SFCR - Rapport om solvens og finansiel situation
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Sammendrag... 2 A. Virksomhed og resultater... 2 A.1 Virksomhed... 2 A.2 Forsikringsresultater... 3 A.3 Investeringsresultater... 3 A.4 Resultater af andre aktiviteter... 3 A.5 Andre oplysninger... 4 B. Ledelsessystem... 4 B.1 Generelle oplysninger om ledelsessystemet... 4 B.2 Egnetheds- og hæderlighedskrav... 4 B.3 Risikostyringssystem, herunder vurderingen af egen risiko og solvens... 5 B.4 Internt kontrolsystem... 7 B.5 Intern auditfunktion... 8 B.6 Aktuarfunktion... 8 B.7 Outsourcing... 8 B.8 Andre oplysninger... 9 C. Risikoprofil... 9 C.1 Forsikringsrisici... 9 C.2 Markedsrisici... 9 C.3 Kreditrisici... 1 C.4 Likviditetsrisici... 11 C.5 Operationelle risici... 11 C.6 Andre væsentlige risici... 12 C.7 Andre oplysninger... 12 D. Værdiansættelse til solvensformål... 12 D.1 Aktiver... 12 D.2 Forsikringsmæssige hensættelser... 12 D.3 Andre forpligtelser... 13 D.4 Alternative værdiansættelsesmetoder... 13 D.5 Andre oplysninger... 13 E. Kapitalforvaltning... 13 E.1 Kapitalgrundlag... 13 E.2 Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav... 14 E.3 Anvendelse af delmodulet for løbetidsbaserede aktierisici til beregningen af solvenskapitalkravet... 14 E.4 Forskelle mellem standardformlen og en intern model... 14 E.5 Manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og manglende overholdelse af solvenskapitalkravet... 14 E.6 Andre oplysninger... 14 Bilagsfortegnelse... 15 Side 1 af 15
Sammendrag Ved Solvens II-direktivets 1 endelige implementering den 1. januar 216 gennemgik de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber en grundlæggende reformation med de hovedformål, at sikre bedre forsikringstagerbeskyttelse, bidrage til finansiel stabilitet og øge ensretning af EU-reglerne. Med Solvens II omfattedes selskaberne af en række nye pligter, blandt andet vedrørende opgørelse af solvenskapitalkrav, myndighedsrapportering og processer for risikostyring, herunder etablering af minimum fire nøglefunktioner. Regulering sker ved national lovgivning, i form af udstedelsen af en række bekendtgørelser, herunder for risikostyringsprocessen ved Ledelsesbekendtgørelsen 2, og ved en række EU forordninger med direkte national virkning. Blandt de tiltag, som blev introduceret med Solvens II, var også kravet om selskabernes udarbejdelse og offentliggørelse af en SFCR rapport (Solvency and Financial Condition Report), udvisende et samlet og kundeorienteret overblik over det enkelte selskabs resultater, ledelsessystem, risikoprofil, værdiansættelse til solvensformål og kapitalforvaltning. Nærværende rapport er Sønderjysk Forsikrings første ordinære SFCR rapportering, baseret på selskabets status og resultater ved udgangen af regnskabsåret 216, hvor selskabet realiserede et samlet resultat før skat på 46,3 mio.kr. fordelt med 17,6 mio.kr. på forsikringsdriften og 27,5 mio.kr. på selskabets investeringer, samt 1,2 mio.kr. ved andre aktiviteter. Det samlede resultat efter skat på 39, mio.kr. er tilført egenkapitalen, der ved udgangen af 216 udgør 431,3 mio.kr. Sønderjysk Forsikring er således fortsat en endog meget kapitalstærk forsikringsleverandør. A. Virksomhed og resultater A.1 VIRKSOMHED Sønderjysk Forsikring G/S er et dansk registreret gensidigt forsikringsselskab (CVR 22 6 23 14), med hovedsæde beliggende Jens Terp-Nielsens Vej 13, 62 Aabenraa. Ved gensidigt forsikringsselskab forstås, at ejerne er selskabets kunder og forsikringstagere, hvorfor ingen person eller juridisk enhed besidder kvalificeret flertal i selskabet. Selskabet er underlagt tilsyn af Finanstilsynet (FT 5 24), beliggende Århusgade 11, 21 København Ø, der kan kontaktes på telefon 33 55 82 82 eller E-mail finanstilsynet@ftnet.dk. Revision af selskabet forestås af den generalforsamlingsvalgte revisor, EY Godkendt revisionspartnerselskab (CVR 3 7 2 28), ved Statsautoriseret revisor Ole Karstensen, beliggende Skibbroen 16, 62 Aabenraa, der kan kontaktes på telefon 73 23 3 eller E-mail aabenraa@dk.ey.com. Selskabet udøver skadesforsikringsvirksomhed i Syddanmark og tegner forsikringer for såvel private som erhvervsdrivende indenfor brancherne Ulykke Motoransvar og kasko Bygning og løsøre Ansvar Forsikringsdriften sker fra såvel selskabets hovedsæde i Aabenraa, som fra centralt placerede filialer i Sønderborg Aabenraa Tønder Haderslev Kolding Esbjerg Som et led selskabets strategi frem mod 22 tegnes fra 217 også forsikringer på Fyn, hvor der ligeledes åbnes ny filial med central placering til styrkelse af tilstedeværelsen i byen. Med virkning fra 1. januar 216 fusionerede selskabets 2 datterselskaber, Sønderjysk Finans A/S og Sønderjysk Ejendomme A/S, med Sønderjysk Finans A/S som fortsættende selskab. Der er i løbet af 216 ikke indtruffet begivenheder, som har haft væsentlig indflydelse på selskabets virksomhed. 1 Direktiv 29/138/EF 2 Bekendtgørelse 1723 af 16. december 215, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 215/35 af 1. oktober 214. Side 2 af 15
Selskabsdiagram: For yderligere detaljeret opgørelse henvises til note 28 Brancheregnskab i Årsrapport 216, side 39, som er tilgængelig på selskabets hjemmeside på følgende link: https://www.soenderjysk.dk/omos/selskabsinformation/regnskaber. A.3 INVESTERINGSRESULTATER Investeringsafkast i 216 blev på 27,5 mio.kr. mod 11,6 mio.kr. året før. Fordeling af investeringsresultatet fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2: Investeringsafkast Beløb i 1. kr. 215 216 Tilknyttede virksomheder 27 1.39 Associerede virksomheder -4 Renteindtægter og udbytter 1.66 11.818 Kursreguleringer 2.76 15.94 Renteudgifter -93-139 Omkostninger ifm. investering -1.1-1.462 Investeringsafkast i alt 11.66 27.462 En opdeling af afkastet på aktivklasser kan vises således: Procenterne i parentes angiver ejerandele af de respektive virksomheder pr. 31.12.216. A.2 FORSIKRINGSRESULTATER I 216 realiserede selskabet et forsikringsteknisk resultat på 17,6 mio.kr. mod 29,5 mio.kr. året før. Fordelingen af resultatet på de tre væsentligste brancher målt på præmievolumen, er vist i nedenstående tabel. Tabel 1: Forsikringsteknisk resultat efter branche: Beløb i 1. kr. 215 216 Bygning & løsøre (privat) -5.859 Motor ansvar 18.474 1.767 Motor kasko 