Hæfte til voltigeringslicens kursus. Udarbejdet af voltigeringsudvalget.

Transkript

1 Hæfte til voltigeringslicens kursus. Udarbejdet af voltigeringsudvalget. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

2 Formål: Formålet med dette hæfte er at give læseren den nødvendige viden for at bestå voltigeringslicenskurset. Kurset har til formål at sikre at voltigørerne får den nødvendige viden om sikkerhed i voltigeringssporten og er opmærksomme på dette i forbindelse med både den daglige voltigeringstræning, ved konkurrencer og opvisning. Dette hæfte er sammenfattet ud fra Ryttermærke elevhæfte 1 og 2, det tidligere voltigeringshæfte til gruppelicens kursus samt Jan Ladewigs bog om Ridesikkerhed. Løbende i hæftet er der afsnit om Sikkerhed, disse kan med fordel gennemgås igen efter hele hæftet er læst. Voltigeringslicenskurset er lavet for at sammenfatte de officielle ryttermærke hæfter og vores disciplin voltigering. Voltigeringslicensen kan kun bruges i forbindelse med voltigeringsstævner. Forberedelse: Det forventes at trænerne, forældre eller andre voksne har gennemgået indholdet af dette hæfte med kursets deltagere inden aflæggelsen af prøven. Ligeledes forventes det, at deltagerne på forhånd har trænet opsadling med voltigeringsudstyr, hvilket indbefatter korrekt håndtering af hesten, korrekt pålægning af hovedtøj, samt voltigeringsunderlag og gjord. Prøven: For at erhverve voltigeringslicensen skal deltagerne deltage ved et voltigeringslicenskursus. Kurset starter med en fælles session, hvor deltagerne opfordres til at reflekterer over indholdet i dette hæfte, samt hvad der er sikker omgang med heste. Deltagerne aflægger herefter en teoretisk og en praktisk prøve. Begge prøver skal bestås før end deltagerne har bestået voltigeringslicenskurset. God fornøjelse. Voltigeringsudvalget Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

3 Indhold Voltigørens udstyr... 4 Hesten og dens naturlige adfærd... 5 Hestens ydre betegnelser... 7 Hesten i stalden... 8 Hestens udstyr Opsadling Hestens kropssprog Håndtering af hesten Etiske Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

4 Voltigørens udstyr Voltigørens udstyr består af dragt og gymnastiksko. Dette skal sikre voltigøren den største bevægelses frihed. Husk, at når du er i stalden eller trækker rundt med hesten, skal du have lukkede sko på og fornuftigt tøj. Ridehjelm Ridehjelm benyttes ikke under voltigeringskonkurrencer, men voltigeringsudvalget opfordrer alle til at bære hjelm i deres øvrige omgang med heste. Ridehjelm ved konkurrencer benyttes ikke af følgende årsager: Udøverne kan slå hovederne sammen og derved skade hinanden med skyggerne på hjelmene. Hvid der gribes fast i hjelmens remme (hage) under de gymnastiske øvelser kan vedkommende i værste tilfælde blive kvalt eller brække nakken. Ridehjelm skal benyttes, hvis hesten, som en del af dens opvarmning, rides ved en voltigeringskonkurrence. Overholdes dette ikke, medfører det diskkvalifikation af både hest, longefører og voltigører. Dragt Under voltigeringskonkurrencer skal du som voltigør bæregymnastikdragter. De tætsiddende dragter skal sikre din sikkerhed, da der ellers er risiko for at sidde fast i håndtagene. Hvad siger reglementet? Voltigørernes dragter skal være ufarlige, kropsnære men anstændige. Alle dele af dragten skal vedblive fastgjorte til voltigørens krop på alle tidspunkter. Benklæder skal være fastgjort til ankel eller fod for ikke at glide op af voltigørens ben under konkurrencen. Ved alle gruppedragter skal der lægges særligvægt på sikkerheden, dragter må ikke på nogen måde hindre en sikker vekselvirkning mellem voltigørerne under konkurrencen. Sko Når der voltigeres er det kun tilladt at bruge sko med bløde såler, da dette giver voltigøren bedst mulig mobilitet. Det er vigtigt at du som voltigør har mobilitet og bevægelsesfrihed, da dette giver dig mulighed for at reagerer i forhold til hestens bevægelser og dermed være en sikker voltigør, der bevæger sig efter hestens bevægelser, i stedet for imod dem. De bløde skosåler er også med til at skåne hesten. Ved brug af hårde skosåler kan du ikke på samme måde fælge hestens bevægelser, og det er ubehagelige for hesten at blive ramt af en hård skosål i ryggen. Sikkerhed: Det er dog vigtigt at huske på, at når der trækkes med hesten før og efter voltigeringstimen skal du bære robust og sikkert fodtøj. Brug aldrig gymnastiksko eller åbne sko som f.eks. sandaler. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

