VACCINATION. Undervisning for almen praksis september Lisbet Krause Knudsen. Afdelingen for infektionsepidemiologi. Statens Seruminstitut.

Relaterede dokumenter
VACCINATION. Undervisning for almen praksis juni Lisbet Krause Knudsen. Afdelingen for infektionsepidemiologi. Statens Seruminstitut.

VACCINATION. Undervisning for almen praksis september Lisbet Krause Knudsen. Afdelingen for infektionsepidemiologi. Statens Seruminstitut.

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet.

Velkommen til Lægedage

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

BØRNEVACCINATIONER - FACTS OG FORESTILLINGER

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

Sådan bruger du Fælles Medicinkort (FMK) via fmkonline.dk

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Utilsigtede hændelser - Børnevaccinationsprogrammet

Indlægsseddel: Information til brugeren

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Allergi overfor vacciner, herunder granulomdannelse

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Børnevaccinationsprogrammet

Utilsigtede hændelser - Børnevaccinationsprogrammet. Amila Zekovic Sheikh, Vidensformidling og Læring, Styrelsen for Patientsikkerhed

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza På den sikre side

Børnevaccinationsprogrammet

Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014

Information om dit barns vaccinationer

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

PROFYLAKSEAFTALEN AFTALE VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.

PÅMINDELSESORDNING OG BRUG AF VACCINATIONSFORLØB I DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER

SMITTET HEPATITIS OG HIV

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Bilag 3: Beredskab og forsyningssikring af vacciner

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Indlægsseddel: Information til brugeren. Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret)

Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

INDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Act-HIB, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

DE MANGE SKAL BESKYTTE DE FÅ

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015

KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)

Hvad er atopisk eksem

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

Retningslinje for infektionsscreening og profylakse ved inflammatorisk sygdom hos børn og unge i relation til immunsuprimerende behandling

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet

Tritanrix HepB, suspension, injektion, flerdosis Difteria (D), tetanus (T), pertussis (helcelle) (Pw) og hepatitis B (rdna) (HBV) vaccine (adsorberet)

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

BILAG I PRODUKTRESUME

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ProQuad

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé

Lægeforeningen. Notat

ET KIG I KRYSTALKUGLEN: ÆNDRINGER PÅ VEJ I PROGRAMMET? Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afd. for Infektionsepidemiologi

SPECIAL FIELDS OF HEALTH AND NURSING CARE

DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER OG FMK-ONLINE: HVORDAN BRUGER JEG DET? HVORDAN OPRETTER JEG VACCINATIONSFORLØB?

Vaccinationsbog. Hestens navn

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis

Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Influenza A - fakta og orientering

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

Information om ørekorrektion

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg

Hidrosadenitis suppurativa

DET DANSKE VACCINATIONSREGISTER OG FMK-ONLINE: HVORDAN BRUGER JEG DET? HERUNDER OM PÅMINDELSESBREVE TIL IKKE- VACCINEREDE BØRN

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Indlægsseddel: Information til brugeren. Prevenar 13 injektionsvæske, suspension Konjugeret pneumokok polysaccharidvaccine (13-valent, adsorberet)

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS

Hvorfor vaccinerer vi?

Transkript:

VACCINATION Forskellige typer af vacciner. intervaller mellem vaccinerne Praktisk gennemgang vedr. børnevaccination. Vaccination af børn som har fået vaccinationsgranulomer Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. Risiko-børn Stivkrampeprofylakse Undervisning for almen praksis september 2018 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen for infektionsepidemiologi Statens Seruminstitut.

PASSIV OG AKTIV IMMUNISERING Aktiv immunisering Passiv immunisering Infektion Immunglobulin Zostavax Di-Te-Ki-Pol-hib pneumokok Hepatitis A og B JE Meningokok Tyfus til inj. TBE HPV Influenza Rabies Kolera Tilført Tetanus Hepatitis A Hepatitis B Mæslinger Variceller Rabies Medfødt

HVAD MÅ MAN GIVE SAMTIDIG?

INTERVALLER: Ingen vacciner bør gives tidligere end anbefalet De anbefalede intervaller for vaccination bør så vidt muligt overholdes Overholdes punkt 1. og 2. ikke, bør den eller de manglende vacciner gives snarest muligt med de kortest mulige intervaller Man skal altså aldrig begynde forfra i en vaccinationsserie Overhold altid minimum intervaller