7.763 11.437 Øvrige 9.84-4.626 Præmieindtægt i alt 29.462 17.578 Kategorien Øvrige indeholder brancherne Ulykke, Bygning & løsøre (erhverv), Ejerskifte og Ansvar mv. Det samlede forsikringstekniske resultat i 216 er bedre end forventet og skyldes et godt skadesforløb med få storskader, ingen større naturskadebegivenheder samt et positivt resultat på skader fra tidligere årgange. Tabel 3: Investeringsafkast fordelt på aktivklasser: Beløb i 1. kr. 215 216 Tilknyttede og associerede selskaber 27 1.35 Obligationer 987 8.185 Kapitalandele 8.495 11.495 Investeringsforeningsandele 2.626 6.671 Likvider og udlån 574 1.47 Renteudgifter -93-139 Omkostninger ifm. investering -1.1-1.462 Investeringsafkast i alt 11.66 27.462 Selskabet gør ikke brug af securitisering. Ud over ovenstående afkast er der for årene 215 og 216 henholdsvis indregnet -14 t.kr. og 628 t.kr. direkte på egenkapitalen, som følge af værdiregulering af domicilejendomme. Selskabets investeringer i domicil- og investeringsejendomme foretages gennem det tilknyttede selskab Sønderjysk Finans A/S. A.4 RESULTATER AF ANDRE AKTIVITETER Resultatet af anden aktivitet omfatter provision for indtegning af forsikringer på agenturbasis samt omkostninger, der er forbundet hermed. Resultatet er vist i nedenstående tabel. Side 3 af 15
Tabel 4: Resultat af anden aktivitet Beløb i 1. kr. 215 216 Andre indtægter 1.962 2.252 Andre omkostninger -1.5-1.5 Resultat af anden aktivitet 912 1.22 Harck. Med virkning fra 1. april 217 består direktionen alene af administrerende direktør Frank Abel. Direktionens opgaver og ansvarsområder er fastsat i bestyrelsens direktionsinstruks, som overholder kravene i Ledelsesbekendtgørelsen. A.5 ANDRE OPLYSNINGER Der er ingen yderligere væsentlige eller særlige oplysninger om selskabet eller dettes resultater udover, hvad der fremgår af afsnittene A.1 til A.4. B. Ledelsessystem B.1 GENERELLE OPLYSNINGER OM LEDELSESSYSTEMET Selskabets øverste ledelsesorgan er bestyrelsen. Bestyrelsen varetager selskabets overordnede og strategiske ledelse og sikrer en forsvarlig organisering af selskabet. Dette betyder blandt andet, at bestyrelsen skal træffe beslutning om selskabets overordnede strategi og forretningsmodel. Bestyrelsen er sammensat af 7 generalforsamlingsvalgte medlemmer og 2 medarbejderrepræsentanter. Valgbare til bestyrelsen er selskabets forsikringstagere. Bestyrelse består af Marianne Hvid (Formand) Gynther Kohls (Næstformand) Glenn Bernecker Jørgen Sørensen Ole Jespersen Brian Foged Birkegaard Kaj Asmussen Kim Larsen (Medarbejdervalgt) Mia Zentio Jessen (Medarbejdervalgt) Bestyrelsens opgaver og ansvar er fastlagt i bestyrelsens forretningsorden, som er udformet i overensstemmelse med 7 i lov om finansiel virksomhed og Ledelsesbekendtgørelsen. Bestyrelsen har nedsat følgende udvalg: Revisionsudvalg (Formand: Ole Jespersen) Investerings- og ejendomsudvalg (Formand: Ole Jespersen) Udvalg for IT og processer (Formand: Marianne Hvid) Selskabets direktion bestod i rapporteringsperioden af administrerende direktør Frank Abel og direktør Jens Der er ikke foretaget yderligere væsentlige ændringer i ledelsessystemet i 216. Der anvendes ikke variable løndele i aflønningen af hverken direktionen eller medarbejdere i selskabet. Der lægges ikke resultatkriterier til grund for aflønning hos direktionen eller medarbejdere og der findes ingen særlige tillægspensionsordninger eller ordninger for tidlig pensionering for direktionen eller andre personer med nøgleposter. Der har ikke i 216 været transaktioner med bestyrelsesmedlemmer, direktionen eller med andre personer med betydelig indflydelse på selskabet udover vederlag til bestyrelsen og direktionen som anført i årsrapporten for 216. B.2 EGNETHEDS- OG HÆDERLIGHEDSKRAV Det er bestyrelsens mål, at selskabets ledelse til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at bestride den pågældende stilling eller det pågældende hverv, der varetages. Et ledelsesmedlem skal endvidere til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed i forbindelse med udførelsen af sit arbejde og de af Finanstilsynet til enhver tid gældende krav for opnåelse af Fit & Proper godkendelse skal stedse kunne opfyldes. Selskabets identificerede nøglepersoner skal tilsvarende og efter samme kriterier være hæderlige og besidde tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at varetage deres stillinger. Selskabet stiller ikke yderligere faste og specifikke krav til antagede personernes færdigheder, viden og ekspertise udover de i lovgivningen fastsatte. Processen for vurdering af egnethed og hæderlighed er fastlagt i selskabets forretningsgang vedr. Fit & Proper. De omfattede personer er: Medlemmer af bestyrelsen samt suppleanter Medlemmer af direktionen Nøglepersonen for risikostyringsfunktionen Nøglepersonen for compliancefunktionen Side 4 af 15
Nøglepersonen for intern audit funktionen Nøglepersonen for aktuarfunktionen Nøglepersonen for reassurancefunktionen Processen for vurdering af hæderlighed og egnethed foregår ved tiltrædelse/valg i hovedtræk således: Selskabet sørger for, at den valgte eller tiltrædende person, umiddelbart efter ansættelse/valg, tilsendes Finanstilsynets ansøgningsskema, som skal udfyldes og underskrives. Ansøgningsskemaet afleveres til direktionssekretariatet, vedlagt relevante og påkrævede bilag, herunder CV og straffeattest. For antagelse af nøglepersoner indhenter direktionssekretariatet eller compliance en erklæring fra direktionen med redegørelse og begrundelse for personens egnethed til at varetage stillingen som nøgleperson. Direktionssekretariatet eller compliance forestår samlet fremsendelse af dokumenter til Finanstilsynet og opbevarer efterfølgende modtagne originalerklæringer. Processen for løbende vurdering af hæderlighed og egnethed foregår i hovedtræk således: Alle omfattede personer skal selvstændigt og løbende sikre overholdelse af de til enhver tid gældende krav og underrette Finanstilsynet ved tvivl eller manglende opfyldelse. For medlemmer af bestyrelsen sker endvidere en vurdering ved bestyrelsens formandskab, minimum én gang årligt i forbindelse med bestyrelsens selvevaluering. For direktionen sker endvidere en vurdering ved bestyrelsens formandskab, minimum én gang årligt i forbindelse med direktionens