Beskrivelse af en række scenarier med relation til sikkerhed for både rytter og hest Som grundlag for arbejdet med udvikling af et IT-læringsprodukt relateret til sikkerhed og heste har vi i projektgruppen udarbejdet en overordnet beskrivelse af en række scenarier med relation til sikkerhed ved ridning og omgang med heste. Inspiration og datagrundlag er dels hentet fra projektgruppens medlem, Flemming Skall, viden på området (baseret på observationer i forbindelse med over 20 års beskæftigelse i forbindelse med ridning, opstaldning, opdræt og træning af heste), dels hentet fra og krydschecket med litteratur på området. Hos Desmond Morris har vi hentet nogle grundlæggende betragtninger om hestens natur og reaktionsmønstre. Mange bliver overraskede over, hvornår og på hvad en hest pludselig reagerer, men som menneske tænker man måske ikke over, at hestens sanser er indrettet anderledes end vores, og for så vidt angår hørelse, syn og lugtesans også bedre eller skarpere.... heste er usædvanlig fintmærkende over for deres daglige omgivelser (Desmond Morris 1988 s. 18). Mere præcis forskning vedr. håndtering af heste sammenholdt med deres reaktionsmøstre har vi hentet hos Oklahoma State University. Blandt andet hvordan hestens reaktioner grundet den evolutionelle baggrund som flugtdyr være overraskende pludselige og samtidig, hestens størrelse taget i betragtning, være meget voldsomme. Horses respond to what they perceive as danger by grouping together, fighting the threat, and/or fleeing the area (David W. Freenam 2004). Endelig Jan Ladewig, professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, udgivet en bog: Ridesikkerhed (Jan Ladewig 1999), som henvender sig til vokse, herunder specifik forældre med hesteinteresserede børn. Indhold: 1 Trække med hesten...3 2 Udstyr: trækketovet...4 3 Lukke hesten ud på fold...5 4 Hente hesten ud fra fold...7 5 Trække hesten gennem en døråbning...8 6 Opbinding af hesten i boksen...9 7 Opbinding af hesten på staldgangen...10 8 Hvordan går du hen til hesten...11 9 Hvordan går du rundt om hesten...12 10 Hvor står du, når du børster hesten...13 11 Hvordan renser du hestens hove...15 12 Læsning af hesten i trailer...16 13 Trække hesten ud af trailer...16 14 Inden ridning: Check dit udstyr...16 15 Sidde op på hesten...16 16 Stige ned fra hesten...17 17 Hvordan holder du på tøjlen...17 18 Sikkerhedsudstyr: Ridehjelm...17 19 Sikkerhedsudstyr: Fodtøj...17 20 Sikkerhedsudstyr: Sikkerhedsvest...18 21 Sikkerhedsudstyr: Stigbøjler...18 22 Lægge dækken på hesten...19 23 Give hesten grimme på...20 side 1 af 18
1 Trække med hesten Når du går rundet med en hest, skal du altid sikre dig kontrol med hesten ved at anvende et ordentlig trækketov. Gå altid ved siden af hesten, helst på højde med dens skulder. Lad ALDRIG hesten gå lige bag dig, - det kan godt være, at den helst vil det og måske føler sig mest tryg her, hvor du så er førerhest, men hvis den f.eks. bliver forskrækket og springer af sted, så bliver du meget nemt rent ned, da den her har et blindt punkt, hvor den ikke kan se dig. Ligeledes bør du heller ikke sakke bagud, således at du risikerer at blive ramt af et spark fra bagbenene (husk at hesten også kan sparke til siden med bagbenene). Den er også en god idé altid at gå på hestens venstre side, da de fleste heste er opdraget til primært at blive håndteret fra venstre side. Vær opmærksom på, at du holder trækketovet, så du ikke risikerer, at det låser om din hånd eller arm, hvis hesten pludselig springer af sted. Du må under ingen omstændigheder binde tovet fast til dig selv eller f.eks. lavet et løkke i enden af tovet, som du kan få hånden igennem. side 2 af 18
