelige på informationer og gav fra en regnskabslæsers side anledning til flere spørgsmål Ud fra en vurdering af IASB s nye diskussionsoplæg kunne det vurderes at den vil kunne afhjælpe nogle af de problemstiller der i dag er omkring sale and lease back i dag. side 84 af 99

13. Kildeliste Bøge Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, 3.udgave, 1. Oplag, 2008. Forlaget Thomson. Alexander, David og Nobes, Christopher: Financial Accounting an International introduction 3. udgave 2007 Peter Lynggaard, Investering og Finansiering, 7. udgave, 2. oplag 2004. Handelshøjskolens forlag Toft, Dorte; Tüchsen, Henrik: Bedrag Om IT Factory, grådighed og magtsyge, 1. Udgave, 1. Oplag Gyldensdalske boghandel, Nordisk Forlag A/S Tryksager PriceWaterHouseCoopers: Leasing i leasingstagers årsrapport Årsregnskabsloven og IAS 17, april 2002 PriceWaterHouseCoopers: Regnskabshåndbogen 2010 håndbog om regnskab, skat og selskabsret. KPMG: Indsigt i årsregnskabsloven.,3. udgave 2008/2009 Revisor håndbogen 2009, Thomson Reuters Lovsamlinger og regnskabsvejledninger Regningsvejledning 21, Revisorhåndbogen 2008-09, Forlaget Thomson Årsregnskabsloven af 2001, Revisorhåndbogen 2008-09, forlaget Thomson IFRS-bekendtgørelsen, Revisorhåndbogen 2009, forlaget Thomson A/S Vejledning af 14. december 2005 til IFRS-bekendtgørelsen, Revisorhåndbogen 2009, forlaget Thomson A7S side 85 af 99

International Accounting Standards 17 (Leasingkontrakter) på dansk, download fra forlaget Thomson 3. September 2010 International Financial Reporting Interpretations Committee Fortolkningsbidrag 4 Standard Interpretation Committe - fortolkningsbidrag 15, download fra forlaget Thomson 3. September 2010 Standard Interpretation Committe - fortolkningsbidrag 27, download fra forlaget Thomson 3. September 2010 Artikler PriceWaterHouseCoopers, Leasing, ny regnskabspraksis er på vej. http://www.pwc.com/da_dk/dk/publikationer/assets/fagligt-fokus-2009-05.pdf - 3. Sep- 2010 Hans Peter Buhrkal Sørensen og Jørgen Blom, Leasing - Business af usual?, Revision og Regnskabsvæsen nr. 12, 2006 Peter Thor Kellmer, For eller imod det slanke regnskab. http://www.erhvervsbladet.dk/vaekstmaskinen/leasingfesten-fortsaetter http://www.erhvervsbladet.dk/virksomheder/it-factory-kurator-kraever- 987-millioner-af-kpmg http://www.deloitte.com/view/da_dk/dk/udgivelser/nyheder/ifrsregnskab/ 442c598a456ea210VgnVCM3000001c56f00aRCRD.htm http://www.deloitte.com/print/da_dk/dk/udgivelser/nyheder/ifrsregnskab/ 835c5a1264001210VgnVCM100000ba42f00aRCRD.htm http://www.ifrs.org/news/press+releases/iasb+and+fasb+launch+publ ic+consultation+on+a+future+standard+on+lease+accounting.htm?m=pri nt side 86 af 99

http://www.pwc.com/dk/da/nyt/finance/regnskab/leasingstandard-nytforslag-aug-2010.jhtml side 87 af 99