5 Hesten og dens naturlige adfærd For mange år tilbage levede hestene frit i naturen som vildheste. De levede sammen i store flokke så de kunne advare og beskytte hinanden hvis der var fare på færde, det er derfor du nogle gange oplever at heste bliver utrygge hvis de er alene. Det er pga. dens flok instinkt. Hvis flokken blev angrebet af et rovdyr, var det vigtigt at hesten kunne løbe stærkt. Dette kaldes hestens flugt instinkt og kommer til udtryk ved at hesten forsøger at flygte hvis den føler sig utryg. I dag bor i de fleste heste i en stald, og har ingen grund til at frygte rovdyr. Men instinkterne er så stærke hos hesten, at den stadig reagerer ud fra både flok og flugt instinktet hvis den føler sig utryg. Det er vigtigt at kende til disse to instinkter (flok og flugtdyr), for at forstå hestens måde at reagere på i forskellige situationer hvilket kaldes hestens adfærd. Med tiden kan du lære at forudse situationer der måske kan virke utrygge på hesten, og dermed undgå dem eller hjælpe hesten til at forstå, at der ikke er noget at være bange for. Heste der lever frit sammen i naturen, går mange kilometer hver dag for at finde føde. Heste har derfor et stort og naturligt behov for bevægelse. Det er derfor vigtigt at de får motion hver dag. Flok instinktet gør, at heste er meget sociale dyr og kontakt med andre artsfæller er derfor naturligt for hesten. Folden er det sted hvor en hest bedst får sine naturlige behov opfyldt. Her er der god plads, og masser af frisk luft. Alle heste nyder godt af at komme på fold hver dag, og gerne i selskab med andre heste. Her kan de græsse, lege med hinanden og tage sig en ordentlig løbetur. Den vilde hest udviklede skarpe sanser, så den hurtigt kunne opdage rovdyr. Selvom hesten nu er tam, og lever i et sikkert miljø, bruger hesten sine sanser på samme måde som den vilde hest. Hesten har en god hørelse. Ørerne er formet som en tragt og kan bevæges i alle retninger uafhængigt af hinanden. Hesten hører bedre end mennesker, og den kan høre lyde der er så svage, at vi end ikke opfatter dem. Ud over at bruge ørerne til at høre med, bruger hesten dem også til at sende beskeder til andre heste. Det kan du læse mere om i kapitlet Hestens kropssprog. Hesten har ikke kun en god hørelse, men også en god smags og lugtesang. Med sine læber og tænder kan den f.eks. sortere foderet, og efterlade medicinrester i krybben. Hestens lugtesans er også bedre end menneskets. Det betyder blandt andet, at den kan finde på at stoppe op, og nægte at få videre ved lugten af en gris, længe før mennesket har registreret lugten. Hestens følesans er meget veludviklet. Dens hud er et stort organ med en masse følenerver. Den kan f.eks. mærke, hvis der sidder en flue på den, og ryste den af ved at trække huden sammen. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

6 Hestens øjne er placeret på siden af hovedet. Dens synsfelt er 360 grader hvilket gør, at den kan se næsten hele vejen rundt i alle retninger. Hestens egen krop dækker et smalt område bagud, hvor den ikke kan se (det sorte felt på billedet). Derfor må man ikke nærme sig en hest bagfra, da den kan blive bange og sparke bagud. Sikkerhed: Ingen træning eller tilvænning kan fjerne hestens naturlige instinkter helt. Hvis en skræmt hest forhindres i at flygte, kan den reagere ved at stejle, springe til siden, vende rundt og løbe løbsk. Hvid du er bange eller i tvivl, om du kan håndtere hesten, skal du altid overlade den til en voksen erfaren rytter. Selv gamle rolige elevheste, som du har tillid til, kan blive bange og vise flugtadfærd. F.eks. er heste pr. natur bange for ting, der kommer bagfra, og/ eller som spændes fast til den. Den vil forsvare sig mod ting, den ikke kender og som røre ved den ved at sparke ud. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

7 Hestens betegnelser og dens signalement Det er vigtigt at du kan betegnelserne for hestens ydre såvel som led og knogler, så du kan tale samme sprog, som andre hestefolk. F.eks. er det vigtigt hvis du skal forklare andre om et sår hesten har fået på hasen, eller hvis du får at vide, at du skal holde øje med hestens sår på hestens underside. Her kan du se betegnelserne for hestens ydre. Her kan du se betegnelserne for hestens led og knogler. (Billede fra Elevhæfte 1, s. 27) (Billede fra Elevhæfte 2, s. 14) Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