2 Udstyr: trækketovet Når du anskaffer eller anvender et trækketov, er det selvfølgelig vigtigt, at det er tilstrækkeligt solidt, således at hesten ikke umiddelbart slipper fra dig, fordi tovet går i stykker. MEN, - det er nu ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at trækketovet er lavet således, at du eller hesten ikke risikerer at komme til skade med tovet! Det bedste tov, er et tykt, blødt bomuldsreb med en solid karabinhage. Med sådant et tov, er der mindste risiko for at komme til skade. Uheldige eksempler: trækketov udført i f.eks. nylon har langt større tendens til at brænde huden i hænderne af, hvis hesten trække tovet til sig, f.eks. hvis den løber fra dig. en kæde anvendt som trækketov er direkte farlig. Hvis leddene ikke er tilstrækkelig små, kan fingrene blive fanget i leddene. Endvidere kan en kæde ment sno sig om en hånd eller en arm, hvis f.eks. hesten pludselig springer af og rive kæden/tovet gennem hænderne på en. en trækketov udført af et fladt bånd, specielt hvis der er tale om materialer som f.eks. nylon, kan direkte skære i hånd og fingre, hvis hesten river tovet til sig. trækketov udført med løkke i enden (ligesom en f.eks. hundesnor) må ALDRIG anvendes. Flere alvorlige ulykker med dødelig udgang er sket, fordi trækkeren ikke har kunnet give slip på et tov, mens hesten har løbet af sted. Hesten vil altid være stærkere end dig, så du har aldrig en chance for at holde den tilbage, hvis den virkelig vil springe af sted! <tilføjes senere> side 3 af 18
3 Lukke hesten ud på fold Når du lukker hesten ud på en fold, bør du altid gøre efter samme rutine, så hesten ved, hvad der skal ske. Samtidig skal du gøre det på en måde, så du hverken risikerer at blive sparket eller trukket omkuld af hesten. Hvis der er andre heste på folden, skal du åbne leddet, så tilpas meget, at hesten føler sig tryk ved at gå gennem åbningen, samtidig med, at de andre heste ikke blot løber ud. Sørg også for at de andre heste holder sig på afstand, mens du trækker hesten ind på folden (hvis du skal lukke flere heste ud på folden, kan det også være en god idé af vente med de mest dominerende heste til sidst). Inden du slipper hesten løs, skal den være trukket ind på folden, og den skal være vendt rundt, så du står skråt foran til venstre for hesten. Slip ALDRIG hesten løs på vej hen til folden eller i åbningen ind til folden, for så vil du risikere, at den en dag springer af sted inden du får den sluppet løs, ligesom du risikerer at blive ramt, når den en dag sparker bagud samtidig med at den springer af sted. Sørg for at opdrage hesten, så den ved, at den altid først bliver sluppet løs, når den er kommet ind på folden og er ved rundt. side 4 af 18
4 Hente hesten ud fra fold Når du skal have en hest ud fra folden, bør du om muligt hver gang tage den mest dominerende hest ud som den første, mens du bedst muligt sørger for, at de andre heste på folden holder sig på afstand. Hvis du kun skal have en bestemt hest, ud af en flok, ind fra folden, er det sikrest, at du allierer dig med en anden, som kan hjælpe dig med at holde de andre heste på afstand, mens du trækker hesten ud. Gå ind på folden og fang den hest, du vil trække ud. Gå herefter først selv ud af folden, mens du holder leddet, bommen eller lign. så tilpas tillukket, at hesten føler sig tryg ved af gå gennem åbningen, samtidig med at de andre heste ikke slipper igennem. Luk herefter leddet til folden forsvarligt, inden du trækker hesten videre (når du går væk med hesten, er der måske nogle af den venner, som vil forsøge at bryde ud og følge med). side 5 af 18
5 Trække hesten gennem en døråbning Når du trækker hesten gennem en dør til f.eks. en boks, skal du sørge for dig, at døren åbnes helt, og at der er mest mulig plads til både hesten og dig selv. Sørg altid for, at du selv går først gennem åbningen, så du ikke risikerer at komme i klemme. Derefter skal du trække hesten lige ud gennem åbningen samtidig med at du sikrer dig, at specielt hestens hoster ikke rammer noget. Hesten kan faktisk let blive alvorligt skadet, hvis dens hofte rammer imod f.eks. en dørstolpe, mens den trækkes gennem en døråbning. side 6 af 18
