Drengen med flyveørerne og fregnerne Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard
Titelblad Drengen med flyveørerne og fregnerne Skrevet af: Rikke og Jan Have Odgaard Forlag: JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-4-5 Ophavsret: Du må gerne gengive, videresende, og uddele bogen såvel i elementer som hele bogen, blot du husker at angive kilde. 1
Drengen med flyveørerne og fregnerne 2
Der var engang en dreng der hed Tobias. Tobias havde fregner i hele hovedet, men det var ikke hans største problem. Det største problem han havde, var hans store flyveører. 3
De var simpelthen så store, havde hans bedstefar sagt, at hvis Tobias hoppede ud fra taget på deres hus, kunne han garanteret flyve helt over i naboens have, og det havde Tobias bare ikke lyst til. 4
Én ting var, at have fregner, men at komme flyvende, som sådan et fregnefyldt bæst, lige hen over naboens have, det var jo fuldstændig vanvittigt. Hvad ville folk ikke tænke? De ville nok først grine af ham og drille ham med det, som de allerede gjorde oppe i skolen. Og da han gik til spejder. Tobias var stoppet til spejder af samme grund. Til sin far og Mor havde han bare sagt, at det var fordi det var for kedeligt at gå til spejder. Tobias ville også ønske, at han kunne stoppe med at gå i skole. 5
Så Tobias havde faktisk lyst til, at komme af med både fregnerne og de store flyveører. Han spurgte alle de kloge mennesker han kendte: Er der nogen af jer der ved, hvordan man kommer af med fregner og flyveører? 6
Ja, I kan jo nok høre, at Tobias gerne vil have noget gjort ved sagen, men der er jo ikke ret mange der ved, hvordan man kommer af med fregner og flyveører. Det er jo noget man er født med, eller noget man får hen ad vejen. Da det er noget, der sker helt naturligt, så er der jo heller ikke så meget, at gøre ved det. Det havde Tobias bare ikke forstået, fordi Tobias var sådan en dreng, der helst ville løse et problem hurtigt og enkelt. 7
Pludselig en dag, var der en gammel mand, der sagde til Tobias: Jamen Tobias for pokker, det man ikke kan gøre noget ved, det skal man lade være at gå og spekulere på, ellers bliver man bare helt rundtosset og træt af livet. Nu havde han jo, på mange måder, selv prøvet at lade være med at spekulere på det, fordi der jo var andre mennesker, der havde sagt noget lignende, men lige med den her gamle mand, var det noget andet. 8
Der var noget ved den gamle mand, der gjorde at Tobias fik lyst til, at følge, det han sagde. Han vidste ikke rigtigt, om det var fordi manden var gammel, eller det var fordi han var så rolig, men i hvert fald tænkte Tobias, at så måtte han jo lære at lade være at tænke på det med ørerne og fregnerne. 9
Lige meget, hvor meget Tobias ønskede at lade være, så var det som om, at han nu tænkte endnu mere på det, og det havde han slet ikke forventet. Der var ingen der havde fortalt ham at det kunne ske. Det var lige før Tobias var ved at opgive det hele, men så tænkte han, at den gamle mand jo havde været god at snakke med, så han måtte hellere gå tilbage til ham igen. Tobias gjorde som han tænkte, og det var godt. 10
Tobias sagde til den gamle mand: Det er ligesom om, at når jeg ikke vil tænke på det, så tænker jeg på det endnu mere. Den gamle mand begyndte at grine, så det klukkede helt ned i maven på ham, ja det er lige sådan det fungerer, det er sådan at vi skruet sammen alle som en. Når der er noget vi ikke vil, så gør vi det, og når det er noget vi vil, så gør vi det ikke. Nå, sagde Tobias, men hvad skal man så gøre? 11
Den gamle mand smilede og sagde: Tobias, det kan jeg godt sige dig, du skal tænke på noget helt andet i stedet for. Nu blev Tobias helt ud af den. Vil det sige, at hvis man ikke vil tænke på noget dårligt, så skal man bare tænke på noget helt andet, og så forsvinder det, man ikke ville tænke på, helt af sig selv, som et mirakel? spurgte Tobias. Ja, det er min erfaring, sagde den gamle mand. Nå men så må jeg jo prøve det, tænkte Tobias. 12