8 Hestens pels fungerer som en frakke, der beskytter den mod temperaturudsving og sørger for at hesten kan holde varmen. Om vinteren, når det er koldt, vokser hestens pels sig lang, så den bedre kan holde varmen. Hvis hesten sveder meget, og den derfor altid står våd efter træning, kan man vælge at klippe den f.eks. på halsen, så den ikke bliver forkølet. I stedet for hestens pels, giver man den dækken på, så den alligevel kan holde sig varm. Om foråret, når solen begynder at skinne, behøver hestene ikke den tykke vinterpels længere og begynder derfor at fælde. Om sommeren bliver hestens pels kort, så den ikke sveder i varmen. Du kan se på hestens pels om den trives. En skinnende blank pels er tegn på, at hesten er sund og rask. En strittende pels kan være tegn på, at den fryser. En mat og strittende pels kan være tegn på, at hesten har det dårligt. Det er vigtigt at passe og plejer hesten så den får det godt, det kommer du til at læse mere om i afsnittet Hesten i stalden. Hesten har pels på kroppen, men også hår. (Billede fra Elevhæfte 1, s. 28) Ud over at kende betegnelserne for hestens ydre som såvel knogler og led, bør du også kende til de forskellige aftegn en hest kan have. Dette får du brug for, når du f.eks. skal beskrive hvilken en af de mange brune heste, som du voltigere på. Da kan det være en fordel at kunne give det man kalder et signalement (beskrivelse) af hesten. De fleste heste har nogle hvide medfødte aftegninger i hovedet og på benene. Ar efter skader og brændemærke regnes for andre aftegn. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

9 Når du skal give et signalement eller en beskrivelse af en hest, er det også nyttigt at vide hvordan man bestemmer hvilken farve en hest har. Når man skal bestemme en hests farve, skal man ikke kun kigge på pelsens grundfarve, men også på den farve hestens pandelok, man og hale har. En hvid hest En hest er hvid, når dens grundfarve i pelsen er hvid, og når dens man, pandelok og hale er hvide. En hvid hest kan aldrig have rød, brun eller sort man, pandelok og hale. (Billede fra Elevhæfte 2, s. 11) En hvid albino hest En hest er hvid albino, når dens grundfarve i pelsen er hvid, og når dens pandelok, man og hale er hvide. Den hvide albinohest er speviel, fordi den er født hvid uden farvestof/ pigment, og med slasøjne der har et rødligt skær. En hvid albino kan aldrig have andre farver en hvid. En sort hest Hesten er sort, når dens grundfarve i pelsen er sort, og når dens man, pandelok og hale er sort. En sort hest kan aldrig have rød, brun eller hvid man, pandelok og hale. (Billede fra Elevhæfte 2, s. 11) En skimmel hest En hest er skimlet, når dens grundfarve er en blanding af farvede og hvide hår. En skimlet hest kan aldrig være skimlet fra fødslen. Det er først senere, at de hvide hår kommer frem. En gul hest Hesten er gul, når dens grundfarve i pelsen er gul og når pandelok, man og hale er hvid eller næsten hvid. En broget hest Hesten er broget, når den har farvede og hvide hår samlet i større afgrænsede områder. Den kan både være sortbroget og brunbroget med sort pandelok, man og hale. Den kan også være rødbroget, men her er pandelok, man og hale altid røde og aldrig sorte. En brun hest Hesten er brun, når dens grundfarve i pelsen er brun, og når dens man, pandelok og hale er sort. En brun hest kan aldrig have rød, brun eller hvid man, pandelok og hale. En rød hest Hesten er rød, når dens grundfarve er rød, og når dens man hale og pandelok har samme røde farve eller er lysere end denne. En rød hest kan aldrig have sort man, pandelok og hale. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