årlige evalueringsmøde med formandskabet. For udpegede nøglepersoner sker endvidere en vurdering ved direktionen, minimum én gang årligt i forbindelse med nøglepersonens årlige evalueringsmøde med direktionen. B.3 RISIKOSTYRINGSSYSTEM, HERUNDER VURDERINGEN AF EGEN RISIKO OG SOLVENS Selskabets risikostyringssystem udgøres af de processer og metoder, der identificerer, måler, overvåger, styrer og rapporterer om selskabets risici. Selskabets bestyrelse har besluttet en Politik for risikostyring og en Politik for vurdering af egen risiko og solvens, som tilsammen udgør bestyrelsens krav til disse processer og metoder. Det er risikostyringssystemets overordnede opgave at identificere, måle og rapportere om virksomhedens risici på en måde, der medvirker til, at ledelsen har det nødvendige overblik over virksomhedens risici til at træffe beslutninger på et sikkert og oplyst grundlag. For at skabe størst mulig effektivitet i risikostyringssystemet og for at opbygge en sund risikokultur, skal risici identificeres og rapporteres så tæt på risikokilden som muligt. Ansvaret for måling og rapportering ligger hos den ansvarlige for den konkrete risikopåtagelse. Identifikation af risici Risici i forsikringsforretningen identificeres hos den enkelte sagsbehandlende medarbejder og i de centrale funktioner via faste forretningsgange. Selskabet anvender risikobaseret prisfastsættelse til sikring af, at forsikringspræmierne på såvel det individuelle plan som aggregeret afspejler den risiko, selskabet indtegner. Risiko for katastrofer og storskader identificeres centralt i selskabets økonomiafdeling og risikostyringsfunktion, der ligeledes forestår selskabets reassurance. Selskabet anvender sædvanlige modelberegninger til estimering af omkostninger ved katastrofer. Risikostyringssystemet er fremadskuende, hvilket betyder, at risikostyringsfunktionen på forhånd skal høres om væsentlige beslutninger, herunder påtænkt lancering af nye produkter, og skal have mulighed for at udtale sig om beslutningens risikomæssige konsekvenser forinden. Identifikation af operationelle risici sker gennem indberetning af operationelle hændelser i selskabets hændelsesregister, der afhængigt af hændelsens karakter og økonomiske størrelse gennemgås af direktionen, henholdsvis bestyrelsen. Investeringsrisiko opstår alene som konsekvens af og indenfor rammerne af selskabets investeringspolitik og investeringsstrategi fastsat af bestyrelsen. Overvågning og måling Erhvervs- og privatafdelingerne, der forestår selskabets policeudstedelse, foretager løbende stikprøver af de udstedte policer for at sikre overholdelse af selskabets tegningsregler. Side 5 af 15
Skadeafdelingerne og økonomiafdelingen overvåger løbende udviklingen i skadefrekvens og skadeomkostninger for de væsentligste produkter. Tilsvarende foretages løbende stikprøver af de færdigbehandlede skadesager med henblik på kvalitetskontrol og efterkalkulation af skadeudbetalinger. Risiko på investeringsområdet overvåges af økonomiafdelingen på daglig basis via etablerede softwarebaserede løsninger og løbende på baggrund af skriftlig rapportering fra selskabets antagne porteføljeforvaltere. Porteføljeforvalternes mandat og rapportering er baseret på benchmark fastsat af selskabets bestyrelse. Risikostyringsfunktionen måler løbende, og mindst hvert kvartal, alle selskabets risici. Til måling af forsikringsmæssige risici anvendes både de risikomål, der ligger i standardmodellen, og en detaljeret måling af skadeomkostninger, skadefrekvenser og skadeprocenter. På denne måde måles risiko som det potentielle tab af egenkapital, som følge af negative afløbsresultater, utilstrækkelige præmier, katastrofer mv. Ejendomsrisici vurderes løbende ved selskabets økonomiafdeling og juridiske afdeling, herunder med assistance fra antagne eksterne ejendomsmæglere. Operationelle risici vurderes og kvantificeres løbende af de decentralt placerede risiko- og complianceansvarlige. Styring Bestyrelsen har i politikker og retningslinjer formuleret rammer for risikopåtagelse for alle væsentlige risici og tildelt direktionen mandat til at fravige indtegningsreglerne inden for en given beløbsramme. Direktionen har delegeret mandatet til en afgrænset kreds af medarbejdere og der rapporteres løbende og for den enkelte udnyttelse af mandatet direkte til direktionen. Investeringsrisikoen styres inden for en række mandater, som forvaltes af eksterne porteføljeforvaltere. Mandaterne er etableret som outsourcing aftaler og overholder gældende lovgivning for outsourcing af væsentlige aktivitetsområder. Rapportering Bestyrelsen og direktionen modtager løbende rapportering i overensstemmelse med de fastsatte politikker og retningslinjer. Direktionen rapporterer herudover løbende til bestyrelsen iht. bestyrelsens direktionsinstruks og i øvrigt, når det er relevant. På tilsvarende vis rapporterer selskabets funktioner og nøglepersoner løbende til direktionen, og om påkrævet direkte til bestyrelsen, dette i form af dels årsrapportering iht. Ledelsesbekendtgørelsen, dels i form af løbende rapportering ved væsentlige eller relevante begivenheder på den enkelte funktions område, herunder i selskabets hændelsesregister. Indberetning Selskabet indberetter oplysninger om selskabets risiko og solvens, herunder følsomhedsanalyser til Finanstilsynet, i overensstemmelse med samme krav om frekvens og kvalitet. Indberetningerne er samtidig grundlaget for en del af den interne rapportering til bestyrelsen om risiko og solvens, der dog sker i reduceret form med fremhævede punkter hvor bestyrelsens vurdering er væsentlig. Risikostyringsfunktionen refererer og rapporterer til direktionen. Risikostyringsfunktionen kan om nødvendigt rette henvendelse og rapportere direkte til bestyrelsen. Risikostyringsfunktionen har adgang til al den information, der er nødvendig for at varetage funktionens opgaver, herunder sikre, at risikostyringssystemet er velintegreret i organisationsstrukturen og beslutningsprocesserne. Ved igangsætning af større projekter inddrages risikostyringsfunktionen for at vurdere de risikomæssige aspekter af projektet. Risikovurderingerne indgår i direktionens endelige beslutningsgrundlag ved implementering af projekterne. Egen vurdering af risiko og solvens Den af bestyrelsen besluttede proces for vurderingen af egen risiko og solvens fremgår af Politik for vurdering af egen risiko og solvens og er i hovedtræk som følger: Direktionen, økonomiafdelingen og risikostyringsnøglepersonen udarbejder oplæg til risikovurdering til drøftelse på bestyrelsens strategimøder. På møde drøfter bestyrelsen risiko og solvens i forlængelse af drøftelserne af strategien. I drøftelserne deltager som udgangspunkt risikostyringsnøglepersonen. Risikoidentifikation sker med udgangspunkt i strategiplanen og selskabets risikoprofil og med inddragelse af forretningsplan, budget, politikker og retningslinjer generelt samt reassurance. Direktionen, økonomiafdelingen og risikostyringsnøglepersonen udarbejder oplæg til ORSA rapport ultimo fjerde kvartal. Side 6 af 15