6 Opbinding af hesten i boksen Når du vil håndtere hesten (børste den, rense hove mv.), mens den er i sin boks, bør du binde den op i grimen med en kæde eller et reb, f.eks. et trækketov, så hesten ikke frit kan bevæge sig rundt om og måske bringe dig i risikozonen for spark o.lign. Hvis du anvender en kæde, bør kæden fastgøres til grimmen med f.eks. en panikhage, som hurtigt kan løsnes. Hvis du anvender et trækketov, bør det bindes til f.eks. et beslag eller tremme med en knude, som hurtigt kan løsnes. Hesten skal trænes i at stå opbundet, ofte vil en hest bliver grebet af panik, når den første gang mærker, at den hænger fast. Her er der brug for at du bliver hos den og beroliger den indtil den vænner sig til situationen. Tip! det er en god idé, at reb eller kæder ikke fastgøres direkte i grimmen, men i stedet i f.eks. et stykke halmbånd, som så er fastgjort i grimen. Hvis hesten så af en eller anden grund bliver forskrækket eller grebet af panik, så kan den rive sig løs, uden den bliver skadet og stadig med grimen på. Alternativet kan være, at hesten i stedet river grimmen, reb, beslag i væg eller andet i stykker og måske samtidig bliver skadet. Det er trods alt bedre at have en løs hest med grimme på, end en løs og måske skadet hest uden grimme på. side 7 af 18
7 Opbinding af hesten på staldgangen Hvis du foretrækker at håndtere hesten (børste den, rense hove mv.) på staldgangen, kan du binde den op i grimen, helst med et reb eller kæde fra hver side af staldgangen, så hesten ikke kan bevæge sig rundt om opbindingspunktet. Hesten skal trænes i at stå opbundet, ofte vil en hest bliver grebet af panik, når den første gang mærker, at den hænger fast. Her er der brug for at du bliver hos den og beroliger den indtil den vænner sig til situationen. Tip! det er en god idé, at reb eller kæder ikke fastgøres direkte i grimmen, men i stedet i f.eks. et stykke halmbånd, som så er fastgjort i grimen. Hvis hesten så af en eller anden grund bliver forskrækket eller grebet af panik, så kan den rive sig løs, uden den bliver skadet og stadig med grimen på. Alternativet kan være, at hesten i stedet river grimmen, reb, beslag i væg eller andet i stykker og måske samtidig bliver skadet. Det er trods alt bedre at have en løs hest med grimme på, end en løs og måske skadet hest uden grimme på. side 8 af 18
8 Hvordan går du hen til hesten Når du vil nærme dig en hest, så er det vigtigt, at du ikke forskrækker den. Sørg for bat den hører dig, snak til den, fløjt eller lign. Vær sikker på, at den ser dig, - gå helst hen til den skråt forfra. Gå i al fald ikke hen til den lige forfra eller bagfra, - i begge vinkler har hesten et blindt felt, hvor den ikke kan se dig. Sørg også for, at du går stille og roligt hen til hesten. Hvis du løber hen til hesten, sætter den næsten altid at i løb og sparker måske samtidig bagud. side 9 af 18
9 Hvordan går du rundt om hesten Når du bevæger dig rundt om en hest, er der nogle steder der ar farligere end andre. I nogle vinkler, f.eks. lige foran og lige bagved hesten, kan den ikke se dig, og der er derfor stor risiko for, at du enten bliver rendt ned eller kommer til at forskrække hesten og bli r sparket. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at de altid sikrer dig, at hesten ved du er der ved f.eks. at røre ved den og snakke til den, - en hest der bliver forskrækket, kan gøre en masse ting meget hurtigt! Når du er i nærheden af hesten, er det også vigtigt, at du holder tæt kontakt til hesten. Hvis du f.eks. er nødt til at gå bag om hesten, bør du gå helt tæt på hesten, samtidig med, at du f.eks. holder hånden på dens halerod/bagdel, - så ved den, hvor du er, samtidig med, at hvis den alligevel sparker ud efter dig, så, så når sparket ikke at blive så kraftigt. side 10 af 18
10 Hvor står du, når du børster hesten Når du skal børste hesten, skal du som altid først sikre dig, at hesten er opmærksom på dig (snak til den, klap den, så du er sikker på den har opdaget dig). Mens du børster den, bør du placere dig, så du er mindst udsat for at blive ramt af eventuelle spark, dvs. primært ved siden af hesten, også når du f.eks. børster dens hale igennem. Sørg for hele tiden at holde øje med hesten, dens reaktioner og omgivelserne, så du kan nå at komme værk, hvis den sparker, springer til siden, hopper rundt, bidder eller lign. side 11 af 18
side 12 af 18
11 Hvordan renser du hestens hove Hestens hove renses først og fremmest for at checke sko og hov for slid og skader samt for at fjerne eventuelle fremmedlegemer f.eks. sten, der har kilet sig fast. Når man renser hestens hove, bør man placere sig, så risikoen for at blive ramt af spark er mindst mulig. Endelig er det vigtigt, at man forbereder hesten på, at man vil løfte dens ben (rør ved den, snak til den mv.) side 13 af 18