10 Hesten i stalden Når hesten arbejder som en rideskolehest eller som en sportshest, er det mest praktisk at vi hurtigt kan få fat på hesten, og derfor bor hestene ofte i en stald. I stalden kan vi holde øje med hvad den spiser, og vi kan bestemme, hvor meget motion den skal have. For at dække hestens naturlige behov, skal den have mulighed for at komme på fold hver dag, hvor den kan bevæge sig frit og være sammen med andre heste. Hestens boks Stalden er hestens hjem, og det er derfor vigtigt at den trives der. Det er vores ansvar at sørge for, at dyrene har det godt. Ligesom du sikkert har dit eget værelse, har hesten sin egen boks. I bunden af boksen strør man halm eller træspåner for at hesten kan stå blødt og tørt, og for at den ikke får sår, når den ligger ned. I stalden bruges forskellige redskaber. Kosten bruges til at feje staldgangen så den er ren, greb bruges til at fjerne hestepærer og vådt strøelse i hestens boks, og til at fordele ny strøelse. Når boksen ordnes samles hestepærerne og det våde strøelse i en trillebør så man kan køre det ud på møddingen. En skovl bruges til at samle hestepærer op fra staldgangen. Hesten skal altid have adgang til friskt vand. Dette får den fra vandkoppen ved, at trykke på den lille plade med dens mule. På den måde kommer der vand ud i koppen. Er der ikke en vandkop i hestens boks, skal du sørge for at den hele tiden har en spand med vand. (Billede fra elevhæfte 1, s. 14) Hestens foder lægges i dens krybbe eller i en spand. Husk at hvis der er gamle foderrester skal det fjerens inden hesten får det nye. Det er vigtigt at både vandkop og krybbe er rene. (Billede fra Elevhæfte 1, s. 16) Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

11 Grime og træktov Når hesten er på fold eller står i sin boks har den ofte grime på. En grime kan enten være i læder, bomuld eller nylon. Når grimen er spændt på hestens hoved, har vi mulighed for at binde den på staldgangen eller udendørs strigleplads når vi skal passe og pleje den. Hesten skal altid have grime og træktov på når den skal fra sted til sted. F.eks. ud af sin boks og når den føres til og fra fold. Heste er stærke og det er derfor vigtigt at have ordentligt fat når du trækker med den. Træktovet virker som en forlængende arm, og du vil nemmere og mere sikkert kunne håndtere hesten. Det er vigtigt at du vender grimen rigtigt. Spænderne skal vende med den glatte side ind mod hesten, så den ikke får sår. Træktovet fastgøres i grimeringen. (Billede fra elevhæfte 1, s. 22) Sådan sætter du grimen på hestens hoved Inden du træder ind til hesten i boksen, skal du aflæse dens humør og gøre den opmærksom ved at sige dens navn. Først når hesten har front til dig, og kigger op med fremadvendte ører, åbner du døren. Grimer fås i forskellige størrelser, fordi heste har forskellige hovedstørrelser. For tilpasning af den rette grimestørrelse, skal næseremmen være stor nok til, at hesten kan gabe, og ligge 2 fingres bredde under kindkammen. (Billede fra Elevhæfte 2, s. 25) Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

12 Sådan fører du hesten i grime Det er vigtigt at du ved hvordan du sikkert fører hesten i en grime. Gå på hestens venstre side, ved siden af dens hals. Hold en halv armslængdes afstand til hesten. Med din højre hånd holder du træktovet ca. 20 cm fra hestens hoved. Med din venstre hånd holder du enden af rebet, så du undgår at snuble i det. Gå fremad med rolige friske skridt. Kig op i den retning, du vil lede hesten. Nogle heste kan være urolige og svære at trække og det kan ske at du ikke har erfaring, eller ikke er stor nok, til at håndtere den. Er du i tvivl om hvorvidt du kan trække med hesten, så spørg altid om hjælp! Sådan fører du hesten gennem en dør Fra naturens side kan hesten ikke lide at være bundet eller passere smalle steder, fordi de er bange for at sidde fast. De føler sig sikrest på åbne områder, hvor de kan se hele vejen rundt, og hvor de har god mulighed for hurtigt at kunne flygte. Flugtinstinktet, som du har læst om tidligere i hæftet, var med til at sikre hestens overlevelse over for rovdyr i naturen. Dette skal du være opmærksom på når du skal føre hesten gennem f.eks. en boksdør, hvor der ikke er særlig meget plads, og du kan nemt komme i klemme mellem hesten og døren. Dette kan du undgå ved at føre hesten på følgende måde. (Billeder fra Elevhæfte 1, s. 20) Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

