Nr. 9. PO-bladet. TEMA: KoRlIv 1



Relaterede dokumenter
Basiskurser og efteruddannelse

Inge Marstal Hørelære i Koret

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

KONCERTER. Thisted Kirke sommer Nordisk, tysk og engelsk musik. Entré: 100,Torsdag 27. juni kl

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

ORGELBOG indeholdende 12 orgelstykker inspireret af melodier som er nye i brug til "Den danske Salmebog 2003"

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS

Træk fra FRIK s 25 årige historie af Willy Egmose

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Foto: Per Rasmussen AARHUS DOMKIRKE 21 FORÅRSKONCERTER 2015

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Udgivelser med nye salmer

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN

Kære alle FORMANDEN HAR ORDET

KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS DECEMBER FUK Aarhus Stiftskreds

Carl Nielsen

Projektbeskrivelse, KorProjekt 2017

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014

Le Sacre du Printemps

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Jeg bygger kirken -4

70 ÅRS 11. marts 2017

KORFESTIVAL MAJ

Rekrutteringsvejledning

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger

Ansøgt beløb i kr. Udgivelse af CD og nodehæfte samt afholdelse af gudstjenester og foredragsaftner

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

KORT OM PROJEKTET. kirke. Og vi vil skabe anerkendelse af det kirkelige arbejde i forhold til børn og deres

Workshop-tilbud 31/10 & 1/11

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

OPLEV 4 KLASSISKE DAGE I HOLSTEBRO

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Det danske. Institut. SUZUKI nyt

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår Fløng Kirke

SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Sønderjyllands Symfoniorkester

september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

Konfirmand i Nexø Kirke

Efteruddannelse og Videreuddannelse

Nyhedsbrev nummer 6. Ollerup, den 20. januar Kære forældre!

Vi mangler 2. basser. Der bliver udsendt PR-video i januar, der kommer måske noget.

I hele maj sætter vi fokus på musik! Musikalsk. Tak for samarbejdet til:

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film:

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

SAMPLE MERETE KUHLMANN PSALME EXSULTATE DOMINO - BRYD UD I FRYDERÅB FOR HERREN FOR LIGESTEMMIGT KOR OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Sæson 2013/2014 Nyhedsbrev 5. Der afholdes ÅBENT HUS i Favrskov Musikskole. i Kulturhus Sløjfen i Hadsten. Alle er velkomne!

Musikalsk billedfortælling

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Horsens Musikskole Undervisningstilbud MUSIKSKOLEN

Konfirmand i Mølholm kirke

KIRKEFOLDER. Kirketjenester for 5. klasses drenge i Københavns Domkirke (Vor Frue kirke)

Velkommen til Den Kreative Skole

Jeg bygger kirken -3

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

FUK NODEUDGIVELSER 2012 OVERSIGT FUK-serien udgives af Folkekirkens Ungdomskor i samarbejde med Forlaget Mixtur

Sigurd og Danmarkshistorien

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

KATRINE IMMERKJÆR KRISTIANSEN ORGELBOGEN SAMPLE

Folkekirkens Ungdomskor Aalborg Stiftskreds. FUK Nord Bladet. 4/December 2013

STÆVNE MAJ 2013 REPORTAGE. Foto og tekst: Filip G. Esmarch. PO-bladet

Program for foråret 2018 Der er fri entré for medlemmer af skolekredsen:)

nu titte til hinanden

Symfoniorkestrets verden

Program. Et brag af en forårsoplevelse med musik, dans og akrobatik udført af lokale kunstnere. tirsdag den 14. april kl MENNESKER MED OVERSKUD

JUL UNDER JORDEN. Jul under jorden. En vinter- og julesangbog. Musik og tekst: Gitte Gregersen Illustrationer: Mille Rude

Nyhedsbrev nummer 8. Ollerup, den 5. april 2016

FUK-NORD-BLADET SÆSONPROGRAM

Nyhedsbrev. august september oktober

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence : Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Henrik. September 2008 Side 3

KONCERTER I RUDERSDAL

fordelt på 264 kor og 332 enkeltmedlemmer

Frivillig musikundervisning

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

Musikforløb for 4. klasse

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet

Dansk Skoleforening for Sydslesvig præsenterer

En fortælling om drengen Didrik

Torslunde Sogn & Kirke

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Transkript:

Nr. 9 september 01 11. ÅrGaNG PO-bladet TEMA: KoRlIv 1

Præludium NOGET NYT? Har du inden for det sidste år tilegnet dig nye kompetencer? Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Kan du noget, du ikke kunne før? Er du blevet en teknisk bedre orgelspiller? Er du blevet en mere inspirerende kordirigent? Har du fået godt fat i elementært guitarspil? Osv. Ved du noget, du ikke vidste før? Har du fået en grundlæggende viden om liturgik og hymnologi? Har du fået ny viden om gudstjenesterelevant korrepertoire? Har du fået indsigt i teenagepigers stemmeudvikling? Osv. Tør du noget, du ikke har prøvet før? Er du begyndt at improvisere salmeforspil? Deltager du i babysalmesang eller minikonfirmandundervisning? Har du stået for et menighedsmøde om Ingemann og Weyse? Osv. Med andre ord: Er du en bedre organist, end du var for et år siden? Hvis du har tilegnet dig kompetencer, som kan dokumenteres sort på hvidt, eller som der på anden måde kan argumenteres overbevisende for og er det kompetencer, du allerede benytter, eller som menighedsrådet har efterspurgt så er det vigtigt at ansøge om et kvalifikationstillæg til lønnen. Har du ikke allerede ansøgt, men vil du have din ansøgning med nu og ikke vente til næste år, skal du handle hurtigt: Proceduren er jo: 1) Du udformer sammen med den lokale tillidsrepræsentant et udspil. 2) Udspillet sendes til Organistforeningen, som i samarbejde med dig og tillidsrepræsentanten udformer det endelige forslag. 3) Organistforeningen sender det endelige forslag til menighedsrådet senest den 15. september. Skal disse trin behandles seriøst inden nævnte frist, er det vigtigt, at du reagerer hurtigt. Altså hellere i går end i dag! po-bladet