12 Læsning af hesten i trailer Når du skal læsse hesten i en trailer, er det vigtigt, at hesten føler sig tryg, og at den helst frivilligt går op i trailerne. Det bør foregå stille og roligt, dels så både du og hesten ikke risikerer at blive skadet, dels så hesten ikke næste gang nægter at gå ind i traileren. Det er generelt en dårlig idé kun at være en person ved læsning af hesten. <tilføjes senere> 13 Trække hesten ud af trailer Når du trækker hesten ud af en trailer, er det vigtigt, at det foregår stille og roligt, så hverken du eller hesten kommer til skade. Desuden bør det foregå, så hesten føler sig tryg, for at du undgår senere at få problemer med at få hesten ind i en trailer igen. Det er generelt en dårlig idé at være alene, når hesten skal trækkes ud af traileren. <tilføjes senere> 14 Inden ridning: Check dit udstyr Når du skal ride, er det vigtigt, at du på forhånd checker at dit udstyr er i orden. Dvs. du skal checke dels dit personlige sikkerhedsudstyr (hjelm, fodtøj, sikkerhedsvest mv.), dels hestens udstyr (trense, tøjle, sadel mv.). Check for slid og skader på udstyret. Skift det ud eller reparer, hvis det er nødvendigt. <tilføjes senere> 15 Sidde op på hesten Når du sidder op på hesten, skal du gøre det på en måde, så du ikke risikerer at komme til skade, hænge fast eller andet, hvis hesten flytter sig, begynder at gå eller springer af sted. Sørg for at hesten er opmærksom på, hvad der foregår, så den ikke bliver forskrækket. Forbered den ved at klappe den, snak til den og lign. <tilføjes senere> side 14 af 18
16 Stige ned fra hesten Når du efter ridning, skal stige ned fra hesten, skal du gøre det på en måde så dels hesten ikke bliver forskrækket, dels så du ikke selv risikerer at hænge fast i noget, hvis hesten flytter sig. <tilføjes senere> 17 Hvordan holder du på tøjlen Når du trækker hesten i tøjlen eller du når du ridder, er det vigtigt, at du holder tøjlen sikkert og korrekt, dels så du ikke taber den, dels så du ikke risikerer at komme til at hænge fast i den (f.eks. i forbindelse med et styrt). Desuden er det også vigtigt, at du sikrer, at hesten ikke kan komme til at snuble i tøjlen! <tilføjes senere> 18 Sikkerhedsudstyr: Ridehjelm Mange alvorlige ulykker skyldes slag eller fald fra hesten, hvor rytterens hoved skades. En god og hel ridehjelm mindsker risikoen for alvorlige skader. <tilføjes senere> 19 Sikkerhedsudstyr: Fodtøj Mange, i de fleste tilfælde mindre, skader skyldes, at hesten træder rytteren over fødderne. Her er det vigtigt, at fodtøjet ikke forhindrer dig i at trække foden væk. Andre mere alvorlige skader skyldes, at rytteren efter fald fra hesten bliver hængende fast i en stigbøjle. Her er det vigtigt, at du anvender fodtøj, som ikke er svært at få ud af stigbøjlen. <tilføjes senere> side 15 af 18
20 Sikkerhedsudstyr: Sikkerhedsvest Anvendelse af sikkerhedsvest er et krav ved nogle ridediscipliner, og det kan også være en god idé at anvende den, når du træner og f.eks. rider i terræn. Sikkerhedsvesten beskytter dig ved fald, dels mod direkte slag, dels hvis hesten skulle flade eller rulle hen over dig. <tilføjes senere> 21 Sikkerhedsudstyr: Stigbøjler Når de bruger stigbøjler under ridning, skal du sikre dig, at de passer til din størrelse fod og eventuelt anvende sikkerhedsstigbøjler for at mindske risikoen for, at din fod kan hænge fast i stigbøjlen. <tilføjes senere> side 16 af 18
22 Lægge dækken på hesten Når du lægger dækken på hesten, skal du sørge for, at det ligger og fastgøres korrekt, således at det ikke glider rundt, falder af eller lign. Hvis der glider eller delvis falder af, kan hesten komme til skade ved f.eks. at snuble i dækkenet. side 17 af 18
23 Give hesten grimme på En grimme anvendes, når hesten skal trækkes, bindes op mv. Når du giver hesten grimme på, bør det foregå stille og roligt, mens du står ved siden af hesten. Husk som altid at sikre dig hestens opmærksomhed (rør ved den, snak til den eller lign.). side 18 af 18