13 Sikkerhed: Sørg ALTID for at du selv går gennem døren først, og at hesten holder god afstand bagved dig. Hvis hesten går ved siden af dig, når I passerer åbningen, er der fare for, at den maser dig bagud, og du kan ikke komme med den gennem døren. Hvis hesten følger dig for tæt på, er der fare for at den træder dig i hælene eller, at den springer ind i dig, hvis den er utryg. Pasning og pleje Når hesten lever i en hesteflok i naturen, gnubber de hinandens pels med tænderne. De ruller sig også i mudder for at beskytte huden mod solen, for at klø sig eller for at fjerne den gamle vinterpels. Når heste gnubber hinanden med tænderne, er det også for at blive kløet på de steder, hvor de ikke selv kan nå. To heste, der tillader hinanden at bruge tænderne til at gnubbe med, er venner. Hesten synes, det er rart at blive kløet, og det styrker venskabet mellem dyrene. Når hesten står alene i sin boks, har den ingen hesteven, der kan klø den, og hjælpe den til at blive ren. Det er derfor vigtigt at vi overtager hestevennernes rolle ved at strigle og rengøre hesten hver dag. Når du skal strigle hesten, skal du altid børste i hårenes retning, er du i tvivl om hvilken vej de vender, kan du bruge hånden til at mærke efter. (Billede fra Elevhæfte 1, s. 28) For at strigle hesten, bruges der forskellige redskaber. Pelsen skal børstes, hovene, øjne og næsebor skal renses. Strigling er godt for hestens blodcirkulation, fordi børsterne virker som en blid massage. De fleste heste nyder at blive striglet og masseret, men ikke alle. Nogle heste er kildne, hvilket den viser ved at flytte uroligt på sig, ryste på hovedet og ved at lægge ørerne tilbage. Hvis hesten er kilden skal du strigle den let og forsigtigt, der hvor den er kilden. Hesten kan også være urolig hvis du bruger børsten for hårdt og ufølsomt, eller fordi du børster mod hårenes retning. Prøv dig frem i forhold til hvor meget du skal trykke børsten ind mod hesten. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

14 Hesten skal strigles både før og efter træning. De vigtigste steder er i der hvor hestens udstyr skal ligge. Er disse områder ikke rene kan hesten let få sår og trykninger. (Billede fra Elevhæfte 1, s. 29) En trykning viser sig ved, at hårene er slidte, og ved en eller flere små bulder i området. Hesten vil med sit kropssprog fortælle dig, hvis den har sår og trykninger. Det vil den gøre ved at lægge ørene tilbage, blotte tænder og måske sparke ud under opsadlingen. Når du strigler hesten, kan du skifte side ved at gå rundt om dens hoved. Hvis der ikke er plads foran hesten, eller hvis den bider, kan du også gå rundt om dens bagpart. MEN! Her skal du enten: 1. gå tæt bag om hesten, ca. 10 cm fra dens halerod eller, 2. gå en stor bue udenom hestens bagpart, ca. to meter sikker afstand af dens baghove. Det er vigtigt at du hele tiden bruger rolige bevægelser så hesten ikke bliver forskrækket og evt. snapper efter dig, eller sparker ud. Husk at rengøre striglerne efter brug. Ca. en gang om måneden kan du vakse striglerne i varmt sæbevand, og skylle efter med rigeligt rent vand. Derefter lægger du striglerne til tørre, så de igen kan blive klar til brug. Der findes mange forskellige strigleredskaber, men de vigtigste kan du se på billedet nedenfor. Vidste du at? Har du lagt mærke til ar hesten har knurhår på mulen og over øjnene? Hesten bruger dem til at orientere sig med i omgivelserne og du må derfor aldrig klippe dem af. Du skal heller ikke klippe hestens pandelok, da den bruges til at holde fluerne væk fra hovedet. Hårene i hestens ører beskytter mod insekter og du må kun klippe de har der stritter ud. Det gøres ved at presse øret sammen som en citron og klippe langs kanten. Husk at klippe opad, så du ikke rammer hesten hvis den bliver forskrækket og flytter hovedet. Vær opmærksom på, at nogle heste ikke kan lide den klippelyd saksen laver, så tæt ved øret. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts (Billede fra Elevhæfte 1, s. 30)

15 Hestens hov har forskellige betegnelser, hvilke du kan se på billedet. Når du renser hoven, skal du følge de hvide piles retning. Du renser hoven på følgende måde: 1. Dragtgrubberne renses mod tåen 2. Strålekløften renses forsigtigt 3. Sålen renses 4. Den hvide linie renses for grus og småsten 5. Når du har renset hove, fører du den forsigtigt ned på jorden igen. Det er vigtigt at du renser hestens hove både før og efter træning. Hvis hesten har fået en sten i hoven kan den blive halt, hvis den ikke fjernes. (Billede fra Elevhæfte 1, s. 31) Sikkerhed: Bevæg dig med rolige skridt og bevægelser, når du ordner hesten. Stå oprejst når du ordner hesten og bøj dig forover, når du strigler dens ben. Sid aldrig på hug på staldgulvet. Vær opmærksom på hestens signaler og kropssprog. Hestens udstyr Lige som voltigøren har hesten også noget specielt udstyr. Udstyret består af hovedtøj, underlag, gjord med tilhørende indspændinger og en longe. Det er vigtigt at du kender hestens udstyr og hvad de forskellige dele hedder. Det er også vigtigt at du ved hvordan du lægger udstyret korrekt på, dette bliver gennemgået i næste afsnit Opsadling og afsadling. Trense Trensen kaldes også for hestens hovedtøj. Den benyttes altid under ridning og voltigering. Tøjlerne bruges til at lede hesten i den retning man ønsker, men under longeringen bruges i stedet en longe. Når hesten skridtes før og efter træning er det mest sikkert at benytte tøjlerne, da hesten lettere kan komme til at træde i den lange longe. Der findes forskellige næsebånd, men det vigtigste er, at du kender til trensens forskellige dele. (Billede fra Elevhæfte 2, s. 8) Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