NyHEDER TEMA indhold og KolofoN ANMElDElSE SIDE 4 SIDE 6 Foto: Kjeld Storegaard Pedersen SIDE 14 KorT NYT Læs om rammetid, FUK-korkonsulenter, Amager Musikfestival og et par nye tilbud til landets kirker. KorliV 1 Gennem en række artikler sætter vi i dette nummer fokus på det gode korliv. Vi fortæller også om foreningen Danske Korledere og deres årlige korlederseminar. KaTEKis musen Foruden at anmelde et nyt materiale til små børn, omtaler vi denne gang en række nodebøger, sangbøger og cd er, som er udkommet i den senere tid. INSPIRATIoN forspil STIllINgER SIDE 20 SIDE 21 SIDE 34 Foto: Bococo/Wikimedia Commons favoritter Susanne Ketelsen har en korskole (billedet) ved Lille Lyngby Kirke, og hun præsenterer her fem sange, som de er særligt glade for. sov sødt BarNlillE Jens Morsing har skrevet et enkelt forspil til denne meget udbredte dåbssalme. 3 organister søges Skibet Kirke ved Vejle Frederikssund Kirke Seest Kirke, Kolding Po-BlADET udkommer 1 gange årligt og udgives af organistforeningen oplag: 1.000 stk. issn: 1601-633 REDAKTIoN ansvarshavende: filip Graugaard Esmarch, journalist (dj), ordklang.dk, Torvet, 1., 8600 silkeborg, tlf. 8 0 0, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk. DEADlINE redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren (normalt) senest den. i måneden før. stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk (normalt) senest den. klokken 13 måneden før. TRyK WErKs Grafiske hus a s, aarhus, www.werk.dk forsiden Po-organist Thomas lennert med et af sine børnekor i hornslet Kirke nord for aarhus foto: Kjeld storegaard Pedersen www.organistforeningen.dk Po-bladet 3

nyheder KORT NYT HUSK RAMMETIDEN Folkekirkens Personale har udsendt et nyhedsbrev, hvori ministeriet gør opmærksom på vigtigheden af, at alle deltidsansatte kirkefunktionærer (dog ikke tjenestemandsansatte) indgår aftale om rammetid med deres menighedsråd. Dette skulle have været på plads ved overgangen til overenskomsten men hvis det ikke er sket, bør menighedsrådet tage initiativ til snarest at nedfælde en skriftligt aftale, anbefaler ministeriet. Uden aftale om rammetid kan menighedsrådet nemlig ikke pålægge den deltidsansatte kirkefunktionær nogen arbejdsforpligtelse, hedder det i nyhedsbrevet. Doris Kjærgaard er organist og korleder ved Aaby Kirke i Åbybro, Vendsyssel. Hun tog i 1983 PO-eksamen fra Løgumkloster Kirkemusikskole og i 1992 Kirkemusikalsk Diplomeksamen fra Nordjysk Musikkonservatorium. I 1993 startede hun Kammerkoret Dorimus, som hun stadig er dirigent for. Eva Skade Rasmussen er Almen Musikpædagog med sang og direktion fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, 2000. Hun arbejder som coach og freelanceunderviser, og hun har mange års erfaring med børnerytmik og -kor. Filip Filip Nye korkonsulenter Efter i et par år at have haft én korkonsulent, overgik Folkekirkens Ungdomskor (FUK) i januar 2012 til en ny ordning med tre korkonsulenter, som refererer til de samme geografiske områder som kirkemusikskolerne. Det er da også FUK s ønske at knytte tættere bånd til sidstnævnte, fremgår det af foreningens seneste nyhedsbrev. Hans Christian Magaards ansættelse udløb i maj, og foruden ham var der ansat to korkonsulenter i midlertidige stillinger. Af disse fortsætter Gitte Støvring Preussler, dog nu som konsulent i Løgumkloster Kirkemusikskoles område, mens der fra fra september er ansat to nye: Doris Kjærgaard i Vestervig Musikskoles område og Eva Skade Rasmussen i Sjællands Kirkemusikskoles område. BACH-PASSION PÅ TROMPET Den rutinerede og velkendte koncertduo med trompetisten Dorthe Zielke og organisten Søren Johannsen tilbyder kirkeoptræden med Bachs Matthæuspassion i uddrag. Duoen har på pladeselskabet Naxos fået udgivet en cd med de 16 mest kendte satser fra passionen, og ifølge pressematerialet er det første gang i historien, at musikken fra 1727 er indspillet for de to instrumenter. Dorthe Zielke spiller på ikke mindre end seks forskel- po-bladet

NYHEDER lige trompeter, og det er Søren Johannsen, der til daglig er organist ved Christianskirken i København, som har arrangeret. Et af koncertforslagene har overskriften Bach & Billeder. Her bliver Arne Haugen Sørensens illustrationer af lidelsesberetningen projiceret op i kirkerummet under koncerten. Filip Der er stof til mange gode snakke med børnene, både om følelser og om tro, erfarer hun. Det har vist sig, at Den lille Sjæl fungerer godt til alle aldersgrupper, og at den dermed er meget velegnet til familiegudstjenester. Vi vil gerne spille forestillingen i flere kirker, og det kan være både med og uden medvirken af præst. Formen kan tilpasses den enkelte kirkes ønsker, fortæller Anja Præst Mikkelsen. Hun kan kontaktes for mere info på tlf. 21433821 eller mail: anjamikkelsen@gmail. com. Filip Ny børneforestilling En duo bestående af de folkemusikuddannede Anja Præst Mikkelsen, klarinet, og Maren Hallberg, harmonika, har skabt den musikalske forestilling Den lille Sjæl, som de blandt andet har spillet i flere kirker. De to har været yderst aktive med skolekoncerter via Levende Musik i Skolen, og den nye forestilling er blevet til ud fra en interesse for at tale med børn om følelser og Gud. Forestillingen følger Den lille Sjæl, der ønsker at finde ud af, hvem den er et spørgsmål, den konfronterer Gud med. Derefter sender Gud den på en rejse til Følelsernes Øhav, hvor alle følelserne har deres egen ø. I samarbejde med Odense Stifts Skoletjeneste er forestillingen blevet videreudviklet til en workshop, hvor skoleelever arbejder med følelser og medvirker i forestillingen. Skoletjeneste-projektet finder sted fire uger i foråret 2013, fortæller Anja Præst Mikkelsen. po-bladet Amager Musikfestival Den 16. til 30. september fejrer Amager Musikfestival 40 års jubilæum med temaet Festlig musik. Det sker med optræden af blandt andre kammerkoret Camerata, og festivalen kulminerer med den traditionelle orgelmaraton, hvor de fleste af Amagers organister medvirker. Der spilles maraton i Dragør Kirke (billedet), hvis orgel har den indlysende fordel at være placeret oppe foran, så man kan se, hvem der spiller. Find festivalen på amagermusikfestival.dk. Filip Foto: Erik Christensen/Wikimedia Commons