14. Bilag Bilag 1: Forudsætninger for finansiel leasing kontrakt på 5 mio. kr. Forudsætningerne Minimumsleasingsydelser Dagsværdi/kostpris 5.000 tkr. Samlet leasingydelser 6.010 tkr. Leasingperiode 5 år. Betaling ved udløb 100 tkr. Årlig leasingydelse 1.202 tkr. Betalt i alt 6.110 tkr. Betaling ved udløb 100 tkr. Intern lånerente p.a. 7 % Nutidsværdi af Aktives levetid 5 år minimumsleasingsydelser 4.356 tkr Afskrivninger pr. år 1.000 tkr. Forudsætninger for operationel leasing kontrakt på 5 mio. kr. Forudsætningerne Minimumsleasingsydelser Dagsværdi/kostpris 5.000 tkr. Samlet leasingydelser 6.100 tkr. Leasingperiode 5 år. Betalt i alt 6.100 tkr Årlig leasingydelse 1.220 tkr.. Intern lånerente p.a. 7 % Nutidsværdi af Aktives levetid 5 år minimumsleasingsydelser 4.349 tkr side 88 af 99

Bilag 2: Amortisationsforløb for leasing kontrakter på henholdsvis 5 mio. kr., 5,5 mio. kr. og 4,5 mio. kr. Amortisationsforløb for leasingkontrakt på 5 mio. kr. tkr. Renter afdrag ydelse restgæld 0 5.000 1 350 852 1.202 4.148 2 290 912 1.202 3.236 3 227 975 1.202 2.261 4 158 1.044 1.202 1.217 5 85 1.217 1.302 0 Amortisationsforløb for leasingkontrakt på 5,5 mio. kr. tkr. renter afdrag ydelse restgæld 0 5.500 1 385 939 1.324 4.561 2 319 1.005 1.324 3.556 3 249 1.075 1.324 2.481 4 174 1.150 1.324 1.331 5 93 1.331 1.424 0 Amortisationsforløb for leasingkontrakt på 4,5 mio. kr. tkr. renter afdrag ydelse restgæld 0 4.500 1 315 765 1.080 3.735 2 261 819 1.080 2.916 3 204 876 1.080 2.040 4 143 937 1.080 1.103 5 77 1.103 1.180 0 side 89 af 99

Bilag 3: Operationel sale and lease back - Salgspris lig dagsværdi Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris lig dagsværdi på 5.000 tkr. tkr. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Leasingydelse -1.219-1.219-1.219-1.219-1.219 Resultatpåvirkning -1.219-1.219-1.219-1.219-1.219 Aktiver Likviditet -1.219-2.438-3.657-4.876-6.095 Påvinkning på aktiver i alt -1.219-2.438-3.657-4.876-6.095 Passiver EK ( overført resultat ) -1.219-2.438-3.657-4.876-6.095 Påvirkning på passiver i alt -1.219-2.438-3.657-4.876-6.095 Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris lig dagsværdi på 5.500 tkr. tkr. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Gevinst 500 Leasingydelse -1.341-1.341-1.341-1.341-1.341 Resultatpåvirkning -841-1.341-1.341-1.341-1.341 Aktiver Likviditet -841-2.182-3.523-4.864-6.205 Påvinkning på aktiver i alt -841-2.182-3.523-4.864-6.205 Passiver EK ( overført resultat ) -841-2.182-3.523-4.864-6.205 Påvirkning på passiver i alt -841-2.182-3.523-4.864-6.205 side 90 af 99

Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris lig dagsværdi på 4.500 tkr. tkr. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Nedskrivning -500 Leasingydelse -1.097-1.097-1.097-1.097-1.097 Resultatpåvirkning -1.597-1.097-1.097-1.097-1.097 Aktiver Likviditet -1.597-2.694-3.791-4.888-5.985 Påvinkning på aktiver i alt -1.597-2.694-3.791-4.888-5.985 Passiver EK ( overført resultat ) -1.597-2.694-3.791-4.888-5.985 Påvirkning på passiver i alt -1.597-2.694-3.791-4.888-5.985 side 91 af 99