16 Underlag Den del af udstyret der ligger nederst på hesten er underlaget. Sørg for at underlaget er rent, og at stoffet ikke folder, da det kan give unødige trykninger på hestens ryg. Hvad siger reglementet? - Underlagets maksimale længde må ikke overskride 110 cm. - Den maksimale bredde må ikke overskride 90 cm. - Den maksimale tykkelse må ikke overskride 3. cm, inklusiv overtræk. Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på, om et underlag måles når det ligger på hesten eller ej. Derudover skal du være opmærksom på, at et underlag kan udvide sig med tiden. Det er derfor en god ide, at måle underlaget mens det ligger på hesten, inden du skal til stævne. Gjord og longe Hesten føres i voltigering via en longe og ikke i tøjler. Longes er sat fast i bidringen på hestens hovedtøj. Ved konkurrencer skal longen være fastspændt i den indvendige bidring. Når hesten føres fra jorden, er det vigtigt at longen er rullet sammen, så du ikke eller hesten ikke snubler eller træder i longen. Når hesten skridtes før og efter træning, er det mest sikkert at føre den via tøjler. Longen er til for at longeføren under longering kan give hesten siglaner via dibbet. Det kan være en god ide at bære handsker under longering. (Billede fra Hvidovre/ Avedøre Rideklub) Sikkerhed: Du må aldrig vikle longen rundt om hånden. Hvis hesten løber, kan du blive trukket efter hesten og komme slemt til skade. Gjorden spændes rundt om hesten og holder underlaget på plads. (Billede fra Voltigerings reglement) Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

17 Opsadling Inden træning skal hesten sadles op. Efter du har striglet hesten og den er blevet ren, skal du starte med at lægge underlag og gjord på, og til sidst trensen. 1) Pålægning af underlag Stil dig på hestens venstre side og løft underlaget op over hestens hals, mens en anden voltigør tager imod underlaget fra højre side. Sænk underlaget forsigtigt ned på hestens ryg. (Billedet er fra Hvidovre/ Avedøre Rideklub) For at kontrollere om underlaget ligger lige på hesten, kan du stille dig foran hesten. Der skal være lige meget underlag på venstre og højre side. 2) pålægning af gjord For at beskytte hesten mod evt. ryk, tryk og stød der forekommer fra gjordens håndtag under voltigering, kan du med fordel bruge det vi i daglig tale kalder skum. Skummet, som for det meste er lavet af skumgummi, placeres under gjorden. Ud over at beskytte hesten mod stød, kan det også skærme for læderremmene, så de ikke ligger direkte mod hestens hud og måske giver mærker. (Billedet er fra Hvidovre/ Avedøre Rideklub) Stil dig på hestens venstre side og løft gjorden op over hestens hals, mens en anden voltigør tager imod gjorden fra højre side. Sænk gjorden forsigtigt ned på underlaget. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

18 Gå om på hestens venstre side og tagfat i undergjorden. Den anden voltigør kan evt. hjælpe til, med at føre undergjorden ind under hesten. Spænd gjorden forsigtigt og start med at spænde den løst. Spænd den igen ingen du forlader stalden så udstyret ikke glider. Der skal være en håndsbredde mellem hestens albue og gjorden. Husk at kontrollere om både underlag og gjord ligger lige på hesten. Dette kan du gøre ved at stille dig foran hesten. (Billede fra Hvidovre/ Avedøre Rideklub) Sikkerhed: Husk altid at efterspænde gjorden, inden du starter med at voltigere. Ve nogle typer gjorde kan det være en fordel at bruge en voltigørs vægt, for at spænde. (Billede fra Hvidovre/ Avedøre Rideklub) Hvad siger reglementet? - Maksimalt 80 cm fra bagkanten af voltigeringsgjorden mod krydset - Maksimalt 25 cm. Fra forkanten af voltigeringsfjorden mod halsen (Billede fra VM i BRNo 2008 Milano) Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

