F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSBY PRÆSTEGÅRD HADERSLEV KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 28.09.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Øsby Nedergade 20 Betegnelse: Øsby Præstegård Fredningsår: 1954 Omfang: Hovedbygning (1765) og den øst derfor liggende længe med konfirmandsal. BYGNINGSBESKRIVELSE Præstegården ligger i udkanten af et villakvarter i den lille landsby Øsby udenfor Haderslev. Mod øst ligger Øsby Kirke og syd for præstegården ligger en større præstegårdshave, der indrammes af høje træer. Langs grundens østlige skel ligger en mindre længe og en ældre lade. Laden indgår ikke i fredningen og er derfor ikke nærmere beskrevet. Hovedbygningen er opført i grundmur, i en etage med en smal, gennemgående frontgavl. Murene er hvidkalkede med gråmalet sokkel og muret gesims. Tillige er muren prydet med fremhævede partier omkring hoved- og havedør, murede bryn over vinduerne samt murankre med årstal i frontgavlene. Taget er afvalmet og belagt med røde vingetegl. I tagfladerne ses en række ældre, små, rundbuede kviste og i tagryggen ses tre, hvidmalede, traditionelle skorstenspiber. Hoved- og havedør er begge tofløjede fyldingsdøre, der er blå- og hvidmalede med opsprossede ruder i den øverste del og et fladt, rundbuet overvindue. Foran hoveddøren er en bred granittrappe med smedejernsrækværk. I østgavlen ses en mindre og nyere fyldingsdør. Vinduerne er ældre og firrammede, på nær de øverste i gavlen, kvistene og frontgavlens flunker, der er to- eller etrammede. Alle vinduer har murede sålbænke og fladbuede stik samt blåmalede karme og hvidmalede rammer. Hovedbygningen I det indre er bevaret en ældre grundplan med gennemgående midterskillerum. I de midterste fag mod gaden er en stor forstue med klinkegulv, og stuerne ligger en suite mod haven, mens køkkenet ligger mod gaden. I tagetagen er indrettet værelser og badeværelse. Stuerne har pudsede lofter med enkel stukkant, ovnnicher i hjørnerne, ældre fyldingsdøre med gerichter samt bræddegulve, der er delvist ældre delvist nyere. De fleste vinduer har forsatsrammer og enkelte er nyere udført med koblede rammer. Under den østlige del af bygningen findes en kælder med støbte gulve og et muret kar. Hoveddøren i frontgavlen mod gaden.
3 Østlængen er opført i grundmur i en etage, med hvidkalkede mure, gråmalet sokkel, muret gesims og bræddebeklædning af den sydlige gavltrekant. Taget er et opskalket heltag af røde vingetegl. I den vestre langside ses en tofløjet hoveddør med en kort trappe foran. Bygningens vinduer er ældre et- og torammede, med blåmalede karme og hvidmalede rammer. I nordgavlen ses et enkelt rundt vindue. Østlængen er indrettet til konfirmandstue. Grundplanen er overordnet bevaret med en stor stue i den nordlige del, mens den sydlige del indeholder entré, mindre køkken og toiletter. Overfladerne er hovedsagligt af nyere materialer og meget nedslidte. Østlængens vestfacaden mod Hovedbygningen. BYGNINGSHISTORIE Øsby Præstegård blev opført i 1765 som en firelænget gård, men består i dag kun af de to fritliggende længer. Alle længer havde oprindeligt stråtage. KILDER Gamle Danske Præstegårde, i tekst og billeder af Flemming Jerk, Forum, København 1978 Østlængens nordgavl MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi relaterer sig til præstegårdens bevarede relation til landsbyen, Øsby kirke og de store åbne marker, der sammen med laden vidner om præstestandens tidligere bibeskæftigelse som landmænd. Hertil kommer værdien af anlæggets størrelse, som danner et naturligt miljø omkring den store sydvendte præstegårdshave, der med ældre frugttræer og bede giver en fornemmelse af landlig idyl. Dette forstærkes af forhaven, der afgrænses mod vejen af et lavt stendige og et frodigt blomsterbed. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til præstegårdens størrelse, der er en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet, og den vidner herigennem om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status. Hertil kommer at præstegårdens historiske funktioner og hierarkiet imellem længerne er intakte, hvor hovedbygningen med småt opsprossede vinduer, udsmykkede døre og
4 mange skorstenspiber tydeligt adskiller sig fra østlængens mere beskedne udseende. Hovedbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til det stejle tag, de høje frontgavle og den grå sokkel, da disse er egnskarakteristiske træk i Sønderjylland. Samtidig afspejler de svungne former omkring døre og vinduer barokkens og rokokoens påvirkning i 1700-tallet. Tidspunktet for opførelsen af stuehuset aflæses endvidere ved murankrenes udformning i gavlkvistene med årstallet 1765. I det indre er rokokoen ligeledes repræsenteret i de bevarede døre med svungne fyldinger, mens dørene med mindre og firkantede fyldinger stammer fra senere ombygninger i klassicismen. Hertil kommer at kælderen, som ligger i forbindelse med køkkenet, afspejler tidligere tiders mulighed for et køligt fadebur. ARKITEKTONISK VÆRDI Arkitektonisk fremtræder præstegårdens hovedbygning som en velbevaret, helstøbt og stilren bygning, der er yderst velproportioneret med de smalle frontgavle og det stejle tag. Facadens indlysende symmetriske opbygning styrkes af de centrerede frontgavle og de markante pilastreindrammede døre. Overordnet set fremstår bygningen i en elegant, landlig rokoko med de let fremtrukne og buede stik over døre og vinduer og de småt opsprossede ruder, der understøtter bygningens lethed. Udtrykket styrkes af den enkle materiale- og farveholdning med hvidkalkede mure, grå sokkel og rødt tag samt vinduer og døres farver, der adskiller rammer fra karme og fremhæver dørenes fyldinger. I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den delvist bevarede grundplan med gennemgående midterskillerum og placering af stuerne en suite mod haven. De højloftede og sydvendte rum er lyse og de brede tofløjede dørpartier giver mulighed for et langt kig gennem alle stuer. Frontgavlen med indgangsparti. Den arkitektoniske værdi for østlængen relaterer sig til det nedtonede udtryk, der indordner sig stuehusets materiale- og farveholdning. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens symmetri med hvidkalkede mure, gavlkviste, stejlt tag med enkle kviste og tre skorstenspiber. Til de bevarede ældre
5 bygningselementer, herunder de tofløjede døre, de opsprossede vinduer med alle detaljer samt de mange murede detaljer og murankre. Hertil kommer den traditionelle farve- og materialeholdning. I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan med midterskillerum og stuer mod haven. Hertil kommer den bevarede traditionelle materialeholdning herunder bræddegulve, pudsede lofter med enkel stuk samt ovnnicher og fyldingsdøre med gerichter. I østlængen knytter de bærende fredningsværdier sig til den ydmyge fremtræden og den traditionelle farve- og materialeholdning. ANBEFALINGER Et vindue i hovedbygningens facade. Ingen angivet.