F R E D N I N G S V Æ R D I E R TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 05.10.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Torvet 5, 6100 Haderslev Betegnelse: Torvet 5 Fredningsår: 1921 Omfang: Gavlhuset med karnap (ca. 1640). BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen ligger på Torvet midt i den ældre del af Haderslev, lige syd for domkirken. Langs bygningens nordside findes en smal slippe. Bygningen er et gavlhus i to stokværk over en høj kælder. Bygningen er opført i bindingsværk med grundmurede dele i de to gavle og med bræddebeklædning på den vestlige gavltrekant. Bindingsværk, bræddebeklædning og sokkel er sortmalet, mens mur og tavl er hvidkalket. Andet stokværk langs den nordlige langside og den østlige gavltrekant er udkragede og delvist knægtbårne. Bindingsværket er tillige udført med løsholter, dokker og dobbelte skråbånd. Den sydlige langside, mod nabobygningen Torvet 4, har en højstolpekonstruktion, som er tredelt af løsholter og dokker. Taget er et teglhængt heltag med to skorstenspiber i rygningen og enkelte nyere, små tagvinduer. I gavlen mod torvet ses en lille karnap, der står over en høj muret sokkel hvori der er en rundbuet kældernedgang. Ved siden af karnappen ses en muret kvartsvingstrappe med jerngelænder, der fører op til en nyere, lysegrøn, bræddebeklædt hoveddør. Bygningens vinduer er hovedsageligt ældre og varierer mellem et- og torammede vinduer samt store, firerammede vinduer. Alle vinduer er småt opsprossede og malet lysegrønne, og flere steder ses ældre stabler og ældre, smedede beslag. Gavlhuset mod Torvet I det indre er indrettet en bolig. Stueetagen indeholder en lille forstue, en stue langs nordsiden med et stort åbent ildsted og en stue i vestgavlen. Endvidere er der et trapperum mod syd med en nyere trappe til kælderen og til første sal. På første sal er ruminddelingen mindre, og der er værelser, nyere køkken og badeværelser. Tagetagen er udnyttet til et stort, gennemgående rum med en stor skorsten i midten. I de fleste rum i bygningen er bevaret synlige loftbjælker, enkelte steder med bræddelofter, men ellers er overfladerne nyere, herunder trægulve og gipsplader. I kælderen ses kraftige kampestensmure og et nyere klinkegulv. Østgavlen mod Torvet og den nordlige landside langs den smalle slippe.
3 BYGNINGSHISTORIE Huset blev opført efter branden i 1627, formentlig i slutningen af 1630 erne af herredsfoged Ewald Boldig. Bygningen blev opført i bindingsværk, men i 1884 blev vestgavlen grundmuret. Mellem 1809 og 1819 blev en mindre karnap mod gaden tilføjet, og den blev senere udvidet således, at det næsten var en mindre tilbygning i hele husets bredde. Omkring år 1900 var der tillige store butiksvinduer i karnappen. Ved en restaurering i 1976-78 blev den store karnap fjernet og østgavlen blev grundmuret i den nederste del, da bindingsværket her næsten var forsvundet. Den nuværende karnap blev udført efter spor fra den oprindelige karnap fra begyndelsen af 1800-tallet. Gavltrekantens bindingsværk blev ligeledes rekonstrueret efter spor fra det oprindelige bindingsværk. De to langsiders bindingsværk er yderst velbevaret og meget af tømmeret er det oprindelige. Kældernedgangen under karnappen. KILDER Huse i Haderslev, Bind 1, Haderslev Kommune, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1982. MILJØMÆSSIG VÆRDI Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens prominente placering ved byens historiske torv, hvor den indgår i helheden med de øvrige to stokværk høje gavlhuse. Hertil kommer værdien af den lille slippe ned langs den nordlige langside, hvor bygningens bindingsværk fremstår markant og således indgår i det offentlige gaderum, og dermed understreger bygningens placering som en væsentlig del af den samlede historiske bykerne. KULTURHISTORISK VÆRDI Den smalle slippe med det fredede gavlhus, Torvet 5 i venstre side. Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig til det velbevarede bindingsværk, herunder gavlen mod Torvet, der som type fortæller om de to stokværk, høje gavlhuse i bindingsværk, som blev opført i 1600-tallet rige købstæder. Disse bindingsværkshuse kendetegnes ved skråbånd, udkragede øverste stokværk, udskårne knægte og teglhængte, ubrudte heltage. Bindingsværket fremtræder meget forskelligt alt efter placeringen, siden mod gården er udført med simpelt bindingsværk, hvorimod bindingsværket, der er orienteret mod gadesiderne er udført med mange udsmykninger, hvilket
4 afspejler traditionen hvor bygherren ønskede at vise sin økonomiske status frem i gadebilledet. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi, der knytter sig til gavlhuset med karnap mod gaden, som er en bygningstype der er egnskarakteristisk for Haderslev og de øvrige Sønderjyske byer. Karnapper var et arkitektonisk element, der både gav status til bygningernes facader og mere lys i de relativ mørke huse samt et godt udsyn fra stuen, så man kunne følge med i gadens liv. Kælderens stensætning og kældernedgangen mod Tovet vidner om kælderens tidligere funktion til opbevaring af varer, der kunne lastes direkte fra Torvet ned i kælderens kølige rum. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den store stue med karnappen, der i Sønderjylland kaldes dorns, og det bevarede ildsted samt de ældre, firerammede vinduer. Vinduerne er for perioden traditionelt udført med ældre beslag, anverfere, stormkroge og rundposter, hvori der sidder griphager, som sammen med de udvendige stabler vidner om, at bygningen engang har haft udvendige skodder. Hertil kommer de traditionelle overflader, herunder lofternes synlige bjælkelag, der enkelte steder understøttes af bevarede ældre knægte, som giver en høj autenticitet til interiøret. De ældre vinduer og bindingsværk i nordsiden. ARKITEKTONISK VÆRDI Arkitektonisk fremtræder gavlhuset som en rigt dekoreret og detaljeret bindingsværksbygning, der fremstæder yderst kontrastfuld med det sortopstrøgede bindingsværk mod de hvide tavl. Bygningen fremtræder markant og østgavlens grundmurede del fremstår sammen med den høje, sorte sokkel som et solidt fundament for det øvre bindingsværk. Bindingsværket fremtræder derimod mere let og danner symmetri og en fast takt med de mange løsholter og de dobbelte skråbånd under vinduerne. Hertil kommer de store munkesten, som anes under den hvide kalk, der tildeler en fantastisk stoflighed og et yderst levende udtryk til bygningen. De mange opsprossede vinduer bidrager tillige til den arkitektoniske værdi, idet de giver et let og sprødt udtryk til den store bygning. Ligesom vinduerne skaber den nordlige langsides detaljerige bindingsværk med udskårne knægte et raffineret og elegant udtryk, der endvidere forfines af bindingsværkets skiftende optegninger med grøn og rød. Østgavlens bindingsværk med løsholter og dobbelte skråbånd. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de mørke loftbjælker, som markerer sig tydeligt gennem rummene, samt til den traditionelle materialeholdning, der giver et helstøbt interiør.
5 BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens arkitektoniske fremtræden og historiske udtryk med det kraftige, udkragende bindingsværk, den høje, grundmurede sokkel, de udskårne og bemalede knægte, karnappen og de ældre vinduer med alle detaljer. Hertil kommer de ubrudte tagflader og den traditionelle materialeholdning. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan, stuernes traditionelle materialeholdning, de bevarede loftbjælker og skorstene samt det store ildsted og den kampestenssatte kælder. ANBEFALINGER Det anbefales, at de ældre vinduer snarest restaureres. Knægt i nordsiden med opmalede grønne og røde detaljer.