TEma KorliV 1 god STEMNINg og TRICKS giver liv TIl KoRET Foto: Kjeld Storegaard Pedersen Organist Thomas Lennert holder på sine korsangere med respekt og god stemning, men han går ikke af vejen for billige tricks som kage, onkelhumor og popmusik. SFO en er et rekrutteringsscoop. Af journalist Nina Møller Det gælder jo bare om at have det sjovt med dem. Indimellem skal der så læres nogle nye salmer og nye motetter. Sådan lyder essensen af Thomas Lennerts filosofi om børnekor. Han er organist ved Hornslet Kirke nord for Aarhus. Her leder han fire børnekor og et voksenkor. Under øvningen er der en vis grad af hygge, fortæller Thomas. Det er ikke piske-korprøver. Jeg skaber en god stemning. Børnene får lov at være, får plads og respekt. Selv om det er mig, der bestemmer, går jeg efter den ligeværdige fornemmelse, at vi er sammen om det, siger han. Hos sin tidligere orgellærer erfarede Thomas Lennert et pædagogisk princip, som han har overført til sit eget korarbejde. Jeg siger for eksempel: Rigtig god tekst! I sang godt i første del af vers ét og anden del af vers to. Så bliver det leveret positivt. Det er sjældent, jeg må op og markere. Jeg tror ikke, de opfatter mig som skrap og sur. Jeg tror mest, de synes, jeg har onkelhumor. PoP/roCK-GudsTJENEsTEr Målet helliger midlet som kan være populærmusik. Indimellem forbarmer jeg mig og tager en popsang. Som regel er den på engelsk, og gerne deres forslag, så de får lidt medbestemmelse. Vi sang A Friend in Londons New Tomorrow, der vandt melodigrandprix et sidste år. Vi har også sunget Joan Osbornes One of us. Tit har vi sunget en popsang til konfirmationerne, for eksempel Coldplays Fix You, som kan tolkes religiøst. Jeg tror, mange præster gerne vil have hjælp til at nå børnene. Der kan musikken være en af indgangene, mener Thomas. I Hornslet Kirke har de også otte årlige PULS-gudstjenester, hvortil de har fået dispensation fra højmessens form. 6 Po-bladet

tema korliv 1 Professionelle musikere spiller trommer, bas og klaver, og koret synger for eller er backingkor. Vi har sunget blandt andet TV 2, Stevie Wonder, U2 og Leonard Cohen. KORTURE GIVER SAMMENHOLD Et andet godt middel til at holde på sangerne er en kortur, som Thomas Lennert indførte sidste år: Korture er rigtig gode for sammenholdet og loyaliteten. Der samme er FUK-stævner, erfarer Thomas. Han benytter sig også af de helt billige tricks som kage og slik. Men man kan også tjene lommepenge: mellem 25 og 100 kroner per tjeneste, alt efter alder og anciennitet. SFO EN ET SCOOP Thomas husker, da han første gang oplevede, at flere børn stoppede i koret: Jeg panikkede lidt, for nu blev koret lille. Men man skal regne med et vist frafald. Det kan simpelthen skyldes, at den toneangivende i klassen i stedet begynder at gå til ridning. Men nu har jeg startet spire- og aspirantkorene, som er de første led i fødekæden til børnekoret, fortæller Thomas. Han rekrutterer også fra junior-konfirmanderne i 3. klasse. Men scoopet er kommet i kraft af, at Thomas startede de spire- og aspirantkor, som han af praktiske årsager øver med på skolen. Det har vist sig at være alle tiders rekrutteringsmodel, for på den måde bliver kor en del af SFO-underholdningen, og det betyder, at rigtig mange tager med til det, fortæller Thomas. Både skolen og SFO en har set samarbejdet som et plus og vil prioritere det. Korøvelserne er derfor fortsat med at være på skolen og er rykket fra gymnastiksalen til musiklokalet. po-bladet Og Hornslet Kirke har endda fået lov at sende brev til forældrene via skolens intranet, så der bliver gjort opmærksom på tilmelding. Læs i næste nummer om Thomas Lennerts erfaringer med og anvisninger på at lave sine egne motetter. Thomas Lennert organist og korleder i Hornslet Kirke siden 2008. leder fem kor ved kirken: spirekor (0.-1. kl.), aspirantkor (2.-3. kl.), børnekor (4.-5. kl.), ungdomskor (6. kl. og opefter) og voksenkor. Ungdomskoret, som typisk består af 15-20 piger og drenge, synger ved alle gudstjenester undtagen i sommerferien. uddannet Almen Musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1996 og PO fra Vestervig Kirkemusikskole i 2004. Tilbyder sammen med Tine Mynster børnemusikgudstjenester og -koncerter og de to leder orkestret Engle.dk. instruktør ved korstævner samt udøvende musiker i en række sammenhænge. Foto: Lars Aarø