INTERVALLER MELLEM BØRNEVACCINERNE

HVILKEN NÅL OG HVAD NU MED AFSPRITNING? Hvilken nålelængde? Skal man spritte af? Til intramuskulær og subkutan injektion er det tre aktuelle kanylestørrelser: 0,8 x 40 mm (grøn), 0,6 x 25 mm (blå) og 0,5 x 25 mm (orange). Kanyle vælges ud fra størrelsen og kropsvægten til den som skal vaksineres. ikke dokumenteret at desinfektion før subkutane og intramuskulære injektioner reducerer infektionsrisikoen. Hvis man vælger at afspritte, så er det vigtigt, at huden er hel tør før injektion Hvis man vælger at afspritte, husk at levende vacciner kan inaktiveres af desinfektionsmidlet derfor specielt vigtigt at huden er helt tør før levende vacciner injiceres. Kilde: Vaksinasjonsvejlederen FHI

SUBCUTAN INJEKTION Hos børn under 12 måneder er det foretrukne injektionssted lateralsiden af låret. Hos børn over 12 måneder og hos voksne anbefales øvre yderside af tricepsområdet, maveskindet kan evt. også bruges

INTRAMUSKULÆR INJEKTION TIL SPÆDBØRN 0-12 MDR Det anbefalede injektionssted er midterste del af musculus vastus lateralis (forrest på siden af låret). Der tages et fast greb om musklen (m. vastus lateralis), således at denne danner en fold mellem tommelen og de øvrige fingre. OBS! Vær opmærksom på, at folden skal indeholde musklen og ikke kun subkutant væv.

INTRAMUSKULÆR INJEKTION TIL BØRN >1 ÅR OG VOKSNE Det anbefalede injektionssted er midt på musculus deltoideus (den store skuldermuskel), hvor den er tykkest.

BIVIRKNINGER Der skelnes dels mellem forventelige reaktioner: Milde symptomer, som er så hyppige, at de på et tidspunkt vil kunne ses hos de fleste børn, der følger et børnevaccinations-program. I nogle tilfælde som ved naturlig infektion, men med mindre intensitet og af kortere varighed.

BIVIRKNINGER og dels uventede og/eller alvorlige reaktioner: Meget sjældne. Enten reaktioner, der ikke tidligere er observeret, og som ikke kan udelukkes at skyldes vaccination, eller alvorlige reaktioner, som kan tilskrives vaccinen. Kendt allergi mod et indholdsstof i vaccinen bør altid betragtes som en relativ kontraindikation mod vaccination.

HVORNÅR MÅ BARNET IKKE VACCINERES? Er barnet syg? Feber under 38 ingen kontraindikation. Ikke udredt neurologisk sygdomme udsæt vaccination til sygdom er udredt. Har barnet haft alvorlig allergisk reaktion på lægemidler, vacciner, indholdsstoffer i vaccinen eller andet? Hvis alvorlig straks-reaktion, så sædvanligvis kontraindikation. Hvis allergi for æg, kan barnet godt MFR vaccineres, Se EpiNyt uge 46/2015 Får barnet noget medicin, som trykker immunforsvaret eller har sygdom som svækker immunsystemet? Hvis barnet får prednisolon, kortison, cellegifte m.m. så må der IKKE gives levende svækkede vacciner Har barnet fået blodtransfusioner eller immunglobuliner inden for de sidste måneder? Hvis ja, så må man udsætte at give levende svækkede vacciner Har barnet fået levende svækket vaccine inden for de sidste 4 uger? Kun et problem hvis der skal gives en levende svækket vaccine mere.

HVOR KAN JEG LÆSE MERE? HVOR KAN JEG LÆSE MERE?

HVOR KAN JEG LÆSE MERE? HVOR KAN JEG LÆSE MERE?

HVOR KAN JEG LÆSE MERE? Hvis man vil dykke dybere i viden om vaccination: Produktion af vacciner Overvågning af vacciner og bivirkninger. Kontraindikationer for vaccination. Falske kontraindikationer Myter om vaccination Vaccination af immunsupprimerede personer Vaccination af udvalgte persongrupper

TILPASNING TIL BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET Hvad har barnet fået? Hvor gammelt var barnet ved vaccinationen? Hvilke intervaller er der mellem de enkelte vacciner i serien? Der medregnes kun vacciner med tilfredsstillende skriftlig eller mundlig dokumentation. Alle vaccinekomponenter betragtes hver for sig. Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram

TILPASNING TIL BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET Case nr 1 VACCINATIONER TIL BØRN Et barn er vaccineret med: - 3 mdr.: DiTeKiPol /act Hib - 5 mdr.: DiTeKiPol /act Hib - 12 mdr.: DiTeKiPol /act Hib - 5 år: DiTe booster er givet ved en fejl istf ditekipol booster Hvordan vaccineres videre? Vurdering: Barnet er fint boostet mod difteri og tetanus Mangler Ki og polio. Konklusion: Barnet gives den vaccine den skulle have haft altså ditekipol booster. Man kunne også give ren IPV KI findes ikke som monovaccine