Revisionsudvalget drøfter og giver input til rapporten. Direktionen, økonomiafdelingen og risikostyringsnøglepersonen udarbejder endeligt oplæg til rapporten. Revisionsudvalget gennemgår det endelige udkast og indstiller til bestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen gennemgår og godkender ORSA rapporten. B.4 INTERNT KONTROLSYSTEM Hensigten med selskabets interne kontrolsystem er at sikre, at alle aktiviteter foregår på betryggende vis og i overensstemmelse med gældende regler og praksis. Til det formål har bestyrelsen vedtaget politik for intern kontrol, som fastsætter de overordnede rammer for den interne kontrol i selskabet herunder sikre, at kontrolmiljøet er effektivt, funktionsopdelt og omfatter alle selskabets områder med hensyn til administrative og regnskabsmæssige procedurer samt interne kontrolstrukturer tillige med en passende rapporteringsrutine på alle niveauer. Det interne kontrolsystem omfatter følgende Administrative procedurer Regnskabsprocedurer En intern kontrolstruktur Rimelige rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet En compliancefunktion Det interne kontrolsystem består af tre såkaldte forsvarslinjer. I første forsvarslinje skal der udføres kvalitetstjek af arbejdet i den udførende del af organisationen, ligesom det skal kontrolleres, om arbejdet er i overensstemmelse med forretningsgange, procedurer og diverse begrænsninger og restriktioner udstukket af bestyrelsen og direktionen. I anden forsvarslinje udføres kontroller af følgende 3 funktioner: compliance-, risikostyring og aktuarfunktion. Funktionerne kontrollerer overholdelse af henholdsvis love og standarder, væsentlige risici som kan ramme selskabet samt hensættelser og forpligtelser. I tredje forsvarslinje overvåger intern audit funktion, at kontrolsystemet virker og er hensigtsmæssigt, således at alle væsentlige risici er underlagt minimum 3 kontrolforsvarslinjer. Arbejdsgange er detaljeret beskrevet i forretningsgange, der sammen med de af bestyrelsen og direktionen udstedte politikker og retningslinjer, er tilgængelige for alle medarbejdere på selskabets intranet. Derved sikres at alle medarbejdere har adgang til og er bekendt med de for arbejdet nødvendige beskrivelser af procedurer, grænser og kontroller m.v. Der er på en lang række områder både på indtegningsog skadeområdet indbygget regler for, hvad der kræver godkendelse fra nærmeste leder eller direktionen, hvordan det dokumenteres samt hvilke opgaver der kræver kontrol af anden medarbejder. Yderligere er der etableret en række stikprøvekontroller som supplement til den løbende kontrol i de udførende funktioner. Fejl og hændelser der afdækkes bliver registreret i selskabets hændelsesregister jf. Politik og Retningslinjer for operationelle risici. Hændelsesregisteret gennemgås og vurderes af risikostyringsfunktionen med henblik på at afdække systematiske fejl og/eller hændelser. Økonomidivisionen er i vid udstrækning ansvarlig for udarbejdelse af ledelsesrapportering til bestyrelse og direktion på tværs af samtlige fagområder. Rapportering tilstilles hele selskabets ledelsesgruppe samt som udgangspunkt de etablerede nøglefunktioner, der herigennem får indblik i selskabets udvikling, påtagne risici og et godt grundlag for udførelse af kontrol og opfølgning. Om kontrollerne gælder i selskabet i almindelighed, At omfanget af kontroller er tilstrækkeligt i forhold til risikobilledet. At vedtagne kontroller søges udført og rapporteret så de er værdiskabende for selskabet At der er en hierarkisk godkendelsesprocedure i forhold til kontrollernes vigtighed. At personer bemyndiget til at udføre kontroller er kompetente. At personer som udfører kontroller ikke kontrollerer egne sager eller arbejdsopgaver. At der følges op på gennemførte kontroller, der ikke har afdækket tilfredsstillende resultater. Der er etableret følgende væsentlige og overordnede kontroller i selskabet: Sagsbehandlingskontrol på policeudstedelse og skadebehandling. Udbetalingskontrol på udbetalinger. IT-kvalitetssikring og test. Kontrol af bogføring, herunder værdiansættelse af aktiver og passiver. Kontrol af transaktioner med koncernforbundne eller associerede selskaber. Side 7 af 15
Kontrol af ledelsessystemet. Kontrol af overholdelse af rammer. Kontrol af kontrakt- og aftaleindgåelse. Compliancefunktionen kontrollerer og vurderer om anvendte metoder og procedurer er egnede til at opdage og mindske risikoen for manglende overholdelse af gældende lovgivning, markedsstandarder samt interne regelsæt, herunder om de anvendte metoder, procedurer og foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe mangler, er effektive. Compliancefunktionen rådgiver direktion og bestyrelse om overholdelsen af den finansielle lovgivning, vurderer konsekvenserne ved lovændringer, samt identificerer og vurderer risici for manglende overholdelse af den finansielle lovgivning, markedsstandarder eller interne regelsæt. Compliancefunktionens hovedfokus er at sikre et effektivt internt kontrolsystem ved at: Identificere, overvåge og rapportere om compliancerisici. Bistå ledelsen med compliancevurderinger af større aktiviteter, projekter, investeringer og strategiske beslutninger. Foretage lovovervågning og sikre implementering af ny lovgivning. Sikre årlig ajourføring af politikker og retningslinjer samt sikre disses overholdelse af lovgivning. Compliancefunktionens fokusområder fastlægges i en årlig complianceplan, der beskriver planlagte aktiviteter og tager højde for alle relevante områder samt selskabets eksponering mod compliancerisici. Complianceplanen forelægges årligt for direktionen sammen med den årlige compliancerapportering. B.5 INTERN AUDITFUNKTION Bestyrelsen har vedtaget politik for intern audit, som fastsætter rammerne for selskabets interne auditfunktion. Funktionen varetages af en internt antaget tidligere statsautoriseret revisor og arbejdet tilrettelægges under hensyn til væsentlighed og risiko i henhold til et årshjul, og gennemføres efter et rotationsprincip vurderet i forhold til de øvrige nøglefunktioners udførte og planlagte arbejde. Funktionen skal bl.a. vurdere, om selskabets interne kontrolsystem samt andre elementer af ledelsen og styringen er hensigtsmæssig og betryggende. I den sammenhæng skal funktionen udarbejde en auditplan og foretage løbende intern overvågning i henhold hertil. Ydermere skal funktionen på baggrund af auditplanen årligt udarbejde en rapport til bestyrelsen og direktionen indeholdende en sammenfatning af de observationer, anbefalinger og konklusioner, der er rapporteret for hver udført overvågningsopgave samt opfølgning på de angivne anbefalinger. B.6 AKTUARFUNKTION Selskabets aktuarfunktion er ved bestyrelsens beslutning outsourcet til Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56), der varetager funktionen i samarbejde med selskabets nøgleperson på området. Med henblik på at sikre en betryggende og korrekt opgørelse af de forsikringsmæssige hensættelser gennemfører aktuarfunktionen den lovregulerede rapportering. Funktionen forestår endvidere vurderingen af opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, samt vurdering af modeller, antagelser og beregningsgrundlag. Endelig vurderes hensættelsesgrundlaget løbende, hvilket tilsvarende finder anvendelse i forbindelse med hensættelserne til solvensopgørelsen. Aktuarfunktionen har endelig ansvaret for at vurdere behovet for genforsikring samt for at rapportere operationelle risici og hændelser på det aktuarmæssige område. Den praktiske udførelse af aktiviteterne er forankret i funktionsbeskrivelsen for aktuarfunktionen. B.7 OUTSOURCING Bestyrelsen har truffet beslutning om outsourcing af følgende væsentlige områder: Kapital- og værdipapirforvaltning. IT-drift og udvikling. Bestyrelsen har efterfølgende nærmere fastlagt supplerende retningslinjer for de nævnte områder i Retningslinjer for outsourcing og kontrol heraf, der ligeledes indeholder selskabets gennerelle retningslinjer for outsourcing. Ved indgåelse af aftaler om outsourcing skal selskabets øvrige politikker, herunder særligt selskabets it-sikkerhedspolitik, overholdes, og det skal generelt sikres, at der aftales løbende rapportering om opgavens udførelse til selskabet med henblik på kontrol af leverandøren, ligesom det er et krav, at der Side 8 af 15
også foretages en grundig forudgående kontrol af denne. B.8 ANDRE OPLYSNINGER Det netop beskrevne ledelses- og kontrolsystem vurderes at være fyldestgørende i forhold til de aktiviteter, selskabet har. Det er derfor selskabets vurdering, at ledelsessystemet er fyldestgørende i forhold til omfanget, arten og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med selskabets virksomhed. Der er ikke andre væsentlige oplysninger om selskabets ledelsessystem. C. Risikoprofil C.1 FORSIKRINGSRISICI Selskabet har generelt en konservativ tilgang til indtegning af forsikringsrisici, der skal bidrage til den finansielle sikkerhed for selskabet og dermed også som sikkerhed for forsikringstagerne. Selskabet tilbyder traditionelle skadeforsikringsprodukter til private og erhvervskunder. Indtegning af forsikringsrisici sker i henhold til selskabets acceptpolitik og retningslinjer for accept af forsikringer, der er fastlagt af bestyrelsen. Det samlede regelsæt angiver klare grænser for selskabets risikopåtagelse samt regler for, hvilke risici der skal besigtiges af selskabets taksatorer, hvilke risici der ikke ønskes indtegnet, og hvilke der kun indtegnes på skærpede vilkår. Der sker løbende overvågning af bestanden og de indtegnede risici for at sikre lønsomhed på tværs af selskabets produktpalette. Gennem opfølgning på anmeldte skader og de forsikringsmæssige hensættelser sikres tæt opfølgning på skadesudviklingen. Tabel 5: Årspræmie bestand og erstatningshensættelser pr. 31. december 216. Erstatnings- Beløb i 1. kr. Årspræmie hensættelser Privat 119.738 27.63 Erhverv 56.765 33.173 Landbrug 151 85 Motor 119.6 39.93 Ulykke 41.81 55.953 Samlet 337.524 155.97 Til imødegåelse af tab som følge af større naturskadebegivenheder eller store enkeltstående skader har selskabet tegnet reassurance hos en kreds af store solide genforsikringsselskaber. Det er selskabets vurdering at reassuranceprogrammet har en kapacitet, der fuldt ud dækker de indtegnede risici. Struktur, kapacitet og betingelser i reassurancekontrakterne vurderes løbende af reassurancefunktionen samt årligt i forbindelse med fornyelse af programmerne. Historisk har selskabet haft sit markedsområde i det østlige Sønderjylland og dermed er også den største andel af risici beliggende i dette område. Selskabet har indkøbt dækning til at kunne imødegå en naturskadekatastrofe (storm) svarende til en 2-års begivenhed i henhold til standardmodellens parametre. Den samlede kapacitet udgør i 216 over 3 mio. kr. Beregninger og simuleringer af stormbegivenheder i anerkendte markedskonforme modeller (RMS version 9) estimere tilsvarende en 2-års begivenhed for selskabet til at ligge under 2 mio.kr. Selskabets største koncentration af risici inden for en radius af 2 meter er på 282 mio.kr. og består af en enkelt risiko. Denne risiko er fuldt afdækket gennem selskabets reassuranceprogram. Fastsættelse af erstatningshensættelserne og løbende opfølgning herpå er et væsentligt element i styringen af selskabets forsikringsrisici. Dette sikres ved en kombination af en omhyggelig sagsbehandling og anvendelse af anerkendte og ajourførte aktuarmæssige modeller. Selskabets samlede bestand af forsikringer målt på årspræmie er vist i nedenstående tabel sammen med de samlede erstatningshensættelser pr. 31. december 216. C.2 MARKEDSRISICI Selskabet opdeler den samlede investeringsportefølje i 4 overordnede porteføljekategorier og styres inden for rammer fastlagt af bestyrelsen for hver kategori: Likviditetsportefølje Investeringsportefølje Ejendomsportefølje Politik/strategisk portefølje Investeringer i ejendomme og den politisk/strategisk portefølje vurderes løbende i det af bestyrelsen Side 9 af 15