tema korliv 1 ET BLOMSTRENDE KORLIV 6 GODE RÅD Af Susanne E. Rasmussen 1. Dan netværk Som alt andet i den frivillige verden går det op og ned med tilslutningen. Det skal man som korleder kunne leve med og kunne bevare glæden ved samværet med børnene på trods. Derfor anbefaler jeg, at man som korleder opsøger de netværk, der er til stede. F.eks. har jeg som korleder meget ud af at være med i Folkekirkens Ungdomskor. Desuden har mit kor stor glæde af stævner, hvor de møder andre, der synger i kirkekor. Vær opmærksom på, at man som korleder ikke skal kunne klare alting selv. Man har i forvejen mange kasketter på, når man sidder der ved klaveret og dirigerer samtidig. 2. Brug områdets og sognets ressourcer Det gælder om at værdsætte de ressourcer, som nærområdet byder på. Hvis man kan lave samarbejde med skole, nabokor og lignende, kan det give enorme vitaminindsprøjtninger. 3. Etabler et korråd Har man først fået en børne- og ungdomskultur omkring sit kor, skal man værne om den ved at pleje det sociale miljø i korene. Så er det en god idé at danne korråd, hvor sangerne kan komme med på råd om korregler, ture, påklædning, ønsker til kormiljøet, repertoire, evt. musical m.m. 4. Skab forældrekontakt Mindst et halvårligt arrangement, hvor forældre inviteres med, er også vigtigt. Det kan f.eks. være en koncert med efterfølgende kort forældre-informationsmøde. Især for de yngste korsangeres stabilitet er dette vigtigt. Forældre vil for det meste gerne hjælpe med forskellige småopgaver, hvis de bliver spurgt. 5. Knyt koret til menighedens liv Hvis koret ikke synger fast til gudstjenester, kan man tilknytte børnekoret til f.eks. spaghettigudstjenesterne og bruge store sangere jævnligt til arrangementer i menigheden. Det er vigtigt, at koret føler sig værdsat og brugt. 6. informer og engager dit menighedsråd Så vidt, det er muligt, er det godt at informere så meget som muligt om korets liv og aktiviteter. Man kan også invitere til åbne korøvelser, så korets liv bliver synligt for menighed og menighedsråd. Vis som korleder begejstring ved korarbejdet, hvis du kan. Det smitter. Susanne Estrup Rasmussen er organist og korleder ved Løvvangens Kirkecenter i Lindholm Sogn, Nørresundby. Her leder hun blandt andet tre aldersinddelte børne- og ungdomskor, som jævnligt medvirker ved gudstjenester. Hun er desuden formand for FUK s Nordjyllands-kreds. Foto: Agnes Rasmussen 8 po-bladet

tema korliv 1 HVAD LAVER EN KORKONSULENT? En af FUK s tre korkonsulenter (jf. nyhedsnoten s. 4) fortæller her om, hvad hun gør for at få folkekirkens korliv til at stortrives. Af Gitte Støvring Preussler Det er en fantastisk gave som korleder at være med til udvikle børn og unges selvværd via sang, og at bibringe dem et kendskab til salmerne, den klassiske musik og et kirkeligt univers, som mange af børnene ikke ville have stiftet bekendtskab med ellers. For at støtte op om arbejdet har Folkekirkens Ungdomskor ansat korkonsulenter, som kan tænke med, når korlederen gør sig overvejelser om f.eks. 1) korstruktur (aldersfordeling/prøvens tidspunkt og varighed), 2) rekruttering, 3) et repertoire, som både svarer til korets forudsætninger og er tilfredsstillende at arbejde med, 4) eventuel sangpædagogisk støtte fra en af FUK s korvejledere, 5) kontakt med korlederkolleger, 6) kontakt til forældrene, 7) oprettelse af et korråd/korudvalg. PLANER OG PRØVER Vejledningen tager udgangspunkt i FUK s læreog udviklingsplaner. Her er grundidéen, at alle kor skal sætte sig mål og udnytte deres udviklingspotentiale og desuden at den enkelte korsanger får et mere indgående kendskab til musikalske og kirkelige grundbegreber. For at korsangerne kan udvikles i sang, hørelære og gudstjenestelære må også korlederen vejledes i administration og i korlederpraksis. Vejledningen sigter mod at udvikle færdigheder i valg af repertoire under hensyntagen til korets forudsætninger og opstillede mål, relevant og bredspektret personlig forberedelse af korarbejdet, samt faglig og pædagogisk tilrettelæggelse af prøveforløb. For korsangerne er det muligt at aflægge prøve på fem forskellige niveauer og ved niveau 1 og 2 er det korkonsulenten, der er censor ved prøven i korets egen kirke. UDVIKLING AF KORARBEJDET Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om korarbejdet lykkes i et sogn. Ikke alle menighedsråd, præster eller organister er bevidste om disse, så her kan en samtale med korkonsulenten være en rigtig god ide. Vejledning til menighedsråd er helt på linje med, at Folkekirken i mange år har haft både orgel og klokkekonsulenter, der kunne spørges til råds ved nyanskaffelser og vedligeholdelse. Konsulenten medvirker derfor også ved oplysende møder for menighedsråd på provsti- og stiftsplan og formidler idéer til øget samarbejde om kirkens korarbejde til præster, menighedsråd og organister/korledere. Endelig er det en vigtig korkonsulent-opgave at klæde korlederne på til at kunne tale børnekorenes sag at fortælle, hvorfor det er vigtigt for folkekirken at investere i børnekor og at udbygge og vedligeholde dem. Gitte Støvring Preussler har en kirkemusikalsk diplomeksamen fra konservatoriet på Fyn og en master i musikformidling fra konservatoriet i Esbjerg. Hun har siden 2001 været organist og korleder ved Nørrelandskirken i Holstebro. po-bladet 9