Bilag 4: Operationel sale and lease back - Salgspris større end dagsværdi Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris større end dagsværdi og disse er større end den bogførte værdi på 5.000 tkr. Forudsætninger Bogført værdi Dagsværdi Salgsværdi Forskel dagsværdi og salgsværdi Fortjenste 5000 tkr 5250 tkr. 5500 tkr. +250 tkr. 250 tkr tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Gevinst 250 Reduktion af leasingydelse 50 50 50 50 50 Leasingydelse -1.341-1.341-1.341-1.341-1.341 Resultatpåvirkning 250-1.291-1.291-1.291-1.291-1.291 Aktiver Likviditet 500-841 -2.182-3.523-4.864-6.205 Påvinkning på aktiver i alt 500-841 -2.182-3.523-4.864-6.205 Passiver EK ( overført resultat ) 250-1.041-2.332-3.623-4.914-6.205 Periode post 250 200 150 100 50 0 Påvirkning på passiver i alt 500-841 -2.182-3.523-4.864-6.205 Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris større end dagsværdi og disse er lavere end den bogførte værdi på 5.000 tkr. side 92 af 99

Forudsætninger Bogført værdi Dagsværdi Salgsværdi Forskel dagsværdi og salgsværdi Tab 5000 tkr 4250 tkr 4500 tkr. +250 tkr. 50 tkr. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Nedskrivning -750 Reduktion af leasingydelse 50 50 50 50 50 Leasingydelse -1.097-1.097-1.097-1.097-1.097 Resultatpåvirkning -750-1.047-1.047-1.047-1.047-1.047 Aktiver Likviditet -500-1.597-2.694-3.791-4.888-5.985 Påvinkning på aktiver i alt -500-1.597-2.694-3.791-4.888-5.985 Passiver EK ( overført resultat ) -750-1.797-2.844-3.891-4.938-5.985 Periode post 250 200 150 100 50 0 Påvirkning på passiver i alt -500-1.597-2.694-3.791-4.888-5.985 Bilag 5: Operationel sale and lease back - Salgspris lavere end dagsværdi side 93 af 99

Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris lavere end dagsværdi og disse er lavere end den bogførte værdi på 5.000 tkr. Forudsætninger Bogført værdi Dagsværdi Salgsværdi Forskel dagsværdi og salgsværdi Tab 5000 tkr 4750 tkr. 4500 tkr. - 250 tkr. -500 tkr. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Nedskrivning -250 Forøgelse af leasingydelse -50-50 -50-50 -50 Leasingydelse -1.097-1.097-1.097-1.097-1.097 Resultatpåvirkning -250-1.147-1.147-1.147-1.147-1.147 Aktiver Periode post 250 200 150 100 50 0 Likviditet -500-1.597-2.694-3.791-4.888-5.985 Påvinkning på aktiver i alt -250-1.397-2.544-3.691-4.838-5.985 Passiver EK ( overført resultat ) -250-1.397-2.544-3.691-4.838-5.985 Påvirkning på passiver i alt -250-1.397-2.544-3.691-4.838-5.985 Påvirkninger i forbindelse sale and lease back hvor salgspris er lavere end dagsværdi og disse er større end den bogførte værdi på 5.000 tkr. side 94 af 99

Forudsætninger Dagsværdi Salgspris Bogført værdi Fortjeneste 5750 tkr. 5500 tkr. 5000 tkr. 500 tkr. tkr. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Resultatopgørelse Gevinst 500 Leasingydelse -1.341-1.341-1.341-1.341-1.341 Resultatpåvirkning 500-1.341-1.341-1.341-1.341-1.341 Aktiver Likviditet 500-841 -2.182-3.523-4.864-6.205 Påvinkning på aktiver i alt 500-841 -2.182-3.523-4.864-6.205 Passiver EK ( overført resultat ) 500-841 -2.182-3.523-4.864-6.205 Påvirkning på passiver i alt 500-841 -2.182-3.523-4.864-6.205 Bilag 6: Oversigt over de væsentligste noteoplysninger vedr. leasingaftaler i henholdsvis ÅRL og IAS side 95 af 99

side 96 af 99

side 97 af 99

side 98 af 99