nedsatte investeringsudvalg og i forening med direktionen inden der træffes endelig beslutning af den samlede bestyrelse. Likviditetsporteføljen styres af selskabets økonomiafdeling og skal sikre selskabets løbende likviditetsflow. Rammerne for likviditetsporteføljen er korte placeringer i kontant- og aftaleindskud samt danske stats- og realkreditobligationer med kort varighed. Rammerne for investeringsporteføljen giver mulighed for investering i børsnoterede danske og udenlandske værdipapirer, herunder stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer samt globale aktier enten direkte placeret eller gennem investeringsforeninger. Investeringsporteføljen er outsourcet til tre kapitalforvaltere med samme mandater, rammer og benchmark. Selskabets samlede eksponering overfor markedsrisici er vist i nedenstående tabel. Tabel 6: Investeringsaktiver pr. 31. december 216 Beløb i 1. kr. 216 215 Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 51.1 49.166 Aktier 121.525 7.2 Obligationer 29.84 326.399 Investeringsforeninger 194.52 89.942 Udlån 57.3 57.3 Eksponering i alt 633.529 592.827 Selskabets ejendomsportefølje er placeret i datterselskabet Sønderjysk Finans A/S og omfatter både investerings- og domicilejendomme. De samlede værdier af ejendommene udgør pr. 31. december 216 128, mio.kr. Som følge af investeringer i udenlandske værdipapirer er selskabet eksponeret overfor valutarisici. Den samlede eksponering i udenlandsk valuta pr. 31. december 216 udgjorde 291, mio.kr. Der foretages løbende måling og opfølgning på markedsrisici og bestyrelsen modtager månedligt rapportering om overholdelse af de fastlagte rammer, positioner og afkast samt kvartalvis opgørelse af den samlede risiko beregnet ved hjælp af parametrene i standardformlen. Selskabets risikostyringsfunktion gennemgår rapporteringen med det formål at sikre, at rapporteringerne er dækkende i forhold til vedtagne krav. Investeringsudvalget afholder løbende møder med direktionen omkring forvaltningen og de opnåede resultater, og der er ligeledes aftalt minimum 2 årlige møder med hver forvalter. Med baggrund i en mere aktiv investeringsforvaltning ændrede bestyrelsen selskabets investeringspolitik i 3. kvartal 216. Politikkens investeringsrammer indeholder en større risikopåtagelse end de rammer selskabet tidligere har accepteret. Bestyrelsen er bevidst om den øget risiko og har således accepteret større udsving i de årlige afkast, herunder også den øgede kapitalbelastning. Ændringen har således medført en øgede eksponering over for aktier, herunder også valuta mod tidligere de mere rentefølsomme papirer i dansk valuta. Med investeringspolitikken tilstræbes en rimelig diversifikation for samtlige investeringer set under et. Investeringsporteføljen er således bredt sammensat af aktieinvesteringer, alternative investeringer og investeringer i forskellige obligationstyper samt ejendomme. Gennem den løbende opgørelse af solvenskravet ved brug af standardmodellen identificeres selskabets risikokoncentrationer på markedsrisici. Det er således selskabets strategiske investering i selskabet Nærsikring, som bidrager med den største andel til koncentrationsrisikoen. Ud over de nævnte investeringstyper tillader selskabets investeringspolitik også direkte investeringer i finansielle instrumenter til hel eller delvis afdækning af f.eks. valutarisiko. Selskabet har i 216 ikke foretaget sådanne direkte afdækninger. Politikken og de tilhørende retningslinjer for investeringsområdet samt den årlig opdaterede investeringsstrategi indeholder klare rammer for selskabets investeringer, herunder krav til rapportering, styring, måling og kontrol. Det er således selskabets vurdering, at investeringer er foretaget i overensstemmelse med prudent person principperne. C.3 KREDITRISICI Kreditrisiko er risikoen for at en modpart ikke betaler sin gæld på forfaldstidspunktet. Selskabet har risiko på følgende væsentlige modparter: Reassurandører Kreditinstitutter Kunder Side 1 af 15
Reassurandører Selskabets politik for reassurance skal sikre, at der tilstræbes en god diversifikation og risikospredning ved at placere selskabets reassuranceprogram på flere reassurandører. Ligeledes stilles krav til reassurandørernes kreditvurdering, som minimum skal have en raiting på A- i henhold til Standard & Poors eller en tilsvarende rating fra et andet anerkendt kreditvurderingsbureau. 216 benyttede selskabet således 24 reassurandører og det samlede tilgodehavende hos reassurandørerne pr. 31. december 216 udgjorde 8,9 mio.kr. Der er ikke tidligere registrerede tab som følge af misligholdelse fra reassurandører. Kreditinstitutter For at minimere risikoen for tab på kreditinstitutter er der i investeringspolitikken fastsat krav til størrelse og placering af indskud. Som udgangspunkt kan selskabet placere større indskud i banker, der er udpeget som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) af Finanstilsynet. De samlede indskud i pengeinstitutter pr. 31. december 216 udgjorde 7,8 mio.kr. Kunder Tab på tilgodehavender fra kunder er en del af den normale drift og søges minimeret gennem en aktiv indsats på området. Selskabet har således oprettet en restancefunktion, som er underlagt økonomiafdelingen til opfølgning og inddrivelse af tilgodehavender. Ligeledes er der indgået samarbejde med eksternt inkassobureau på håndteringen af udestående, der ikke har været mulig at inddrive gennem restancefunktionen. Selskabets præmier skal som udgangspunkt betales forud. Selskabet udestående kundefordringer udgjorde 2,6 mio.kr. den 31. december 216. C.4 LIKVIDITETSRISICI Risikoen for at selskabet ikke kan overholde sine forpligtigelser som følge af manglende likviditet vurderes som værende minimal. Likviditetsberedskabet indgår som en del af politik for investeringsområdet og politik for reassuranceområdet. forbindelse med større skadesbegivenheder, opkræves betaling fra reassurandørerne. Derudover er der trækningsretter hos bankforbindelser som kan udnyttes. Der skal således være et urealistisk sammenfald af flere uheldige begivenheder herunder en meget stor skadesbegivenhed, uro på de finansielle markeder samt konkurs af flere reassurandører før selskabets likviditetsberedskab kan blive truet. C.5 OPERATIONELLE RISICI Operationelle risici kan have både organisatorisk, teknisk og proceduremæssig karakter, og defineres som risiko for tab som følge af: Uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer Menneskelige fejl Systemmæssige fejl Juridiske fejl Eksterne begivenheder Operationelle risici er en del af den daglige drift og kan ikke undgås, men skal begrænses så påvirkningerne reduceres til et acceptabelt niveau. I det omfang det er økonomisk forsvarligt forbedres opsætningen af systemer løbende, således at risikoen for menneskelige fejl reduceres, ligesom selskabet benytter sig af outsourcing i de tilfælde, hvor selskabet ikke selv har de fornødne ressourcer til at sikre en forsvarlig operationel risiko. Selskabet afsætter kapital til dækning af operationel risiko i henhold til opgørelsen af selskabets solvenskapitalkrav ved brug af standardmodellen. Selskabet har oprettet et risikoregister til opsamling af hændelser der kan henføres til operationelle risici. Registeret ajourføres af de enkelte chefer på baggrund af indrapporterede hændelser fra medarbejdere. Hændelsesregisteret gennemgås løbende i risikostyringsfunktionen og direktionen har ansvaret for, at hændelser der er sket eller som kunne have udløst et tab over en foruddefineret grænse rapporteres til bestyrelsen. I særlige tilfælde rapporteres hændelser omgående til bestyrelsen. I 216 har der været indrapporteret 16 hændelser i registeret. Både likviditetsporteføljen og investeringsporteføljen består af børsnoterede værdipapirer, som med kort varsel kan realiseres. Ligeledes kan der på dagsbasis, i Side 11 af 15
C.6 ANDRE VÆSENTLIGE RISICI Der er ingen yderligere væsentlige risici udover hvad der fremgår af afsnittene C.1 til C.5. C.7 ANDRE OPLYSNINGER Selskabet udfører særskilte stresstest og følsomhedsanalyser dels som følge af krav fra Finanstilsynet og i forbindelse med bestyrelsens vurdering af egen risiko og solvens. Finanstilsynets robustheds- og følsomhedsanalyser udføres som reverse stresstest, der skal vise, hvilke stød der skal til på de enkelte kategorier af risici for at selskabets solvensdækning reduceres til henholdsvis 1 % og 15 % af solvenskapitalkravet. Beregningerne er baseret på hændelser som sker øjeblikkeligt og ikke over tid. Resultaterne af analysen viser, at der skal en særdeles stor og urealistisk forskydning i rentekurven til at påvirke selskabets solvensdækning. Derimod er selskabet mere følsomt overfor udsving i aktiekurserne, hvor analysen viser at selskabets aktier skal falde med henholdsvis 57 % og 88 % for at solvensdækningen kommer ned på 15 % og 1 %. Analysen af kreditspændsrisikoen, som viser faldet i markedsværdien af obligationer, som følge af fald i kreditvurderingen (downgrading) af selskabets obligationsinvesteringer viser, at der trods alt skal en stor nedjustering af kreditkvaliteten af obligationerne før selskabets solvensdækning kommer under 1 %. Selskabets præmier skal vokse med 199 % for at selskabets solvensdækning kommer under 1 %. Reassuranceprogrammet kan modstå henholdsvis 2,1 og 2,4 2-års storme før selskabets kapital rammer de to kritiske værdier for solvensdækningen på 15 % og 1 %. Skulle det ske, at selskabet rammes af en stor storm, vil selskabet afhængigt af tidspunktet på året påbegynde processen for at tilkøbe yderligere dækning for resten af året. Prisen for genplaceringen af stormprogrammet vil formentlig blive dyrere end oprindeligt. Ud over ovennævnte følsomhedsanalyser foretager selskabet stresstest af udvalgte variable i standardmodellen samt scenarieanalyser ved sammenfald af ekstreme begivenheder samt en reverse stresstest på en ekstrem stormbegivehed i forbindelse med bestyrelsens vurdering af egen risiko og solvens, som blev foretaget i november 216. Resultaterne af analyserne viser, at selskabets følsomhed over for ændringer i variable i standardmodellen ligger på markedsrisici, herunder specielt aktierisiko. Scenarieanalysen giver et billede af, at selskabet kan modstå sammenfald af ekstreme men ikke helt usandsynlige scenarier. Der er således tale om scenarier, hvor selskabet rammes af både uro på de finansielle markeder, store naturskadebegivenheder af flere omgange samt tab under operationelle risici. Resultatet af disse scenarier medfører en nedgang i solvensdækningen på 2 %. Analysen af en ekstrem stormbegivenhed viser, at selskabets kapitalgrundlag og reassuranceprogram kan modstå en særdeles kraftig storm, som markant overgår en 2-års begivenhed. Stormen er estimeret til at udgøre et tab før reassurance på 542 mio.kr. Til sammenligning udgør en 2-års begivenhed i henhold til standardmodellen ca. 3 mio.kr. D. Værdiansættelse til solvensformål D.1 AKTIVER Metoder og principper til værdiansættelse af aktiver til solvensformål er identiske med anvendt regnskabspraksis ved udarbejdelsen af årsrapporten for 216. For yderligere detaljeret beskrivelse af anvendt regnskabspraksis henvises til note 1 Regnskabspraksis i Årsrapport 216, side 25, som er tilgængelig på selskabets hjemmeside på følgende link: https://www.soenderjysk.dk/omos/selskabsinformation/regnskaber. D.2 FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER Metoder og principper til værdiansættelse af de forsikringsmæssige hensættelser til solvensformål er identiske med anvendt regnskabspraksis ved udarbejdelsen af årsrapporten for 216. For yderligere detaljeret beskrivelse af anvendt regnskabspraksis henvises til note 1 Regnskabspraksis i Årsrapport 216, side 25, som er tilgængelig på selskabets hjemmeside på følgende link: https://www.soenderjysk.dk/omos/selskabsinformation/regnskaber. I nedenstående tabel er vist de opgjorte forsikringsmæssige erstatningshensættelser efter bedste skøn samt risikomargen pr. 31. december 216. Side 12 af 15