19 3) pålægning af trense (Billede fra Elevhæfte 2, s. 27) Sikkerhed: Hesten skal ALTID bindes op i en grime/ træktov. ALDRIG i trense/tøjle. Hvis hesten bliver bange, vil den forsøge at flygte, og trække så hårdt i tovet, at den kan skade sig selv. Når hesten står bundet i grime, skal den holdes under opsyn. Bliv derfor hos hesten hele tiden, eller bed en anden person om at holde øje med den. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

20 Sådan fører du hesten med trense eller longe Trensen er anderledes end grimen fordi den har et bid hvor tøjlerne er fastgjort til. Når du fører hesten i trense, skal tøjlerne blive liggende over hestens hals. Herved undgår du at snuble i tøjlerne, og der er mindre risiko for, at hesten ligeledes vil snuble i dem, hvis den slipper løs. Sådan fører du hesten i en trense/ longe: Gå på hestens venstre side ved siden af dens hals. Hold en halv armslængdes afstand til hesten. Hold begge tøjler i højre hånd, ca. 20 cm. Fra hestens hoved. Du kan også nøjes med at holde i den ene tøjle / Hold med højre hånd i longes ca. 20 cm. Fra hestens hoved. Med venstre hånd holdes resten af den sammenrullede longe. Gå fremad med rolige friske skridt. Kig op i den retning, du vil føre hesten. (Billede fra Hvidovre/ Avedøre Rideklub) (Billeder fra Elevhæfte 1, s ) Sikkerhed: Hvis hesten er urolig, når du trækker den, kan det være mere sikkert at benytte en trense, frem for en grime og et træktov. Hesten har større respekt for biddet, og du vil bedre kunne håndtere den. Sådan stopper du hesten Når du skal stoppe hesten gør du følgende: Giv hesten en stopkommando: 1) sig stå, 2) træk nænsomt bagud i tøjlen/træktovet, 3) stop selv op og læn overkroppen en anelse tilbage. Når hesten standser, giver du øjeblikkeligt efter på tøjlen/træktovet som belønning. Hvis hesten ikke standser med det samme., giver du efter på tøjlen/træktovet, får med den et par skridt frem, og gentager stopkommandoen, indtil hesten står helt stille. Det er vigtigt at du hele tiden er rolig. Lytter hesten ikke prøver du igen. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

21 Sådan drejer du hesten Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

22 Afsadling Efter træning starter du med at tage trensen af og give hesten grime på. (Billeder fra Elevhæfte 2, s. 31) Når du har bundet hesten løsner du gjorden og tager gjord og underlag forsigtigt af. Hvis træningen er gået godt, kan det være du har lyst til at give hesten nogle godbidder. Det skaber dog ofte uro blandt de andre heste og kan føre til at hesten hver gang efter træning tigger om godbidder. Andre heste kan blive misundelige og aggressive, og de vil tigge ved at skrabe i jorden med forhoven. Hvis du absolut vil give hesten en godbid, kan du give den en enkelt efter træningen, når der ikke er andre heste i nærheden. sikkerhed: Husk altid at give hesten godbid med flad hånd og samlede fingre. Så er der nemlig mindre risiko for, at hesten forveksler dine fingre med en gulerod! (Billede fra Elevhæfte 1, 21) Hestens kropssprog Da heste ikke kan tale, bruger de i stedet kroppen til at signalere med. Hvis du kender til hestens kropssprog kan du undgå farlige situationer, samt aflæse hestens humør. Du kan sige at hesten kommunikere med sin krop. Heste bruger både ørene, halen, tænderne, benene og kropsholdningen til at give beskeder med. De kan også vrinske pruste og give forskellige lyde fra sig. Ligesom mennesker har heste vidt forskellige personligheder og temperamenter. Hestens personlighed formes af dens opvækst og gennem dens erfaringer med mennesker. Temperamentet bestemmes i høj grad af hvilken race den tilhører. Hesten kan vær i forskelligt humør, på samme måde som mennesker. Den kan både være glad, tilpas, frisk, opmærksom, træt, bange, nervøs trist, doven, sur og aggressiv. Lige som du kan skifte humør, så kan hesten også skifte humør i løbet af dagen. Inden du træder ind i hestens boks, skal du aflæse dens humør. Hvis hesten f.eks. er i dårligt humør kan den godt finde på at bide og sparke. Der kan være forskellige årsager til at en hest er sur, måske har den tidligere haft dårlige erfaringer med mennesker, men det kan også være den står og blunder og derfor ikke vil forstyrres. Heste der står og æder kan også reagere surt hvis du forsøger at gå ind til den imens, da de vil Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