Så Tobias gik ud, for at tænke på noget andet i stedet for. Han tænkte og han tænkte, men hver eneste gang han tænkte på, hvad han kunne tænke i stedet for, så kom han alligevel til at tænke på de flyveører og de fregner. Så han kunne jo ikke finde på noget nyt at tænke på, når de skide flyveører og fregner fyldte det hele. Så han måtte atter gå tilbage til den gamle mand. 13
Da Tobias, fremlagde det nye problem, grinede den gamle mand igen, og sagde: Det med at finde på, hvad man skal tænke på, det kan man jo ikke på samme tid, som man tænker på de store ører og alle fregnerne. Tobias blev helt ulykkelig, for nu vidste han da slet ikke, hvad han skulle gøre. 14
Den gamle mand spurgte ham: Tobias når vi to går og hygger os sammen, tænker du så nogensinde på de ører eller de fregner? Tobias blev helt stille og tænkte efter. Nej, sagde Tobias, det gør jeg jo ikke. Så vil det sige, at hvis bare jeg er sammen med nogen, og hygger mig med dem, så tænker jeg ikke på mig selv, men på dem og det vi laver sammen? 15
Ja det er nemlig rigtig, sagde den gamle mand. Det er jo rigtig mærkeligt, med os mennesker, sagde den gamle mand, at hvis vi tænker alt for meget over hvor dumme og dårlige vi er, så har vi ikke lyst til at være sammen med nogen. Men hvis vi tænker meget mere, på det dejlige vi kan gøre sammen, så betyder det ikke noget hvordan vi ser ud. Det samme gælder, hvis vi laver noget vi synes er spændende, så tænker vi heller ikke over os selv, afsluttede den gamle mand. Tobias blev helt opstemt, og han kunne slet ikke vente med, at komme ud for at prøve det af. 16
Det kan nok være, at Tobias' lillesøster blev glad. Tobias havde nemlig ikke rigtig gidet, at lege sammen med hende, siden han var startet i skolen for to år siden, men nu var de rigtig meget sammen. Tobias er rigtig glad for at han har lært det, der reddede ham, af den gamle mand. 17
Nu tænker han aldrig mere over det med ørerne. Ja det er faktisk også ligesom om, at ørerne bare blevet meget mindre nu. Han synes også, at han har fået meget færre fregner, men når han ser billeder, fra før, kan han godt se, at det er det samme antal fregner, der kommer igen hver sommer, men nu er det ikke et problem mere. 18
Tobias er også begyndt at gå til spejder igen. Når de andre børn nu driller Tobias, oppe ved spejderne og i skolen, laver han bare selv sjov med det og siger: Ja, jeg har så store ører at du sagtens kan flyve en tur på ryggen af mig, men du skal passe på, for mine fregner smitter, og så løber han grinende efter dem, ligesom om han var en fugl der fløj. Så griner og skriger de børn der drillede, imens de flygter væk. 19
Rikke og Jan Have Odgaard, er indehavere af konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på det specialpædagogiske område, samt med individuel og familieterapi Drengen med flyveørerne og fregnerne, handler om en dreng, der er ked af hvordan han ser ud, og som er blevet drillet med sit udseende. Han er fokuseret på det han synes er forkert ved sig selv, og er begyndt at undgå, at være sammen med andre. Bogen: Drengen med flyveørerne og fregnerne, er skrevet med baggrund i de erfaringer, vi har høstet, når vi har arbejdet i familieterapi og med inklusion af børn med særlige behov, i de danske grundskoler. Begrundelsen for at lave denne bog, er det store fokus på udseende og fremtræden, der er hos børn og unge i dag, og som fører til megen angst og depression. Vores håb er at bogen vil hjælpe børnene til at fokusere mere på fællesskabet og gode aktiviteter, end på det de kan tænke, der er galt med dem. Dette til gavn, for både børn; forældre, professionelle og andre der kan blive beriget af større viden og forståelse. ISBN: 978-87-997731-4-5 20