Tabel 7: Erstatningshensættelser og risikomargen pr. 31. december 216. Beløb i 1. kr. Bedste skøn Risikomargen Privat 27.63 73 Erhverv 33.173 1.333 Landbrug 85 3 Motor 39.93 1.129 Ulykke 55.953 3.682 Samlet 155.97 6.85 Ved opgørelsen af de forsikringsmæssige erstatningshensættelser efter bedste skøn anvender selskabet anerkendte aktuarmæssige modeller. Risikomargen opgøres efter cost-of-capital metoden, der kan beskrives som den forventede nutidsværdi af kapitalomkostningen ved at holde kapital til solvenskapitalkravet i hensættelsernes forventede løbetid. Risikomargen opgøres ud fra niveau 2 i forenklingshierakiet i Solvens II retningslinjerne, hvor det fremtidige solvenskrav forventes at afvikles proportionalt med hensættelsernes afvikling. Opgørelsen af hensættelserne efter bedste skøn er behæftet med usikkerhed. Selskabet estimerer ud fra statiske modeller sandsynligheden for afløbstab på de væsentligste brancher til at ligge mellem 32 % og 52 %. Selskabet gør ikke brug af hverken matchtilpasning, volatilitetsjustering, den midlertidige risikofrie rentekurve eller overgangsfradraget. D.3 ANDRE FORPLIGTELSER Metoder og principper til værdiansættelse af andre forpligtigelser til solvensformål er identiske med anvendt regnskabspraksis ved udarbejdelsen af årsrapporten for 216. For yderligere detaljeret beskrivelse af anvendt regnskabspraksis henvises til note 1 Regnskabspraksis i Årsrapport 216, side 25, som er tilgængelig på selskabets hjemmeside på følgende link: https://www.soenderjysk.dk/omos/selskabsinformation/regnskaber. D.4 ALTERNATIVE VÆRDIANSÆTTELSESMETODER Størstedelen af selskabets aktiver værdiansættes på baggrund af noterede markedspriser på aktive markeder. Selskabets unoterede aktier værdiansættes derimod ud fra alternative værdiansættelsesmetoder. Værdiansættelsen af de unoterede aktier måles til dagsværdi på baggrund modtagne regnskaber og oplysninger om selskaberne. Ud fra et forsigtighedsprincip nedjusteres værdierne, hvis forventningerne er negative, men omvendt foretages ikke opskrivning ud fra positive signaler. Selskabets værdiansættelser af de unoterede aktier godkendes årligt af den eksterne revision i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet. D.5 ANDRE OPLYSNINGER Der er ingen yderligere oplysninger om værdiansættelsen af aktiver og passiver udover, hvad der fremgår af afsnittene D.1 til D.4. E. Kapitalforvaltning E.1 KAPITALGRUNDLAG Der er udarbejdet politik for selskabets kapitalstruktur, som har til formål at sikre, at selskabet til enhver tid er compliant i relation til gældende lovgivning. Selskabets bestyrelse har i foråret 216 vedtaget Strategiplan 216 22. Denne strategiplan indeholder en prognose for selskabets økonomiske udvikling i hele strategiperioden. Prognosen er udarbejdet med baggrund i de fastlagte målsætninger, handlinger og forventninger i strategiplanen. I løbet af strategiperioden vil der årligt blive foretaget en opdatering af prognosen med baggrund i den konstaterede udvikling således, at selskabet altid har en prognose dækkende en 5 årige periode. Den seneste prognose dækker således perioden frem til og med 221. Der ses ikke indenfor strategiperioden at være behov for tilførsel af kapital ud over selskabets egen indtjening, som fuldt ud henlægges til reserverne. Selskabets kapital består af følgende elementer, som vist i nedenstående tabel. Tabel 8: Kapitalgrundlag Beløb i 1. kr. 215 216 Tier Grundfond 5. 5. 1 Afstemningsreserve 385.815 425.591 1 Udskudt skatteaktiv 834 722 3 Kapitalgrundlag 391.649 431.313 Selskabets kapital består hovedsageligt af Tier 1 kapital og kan således fuld ud anvendes til dækning af solvenskapitalkravet som minimumskapitalkravet jf. næste afsnit E.2. Side 13 af 15
Bestyrelsen modtager kvartalsvist opgørelser til revurdering af selskabets kapitalgrundlag samt i situationer, hvor begivenheder, tiltag eller udefrakommende faktorer gør det relevant at foretage en revurdering. Til sikring af, at selskabets kapitalgrundlag er tilstrækkelig har bestyrelsen fastlagt, at kapitalgrundlaget mindst skal svare til 1,4 gange solvenskapitalkravet. Viser det sig, at kapitalgrundlaget kommer under 1,4 gange solvenskapitalkravet inden for en periode på 12 måneder, træder selskabets kapitalnødplan i kraft. E.2 SOLVENSKAPITALKRAV OG MINIMUMSKAPITALKRAV Til opgørelse af selskabets kapitalkrav anvendes standardmodellen uden brug af selskabsspecifikke faktorer. Solvenskapitalkravet (SCR) og minimumskapitalkravet (MCR) er pr. 31. december 216 opgjort til henholdsvis 248,9 mio.kr. og 62,2 mio.kr. Sammensætningen af SCR på de enkelte risikomoduler er opgjort til følgende: Tabel 9: SCR fordelt på risikomoduler Beløb i 1. kr. 31.12.216 Markedsrisici 21.585 Modpartsrisici 6.892 Non-life forsikringsrisici 67.17 Health forsikringsrisici 3.41 Diversifikation -66.772 BSCR 239.123 Operationelle risici 9.88 SCR 248.931 For selskabet vil MCR ligge i intervallet mellem 25 % og 45 % af SCR, hvilket pr. 31. december 216 udgør henholdsvis 62,2 mio.kr. og 112, mio.kr. Tabel 1: Input til beregning af MCR Best estimate Beløb i 1. kr. Forsikringsmæssi ge hensættelser Præmier de seneste 12 måneder Ulykke 55.277 38.499 Motor ansvar 3.79 42.228 Anden motor 5.981 7.877 Bygning og løsøre 51.258 144.72 Ansvar 1.16 8.28 Retshjælp 5.952 1.41 Note: Input er opgjort netto dvs. efter reassurance. Dette er første år for rapportering under Solvens II regimet, og der er derfor ikke foretaget en beskrivelse af eventuelle ændringer i SCR og MCR i rapporteringsperioden. E.3 ANVENDELSE AF DELMODULET FOR LØBETIDSBASEREDE AKTIERISICI TIL BEREGNINGEN AF SOLVENSKAPITALKRAVET Delmodulet kan udelukkende anvendes af livsforsikringsselskaber og afsnittet er derfor ikke relevant for selskabet. E.4 FORSKELLE MELLEM STANDARDFORMLEN OG EN INTERN MODEL Selskabet gør ikke brug af en intern model og afsnittet er derfor ikke relevant for selskabet. E.5 MANGLENDE OVERHOLDELSE AF MINIMUMSKAPITALKRAVET OG MANGLENDE OVERHOLDELSE AF SOLVENSKAPITALKRAVET Selskabet overholder kapitalkravene og afsnittet er derfor ikke relevant for selskabet. E.6 ANDRE OPLYSNINGER I opgørelsen indgår en lineær beregningsmetode, som pr. 31. december 216 er opgjort til 41,4 mio.kr., på baggrund af input vist i nedenstående tabel. Såfremt den lineære beregningsmetode giver et resultat under 25 % af SCR, vil MCR for selskabet udgøre denne nedre grænseværdi. Der er ingen yderligere væsentlige oplysninger om selskabets kapitalforvaltning udover hvad der fremgår af dette kapitel E. Maj 217 Godkendt af bestyrelsen og direktionen i Sønderjysk Forsikring G/S Side 14 af 15