23 vise dig at det er deres mad og at du ikke må tage det. Det bedste og mest hensynsfulde er, at lade hesten æde sit foder i fred og vente med at gå ind til den. Det er vigtigt at du aflæser hestens humør inden du går ind i boksen. For finder hesten dig uønsket kan den reagerer ved at true, bide og måske sparke ud efter dig. Sikkerhed: Er du i tvivl om hvilket humør hesten er i, skal du altid spørge din træner eller en anden voksen om råd. På billederne neden for, kan du se eksempler på hvad man kan aflæse ved at kigge på hestens kropssprog. (Billede fra Elevhæfte 1, s. 18) Bidetrussel Med kropssproget sender denne hest en advarsel til andre heste/ mennesker om, ikke at komme for tæt på. Det viser den ved at lægge begge ører fladt bagud, og ved at åbne munden og blotte sine tænder. Dette kaldes for en bidetrussel. (Billede fra Elevhæfte 1, s. 19) Sparketrussel En hest truer med at sparke, ved at vende bagparten mod den anden hest eller et menneske, og ved at løfte sig ene bagben til advarsel samtidig med, at den lægger ørerne fladt bagud. Dette kaldes for en sparketrussel. Når hesten er i neutralt/ godt humør løfter den sit hoved, og kigger opmærksomt op på dig med fremadvendte spidsede ører. (Billede fra Elevhæfte 1, s. 19) Lad mig være i fred! Hvis en hest ønsker at være i fred når du eller en hest forsøger at komme i kontakt med den, vil den lægge ørerne en anelse tilbage. Hvis ikke denne besked/ signal respekteres, vil hesten gradvis forstærke beskeden ved at true. F.eks. med en bideeller sparketrussel. (Billede fra Elevhæfte 2, s. 21) Skal vi hilse? Hesten viser, at den er venlig stemt ved med fremadvendte ører at strække hoved og hals frem og ned mod den anden hests mule. Hvis den anden hest er interesseret i kontakt, vil den gøre det samme, og hestnen puster hinanden i næseborene til hilsen. (Billede fra Elevhæfte 2, s. 21) Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

24 Håndtering af hesten Det er vigtigt at du tænker over hvordan du håndterer hesten da det er et levende dyr, den kan pludseligt blive forskrækket og blive bange, selvom du ikke havde forventet det. Håndterer du hesten korrekt mindsker du risikoen for, at der sker noget hvis hesten reagerer pludseligt. Sikkerhed: Du må ALDRIG vikle træktovet, tøjler eller longe rundt om dine håndled eller din mave. Du må heller ALDRIG binde hesten fast til dig selv. Hvis du har fastgjort dig selv til hesten, og den bliver bange og sætter i galop, risikerer du at blive slæbt efter den hen af jorden. Hesten vil da blive endnu mere bange, løbe endnu stærkere, og du risikerer, at den tramper på dig. Det er meget farligt! Hvis hesten bliver forskrækket og sætter i løb, skal du som barn eller urutineret voksen, give slip på hesten, og lade den løbe! Det er for at undgå, at du selv bliver bragt i fare, væltet omkuld eller lignende. Det vil sige, at menneskets sikkerhed altid kommer før hestens! Etiske De fleste ryttere elsker heste og vil dem kun det bedste. Alligevel er det nødvendigt, at vi mennesker har nogle fælles regler for, hvordan vi bedst behandler dyret. Reglerne er med til at sikre, at hesten har det godt og at den trives. Etik og etiske regler for menneskets omgang med heste er derfor læren om den rigtige og forkerte måde at handle på. Dansk Ride Forbund har formuleret et etisk regelsæt, der gælder for alle børn og voksne, som har med heste at gøre. Etik og hestens velfærd Hestens velfærd skal komme før din velfærd. Det betyder f.eks., at hvis du har været ude og trække en tur med hesten og i begge er blevet helt gennemblødte, skal du først sørge for at hesten tørres og sættes i boksen, før du går ind og skifter tøj. Det er vigtigt at du altid prøver at dygtiggøre dig for at give hesten så gode betingelser som muligt og aldrig bruge vold over for dyret. Etik handler også om at udvise ansvarlighed, hvor du som medlem af en klub under Dansk Ride Forbund skal være med til at sikre, at hesten får omsorg, pleje og god behandling. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts

25 Dansk Ride Forbunds Etiske regler for omgang med heste Dansk Ride Forbund har udformet nogle etiske regler for omgang med hesten, disse kan være svære at forstå, så få en voksen til at hjælpe dig med at læse og forstå dem. Hæfte til voltigeringslicens, 2. version, marts