TILPASNING TIL BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET Vaccination til børn. Case nr 2 Et barn født december 2016 er vaccineret med: 3 mdr: marts 2017 DiTeKiPol/HIB/HepB (Hexyon) 5 mdr: Maj 2017 DiTeKiPOL/HIB (SSI) Hvordan skal dette barn vaccineres færdig? Skæringsdato for midlertidig program 31.3 2018 Derfor: 12 mdr : Sep 2018 DiTeKiPOL/HIB (SSI) Hvis forældrene ønsker at gøre Hepatitis B vaccination færdig, så skal barnet have Engerix pæd 2 gange med 6 mdr interval. (Forældrebetalt)

TILPASNING TIL BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET TILPASNING TIL BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET Et ungt menneske på 14 år er vaccineret med: - 3 mdr.: DiTeKiPol /act Hib - 5 mdr.: DiTeKiPol /act Hib -4 år MFR - 5 år: ditekipol booster Case nr 3 Hvordan vaccineres videre? En ditekipol booster nu, MFR og ny 5 års booster om 4 år Er man over 10 år, kan man anvende ditekipol booster eller di-te til at grundvaccinere med.

VACCINATIONER TIL BØRN Case nr. 4 Et 3-mdr. barn er vaccineret med DiTeKiPol- /acthib. Fik efterfølgende feber op til 40 C. Skal der gives ½ dosis næste gang? Vurdering: Feber er en forventelig reaktion efter DiTeKiPol-act Hib Feber er ikke en kontraindikation for videre vaccination. Konklusion: Feberen er forventelig, og der gives aldrig ½ doser (med mindre det er en anbefaling fra producenten, fx influenza, BCG).

VACCINATIONSGRANULOMER Kløende langvarig knudedannelse på indstiksted, evt behåret, evt eksem Skyldes hjælpestof aluminium i Difteri-tetanus holdige vacciner. Der findes ingen al+ fri børnevacciner på verdensplan. Er hos langt, langt de fleste noget som går over. Er ikke en kontraindikation for videre vaccination

VACCINATIONSGRANULOMER Hyppighed? Forudsat at en incidensen fra Sverige på 0.83% kan overføres til DK: ca. 450 børn med vaccinationgranulom/år i DK Håndtering Behandling består primært i at mindske kløen Natlig kløe kan mindskes ved at sove køligt Forhindre kradsning ved f.eks. forbinding, nattøj Binyrebarkhormon creme fx locoid 0,1% x 1 dgl i max 3 uger Overvej henvisning til dermatolog, ved: svære tilfælde behov for behandling tvivl om diagnosen Se www.videncenterforallergi.dk

BØRN VACCINERET I ANDRE LANDE: Case nr. 5 Syrisk barn, 10 mdr, vaccineret med: BCG ved fødslen DTPHIBHEB ved 8, 16 og 24 uger. IPV ved 8 og 16 uger. OPV ved 6 mdr. Mæslinge ved 9 mdr. Hep B ved fødsel. Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET PÅ ANDRE SPROG? Kan downloades eller bestilles via Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Er på dansk, engelsk, arabisk, farsi, polsk og somali.

HVOR FINDER JEG DE FORSKELLIGE LANDES VACCINATIONSPROGRAMMER?

HVAD GØR VI NU? Case nr. 5 SSI hjemmeside om tilpasning til børnevaccinations programmet Syrisk barn, 10 mdr., vaccineret med flg: BCG ved fødslen DTPHIBHEB ved 8, 16 og 24 uger. IPV ved 8 og 16 uger. OPV ved 6 mdr. Mæslinge ved 9 mdr. Hep B ved fødsel. Skal have: 1 x DiTeKiPol/HIB mindst 6 mdr. fra sidste DiTeKiPol/HIBHEB -vaccination. Prevenar x 3 med minimumsintervaller. MFR til vanlig tid ved 15 mdr. og ved 4 år. Hep B? Mangler én vaccine. Forældrebetalt.

VACCINATION AF RISIKO-BØRN Præmature børn For de vacciner, der indgår i børnevaccinationsprogrammet, anbefales det, at også præmature børn vaccineres tre måneder fra fødselsdatoen.

VACCINATION AF RISIKO-BØRN Børn født af hep.b bærer mødre Hvis mor er HBsAg positiv, så er risiko for smitte under fødsel 5-90% hvis ikke der gives postexposure profylakse. Børn som smittes ved fødsel og ingen behandling får: -sjældent akutte symptomer, - ofte kroniske bærere

BARN FØDT AF HEPATITIS B POSITIV MOR OBS! Hvis far alene er hepatitis B positiv, skal barnet ikke have immunglobulin og vaccination på føde-afdelingen

VACCINATION AF RISIKO-BØRN Børn med alle former for kroniske lidelser. Kommer ofte på speciale afdeling, som bør komme med specielle vaccinationsanbefalinger. Vacciner, som kan komme på tale ud over børnevacciner er: Influenza-vaccination Pneumokokvaccination SSI hjemmeside om risikogrupper

