Godt nytår til alle vore medlemmer Husk dit kontingent for 2014! Bedes indbetalt her i januar. Bornholms Træbådelaug Nyhedsbrev nr. 1 2014 Replika af middelalderkoggen Tvekampen af Malmø på bedding i Nexø.
Rosa på Bornholm, 100 år efter af Peder Larsen Taktik og tak Jeg vidste godt at Rosa trængte til en kærlig hånd. Jeg havde bl.a. haft to forskellige bådsagkyndige til at se på hende. At de så ikke tilnærmelsesvis var enige om hendes stand er lidt underligt, men jeg gik ud fra en mellemting. Hvad de bl.a. overså, var: Råd i mast, råd øverste 2 bord i sb. side, motor fyldt med vand, defekt starter og lader, råd i skandæk, råd i 7 skanseklædningsstøtter, råd i lønning, råd i svinerygge, råd i kranbjælke, manglende spant, råd i toppen af stævnen osv. osv. Hvordan bådsagskyndige, der tilmed koster ret mange penge kan overse det, er mig den dag i dag en uopklaret gåde. Min umiddelbare tanke er, at hvad okay stand er for mig, ligger temmeligt højt over hvad den gennerelle mening for okay stand er. Egentlig slog det mig på ingen måde ud, for jeg tvivlede overhovedet ikke på om jeg kunne magte opgaven. Jeg tænker bare det er irriterende, at folk ikke tager ansvar og sætter en ære i deres job som sagkyndige. Men nok om det. Allerede dag 1, under mine influenzalignende tilstande gik jeg i gang med at skrabe bunden for muslinger, søstjerner, småfisk og meget andet godt fra det Vesterhavet. Desværre blev jeg ikke færdig, men laugets formand Poul gjorde jobbet næste dag mens jeg blev liggende under dynen. To trailerlæs blåmuslinger, søstjerner og alt andet godt og småt fra havet.
Jeg besluttede ret hurtigt at lave en liste over hvad der skulle laves, og det viste sig, at der var over 200 punkter! Jeg kunne godt skrive en lang liste her, men lad mig bruge linjerne anderledes. Punkterne delte jeg op i 4 lister, alt efter hvornår de var påkrævet. 1) alt udenbords, bord, kalfatring, skanseklædning osv. 2) Alt på dæk, lus, dørk i cockpit, lakering osv., 3) Motor, bom, mast og riggen generelt, 4) Og så garnering og general renovering af aptering. Jeg har holdt mig rimelig godt til mine lister pt., og koncentreret mig om de ting der har stået under den liste jeg nu var nået til. Det har hjulpet mig rigtig meget og gjort tingene mere overskuelige. Holger har delt ud af sine erfaringer, lånt mig lærebøger og ikke mindst hjulpet med den afgørende finish, og sagt at jeg sagtens kunne, når jeg ikke lige var sikker på om jeg kunne høvle en bom eller mast. Jeg kan ikke takke ham nok. Den smule hjælp jeg har givet tilbage er intet i forhold dertil. Mogens har virkelig også lagt mange timers sliben, lakering og maling i Rosa, og Børge har ligeledes givet moralsk støtte og en hjælpende hånd, når det var påkrævet. Selve søsætningen og efterfølgende lyntætning med træplader og savsmuld stod foruden mig selv, Børge, Mogens og Annisette for. Formanden gav mig ro i sindet med ordene "Det er ikke slemt med vandet, det er helt normalt" Victor delte både nattevagt og skib med mig, og det er jeg virkelig taknemmelig over. Det ville have været en lang ensom nat uden ham. Jeg har sikkert glemt at takke en eller anden, men det kommer nok lidt senere. Her vil jeg så lige nævne Per og Lars, de overtog pumpetjansen i 3 timer den efterfølgende dag. Det gav mig lige tid til et bad og en lur på sofaen.
Koggen Tvekampen -Skanørkoggen Koggmuseet er et skibshistorisk museum ved Skibsbroen i Malmø. Koggmuseet åbnede i 2005. På museet ses rekonstruktioner af to kogger i fuld størrelse. Den ene kogge (Skanørkoggen) er sandsynligvis fremstillet i Polen eller Mecklenburg i 1390 erne. I 1992 blev den fundet uden for Skanørs havn. Skibet blev undersøgt af marinearkæologer fra Fotevikens Museum i årene 1992-1995. Skanørkoggen var med sine 29 meters længde en af verdens største handelsskibe. Skibet havde kanoner om bord og var måske et af fetaljebrødrernes piratskibe. Vi besøgte skibet og Malmø Museums folk, der arbejdede med det på Nexø Skibs- og Bådebyggeri. Fik en god snak om mulighederne for et koggetræf med svenske og tyske middelalderskibe på Bornholm. En event, der vil kunne være meget interessant, da vor ø i middelalderen sammen med de daværende landsmænd i Skanør og Falsterbo var svært involveret i det store årlige sildefiskeri og handel med lübeckerne. Og transport med disse store skibe. Pieren ved Vang kunne være den ideelle location til dette projekt, og et samarbejde om projektet med Bornholms Middelaldercenter.
Afgift for brug af beddingen på Chr.Ø Op/nedtagning (uden mandskab) Både op til 3 tons kr. 400,- Både over 3 tons - 600,- Mandskab (max 2) - 550,- Ståpenge pr. dag - 50,- Evt. logi i Ballon (fængslet) pr. nat/2 pers. - 350,- Det vil være påkrævet med mandskabshjælp såfremt man ikke har tidligere erfaring med anlægget. Ved benyttelse af beddingsanlæg forudsættes at bruger foretager oprydning og påpladssætning såvel ude som inde. I modsat fald foretages der opkrævning for Administrationens assistance. Ovenstående er en specielaftale for medlemmer af Bornholms Træbådelaug. Foto: Morten Bra Den velfungerende Beddingsvogn. Max kapacitet:?
Nautiske idiomer Alle danskere snakker, som var de gamle sømænd. Af Axel Lange, brugt i Den Korte Avis 15.10.2012 (Her temmelig forkortet) Danmark er en gammel søfartsnation, og måske derfor er mange talemåder i dansk, som stammer fra eller har forbindelse med livet til søs. Udtryk, som vi bruger i daglig tale, uden at tænke over hvor de stammer fra. Den slags talemåder kaldes idiomer. Her er nogle eksempler: At gøre sig umage: Sætte alle segl. En advarsel: Et skud for boven. En røffel eller opsang: Affyre en bredside. Konkurrenter kan komme på kollisionskurs, tone rent flag og hvis bølgerne går højt, give hinanden det glatte lag, med det formål at få fjenden til at gå ned med flaget. I forretningslivet kan en virksomhed være en dødssejler, blive sejlet i sænk eller kuldsejle hvis ikke chefen har taget pejling, loddet situationen eller taget højde for alle eventualiteter, sådan at han har kunnet lægge roret om og ændre kurs i tide, for dermed at komme på højde med konkurrenterne og forhindre at firmaet kommer ud at svømme så rotterne forlader skuden. Det kan også være at virksomheden går ned hvis den sejler med lig i lasten er kommet i bundløs gæld, sejlet agterud eller er kommet i dødvande. Men hvis skipperen har hånden på roret og i tide foretager en kovending og ændrer signaler kan firmaet måske igen komme på ret køl, få vind i sejlene, klare skærene undgå skibbrud og atter komme i smult vande. Derefter skal man nok passe på ikke at sløje af, men skærpe kursen og tage sit bestik hvis man får et praj om at man evt. igen kan komme i bekneb eller sakke agterud i forhold til konkurrenterne på grund af de efterdønninger, der kan følge i kølvandet efter den malstrøm firmaet har været ude i. Man kan også gi` los, falde af på den, hale i land, løbe linen ud eller vente og se om kysten er klar, Man kan være læns, køre på pumperne og måske gå til bunds. Bedst hvis man kan holde skruen i vandet og evt. splejse til en flaske whisky, selv om måske er vrag næste dag og må komme med en søforklaring. Alle disse udtryk og mange flere kan man anvende uden nogensinde at have været om bord på et skib eller på anden måde have været ude på de vilde vover. Nå, nu ligger jeg underdrejet og har ikke mere på bedding.
Ota byggeriet Alt for stille efterårs- og vintermåneder har præget færdiggørelsen af det gode skib Ota. Nu sætter vi kræfter og energi ind på dette vigtige arbejde. Stævnrør og motorfundament skal monteres, derefter vor Volvo motor. John arbejder på masten, Mikael med klyverbom, Jørgen med apteringen, Matthias med beslag og desuden tilsagn fra flere medlemmer om en indsats for at få det forsinkede projekt fremskyndet, så vi kan få søsat i forsommeren og komme til Vinden Dra r på Åland og hvor vore venner deroppe i Østersøen ellers vil se os. Vi når ikke alle i sommer. Sejlene skal vi have hjem fra Sejlloftet i Struer og færdiggjort. Godt vi har mange gode medlemmer. Ebbes bådebyggeri, Marstal Sidst i november havde værftet besøg af Ebbe og Gerda fra Marstal. Under vor frokost, hvor vor hovmester Steen havde kælet for sild og salater, hjemmelavede frikadeller og varm leverposteg, berettede Ebbe om Nationalmuseets Bonavista der løb af stabelen Pinselørdag 2012 og den spændende og usædvanlige opgave de foregående tre-fire år, for deres værft på den historiske Eriksens Plads i Marstal. Interesserede i restaureringsprojektet af skonnerten fra år 1913, kan læse den indbydende, ikke irrelevante, illustrerede og infamt, interessante bog vi modtog. Ebbe og Gerda som hhv. nr. 2 og 3 fra venstre Foto: Morten Brandborg
Kalender Mandage 9-12: Ota-arbejde Onsdage 9-14: Ota-arbejde Søndage 9-12: Ota-arbejde Fr-lø, 21.-22. mar.: Besøg fra Houtskärs Skärgårdsmuseums Båtbyggare Kontingent 2014: 250,- / ordinært medlemskab, hvor man er velkommen når som helst og hvor som helst og ifølge med hvem som helst. Der er nok også kaffe på kanden. 750,- / det udvidede, med maskinadgang og alm. elforbrug. Så er det tid til at indbetale kontingent for 2014. Får du nyhedsbrev pr. mail, er der ikke girokort med, men betalingen bedes indsat på foreningens konto i DiBa 6060-0001-114-451 med oplysning om navn og adresse. Eller betaling kontant og uden gebyr til vor kasserer Erling Vagn Andersen. Vor næstformand Steen Jakobsen, Tejn er afgået ved døden d. 9/1 efter pludselig opstået sygdom. Det bliver et savn for Bornholms Træbådelaug. Bestyrelsen: Formand: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, Rønne 29935695 Næstformand: Steen Jakobsen, Smedeløkken 5, Tejn, Allinge 31543754 Sekretær: Peter Christophersen, Vang 101, Hasle 40148880 Kasserer: Erling Vagn Andersen, St. Torv 6A, Rønne 56952723 Medlem: John Hansen, Rønnevej 53, Aakirkeby 56976082 Suppleant: Jan Larsen, Stensebyvejen 23, Nexø 40315115 Suppleant: Mikael Hammarlund, E. Mikkelsensvej 10, Gudhjem 50946302 Revisor: Bruno Stender, Teglkåsvej 26, Hasle 56965058 Suppleant: Ejner Andersen, Krummevej 2, Hasle 23718879 Bornholms Træbådelaug - Bådebyggervej 2-3700 Rønne Tlf.: 29935695 - pfs@traebaade.dk - www.traebaade.dk