tema korliv 1 INDDRAG DIT KORS FORÆLDRE Læs her, hvad en erfaren kirkekorleder har at sige om at inddrage forældre i korarbejdet. Af Anne Lise Quorning Foto: Erik Rasmussen En vigtig del af korarbejdets planlægning består af information og kommunikation. Og kan man få forældrene til børne/ungdomskoret mest muligt med i processen, er det både til sangerens/barnets bedste og til korlederens glæde. Et typisk udgangspunkt vil være, at mange forældre føler sig fremmedgjort over for kir- ken. Her vil en tidlig inddragelse af forældrene bidrage til at gøre dem mere fortrolige med det, der sker i kirken. Men hvordan får vi dem inddraget i korarbejdet? ÅBENHED SKABER TILLID For os som korledere må de vigtigste nøgleord i relationen til forældrene være åbenhed, tillid, respekt og samarbejde. Samtidig må vi gerne være vedholdende og pågående. At der bliver stillet krav, er forældre og børn i mange tilfælde også vant til fra f.eks. idrætsforeningen. Vi må dog begynde med at opbygge en tillid hos forældrene. Signalere åbenhed, og at hver Børne- og ungdomskoret ved Løvvangens Kirkecenter, Nørresundby, som ledes af Susanne Rasmussen, der på side 8 videregiver sine gode råd 10 po-bladet

tema korliv 1 sanger er unik og uundværlig. Og hen ad vejen fortælle forældrene om de fantastiske oplevelser, vi har haft med deres barn. Vores ønske er at få forældrene/familierne ind i kirken og medvirke! Det indebærer ofte noget af et oplysningsarbejde, for uvidenheden kan være enorm. I første omgang må vi sørge for at få kontaktoplysninger på barn og voksen. Og ved førstkommende lejlighed at få en lille snak med forælderen eller forældrene. Derefter er det en overvejelse værd at udsende løbende opdateringer via mail og evt. vigtig information via sms (en sms-gruppe), oprette en Facebook-gruppe..? holde informationsmøder i forlængelse af korprøver, oprette et forældreråd, oprette et korråd for ungdomskoret. ENGAGÉR FORÆLDRENE Kormødre er helt nødvendige altså frivillige, som hjælper med det praktiske omkring forfriskninger osv. Og hvorfor skulle det ikke være forældre? En måde at få skabt kontakt til forældrene kan være at holde åbne prøver en oplagt lejlighed til at få en snak om, hvordan man kan støtte op om arbejdet. I hvert fald skal vi huske at invitere til gudstjenester og koncerter, som koret medvirker i. Det kan være en god idé at fortælle forældrene om vigtigheden af, at deres børn bliver set i den (nye) sociale sammenhæng. TIL OVERVEJELSE Hvis arbejdet med at opbygge et korliv er nyt, er der en række punkter, som den enkelte korleder på forhånd bør gennemtænke: Hvorfor forældrekontakt? (Formål? Mål?) Hvad kunne være forældrenes opgave og rolle i mit kor? Hvordan vil jeg bruge forældrekontakten i fremtiden? Hvad har vi brug for at vide om korbarnet? Hvilke ressourcer har jeg som korleder til rådighed? (Sørg for, at det kommer med i stillingsopmålingen!) Skal jeg kontakte en af FUKs korkonsulenter eller erfarne kolleger? Er der nogen minus er ved forældreinddragelse? Ja, det kan give mere arbejde til korlederen. Men hvis man inddrager dem godt, er det vel at mærke kun til at begynde med! Artiklen er i samarbejde med redaktionen blevet til på baggrund af noterne fra et oplæg, Anne Lise Quorning holdt på FUK s repræsentantskabsmøde i juni 2012. Hun sidder i FUK s hovedbestyrelse. Anne Lise Quorning er organist og korleder ved Fredenskirken i Viby ved Aarhus. Hun var frem til foråret 2012 ansat i pastoratet omkring Lyngå, hvor hun bor. I de små landsogne nord for Aarhus fik hun etableret et korliv, som blomstrede så meget, at Anders Laugesen fra P1-programmet Mennesker og tro inviterede hende i studiet. Programmet fra d. 23. november 2011 handler blandt andet også om samarbejdet mellem organist og præst, og det kan høres på dr.dk (søg på Anne Lise Quorning). Filip Graugaard Esmarch po-bladet 11

TEma KorliV 1 DANSKE KoRlEDERE MED UNgT fokus Foreningen Danske Korledere er også for organist-korledere. Omdrejningspunktet for foreningens aktiviteter er dens årlige korlederseminar. Af Filip Graugaard Esmarch Den 28. oktober 2011 fik Hanne Bruus Storm sin sangglæde tilbage. Hun befandt sig til korlederseminar i Aalborg og oplevede, hvordan finsk-amerikanske Sanna Valvanne (billedet) ansporede hende til at genopdage fryden ved høje toner og befrielsen ved improvisation. Det var to fantastiske dage med inspirerende instruktører, fornemme koncerter og berigende samtaler med kolleger. Det friske pust, sådan et par dage giver, er helt uvurderligt i hvert fald for mit kor-arbejde, erfarer Hanne Bruus Storm, organist ved Lønstrup, Skallerup og Vennebjerg Kirker i Vendsyssel. Hos hende sætter korlederseminaret tanker og idéer i gang på mange planer, fortæller hun. Det hænger også sammen med, at Danske Korledere, som er foreningen bag seminaret, er en broget forsamling af både organister, lærere, fuldtidsdirigenter og andre. 1 Danske Korledere er en forening med en kæmpe spændvidde, hvilket resulterer i mange spændende diskussioner, fortæller Hanne Bruus Storm. mange organister Korlederseminaret har været helt centralt for foreningens arbejde, siden Danske Korledere blev skabt for små 20 år siden som et forum for både ansættelsesfaglige og musikfaglige emner. Det fortæller fungerende formand, Ole Faurschou. Han mener, at organister med korarbejde har deres naturlige plads i foreningen eventuelt sideløbende med et engagement i FUK. Vi har mere fokus på selve dirigentens rolle og har en højere grad af faglig sparring. Og det er Danske Korledere, der taler dirigenternes sag, påpeger Ole Faurschou. Kirken er en stor spiller på banen, når det drejer sig om korliv. Det så vi også sidste år, hvor der var mange organister, husker han. BEsøG af EN legende Blandt korledere generelt fornemmer Ole Faurschou i disse år en voksende opmærk- Po-bladet

tema korliv 1 somhed omkring børne- og ungdomskorarbejdet. Derfor har foreningen inviteret den legendariske svenske dirigent Bo Johannson som gennemgående figur på dette års korlederseminar i Odense d. 27. til 29. september. Han har jo arbejdet med børnekor og pigekor i en menneskealder og har holdt kurser over hele verden. Så her er virkelig chancen for at få summen af et helt livs erfaringer med børn og unge, lover Ole Faurschou. Deltagerne vil komme til at opleve Bo Johannson arbejde med et kor af børn og unge fra Fyn. Så der bliver lejlighed til at aflure, hvad det er, han gør. Han er fænomenal til at få glæden frem i øjnene på korsangerne og samtidig har han sine helt særlige metoder til at opnå den klang, han ønsker, konstaterer Ole Faurschou, som selv har arbejdet med børn og unge i flere sammenhænge foruden at være dirigent for blandt andet top-kammerkoret Akademisk Kor Århus. BRO MELLEM KOR OG KOMPONIST Et andet vigtigt emne på korlederseminaret kommer til at handle om ny musik, der faktisk kan synges af amatører. Moderne korkomponister kan have tendens til at forfalde til deres eksperimenterende idéer og mangle føling med deres medium den almindelige korsanger og almindelige dirigent. På den anden side har korsangere og dirigenter en berøringsangst over for musik, som er svær, og som lyder mærkeligt. Her vil vi gerne bygge en bro, forklarer Ole Faurschou. Fremgangsmåden vil være at parre nogle moderne komponister med helt almindelige kor, og så sige til dem: Prøv at høre, hvordan jeres musik lyder i praksis. Samtidig er det tanken at give seminar-deltagerne en oplevelse af, at det faktisk godt kan lade sig gøre at arbejde med noget ny musik. Vi har kontakt til en komponistforening, som har lovet os at sende os en række partiturer, vi kan udvælge fra. Så vi ved endnu ikke, hvilke komponister, det bliver kun at det bliver yngre komponister, afslører Ole Faurschou. Man kan tilmelde sig korlederseminaret frem til d. 15. september og finde nærmere oplysninger på Danskekorledere.dk. LÆS I NÆSTE NUMMER I anden halvdel af korliv-temaet sætter vi fokus på blandt andet det at skrive sin egen kormusik til gudstjenesten og på FUK s forhold til voksenkorene. po-bladet 13

anmeldelse GodE fif Til det musikpædagogiske arbejde Nogle kirker har musikalsk legestue eller hvad man nu kalder sit tilbud til de små børn, som ikke længere er babyer. Dansk Sang er kommet med et brugervenligt bud på et materiale til dette. Af Annette Boch Pedersen Dryppe-dryp-dryp-dryp. Vi spiller løs på gulvet med vores spisepinde og alle er med. Det er sjovt og ligetil. Ligesom det er skønt at få rørt sig og tælle pukler, når vi leger Kalle Kamel. Katekis Musen er et dejligt og meget inspirerende materiale, både for den erfarne og nybegynderen i musikalsk legestue. Materialet indeholder en meget overskuelig indføring i, hvordan man kommer i gang, samt dertilhørende musikpædagogiske fif. Forfatterne er sognemedhjælperne Doris Vest Steen og Helle Krogsbøll foruden den erfarne sangskriver Jens Nielsen. De har skrevet og fundet egnede sange, salmer og remser, og de har medtaget et skema over barnets udvikling: motorisk, sprogligt, musikalsk og socialt. Dette fungerer som en punktoversigt, som er nem og overskuelig at bruge. Jeg er altid på udkik efter nyt materiale til minikonfirmand-undervisningen. Og selvom Katekis Musens primære målguppe er børn på 1-5 år, er der også megen inspiration at hente til skoleelever i de små klasser. Det er i den sammenhæng fint, at bogen er inddelt i emner: skaberværket, dyr, kærlighed osv. aldersopdelt VEJlEdNiNG Sangene er lige til at gå til og er præsenteret i et nemt layout med akkorder. Der er dejlige 1 doris Vest steen, helle Krogsbøll og Jens Nielsen Katekis Musen Musikalsk Dåbsoplæring dansk sang Bog (110 sider, titler) og dvd, 30 kr. se indhold, forord og videoeksempel på dansksang.dk og indbydende illustrationer til alle sangene, og der følger en brugsanvisning med til hver sang tilmed både for de mindste og for de største! Med bogen følger en dvd med undervisningsklip, hvor man ser et forløb med børn fra cirka ti måneder til fem år. Der er på dvd en også mulighed for at se og høre alle bogens sange fremført af Doris og Helle. Herved bliver materialet tilgængeligt for ikke-nodekyndige. Forfatterne har også tænkt på, at det kan være værd at vide, hvor man kan finde rekvisitter, som er uundværlige til denne aldersgruppe. Jeg ser frem til at bruge flere af bogens sange/lege i næste sæson også i minikonfirmand-undervisningen i samarbejde med min præst. Annette Boch Pedersen er Organist i Tilsted, Skjoldborg og Kallerup kirker, Thy, samt musikalsk medarbejder i Thisted provsti. Po-bladet

udgivelser mange spændende udgivelser Her er en række node-, bog og cd-udgivelser, som inden for de senere måneder er blevet udgivet og/eller tilsendt redaktionen, men som der ikke blev plads til at anmelde. NoDER Et orgelværk i tre satser, som Leif Martinussen skrev til den polsk-franske virtuos Lidia Ksiazkiewicz, som er domorganist og orgelprofessor i Frankrig. Han komponerede det i Paris og har da også i højere grad end tidligere benytte sig af elementer fra franske orgeltraditioner og -klange. Po-bladet lasse Toft Eriksen ouverture-suite over morgensalmer mixtur 19 kr. hos Noder.dk Seks orgelkoraler af Lasse Toft Eriksen sat sammen i en Ouverture-Suite en form som kendes fra f.eks. Händels Watermusic. Hver sats er en selvstændig orgelkoral, men hele værket kan også opføres i en logisk sammenhæng. Sværhedsgrad: middel til høj. 1. Nu rinder solen op (ouverture), 2. Se, nu stiger solen (arioso), 3. Nu gløder øst i morgenskær (canzonetta), 4. Morgenstund har guld i mund (nocturne), 5. I østen stiger solen op (etude), 6. Vågn op og slå på dine strenge (gigue). leif Martinussen Réflexions d un rendez-vous musical pour orgue mixtur 19 kr. hos Noder.dk Rebecca groom te velde Hymn Miniatures 2 oxford university Press 19 kr. hos Noder.dk og Nodehandleren.dk (eller billigere hos flere internetboghandlere se Bogpriser.dk) Komponistens første Hymn Miniature -samling har vundet stor udbredelse, og her er endnu 28 små stykker lige til at tage og bruge i løbet af kirkeåret. De er skrevet over salme- og folkemelodier, og mange af dem er egnede som nadvermusik eller kort præ- eller postludier. Kircher/Schwemmer, red. Sonntagsorgel, bind 1 og 2 Bärenreiter 11 kr/stk. hos Noder.dk og Nodehandleren.dk Ny serie fra Bärenreiter fyldt med lettilgængeligt søndagsmusik. Bind 1 indeholder festlige præludier, tocatta og fugaer samt triosatser af franske og tyske komponister. Bind 2 indeholder meditative styk- 1

udgivelser ker, og et planlagt bind 3 kommer til at byde på orgelkoraler og ledsagesatser. Stykkerne repræsenterer en bred stilistiske spredning, og de vil generelt kunne spilles fra bladet af de fleste organister. Dette gør også samlingerne egnede til undervisning. Christian Præstholm vintræet Egen udgivelse 89 kr. hos Noder.dk og Nodehandleren.dk Carsten Klomp, red. organ plus one Bärenreiter 189 kr./stk. hos Noder.dk og Nodehandleren.dk Et nyt koncept fra Bärenreiter med lette til middelsvære stykker for orgel samt et hvilken som helst melodiinstrument. Der medfølger stemmer i både C, Bb, Eb og F. Alle hæfterne indeholder masser af gudstjenesteegnet musik såvel originale værker som redaktørens arrangementer og ind til videre er der udgivet fire: (1) Advent, Christmas med stykker af bl.a. Bach, Kauffmann og Hoyer, (2) Passion and Easter med stykker af bl.a. Bach, Brahms og Satie, (3) Divine Service med stykker af bl.a. Bach, Krebs og Gade, inddelt i afsnittene Introit and postlude, Morning, Liturgy og Word of God, samt (4) Communion, dvs. nadver, med stykker af bl.a. Bach, Rheinberger og Guilmant. Desuden er der planlagt hæfter til henholdsvis Kristi Himmelfart/pinse, begravelse, lovprisning og særlige tjenester (dåb og bryllup). Se forlagets hjemmeside for masser af nodeeksempler: Baerenreiter.com. Over tekst fra Joh. 15 har Christian Præstholm skrevet et nadverstykke for kor og orgel (solosang fra baryton eller mezzosopran indgår) med en varighed på omkring ti minutter, dvs. til fire borde. Sigurd Barrett fire bibelmusicals dansk sang Enkelt musicalhæfte 90 kr./stk Partitur og orkesterstemmer 30 kr. sing back-cd 100 kr. snapper (hånddukke) 0 kr. hos dansksang.dk På baggrund af sange fra Sigurd fortæller bibelhistorier har Dansk Sang udgivet fire ganske korte musicals: (1) En konge i en krybbe, (2) Superhelt på æsel (palmesøndag og skærtorsdag), (3) Den store Moses og (4) Tre utrolige fortællinger (genfortæller tre lignelser). De fire musicals kan ifølge forlaget opføres af både små og store børn. 16 Po-bladet

udgivelser SANgBøgER Po-bladet Mikkel vale, red. Pilgrim. Sange til andagt og vandring Kirkefondet Bog 1 sider: 00 kr. -cd: 10 kr. Bestilles ved henvendelse til kirkefondet@kirkefondet.dk En sangbog i praktisk A5-format med spiralryg indeholdende 76 sange på dansk og 46 sange på andre sprog, så man kan bruge den i udlandet sammen med medvandrere. Teksterne strækker sig fra Det Gamle Testamentes valfartssalmer over danske salmedigtere som Ambrosius Stub, Grundtvig og Ingemann til helt nye salmer af bl.a. Iben Krogsdal. Og musikken spænder fra middelalderens gregorianske melodier over koraler og folkemelodier til nye Taizé-melodier. Sangbogen har noder med becifringer og i de fleste tilfælde også firestemmig sats. På den tilhørende dobbelt-cd har en gruppe fra Helligaandskirken på Strøget i København indspillet en del af sangene fra sangbogen. Anne vad Salmetunger. Kirkelige sange til tiden Poul Kristensens forlag 168 kr. på PoulKristensensforlag.dk Anne Vad har været kirkesanger i Kapernaumskirken på Nørrebro i København i 23 år, dvs. halvdelen af sit liv. Hun er også cand.mag. i dansk, kulturformidling og billedkunst. Dette er hendes debut som salmedigter. Ifølge forlaget er det lykkedes for forfatteren at bygge på den danske salmetradition samtidig med, at hun giver et stærkt bud på et moderne og kraftfyldt billedsprog. Og i bogens forord skriver teologiprofessor Niels Henrik Gregersen, at Anne Vad er blandt de nye stærke salmedigtere, der er brudt frem i den danske kirke de seneste årtier. Til Salmetunger har hun skrevet både salmer og en slags kantater, som ifølge forlaget vil kunne synges af et lille kor. Melodier er der også, og de er leveret af tre kirkemusikere, tilknyttet kirken blandt dem Kapernaumskirkens organist, Carsten Møller, der døde sidste år. CD ER Maurice Duruflé Complete organ Works - Motets - Requiem Kristian Krogsøe, orgel; Bo skovhus, baryton; randi stene, mezzosopran; henrik Brendstrup, cello; aarhus domkirkes Kantori, Concert Clemens og Carsten seyer-hansen, dirigent. danacord, cd er, 10 kr. Et ambitiøst projekt med stjernesolister. Duruflés Requiem opføres jævnligt i Aarhus Domkirke og har et miks af gregorianske hymner og nye, udfordrende klange. Domorganist Kristian Krogsøe er så begejstret for Duruflés orgelmusik, at det faldt helt naturligt, at hans første cd-indspilning skulle være med Duruflés værker. 1

udgivelser Aarhus Domkirkes Kantori m.fl. Salmesuite longlife records 10 kr. hos PladeKisten.dk Thorkil Skille Symphonie Romane Bergen digital Fire fremtrædende eksponenter for den nordiske jazz møder Domkirkens Kantori og dirigent Carsten Seyer-Hansen i en sammenhængende suite over en række kendte salmemelodier og en enkelt mindre kendt. Kvartetten består af Marylin Mazur (perc.), Jakob Buchanan (flygelhorn), Michael Bladt (saxofoner) og Mads Wadmann (klaver). Kristeligt Dagblad skrev: Originalt tænkt, fornemt udført. En cd, der på flere planer giver god mening. Den unge nordmand (f. 1985) debutterede i august 2012 sammen med Trondheim Symfoniorkester med en opførelse af Louis Viernes orgelkoncert Pièce symphonique, som komponisten fremførte i USA, men som aldrig blev udgivet. Ud over dette sjældne værk rummer cd en orgelmusik af Franck og Widor. Jens E. Christensen Slagtøj i orglet helikon 130 kr. inkl. fragt via helikonrecords.dk Orglet i Sankt Stefans Kirke, København, betegnes som et usædvanligt spændende eksempel på orgelbyggeren Carsten Lunds mesterskab. I 1989 fik orglet tilbygget stortromme og bækken, og da det sandsynligvis er det eneste instrument nord for Alperne med disse italienske effekter, er det oplagt at spille det italienske repertoire fra 1800-tallet, hvor orgelmusikken var inspireret af tidens verdslige operastil. Willy Egmose Salmer i spil refleks musik 19,9 kr. på refleks.dk Dette er overraskende nok Egmoses første soloudgivelse, primært med gamle salmemelodier, udsat for Willy Egmose kreative fabuleren og rytmiske arrangementer. Han høres her spille på sit el-klaver hjemme i egen stue. Jydsk på næsen vintermusik Go danish folkmusic 19 kr. på folkshop.dk Læs anmeldelse på Organistforeningen.dk under organistfaget koncert. 18 Po-bladet

udgivelser Iben Krogsdal og Helene Blum Hvem mon banker mit hjerte Børneaftensalmer forlaget alfa 18 kr. kroner på forlagetalfa.dk Dorthe Zeilke og Søren Johannsen St. Matthew Passion Bach; music for trumpet and organ Naxos Se omtale på s. 5. Hvem mon banker mit hjerte? spurgte forfatteren Iben Krogsdals 9-årige søn en aften ved senge tid. Det skrev hun en salme om, og den udgives nu på cd sammen med en række andre falde-i-søvn-salmer til børn. Salmedigteren har allieret sig med komponist og solist Helene Blum, der både arbejder med klassisk musik og folkemusik. Ensemble Authentia med Sven-Ingvart Mikkelsen Chamber music with the Compenius organ - 1610 Gateway music Se interview på bagsiden af nr. 8, august 2012. Den nye salmetrio Den nye salmetrio: Præsentation af nye salmer Fortolket af: Anette Buonaventzen: vokal Pojken Flensborg: piano & orgel Ulrik Bust: saxofon Pris: 8000kr Se mere på www.dennyesalmetrio.dk

inspiration favoritter for BørNEKor Af Susanne Ketelsen Korskolen ved Lille Lyngby Kirke nær Arresø består af børn fra anden til femte klasse, og de er glade for sangene her. Vi har sunget dem alle énstemmigt koret er ikke så stort. Men når klaverakkompagnementet er godt, bliver klangen alligevel fyldig og god. Må din dag få glæde af arne andreasen fra Et øjeblik en evighed, Poetfabrikken Bestilles via Poetfabrikken.dk En lille, enkel sats for sang og klaver, som er gået lige i hjertet hos de yngste. Vi synger den som vekselsang mellem to kor, og vi synger den gerne ved hver eneste korprøve. Nu er det december af Carl-Bertil agnestig fra Vi synger i kor, Edition Egtved 1 Samaritaneren af sigurd Barret fra sigurd fortæller bibelhistorier, dansk sang En god melodi, som falder i børnenes smag. De lærer den hurtigt, og teksten er sjov. forårssang: Ned ad trappen. musik og tekst af Jørgen Wedege fra da solen sov, dansk sang 00 En glad forårssang med en tekst, der levende beskriver foråret med alle de aspekter vi også selv husker fra barndommen. Som hinkesten, hønseringe og at komme ud at lege efter aftensmaden. Vi havde lidt rytmeting med, rasleæg og claves. Det lød godt. En skøn julesang en god gammeldags én med juleslagtning og træfældning. Vi elsker den. Et skib sejler let over havet af Carl-Bertil agnestig fra Vi synger i kor 1 3 En dejlig sang om et skib, der i hvert vers er lastet med forskellige ting. I det sidste vers er skibet lastet med solskin og varme, båret af de kærligste arme. Melodien skifter fra 3/4 til 2/4 i hvert vers. Det giver en sjov effekt. 0 Susanne Ketelsen er organist ved skævinge og lille lyngby Kirker, Nordsjælland. foruden korskolen leder hun også et pigekor. Po-bladet