BELGISK STUDIE OM VACCINATION AF BØRN MED KRONISKE SYGDOMME ESPID meeting Malmö, May 31st, 2018 Lise Boey

VACCINATION AF RISIKO-BØRN Immunsupprimerede børn: Kunne f.ex være børn med gigtlidelser i behandling for maligne lidelser immundefekter Behandlende afdeling skal vejlede: Generelle regler: -må gerne få inaktiverede vacciner. -må ikke få levende svækkede vacciner. EVT vaccinere husstandskontakter til svært immunsupprimerede- tænk her på varicella, influenza og MFR vaccinerne

BØRN SOM SKAL UD AT REJSE Nyfødte kan vaccineres med BCG og Hepatitis B Rotavirus vaccine kan gives fra 6 ugers alder Børn kan vaccineres med DTKP/Hib og Prevenar13 fra 8 ugers alder Meningokok A-C-Y-W135 (konjugeret) kan gives fra 2 mdrs. alder (2 vacciner til børn < 1 år ) Gul feber kan gives fra 9-måneders alder MFR kan overvejes fra 9 mdrs. alder (skal gentages hvis givet < 12 mdr.) Off-label anvendelse fra 6 mdr. ved kendt udbrud. Hepatitis A vaccine kan gives fra 1 år evt. immunglobulin til yngre. DVS Twinrix og Ambirix er FØRST godkendt fra 12 mdr.

NU TIL NOGET HELT ANDET..

Når du er færdig med Hvad skal du så tænke på?

For at undgå dette: Stivkrampe Må du checke dette:

STIVKRAMPE Man skal grundvaccineres mod stivkrampe én gang i sit liv Hvem er det som måske ikke er grundvaccineret tidligere? Født før 1950

ER DET EN STOR ELLER LILLE SKADE? -. Læsioner, der kan være forurenede med jord. Sår på ben eller fødder Læsioner som er vanskelige at rense ned i bunden(stiksår, fremmedlegemer Store forbrændinger. Læsioner, der er mere end 5 timer gamle, når patienten kommer til behandling

HVAD KAN MAN GØRE FOR AT FORHINDRE STIVKRAMPE Tetanus immunglobulin Passiv beskyttelse mod stivkrampe. Beskytter her og nu hjælper indtil antistofferne fra vaccine kommer Kan gives fra fødslen af. Beskyttelsen klinger af i løbet af relativ kort tid.(ca en måned) Da det ikke er en vaccine skal den ikke skrives ind i DDV. Kan bestilles hjem på regionens regning, Tetanusholdige vacciner Inaktiverede vacciner, som gives som kombinationer. Enten som børnevacciner eller som dite eller diteki. Der findes IKKE ren tetanusvaccine længere. Hvis man ikke er grundvaccineret tidligere, skal man have en serie af vacciner Blev i gamle dage kaldt TAT Blev i gamle dage kaldt VAT

TETANUSPROFYLAKSE VED SÅRSKADER Case nr. 6 10 dage gammelt barn bliver kradset af huskatten. Moderen har ikke fået di- Te-vaccine inden for de sidste 10 år Hvad skal barnet vaccineres med?

TETANUSPROFYLAKSE VED SÅRSKADER Case: Der gives TIG og barnet følger herefter det almindelige børnevaccinationsprogram, Tetanusprofylakse ved sårskade hos børn på 0-9 år

TETANUSPROFYLAKSE VED SÅRSKADER Case nr. 7 Et barn på 13 år er faldet i skolegården og har pådraget sig dybe hudafskrabninger på begge knæ. Barnet har kun modtaget to grundvacciner 4 og 9 måneder gammel, og er ikke revaccineret. Hvad skal barnet vaccineres med?

TETANUSPROFYLAKSE VED SÅRSKADER Case 7: Der skal gives både Te og TIG, tabel 2. Te kan gives som vaccine til di- Te-ki-Pol-revaccination, på skadestuen alternativt som dite-vaccine. Da der er givet TIG, skal der gives en ekstra tetanus-holdig vaccine efter én måned, Diagram 2. Tetanusprofylakse ved sårskade hos børn på 10-17 år

TETANUSPROFYLAKSE VED SÅRSKADER Case nr. 8 En kvinde 77 år har været i haven, klippet sig med rosensaksen i hånden. Såret renses og sys. Hun fik en DiTe i forbindelse med rejse til Ægypten i 2001. Tror ikke hun har fået andre stivkrampevacciner Hvad skal hun have? Stor eller lille skade? Grundvaccineret eller ej?

TETANUSPROFYLAKSE VED SÅRSKADER

KAFFETID Tak for Jeres opmærksomhed. Kaffepausen kan bruges som spørgetid ude ved cafebordene: